Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love. (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat m.v.). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love. (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat m.v.). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love. (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter. (Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak og justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af momsloven. (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel og betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love. (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.). (Bilag 1)
Aktører:
- Afsender: skatteministeren
- Afsender: skatteministeren
- Afsender: skatteministeren
- Relevant for: Europaudvalget
- Relevant for: Europaudvalget
- Afsender: skatteministeren
- Relevant for: Europaudvalget
- Relevant for: Europaudvalget
Høringssvar (samlet).pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l119/bilag/1/2830456.pdf
Offentligt
L
119
-
Bilag
1
Skatteudvalget
2023-24
Høringsskema.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l119/bilag/1/2830454.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige an- dre love (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreg- lerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende behold- ningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat m.v.) Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 27. februar 2024 J.nr. 2023 - 1487 Offentligt L 119 - Bilag 1 Skatteudvalget 2023-24 Side 2 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer British American To- bacco A/S (BAT) BAT udtrykker bekymring for sti- gende grænsehandel og et vok- sende illegalt marked med henvis- ning til forslaget om afgiftsforhø- jelser på nikotinprodukter. Ifølge BAT er der blandt andet allerede et stort illegalt marked for røgfrie nikotinprodukter, herunder niko- tinposer, og det er nemt at købe produkter, der ikke er afgiftsbelagt i Danmark – både online og fysisk. Det bemærkes, at forslaget om af- giftsforhøjelser på nikotinproduk- ter er en del af Aftale om en forebyg- gelsesplan målrettet børn og unge - to- bak, nikotin og alkohol, der også in- deholder initiativer om styrket kontrol og hårdere straffe ved ulovligt salg og salg af ulovlige produkter, herunder bl.a. et forbud mod indførsel, køb, besiddelse mv. af nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark. BAT støtter op om håndhævelses- forslagene med henvisning til fore- byggelsesplanen, og bidrager gerne med viden på området for at sikre en effektiv håndhævelse. BAT udtrykker bekymring over et øget antal rygere som følge af af- giftsforhøjelsen. BAT anbefaler, at regeringen bør undlade at indføre en afgiftsforhøjelse, og i stedet sænke afgiften på røgfrie nikotin- produkter, herunder nikotinposer. BAT anfører, at nikotin ikke er den skadelige ingrediens i tobaks- varer, og at afgiftspolitikken bør tilskynde folk til at skifte fra brændbare tobaksprodukter til mindre skadelige alternativer, der ikke indeholder røg. Nikotin er afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt uanset i hvil- ken form, det optræder. Regerin- gen og aftalepartierne ønsker der- for at lægge afgifter på nikotinpro- dukter. BAT mener, at afgiften på røgfrie nikotinprodukter, herunder niko- tinposer ikke bør være mere end 5- 10 pct. af afgiften på cigaretter, Det fremgår af Aftale om en forebyg- gelsesplan målrettet børn og unge – to- bak, nikotin og alkohol, at mere end en tredjedel af de 15-29-årige angi- ver, at de bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt, og Side 3 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer baseret på skadevirkningen af pro- duktet. udviklingen går den forkerte vej – navnlig i forhold til nogle af de nye nikotinprodukter, som unge bliver afhængige af. På den baggrund er aftalepartierne blevet enige om, at afgiften på nikotinprodukter skal sættes op med ca. 12 kr. og skal suppleres med tilsvarende afgifts- forhøjelser på røgfri tobak. Det bemærkes, at der ikke er kend- skab til de relative skadevirkninger ved de forskellige tobaks- og niko- tinprodukter, som kan lægges til grund for at differentiere niveauet for afgifterne. BAT påpeger, at andre lande, der regulerer afgifter på nikotinposer, beregnes afgiften på vægt. Formålet med den danske afgifts- struktur på nikotinprodukter er at tilskynde forbrugeren til at an- vende nikotinprodukter med et la- vere indhold af nikotin, idet afgif- ten på produktet er proportional med indholdet af nikotin. BAT udtrykker bekymring over usikre estimater for effekten af øget provenu i forbindelse med forslaget om afgiftsforhøjelserne på nikotinprodukter og røgfri to- bak. BAT påpeger blandt andet, at det ikke fremgår af lovudkastet, hvor robuste tallene er, eller hvil- ken priselasticitet, der ligger til grund for disse beregninger. Det fremgår eksplicit i lovforsla- get, at provenuvirkningen i forbin- delse med afgiftsforhøjelserne på nikotinprodukter og røgfri tobak er behæftet med betydelig usikker- hed. BAT udtrykker bekymring over implementeringstiden med henvis- ning til ikrafttrædelsestidspunktet for afgiftsforhøjelserne på nikotin- produkter og røgfri tobak. BAT Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 7-9, hvorefter det foreslås, at Skatteforvaltningen fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj 2024 mod fuld Side 4 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer anfører blandt andet, at det er ure- alistisk at omstrukturere deres pro- duktion med så kort varsel, og at en omstrukturering tager mindst 9- 12 måneder. sikkerhedsstillelse kan udlevere stempelmærker til nikotinproduk- ter og røgfri tobak med de nye af- giftssatser til registrerede oplagsha- vere, før afgiftsforhøjelsen træder i kraft den 1. juni 2024. Reglen skal give oplagshavere mulighed for at kunne tilrettelægge deres produk- tion af nikotinprodukter og røgfri tobak med stempelmærker til de nye afgiftssatser. Nikotinprodukter og røgfri tobak, som er påført de nye stempelmærker, må ikke overgå til forbrug før den 1. juni 2024, ligesom varerne påført de nye stempelmærker først må udle- veres fra registrerede oplagshavere til fx detailbutikker den 1. juni 2024. Det er forventningen, at lovforsla- get vedtages primo april. Det bemærkes herudover, at clean market-reglerne indebærer, at ni- kotinprodukter og røgfri tobak på- ført stempelmærker, der var gæl- dende før afgifts-forhøjelsens ikrafttræden (såkaldte gamle stem- pelmærker), kan sælges til og med 31. august 2024 og opbevares til og med den 30. september 2024. Bryggeriforeningen Bryggeriforeningen bemærker, at afgiftslettelsen ensidigt tilgodeser salget af vin, men Bryggeriforenin- gen har i øvrigt ikke bemærkninger til, om der i strukturdirektivet er hjemmel til at opkræve tillægsafgif- ten for mousserende varer i den høje afgiftsklasse. Tillægsafgiften på mousserende vin, frugtvin m.v. med et ætanol- indhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol., ophæves med henblik på at sikre overens- stemmelse med EU-retten. Side 5 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Bryggeriforeningen bemærker, at det afgiftspligtige vareområde for ølafgift præciseres med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten, og at afgrænsningen svarer til den nuværende praksis, hvorfor Bryggeriforeningen ikke har bemærkninger hertil. Det vurderes, at den foreslåede af- græsning af det afgiftspligtige vare- område for ølafgiften svarer til, hvad der også gælder i dag. Bryggeriforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget omfatter en bred vifte af forskel- lige emner, hvilket indebærer bety- delig risiko for, at interessenterne, der modtager lovforslaget i høring, overser væsentlige ændringer, der kan resultere i utilsigtede lovæn- dringer. Lovforslaget indeholder en række elementer, som isoleret set er for små til at bære et selvstændigt lov- forslag. Det er derfor vurderet mest hensigtsmæssigt at pulje disse elementer i et samlelovforslag, der i et vist omfang vedrører beslæg- tede områder og emner. Bryggeriforeningen tilslutter sig DI’s ønske om, at der udfærdiges nye lovbekendtgørelser for moms- loven og øl- og vinafgiftsloven ef- ter de seneste ændringer. Der henvises til kommentaren til DI om udfærdigelse af nye lovbe- kendtgørelser. Dansk Erhverv Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak Dansk Erhverv er enig i, at unge under 18 år ikke skal kunne købe tobaks- og nikotinprodukter, da det er en afgørende faktor, for at den nye generation bliver en røgfri generation. Dansk Erhverv påpeger, at afgifts- forhøjelserne vil tilskynde forbru- gerne til grænsehandel og illegal handel, og at presset fra grænse- handlen vil gøre det sværere for Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel. Side 6 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer detailhandlere i hele landet at op- retholde deres omsætning. I den forbindelse påpeger Dansk Er- hverv, at mere end 10 pct. af de ni- kotinposer, der forbruges i Dan- mark, er købt i Sverige med hen- visning til en undersøgelse foreta- get af WSPM Group. Dansk Erhverv anfører, at tilsva- rende tiltag i forhold til e-cigaretter har fremmet et voksende ulovligt og ureguleret marked. Dansk Erhverv anbefaler, at af- giftsstrukturen ændres, så de mest skadelige produkter også bliver de sværest tilgængelige. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende afgifter differen- tieret på baggrund af skadevirk- ning. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel Dansk Erhverv anfører, at forsla- get om at ophæve den danske sær- regel om omvendt betalingspligt for moms ved el- og gashandel vil få betydelige konsekvenser for energibranchen, da det vil ramme energibranchens konkurrenceevne hårdt. Det er afgørende at under- strege, at manglende mulighed for at fravige reglerne om omvendt betalingspligt vil få negative konse- kvenser for hele branchen. Der er omvendt betalingspligt ved indenlandsk salg af en række varer og ydelser, fx mobiltelefoner, me- talskrot og teleydelser. For ingen af disse varer og ydelser er det mu- ligt at blive undtaget for reglen om omvendt betalingspligt ved salg til egen delregistrering. Ved at op- hæve undtagelsen ved el- og gas- handel sker der en momsmæssig li- gestilling af de virksomheder, der anvender omvendt betalingspligt. Det kan desuden anføres, at mulig- heden for at have delregistreringer, herunder eksportregistreringer, er en særlig dansk regel, der så vidt Skatteministeriet er bekendt, ikke anvendes i andre lande. Side 7 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Herudover bemærkes, at det langt fra er alle virksomheder i bran- chen, der anvender en tilladelse til ikke at bruge omvendt betalings- pligt til delregistreringer. Der hen- vises i øvrigt til svaret på SAU alm. del - spm. 32 (2023-24). Dansk Erhverv anfører, at en op- hævelse af muligheden for at fra- vige reglerne om omvendt beta- lingspligt for salg af el og gas, vil gøre virksomhedernes mulighed for at få et positivt moms- cashflow i eksportmomsordningen til en nullitet, da virksomhederne ikke længere vil kunne lægge dansk moms på den interne faktura fra hovednummeret til eksportmoms- nummeret. Det er korrekt, at forslaget bety- der, at det ikke længere vil være muligt for virksomhederne at opnå negativt momstilsvar i deres delre- gistreringer. Dansk Erhverv mener, at Skatte- ministeriet bør tilvejebringe infor- mation eller data, der dokumente- rer påstanden om, at energibran- chen er mere konkursramt eller - udsat end andre eksporterhverv. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det tolkes som disproportionalt ind- greb at fratage energibranchen denne mulighed, når man vælger at bruge netop konkursrisikoen som rygdækning. Det særlige for branchen for han- del med el og gas er, at omsætning i de enkelte virksomheder er rela- tiv høj, og dermed også de nega- tive tilsvar, som risikerer at udgøre et tab for staten i tilfælde af kon- kurs. Hvis en virksomhed med tilladelse til ikke at bruge omvendt beta- lingspligt til egen delregistrering går konkurs på et tidspunkt, hvor et stort negativt tilsvar lige er ud- betalt, vil andre mindre indgri- bende regler ikke være til nytte. Dansk Industri (DI) Tilpasning af det afgiftspligtige vareom- råde for visse alkoholvarer DI efterspørger, om der kan anfø- res eksempler fra EU’s Med forslaget vil der ikke længere skulle betales tillægsafgift af varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede Side 8 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer kombinerede nomenklatur på, hvilke mousserende vine der frem- over ikke vil være omfattet af til- lægsafgiften. nomenklatur med et ætanolind- hold på over 15 pct. vol., men ikke over 22. pct. vol., og varen forefin- des på flaske med champagne- proplukke med fastholdelsesan- ordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20 celsiusgrader. Der henvises til position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomen- klatur, jf. bilag 1 til Rådets forord- ning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistisknomen- klaturen og Den Fælles Toldtarif med senere ændringer. DI ønsker, at Skatteministeriet be- eller afkræfter, om børnecham- pagne, som forudsættes ikke at in- deholde alkohol, er omfattet af til- lægsafgiften. Der vil efter øl- og vinafgiftsloven fortsat skulle betales tillægsafgift af mousserende vin, frugtvin m.v., når: 1) ætanolindholdet er over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol., 2) ætanolindholdet er over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol. Såfremt børnechampagne ikke in- deholder alkohol, vil produktet fortsat ikke være omfattet af til- lægsafgiften. DI bemærker i anledningen af hø- ringen, at DI har udarbejdet et ka- talog med mere end 60 forslag til simplificering af skattesystemet, hvoraf et af forslagene er at af- skaffe tillægsafgiften på mousse- rende vin. En afskaffelse af tillægsafgiften lig- ger uden for rammerne af lov- forslaget. Side 9 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer DI bemærker, at der bør udfærdi- ges nye lovbekendtgørelser for momsloven og øl og vinafgiftslo- ven, så det gør det lettere at få overblik over de gældende love. Der er nye lovbekendtgørelser for momsloven og øl- og vinafgiftslo- ven under udarbejdelse, som for- ventes udstedt i februar 2024. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak DI er enig i, at unge under 18 år ikke skal bruge eller kunne købe tobaks- og nikotinprodukter. DI påpeger, at mængden af illegale og grænsehandlede produkter blandt forbrugerne synes at stige i takt med hjemlige afgiftsforhøjel- ser. I den forbindelse påpeger DI, at mere end 10 pct. af de nikotin- poser, der forbruges i Danmark, er købt i Sverige med henvisning til en undersøgelse foretaget af WSPM Group. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel. DI savner i lovforslaget en nær- mere redegørelse for de bereg- ningsforudsætninger mv., der lig- ger til grund for, at en ”tilsvarende stigning” på afgiften på røgfri to- bak svarer til 1.147,08 kr. pr. kg, med henvisning til aftaleteksten i forebyggelsesplanen. Den foreslåede afgiftsforhøjelse på nikotinprodukter vil medføre, at prisen på en typisk dåse nikotinpo- ser med 20 poser og 11 mg nikotin pr. pose stiger med ca. 12 kr. En forhøjelse af afgiften på røgfri to- bak fra 461,37 kr. pr. kg til 1.147,08 kr. pr. kg skønnes at svare til en prisstigning på ca. 12 kr. inkl. moms for en dåse tyggetobak. Derved fastholdes prisforskellen mellem røgfri tobak og nikotinpro- dukter. Det er lagt til grund, at en dåse med tyggetobak har en samlet vægt på 14 gram. Side 10 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Tandplejere Danske Tandplejere bakker op en forhøjelse af afgifterne på nikotin- produkter og røgfri tobak. Danske Tandplejere anfører blandt andet, at der er en markant og sig- nifikant sammenhæng mellem pa- rodontitis og brugen af nikotin- og tobaksprodukter, og at der er hel- bredsmæssige konsekvenser for børn og unge, der bruger tobaks- og nikotinholdige produkter. Danske Tandplejere støtter op om alle tiltag og lovændringer, som mindsker brugen af nikotinholdige produkter af alle slags. I den for- bindelse bemærker Danske Tand- plejere, at prisen kan være en afgø- rende faktor for, at færre starter et misbrug, bruger nikotinprodukter mindre hyppigt eller helt vælger at stoppe. Dataetisk Råd Dataetisk Råd bemærker, at rådet ikke har udarbejdet et egentligt hø- ringssvar, hvilket kan skyldes flere årsager, f.eks. at høringen ikke ses at indebære dataetiske spørgsmål, som falder inden for rådets kom- missorium. Dataetisk Råd anbefaler generelt, at ministerier redegør for de data- etiske konsekvenser af lovforslag, herunder i forhold til bl.a. demo- krati, lighed og privatliv. Side 11 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Datatilsynet Datatilsynet har alene forholdt sig til ændringerne i sømandsbeskat- ningsloven, herunder afsnittet ved- rørende mulighed for dataudstil- ling om visse søfarende samt af- snittet vedrørende forholdet til da- tabeskyttelsesforordningen, hvilket umiddelbart ikke har givet anled- ning til bemærkninger. De Samvirkende Køb- mænd (DSK) DSK har fire overordnede be- mærkninger: - Højere afgifter på nikotinpro- dukter gør grænsehandel og il- legal handel mere attraktivt. DSK anfører, at grænsehand- len er både fysisk og online, og sker med produkter, der er både lovlige og ulovlige i Dan- mark. DSK mener derfor, at skattemyndighederne bør op- prioritere bekæmpelsen heraf. Manglende viden om dansker- nes grænsehandel gør, at de foreslåede afgiftsstigninger er besluttet på et ufuldstændigt grundlag. - Samlelove bør undgås, da de øger risikoen for uigennemsig- tig lovgivning. DSK tilkende- giver, at det er en uskik med samlelove, der alene gør det sværere at skabe overblik over forslagene og gør det sværere at forholde sig entydigt til det foreslåede. DSK opfordrer til, at man deler forslaget op. - Det er ikke nødvendigt med en forkortet høringsfrist. DSK anfører, at det burde være mu- ligt at respektere Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel. Der henvises til kommentaren til Bryggeriforeningen vedrørende baggrunden for samlelovforslaget. Det bemærkes, at det kun er for- højelserne af afgifterne på nikotin- produkter og røgfri tobak samt Side 12 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer udgangspunktet om fire ugers frist med henvisning til tids- punktet for indgåelsen af fore- byggelsesplanen. - Erhvervsrettet lovgivning sker som udgangspunkt 1. juli (og 1. januar). DSK mener blandt andet, at der er ingen væsentlig grund til at afvige fra 1. juli 2024, da provenuet for en ”mistet” måned vil være meget beskedent, og fordi lovforsla- get først fremsættes februar II, hvilket giver en meget kort pe- riode mellem vedtagelse og ikrafttræden. ophævelsen af særreglen for el og gashandel, der har været i en for- kortet høring. Det fremgår af Aftale om en forebyg- gelsesplan målrettet børn og unge – to- bak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023 mellem rege- ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol- keparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, at afgiften på nikotin- produkter som fx nikotinposer skal forhøjes. Det er aftalt, at afgif- ten skal træde i kraft den 1. juni 2024 efterfulgt af en clean-market periode på 3 måneder. DSK anbefaler, at bemærkningen om, at visse nikotinprodukter fx nikotinprodukter der er lægemidler med markedsføringstilladelse, er fritaget for afgift, bør uddybes med flere eksempler, så afgræns- ningen mellem produkter, der er afgiftspålagt hhv. afgiftsfritaget, bliver klarere. Der henvises til afsnit E.A.5.4.9.1 i Den Juridiske Vejledning, der nær- mere beskriver reglerne om afgifts- fritagelse for nikotinprodukter. DSK anbefaler, at arbejdet med at undersøge en konkret model for indførelse af digital alderskontrol ved køb af tobaks- og nikotinpro- dukter samt alkohol mv. bør igangsættes hurtigst muligt og pri- oriteres højt. I denne forbindelse bemærker DSK, at det i dette ar- bejde er vigtigt, at repræsentanter fra f.eks. DSK inddrages, så syste- met kan designes så brugervenligt og tilgængeligt som muligt. DSK’s anbefaling til en konkret model for indførelse af digital al- derskontrol ved køb af tobaks- og nikotin-produkter samt alkohol mv. ligger uden for lovforslagets rammer. Som en del af Aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol igangsæt- tes en samlet analyse af mulige løs- ninger til aldersverificering i fysi- ske butikker. Analysen skal tilveje- bringe et konsolideret og bredt Side 13 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer beslutningsgrundlag og inddrage relevante parter og aktører. DSK vurderer, at det anslåede pro- venu er behæftet med ganske bety- delig usikkerhed. Ifølge DSK bety- der afgiftsforhøjelsen, at besparel- sen ved indkøb af nikotinproduk- ter i udlandet bliver så voldsom, at det reelle provenu ved afgiftsstig- ningen er meget tvivlsomt. DSK anbefaler, at denne usikkerhed fremgår tydeligere af lovforslaget. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende usikkerhed ved provenuvurderingen. DSK bemærker, at substitutionsef- fekten til cigaretter som følge af afgiftsforhøjelsen på nikotinpro- dukter bør undersøges nærmere, da DSK ikke kan anbefale et hø- jere forbrug af tobaksprodukter. Det bemærkes, at der ikke umid- delbart er kendskab til undersøgel- ser, der kan underbygge omfanget af et eventuelt skift i forbruget (substitution) af nikotinposer til ci- garetter ved en afgift på nikotin- produkter. Beregningsteknisk er det forudsat, at cigaretter i et vist omfang kan anses som substitut for nikotin- produkter, idet cigaretter ligesom nikotinposer også indeholder niko- tin. Det forudsættes således, at en højere afgift på nikotinposer inde- bærer en vis substitution til ciga- retter. DSK bemærker, at de erhvervs- økonomiske konsekvenser til lov- forslaget for afgiftsforhøjelserne på nikotinprodukter og røgfri to- bak ikke er fyldestgørende og bør udvides, da selv med en overvælt- ning 1:1 af afgiften til forbrugerne, vil der fortsat være øgede omkost- ninger for erhvervslivet herunder Vurderingen af de erhvervsøkono- miske konsekvenser svarer til vur- deringen i forbindelse med tidli- gere afgiftsforhøjelser. I det om- fang at afgiftsforhøjelserne på ni- kotinprodukter og røgfri tobak medfører yderligere omkostninger i detailhandlen mv., må disse Side 14 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer detailforhandlerne. Ifølge DSK vil der blandt andet være højere om- kostninger til forsikring som følge af dyrere varer. omkostninger ligeledes forventes overvæltet til forbrugerne. Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk- ninger til høringen. Forbrugerrådet Tænk Forbrugerrådet Tænk bemærker, at høringen ligger uden for organisa- tionens for tiden prioriterede ar- bejdsområder og vil derfor und- lade at forholde sig til høringen. Forbrugerrådet Tænk bemærker derfor, at organisationen ikke kan tages til indtægt for at støtte forsla- get eller for at gøre det modsatte. Forbrugerrådet Tænk understre- ger, at organisationen fortsat er in- teresseret i at modtage høringer in- den for Skatteministeriets område. FSR – danske revisorer Særordning for små virksomheder på momsområdet FSR hilser forslaget om særordnin- gen for små virksomheder velkom- men, da ordningens formål er at lette byrderne for små virksomhe- der og styrke konkurrencen på momsområdet. I den forbindelse opfordrer FSR til, at den foreslå- ede godkendelsesproces og de lø- bende rapporteringskrav udformes så ensartede som muligt og på en måde, så de samlede administrative byrder ved at anvende momsfrita- gelsen ikke opleves tungere for er- hvervslivet end en frivillig moms- registrering. Den påtænkte implementering af direktivet er udtryk for minimums- implementering. Rammerne for den foreslåede godkendelsesproces og rapporteringskrav er i vidt om- fang harmoniseret i det bagvedlig- gende vedtagne direktiv, som im- plementeres med lovforslaget. Side 15 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser FSR anfører, at de foreslåede æn- dringer i relation til virtuelt leve- rede ydelser er en implementering af Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 og har til formål at sikre beskatning af alle elektronisk leverede ydelser. De foreslåede ændringer er, som FSR læser det, en mere eller mindre ordret imple- mentering af direktivteksten. FSR anfører, at det forekommer i praksis, at der til det samme arran- gement vil være både fysisk og vir- tuel adgang. Det kan give nogle af- grænsningsmæssige udfordringer i forhold til de nye regler, herunder måske særligt i forhold til formule- ringen ”aktiviteter i forbindelse med”. FSR opfordrer Skattemini- steriet til at fastsætte klare ret- ningslinjer for, hvorvidt det er mu- ligheden for fysisk deltagelse eller den virtuelle adgang, der har for- rang. Der er tale om en gennemførelse af en ændring i momssystemdirek- tivet, og det er vurderet mest hen- sigtsmæssigt at gennemføre en di- rektivnær ordlyd i momsloven. Ændringen og dermed de nye leve- ringsstedsregler vil blive beskrevet nærmere i Skattestyrelsens juridi- ske vejledning. Godtgørelse af dækningsafgift i chokola- deafgiftsloven Ad. § 8, stk. 1, nr. 9 FSR finder forslaget yderst rele- vant og foreslår, at der indføres en mulighed for, at forslaget finder anvendelse 3 år bagudrettet. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til ændringerne i chokoladeafgiftsloven, følger lo- ven som udgangspunkt en syste- matik, hvorefter der ikke skal beta- les afgift af varer, der udføres af Danmark, eller der anvendes til fremstilling af andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter ka- pitel 1 og heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige efter Side 16 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer kapitel 3, hvis de blev modtaget fra udlandet. Der skal som udgangs- punkt heller ikke betales afgift af varer, der anvendes til at fremstille andre afgiftspligtige varer efter ka- pitel 1. Det er vurderingen, at Skatterådets afgørelse i SKM2023.87.SR bryder med den påtænkte systematik i chokoladeafgiftsloven. Idet Skatte- rådets afgørelser fastlægger gæl- dende ret, foreslås det, at de fore- slåede ændringer i chokoladeaf- giftsloven gennemføres for at imø- degå en utilsigtet retstilstand. Der er således ikke tale om en retsstri- dig retstilstand. Det er derfor vurderingen, at der ikke er særlige hensyn, der taler for, at forslagene bør have tilbage- virkende kraft. Ad. § 22, stk. 8 FSR beder Skatteministeriet be- kræfte, at registrerede virksomhe- der allerede i dag kan få godtgjort dækningsafgift på varer, der an- vendes erhvervsmæssigt til frem- stilling af varer omfattet af kapitel 1, der leveres til udlandet. Dette fremgår direkte af afgiftsangivelsen i dag. Såfremt Skatteministeriet er af anden opfattelse, foreslår FSR, at det tydeligt fremgår, at lov- forslaget ikke kan anvendes til at søge afgifterne tilbagebetalt af virksomheder, for hvem Skattesty- relsen allerede har godkendt denne praksis. Efter den gældende regel i § 22, stk. 8, kan Skatteforvaltningen meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af dækningsafgiftspligtige varer, der leveres til udlandet. Samme mulighed gælder for regi- strerede varemodtagere, der i ste- det for at søge om godtgørelse, kan angive den betalte afgift på af- giftsangivelsen, så den godtgørel- sesberettigede afgift indgår i opgø- relsen af afgiftstilsvaret. Med forslaget foreslås at udvide § 22, stk. 8, så Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgø- relse af afgiften af dækningsafgifts- pligtige varer, der anvendes til at Side 17 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer fremstille andre dækningsafgifts- pligtige varer, der leveres til udlan- det. Samme godtgørelsesmulighed foreslås at gælde for registrerede varemodtagere. Der lægges med forslaget således ikke op til, at Skatteforvaltningen kan kræve allerede betalt dæk- ningsafgift tilbage. Der henvises i øvrigt til de speci- elle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2. Ad. § 22, stk. 12 FSR bemærker, at der i dag eksi- sterer en bevillingsmulighed for at opnå afgiftsfritagelse i den situa- tion, der foreslås med den nye § 22, stk. 12. Dette fremgår af afsnit E.A.2.3.8. i Den Juridiske Vejled- ning. Det bemærkes, at afsnit E.A.2.3.8. i Den Juridiske Vejledning vedrø- rer muligheden for at opnå godt- gørelse af eller fritagelse for afgift af chokoladeafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt leveres til ud- landet, eller der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af afgifts- fri varer, som leveres til udlandet. Disse regler fremgår af chokolade- afgiftslovens § 9. Chokoladeafgiftslovens § 22 ved- rører derimod dækningsafgiften. Med den nye § 22, stk. 12, foreslås at indføre en ny hjemmel til godt- gørelse af dækningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anven- des til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3. FSR bemærker, at det bør tydelig- gøres, at registrerede virksomheder Det er vurderingen, at det fremgår tydeligt af den foreslåede Side 18 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer kan få afgiften af dækningsafgifts- pligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter ka- pitel 1, og som ikke ved modta- gelse fra udlandet ville være af- giftspligtige efter kapitel 3, godt- gjort uden forudgående bevilling. nyaffattelse af § 22, stk. 12, 2. pkt., at registrerede varemodtagere uden bevilling kan opnå afgiftsgodtgø- relse gennem det afgiftsregnskab, som varemodtagerne fører efter chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 3. Der henvises til den foreslåede ny- affattelse af § 22, stk. 12. FSR bemærker, at de foreslåede ændringer i chokoladeafgiftsloven er en konsekvens af et bindende svar i SKM.2023.87.SR, hvorefter spørgeren ikke kunne få godtgø- relse af dækningsafgiftspligtige va- rer, der anvendtes i fremstillingen af andre varer, der var afgiftsfri ef- ter chokoladeafgiftsloven, og som skulle leveres til udlandet. Skatte- ministeriet har vurderet, at det bin- dende svar i Skatterådets afgørelse bryder med chokoladeafgiftslovens systematik, hvorfor FSR anbefaler, at lovændringen træder i kraft sna- rest muligt, og at ændringerne får tilbagevirkende kraft. Det foreslås, at ændringerne i cho- koladeafgiftsloven træder i kraft den 1. juli 2024 i overensstem- melse med de fælles ikrafttrædel- sesdatoer for erhvervsrettet lovgiv- ning. Der henvises i øvrigt til kommen- taren ovenfor om tilbagevirkende kraft. Ændringer i isafgiftsloven FSR bemærker, at ændringerne i isafgiftsloven ikke er kommenteret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvilket må være en fejl. Ændringerne i isafgiftsloven er af lovteknisk karakter, hvorfor der ikke er udarbejdet almindelige be- mærkninger til ændringerne. Der henvises til de specielle be- mærkninger til § 5 for nærmere be- skrivelse af ændringerne. Side 19 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Ændringer i forbrugsafgiftsloven og to- baksafgiftsloven FSR har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer i tobaksaf- giftsloven. FSR bifalder forslaget om justering af overgangsregler ved afgiftsfor- højelser for røgfri tobak, nikotin- produkter og nikotinholdige væ- sker. I den forbindelse opfordrer FSR Skatteministeriet til at kigge ind i regelsættet for tobaksvarer og cigaretter omfattet af tobaksafgif- ten, hvor samme skævvridning til- lades. Skatteministeriet noterer sig be- mærkningen fra FSR. Ændringer i øl- og vinafgiftsloven FSR er positiv over for forslaget om at ophæve tillægsafgiften for mousserende vin, frugtvin m.v., med et ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. FSR opfordrer til, at Skattemi- nisteriet overvejer en mulig godt- gørelsesordning bagudrettet pga. en forkert implementering af strukturdirektivet. Skatteforvaltningen vil undersøge i hvilket omfang, er vil skulle ske genoptagelse af sager, hvor der har været opkrævet tillægsafgift af de omhandlede produkter. For så vidt angår forslaget, om at præcisere det afgiftspligtige vare- område for ølafgiften, opfordrer FSR til, at det pga. forkert imple- mentering af strukturdirektivet an- gives, at virksomheder, der bagud- rettet har betalt for meget i afgift, opnår godtgørelse, og at virksom- hederne i øvrigt ikke straffes i det Der henvises til kommentaren til Bryggeriforeningen vedrørende forslaget om ølafgiften. Side 20 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer omfang, at de har betalt for lidt i afgift. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift FSR bemærker, at spildevandsaf- giftsloven indeholder en godtgø- relsesordning, hvor enkelte virk- somheder kan opnå lempelse af af- giften. For at sikre overensstem- melse med EU-retten foreslår FSR at afskaffe retten til at få godtgjort spildevandsafgift for alle virksom- heder, der er omfattet af § 11, stk. 1 og 2. Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11 op- hæves helt. Det betyder, at ordnin- gen vil blive afskaffet for alle de virksomheder, der er omfattet af § 11, stk. 1 og 2, dvs. både de virk- somheder, der er omfattet af stats- støtteordningerne, og de virksom- heder, hvor støtten har været anset for at ligge under grænsen for de minimis-støtte FSR bemærker, at det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen vil ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spildevand fra overløb får en højere afgift end udlednin- gen af renset spildevand. FSR op- fordrer til, at der allerede med nær- værende forslag tilføjes en yderli- gere ændring, så lovgivningen til- godeser virksomheder, der renser spildevand inden udledning. Det falder uden for dette lov- forslag at ændre spildevandsafgif- ten for renset henholdsvis urenset spildevand. Nærværende lov- forslag vedrører således alene op- hævelsen af spildevandsafgiftslo- vens § 11. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel FSR noterer sig, at lovforslaget bunder i præventive forhold. FSR bemærker, at konkursbekym- ringen, der fremhæves i lovforsla- get, også var til stede, da reglen i momslovens § 46, stk. 3, blev ind- ført, hvilket var årsagen til indfø- relsen af betingelsen om, at Virksomheder med produktion af el eller gas blev i 2015, hvor reg- lerne blev indført, ikke vurderet som specielt svigudsatte og kunne få en tilladelse, selv om de ikke tid- ligere havde haft en delregistrering, mens andre virksomheder med salg af el og gas først kunne få til- ladelsen, når en delregistrering Side 21 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer delregistreringen skal have været i kraft i mindst et år samt at skatte- forvaltningen kan nægte at give en tilladelse (til undtagelse for om- vendt betalingspligt ved salg til egen delregistrering), såfremt op- lysninger om den afgiftspligtige person giver forvaltningen mis- tanke om, at tilladelsen vil blive anvendt i svigøjemed. FSR anfører, at der ikke er umid- delbar indikation af, at de værns- regler, som blev indført i 2015, ikke er tilstrækkelige. Skulle man frygte, at de virksomheder, der al- lerede er under ordningen, eller nye virksomheder, der måtte opnå tilladelse, skulle foranstalte et mis- brug, kunne der indføres regler i momsloven om, at tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis virksomheden kommer i restance og ikke indgår en betalingsordning i forbindelse hermed, sådan som man allerede kender det i momslovens § 62 om forkortede kredittider for virksom- heder med restancer. havde været etableret i mindst ét år, så myndighederne havde tid til at vurdere virksomheden nærmere. Undtagelsen var på tidspunktet for lovforslaget bl.a. begrundet med, at virksomhederne fortsat skulle have mulighed for at bruge en an- den særlig dansk ordning om for- skudsmoms, hvor staten forskuds- vis udbetalte et momsbeløb sva- rende til en andel af virksomhe- dens negative moms. Forskuds- momsordningen blev afskaffet i 2018. Hvis en virksomhed – med tilla- delse til ikke at bruge omvendt be- talingspligt ved salg til egen delre- gistrering – går konkurs på et tids- punkt, hvor et stort negativt tilsvar lige er udbetalt, kan staten lide et tab, og det vil være for sent at til- bagekalde tilladelsen. FSR bemærker, at Skatteministe- rens svar på SAU alm. del – spm. 32 (2023-24) viser, at ordningen ikke har været udsat for svig og misbrug. Af svaret på SAU alm. del – spm. 32 fremgår bl.a., at Skattestyrelsen ved udsøgning har fundet 5 sager, hvor der er givet en tilladelse, samt én sag, hvor en an- søgning om tilladelse blev afslået, idet den omfattede delregistrering ikke havde været aktiv i mere end et år. Forslaget skyldes ikke en bekym- ring for svig eller misbrug. Side 22 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR finder det bekymrende, at Skatteministeriet fremsætter lov- forslag, der tager afsæt i en frygt, der ikke har noget reelt historisk fundament, og hvor den pågæl- dende frygt for fremtidige tab samtidig kan imødegås ved hjælp af mindre indgribende tiltag. Hertil kommer, at det likviditetstab, sta- ten måtte opleve ved ordningens fortsatte eksistens, ifølge Skattemi- nisteriets egne beregninger kan op- gøres til 20 mio. kr. i 2024 og 30 mio. kr. i 2025. Dermed er der næppe tale om et nævneværdigt tab for statskassen. Baseret på rea- liteten i sagen synes det ikke nød- vendigt at ophæve ordningen. FSR vil derfor foreslå Skattemini- steriet at overveje mindre indgri- bende tiltag som nævnt ovenfor. Som det fremgår ovenfor og af kommentarerne til Green Power Denmark er årsagen til forslaget både en sidestilling af branchen med andre brancher, der bruger omvendt betalingspligt, og risikoen for konkurs, og dermed at staten kan komme til at lide et relativt stort momstab. Det bemærkes i øvrigt, at likvidi- tetsgevinsten for staten på ca. 30 mio. kr. årligt er udtryk for en ren- teindtægt ved at afskaffe ordnin- gen. Et tab ved en eventuel kon- kurs vil være betydeligt større. Bemærkningerne fra FSR giver ikke anledning til, at der foretages ændringer i forslaget. Green Power Denmark Green Power Denmark anfører, at eksportmomsordningen er til for at fremme dansk eksporterhverv, og at formålet med ordningen er at tilgodese eksporterhverv med eks- tra likviditet i form af et ekstra må- nedligt moms-cashflow. Green Power Denmark anfører vi- dere, at forslaget om at ophæve undtagelsen for omvendt beta- lingspligt for moms ved el- og gas- handel er diskriminerende, da an- dre eksporterhverv fortsat kan gøre brug af eksportmomsordnin- gen. Green Power Denmark finder ikke, at der er belæg for at Den særlige danske ordning med delregistreringer er generel og ikke kun anvendt af eksportvirksomhe- der. Der er også en række juridiske personer med forskellige aktivite- ter, som finder det hensigtsmæs- sigt at holde deres aktiviteter ad- skilt af administrative grunde. Ek- sportvirksomheder har et yderli- gere incitament til at delregistrere eksportvirksomheden, idet de kan sælge uden moms ved eksporten, hvilket giver anledning til et nega- tivt momstilsvar, som kan tilbage- søges hurtigt og dermed opnås en likviditetsgevinst. Der er indført omvendt betalings- pligt ved indenlandsk salg af andre Side 23 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer behandle el- og gaseksport ander- ledes end andre eksporterhverv, således som det vil være tilfældet, hvis undtagelsen for omvendt be- talingspligt for moms ophæves for el-og gashandel. varer og ydelser, fx mobiltelefoner, metalskrot og teleydelser. For in- gen af disse varer og ydelser er det muligt at undgå reglen om om- vendt betalingspligt ved salg til egen delregistrering. Ved at op- hæve undtagelsen ved el- og gas- handel sker der en momsmæssig li- gestilling af de virksomheder, der anvender omvendt betalingspligt. Omvendt betalingspligt giver i sig selv en likviditetsmæssig fordel for de virksomheder, der hovedsagelig indkøber varer og ydelser med omvendt betalingspligt, som fx vi- dereforhandlere af el og gas. For- delen består i, at købsmomsen, og fradraget for denne, sker samtidig og dermed reelt går i nul. Green Power Denmark finder, at statens risiko for momstab ved konkurser ikke er større, end det er tilfældet for andre eksporterhverv. Hvis indkøb foretages med om- vendt betalingspligt (reelt uden moms fordi køber overtager for- pligtelsen til at afregne salgsmom- sen, og samtidig fratrækker den samme salgsmoms som købs- moms), og dernæst sælges til delre- gistreringen med almindelig salgs- moms, for igen at blive videresolgt momsfrit fra delregistreringen, op- står et brud i momskæden, der be- tyder, at der genereres et negativt momstilsvar. Særligt for branchen for handel med el og gas gælder, at omsætning i de enkelte virksomhe- der er relativ høj, og dermed også de negative tilsvar. Som anført ovenfor vil forslaget sidestille el- og gashandlere med andre virksomheder, der er Side 24 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer omfattet af indenlandsk omvendt betalingspligt. Green Power Denmark anfører, at argumentationen om, at forslaget vil mindske statens risiko for momstab ved konkurser er søgt, da der allerede er indsat en værns- regel om, at skattemyndighederne kan give afslag på ansøgningen om undtagelse for omvendt betalings- pligt, hvis der enten er mistanke om svig, eller hvis ansøgeren er nystartet og dermed ikke er en kendt aktør. Green Power Denmark anfører vi- dere, at hvis skattemyndighederne ønsker at mindske risikoen for momstab som følge af konkurs yderligere, kan den nugældende værnsregel udvides, således at tilla- delsen/bevillingen kan tilbagekal- des, hvis aktøren kommer i re- stance med betalingen af moms, idet en sådan risikobegrænsning også ses i andre bevillingsforhold. Går en virksomhed med tilladelse til ikke at bruge omvendt beta- lingspligt til egen delregistrering konkurs på et tidspunkt, hvor et stort negativt tilsvar lige er udbe- talt, kan staten lide et tab. Green Power Denmark anfører, at el- og gashandel er en likviditets- tung branche – hvorfor der er sær- ligt brug for undtagelsen. Green Power Denmark anfører, at Energinet under energikrisen vur- derede, at en likviditetskrise kunne have betydning for forsyningssik- kerheden i Danmark, og at det derfor burde være tydeligt, at denne likviditetstunge branche, Som anført ovenfor vil forslaget sidestille branchen med andre brancher, hvor der er indført om- vendt betalingspligt. Branchen stil- les således ikke dårligere end andre brancher. Side 25 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer ikke skal stilles dårligere end andre eksporterhverv. Japan Tobacco Interna- tional Denmark A/S (JTI) JTI anfører, at deres grundhold- ning er, at tobaks- og nikotinpro- dukter er for myndige voksne, som på et oplyst grundlag om de risici, der er forbundet med de individu- elle produkter, kan træffe beslut- ning om at ryge eller forbruge an- dre nikotinprodukter, og at min- dreårige ikke bør forbruge produk- terne eller have adgang til dem. JTI anerkender, at regeringen og forligspartierne har haft fokus på at styrke håndhævelsen med de ek- sisterende regler, da bedre hånd- hævelse vil bidrage til at forhindre mindreårige i at få fat på tobaks- og nikotinprodukter. JTI bemærker, at der er tale om meget store afgiftsstigninger på hhv. 149 pct. på røgfri tobak og 82 pct. på nikotinprodukter. Ifølge JTI er det mindre sandsynligt, at de foreslåede afgiftsforhøjelser vil have en positiv effekt på mindre- åriges muligheder for at få fat på tobaks- og nikotinprodukter. Det fremgår af Aftale om en forebyg- gelsesplan målrettet børn og unge – to- bak, nikotin og alkohol, at afgiften på nikotinprodukter skal sættes op med ca. 12 kr. Afgiftsforhøjelsen skal suppleres med tilsvarende af- giftsforhøjelser på røgfri tobak. Tilgængelighed har en afgørende betydning for forbruget. Aftalepar- tierne er derfor enige om, at der derfor bør skabes rammer, hvor børn og unge i mindre grad kon- fronteres, fristes og foretager im- pulskøb af tobaks- og nikotinpro- dukter. Det bemærkes desuden, at prisstig- ninger er generelt effektive i for- hold til at nedbringe forbruget. Side 26 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Effekten er størst hos dem, der er mest prisfølsomme, hvilket bl.a. gælder børn og unge. Ifølge JTI er afgiftsstigninger, som lovforslaget lægger op til, ikke pro- portionelle set i lyset af sundheds- politiske og samfundsøkonomiske interesser. JTI bemærker, at store afgiftsstig- ninger flytter forbruget over til grænsehandel og øger incitamentet til illegal handel. Derudover mener JTI, at afgiftsstigningen ikke har den ønskede forebyggende effekt og sundhedsmæssige gevinst. Ifølge JTI har de seneste års store afgiftsstigninger på cigaretter ikke bidraget til at mindske antallet af rygere i Danmark, men har med- ført samfundsøkonomisk tab grun- det øget grænsehandel og illegal handel, hvilket JTI også forventer vil være tilfældet med afgiftsstig- ningen på nikotinprodukter. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel. JTI bemærker, at det skønnes, at afgiftsforhøjelsen på nikotinpro- dukter vil medføre et fald i inden- landsk salg af nikotinprodukter, blandt andet på grund af en for- ventet stigning i grænsehandlen. Ifølge JTI fremmer effekter som disse ikke sundheden i Danmark, men skader derimod erhvervslivet og statens provenu. Side 27 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer JTI anbefaler, at der vedtages en langsigtet plan for løbende, mode- rate afgiftsstigninger på nikotin og tobak. JTI foreslår, at afgifterne kan følge den generelle prisudvik- ling i samfundet JTI’s anbefaling til en langsigtet plan for afgiftsstigninger er note- ret, men indgår ikke i dette lov- forslag. Københavns Professions- højskole Københavns Professionshøjskole udtrykker undren over, at lov- forslaget alene indeholder en regu- lering af afgiften på nikotinpro- dukter og røgfri tobak, uden at der samtidig sker en regulering af af- giften på nikotinholdige væsker. Hvis der opstår en større ulighed i afgiftsniveauet på forskellige niko- tinholdige produkter, som i et eller andet omfang kan substituere hin- anden, er der risiko for, at forbru- get flytter fra en type nikotinhol- dige produkter (nikotinprodukter og røgfri tobak) til en anden type af nikotinholdige produkter (niko- tinholdige væsker), som beskattes lavere. Det vil være i strid med in- tentionen med lovforslaget. Det fremgår af Aftale om en forebyg- gelsesplan målrettet børn og unge – to- bak, nikotin og alkohol, at afgiften på nikotinprodukter som fx nikotin- poser skal forhøjes. Endvidere fremgår, at afgiftsforhøjelsen på nikotinprodukter skal suppleres med tilsvarende afgiftsforhøjelser på røgfri tobak som fx tyggetobak for at undgå, at der sker utilsigtet substitution mellem produkterne. Det er således vurderingen, at tyg- getobak er en meget nær substitut til nikotinposer, hvilket ikke i samme grad vurderes at være til- fældet for nikotinholdige væsker, som bl.a. bruges i e-cigaretter. Københavns Professionshøjskole foreslår at udvide lovforslaget, så det indeholder en ændring af af- giftsstrukturen på nikotinholdige væsker. Afgiftsstrukturen bør fremadrettet laves sådan, at det er det faktiske indhold af nikotin, som beskattes, i stedet for den nu- værende afgiftsstruktur, hvor det er volumen af det samlede pro- dukt, der beskattes. Ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev afgiften på nikotinhol- dige væsker til e-cigaretter m.v. indført. Afgiften på nikotinholdige væsker er fastsat ud fra volumen af den nikotinholdige væske. Afgiften er dog differentieret således, at for varer, hvor indholdet af nikotin udgør 12 mg nikotin eller derunder pr. ml, er afgiften 1,5 kr. pr. ml, og for varer, hvor indholdet af Side 28 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer nikotin er højere end 12 mg niko- tin pr. ml, er afgiften 2,5 kr. pr. ml. Der henvises i øvrigt til lov nr. 1182 af 8. juni 2021 for nærmere oplysninger om indførelsen af af- giften på nikotinholdige væsker. Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse støtter bl.a. op om bemærkningerne til lov- forslaget vedrørende tilgængelighe- den af produkterne og mener, at begrænsning har afgørende betyd- ning for forbruget, samt at øgede skatter og afgifter er et centralt redskab til dette. Kræftens Bekæmpelse bemærker, at man også bør hæve afgifterne markant på alle andre typer af to- bak. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er cigaretter og anden røgtobak skyld i 16 forskellige kræftformer og koster ca. 16.000 dødsfald år- ligt, og øgede afgifter på nikotin- poser og røgfri tobak vil ikke æn- dre på dette. Kræftens Bekæmpelses forslag til stigende afgifter på alle andre typer af tobak ligger uden for rammerne af lovforslaget, hvis formål er at gennemføre Aftale om en forebyggel- sesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol. Kræftens Bekæmpelse anfører, at alle tobaks- og nikotinprodukter bør omfattes af højere afgifter. Kræftens Bekæmpelse er bekym- rede for markedsføring og salg af tobak, e-cigaretter og nikotinposer mm. på internettet og opfordrer til, at man indfører et forbud mod online salg af alle disse produkter med henvisning til lignende regler i Holland og Finland og en række Der henvises til kommentaren ovenfor om formålet med lov- forslaget. Side 29 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer andre lande i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at man begrænser tilgængelighe- den af tobak og nikotin. I den for- bindelse opfordrer Kræftens Be- kæmpelse blandt andet til, at man indfører et licenssystem ved salg af tobak og nikotinprodukter. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er dette et vigtigt tiltag, som kan gøre tobak mindre tilgængeligt samt sikre bedre overholdelse af reklamefor- bud og aldersgrænse. Der henvises til kommentaren ovenfor om formålet med lov- forslaget. Landbrug & Fødevarer Landbrug og Fødevarer bemærker, at man finder det meget problema- tisk, at godtgørelsen i spildevands- afgiftsloven afskaffes. Landbrug og Fødevarer kan ikke bakke op om forslaget. Det bemærkes, at forslaget om at ophæve godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11 vil skabe et øget incitament til at mindske udledningen af spilde- vand. Landbrug og Fødevarer bemærker, at stigningen i spildevandsafgiften ikke er en forholdsvist begrænset økonomisk belastning for de virk- somheder, der i dag opnår godtgø- relse. Landbrug og Fødevarer fin- der, at der med en afskaffelse af godtgørelsen vil være tale om en uforholdsmæssig afgiftsbetaling for de berørte virksomheder, sam- tidig med at virksomhederne i øv- rigt skal leve op til anden regule- ring af området med samme for- mål som afgiften. Det er vurderingen, at det er tvivl- somt, om det vil være muligt at opnå en forlængelse af ordnin- gerne efter de nuværende retnings- linjer. Det vil navnlig være proble- matisk at godtgøre, at støtten er nødvendig. Det vil kun være tilfæl- det, hvis afgiften uden godtgørel- sen fører til en betydelig stigning i produktionsomkostningerne be- regnet som en andel af bruttovær- ditilvæksten for hver sektor eller kategori af støttemodtagere, og den betydelige stigning i produkti- onsomkostningerne ikke kan væl- tes over på kunderne uden at føre til en betydelig nedgang i salgs- mængderne. Ud fra Side 30 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer virksomhedernes aktuelle forhold er det vurderingen, at der ikke kan opnås en forlængelse af ordnin- gen.. Landbrug og Fødevarer bemærker, at det er problematisk, at det er tvivlsomt, om der vil kunne opnås ny statsstøttegodkendelse. Land- brug og Fødevarer opfordrer til at søge EU-kommissionen om en forlængelse af godtgørelsesmulig- heden. Hvis den nuværende ord- ning ikke forlænges, skal Skattemi- nisteriet gå i dialog med de omfat- tede virksomheder og EU-kom- missionen om en anden ordning, som sikrer, at virksomhedens beta- ling af spildevandsafgift ikke stiger uforholdsmæssigt. Der henvises til kommentaren ovenfor. Det bemærkes desuden, at der har været dialog med Kom- missionen. Landbrug og Fødevarer beder Skatteministeriet redegøre for, hvordan afskaffelsen af godtgørel- sen hænger sammen med regerin- gens skattestop. Formålet med forslaget er at øge incitamentet til at mindske udled- ningen af spildevand og at sikre overensstemmelse med EU-retten. Merprovenuet fra afskaffelse af godtgørelsesordningen vil i over- ensstemmelse med regeringens skattestop blive tilbageført til er- hvervslivet. Landbrug og Fødevarer henviser til regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at udledning af urenset spildevand fra overløb får en hø- jere afgift end udledningen af ren- set spildevand. Landbrug og Føde- varer bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på, at urenset spilde- vand fra overløb forsat er afgifts- fritaget. Landbrug og Fødevarer Der henvises til kommentaren til FSR vedrørende spildevand. Side 31 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer beder i den forbindelse Skattemini- steriet redegøre for, hvornår spil- devand fra overløb bliver omfattet af afgiften. Lungeforeningen Lungeforeningen bakker op om forslaget om at forhøje afgifterne på røgfri tobak og nikotinposer. Lungeforeningen bemærker, at det er positivt, at tilgængeligheden af røgfri tobak og nikotinposer be- grænses og støtter i den forbin- delse op om lovforslagets bemærk- ninger hertil. Lungeforeningen anfører, at afgif- terne på andre typer af tobak bør hæves markant. Ifølge Lungefor- eningen er cigaretter og anden røg- tobak årsag til størstedelen af ud- vikling af lungesygdommen KOL, der er årsag til flest dødsfald i Danmark og koster ca. 16.000 dødsfald årligt. Der henvises til kommentaren til Kræftens Bekæmpelse vedrørende forhøjelsen af afgiften på andre ty- per af tobak. Lægeforeningen Lægeforeningen bemærker blandt andet, at nikotinposer er unødven- dige og sundhedsskadelige produk- ter, og anfører, at disse i stor stil målretter sig direkte til unge, som risikerer livslang nikotinafhængig- hed. Lægeforeningen bifalder en forhø- jelse af afgifterne på nikotinpro- dukter og en tilsvarende afgiftsfor- højelse på røgfri tobak og er yder- mere enig i, at det er vigtigt at Det bemærkes, at nikotinproduk- ter ikke er fritaget for afgift, fordi de købes på nettet fra et andet EU-land. Som udgangspunkt skal den virksomhed, der sælger Side 32 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer begrænse tilgængeligheden af disse produkter. I tilknytning hertil bemærker Læ- geforeningen, at på trods af en for- højelse af afgifter i Danmark, vil borgere dog fortsat kunne købe produkterne lovligt til en billigere pris i udlandet. Der bør derfor også følge en øget regulering af online-salg, så prisen reelt slår igennem. nikotinprodukterne til forbrugere i Danmark, registreres i Danmark og betale afgift. Hvis virksomhe- den ikke er registreret, skal forbru- geren selv kontakte Skattestyrelsen og betale afgiften. Ved køb af nikotinposer på nettet skal man også være opmærksom på, at købet kan få erhvervsmæssig karakter (fx hvis man køber mange nikotinposer eller købet sker gen- nem et firma). I dette tilfælde skal man selv registreres for afgiften hos Skattestyrelsen og betale afgift af varerne. Der henvises til kommentaren til Kræftens Bekæmpelse om formå- let med lovforslaget. Lægeforeningen mener grundlæg- gende, at nikotinprodukter, der ikke anvendes med rygestop som formål, helt bør forbydes, og hen- viser blandt andet til bemærknin- gerne til lovforslaget vedrørende skadeseffekterne ved brugen af ni- kotin. Lægeforeningen anfører, at der ikke er nogen gode argumenter for at have nikotinprodukter på markedet. Lægeforeningen opfordrer stærkt til at øge afgiften markant på både tobak og opvarmet tobak, så en pakke cigaretter kommer til at ko- ste 100 kr. med henvisning til be- mærkningerne til lovforslaget ved- rørende begrænsning af tilgænge- lighed. Der henvises til kommentaren til Kræftens Bekæmpelse vedrørende forhøjelsen af afgiften på andre ty- per af tobak. Side 33 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Marine Ingredients Den- mark (MID) MID takker for høringen. MID re- præsenterer de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, som ud- gør en vigtig del af danske fiskeri- sektor. Der henvises til kommentaren til Landbrug og Fødevarers hørings- svar. MID er ikke enige i vurderingen af, at spildevandsafgiften udgør en forholdsvist begrænset økonomisk belastning for de virksomheder, der er omfattet af godtgørelsesord- ningen, og at det økonomiske inci- tament til at begrænse udledningen af spildevand derved svækkes. MID bemærker, at ved etablerin- gen af ny rensningsanlæg udledes største af spildevand hertil. MID forventer, at danske producenter kan forvente øgede økonomiske konsekvenser for mere end 3 mio. kr. årligt. MID anbefaler, at de økonomiske konsekvenser genvur- deres. Det er vurderingen, at de samlede erhvervsøkonomiske effekter er begrænsede, men vil ramme få virksomheder. MID bemærker, at ophævelsen af godtgørelsesordningen samlet set vil påvirke virksomhedens konkur- renceevne negativt. MID bemær- ker i den sammenhæng, at Skatte- ministeriet udover de økonomiske konsekvenser også bør betragte de erhvervsmæssige konsekvenser ved forslaget. De erhvervsøkonomiske og admi- nistrative konsekvenser for er- hvervslivet fremgår af lovforsla- gets afsnit 5. Nikotinbranchen Justering af overgangsregler ved afgiftsfor- højelser på røgfri tobak, nikotinproduk- ter og nikotinholdige væsker Nikotinbranchen noterer med til- fredshed, at clean market- Side 34 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer ordningen i lovforslaget fastholdes og udvides til alle forhandlere. Nikotinbranchen bemærker endvi- dere, at clean market-ordningen er afgørende for, at detailhandlen kan tilpasse sig ændringer i lovgivnin- gen uden urimelige omkostninger for producenter og forhandlere til følge og for at undgå utilsigtede lovbrud som følge af forsinket re- aktion på ny regulering i detailled- det. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak Nikotinbranchen bemærker, at fremsættelsestidspunktet for lov- forslaget forventeligt må indebære endelig vedtagelse tidligst medio maj, hvilket har betydning for branchens medlemmer, som har brug for tilstrækkelig tid til at om- stille deres produktion i forhold til de kommende afgiftsforhøjelser. Med det nuværende forslag kan der således gå flere måneder, før man kan påbegynde distribution til detailhandlen. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende fremsættelses- tidspunkt for lovforslaget og im- plementeringstid i forbindelse med afgiftsforhøjelserne på nikotinpro- dukter og røgfri tobak. Nikotinbranchen anfører, at hø- ringsperioden er kortere end nor- malt, og at lovforslaget fremsættes i Feb II. Nikotinbranchen anfører, at det er problematisk, at lovforslaget består af flere til elementer, der nødven- digvis ikke hænger sammen. Der henvises til kommentaren til Bryggeriforeningen vedrørende baggrunden for samlelovforslaget. Side 35 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Nikotinbranchen foreslår, at man håndhæver de eksisterende regler og sætter ind over for det illegale marked, og påpeger, at en håndhæ- velse er en langt mere oplagt løs- ning end højere afgift, herunder i regi af nikotinprodukters appelle- ring til børn og unge. I den forbin- delse anfører Nikotinbranchen, at det havde været oplagt at præsen- tere håndhævelsesinitativerne side- løbende med den yderligere regu- lering af det lovlige marked Nikotinbranchen ønsker påstan- den ”produkterne appellerer di- rekte til børn” dokumenteret, med henvisning til lovforslagets be- mærkninger. Der henvises til Sundhedsstyrel- sens undersøgelse §RØG – en un- dersøgelse af forbrug af snus, tyggetobak og nikotinposer fra februar 2022, som viser, at det er næsten 40 pct. af unge, der enten har prøvet et røgfrit nikotinprodukt eller bruger det. Nikotinbranchen mener, at min- dreårige ikke skal have adgang til nikotinprodukter, og at der bør ta- ges skridt mod at forhindre tilgæn- geligheden af disse produkter, og bakker blandt andet op om elek- tronisk aldersverificering, med henvisning til forebyggelsesplanen. Nikotinbranchen bemærker, at stigningen i afgiften på tyggetobak er så forholdsvist meget større end på nikotinposer. Der henvises til kommentaren til DI vedrørende afgiftsforhøjelsen på røgfri tobak. Nikotinbranchen anfører, at et prisudgangspunkt på 48 kr. for en Ved en udsøgning på danske net- butikker er der observeret priser i Side 36 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer dåse Velo Freeze som udgangs- punkt for afgiftsberegningen ikke er retvisende. Ifølge Nikotinbran- chen koster dette produkt ca. 61 kr. med henvisning til Nielsen Data. omegnen af 48 kr., hvilket bereg- ningerne tager udgangspunkt i. Det bemærkes, at der i denne an- ledning også blev observeret væ- sentligt højere og lavere priser. Nikotinbranchen anfører, at man af hensyn til producententers mu- lighed for at omstille produktionen bør fastlægge ikrafttrædelsen til tidligst 1. juli 2024. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende fremsættelses- tidspunktet for lovforslaget. Nikotinbranchen anfører, at der er interesse i at kende Skattestyrel- sens forventninger til muligheden for at levere nye stempelmærker i rette tid og dermed imødekom- mende producenternes legitime forventning om og krav på, at myndighederne giver virksomhe- der og producenter mulighed for at overholde loven. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende implementering. Nikotinbranchen påpeger, at af- giftsforhøjelserne på lovlige pro- dukter rammer de mange voksne rygere, der kunne have haft gavn af en røgfri nikotinkilde som vej væk fra rygning, og at forhøjel- serne fremmer det illegale marked og grænsehandlen. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel. Nikotinbranchen anfører, at de tvivler på, hvorvidt man kan for- vente det anslåede provenu præ- senteret i udkastet til lovforslaget. Nikotinbranchen udtrykker også bekymring for, hvorvidt bl.a. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel og usikkerheden for- bundet med provenuvurderingen. Side 37 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer dansk grænsehandel fra Sverige er undervurderet. Nikotinbranchen bemærker, at man ikke har forholdt sig til, at Tobacco Excise Directive står foran en revision, hvis konklusio- ner kan være i konflikt med det i dette udkast foreslåede. Regeringen og aftalepartierne øn- sker, at afgiften på nikotinproduk- ter skal slå igennem hurtigst muligt hos forbrugerne, således at den ønskede forbrugsreducerende ef- fekt opnås – særligt i forhold til børn og unge. Derudover bemærkes, at revisio- nen af tobaksafgiftsdirektivet har været varslet i flere år, men er ikke kommet endnu. Philip Morris ApS Danmark (PMI) PMI deler målsætningen om, at unge under 18 år ikke bør bruge og ikke skal kunne købe tobaks- og nikotinprodukter og anfører, at de er enige i Folketingets ambition om at styrke håndhævelsen af disse regler. PMI konstaterer, at de foreslåede afgiftsforhøjelser ikke har den til- strækkelige struktur og niveau til at bane vejen for et røgfrit Danmark, og anfører, at der er risiko for, at voksne tidligere cigaretrygere skif- ter tilbage til cigaretter eller andre forbrændte tobaksprodukter. PMI påpeger med henvisning til fo- rebyggelsesplanen, at manglende for- højelse af afgiften på cigaretter, mens afgifterne på en række røg- frie produkter forhøjes markant, er uforholdsmæssigt. I den forbin- delse mener PMI blandt andet, at Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende fastsættelse af af- gifter baseret på skadevirkningen af produkterne. Side 38 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer afgifternes niveau principielt set bør baseres på de forskellige pro- dukters negative eksternaliteter. PMI anfører, at Sverige planlægger at ændre afgifterne på tobaks- og nikotinprodukter for at tilpasse af- giftssatserne til produktets skade- lighed. PMI påpeger, at der er bred enig- hed blandt eksperter om, at niko- tin ikke er den primære årsag til ry- gerelaterede sygdomme på trods af nikotins vanedannende egenska- ber. Afgiftsforhøjelse på nikotinprodukter PMI udtrykker bekymring over den foreslåede afgiftsforhøjelse og ønsker at gøre opmærksom på føl- gende problemer: - Risiko for at voksne rygere mi- ster et prisincitament til at skifte til et mindre skadeligt produkt, eller at tidligere rygere skifter til- bage til cigaretter, der – som det fremgår af aftaleteksten – i nogle tilfælde vil være billigere, og som PMI anfører, samtidig er mere sundhedsskadelige. - Risiko for en markant stigning i grænsehandel med nikotinpro- dukter. Ifølge PMI er nikotinpo- ser afgiftsfølsom i forhold til grænsehandel på samme måde som cigaretter og alkohol. PMI anfører med henvisning til en un- dersøgelse foretaget af WSPM Group, at mere end 10 procent af de nikotinposer, der forbruges Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel. Side 39 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer i Danmark, allerede i dag er købt i Sverige. PMI påpeger den alvorlige risiko for, at den markante afgiftsforhø- jelse kombineret med forbud mod de fleste smagsstoffer vil fremme udviklingen af et marked på linje med engangs-e-cigaretter, som i daglig tale kaldes ’puff bars’. PMI påpeger, at nikotinindhold har vist sig umulige at håndhæve med henvisning til flere EU-landes erfaringer med afgifter på e-ciga- retters nikotinvæske. PMI vil gerne gentage deres hold- ning og anbefaling om, at den dan- ske afgift på nikotinprodukter skal følge samme struktur som i Sve- rige og Norge, hvor afgiften er ba- seret på vægten af produktet frem- for nikotinindholdet. PMI bemær- ker, at afgifterne i alle øvrige EU- medlandslande, hvor nikotinposer er afgiftspligtige, er baseret på vægten af produktet. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende den danske af- giftsstruktur på nikotinprodukter. PMI bemærker, at en afgift baseret på vægten af produktet vil være lettere at håndhæve, administrere, at overholde og strømline opkræv- ningen af afgifter. Ifølge PMI vil afgiftsniveauer, der er sammenlig- nelige med andre landes, minimere risikoen for handel og ulovlig im- port på tværs af landegrænser. Side 40 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Afgiftsforhøjelse på røgfri tobak PMI bemærker, at tobaksvarianten ”Oliver Twist” produceres på de- res fabrik, Oliver Twist, i Odense. PMI anfører, at man ifølge en in- tern undersøgelse fra 2021 ved, at 95 pct. af forbrugerne, der anven- der Oliver Twist, er 25 år eller æl- dre, samt at den typiske forbruger af tyggetobak er en mandlig eks-ry- ger over 45 år. PMI mener, at afgiftsniveauet for forslaget om at forhøje afgiften på røgfri tobak fra 461,37 kr. pr. kg til 1.147,08 kr. pr kg er fastsat uden yderligere analyse af de potentielle substitutionseffekter, og afgiftsfor- højelsen kan ikke opfattes som ”tilsvarende” med henvisning til fo- rebyggelsesplanen. Der henvises kommentaren til DI vedrørende tilsvarende afgiftsfor- højelse på røgfri tobak. PMI bemærker, at ambitionen om at gennemføre forhøjelsen af afgif- ten inden 1. juni 2024 er med for kort varsel. I forbindelse med dette bemærker PMI, at det vil tage tid at købe nye skattemærker og tilpasse deres distributions- og tilbagetagelsesprocedurer. PMI fo- reslår derfor en implementerings- dato tidligst den 1. oktober 2024. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende fremsættelses- tidspunktet for lovforslaget og im- plementering. Rigsrevisionen Rigsrevisionen bemærker, at lov- forslaget ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen. Side 41 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer Lovforslaget er derfor ikke be- handlet yderligere. Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen har ingen be- mærkninger til høringen. Skatterevisorforeningen Skatterevisorforeningen har ingen bemærkninger til høringen. Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen har ingen bemærk- ninger til høringen. Tobaksindustrien Tobaksindustrien bemærker, at brancheforeningen repræsenterer Scandinavian Tobacco Group og Mac Barren Tobacco, som begge har eget detailsalg. Justering af overgangsregler ved afgiftsfor- højelser på røgfri tobak, nikotinproduk- ter og nikotinholdige væsker Tobaksindustrien bemærker, at det fremstår mindre klart, hvad opgø- relsen i § 13, stk. 8, nærmere skal omfatte for oplagshavere, der ikke driver detailudsalg. Tobaksindustrien forstår forslaget således, at de nye regler ikke for- hindrer en registreret virksomhed i at anmode om godtgørelse af stempelmærker efter tilbageta- gelse/destruktion af varer med gamle afgiftsbanderoler, som mod- tages fra handlen, efter udløbet af handlens 3 måneders frist for gen- nemsalg og ophøret af den Der henvises til E.A.5.4.9.2. i Den Juridiske Vejledning vedrørende muligheden for at opnå godtgø- relse af ubrugte stempelmærker. De foreslåede regler indebærer, at registrerede oplagshavere – uanset om de har egne detailudsalg eller ej – senest 3 måneder efter en af- giftsforhøjelses ikrafttræden skal anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af virksomhedens ik- kebrugte stempelmærker med gammel afgift. Det vil sige, at når de foreslåede afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak Side 42 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer yderligere frist på en måned for lovlig opbevaring. træder i kraft den 1. juni 2024, skal registrerede oplagshavere senest den 31. august 2024 anmode Skat- teforvaltningen om godtgørelse af virksomhedens ikkebrugte stem- pelmærker med gammel afgift. De foreslåede regler indebærer endvidere, at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø- jelses ikrafttræden, ikke må opbe- vares i lokalerne til den registre- rede oplagshavers egne detailud- salg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er adskilt fra op- lagshaverens godkendte lokaler. Det vil sige, at når de foreslåede afgiftsforhøjelser på nikotinpro- dukter og røgfri tobak træder i kraft den 1. juni 2024, skal varerne flyttes eller tilintetgøres senest den 30. september 2024. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lo- kaler, vil dermed indtræde den 1. oktober 2024. Der henvises i øvrigt til de speci- elle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 5. Tobaksindustrien bemærker, at den foreslåede regel om, at regi- strerede oplagshavere skal ind- sende lageropgørelse over gamle stempelmærker til Skatteforvalt- ningen senest 14 dage efter afgifts- forhøjelsens ikrafttræden, kan være Ifølge lovforslaget skal lageropgø- relsen indsendes senest 14 dage ef- ter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft 1. januar, vil lageropgørelsen således skulle sendes til Skattefor- valtningen senest den 14. januar. Side 43 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer byrdefuld at overholde, hvis en af- giftsstigning træder i kraft på en helligdag fx 1. januar af hensyn til jul og nytår. Tobaksindustrien op- fordrer derfor til, at fristen forlæn- ges til tre uger. Vurderingen er derfor, at fristen på 14 dage ikke vil være problematisk at overholde. Tilpasning af reglerne om sikkerheds- stempelmærker Tobaksindustrien bemærker, at forslaget nærmere regulerer bestil- ling m.v. af de sikkerhedsmærker, som cigarpakninger ifølge EU-reg- lerne skal være forsynet med fra den 20. maj 2024. Det er korrekt, at kravet om sik- kerhedsstempelmærker i de bag- vedliggende direktiver på bl.a. ciga- rer træder i kraft den 20. maj 2024. Tobaksindustrien forstår forslaget således, at det forbyder salg og ud- lån af sikkerhedsmærker mellem registrerede eller autoriserede virk- somheder, men at forbuddet ikke sigter at hindre, at et sikkerheds- mærke også kan påføres den em- ballage (en pose påført den lov- pligtige sundhedsvarsel), som handlen udleverer enkeltcigarer i til forbrugerne. Det er korrekt forstået. Sikker- hedsmærkerne må gerne påføres poser med henblik på enkeltsalg af cigarer. Tobaksproducenterne Tobaksindustrien bemærker, at brancheforeningen repræsenterer British American Tobacco, Japan Tobacco International og Imperial Brands. Tobaksproducenterne bemærker, at de deler ambitionen om, at børn og unge blandt andet ikke skal be- nytte sig af tobaks- og Side 44 af 44 Organisation Bemærkninger Kommentarer nikotinprodukter med henvisning til forebyggelsesplanen. Tobaksproducenterne påpeger, at der er en markant grænsehandel og illegal parallelimport fra Sverige af nikotinprodukter og cigaretter, og anfører, at begge produkter er væ- sentligt billigere i Sverige, hvilket vil blive øget ved afgiftsstigninger. I den forbindelse anfører Tobaks- producenterne, at branchens egne analyser viser, at mere end 10 pct. af de nikotinposer, der forbruges i Danmark, er købt i Sverige. Der henvises til kommentaren til BAT vedrørende grænsehandel og illegal handel. Tobaksproducenterne anfører, at højere afgifter på tobaks- og niko- tinprodukter ikke tager højde for ikke at skabe grobund for ukon- trollerede markeder. Tobaksproducenterne foreslår, at der lægges en politisk plan for lø- bende, moderate afgiftsstigninger på cigaretter for at undgå en ek- sploderende grænsehandel og et større illegalt marked. Løbende, moderate afgiftsstignin- ger på cigaretter er ikke en del af dette lovforslag.
Lovforslag.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l119/bilag/1/2830455.pdf
UDKAST Skatteministeriet J.nr. 2023-1487 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love1 (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophæ- velse af særlig momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeaf- giftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende be- holdningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, ni- kotinprodukter og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat m.v.) Skatteministeriet § 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 904 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således: »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende di- rektiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemssta- ternes lovgivning om omsætningsafgifter – Foranstaltninger til tilbagebeta- ling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. Offentligt L 119 - Bilag 1 Skatteudvalget 2023-24 UDKAST 2 december 2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær- diafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for merværdiafgiftssyste- met for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjene- steydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til le- veringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rå- dets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilba- gebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige per- soner, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af moms- unddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, EU-Ti- dende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestem- melser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, EU- Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy- stem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår faktureringsreglerne, EU-Ti- dende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og mid- lertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5, Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Ti- dende 2016, nr. L 177, side 9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og UDKAST 3 fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rådets direktiv 2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1, Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær- diafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydel- ser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side 5, Rådets di- rektiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rådets direktiv 2019/475/EU af 18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Cam- pione d’Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42, Rådets direktiv 2019/2235/EU af 19. december 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10, Rådets direktiv 2019/1995/EU af 21. november 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om fjern- salg af varer og visse indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1, Rådets direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere, EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7, Rådets di- rektiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særord- ningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt, EU-Tidende 2020, nr. 62, side 13, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20. juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for så vidt angår datoerne for gennemførelse og anvendelse som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3, Rådets direktiv 2020/1756/EU af 20. november 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF UDKAST 4 om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation af af- giftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1, Rå- dets direktiv 2021/1159/EU af 13. juli 2021 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Tidende 2021, nr. 250, side 1, og Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften, EU-Ti- dende 2022, nr. 107, side 1.« 2. I § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »når sælgeren er en virksomhed regi- streret for merværdiafgift« til: »når sælgeren er en afgiftspligtig person og handler i denne egenskab,«, og i 2. pkt. indsættes efter »monteres her i lan- det,«: »når sælgeren er omfattet af regler i et andet EU-land svarende til § 71 e,«. 3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 46, stk. 6« til: »§ 46, stk. 5«. 4. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 23: »23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.« 5. Efter § 20 indsættes: »§ 20 a. Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en af- giftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk fin- der sted her. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på adgang til arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel.« 6. § 21 affattes således: »§ 21. Leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., her- under messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af så- danne aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er her i landet, når disse aktiviteter rent faktisk udøves her. Stk. 2. Når de i stk. 1 nævnte ydelser og tilknyttede ydelser vedrører ak- tiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet dog det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.« UDKAST 5 7. Efter § 34 b indsættes før overskriften før § 35: »§ 34 c. Den i § 34, stk. 1, nr. 1, omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e. Stk. 2. Den i § 34, stk. 1, nr. 3, omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftspligtige perso- ner, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.« 8. I § 37, stk. 1, indsættes efter »stk. 6«: »og 9«. 9. I § 37 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Virksomheder har ikke fradragsret for leverancer, hvor leverings- stedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til § 71 e.« 10. I § 41, stk. 5, ændres »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 71 e, stk. 1«. 11. § 46, stk. 3, ophæves. Stk. 4-15 bliver herefter stk. 3-14. 12. I § 46, stk. 10, nr. 2, der bliver stk. 9, nr. 2, ændres »stk. 11« til: »stk. 10«. 13. I § 46, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 10, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 9, 1. og 2. pkt.« 14. I § 46, stk. 13, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 14, 1 pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«. 15. I § 46, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1 eller 12« til: »stk. 1 eller 11«. 16. I § 46 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Afgiften skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra told- og skattefor- valtningen.« 17. I § 47, stk. 1, nr. 1, ændres », og« til: »,«. 18. I § 47, stk. 1, nr. 2, ændres »afgift.« til: »afgift, og«. 19. I § 47, stk. 1, indsættes som nr. 3: UDKAST 6 »3) virksomheder omfattet af særordningen i § 71 e.« 20. § 48 ophæves. 21. I § 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt., og §§ 50 b og 50 c ændres »§ 48« til: »§ 71 e, stk. 1 og 2«. 22. I § 50, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 4« til: »§ 46, stk. 3«. 23. I § 50 b ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« til: »§ 46, stk. 1, nr. 6-12«. 24. I § 66 g, stk. 1, 3. pkt., udgår »omfattet af den anvendte særordning«. 25. § 69, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5) en afgiftspligtig person, der er omfattet af fritagelse for små virksom- heder i § 71 e eller er omfattet af tilsvarende regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investerings- gode.« 26. Efter kapitel 17 indsættes: »Kapitel 17 a Særordningen for små virksomheder § 71 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel forstås ved: 1) Årlig omsætning her i landet: Den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i lan- det i løbet af et kalenderår. 2) Årlig omsætning i EU: Den samlede årlige værdi uden moms af leverin- ger af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgifts- område i løbet af et kalenderår. Fritagelser § 71 c. De omhandlede fritagelser i dette kapitel finder anvendelse på leve- ringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. § 71 e. § 71 d. Levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, er udelukket fra dette kapitel. § 71 e. En afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige UDKAST 7 omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8. Stk. 2. En afgiftspligtig persons eller dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registre- ringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsæt- ning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8. Stk. 3. En afgiftspligtig person kan kun anvende en sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. stk. 2. Stk. 4. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfat- tet af reglerne i stk. 1-3, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.: 1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til etablerings- landet om anvendelse af fritagelser for små virksomheder i Danmark, her- under om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet. 2) Den afgiftspligtige person kan identificeres ved hjælp af et individuelt registreringsnummer, som er tildelt af de relevante myndigheder i etable- ringslandet og indeholder suffikset ”EX”. Stk. 5. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, når følgende betingel- ser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3: 1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til told- og skat- teforvaltningen om anvendelse af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, herunder hvilke EU-lande den afgiftspligtige agter at gøre brug af fritagelsen i. 2) Den afgiftspligtige person er identificeret gennem tildeling af et indivi- duelt registreringsnummer af told- og skatteforvaltningen, som indeholder suffikset ”EX”. Stk. 6. En afgiftspligtig person skal meddele told- og skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Stk. 7. En forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i en eller flere EU-lande, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, får virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige per- son eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalen- derkvartal. Stk. 8. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfyl- der betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelserne i stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registreringsnummer UDKAST 8 til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af en forhåndsmedde- lelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring. Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen skal senest 35 arbejdsdage efter modta- gelse af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5 eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 meddele det individuelle registre- ringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt., hvis told- og skatteforvalt- ningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hen- syn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse. § 71 f. Den i § 71 e, stk. 5, nr. 1, omhandlede forhåndsmeddelelse skal in- deholde følgende oplysninger: 1) Den afgiftspligtiges navn, virksomhedsaktivitet, juridisk form og adresse på den afgiftspligtige person. 2) Det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder. 3) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU- land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU- lande i løbet af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de EU- lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående ka- lenderår. 4) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU- land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU- lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen. Stk. 2. Hvis den afgiftspligtige person etableret her i landet i overensstem- melse med § 71 e, stk. 6, meddeler told- og skatteforvaltningen om, at ved- kommende vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, er denne per- son ikke forpligtet til at afgive de i stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g. Den i 1. pkt. omhandlede meddelelse skal indeholde det individuelle regi- streringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2. § 71 g. En afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelser for små virksomheder i et EU-land, hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret, skal for hvert kalender- kvartal afgive følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen: 1) Det individuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2. UDKAST 9 2) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller angive, hvis der ikke er foretaget leveringer. 3) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, eller angive, hvis der ikke er foretaget leveringer. Stk. 2. Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk. 1 omhandlede op- lysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang. Stk. 3. Når den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele told- og skatte- forvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter overskridelsen. Samti- dig skal den afgiftspligtige person oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet. § 71 h. For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder følgende: 1) Værdierne består af de beløb, der er anført i § 71 j. 2) Værdierne angives i danske kroner. 3) Den afgiftspligtige person skal særskilt oplyse den samlede værdi af le- veringer af varer og ydelser for hver momsfritagelsestærskel, der finder an- vendelse i det pågældende EU-land. Stk. 2. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentlig- gørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag. Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger digitalt til told- og skatteforvaltningen. § 71 i. Told- og skatteforvaltningen skal straks enten deaktivere registre- ringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande i føl- gende tilfælde: 1) Den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person over- stiger det i § 71 k, stk. 3, omhandlede beløb. UDKAST 10 2) Det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftsplig- tige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere fin- der anvendelse i det pågældende EU-land. 3) Den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen. 4) Den afgiftspligtige person har meddelt, eller det på anden måde kan an- tages, at dens virksomhed er ophørt. § 71 j. Den årlige omsætning i § 71 b, der benyttes som grundlag for anven- delse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, består af følgende beløb uden moms: 1) Beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fri- taget. 2) Beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8. 3) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14. 4) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder anvendelse. 5) Beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom for de i § 13 stk. 1, nr. 11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsik- ringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner. Stk. 2. Overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver tages ikke i betragtning ved beregning af den i stk. 1, omhandlede omsætning. § 71 k. En afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land kan ikke anvende fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af denne person. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et ka- lenderår. Stk. 2. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, kan ikke anvende særordningen for små virksomheder i dette kapitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i UDKAST 11 andet EU-land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Stk. 3. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan ikke ud- nytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalen- derår. Fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågæl- dende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Stk. 4. Den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er om- handlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den veksel- kurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.« 27. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«. § 2 I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 9: »9) Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3, når varerne anvendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne i dette kapitel.« 2. I § 22, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »der erhvervsmæssigt leveres til ud- landet«: »eller erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der leve- res til udlandet«. 3. I § 22 indsættes som stk. 12: »Stk. 12. Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgø- relse af afgiften af afgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3. Regi- UDKAST 12 strerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperi- ode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på afgifts- angivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.« § 3 I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021 og § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og senest ved § 14 i lov nr. 1795 af 28. de- cember 2023, foretages følgende ændringer: 1. I § 13 ændres »461 kr. og 37 øre« til: »1.147 kr. og 8 øre«. 2. I § 13 b, stk. 1, ændres »5,5 øre« til: »10 øre«. 3. I § 13 d, stk. 6, indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ- den«: », jf. dog stk. 8«. 4. I § 13 d, stk. 7, indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ- den«: », jf. dog stk. 9«. 5. I § 13 d indsættes som stk. 8-11: »Stk. 8. Registrerede oplagshavere skal senest 3 måneder efter en afgifts- forhøjelses ikrafttræden anmode told- og skatteforvaltningen om godtgø- relse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel- ses ikrafttræden. Stk. 9. Afgiftspligtige varer, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ- den. Den registrerede oplagshaver skal udarbejde en lageropgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal sælges i virksomhedens egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Lageropgørelsen efter 2. pkt. skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 14 dage efter af- giftsforhøjelsens ikrafttræden. Lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle UDKAST 13 den registrerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailud- salg på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virk- somhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virk- somhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lager- opgørelsen. Det er alene afgiftspligtige varer, som er medtaget i lageropgø- relsen efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den registrerede oplagsha- vers egne detailudsalg. Stk. 10. Afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gæl- dende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke opbevares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 må- neder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er adskilt fra op- lagshaverens godkendte lokaler. Stk. 11. For registrerede oplagshavere omfattet af stk. 9 og 10 skal antal- let af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplags- havers anmodning efter stk. 8, svare til det antal, der er anført på lageropgø- relsen i stk. 9, 2. pkt. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis den registrerede oplagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræver told- og skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift af det manglende kvantum.« 6. I § 22, stk. 1, nr. 2, ændres »3-7« til: »3-10 og stk. 11, 1. pkt.« § 4 I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn- dret senest ved § 45 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende æn- dring: 1. § 66 A, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v. som nævnt i § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C, stk. 1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabs- skattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse told- og skatteforvaltningen om udbetalingen eller godskrivningen af royalty og eventuelt indeholdt royal- tyskat, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af royaltyskat.« § 5 UDKAST 14 I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og efter »modtagne afgiftspligtige varer« indsættes: »opgjort efter § 5 a, stk. 1,«. 2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1« til: »§ 3, stk. 1,«. 3. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og § 1, stk. 9,«. 4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 6.« til: »§ 1, stk. 5 og 6.« § 6 I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 30 ved lov nr. 1795 af 28. december 2023 og § 13 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. § 11 ophæves. 2. I § 12, stk. 1 og 3, ændres »§§ 10 og 11« til: »§ 10«. 3. I § 12, stk. 4, 1. pkt., udgår »og § 11«. 4. I § 15, stk. 1, udgår »eller § 11«. § 7 I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 2613 af 28. december 2021, lov nr. 289 af 7. marts 2022 og § 8 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. Efter § 11 b indsættes: UDKAST 15 »§ 11 c. Der kan efter samtykke fra en person omfattet af § 5 gives ad- gang til oplysninger, som følger af personens årsopgørelse, når de er nød- vendige til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til personen. Stk. 2. Der kan efter samtykke fra ægtefællen til en person som nævnt i stk. 1 gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning efter stk. 1. Stk. 3. Adgang efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der anmoder om ad- gangen, har indgået en aftale herom med told- og skatteforvaltningen.« § 8 I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 7 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og senest ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Virksomheder, der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal føre et beholdningsregnskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.« 2. I § 25, stk. 1, ændres »straffes den, der« til: »straffes den, som«. 3. I § 25, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. 4. I § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. § 9 I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2024, fore- tages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »position 2203 og 2206« til: »position 2203 og varer indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der henhører under position 2206«. UDKAST 16 2. I § 3 A ændres »For varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur« til: »For varer, der er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1 og 2«. Indenrigs- og Sundhedsministeriet § 10 I lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 2 i lov nr. 99 af 25. januar 2022 og § 1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. I § 31 b, stk. 1, indsættes efter »medfør af tobaksafgiftsloven«: »eller lov om forskellige forbrugsafgifter, og som påføres stempelmærke efter tobaks- afgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter«, og efter »stempel- mærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes: »eller lov om forskellige for- brugsafgifter«. 2. I § 31 b, stk. 2, indsættes efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven«: »eller lov om forskellige forbrugsafgifter«. 3. I § 31 b indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen må kun udstede sikkerhedsstempel- mærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er registreret eller au- toriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter. De registrerede eller autoriserede virksomheder må ikke sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker. Ikkebrugte sik- kerhedsstempelmærker skal destrueres af den registrerede eller autoriserede virksomhed. Stk. 5. Virksomheder, der ikke er registrerede eller autoriserede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter, må ikke modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af stk. 2, der ikke er behørigt stemplede.« Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri § 11 UDKAST 17 I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023, foretages føl- gende ændring: 1. Efter § 14 indsættes: »§ 14 a. Personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig regi- strere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol m.v.« Ikrafttrædelse m.v. § 12 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. § 10 træder i kraft den 20. maj 2024. Stk. 3. § 3 træder i kraft den 1. juni 2024. Stk. 4. § 1, nr. 3, 11-16 og 22-24 og §§ 2 og 4-9 træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 5. § 1, nr. 1 og 2, 4-10, 17-21 og 25-27 træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 6. Tilladelser givet i henhold til den hidtil gældende momslov § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024. Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj 2024 mod fuld sikkerhedsstillelse udlevere stempel- mærker efter forbrugsafgiftsloven til de registrerede oplagshavere til føl- gende afgiftssatser: 1) For røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksva- rer m.v.: 1.147 kr. og 8 øre pr. kg. 2) For nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter eller tobaksafgiftsloven: 10 øre pr. mg nikotin. Stk. 8. Varer med stempelmærker omfattet af stk. 7 må ikke overgå til forbrug i perioden fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj 2024. UDKAST 18 Stk. 9. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, må til og med den 31. maj 2024 ikke opbevare varer, som er påført stempelmærker omfattet af stk. 7. Stk. 10. Personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsind- sats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn i hele eller dele af perioden fra den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli 2021 efter fiske- rilovens § 14 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 11. Stk. 11. For personer omfattet af stk. 10 udløber fristerne i skatteforvalt- ningslovens § 26, stk. 2, for indkomståret 2021 først i det femte år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G. § 13 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. UDKAST Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.2. Justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.3. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.4. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer 2.4.1. Gældende ret 2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.5. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven 2.5.1. Gældende ret 2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.6. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak UDKAST 20 2.6.1. Gældende ret 2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.7. Bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab 2.7.1. Gældende ret 2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.8. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker 2.8.1. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak 2.8.1.1. Gældende ret 2.8.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.8.2. Begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detail- udsalg 2.8.2.1. Gældende ret 2.8.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.8.3. Indførelse af bødestraf 2.8.3.1. Gældende ret 2.8.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.9. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer 2.9.1. Gældende ret 2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.9.2.1. Satser for mousserende mellemklasseprodukter 2.9.2.2. Præcisering af definition af øl 2.10. Nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat 2.10.1. Gældende ret UDKAST 21 2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.11. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende 2.11.1. Gældende ret 2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.12. Afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven 2.12.1. Gældende ret 2.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.13. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler 2.13.1. Røgfri tobak 2.13.1.1. Gældende ret 2.13.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.13.2. Cigarer, cerutter og cigarillos 2.13.2.1. Gældende ret 2.13.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.14. Genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status 2.14.1. Gældende ret 2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen 3.1. Beskrivelse af gældende ret 3.2. Forholdet til initiativet om særordningen for små virksomheder 3.3. Forholdet til initiativet om mulighed for dataudstilling om visse søfa- rende 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of- fentlige 4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige UDKAST 22 4.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet 4.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel 4.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinholdige væ- sker og nikotinprodukter 4.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift 4.1.5. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status 4.1.6. Øvrige elementer i lovforslaget 4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige 4.3. Digitaliseringsklar lovgivning 4.3.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet 4.3.2. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer 4.3.3. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven 4.3.4. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskå- ret røgtobak 4.3.5. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker 4.3.6. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer 4.3.7. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler 4.3.8. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende 4.3.9. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet 5.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel UDKAST 23 5.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser for røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter 5.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift 5.1.5. Øvrige elementer i lovforslaget 5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Klimamæssige konsekvenser 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema UDKAST 24 1. Indledning Regeringen ønsker at lette byrderne for små virksomheder og styrke kon- kurrencen på momsområdet. I det nuværende momssystem er momsfritagel- ser og forenklede momsforpligtelser for små virksomheder alene tilgænge- lige for virksomheder etableret i det pågældende EU-land. Med lovforslaget foreslås det at gennemføre vedtagne EU-regler, som åbner for adgangen til momsfritagelse og forenklinger for små virksomheder, så der skabes lige vilkår for virksomheder, der er etableret i et andet EU-land, men har en om- sætning i det samme marked. Det er et vigtigt skridt i retning af at forenkle momsforpligtelser og nedbringe efterlevelsesomkostningerne for små virk- somheder samt skabe lige konkurrence på momsområdet for virksomheder etableret i EU. Det er blevet mere udbredt at streame eller på anden måde virtuelt deltage i arrangementer og andre aktiviteter indenfor kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign. Det foreslås derfor i overensstem- melse med vedtagne EU-regler, at der indføres klare og utvetydige regler, der medfører forbrugslandsbeskatning, uanset om de leverede ydelser tilgås fysisk, hvor arrangementet eller andre aktiviteter finder sted, eller om der er tale om streaming, eller ydelsen på anden måde er virtuelt tilgængelig. Det foreslås at ophæve den gældende mulighed for, at virksomheder med en delregistrering, der er videreforhandlere af el og gas, kan få tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salget til en sådan delregistrering. Formålet med forslaget er at mindske risikoen for at tab af moms ved kon- kurser som følge af negativ moms i delregistreringen, som udbetales til virk- somheden, inden den positive moms indbetales. Det foreslås endvidere at indføre en sidste rettidig betalingsdag på 14 dage for moms af køb og indførsel af visse køretøjer. Formålet med forslaget er at sikre den nødvendige hjemmel af hensyn til opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat ikke længere opfylder betingelserne for momsfri- tagelse. Med lovforslaget foreslås at indføre mulighed for, at en virksomhed i visse tilfælde kan få godtgjort betalt dækningsafgift eller trække den fra i sit af- giftsregnskab. Godtgørelse kan ske, når virksomheder anvender dæknings- afgiftspligtige varer til at fremstille andre dækningsafgiftspligtige varer, der leveres til udlandet, og når virksomhederne anvender dækningsafgiftsplig- tige varer til fremstilling af andre varer, der ikke ville være dækningsafgifts- pligtige, hvis de blev modtaget fra udlandet. UDKAST 25 Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, således at det fremgår tydeligt, at virksomheder, der sælger og bru- ger groftskåret røgtobak på salgsstedet, skal føre et beholdningsskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgto- bak i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Behold- ningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Formålet med forslaget er at gøre det muligt for Skatteforvaltningen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra ind- køb til salg og brug. Det foreslås desuden, at overtrædelse af reglen om beholdningsregnskab straffes med en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt afgift. Samtidig fastsættes et bødeniveau for overtrædelse af forbuddet mod enkeltsalg af cigaretter. Med Aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023, er regeringen (Socialdemokra- tiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokra- terne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet enige om bl.a. at forhøje afgiften på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse disse produkters tilgængelighed for børn og unge, som er de primære for- brugere af disse produkter. Afgiftsforhøjelsen foreslås gennemført med dette lovforslag. Herudover foreslås det, at reglerne om begrænsning af salg ved fremtidige afgiftsforhøjelser for røgfri tobak, nikotinprodukter og niko- tinholdige væsker justeres, således at registrerede virksomheder med egne detailsalg bliver ligestillet med detailhandlere m.v., der ikke er registreret for afgift, for den del af deres virksomhed, som er detailudsalg. Det foreslås endvidere at ophæve tillægsafgiften for mousserende vin, frugt- vin m.v. med et ætanolindhold på over 15 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolumen, for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Derud- over foreslås det at præcisere det afgiftspligtige vareområde for ølafgiften. Det foreslås at indføre en regel om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat. Forslaget er en kodificering af praksis, da Skatteforvaltningen i dag allerede modtager oplysningen. For- målet med forslaget er at sikre en klar hjemmel for indgivelsen af oplysnin- gen. Det foreslås desuden at indføre hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan un- derstøtte den overenskomstbaserede kompensationsordning, der finder an- vendelse for visse søfarende. Beregningen af kompensation sker på grund- UDKAST 26 lag af oplysninger om den enkelte søfarende, som foreligger hos Skattefor- valtningen. Det foreslås på den baggrund, at Skatteforvaltningen kan vide- regive de nødvendige oplysninger til den, der skal beregne kompensations- beløbet til den søfarende, når den søfarende har givet sit samtykke hertil. Efter forslaget vil der kun kunne videregives oplysninger med den søfaren- des samtykke til en part, der forinden har indgået en aftale herom med Skat- teforvaltningen. Det foreslås at afskaffe godtgørelsesordningen på spildevandsområdet for at øge incitamentet til at mindske udledningen af spildevand og sikre overens- stemmelse med EU-retten. Herudover foreslås det, at reglerne om sikkerhedsstempelmærker tilpasses, således at virksomheder, der er registreret for afgift på røgfri tobak, alene skal påføre deres røgfri tobak ét stempelmærke, der både udgør afgiftsstem- pelmærke og sikkerhedsstempelmærke, samt at der fastsættes tilstrækkelige administrative bestemmelser til, at Skatteforvaltningen kan administrere ordningen fra og med den 20. maj 2024, hvor kravet om sikkerhedsstempel- mærker på en række produkter træder i kraft. Det foreslås at genindføre en mulighed for at blive registreret som erhvervs- fisker med B-status således, at disse fiskere efter ligningsloven kan få skat- temæssigt fradrag for havdage. Fradraget forudsætter efter gældende regler registrering som erhvervsfisker efter fiskeriloven. Endelig indeholder lovforslaget en række mindre lovtekniske ændringer af isafgiftsloven og momsloven, der er relateret til tidligere lovændringer. Æn- dringerne har alene til formål at præcisere gældende ret og konsekvensrette henvisninger i loven. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet 2.1.1. Gældende ret Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder en særordning for små virksomheder. I momsloven gælder således en generel momsfritagelsestær- skel på 50.000 kr., jf. momslovens § 48. Tærsklen indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000 kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virk- somheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig. I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af va- rer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres UDKAST 27 eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgen- stande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til for- enklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registre- ring og betaling af afgift. Den nuværende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede moms- forpligtelser gælder alene for virksomheder, som er etableret i Danmark. Dette gør sig også gældende i alle andre EU-lande, som har indført en sær- ordning for små virksomheder, da direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem (herefter momsdirektivet) hidtil alene har tilladt indfø- relsen af en national særordning for små virksomheder. 2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Den 18. februar 2020 vedtog EU Rådets direktiv (EU) 2020/285 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt an- går særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anven- des korrekt (herefter SMV-direktivet). Der henvises desuden til Rådets di- rektiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften (herefter ændringsdirektivet), som indeholder en mindre konsekvensændring af arti- kel 288 i SMV-direktivet, jf. artikel 2. Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efterlevelsesomkostninger og forenkle momsforpligtelser for små virksomheder samt mindske de konkur- renceforvridende elementer af den nuværende særordning for små virksom- heder i momsdirektivet. SMV-direktivets artikel 1 indebærer, at EU-landene vil kunne indføre for- enklede momsforpligtelser for små virksomheder, der har en omsætning un- der en national momsfritagelsestærskel, f.eks. fritagelse for momsregistre- ring, angivelse af moms og pligt til at udstede fakturaer. EU-landene afgør i et vist omfang selv, hvilke forenklinger de vil indføre, men hvis der gøres brug heraf, indebærer SMV-direktivet, at EU-landene skal give adgang til alle små virksomheder etableret i EU, som ikke over- skrider tærsklen for momsfritagelse. For at gøre brug af en momsfritagelse- stærskel for små virksomheder i et andet EU-land, hvor virksomheden ikke UDKAST 28 er etableret, vil det desuden være et krav, at den pågældende virksomheds samlede omsætning i EU ikke overstiger 100.000 euro pr. år. SMV-direkti- vet er målrettet forholdsvis små virksomheder. I medfør af SMV-direktivets artikel 1 vil der desuden være mulighed for at fastsætte en generel momsfritagelsestærskel og sektorspecifikke momsfrita- gelsestærskler, som dog ikke må overstige 85.000 euro (ca. 630.000 kr.). SMV-direktivet giver i øvrigt mulighed for, at der kan indføres en såkaldt overgangsordning, hvorefter tærskler for momsfritagelse kan overskrides i et enkelt år med op til henholdsvis 10 pct., 25 pct. eller 100.000 euro. Lovforslaget har til formål at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 i dansk ret pr. 1. januar 2025. Det bemærkes, at SMV-direktivets artikel 2 indeholder ændringer af forordning (EU) nr. 904/2010 i relation til den nye særordning for små virksomheder i momssy- stemdirektivet, som også vil skulle finde anvendelse i dansk ret pr. 1. januar 2025. Disse ændringer vil dog ikke kræve lovimplementering, da der er tale om ændringer til en forordning, som er umiddelbart anvendelig i dansk ret. I overensstemmelse med SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 foreslås det at ændre den gældende særordning for små virksomhe- der i momsloven med virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslås, at små virksomheder, der har en omsætning under den gæl- dende momsfritagelsestærskel på 50.000 kr. fritages for registrering og for at betale afgift, herunder øvrige momsforpligtelser, når den årlige omsæt- ning her i landet ikke overstiger den nævnte tærskel for fritagelse på 50.000 kr., uanset om disse små virksomheder er etableret i Danmark eller i et andet EU-land. Det foreslås desuden, at afgiftspligtige personer eller disses arvinger ved førstegangssalg af den afgiftspligtige persons egne kunstgenstande fritages for registrering og for at betale afgift, herunder øvrige momsforpligtelser, når den årlige omsætning heri landet ikke overstiger den nævnte tærskel for fritagelse på 300.000 kr., uanset om disse små virksomheder er etableret i Danmark eller i et andet EU-land. De berettigede små virksomheder, som vil kunne anvende særordningen i Danmark, vil således som udgangspunkt været fritaget for de sædvanlige momsforpligtelser i den almindelige momsordning, hvor der bl.a. stilles krav om registrering og betaling af afgift, som det er tilfældet i dag for virk- somheder etableret i Danmark. UDKAST 29 Det foreslås, at SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 gennemføres ved, at der indsættes et kapitel 17 a i momsloven, som vil in- deholde særordningen for små virksomheder. Kapitlet vil bestå af en række paragraffer, §§ 71 b-71 k. Bestemmelsen i § 71 b vil indeholde SMV-direktivets definitionsafsnit, som vil finde anvendelse i relation til anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a, når begreberne årlig omsætning her i landet eller årlig omsæt- ning i EU anvendes. Bestemmelsen i § 71 c vil indeholde en bestemmelse om anvendelsesområ- det for de fritagelser, som fremgår af det foreslåede kapitel 17 a. Heri fore- slås, at fritagelserne i det nævnte kapitel finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder. Bestemmelsen i § 71 d vil indeholde en bestemmelse om de transaktioner, som er udelukket fra ordningen i det foreslåede kapitel 17 a. Heri foreslås, at visse leveringer af nye transportmidler er udelukket fra det nævnte kapi- tel. Bestemmelsen i § 71 e vil indeholde kernen i den nye særordning for små virksomheder, herunder de centrale fritagelser og forenklinger. Heri fore- slås, at afgiftspligtige personers levering af varer og ydelser er fritaget for registrering og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse leveringer, ikke overstiger 50.000 kr. Desuden foreslås i § 71 d, at der fastsættes en fritagelse for registrering og for at betale afgift for afgiftspligtige personer eller disses arvingers førstegangsalg af den af- giftspligtiges egne kunstgenstande på 300.000 kr. Disse ordninger foreslås på visse betingelser i øvrigt udvidet til afgiftspligtige personer, der er etab- leret i andre EU-lande. Endelig foreslås en række krav til de afgiftspligtige personer, som ønsker at gøre brug af særordninger i EU-land, hvor de ikke er etableret, herunder regler for afgiftspligtige personer etableret her i lan- det, der ønsker at gøre brug af fritagelsen i andre EU-lande. Det foreslås bl.a., at der skal gives en forhåndsmeddelelse og ske en særlig registrering forud for anvendelsen af fritagelser i andre EU-lande eller ved ændringer og ophør heraf. Disse supplerende krav vil også gælde i andre EU-lande i kraft af implementeringen af SMV-direktivet i alle EU-lande. Det foreslås desuden, at bestemmelserne i §§ 71 f, 71 g og 71 h vil skulle indeholde regler om henholdsvis indhold og ajourføring af forhåndsmedde- lelsen, kvartalsvis afgivelse af oplysninger om bl.a. værdien af leveringer, meddelelse om overskridelse af tærsklen for årlig omsætning i EU og visse UDKAST 30 nærmere regler om sammensætningen af de værdier og beløb, som gives i forhåndsmeddelelsen og den kvartalsvise meddelelse. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 71 i vil skulle indeholde regler om Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser og handlepligter. De foreslåede regler vil bl.a. indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle deaktivere det sær- lige registreringsnummer eller tilpasse visse oplysninger i forhåndsmedde- lelsen i visse tilfælde. Det foreslås i øvrigt, at bestemmelsen i § 71 j vil skulle indeholde regler om sammensætningen af de beløb, der indgår i den årlige omsætning, der be- nyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, foreslåede fritagelser. § 71 j vil i øvrigt indeholde implementeringen af ændringsdirek- tivets artikel 2. Det foreslås herudover, at bestemmelsen i § 71 k vil skulle indeholde regler om konsekvenserne af, at afgiftspligtige personer overskrider henholdsvis fritagelsestærsklerne i de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, og den årlige om- sætningstærskel i EU. Det foreslås bl.a., at en afgiftspligtig person ikke kan udnytte fritagelsesordningerne, hvis de relevante tærskler blev overskredet i det foregående år. Endelig foreslås det, at der i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes hen- visninger til de foreslåede bestemmelser § 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, og § 71 h, stk. 2 og 3. Dette vil medføre, at afgiftspligtige personer vil kunne straffes med bøde, hvis der forsætligt eller groft uagtsomt sker overtrædelse af disse bestemmelser. 2.2. Justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leve- rede ydelser 2.2.1. Gældende ret Reglerne for, hvor momsen skal betales (hvor leveringsstedet er), når der leveres adgang til arrangementer og ydelser i forbindelse med aktiviteter in- den for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, findes i momslovens § 16, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2, og § 21 c. Leveringsstedet for ydelser leveret til afgiftspligtige personer er i henhold til § 16, stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksom- hed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk. 1, en undtagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet UDKAST 31 for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, un- dervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her. Samlet set bety- der disse regler, at momsen af ydelserne tilnærmelsesvis altid skal betales i forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugslandsbeskatning ved virtuel adgang til arrangementer, hvor køber af adgangen ikke er etableret i det land, hvor arrangementet finder sted. For at undgå, at sælger skal momsregistreres for at indbetale salgsmomsen i alle de lande, hvor køberne er hjemhørende, når momsen skal betales i købers land, jf. momslovens § 16, stk. 1, er køber gjort ansvarlig for at ind- betale momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. For så vidt angår leveringer til ikkeafgiftspligtige personer, er hovedreglen for leveringsstedet i henhold til § 21, stk. 2, for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, under- holdning og lign., herunder messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, her i landet, når disse aktiviteter rent faktisk udøves her. Dette omfatter også levering af adgang til arrangemen- ter. Som undtagelse herfor er der dog i visse tilfælde tale om en elektronisk le- veret ydelse, når der er streames eller på anden måde er virtuel deltagelse. Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning 282/200 af 15. marts 2011) en ydelse, der leveres gennem internettet eller et elektronisk net, og leveringen hovedsagelig er automatiseret og kun invol- verer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi. Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige per- soner er i henhold til momslovens § 21 c, stk. 1, det sted, hvor den ikkeaf- giftspligtige person er etableret eller har sin bopæl eller sædvanlige opholds- sted. Virksomheder, der sælger elektronisk leverede ydelser til ikkeafgifts- pligtige personer, kan anvende en One Stop Shop-ordning, jf. momslovens § 66 d, hvor der via registrering i ordningen i virksomhedens hjemland, kan angives og betales moms af salget til alle EU-lande. 2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning UDKAST 32 Det er blevet mere og mere udbredt at deltage i arrangementer og andre ak- tiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underhold- ning og lign., der udbydes via streaming eller på anden måde kan tilgås vir- tuelt. Der kan både ved levering af ydelserne til afgiftspligtige personer og specielt til ikke-afgiftspligtige personer være tilfælde, hvor virtuel tilgang til aktiviteterne betyder, at momsen ikke betales i forbrugslandet. Hertil kommer, at det efter gældende regler ved levering af ydelser til ikkeafgifts- pligtige personer, i konkrete tilfælde skal bedømmes, om der er så lidt men- neskelig involvering i leveringen, at der er tale om en elektronisk leveret ydelse. Denne bedømmelse kan være vanskelig at foretage. Som gennemførelse af ændringer i momsdirektivet (artikel 1, nr. 1 og 2 i Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022), der skal træde i kraft den 1. januar 2025 foreslås det derfor, at der indføres klare og utvetydige regler, der medfører forbrugslandsbeskatning uanset, om de leverede ydelser tilgår fysisk, hvor arrangementet eller andre aktiviteter finder sted, eller der er tale om streaming, eller ydelsen på anden måde er virtuelt tilgængelig. For at skabe klarhed over reglerne og for tilpasse regelsættet til momsdirek- tivets ordlyd og opbygning, foreslås det, at § 21, der både omhandler leve- ringer til afgiftspligtige personer og ikkeafgiftspligtige personer deles op i to paragraffer, hvor § 20 a vedrører levering til afgiftspligtige personer og § 21 levering til ikkeafgiftspligtige personer. Det foreslås i både § 20 a og § 21, at der indsættes et nyt stk. 2, som gør det klart, at når ydelserne leveres til brug ved streaming eller de på anden måde er virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet i forbrugslandet (købers land). Det vil herefter ikke længere være nødvendigt at vurdere omfanget af men- neskelig involvering i ydelsens levering, idet leveringsstedet for levering til ikkeafgiftspligtige personer vil være det samme, uanset om der er tale om elektronisk leverede ydelser eller ikke. 2.3. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel 2.3.1. Gældende ret I momssystemet er det hovedreglen, at det er sælger af en vare, der skal opkræve salgsmoms og angive og indbetale denne til skattemyndighederne. En fuldt momspligtig købervirksomhed kan fratrække momsen på indkøbet som købsmoms. Ved grænseoverskridende handel mellem to virksomheder skal salgsmom- sen indbetales til købers land (forbrugslandsbeskatning). For at undgå, at virksomheder skal momsregistreres i alle de EU-lande, hvor købervirksom- hederne er beliggende, er det køber (og ikke som efter hovedreglen sælger), UDKAST 33 der skal indbetale salgsmomsen i eget land. Varen sælges derfor uden moms, og købervirksomheden betaler derefter salgsmomsen til sit eget lands myn- dighed samtidig med, at den fratrækker den samme moms som købsmoms. En ulempe ved en sådan omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handel er, at der bliver et »brud« i momskæden, fordi det i efterfølgende nationale salgsled er sælger, der er ansvarlig for betaling af salgsmomsen. Dette kan udnyttes til f.eks. momskarruselsvig, hvor et efterfølgende led i en handelskæde ikke indbetaler den opkrævede salgsmoms og forsvinder med den. Da en køber tidligere har fratrukket salgsmomsen som købsmoms, vil staten lide et momstab svarende til den ikke indbetalte salgsmoms. For at bekæmpe den beskrevne svig blev der med virkning fra den 1. juli 2015 indført omvendt betalingspligt ved leveringer af el og gas til videre- forhandlere af disse varer også i den indenlandske handel. Når der er om- vendt betalingspligt, sælges varerne uden moms ved nationale handler lige- som i den grænseoverskridende handel, og køber skal indbetale salgsmoms på vegne af sælger samtidig med, at køber kan fratrække momsen som købs- moms. Hermed er der ikke længere noget ”brud” i momskæden, og det und- gås, at en virksomhed kan undlade at indbetale salgsmoms, mens en anden tager fradrag for den som købsmoms. Indenlandsk omvendt betalingspligt begrænser dermed risikoen for bl.a. momskarruselsvig og tab af momsind- tægter. En yderligere gevinst ved omvendt betalingspligt er, at det af samme årsag begrænser risikoen for tab af momsindtægter ved konkurser. Samtidig med indførelse af omvendt betalingspligt blev der indsat en be- stemmelse i momslovens § 46, stk. 3, hvorefter virksomheder, der har skilt en eller flere områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændige delregistreringer - f.eks. en eksportdelregistrering - kan få tilladelse af told- og skatteforvaltningen til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salg fra hovedvirksomheden til delregistreringen. Tilladelse kan kun gives til producenter af el og gas, eller virksomheder, der har haft en delregistrering i mindst ét år. Tilladelse kan nægtes, hvis Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsund- dragelse. Skatteforvaltningen kan desuden tilbagekalde en given tilladelse i overensstemmelse med de almindelige grundsætninger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser. Har en virksomhed tilladelse efter § 46, stk. 3, til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salg af el eller gas til sin eksportdelregistrering, vil delre- gistreringen have negativt momstilsvar, da eksport er momsfrit (fradrag for købsmoms og ingen salgsmoms). Tilsvarende vil en delregistrering, der har UDKAST 34 salg med omvendt betalingspligt efter § 46, stk. 1, nr. 11, til danske afgifts- pligtige videreforhandlere af el og gas, ofte have negativt momstilsvar (hvis delregistreringen har et stort salg til f.eks. forbrugere efter almindelige momsregler, vil denne salgsmoms kunne bevirke, at delregistreringens sam- lede momstilsvar bliver positivt). Da negativ moms som hovedregel udbetales til virksomhedernes delregi- streringer, før hovedvirksomhederne indbetaler deres positive momstilsvar, vil virksomhederne samlet set få en likviditetsfordel. Desuden kunne de ind- til udgangen af 2017 få udbetalt forskudsmoms, hvor staten forskudsvis ud- betalte et momsbeløb svarende til en andel af virksomhedens negative moms. Forskudsmomsordningen blev ophævet med virkning fra 1. januar 2018. 2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Der har de seneste år været en kraftig stigning i handel med energi, herunder særligt el. Henset til størrelserne af de virksomheder, der agerer på marke- derne for handel med el- og gas, samt markedernes størrelse, giver reglen i momslovens § 46 stk. 3, om at virksomheder med delregistreringer, der er videreforhandlere af el og gas, kan få tilladelse til ikke at bruge omvendt betalingspligt ved salget til delregistreringen, anledning til risiko for tab af betydelige momsindtægter ved konkurs. Samtidig får disse virksomheder en likviditetsgevinst, hvilket også giver anledning til et likviditetstab for staten. Det fremgår af bemærkningerne til momslovens § 46, stk. 3, jf. Folketings- tidende 2014-15 A, L 144, side 29, at reglen om, at der kan gives tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt, bl.a. er begrundet med, at om- vendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virksomheds egen delregi- strering vil medføre administrative byrder, og at omvendt betalingspligt ved salg til en eksportdelregistrering vil betyde, at eksportvirksomheden ikke længere vil have negativt momstilsvar. Hvis virksomheden ikke har negativt momstilsvar vil den ikke kunne få udbetalt forskudsmoms. Det er desuden anført i bemærkningerne, at virksomheder med produktion af el eller gas ikke vurderes at udgøre en nævneværdig risiko i forbindelse med momskar- ruselsvig, og at reglen om, at andre virksomheder skal have en delregistre- ring i mindst 1år før tilladelse kan gives, sikrer Skatteforvaltningen tid til at få tilstrækkeligt kendskab til virksomheden. En af de væsentligste begrundelser for at indføre muligheden for at blive undtaget fra brugen af omvendt betalingspligt ved salg til delregistreringer var således, at virksomheder med eksportdelregistreringer til videresalg af UDKAST 35 el og gas ellers ikke ville få negativt momstilsvar og dermed mulighed for at få udbetalt forskudsmoms. Forskudsmomsen blev dog ophævet med virkning fra den 1. januar 2018, og dermed er denne begrundelse for at have reglen faldet væk. Tilgængelige oplysninger viser, at der hidtil kun er givet relativt få tilladel- ser, men at de virksomheder, der har fået tilladelser, har store omsætninger og dermed også stort negativt momstilsvar i delregistreringerne. Det må for- ventes, at flere virksomheder med uændrede regler fremover vil se en fordel i at etablere delregistreringer og anmode om tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salget til disse. På baggrund af ovenstående, og da undtagelsen fra at bruge omvendt beta- lingspligt salg af el eller gas fra en hovedvirksomhed til dens videreforhand- lende delregistrering er en dansk særregel, foreslås reglen i momslovens § 46, stk. 3, ophævet. Ophævelse af reglen vil betyde, at staten ikke længere vil skulle udbetale store beløb i negativt momstilsvar til delregistreringerne, og dermed vil risikoen for tab ved konkurser mindskes, og staten vil ikke som nu have et likviditetstab i forbindelse med delregistreringerne. Det foreslås, at den foreslåede ophævelse af momslovens § 46, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2024, således, at der derefter ikke vil kunne gives flere tilladelser til ikke anvende omvendt betalingspligt ved salget af el og gas til delregistreringer, der videreforhandler disse varer. Det foreslås endvidere, at tilladelser givet efter § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024, hvorfor de kan anvendes til og med den 30. juni 2024. 2.4. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer 2.4.1. Gældende ret Det fremgår af momslovens § 46 d, stk. 1, at betaling af afgift påhviler den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indfør- sel eller indkøb af personmotorkøretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 6, 3. pkt. Afgiftsgrundlaget udgøres af købsprisen, som personmotorkø- retøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængde- vilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for afgift. Personkredsen i momslovens § 46 d, stk. 1, skal i henhold til bestemmelsen forstås som diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale el- ler herværende internationale organisationers tilknyttede personale, jf. momslovens § 36, stk. 3, 4. pkt., og § 45, stk. 6, 2. pkt. Disse personers UDKAST 36 indførsel af personmotorkøretøjer her til landet er fritaget for moms. Frita- gelsen er betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmin- dre andet er fastsat i den enkelte organisations værtskabsaftale, jf. momslo- vens § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Undtaget fra disse betingelser er NATO’s tilknyttede personale. Efter momslovens § 46 d, stk. 2, skal den person, som ikke opfylder betin- gelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotor- køretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 6, 3. pkt., straks indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til Skatteforvaltnin- gen og indbetale afgiften. Bestemmelsen pålægger således diplomater en oplysnings- og betalingspligt. Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes til Skatteforvaltningen, herunder hvordan oplysningerne skal indberettes, jf. momslovens § 46 d, stk. 4. Imidlertid fast- sætter momsloven ikke nærmere regler for, hvornår momsbetalingen skal ske, hvis betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt. 2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det foreslås at indføre en sidste rettidig betalingsdag for momsen, hvis be- tingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkø- retøj ikke længere er opfyldt. Det foreslås at fastsætte, at momsen skal indbetales senest 14 dage efter på- krav fra Skatteforvaltningen. Det vil sige, at forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag for momsen er den 14. dag efter påkrav fra Skatteforvaltnin- gen. Påkrav fra Skatteforvaltningen anses for stiftet den dag, hvor påkravet afgives. Den foreslåede lovhjemmel er nødvendig af hensyn til Skatteforvaltningens opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat m.v. ikke længere op- fylder betingelserne for momsfritagelse. 2.5. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven 2.5.1. Gældende ret Efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan virksomheder, der er re- gistrerede som oplagshaver, fradrage vægten af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1, eller der er betalt afgift af efter § 11 i lov om forskellige UDKAST 37 forbrugsafgifter, i den afgiftspligtige mængde, hvis varerne anvendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1. Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 1, kan Skatteforvaltningen meddele bevilling til afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse for varer, der erhvervs- mæssigt anvendes til fremstilling af afgiftsfri varer, som leveres til udlandet, eller som blot leveres til udlandet. Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 2, kan registrerede varemodtagere uden bevilling angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til ud- landet, på deres afgiftsangivelser. Således indgår den godtgørelsesberetti- gede afgift i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4, kan Skatteforvaltningen meddele bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3. Efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 2. pkt., kan registrerede varemod- tagere uden bevilling – frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse – angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, på af- giftsangivelsen, så den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Det betyder, at registrerede varemodtagere ikke behøver den bevilling, der nævnes i § 22, stk. 8, 1. pkt., for at opnå godtgørelsen af af- giftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. I et bindende svar fra Skatterådet, SKM2023.87.SR, kunne en spørger ikke få godtgørelse af dækningsafgiftspligtige varer, der anvendtes i fremstillin- gen af andre varer, der var afgiftsfri efter chokoladeafgiftsloven, og som skulle leveres til udlandet. 2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Chokoladeafgiftsloven følger som udgangspunkt en systematik, hvorefter der ikke skal betales afgift af varer, der udføres af Danmark, eller der an- vendes til fremstilling af andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige og heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige, hvis de blev modtaget fra ud- landet. Der skal som udgangspunkt heller ikke betales afgift af varer, der anvendes til at fremstille andre afgiftspligtige varer. UDKAST 38 Skatteministeriet vurderer, at det bindende svar i SKM2023.87.SR bryder med den nævnte systematik. Den manglende hjemmel til godtgørelse af afgift af dækningsafgiftspligtige varer, der anvendes til fremstilling af varer, der ikke i sig selv er afgiftsplig- tige efter kapitel 1, og som ikke ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, hvis de blev modtaget fra udlandet, betyder, at danske virksomheder stilles rin- gere end virksomheder i andre EU-medlemslande. Det sker ved, at de dansk- producerede varer belastes af en tidligere pålagt dækningsafgift, som de nøj- agtigt samme varer ikke ville blive pålagt, hvis de blev modtaget fra udlan- det. Skatteministeriet vurderer også, at en tilsvarende problemstilling vil gøre sig gældende, hvis dækningsafgiftspligtige varer blev brugt til fremstilling af andre dækningsafgiftspligtige varer, der blev leveret til udlandet, eller hvis dækningsafgiftspligtige varer blev brugt til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1. Skatteministeriet foreslår, at reglerne ændres, så danske og udenlandske virksomheder stilles lige. Det foreslås, at oplagshavere kan fradrage vægten af dækningsafgiftsplig- tige bestanddele, hvis dækningsafgiftspligtige varer anvendes til fremstil- ling af varer, der i sig selv vil være afgiftspligtige efter kapitel 1. Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen kan godtgøre afgift for varer, der tidligere er betalt dækningsafgift af, hvis varerne bruges til at fremstille andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ville være dækningsafgiftspligtige, hvis de blev modtaget fra udlandet. At en vare ikke ville være dækningsafgiftspligtig, hvis den blev modtaget fra udlandet, indebærer, at den ikke er omfattet af de positioner i toldtariffen, der nævnes i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, foruden at den ikke er af- giftspligtig i sig selv efter samme lovs kapitel 1. Bestemmelsen kan anven- des på varer, der fremstilles til brug her i landet, og på varer, der skal leveres til udlandet. Det foreslås derudover, at den nuværende hjemmel i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, udvides, så Skatteforvaltningen også kan godtgøre afgiften af dækningsafgiftspligtige varer, der anvendes til at fremstille andre varer, der leveres til udlandet. Forslaget til en udvidelse af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, adskiller sig fra indsættelsen af § 22, stk. 12, på to punkter. For det første kan den UDKAST 39 foreslåede udvidelse af stk. 8 kun anvendes på varer, der skal leveres til udlandet, hvor det foreslåede stk. 12 både kan anvendes på varer, der leveres til udlandet, og på varer til det hjemlige marked. For det andet kan den fo- reslåede udvidelse af stk. 8 anvendes, når de yderlig forarbejdede varer er afgiftspligtige efter kapitel 3, hvor det foreslåede stk. 12 kun kan anvendes, når de yderlig forarbejdede varer hverken er afgiftspligtige efter kapitel 1 eller kapitel 3. Det bemærkes, at Skatteforvaltningen vil have de samme kontrolmuligheder med virksomheder, der anvender de foreslåede godtgørelses- og fradrags- muligheder, som Skatteforvaltningen har med andre virksomheder, der en- ten er registreret som oplagshaver eller varemodtager eller har modtaget en bevilling. Skatteforvaltningen vil f.eks. fortsat have mulighed for at føre kontrol med virksomhederne, herunder leverandørerne til de virksomheder, der fremstiller varer, der ikke er afgiftspligtige. 2.6. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groft- skåret røgtobak 2.6.1. Gældende ret Tobaksafgiftsloven regulerer afgiften på tobak, herunder hvilken afgift der skal pålægges hvilken slags tobak. Afgiftsberegningen afhænger af typen af tobak. Vandpibetobak hører under lovens definition af »groftskåret røgtobak«. Afgiften på groftskåret røgto- bak udgør pr. 1. januar 2023 1.500,90 kr. pr. kilogram. Det følger af lovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. En- keltsalg og salg i løs vægt af tobaksvarer er endvidere forbudt, jf. § 4, stk. 2. Efter § 4, stk. 3, finder bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1, ikke an- vendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i løs- vægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede paknin- ger. § 4, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1532 af 27. december 2014 med henblik på at lette de administrative byrder for virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet. Byrderne for virksomhederne bestod i, at groftskåret røgtobak skulle ompakkes fra halvkilopakker til portionspak- ker med påsatte stempelmærker for at være i overensstemmelse med gæl- dende ret. Da en sådan ompakning med påsætning af stempelmærker var UDKAST 40 administrativt byrdefuld for de omtalte virksomheder, blev der indført ad- gang til salg af groftskåret røgtobak i enkeltportioner, når salget sker til for- brug for salgsstedet. Med bestemmelsen blev det således muligt for vandpi- becaféer at sælge vandpibetobak til rygning på stedet. Det har endvidere været hensigten med bestemmelsen, at virksomhederne efter de almindelige regler skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i en- keltportioner, jf. § 4 stk. 3, 2. pkt. Efter lovens § 25, stk. 1, nr. 2, straffes forsætlig eller grov uagtsom overtræ- delse af lovens § 4 med bøde. 2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det har i praksis vist sig, at virksomhederne har udfordringer med at efter- leve tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., som indebærer, at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet, skal afstemme sal- get i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger. Praksis viser, at flere virksomheder ikke kan redegøre for den indkøbte to- bak ved at fremvise faktura for købet. Det viser sig endvidere, at emballagen på den indkøbte tobak ikke er forsynet med lovpligtige stempelmærker, li- gesom virksomhederne ikke kan afstemme tobakken i løsvægt med de ind- købte stemplede pakninger med afgiftspligtig tobak. Det bevirker, at virk- somhederne ikke kan dokumentere, hvor den indkøbte tobak kommer fra, og at der er betalt afgift af tobakken. Det er således vurderingen, at der er øget risiko for afgiftsunddragelse. Hensigten med § 4, stk. 3, 2. pkt., er, at de omfattede virksomheder skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i enkeltportioner i form af afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Heri ligger, at virksomhederne skal føre et beholdningsregnskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Beholdningsregn- skabet skal både indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røg- tobak på salgsstedet. Oplysninger om brug af groftskåret røgtobak på salgs- stedet er relevant i de tilfælde, hvor tobakken forbruges til virksomhedens eget brug, f.eks. ejer og ansatte, der ryger vandpibetobak i arbejdstiden i vandpibecaféen, og hvor der ikke er tale om salg. Praksis viser, at virksomhederne har udfordringer med at efterleve § 4, stk. 3, 2. pkt., hvilket kan skyldes, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af bestemmelsen, at der skal føres et beholdningsregnskab, der kan danne UDKAST 41 grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løs- vægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Det foreslås derfor at præcisere § 4, stk. 3, således at det fremgår tydeligt, at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet, skal føre et beholdningsskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stem- plede pakninger af tobakken. Det foreslås endvidere at præcisere, at behold- ningsregnskabet skal indeholde oplysninger både om salg og brug af groft- skåret røgtobak på salgsstedet. Der vil ikke være særlige formkrav for beholdningsregnskabet. Regnskabet vil alene skulle gøre det muligt for Skatteforvaltningen at følge virksomhe- ders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og brug. Ved afgiftsunddragelse eller forsøg herpå har Skatteforvaltningen efter told- lovens § 83, stk. 1, 2. pkt., mulighed for efter en konkret vurdering at tage tobaksvarerne i bevaring eller anmode politiet om, at de pågældende varer beslaglægges. 2.7. Bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregn- skab 2.7.1. Gældende ret Varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven, er cigaretter samt groft- og fintskåret røgtobak. Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1. Det følger af § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede, ikke må modtage eller opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskrifts- mæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. Det følger af § 4, stk. 2, at enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige varer er forbudt. Det hænger sammen med, at pakninger med afgiftspligtige varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke samt angi- velse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris m.v., jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt. og § 28. Hvad angår cigaretter hænger det desuden sammen med, at pakker med cigaretter skal indeholde 20 stk., jf. lovens § 3, stk. 3. Det følger af § 4, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1 ikke finder anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsste- det. UDKAST 42 Endvidere følger det af § 4, stk. 3, 2. pkt., at salg i løsvægt skal kunne af- stemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger. Det følger § 10, stk. 1, 1. pkt., at en midlertidigt registreret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit er- hverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. Endvidere følger det af lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen in- den vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland 1) registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Det følger af § 10 a, stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret modtager af beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. Det følger endvidere af § 10 a, stk. 5, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet skal virksomhe- den eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf. § 20 a, stk. 3, 1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos told- og skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvalt- ningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet. § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabsførelse, fakturaudste- delse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virksomheder, der er om- fattet af tobaksafgiftsloven. Kravene har til formål at understøtte Skattefor- valtningens kontrol med, hvorvidt der er sket korrekt betaling af tobaksaf- gift. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 4, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde. Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2. I dag er der ikke fastsat et bødeniveau for overtrædelse af § 4, stk. 2, om forbuddet mod enkeltsag og salg i løs vægt af afgiftspligtige varer. Det følger af § 25, stk. 5, 2. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for over- trædelse af § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen af disse krav til regn- skabsførelse m.v. medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven. UDKAST 43 Den skærpede bøde udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i an- dengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden stiger således med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Bødeniveauet er beskrevet i be- mærkningerne til lov nr. 1554 af 13. oktober 2016, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L 26 som fremsat, side 6. Hvis nogen har begået flere overtrædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om på- dømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Det følger af § 25, stk. 6, 1. pkt. Princippet om absolut kumulation gælder også, hvis nogen har overtrådt § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt. eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen. Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 2. pkt. Det følger af § 25, stk. 7, at bestemmelsen i stk. 6 om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Fravigelsen af stk. 6 kan f.eks. skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til straffe- lovens §§ 81 eller 82. Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18, at bøde- sager om overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tobaksafgiftslo- vens § 25, stk. 1, nr. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et admini- strativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtræ- delsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist. 2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Skatteforvaltningen ser en stigende tendens til, at tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2, overtrædes i bl.a. kiosker, fordi cigaretter sælges enkeltvis. I praksis har Skatteforvaltningen ikke mulighed for at udstede et bødeforelæg til de pågældende, fordi der ikke er fastsat et bødeniveau for overtrædelsen. Hvis der fastsættes et bødeniveau for overtrædelse af § 4, stk. 2, vil Skatte- forvaltningen kunne udstede bødeforelæg, når de konstaterer, at der sker en- keltsalg af cigaretter i f.eks. kiosker. Det vurderes, at bødeniveauet vil skulle fastsættes under hensyn til, at der er tale om en overtrædelse, der ikke sker som led i unddragelse af tobaksaf- UDKAST 44 gift. Endvidere vurderes det, at bødeniveauet vil skulle fastsættes under hen- syn til bødeniveauet ved andre lignende overtrædelser af afgiftslovgivnin- gen, der heller ikke sker som led i unddragelse af afgift. Skatteforvaltningen konstaterer også, at nogle vandpibecafeer overtræder kravet i § 4, stk. 3, 2. pkt., om, at salg af groftskåret tobak i løsvægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger. Af denne grund foreslås det, at bestemmelsen ændres, så det fremgår klart, at virksomhederne vil skulle udarbejde et beholdningsregnskab, jf. også pkt. 2.6. og pkt. 2.7.1 ovenfor. Manglende eller mangelfuldt beholdningsregnskab vil – ligesom overtræ- delser af reglerne om regnskabskrav m.v. i §§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9 – kunne medføre, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt tobaks- afgift. Det vil kunne være tilfældet, hvis det manglede eller mangelfulde beholdningsregnskab medfører, at det ikke er muligt at afstemme tobak, der er udskilt i løsvægt, med tobaksemballage, der er påført stempelmærker. For at sidestille overtrædelser af § 4, stk. 3, med overtrædelser af § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, i situationer, hvor en overtrædelse medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt tobaksafgift, vil der kunne ind- sættes en henvisning til § 4, stk. 3, i bestemmelsen om skærpede bøder i § 25, stk. 5 og 6. Det foreslås, at »straffes den, der« ændres til »straffes den, som« i tobaks- afgiftslovens § 25, stk. 1. Ændringen foreslås med henblik på at tilkendegive en bødepraksis for over- trædelse af § 4, stk. 2. Med ændringen er det således forudsat, at den der forsætligt eller groft overtræder § 4, stk. 2, skal kunne straffes med en bøde på 5.000 kr. Det er forudsat, at bødeniveauet på 5.000 kr. vil finde anvendelse, uanset om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, så- ledes at der ved overtrædelser af bestemmelsen udmåles en bøde på 5.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Bødeniveauet vil svare til bødeniveauet for overtrædelser af § 13 d, stk. 1, § 13 e, stk. 1, og § 13 f, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsafgiftsloven), der angår krav om, at varer omfattet af forbrugsaf- giftsloven skal være pakket i detailsalgspakninger. Disse krav, og bøden for UDKAST 45 at overtræde dem, er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne til lov nr. 2616 af 28. december 2021, jf. Folketingstidende, 2021-22, A, L 89 som fremsat. Ved fastsættelse af bødeniveauet for overtrædelse af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2, er der henset til, at overtrædelsen – ligesom de nævnte overtrædel- ser af forbrugsafgiftsloven – relaterer sig til, hvordan afgiftspligtige varer skal være pakket, og ikke sker som led i unddragelse af afgift. Det foreslås endvidere at indsætte en henvisning til tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, i § 25, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt. Ændringen af § 25, stk. 5, 2. pkt., vil medføre, at der udmåles en skærpet bøde ved overtrædelser af § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt afgift efter bestemmel- serne i tobaksafgiftsloven. Med ændringen er det således forudsat, at der ved overtrædelser af § 25, stk. 5, 2. pkt., jf. § 4, stk. 3, vil skulle udmåles en bøde på 10.000 kr. i første- gangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstil- fælde osv. Bøden vil således stige med 10.000 kr. i hvert gentagelsestil- fælde. Ændringen af § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at princippet om absolut kumulation vil gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Hvis nogen har begået flere overtrædelser af § 4, stk. 3, vil bødestraffen således skulle sammen- lægges for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Ligeledes vil princippet om absolut kumulation gælde, hvis nogen har overtrådt § 4, stk. 3 og § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, eller én eller flere andre skatte- eller afgiftslove eller pantlovgivningen. Princippet om absolut kumulation vil dog kunne fraviges, når særlige grunde taler herfor, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 7. Fravigelsen vil f.eks. kunne skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til straffelovens §§ 81 eller 82. Sager om overtrædelse af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2 eller 3, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis be- tingelserne herfor er opfyldt, jf. § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis be- tingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til poli- tiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene. UDKAST 46 Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. 2.8. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker 2.8.1. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak 2.8.1.1. Gældende ret Efter forbrugsafgiftsloven skal der betales afgift af nikotinprodukter og røg- fri tobak. Ved nikotinprodukter forstås alle produkter, der indeholder nikotin, uanset den tiltænkte brug af nikotinproduktet. Visse nikotinprodukter er fritaget for afgift f.eks. nikotinprodukter, der er lægemidler med markedsføringstilla- delse. Ved røgfri tobak forstås produkter, der helt eller delvist indeholder tobak. Det kan f.eks. være kardusskrå, snus til nasalt brug, tyggetobak og lignende. Afgiften på nikotinprodukter udgør 5,5 øre pr. mg nikotin, og afgiften på røgfri tobak udgør 461 kr. og 37 øre pr. kg. Afgiften på nikotinprodukter blev indført den 1. oktober 2022, og afgiften på røgfri tobak blev lagt sammen. Før den 1. oktober 2022 var røgfri tobak inddelt i to kategorier (afgift af kardusskrå og snus til nasalt brug samt afgift af anden røgfri tobak) med forskellige afgiftssatser. 2.8.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Udvalget af tobaks- og nikotinprodukter er bredt. Produkterne appellerer di- rekte til børn og unge, som har relativt let adgang til produkterne, der ikke er lovlige at sælge til børn og unge under 18 år. Mere end en tredjedel af de 15-29-årige angiver, at de bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Tobaks- og nikotinprodukter er sundhedsskadelige og stærk afhængigheds- skabende. Børn og unge er særligt følsomme over for nikotin og bliver hur- tigere afhængige end voksne. Nikotin påvirker hjernen negativt og kan have alvorlige konsekvenser for evnen til at lære, koncentrere sig og være op- mærksom. Nikotin kan også have en skadelig effekt på det psykiske helbred og medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression. UDKAST 47 Tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter bør derfor begrænses. Det vurderes, at tilgængelighed har en afgørende betydning for forbruget, og derfor bør der skabes rammer, hvor børn og unge i mindre grad konfronte- res, fristes og foretager impulskøb af tobaks- og nikotinprodukter. Det foreslås derfor at forhøje afgiften på nikotinprodukter, således at afgif- ten på nikotinprodukter stiger til 10 øre pr. mg nikotin. Eksempelvis vil en dåse med nikotinposer med en nettovægt på 20 gram med et nikotinindhold på 9 gram pr. pose stige med ca. 12 kr. Det foreslås desuden at forhøje afgiften på røgfri tobak som f.eks. tyggeto- bak for at undgå, at der sker utilsigtet substitution mellem nikotinprodukter og røgfri tobak. De foreslåede afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak skal bi- drage til at forebygge, at børn og unge begynder at bruge produkterne, samt motivere dem, der allerede forbruger produkterne, til at stoppe eller reducere deres forbrug. Det vurderes, at begrænset tilgængelighed af tobaks- og nikotinprodukter er den mest effektive indsats til tobaks- og nikotinforebyggelse. Øgede skatter og afgifter vurderes derfor at være et centralt redskab til at begrænse tilgæn- geligheden. Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024 efterfulgt af en såkaldt clean market-periode på henholdsvis 3 måneder i forbindelse med salg og 4 måneder i forbindelse med opbevaring. Reglerne om begrænsning af salg af varer med gamle stempelmærker (de såkaldte clean market-regler) indebærer, at afgiftspligtige varer, der er ud- leveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i er- hvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgifts- forhøjelsens ikrafttræden, jf. forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6. Det bety- der, at når afgiftsforhøjelsen på nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1. juni 2024, kan grossister og detailhandlere sælge nikotinproduk- ter og røgfri tobak med gamle stempelmærker fra og med den 1. juni 2024 til og med den 31. august 2024. Det vil sige, at forbuddet mod salg af niko- tinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og med den 1. september 2024. UDKAST 48 Reglerne om begrænsning af opbevaring af varer med gamle stempelmær- ker (de såkaldte clean market-regler) indebærer, at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ- den, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, jf. forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 7. Det betyder, at når afgiftsforhøjelserne på nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1. juni 2024, kan gros- sister og detailhandlere opbevare nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker fra og med den 1. juni 2024 til og med den 30. sep- tember 2024. Det vil sige, at forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. ok- tober 2024. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. for nærmere om clean market-reglerne. 2.8.2. Begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg 2.8.2.1. Gældende ret For at fremtidige afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og ni- kotinholdige væsker slår igennem i prisen på de pågældende varer hurtigt efter en afgiftsforhøjelse, er der i forbrugsafgiftsloven indsat regler om be- grænsning af salg og opbevaring af disse varer med gamle stempelmærker. I henhold til disse regler er det alene tilladt for virksomheder, der ikke er registreret oplagshaver efter forbrugsafgiftsloven (f.eks. grossister og detail- handlere) at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ- den, i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Tilsvarende fremgår det af forbrugsafgiftsloven, at det alene er tilladt at opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en begrænset periode på 4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Reglerne fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7. Overtrædelse af disse regler straffes med bøde, jf. forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 2. Bødeniveauet er 10.000 kr. for overtrædelser i henhold til forbrugsafgiftsloven. Reglerne om begrænsning af salg af varer med gamle stempelmærker gæl- der kun for virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere. Det skyldes, at registrerede oplagshavere kun må udlevere varer, der er påført UDKAST 49 stempelmærker til den gældende afgiftssats og derfor ikke må udlevere varer med gamle stempelmærker efter forbrugsafgiftsloven. Dette gælder, uanset om den registrerede oplagshaver har sit eget detailud- salg. Herudover har registrerede oplagshavere ret til at opbevare varer, der ikke er betalt afgift af (som ikke er påført stempelmærker). Der er derfor et krav om, at registrerede oplagshavere får godkendt deres lokaler. Reglerne om begrænsning af mulighederne for opbevaring af varer med gamle stempel- mærker gælder derfor ikke for oplagshavere. Dette gælder, uanset om op- lagshaveren har egne detailudsalg. Der gælder således ikke særlige regler om begrænsning af salg og opbeva- ring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser. 2.8.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Ved indførelsen af afgifterne på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker og det samtidig indførte stempelmærkekrav for røgfri tobak, nikotinproduk- ter og nikotinholdige væsker, blev Skatteforvaltningen opmærksom på, at der findes virksomheder, der driver både registreringspligtig virksomhed (fremstilling, import m.v.) og har detailudsalg i form af fysiske butiksudsalg eller salg via netbutikker. Det blev i den forbindelse klart, at reglerne om begrænsning af salg (de såkaldte ”clean market”-regler) ikke tog højde for denne type virksomheder, da en registrering som oplagshaver medførte, at virksomhederne ikke måtte sælge varer uden stempelmærker i 3 måneder, i modsætning til, hvad de ikke-registreringspligtige detailhandlere måtte. Til- svarende regel vil gælde ved fremtidige afgiftsforhøjelser, herunder på de foreslåede afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak, jf. nær- mere herom i pkt. 2.8.1. Når registrerede oplagshavere ikke må sælge varer med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i dennes egne detailud- salg, stiller det disse registrerede oplagshavere dårligere end ikkeregistre- rede virksomheder, der alene driver detailudsalg. Derfor foreslås det, at der indføres regler for oplagshavere med egne detail- udsalg, som gør det muligt for disse oplagshavere at sælge røgfri tobak, ni- kotinholdige væsker og nikotinprodukter med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder efter en afgiftsforhøjelse fra deres egne detailudsalg. Ved detailudsalg forstås i denne sammenhæng både salg fra fysiske butikker UDKAST 50 og salg fra netbutikker. Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om la- geropgørelse for de registrerede oplagshavere, der vil benytte denne mulig- hed. Det er hensigten, at det kun vil være varer, som den registrerede oplagshaver har påført gamle stempelmærker inden afgiftsforhøjelsen, som må sælges i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg. Lageropgørelse foreslås at skulle indeholde en oversigt over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgifts- forhøjelses ikrafttræden, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Hensigten med krav om lageropgørelse skal sikre, at Skatteforvaltningen har de fornødne forudsætninger for at kontrollere, at den registrerede oplagsha- ver kun har solgt de varer, der før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden var påført gamle stempelmærker, og at virksomheden således ikke har påført stempel- mærker med gammel afgift på flere produkter, efter afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Det foreslås herudover, at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmær- ker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbe- vares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, når disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler. Det kan f.eks. være baglo- kalet eller andre tilstødende lokaler i forbindelse med selve detailudslaget. Hensigten hermed er at sidestille registrerede oplagshaveres egne detailud- salg, som ikke har forretningslokaler i oplagshaverens godkendte lokaler, med en ikke-registreret detailhandlers forretningslokaler. Endelig foreslås det, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg, som vil benytte de foreslåede regler i forbindelse med en fremtidig afgifts- forhøjelse, vil skulle anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af ikke- brugte stempelmærker. Antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er om- fattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godtgørelse, skal svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen. Hensigten hermed er at sikre, at det antal ikkebrugte stempelmærker, som virksomhederne anfører på deres lageropgørelse, også forbliver ikkebrugte og bliver tilbageleveret til Skatteforvaltningen eller destrueret. UDKAST 51 Det bemærkes, at der også i tobaksafgiftsloven findes regler om begræns- ning af salg af cigaretter og røgtobak i forbindelse med fremtidige afgifts- forhøjelser. Skatteforvaltningen er imidlertid ikke bekendt med, at der på området for cigaretter og røgtobak eksisterer virksomheder, der driver både registreringspligtig virksomhed (fremstilling, import m.v.) og har detailud- salg i form af fysiske butiksudsalg eller salg via netbutikker. Derfor foreslås der ikke indført tilsvarende regler i tobaksafgiftsloven. Det foreslås, at de særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser for oplagshavere med egne detailudsalg træder i kraft samtidig med de foreslåede afgiftsforhøjelser for nikotinprodukter og røgfri tobak den 1. juni 2024. Det vil sige, at oplagshavere med egne detail- udsalg vil kunne anvende de særlige regler om begrænsning af salg og op- bevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter, når af- giftsforhøjelserne på nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1. juni 2024. 2.8.3. Indførelse af bødestraf 2.8.3.1. Gældende ret I skatte- og afgiftslovgivningen findes en lang række bestemmelser, der hjemler straf i form af bøde eller frihedsstraf, hvis den pågældende lovgiv- ning overtrædes. Overtrædelse af visse straffebestemmelser kan sanktioneres med en ordens- bøde. Ordensbøde er en betegnelse for bøder, der er fastsat til bestemte be- løb og dermed ikke bliver udmålt i forhold til en eventuel eller mulig und- dragelse. Størrelsen af ordensbøder afhænger af det pågældende skatte- eller afgifts- område, og hvilken bestemmelse der er overtrådt. De ordensbøder, der er fastsat på de enkelte skatte- og afgiftsområder, fremgår af Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.5.3 og A.C.3.5.4. Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålægges selska- ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka- pitel. Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, at opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af forbrugsaf- giftsloven. UDKAST 52 Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18, at bødesager om overtrædelse af de bestemmelser i forbrugsafgiftsloven kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist. 2.8.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning For effektivt at kunne håndhæve de foreslåede regler, der beskrevet i pkt. 2.8.2, for salg eller opbevaring af varer med stempelmærker, der var gæl- dende før en afgiftsforhøjelse, vurderes det, at manglende overholdelse af reglerne vil skulle kunne straffes med bøde. Af hensyn til at sikre ensartet sanktionsniveau på tværs af ligeartede over- trædelser af skattelovgivningen vurderes det, at de foreslåede regler vil skulle kunne straffes på samme måde som de regler, der blev indført lov nr. 2616 af 28. december 2021, om begrænsning af salg og opbevaring for ik- keregistrerede virksomheder, jf. nærmere nedenfor. Det foreslås, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de fore- slåede regler for salg eller opbevaring af varer med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelse, straffes med bøde. Det betyder, at det objektive gerningsindhold vil være realiseret, hvis en re- gistreret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbin- delse med en fremtidig afgiftsforhøjelse fra sit eget detailudsalg, sælger røg- fri tobak, nikotinholdige væsker eller nikotinprodukter med gamle stempel- mærker, når der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil en registreret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, kunne ifalde straf- ansvar, hvis denne sælger røgfri tobak, nikotinholdige væsker eller nikotin- produkter med gamle stempelmærker den 1. april eller senere. Tilsvarende vil det objektive gerningsindhold være realiseret, hvis en regi- streret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbin- delse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, ikke udarbejder og indsender den foreslåede lageropgørelse eller lageropgørelsen, eller placeringen af varerne gør, at det ikke er muligt for Skatteforvaltningen at identificerer varerne på virksomhedens oplag. Det samme gælder, hvis en registreret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, ikke UDKAST 53 har returneret ikkesolgte røgfri tobak, nikotinholdig væske elle nikotinpro- dukter med gamle stempelmærker senest 4 måneder efter en afgiftsforhø- jelse er trådt i kraft, hvis lokalerne til detailhandlen er adskilt fra oplagsha- verens godkendte lokaler (oplag). Endelig gælder det samme, hvis en registreret oplagshaver med egne detail- udsalg, som benytter reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhø- jelse, ikke anmoder om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker med gam- mel afgift. En overtrædelse af de tidsmæssige begrænsninger vil være begået, når det er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædel- sen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begræns- ninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse. En overtræ- delse af manglende indsendelse af lageropgørelsen vil være begået, når det er konstateret, at en oplagshaver med egne detailudsalg har benyttet sig af muligheden for at sælge varer med gammel afgift uden at have indsendt en lageropgørelse. En manglende adskillelse af varerne i den registrerede op- lagshavers lokaler vil være begået, når det er konstateret, at det ikke er mu- ligt ved en kontrol at få det fornødne overblik over, hvilke varer, der er om- fattet af lageropgørelsen, og hvilke varer, der ikke er omfattet af lageropgø- relsen. En overtrædelse af manglende anmodning om godtgørelse af ikke- brugte stempelmærker vil være begået, når det er konstateret, at en registre- ret oplagshaver har indsendt en lageropgørelse, men efter 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden fortsat ikke har anmodet om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker. Der vil være begået en overtrædelse når det er konstateret, at antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godtgørelse, og det antal ik- kebrugte stempelmærker, der er anført på lageropgørelsen, ikke er ens. Det er for overtrædelser af forbrugsafgiftsloven forudsat, at bødeniveauet for overtrædelserne vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse Det er end- videre forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumula- tion, således at der udmåles en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Dette er i overensstemmelse med det bødeniveau, som i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 2616 af 28. december 2021 var forudsat ved overtræ- delse af de tilsvarende bestemmelser om begrænsning af salg og opbevaring for ikkeregistrerede virksomheder, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L89 som fremsat, side 66. UDKAST 54 Sagerne vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bø- deforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erken- der sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene. Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafan- svar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni- veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon- krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her- ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapi- tel. 2.9. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse al- koholvarer 2.9.1. Gældende ret Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der betales afgift af øl, og at afgiften – bortset fra varer omfattet af § 3 A – for varer henhørende under position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur udgør 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet). EU’s kombinerede nomenklatur fremgår af bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif med senere ændringer. Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 2, at øl med et ætanolindhold på under 2,8 procentvolumen er fritaget for afgift. Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 1, at der betales afgift af vin og frugtvin m.m. Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, at for varer henhørende under position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, bortset fra varer om- fattet af § 3 A, udgør afgiften henholdsvis 5,18 kr./l for varer med et æta- nolindhold på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 6 procentvolumen, 11,26 kr./l for varer med at ætanolindhold på over 6 procentvolumen, men ikke over 15 procentvolumen, og 15,08 kr./l for varer med at ætanolindhold på over 15 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolumen. Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at for varer henhørende under position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som forefindes på UDKAST 55 flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr./l. Tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens § 3 A opkræves kun som et tillæg for varer, der er omfattet af afgiften i § 3. Varer med et ætanolindhold på ikke over 1,2 procentvolumen er ikke omfattet af § 3 A, selvom de forefin- des på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C. Det skyldes, at de – på grund af deres lave ætanolindhold – ikke er en del af det afgiftspligtige vareområde. Det følger af artikel 2 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmoniseringen af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer med senere ændringer (herefter strukturdirektivet), at der ved »øl« forstås enhver vare, der henhører under KN-kode 2203, eller enhver vare indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der henhører under KN-kode 2206, og som i begge tilfælde har et virkeligt al- koholindhold på over 0,5 procentvolumen. Det følger af strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, at der ved »mousserende vin« forstås alle varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, og som • forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelses- anordning eller har et overtryk på 3 bar eller derover, hidrørende fra kuldioxid i opløsning. • har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 15 procentvolumen, forudsat at det færdige produkt kun indeholder alkohol opstået ved gæring. Det følger af strukturdirektivets artikel 9, stk. 1, at den punktafgift, som medlemsstaterne opkræver på vin, fastsættes på grundlag af antallet af hek- toliter af det færdige produkt. I henhold til artikel 9, stk. 2, skal medlems- staterne anvende samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges punktafgift som ikke-mousserende vin, jf. dog blandt andet artikel 9, stk. 3. Tilsvarende anvendes samme punktafgiftssats for alle de produkter, der på- lægges punktafgift som mousserende vin. Medlemsstaterne kan anvende samme punktafgiftssats for ikke-mousserende vin og mousserende vin. Der- udover kan medlemsstaterne anvende reducerede punktafgiftssatser for alle typer af ikke-mousserende vin og mousserende vin med et virkeligt alko- holindhold på ikke over 8,5 procentvolumen, jf. artikel 9, stk. 3. Det følger af strukturdirektivets artikel 12, stk. 2, at der med forbehold for artikel 17 ved »andre mousserende gærede drikkevarer« forstås alle varer, UDKAST 56 der henhører under KN-kode 2206 00 31 og 2206 00 39, samt varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, men som ikke er omfattet af artikel 8 (om vin), som • forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelses- anordning eller har et overtryk på 3 bar eller derover, hidrørende fra kuldioxid i opløsning. • har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 13 procentvolumen. • har et virkeligt alkoholindhold på over 13 procentvolumen, men ikke over 15 procentvolumen, forudsat at produktet kun indeholder alkohol opstået ved gæring. Videre følger det af strukturdirektivets artikel 13, stk. 1, at den punktafgift, som medlemsstaterne opkræver på andre gærede drikkevarer, fastsættes på grundlag af antallet af hektoliter af det færdige produkt. I henhold til strukturdirektivets artikel 13, stk. 2, (med forbehold for blandt andet artikel 13, stk. 3), anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre ikke-mousserende gærede drikkevarer. Tilsvarende anvender de samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre mousserende gærede drikkevarer. De kan anvende samme punktafgiftssats for andre ikke-mous- serende gærede drikkevarer og andre mousserende gærede drikkevarer. Det fremgår af strukturdirektivets artikel 13, stk. 3, at medlemsstaterne kan anvende reducerede punktafgiftssatser for alle typer af andre mousserende gærede drikkevarer og andre ikke-mousserende gærede drikkevarer med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 8,5 procentvolumen. Det følger af strukturdirektivets artikel 16, stk. 1, at medlemsstaterne pålæg- ger mellemklasseprodukter en punktafgift i overensstemmelse med dette di- rektiv, og af strukturdirektivets artikel 16, stk. 2, at medlemsstaterne fast- sætter deres satser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EØF. Disse satser må ikke ligge under de satser, som medlemsstaterne anvender på varer, der nævnes i strukturdirektivets artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, hvilket vil sige henholdsvis vin og andre gærede drikkevarer. Det fremgår videre af strukturdirektivets artikel 17, stk. 1, at der ved »mel- lemklasseprodukter« forstås alle varer, som har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolumen, og som henhører under KN-kode 2204, 2205 og 2206, men som ikke er omfattet af UDKAST 57 artikel 2, 8 og 12, det vedrører henholdsvis øl, vin og andre gærede drikke- varer. Det følger af strukturdirektivets artikel 18, stk. 1, at den punktafgift, som medlemsstaterne opkræver på mellemklasseprodukter, fastsættes på grund- lag af antallet af hektoliter af det færdige produkt. Efter artikel 18, stk. 2, anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges punktafgift som mellemklasseprodukt, jf. dog blandt andet artikel 18, stk. 3 og 5. I henhold til strukturdirektivets artikel 18, stk. 3, kan en medlemsstat an- vende en reduceret enhedssats for punktafgiften på mellemklasseprodukter med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 15 procentvolumen, når føl- gende betingelser er opfyldt: • Den reducerede sats må ikke være mere end 40 procent lavere end den normale nationale punktafgiftssats. • Den reducerede sats kan ikke være lavere end den normale natio- nale sats, der gælder for varer i artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1. Det følger af strukturdirektivets artikel 18, stk. 5, at for mellemklassepro- dukter, som er indeholdt i flasker med champagneproplukke med fasthol- delsesanordning eller har et overtryk på 3 bar og derover hidrørende fra kul- dioxid i opløsning, kan medlemsstaterne anvende den samme sats som for varer, der er omfattet af artikel 12, stk. 2 (om andre mousserende gærede drikkevarer), forudsat at denne sats er højere end den nationale sats for mel- lemklasseprodukter. 2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning I forbindelse med en undersøgelse af mindsteafgiftssatserne på alkoholhol- dige produkter, blev Skatteministeriet opmærksom på, at tillægssatsen for mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 pro- centvolumen bør afskaffes for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Det foreslås derfor at afskaffe tillægsafgiften for mousserende varer, der be- skattes efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 3 A. Samtidig konstateredes det, at afgrænsningen af »øl« i øl- og vinafgiftslo- vens § 1, stk. 1, nævner KN-kode 2206 i sin helhed, hvorimod definitionen af »øl« i strukturdirektivets artikel 2, alene nævner KN-kode 2206 i relation til de blandinger af øl og ikke-alkoholiske drikkevarer, der hører under KN- kode 2206. Det er således ikke alle varer i KN-kode 2206, der anses for øl UDKAST 58 efter strukturdirektivet. For at tydeliggøre reglerne for beskatning af varer i KN-kode 2206, foreslås det at præcisere øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1. 2.9.2.1. Satser for mousserende mellemklasseprodukter Strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 17, stk. 1, jf. artikel 18, stk. 5, sondrer mellem, om en vare er henholdsvis mousserende vin, en anden mousserende gæret drikkevare eller et mousserende mellem- klasseprodukt ud fra tre parametre: • hvilken KN-kode varen hører til, • alkoholindholdet og • om alkoholindholdet alene er opstået ved gæring, eller om det ikke alene er opstået ved gæring (f.eks. hvis det både er opstået ved gæ- ring og ved tilsætning af destilleret alkohol). Derudover er mousserende mellemklasseprodukter defineret således, at de ikke omfatter varer, der er omfattet af definitionerne af mousserende vin og andre mousserende gærede drikkevarer. Tilsvarende er andre gærede drik- kevarer defineret således, at de ikke omfatter varer, der er omfattet af defi- nitionen af vin. Denne indbyrdes trinvise opdeling, i forhold til hvornår en vare anses for at være henholdsvis mousserende vin, en anden mousserende gæret drikkevare og mousserende mellemklasseprodukter, kan illustreres således: Mousserende varer KN-koder Over 1,2 til og med 13 % vol. Over 13 til og med 15 % vol. Over 15 til og med 22 % vol. Alkohol kun op- stået ved gæring 2205 og underpo- sitioner til 22043 Vin Vin MKP2 Underpositioner til 22063 AGD1 AGD1 MKP2 Alkohol ikke kun opstået ved gæ- ring 2205 og underpo- sitioner til 22043 AGD1 MKP2 MKP2 Underpositioner til 22063 AGD1 MKP2 MKP2 1) AGD = Andre gærede drikkevarer end øl og vin. 2) MKP = Mellemklasseprodukter. 3) Underpositionerne under henholdsvis position 2204 og 2206 henviser til de underpositioner, der nævnes i strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, og artikel 12, stk. 2. Kategoriernes indbyrdes forhold medfører, at mousserende varer med et al- koholindhold på over 15 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolu- men, kun kan anses som mousserende mellemklasseprodukter. Øl- og vinafgiftslovens § 3 pålægger varer med et alkoholindhold over 15 procentvolumen en højere afgiftssats end varer med et alkoholindhold på UDKAST 59 ikke over 15 procentvolumen. Tillægssatsen for mousserende varer i øl- og vinafgiftslovens § 3 A er den samme uafhængigt af varens alkoholindhold. Derved er satsen, der anvendes for mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen, højere end den højeste sats, der anvendes for andre mousserende gærede drikkevarer. Dette er ikke i overensstemmelse med strukturdirektivets artikel 18, stk. 5. Efter artikel 18, stk. 5, kan der anvendes den samme sats for mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen som for mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 procent- volumen, der ikke er mousserende. I forhold til mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 13 procentvolumen, men ikke over 15 procentvolumen, vurderer Skat- teministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at tillægssatsen bevares. Det skyldes for det første, at satsen for mousserende mellemklasseprodukter med et sådan alkoholindhold – i overensstemmelse med strukturdirektivets artikel 18, stk. 5 – vil være den samme som for andre mousserende gærede drikkevarer og højere end satsen for ikke-mousserende mellemklassepro- dukter med et tilsvarende alkoholindhold. For det andet er satsen for mousserende mellemklasseprodukter med et så- dan alkoholindhold – i overensstemmelse med strukturdirektivets artikel 18, stk. 3 – ikke mere end 40 procent lavere end satsen for mellemklassepro- dukter med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen, ligesom den ikke er lavere end satserne for ikke-mousserende vin og andre ikke-mousserende gærede drikkevarer. 2.9.2.2. Præcisering af definition af øl Det er Skatteministeriets vurdering, at formuleringen af øl- og vinafgiftslo- vens § 1, stk. 1, kan give det fejlagtige indtryk, at alle varer under KN-kode 2206 skal beskattes som øl. Med ændringen præciseres det, at det – i over- ensstemmelse med strukturdirektivets artikel 2 – er blandinger af øl og ikke- alkoholiske drikkevarer, som hører under KN-kode 2206, der skal beskattes som øl. Andre varer, der hører under KN-kode 2206, skal beskattes efter øl- og vinafgiftslovens § 3 og eventuelt § 3 A. Henvisningen til KN-kode 2206 i øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., blev indsat ved § 3 i lov nr. 1392 af 20. december 2004. I lovens forarbejder er der ikke aktivt taget stilling til, at varer, der ikke var øl i strukturdirekti- vets forstand, skulle beskattes efter reglerne om øl i stedet for efter reglerne om vin, frugtvin m.v. Skatteministeriet vurderer derfor ikke, at det har været UDKAST 60 hensigten at afgrænse øl- og vinafgiftslovens afgiftspligtige vareområde an- derledes end strukturdirektivets afgrænsning. 2.10. Nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat 2.10.1. Gældende ret Når en dansk kilde betaler royalty til en person eller et selskab, der har hjem- sted i udlandet, er modtageren som udgangspunkt begrænset skattepligtig heraf, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g. Udenlandske selskaber er dog i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, ikke skattepligtige af royalty, hvis de er fritaget efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, skal den, for hvis regning udbetalin- gen eller godskrivningen foretages, indeholde skat af den udbetalte eller godskrevne royalty. Indeholdelsespligten påhviler dog alene personer, døds- boer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foreta- ges af en anden, der har hjemting her i landet, påhviler det denne at foretage indeholdelse. Royaltyskat skal som hovedregel indeholdes med 22 pct. af den royalty, der udbetales eller godskrives til en person eller et selskab m.v., der er skatte- pligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, (royaltyskat). Royaltyskat skal indbetales til Skatteforvaltningen måneden efter udbetalin- gen eller godskrivningen. Den, der foretager udbetalingen eller godskriv- ningen, skal samtidig give oplysning herom til Skatteforvaltningen. Fristen for indsendelse af disse angivelser er den samme som den indehol- delsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret vedrørende inde- holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen. For mindre virksomheder (250.000 kr. eller mindre i årligt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller 1 mio. kr. eller mindre i indeholdt A-skat) er denne frist den 10. i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty, dog er angivelsesfristen for udbetaling eller god- skrivning foretaget i december den 17. i januar. For andre virksomheder er fristen den sidste hverdag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty. UDKAST 61 Udenlandske fysiske og juridiske personer, der er begrænset skattepligtige af royalty til Danmark, men hvor Danmark på grund af indholdet af den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke må beskatte indkomsten el- ler kun må beskatte den med en procentsats på mindre end 22 pct., har mu- lighed for at søge om bortfald eller nedsættelse af indeholdelsesprocenten for royalty, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indehol- delse af udbytteskat og royaltyskat. Ved bortfald af den begrænsede skattepligt af royalties skal der således ikke indeholdes royaltyskat, når Skatteforvaltningen efter ansøgning har udstedt en fritagelse for indeholdelse af royaltyskat. Hvor der ikke er indeholdt royaltyskat, kan Skatteforvaltningen alligevel på royaltyområdet modtage underretning om disse royalties, hvor der ikke er indeholdt royaltyskat, via såkaldte ”nulangivelser”. Imidlertid stiller kildeskatteloven ikke krav om sådanne nulangivelser, idet det fremgår af lovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af royalty skal indgives til Skatteforvaltningen ”samti- dig med royaltyskattens indbetaling”. Skattestyrelsen kan dermed ikke stille krav om, at de, der udbetaler eller godskriver royalty uden indeholdelse af royaltyskat, skal indgive nulangivelser. 2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Bestemmelsen i kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., om angivelse af royaltyskat afviger fra bestemmelsen i kildeskattelovens § 66, stk. 2, om udbytte, hvoraf det eksplicit fremgår, at der er pligt til at give oplysning om udbytte, uanset om der er indeholdt udbytteskat. Kildeskatteloven indehol- der således et krav om nulangivelse ved udbetaling eller godskrivning af udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, mens loven ikke indeholder et til- svarende krav ved udbetaling eller godskrivning af royalty uden indehol- delse af royaltyskat. De oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager om royaltybetalinger, herunder også oplysninger om royalty, hvor der ikke er indeholdt royalty- skat, bidrager til, at Skatteforvaltningen kommer i besiddelse af oplysninger om royaltybetalinger til begrænset skattepligtige modtagere, hvilket giver bedre mulighed for kontrol af royaltyområdet og sikring af, at der afregnes korrekte skatter. På den baggrund vurderer Skatteministeriet, at Skatteforvaltningen bør sik- res hjemmel til at kræve nulangivelse ved udbetaling af royalty til begrænset UDKAST 62 skattepligtige, uanset at der ikke skal ske indeholdelse af royaltyskat i for- bindelse med udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen. Det foreslås derfor, at kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., nyaffattes, så de, der er omfattet af kredsen af indeholdelsespligtige i forhold til royalty- skat, og som foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til en uden- landsk person eller et udenlandsk selskab m.v., skal meddele Skatteforvalt- ningen oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af royalty samt eventuel indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage indehol- delse af royaltyskat. Den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at de personer og selskaber, der er omfattet af kredsen af indehol- delsespligtige i forhold til royaltyskat, skal indsende angivelse ved udbeta- ling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige, uanset om der er indeholdt royaltyskat ved udbetalingen eller godskrivningen eller ej. Forslaget vil medføre overensstemmelse mellem reglerne for angivelse af udbytteskat og royaltyskat. 2.11. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende 2.11.1. Gældende ret Det følger af sømandsbeskatningslovens § 1, at lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens al- mindelige regler med de undtagelser, der følger af sømandsbeskatningslo- ven. Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at hvis en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, har erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internatio- nalt Skibsregister (DIS), og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Reglen indebærer, at lønind- komst som omtalt i bestemmelsen udbetales som skattefri nettoløn til den pågældende, idet der ikke afregnes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I det følgende betegnes denne type indkomst som DIS-indkomst. Skattefritagel- sen af DIS-indkomst er betinget af, at lønnen og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen, jf. § 5, stk. 4. Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at en person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, ikke svarer skat af UDKAST 63 lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er regi- streret i DIS, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonna- geskatteloven. Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5 b, stk. 1, at § 5 finder tilsva- rende anvendelse for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, og som erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat, såfremt skibet udelukkende anvendes til for- mål, der vil kunne omfattes af visse af tonnageskattelovens bestemmelser. Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5 b, stk. 2, at skattefritagelsen efter stk. 1 er betinget af, at arbejdsgiveren er godkendt af Skatteforvaltnin- gen efter sømandsbeskatningslovens § 11 a. Det er endvidere en betingelse, at skibet ikke anvendes til sejlads med passagerer mellem danske havne. Den sidstnævnte betingelse gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg, jf. § 5 b, stk. 2, 3. pkt. Det følger af sømandsbeskatningslovens § 8, at § 5 uanset tonnageskattelo- vens bestemmelser tilsvarende finder anvendelse ved arbejde uden for EU/EØS om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som nævnt i § 10, stk. 1. I det følgende betegnes en person, der modtager DIS-indkomst i medfør af § 5, eller som er omfattet af en bestemmelse, der indeholder en henvisning til § 5, som søfarende. DIS blev oprettet i 1988. Baggrunden var et ønske om, at registeret skulle kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe. Det var konstateret, at mandskab om bord på skibe i andre internationale skibsregistre ikke betaler skat til flagstaten. Det blev på denne baggrund an- set for nødvendigt på tilsvarende måde at lempe de danske skatteregler, så- ledes at DIS også på dette område kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale skibsregistre. Søfarende om bord på danske skibe registreret i DIS blev på denne baggrund fritaget for dansk beskatning. For nærmere om baggrunden for oprettelsen af DIS henvises til Folketings- tidende 2004/05, (2. samling), tillæg A, side 1458. UDKAST 64 Eftersom DIS-indkomst bliver udbetalt som skattefri nettoløn, vil søfarende, der i et indkomstår udelukkende erhverver DIS-indkomst, ikke have mulig- hed for at udnytte personlige individuelle fradrag, f.eks. for indbetalinger på privattegnede pensionsordninger og ligningsmæssige fradrag. Det er som en del af lønvilkårene for de søfarende aftalt ved overenskomst, at søfarende omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5 kan anmode om at få udbetalt et beløb (herefter kompensationsbeløb), der svarer til skattevær- dien af den enkelte søfarendes fradrag, det ikke har været muligt for den pågældende at udnytte. Kompensationsbeløbet gives kun for personlige in- dividuelle fradrag, da fradrag, der gælder for alle søfarende, f.eks. person- fradraget, er indregnet i den skattefri nettoløn. Den overenskomstbaserede ordning om udbetaling af kompensationsbeløb til søfarende bliver administreret af Udligningskontoret for Dansk Søfart (herefter Udligningskontoret), der er etableret af danske rederier. Admini- stration af ordningen indebærer bl.a. behandling af anmodninger fra de sø- farende om kompensation, herunder udbetaling. Administrationen indebæ- rer også, at der skal foretages en afsluttende afregning for det seneste ind- komstår og kontrol af udbetalinger for tidligere indkomstår. Hvis en søfarende ønsker at få kompensationsbeløbet udbetalt månedsvis i løbet af det kommende indkomstår, dvs. som et acontobeløb, skal der med anmodningen til Udligningskontoret udfyldes en blanket med oplysninger om den søfarendes forventede indkomst- og fradragsforhold. Anmodningen om at få udbetalt kompensationsbeløbet i det kommende indkomstår kan sendes til Udligningskontoret digitalt eller via post. Det er et overenskomstvilkår for kompensationsordningen, at Udlignings- kontoret modtager en række oplysninger fra den søfarendes årsopgørelse for det indkomstår, hvor den pågældende har modtaget et kompensationsbeløb. Det skyldes, at oplysningerne er nødvendige for Udligningskontoret til brug for kontrol og den afsluttende afregning af, hvor stort et kompensationsbe- løb den søfarende er berettiget til for det pågældende indkomstår. Reglerne om sambeskatning af ægtefæller indebærer, at hvis den søfarende har en ægtefælle, vil visse af ægtefællens uudnyttede fradrag kunne indgå i beregningen af det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget til. Det vil kunne medføre, at det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget til, bliver større. For at kunne inddrage ægtefællens indkomst- og fradrags- forhold i beregningen af kompensationsbeløbet er det en forudsætning, at Udligningskontoret også modtager visse oplysninger fra ægtefællens årsop- UDKAST 65 gørelse, når indkomståret er afsluttet, og kontrollen og den endelige afreg- ning skal foretages. Det skyldes, at såfremt ægtefællens faktiske indkomst- og fradragsforhold afviger fra det forudsatte, vil dette få betydning for, hvor- vidt der er udbetalt for meget eller for lidt i kompensation til den søfarende i det pågældende indkomstår. Hvis ægtefællen ikke ønsker at lade sine oplysninger blive behandlet, vil kompensationsbeløbet alene blive beregnet på grundlag af den søfarendes egne indkomst- og fradragsforhold, jf. herom ovenfor. Når et indkomstår er afsluttet, og årsopgørelsen fra Skatteforvaltningen fo- religger, foretager Udligningskontoret som nævnt ovenfor en kontrol og af- sluttende afregning af det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget til for det afsluttede indkomstår. Ved den afsluttende afregning sammenhol- des det beløb, der er udbetalt til den søfarende i det afsluttede indkomstår, med det beløb, den søfarende på grundlag af oplysninger fra årsopgørelsen faktisk er berettiget til. Formålet er at klarlægge, om der for det pågældende indkomstår måtte være blevet udbetalt for meget eller for lidt i kompensa- tion til den søfarende. Hvis den afsluttende afregning viser, at der er udbetalt for meget i kompen- sation til den søfarende, skal det for meget udbetalte tilbagebetales. DIS- indkomsten, den søfarende er registreret for hos Skatteforvaltningen, ned- sættes som følge heraf med det tilbagebetalte beløb i optjeningsåret. Hvis der derimod er udbetalt for lidt til den søfarende, udbetales det manglende beløb til den søfarende. Dette beløb bliver hos Skatteforvaltningen medreg- net som DIS-indkomst hos den søfarende i året efter optjeningsåret. Der henvises til juridisk vejledning 2023-1, afsnit C.A.3.4.6.5. om lempelse for arbejde om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister el- ler skibsregistre i andre EU- eller EØS-lande. 2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Skatteforvaltningen har en række it-løsninger til at administrere og under- støtte Skatteforvaltningens udveksling og videregivelse af oplysninger, bl.a. til private parter. Som et eksempel på videregivelse til private parter kan nævnes it-løsningen eSkatData, hvor bl.a. virksomheder, der yder lån, kan få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om ansøgeren af et lån til brug for en konkret kreditgivningssituation, når långiveren har pligt til at foretage en vurdering af kreditværdigheden hos den potentielle låntager. En virksomhed kan kun få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, når den, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke hertil. UDKAST 66 Brug af eSkatData kræver desuden, at den virksomhed, der ønsker at an- vende løsningen, har indgået en aftale med Skatteforvaltningen herom. Det er vurderingen, at Skatteforvaltningen på baggrund af de lighedspunk- ter, der er mellem kravene til anvendelse af eSkatData og til dette forslag, vil kunne drage nytte af erfaringerne med henblik på at etablere en løsning, som understøtter Skatteforvaltningens mulighed for dataudstilling om visse søfarende. De overvejelser, som er beskrevet i det følgende vedrørende den søfarende, gør sig i fuldt omfang også gældende for så vidt angår den del af forslaget, der vedrører muligheden for videregivelse af oplysninger om den søfarendes ægtefælle. Som det fremgår af pkt. 2.11.1, er der i dele af sømandsbeskatningslovens bestemmelser en henvisning til § 5, f.eks. i § 5 b. Eftersom det også vil kunne være relevant for disse personer at benytte sig af den foreslåede ord- ning, bør den også finde anvendelse for dem. Det er ikke hensigten, at der skal gælde en pligt til eller et udgangspunkt om, at en søfarende som led i en anmodning til Udligningskontoret om et kompensationsbeløb skal anvende den ordning, der foreslås i dette lov- forslag. Ønsker den søfarende ikke at anvende den foreslåede ordning, kan den søfarende efter aftale med den, der skal behandle oplysningerne, selv anskaffe og fremsende oplysningerne til vedkommende. Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger til private parter har bl.a. som forudsætning, at de oplysninger, der ønskes videregivet fra Skattefor- valtningen, efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at behandle som følge af en pligt, der påhviler parten, til at behandle de pågældende oplys- ninger. Denne pligt til at behandle oplysningerne følger i dag af bestemmel- ser i lovgivningen. Det er vurderingen, at pligten ikke i alle tilfælde skal følge af lovgivningen, men at den efter omstændighederne vil kunne følge af en overenskomst. For de søfarende følger muligheden for at anmode om et kompensationsbe- løb udtrykkeligt af overenskomster på området, jf. herom i pkt. 2.11.1. Det er i tilknytning hertil angivet som en forudsætning for at anvende kompen- sationsordningen, at der skal tilvejebringes og behandles en række oplys- ninger af skattemæssig karakter om den søfarende til brug for en kontrol og afsluttende afregning af kompensationsbeløbet. Det er på dette grundlag UDKAST 67 vurderingen, at den overenskomstmæssige regulering i det foreliggende til- fælde svarer til den pligt til at behandle oplysninger, der i anden sammen- hæng følger af lovgivningen. Den søfarendes årsopgørelse vil i sin helhed efter omstændighederne inde- holde oplysninger, som ikke er nødvendige til brug for en kontrol og afslut- tende afregning af et udbetalt kompensationsbeløb. Det er Skatteministeriets vurdering, en it-understøttet ordning som den foreslåede kan være med til at sikre, at det kun er nødvendige oplysninger, der bliver videregivet. Det skyl- des, at den part, som med den søfarendes samtykke anmoder Skatteforvalt- ningen om oplysninger, skal have foretaget en konkret vurdering af, hvilke oplysninger der er relevante at modtage, jf. hertil princippet om datamini- mering i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra c. De oplysninger, som efter forslaget vil kunne videregives, er allerede ind- samlet af Skatteforvaltningen til brug for Skatteforvaltningens opgaver. Der skal dermed ikke ske indsamling af nye oplysninger, ligesom der ikke er behov for nogen bearbejdning af oplysningerne for at kunne understøtte den foreslåede kompensationsordning. Det er forventningen, at den foreslåede ordning vil medføre en bedre proces for tilvejebringelse af oplysninger, der bl.a. er lettere og mere sikker at an- vende, både for den part, der skal behandle oplysningerne, og den enkelte søfarende. For den part, der skal behandle oplysningerne, er det vurderingen, at den foreslåede ordning indebærer en mere effektiv arbejdsgang. Det skyldes bl.a., at oplysningerne bliver videregivet fra Skatteforvaltningen på en sik- ker måde digitalt og i et format, så de er anvendelige til videre behandling hos modtageren. Dette forventes at lette de administrative byrder i forhold til håndtering af oplysningerne i fysisk form. Det skyldes bl.a., at hvis op- lysningerne bliver modtaget i fysisk form, skal de indtastes manuelt i mod- tagerens it-system og efterfølgende opbevares på en sikker og forsvarlig måde. For den enkelte søfarende er det forventningen, at den foreslåede ordning vil lette processen med at fremskaffe og fremsende oplysningerne til den, der skal behandle dem, set i forhold til, hvis den pågældende selv skal tilve- jebringe oplysningerne manuelt, vurdere deres nødvendighed af hensynet til formålet med behandlingen og efterfølgende selv sende dem, enten via e- mail eller post. UDKAST 68 Det skal i lighed med lignende eksisterende it-løsninger være et krav til vi- deregivelsen, at den søfarende har givet sit samtykke til Skatteforvaltningen til, at Skatteforvaltningen må videregive de nødvendige oplysninger om den pågældende. For så vidt muligt at sikre, at et sådant samtykke er givet af rette vedkommende, bør der anvendes en digital ID-løsning, f.eks. MitID, til at afgive samtykke. Det er vurderingen, at brug af en digital ID-løsning samtidig vil sikre, at forordningens krav til gyldigt samtykke vil være op- fyldt, jf. herom i pkt. 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen. Det er endvidere vurderingen, at et samtykke kun bør give mulighed for at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen én gang. Den, oplysnin- gerne vedrører, bliver herved sikret en bedre kontrol med, hvornår der sker videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen om vedkommende. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet op- lysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tidspunkt, vil parten der- med skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne vedrører. Det foreslås, at der efter samtykke fra en person omfattet af sømandsbeskat- ningslovens § 5 kan gives adgang til oplysninger, som følger af personens årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende af- regning af en forudbetalt ydelse til personen. Formålet med forslaget er at etablere en it-løsning, hvor den part, der skal behandle de nævnte oplysninger, vil kunne modtage dem direkte fra Skatte- forvaltningen, når betingelserne til videregivelsen er opfyldt. Forslaget for- ventes dermed at indebære en proces for tilvejebringelse af oplysninger, der bl.a. er lettere og mere sikker at anvende, både for den part, der skal be- handle oplysningerne, og den enkelte søfarende. Forslaget vil medføre, at den part, der skal foretage kontrol og afsluttende afregning af f.eks. et kompensationsbeløb, der er forudbetalt til den søfa- rende, vil kunne få videregivet sådanne oplysninger fra Skatteforvaltningen, der efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at behandle til brug for kontrollen og den afsluttende afregning. Det vil være en forudsætning for videregivelsen, at den søfarende har givet sit samtykke hertil. Dette samtykke vil skulle gives via en digital ID-løsning, f.eks. MitID, dels af hensyn til at sikre, at det er rette vedkommende, der giver samtykket, dels af hensyn til at sikre, at der ikke vil kunne være tvivl om, at der er afgivet samtykke. På grundlag af samtykket vil kunne ske videregivelse af de nødvendige op- lysninger én gang. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker UDKAST 69 at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tids- punkt, vil parten skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne vedrører. Det vil ikke være et krav eller et udgangspunkt, at en søfarende vil skulle benytte den foreslåede ordning, det vil sige, at oplysningerne skal være til- vejebragt ved, at de er videregivet af Skatteforvaltningen. En søfarende, der ikke ønsker at give sit samtykke til at lade Skatteforvaltningen videregive oplysninger om vedkommende, vil dermed fortsat selv kunne tilvejebringe og fremsende oplysningerne til den, der skal behandle dem. Hvis den søfarende giver sit samtykke, vil vedkommende modtage en kvit- tering herfor i sin skattemappe, der kan tilgås via Skatteforvaltningens hjem- meside til digital selvbetjening (www.skat.dk). Den søfarende vil herved lettere kunne danne sig et overblik over, til hvem vedkommende har givet samtykke til at behandle oplysninger, og hvad formålet med behandlingen er. Det foreslås endvidere, at der efter samtykke fra ægtefællen til en søfarende kan gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nød- vendige til brug for den kontrol og afsluttende afregning, der er omtalt oven- for. Formålet med forslaget er at sikre, at når det som følge af reglerne om sam- beskatning af ægtefæller er relevant at inddrage oplysninger fra ægtefællens årsopgørelse, vil den foreslåede it-løsning også understøtte mulighed for vi- deregivelse af disse oplysninger. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne videregive oplysninger, som følger af årsopgørelsen, om ægtefællen til en søfarende omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, når ægtefællen har givet sit samtykke hertil. Der vil skulle gælde de samme krav til videre- givelse af oplysninger fra ægtefællens årsopgørelse, som der foreslås med hensyn til videregivelse af oplysninger fra den søfarendes årsopgørelse, jf. herom ovenfor. Det indebærer, at der vil skulle være givet samtykke til Skat- teforvaltningen af ægtefællen, og at der kun anmodes om videregivelse af oplysninger, der efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at be- handle til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende. Hvis ægtefællen giver sit samtykke, vil vedkommende modtage en kvitte- ring herfor i sin skattemappe, der kan tilgås via Skatteforvaltningens hjem- meside til digital selvbetjening (www.skat.dk). Det vil herved blive lettere UDKAST 70 for vedkommende at danne sig et overblik over, til hvem vedkommende har givet samtykke til at behandle oplysninger, og hvad formålet med behand- lingen er. Et samtykke fra ægtefællen vil kun kunne anvendes én gang til at få videre- givet oplysninger fra Skatteforvaltningen. Det indebærer, at hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tidspunkt, vil parten på ny skulle ind- hente et samtykke hos den, oplysningerne vedrører. Endelig foreslås det, at adgang til at kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen forudsætter, at den, der anmoder om adgangen, har ind- gået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Formålet med dette krav er bl.a. at sikre, at Skatteforvaltningen har kendskab til, hvem der bliver tilslut- tet it-løsningen. En aftale med Skatteforvaltningen vil foruden identifikationsoplysninger på aftaleparterne bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, hvilket eller hvilke formål oplysningerne må behandles til, hvem der er dataansvarlig for be- handlingen og hvilke typer af oplysninger, som følger af årsopgørelsen, der potentielt vil kunne videregives. Ud fra disse afgrænsede typer af oplysnin- ger vil der i hvert enkelt tilfælde skulle ske en konkret vurdering af, hvilke der er nødvendige at behandle af hensyn til formålet, dvs. kontrol og afslut- tende afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende. Det vil være den part, der skal modtage oplysningerne, der vil skulle vurdere, hvilke oplys- ninger der i det enkelte tilfælde må anses for nødvendige til behandlingen. Det vil ligeledes skulle fremgå af aftalen, at den til enhver tid gældende da- tabeskyttelseslovgivning vil skulle overholdes, og at såfremt der sker brud på aftalens bestemmelser, vil aftalen kunne opsiges straks eller med et even- tuelt aftalt varsel. 2.12. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift 2.12.1. Gældende ret Efter lov om afgift af spildevand (herefter spildevandsafgiftsloven) skal der betales afgift af spildevand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Der betales desuden afgift af spildevand, der nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning. Afgiften betales på baggrund af indholdet af forurenende stoffer; nitrogen, fosfor og organisk stof fra rense- anlæg, bebyggelse og industri. UDKAST 71 Udledningen af spildevand og forurenede stoffer er ujævnt fordelt mellem forskellige brancher, og seks produktioner (fremstilling af cellulose, vitami- ner, organisk pigment, sukker, pektin samt forarbejdning af fisk m.v.) blev ved afgiftens indførelse vurderet at blive ramt særligt hårdt af spildevands- afgiften. Spildevandsafgiftslovens § 11 indeholder derfor en godtgørelses- ordning, som består i en afgiftslempelse for virksomheder med særligt spil- devandstunge produktioner. Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., eller afledning af spildevand til spildevands- anlæg, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf, fremstillin- gen af cellulose eller fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af suk- kerroer og sukkerrør. Ved indførelsen af godtgørelsesordningen var det vurderingen, at den for så vidt angår virksomheder med aktiviteter med forarbejdning af fisk m.v. samt sukkersektoren ville indebære statsstøtte, således at ordningen krævede god- kendelse fra EU-Kommissionen. Ordningen blev oprindeligt godkendt som forenelig statsstøtte af Kommissionen ved afgørelse af 2. maj 1997 i sag N 479/96. Kommissionen har ved afgørelse af 3. april 2002 i sag NN 30 a- c/2001 godkendt en forlængelse af ordningen, ligesom Kommissionen ved afgørelse af 7. december 2007 i sag N 586/2007 har godkendt en ændring af ordningen. Kommissionen har desuden ved afgørelse af 31. juli 2012 i sag SA.33508 (2011/N) godkendt en forlængelse af ordningen for sukkersekto- ren til den 31. december 2021. Endelig har Kommissionen ved afgørelse af 9. april 2014 i sag SA.33316 godkendt en forlængelse af ordningen for fi- skerisektoren til den 31. december 2021. Det bemærkes, at der kun er søgt og opnået statsstøttegodkendelse for suk- ker- og fiskerisektoren, da det har været vurderingen, at støtten ikke ville overstige de minimis-grænsen på 200.000 euro over tre regnskabsår for de virksomheder, der har aktiviteter med fremstilling af cellulose. Godtgørelsesordningen efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, er desu- den omfattet af et krav om indberetning om godtgørelsesbeløbet til Skatte- forvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalen- derår, jf. spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Indberetningsordningen har til formål at sikre overholdelse af Kommissionens regler om gennemsigtig- hed for tildeling af statsstøtte. Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 11, UDKAST 72 stk. 4, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og of- fentliggørelse af oplysninger indberettet efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, fremgår, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig- tige udledning af spildevand eller afledning af spildevand til spildevandsan- læg, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til fremstillingen af 1) orga- niske pigmenter og præparater i forbindelse hermed eller 2) pektinstoffer, pektinater og pektater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modifi- cerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur eller 3) vita- miner. Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, har ikke væ- ret anmeldt til og godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne, da det har været vurderingen, at ordningen ikke ville medføre udbetaling af støtte, der oversteg de minimis-grænsen, og at støtten derfor har kunnet ydes uden forudgående godkendelse. 2.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det foreslås at ophæve godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11. Formålet med forslaget er at øge incitamentet til at mindske udledningen af spildevand. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen vil ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spilde- vand fra overløb får en højere afgift end udledning af renset spildevand. Generelt vurderes spildevandsafgiften at udgøre en forholdsvist begrænset økonomisk belastning for de virksomheder, der er omfattet af godtgørelses- ordningen, der derfor svækker det økonomiske incitament til at begrænse udledningen af spildevand. Desuden vil forslaget sikre overensstemmelse med EU-retten. Skattemini- steriet anmodede den 21. februar 2021 om en forlængelse af statsstøttegod- kendelserne af godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, for virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdning af fisk m.v. UDKAST 73 Ud fra de konkrete oplysninger om støttemodtagernes aktuelle forhold, der er fremkommet, og i lyset af Skatteministeriets dialog med Kommissionen, er det dog vurderingen, at det er tvivlsomt, om det vil være muligt at opnå en forlængelse af ordningerne efter de nuværende retningslinjer, jf. Kom- missionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (EU-Tidende 2022, nr. C 80, side 1) samt for statsstøtte i fiskeriakvakultur- sektoren (EU-Tidende 2023, nr. C 107, side 1). Den foreslåede ændring vil medføre, at godtgørelsesordningen vil blive afskaffet for alle de virksomhe- der, der er omfattet af godtgørelsesordningerne i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2, dvs. både de virksomheder, der er omfattet af statsstøtteord- ningerne og de sektorer, hvor støtten har været anset for at ligge under græn- sen for de minimis-støtte, således at der ikke foreligger statsstøtte omfattet af EU’s statsstøtteregler. Da godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, efter for- slaget afskaffes, foreslås det samtidig at afskaffe indberetningsreglen i spil- devandsafgiftslovens § 11, stk. 3, og den hertil knyttede bemyndigelsesbe- stemmelse i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4. 2.13. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker 2.13.1. Røgfri tobak 2.13.1.1. Gældende ret Røgfri tobak er afgiftspligtigt efter forbrugsafgiftsloven. Røgfri tobak blev til og med den 30. september 2022 afregnet via en månedlig angivelse. Den 1. oktober 2022 blev røgfri tobak omfattet af en såkaldt stempelmærkeord- ning, jf. forbrugsafgiftslovens afsnit IX som indsat ved § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og med ikrafttrædelse fastsat i § 18 i lov nr. 832 af 14. juni 2022. Røgfri tobak bliver fra og med den 20. maj 2024 omfattet af kravet om sik- kerhedsfeatures i artikel 16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (tobaksvaredirektivet). I Danmark er dette krav implementeret som såkaldte sikkerhedsstempel- mærker, jf. § 22 b og 31 b i lov om tobaksvarer m.v. (herefter tobaksvarelo- ven). For varer, der allerede er omfattet af en stempelmærkeordning i af- giftslovgivningen, udgør disse stempelmærker (afgiftsmærker) også sikker- hedsstempelmærket, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1. For varer, der ikke er omfattet af en stempelmærkeordning i afgiftslovgivningen (men f.eks. en UDKAST 74 månedlig angivelse), udstedes et særskilt sikkerhedsstempelmærke, som ikke indeholder afgift, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2. Reglerne om sikkerhedsstempelmærker blev indført i tobaksvareloven i 2019 med § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 86 af 30. januar 2019, men træder som følge af tobaksvaredirektivet først i kraft for andre tobaksvarer end cigaret- ter og rulletobak (fintskåret røgtobak) den 20. maj 2024. 2.13.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord- ning Da røgfri tobak ikke i 2019 var omfattet af en stempelmærkeordning, om- fattes disse produkter af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2. Det betyder, at disse produkter fra og med den 20. maj 2024 skal påføres både et stempelmærke med afgift efter afgiftslovgivningen og et særskilt sikkerhedsstempelmærke efter tobaksvareloven – også selv om stempelmærket efter afgiftslovgivnin- gen ligeledes vil udgøre et sikkerhedsstempelmærke, da de nødvendige sik- kerhedsfeatures er indarbejdet i stempelmærkerne, som påføres efter afgifts- lovgivningen. Det er Skatteministeriets vurdering, at dette ikke vil være hen- sigtsmæssigt, og at røgfri tobak derfor alene bør påføres stempelmærker ef- ter forbrugsafgiftsloven. Derfor foreslås det at ændre tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1 og 2, således, at Skatteforvaltningen udsteder stempelmærker for tobaksvarer omfattet af forbrugsafgiftsloven, som påføres stempelmærker efter forbrugsafgiftslo- ven, som fungerer som både stempelmærke efter forbrugsafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven. Den foreslåede ordning vil medføre, at de stempelmærker, som skal påføres i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d ligeledes vil skulle fungere som sikkerhedsmærke efter tobaksvarelovens § 31 b fra og med den 20. maj 2024. Dette vil være i overensstemmelse med den ordning, som gælder for de to- baksvarer (cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak)), som er omfattet af tobaksafgiftsloven, og som påføres stempelmærker i medfør af tobaksaf- giftsloven. 2.13.2. Cigarer, cerutter og cigarillos 2.13.2.1. Gældende ret Ud over røgfri tobak vil kravet om sikkerhedsstempelmærker fra den 20. maj 2024 også omfatte groftskåret røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos. UDKAST 75 Cigarer, cerutter og cigarillos er fortsat ikke omfattet af en stempelmærke- ordning. Disse produkter vil derfor skulle påføres et særskilt sikkerheds- stempelmærke, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2. Groftskåret røgtobak er omfattet af en stempelmærkeordning i afgiftslov- givningen, ligesom cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak). Det bety- der, at reguleringen af stempelmærkerne findes i tobaksafgiftsloven. To- baksafgiftsloven fastsætter blandt andet, at stempelmærker udleveres til au- toriserede virksomheder, og at disse virksomheder ikke må sælge eller ud- låne stempelmærkerne (§ 6). Tobaksafgiftslovens § 4 fastsætter, at virksom- heder, der ikke er autoriserede, ikke må modtage eller opbevare afgiftsplig- tige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stem- plede pakninger. Da stempelmærkerne, som udstedes med hjemmel i tobaksafgiftsloven, al- lerede lever op til kravene om sikkerhedsfeatures, da disse er blevet indar- bejdet i mærkerne, betyder ikrafttrædelsen af de nye regler om sikkerheds- stempelmærker ingen ændringer for groftskåret røgtobak. Da cigarer, cerutter og cigarillos ikke er omfattet af stempelmærkeordnin- gen i tobaksafgiftsloven, er der f.eks. ikke regler om, hvem stempelmærker må udstedes til, eller hvem der må opbevare varer uden stempelmærker. Der er heller ikke fastsat regler om, hvem Skatteforvaltningen må eller skal udstede sikkerhedsstempelmærkerne til i tobaksvareloven for så vidt angår cigarer, cerutter og cigarillos. Der er således ikke fastsat regler herfor, når de nye regler om sikkerheds- features den 20. maj 2024 træder i kraft for cigarer, cerutter og cigarillos. 2.13.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord- ning I forbindelse med forberedelserne til kravet om sikkerhedsfeatures for ciga- rer, cerutter og cigarillos er Skatteforvaltningen blevet opmærksom på, at det alene er fastsat i tobaksvarelovens § 31 b, at Skatteforvaltningen udste- der sikkerhedsstempelmærker, men ikke hvem stempelmærkerne må eller skal udstedes til. For at sikre, at sikkerhedsstempelmærker ikke skal udstedes til enhver, der henvender sig til Skatteforvaltningen, men kun til virksomheder, der reelt fremstiller eller indfører disse varer, foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om, hvem Skatteforvaltningen skal udstede mærkerne til, hvem der må opbevare mærkerne, og hvem der ikke må opbevare varer uden mærker. UDKAST 76 Det foreslås, at reglerne bliver parallelle til dem, der gælder for stempel- mærkeordningen i tobaksafgiftsloven, således, at Skatteforvaltningen kun må udstede sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, til virksomheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven. Det foreslås herudover, at de registrerede eller autoriserede virksomheder ikke må sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker. Endelig foreslås det, at virksomheder, der ikke er registrerede eller autori- serede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af § 31 b, stk. 2, der ikke er behørigt stemplede. 2.14. Genindførelse af register over erhvervsfiskere med B- status 2.14.1. Gældende ret Efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der ved indkomst- årets udløb er eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, ved opgørelsen af den skattepligtige ind- komst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Det følger af 2. pkt., at fradraget vælges for hele indkomst- året og højst kan udgøre 41.800 kr. årligt. Det er således et krav for at opnå fradrag for havdage efter ligningslovens § 9 G, at erhvervsfiskeren er registreret efter fiskeriloven. Fradraget for hav- dage træder i givet fald i stedet for bl.a. fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter § 9 A og befordringsfradrag efter §§ 9 B - 9 D, jf. § 9 G, stk. 2. Det følger af fiskerilovens § 14, stk. 1, at personer er berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at 1) de har dansk indfødsret, er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS' regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og ud- veksling af tjenesteydelser, eller har haft bopæl her i landet i en uaf- brudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og 2) mindst 60 pct. af deres personlige indkomst i de foregående 24 må- neder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, jf. stk. 3. Fiskeriloven indeholder i dag ikke anden mulighed for registrering af er- hvervsfiskere, f.eks. med B-status. Det er således alene erhvervsfiskere, der UDKAST 77 er registreret med A-status, som kan være berettigede til fradrag for havdage efter ligningslovens § 9 G, stk. 1. Skatteforvaltningslovens § 26 indeholder fristreglerne for ordinær ansæt- telse af indkomstskat. Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig ka- rakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skatteansættelse. Det antages, at den skattepligtige har et egentligt (betinget) retskrav på genopta- gelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighe- dernes oprindelige stillingtagen til sagen. 2.14.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve- jelser og den foreslåede ordning Ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 blev reglerne om registrering af erhvervs- fiskere ændret med virkning fra den 1. juli 2021, således at forudgående registrering med B-status ikke længere var et krav for at opnå registrering som erhvervsfisker med A-status. Reglerne om B-status blev ophævet, idet registrering med B-status blev vurderet at være en formalitet uden praktisk relevans. Forud for ændringen fremgik det af den tidligere gældende fiskerilovs § 14, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., at forudgående registrering i 12 måneder med B-status var en forudsætning for at kunne blive registreret som er- hvervsfisker med A-status. Ophævelsen af muligheden for registrering med B-status havde den utilsig- tede konsekvens, at muligheden for fradrag for havdage efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, bortfaldt for de erhvervsfiskere, der ikke længere kunne være registreret med B-status. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at regi- streringsmuligheden bør genindføres og bør omfatte en personkreds sva- rende til den personkreds, som efter den tidligere gældende fiskerilov kunne registrere sig som erhvervsfiskere med B-status frem til den 1. juli 2021. Ministeriet vurderer, at disse personer igen bør benævnes erhvervsfiskere med B-status. Med henblik på at sikre en ordning, der i lighed med den nugældende § 14 om erhvervsfiskere med A-status tager højde for de EU-retlige rammer for UDKAST 78 at angive krav om dansk tilknytning, foreslås det, at registreringsmulighe- den skal tilkomme personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejds- indsats på et fartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Kravet om reel tilknytning vil i den sammenhæng skulle forstås på samme måde som efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4, i lov nr. 844 af 10. maj 2021, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 181 som fremsat, side 29. Det fremgår heraf, at kravet om reel tilknytning til dansk fiskerihavn kan opfyldes ved, at fartøjet efterkommer et af tre alternative krav 1) krav om fast forretningssted i Danmark, 2) krav om at en vis andel fangstlandinger indgår i dansk havn (50 pct.), eller 3) krav om at en vis andel fangstrejser udgår fra dansk havn (50 pct.). Ministeriet vurderer, at lovforslaget bør indeholde en bemyndigelse til mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder dokumentationskrav og kontrol m.v. Det er desuden ministeriets vurdering, at erhvervsfiskere, som ikke har haft mulighed for at lade sig registrere i tidsrummet fra den 1. juli 2021 til denne lovs ikrafttræden, bør have mulighed for at lade sig registrere som erhvervs- fiskere med B-status efter fiskeriloven i det omfang, de i hele eller dele af denne periode har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fi- skerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Foruden muligheden for at registrere sig som erhvervsfisker med B-status, skal det samtidig sikres, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stilles som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status ikke var blevet afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021. Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a i fiskeriloven, som muliggør re- gistrering som erhvervsfisker med B-status. Det foreslås desuden i stk. 1, at personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fisker- fartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig registrere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status. Forslaget betyder, at den personkreds, der er omfattet af den foreslåede be- stemmelse i fiskerilovens § 14 a, stk. 1, svarer til den personkreds, som var omfattet af den tidligere gældende bestemmelse i fiskerilovens § 14, stk. 2. UDKAST 79 Det foreslås i fiskerilovens § 14 a, stk. 2, at ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervs- fisker med B-status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol m.v. Der kan bl.a. fastsættes regler om dokumentation for opfyldelse af be- tingelserne for registrering som erhvervsfiskere med B-status, herunder do- kumentation for det pågældende fiskerfartøjs reelle tilknytning til dansk fi- skerihavn m.v. Det foreslås desuden, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforsla- gets § 12, stk. 10, hvorefter personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskeri- havn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikraft- træden, anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1. Den foreslåede ordning betyder, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stil- les som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status ikke var blevet afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021. Det foreslås endelig, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforsla- gets § 12, stk. 11, hvorefter fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb for så vidt angår fra- drag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 for personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, og som anses for at være registreret som erhvervsfisker med B-status efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1. Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist for disse erhvervsfiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021, så ansættelsesfristen først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordi- nære frist, som gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Forslaget betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for ovennævnte erhvervs- fiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat- teforvaltningslovens § 26, stk. 2. Den forlængede ansættelsesfrist gælder alene for de erhvervsfiskere med B- status, som opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 11, og omfatter kun fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret UDKAST 80 2021. Det betyder således, at andre dele af skatteansættelsen for 2021 ikke vil kunne genoptages efter bestemmelsen. Den foreslåede ordning, som udelukkende er af begunstigende karakter, in- debærer desuden, at de pågældende erhvervsfiskere med B-status selv vil skulle anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2021 med henblik på at få fradrag efter ligningslovens § 9 G for ind- komståret 2021. 3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen 3.1. Beskrivelse af gældende ret Databeskyttelsesforordningen (herefter forordningen) finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af per- sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. forordningens art. 2, stk. 1. Forordningen definerer begrebet »behandling« i art. 4, nr. 2, som enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af automatisk be- handling — som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systema- tisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, vi- deregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for over- ladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintet- gørelse. Forordningen fastsætter i art. 5, stk. 1, litra a-f, en række principper, der altid skal være opfyldt i forbindelse med behandling af personoplysninger. Til eksempel indebærer princippet i litra a, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (princippet om »lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«). Litra c inde- bærer, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begræn- set til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (princippet om »dataminimering«). Foruden at overholde principperne i art. 5, stk. 1, skal behandling af person- oplysninger have et retligt grundlag. Det følger af art. 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er opregnet i denne bestemmelse, gør sig gældende. For særlige kategorier af personop- lysninger (følsomme oplysninger) finder art. 9 anvendelse, jf. nærmere herom nedenfor. UDKAST 81 Blandt behandlingsgrundlagene i art. 6, stk. 1, er, at den registrerede har givet sit samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. bestemmelsens litra a. Et »samtykke« er defineret i art. 4, nr. 11, som enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilken- degivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågæl- dende, gøres til genstand for behandling. Efter art. 6, stk. 1, kan der endvi- dere ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndig- hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. bestemmelsens litra e. Foruden at opfylde kravene i definitionen skal et gyldigt samtykke endvi- dere opfylde betingelserne i art. 7. Der gælder ikke et krav om skriftlighed, men det følger af art. 7, stk. 1, at hvis behandling er baseret på samtykke, skal den dataansvarlige kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger. I art. 7, stk. 3, følger det, at den registrerede til enhver tid har ret til at trække sit samtykke tilbage. Tilbage- trækning af samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen. Inden den registrerede giver sit samtykke, skal vedkommende oplyses om, at samtykket kan trækkes til- bage, og det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage, som det er at give det. For særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) finder forordningens art. 9 anvendelse. Det følger af den udtømmende opregning i art. 9, stk. 1, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprin- delse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæs- sigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger el- ler oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orien- tering er forbudt. Forbuddet mod at behandle de opregnede kategorier af personoplysninger finder ikke anvendelse, hvis et af de forhold, der følger af art. 9, stk. 2, litra a-j, gør sig gældende. Der vil herefter kunne ske behandling af personoplys- ninger som nævnt i art. 9, stk. 1, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere spe- cifikke formål, jf. art. 9, stk. 2, litra a. For så vidt angår begrebet »udtrykkeligt samtykke« har Datatilsynet i sin vejledning om samtykke fra maj 2021 anført følgende i vejledningens pkt. UDKAST 82 2.7: »Forordningen forklarer ikke nærmere, hvad der skal forstås ved et ud- trykkeligt samtykke, og formuleringen medfører ikke et yderligere skærpet krav til samtykket, men understreger vigtigheden af, at der ikke må være tvivl om, at der er afgivet samtykke«. Vejledningen er tilgængelig via Data- tilsynets hjemmeside (datatilsynet.dk). Det følger af forordningens artikel 22, at den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, som har retsvirkning for den pågældende, hvis afgørelsen alene er baseret på automatisk behandling, jf. stk. 1. Forbud- det mod automatiske afgørelser finder ikke anvendelse, hvis afgørelsen er hjemlet i lovgivningen, og lovgivningen fastsætter passende foranstaltnin- ger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, jf. stk. 2, litra b. 3.2. Forholdet til initiativet om særordningen for små virksomhe- der Hvad angår det materielle anvendelsesområde for databeskyttelsesforord- ningen bemærkes, at en væsentlig andel af de virksomheder, der måtte ønske at bruge særordningen, forventes at være personligt ejede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Selvom databe- skyttelsesforordningen ikke finder anvendelse for oplysninger om juridiske personer, navnlig virksomheder, antages det, at det for personligt ejede virk- somheder ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om en ejer som indi- vid og oplysninger om virksomheden. Det er derfor vurderingen, at databe- skyttelsesforordningen finder anvendelse i tilknytning til aktiviteter forbun- det med behandling af personoplysninger i relation til personligt ejede virk- somheder. Skatteforvaltningen vil skulle administrere den foreslåede særordning for små virksomheder, jf. det foreslåede kapitel 17 a. Der er hjemmel til Skat- teforvaltningens administration af den foreslåede særordning for små virk- somheder i det foreslåede kapitel 17 a, herunder behandling af personoplys- ninger i de foreslåede § 71 e, stk. 4-6, § 71 g, stk. 1 og 3, og § 71 k, stk. 3. Skatteforvaltningens behandlingshjemmel for nævnte aktiviteter følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om offentlig myndig- hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Grundlaget for be- handlingen fremgår i øvrigt af national ret, som Skatteforvaltningen er un- derlagt, jf. det foreslåede kapitel 17 a, og derfor er betingelsen i artikel 6, stk. 3, opfyldt. Der vil i øvrigt ikke være tale om behandling af særlige ka- tegorier af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9. UDKAST 83 Vedrørende oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13 er det vurderingen, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne. Skatteforvaltningens administration af den foreslåede særordning for små virksomheder vil i vidt omfang være baseret på oplysninger, der er oplyst af den registrerede selv. Når dette ikke er tilfældet, så vil Skatteforvaltningen etablere og iagttage passende foranstaltninger til sikring af den registreredes rettigheder i medfør af stk. 1-3, herunder retten til at indgive en klage, jf. nedenfor. Hos Skatteforvaltningen vil administrationen af den foreslåede særordning for små virksomheder bl.a. indbefatte, at der træffes automatiske afgørelser, som understøttes maskinelt af den it-løsning i Skatteforvaltningen, der vil skulle udvikles til brug for ordningen. Sagsbehandlingen vedrørende de grundlæggende afgørelser vil således i vid udstrækning foregå digitalt uden menneskelig indblanding. Baggrunden herfor er, at denne type af afgørelser vil blive truffet efter simple, objektive kriterier såsom virksomhedens om- sætningstal for et givent år i forhold til en omsætningstærskel for fritagelse og på grundlag af entydige oplysninger, som indleveres af virksomhederne selv i forbindelse med ansøgning om anvendelse af den foreslåede ordning og løbende ajourføring heraf. Det er vurderingen, at den påtænkte behandling ligger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 2, litra b, da ordningen er hjemlet i national ret, som Skatteforvaltningen er pålagt at administrere, og denne lovgivning opfylder kravet om, at der skal iagttages passende foran- staltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettighe- der samt legitime interesser. Hvad angår sidstnævnte krav bemærkes, at særordningens regler foreslås indført i momslovens kapitel 17 a. Afgørelser om særordningen for små virksomheder på momsområdet vil dermed kunne påklages til Skatteanke- styrelsen, jf. § 1, nr. 89, i bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skat- teankestyrelsen. Det er vurderingen, at klageadgangen til Skatteankestyrel- sen vil udgøre en passende foranstaltning, som opfylder betingelsen i for- ordningens artikel 22, stk. 2, litra b, til beskyttelse af fysiske personer, der som enkeltmandsvirksomheder tilmelder sig særordningen. Der henvises til Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen (s. 380), hvor det er anført, at ”det anses for en passende garanti, hvis borgeren f.eks. kan påklage den automatiske afgørelse til en overordnet myndighed, hvor klagesagen behandles ved menneskelig indblanding.” UDKAST 84 3.3. Forholdet til initiativet om mulighed for dataudstilling om visse søfarende Som det fremgår af pkt. 3.1, er det efter forordningens art. 5, stk. 1, litra c, et krav til al behandling af personoplysninger, at oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det eller de formål, hvortil de behandles (princippet om »dataminime- ring«). Den foreslåede ordning om muligheden for at lade Skatteforvaltnin- gen videregive nødvendige oplysninger indeholder et krav om, at oplysnin- ger, der ønskes videregivet, skal være »nødvendige« at behandle. Det er hensigten, at der herved rettes en skærpet opmærksomhed på spørgsmålet om, hvilke oplysninger der i hvert enkelt konkret tilfælde er nødvendige. Det er forventningen, at det i forbindelse med den afsluttende afregning af et kompensationsbeløb vil kunne blive nødvendigt at behandle nogle af de særlige kategorier af personoplysninger, der er opregnet i forordningens art. 9, stk. 1. For det første vil det kunne være nødvendigt at behandle oplysning om even- tuel udgift til kontingent for medlemskab af en fagforening. Spørgsmålet, om selve oplysningen om et medlemskab af en fagforening er omfattet af art. 9, stk. 1, er behandlet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforord- ningen (2016/679) og de retlige rammer for dansk lovgivning. Det fremgår af betænkningens pkt. 3.7.2, at »[f]agforeningsmæssige forhold omfatter utvivlsomt oplysning om, at en person er medlem af en bestemt fagforening, mens en oplysning om manglende medlemskab ikke kan antages at være omfattet«. Det følger af det citerede, at oplysning om medlemskab af en »bestemt« fagforening er omfattet af art. 9. Det er vurderingen, at også en mere ubestemt oplysning om, at en person er organiseret, er omfattet af art. 9, stk. 1. Det bemærkes, at det citerede fra betænkningen er udtryk for, hvad der blev anset for gældende ret forud for databeskyttelsesforordningen. Det fremgår imidlertid af betænkningens pkt. 3.7.4., at den nugældende art. 9, stk. 1, i forordningen overordnet set er en videreførelse af retstilstanden. For det andet vil det kunne være nødvendigt at behandle oplysning om, hvorvidt den søfarende svarer kirkeskat og dermed er medlem af folkekir- ken. Hvis den søfarende er medlem af folkekirken, vurderes behandling af denne oplysning at kunne være en personoplysning om religiøs overbevis- ning, jf. art. 9, stk. 1. Hvis det derimod kan konstateres, at den søfarende ikke er medlem af folkekirken, er det vurderingen, at der ikke er tale om en UDKAST 85 oplysning omfattet af art. 9, stk. 1, jf. den tilsvarende betragtning ovenfor om oplysning om ikke-medlemskab af en fagforening. Udgangspunktet om et forbud mod at behandle personoplysninger som nævnt i art. 9, stk. 1, er ifølge forordningens betragtning nr. 51 begrundet i, at sammenhængen for behandlingen kan indebære betydelige risici for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for den, oplysningerne vedrører. Det er vurderingen, at behandling af en oplysning om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og medlemskab af folkekirken ikke under de konkrete om- stændigheder, der vedrører den foreslåede ordning, anses for at indebære sådanne risici. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at formålet med behand- lingen er at kunne foretage en kontrol og afsluttende afregning af det kom- pensationsbeløb, den søfarende selv har anmodet om og modtaget i et tidli- gere indkomstår. Endvidere ses behandlingen af oplysningerne at ske til et konkret afgrænset og sagligt formål. Der er endvidere lagt vægt på, at op- lysninger fra årsopgørelsen i dag bliver behandlet til samme formål. Endelig er der lagt vægt på, at behandlingen udelukkende vil kunne finde sted efter udtrykkeligt samtykke fra den, oplysningerne vedrører. For så vidt angår kravet om »udtrykkeligt samtykke« i art. 9, stk. 2, litra a, er det vurderingen, at den it-løsning i Skatteforvaltningen, der skal under- støtte den foreslåede ordning om dataudstilling om visse søfarende, vil tjene til at sikre, at der ikke kan være tvivl om, at der er afgivet samtykke. Der henvises til lovforslagets pkt. 3.1 for nærmere om begrebet »udtrykkeligt samtykke«. Skatteforvaltningen vil ikke kunne videregive oplysninger, før der er givet udtrykkeligt samtykke fra den, oplysningerne vedrører. Dette samtykke vil være behandlingsgrundlaget, jf. forordningens art. 6, stk. 1, litra a, for den behandling af oplysningerne, videregivelsen er udtryk for. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1, er det bl.a. et krav til et gyldigt samtykke, at det er givet frivilligt. Dette forudsætter, at den pågældende skal have et reelt og frit valg med hensyn til, om samtykket skal gives. Det er vurderingen, at betingelsen om frivillighed er opfyldt, idet det som anført ovenfor ikke er hensigten, at det skal være et krav eller udgangspunkt for at kunne anmode om kompensation, at den søfarende anvender den foreslåede ordning om Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger. Ønsker den søfarende ikke at anvende it-løsningen, vil den søfarende efter aftale med den, der skal behandle oplysningerne, selv kunne fremskaffe og fremsende dem manuelt til vedkommende. UDKAST 86 Et andet element i vurderingen af frivillighed er, om der er et ulige forhold mellem den, oplysningerne vedrører, og den dataansvarlige, dvs. Skattefor- valtningen for så vidt angår selve videregivelsen. I forordningens betragt- ning nr. 43 fremgår: »Med henblik på at sikre, at der frivilligt er givet sam- tykke, bør samtykke ikke udgøre et gyldigt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i et specifikt tilfælde, hvis der er en klar skævhed mellem den registrerede og den dataansvarlige, navnlig hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed, og det derfor er usandsynligt, at samtykket er givet frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendetegner den specifikke situation«. Det citerede udelukker dermed ikke anvendelsen af samtykke i alle situationer, hvor der måtte være et ulige forhold. Det beror på en konkret vurdering af, om det er »[…] usandsynligt, at samtykket er givet frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendeteg- ner den specifikke situation«. Datatilsynet har i pkt. 2.3.1 i sin vejledning om samtykke fra 2021 anført, at »[i] visse situationer, hvor borgerens afvisning af at give samtykke er uden betydning for myndighedens sagsbehandling af en ydelse eller tilladelse til borgeren, vil behandling imidlertid kunne ske på grundlag af samtykke«. Det er på den baggrund den samlede vurdering, at det ulige forhold, der måtte være mellem Skatteforvaltningen og den, oplysninger vedrører, ikke under de konkrete omstændigheder er til hinder for at anvende samtykke som behandlingsgrundlag. Der er lagt vægt på, at den, der skal afgive sam- tykke, ikke står i et afhængighedsforhold til Skatteforvaltningen i den kon- krete situation, den foreslåede ordning vedrører. Det skyldes, at Skattefor- valtningen ikke skal anvende samtykket til sagsbehandling eller i øvrigt som en del af den traditionelle myndighedsudøvelse over for borgeren. Skatteforvaltningen vil være dataansvarlig for den behandling af personop- lysninger, der består i selve videregivelsen af oplysningerne. Eftersom mod- tageren af oplysningerne ikke vil skulle behandle dem på vegne af Skatte- forvaltningen, men til egne formål og efter eget valg af hjælpemidler, bliver modtageren af oplysningerne selv dataansvarlig for den videre behandling fra modtagelsen. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 4.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et årligt umiddelbart mindreprovenu UDKAST 87 på 10 mio. kr. fra 2025, jf. tabel 4.1. Forslaget skønnes at medføre et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 15 mio. kr. fra 2025. Tabel 4.1. Provenuvirkning ved særordningen for små virksomheder på momsområdet Mio. kr. (2024-niveau) 2024 2025 2026 2027 Varigt Finansår 2024 Umiddelbar virkning - -10 -10 -10 -10 - Virkning efter tilbageløb - -10 -10 -10 -10 Virkning efter tilbageløb og adfærd - -15 -15 -15 -15 Anm.: Der er afrundet til nærmet 5 mio. kr. Forslaget indebærer dels, at danske virksomheder med en samlet omsætning i EU, der ikke overstiger 100.000 EUR, vil kunne anvende de udenlandske momsfritagelsestærskler for små virksomheder og dels, at små virksomhe- der fra andre EU-lande med en samlet omsætning, der ikke overstiger 100.000 EUR, vil kunne anvende den danske momsfritagelsestærskel på 50.000 kr. Forslaget indebærer dermed et mindreprovenu, som stammer fra, at små virksomheder fra andre EU-lande anvender den danske momsfritagelsestær- skel. Derudover indebærer forslaget et merprovenu, som skyldes, at danske virksomheder ikke vil kunne fradrage dansk købsmoms, når de vælger at blive momsfritaget i andre EU-lande. Det bemærkes, at forslaget samlet set vil udgøre en afgiftslempelse for de danske virksomheder, der vælger at an- vende muligheden, idet de ikke vil skulle betale moms i udlandet. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at virksomheder, der vælger at blive momsfritaget efter forslaget, ikke vil ændre på deres priser i forhold til den endelige forbruger. Dette skyldes, at de små momsfritagne virksomheder som udgangspunkt må forventes at være i konkurrence med andre større momspligtige virksomheder. For de danske virksomheder forventes det, at afgiftslempelsen vil gå i over- skud og lønninger. Dette forventes at give anledning til et tilbageløb af skat- ter og afgifter samt et øget arbejdsudbud. Denne virkning er ikke indregnet i provenuet, idet virkningen forventes begrænset. Det er ved beregningerne lagt til grund, at ca. 90 pct. af de virksomheder, der vælger at blive fritaget for moms efter forslaget, leverer varer med moms i dag. De resterende 10 pct. skyldes således nye aktiviteter. Adfærdseffekten afspejler således, at det øgede forbrug af momsfri varer forventes at medføre en nedgang i andet forbrug, hvilket resulterer i et tab af skatte- og afgifts- indtægter. UDKAST 88 4.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt umiddel- bart merprovenu på 60 mio. kr. fra 2025, jf. tabel 4.2. Opgjort efter tilbage- løb og adfærd skønnes det årlige merprovenu at udgøre 30 mio. kr. fra 2025. Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 20 mio. kr. i 2024, idet ændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli. Fi- nansårsvirkningen i 2024 skønnes ligeledes at udgøre 20 mio. kr. Tabel 4.2. Provenuvirkning ved ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel Mio. kr. (2024-niveau) 2024 2025 2026 2027 Varigt Finansår 2024 Umiddelbar virkning 30 60 60 60 60 20 Virkning efter tilbageløb 20 40 40 40 40 Virkning efter tilbageløb og adfærd 20 30 30 30 30 Anm.: Der er afrundet til nærmet 10 mio. kr. Det skønnes, at ændringen vil medføre lavere overskud og lønninger for de omfattede virksomheder. Idet få virksomheder i Danmark anvender reglen, og da el- og gaspriserne er påvirket af international konkurrence, forventes regelændringen ikke overvæltet i el- og gaspriserne. Der er ved opgørelse af tilbageløb og adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i standardforudsætnin- ger for ændringer i selskabsskattegrundlaget. 4.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri to- bak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter Forslaget om at forhøje afgiften på nikotinprodukter til 10 øre pr. mg nikotin skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart mer- provenu på ca. 220 mio. kr. (2024-niveau) og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 120 mio. kr., jf. tabel 4.3. Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 40 mio. kr. i 2024, idet æn- dringen foreslås at træde i kraft den 1. juni 2024 efterfulgt af en clean-mar- ket-periode på 3 måneder. Finansårsvirkningen i 2024 skønnes ligeledes at udgøre ca. 40 mio. kr. Tabel 4.3. Provenuvirkning ved forhøjelsen af afgiften på nikotinprodukter Mio. kr. (2024-niveau) 2024 2025 2026 2027 Varigt Finansår 2024 Umiddelbar virkning 80 240 230 230 220 40 Virkning efter tilbageløb 80 240 230 230 220 Virkning efter tilbageløb og adfærd 40 120 120 120 120 Anm.: Fra 2030 er det beregningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket indebærer en indekse- ring af afgifterne og realvækst i grundlaget Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. UDKAST 89 Forhøjelsen af afgiften på nikotinprodukter skønnes at medføre et fald i det indenlandske salg af nikotinposer. Faldet i det indenlandske salg afspejler et forventet fald i forbruget, og en forventet stigning i grænsehandlen. Derud- over forventes forhøjelsen af afgiften på nikotinprodukter at give anledning til, at en mindre del af forbruget af nikotinposer skifter til tobaksprodukter (substitution). De provenumæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed. Afgiften på nikotinprodukter blev indført den 1. oktober 2022 og er derfor forholdsvis ny, og der er flere forhold omkring salget af nikotinposer, der ikke er velbelyste. Forslaget om at forhøje afgiften på røgfri tobak skønnes med betydelig usik- kerhed at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 13 mio. kr. (2024-niveau) og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr., jf. tabel 4.4. Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2 mio. kr. i 2024, idet ændringen foreslås at træde i kraft den 1. juni 2024 efterfulgt af en clean-market-periode på 3 måneder. Finansårs- virkningen i 2024 skønnes ligeledes at udgøre ca. 2 mio. kr. Tabel 4.4. Provenuvirkning ved forhøjelse af afgiften på røgfri tobak Mio. kr. (2024-niveau) 2024 2025 2026 2027 Varigt Finansår 2024 Umiddelbar virkning 4 13 13 13 13 2 Virkning efter tilbageløb 4 13 13 13 13 Virkning efter tilbageløb og adfærd 2 5 5 5 5 Forhøjelsen af afgiften på røgfri tobak skønnes at medføre et fald i det in- denlandske salg af røgfri tobak, herunder som følge af grænsehandel. Forslaget om justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skønnes ikke at have næv- neværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige. 4.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift Lovforslagets del om afskaffelse af godtgørelsesordningen i spildevandsaf- giftsloven vil medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10 mio. kr. i 2025. Tabel 4.5. Provenuvirkning ved afskaffelse af godtgørelsesordningen for spildevand Mio. kr. (2024-niveau) 2024 2025 2026 2027 Varigt Finansår 2024 Umiddelbar virkning 5 10 10 10 0 5 Virkning efter tilbageløb 5 10 10 10 0 UDKAST 90 Virkning efter tilbageløb og adfærd 5 10 10 10 0 Anm.: Der er afrundet til nærmet 5 mio. kr. Afskaffelsen har halv effekt i 2024, da ordningen afskaffes fra 1. juli 2024. 4.1.5. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status Forslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2024. Da fradraget ikke reguleres, men ligger nominelt fast, vil fradragets reale værdi gradvist blive udhulet. På den bag- grund skønnes et ikke nævneværdigt mindreprovenu målt i varig virkning. Langt hovedparten af provenuvirkningen kan henføres til kommunerne. Muligheden for genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2021- 2023 vurderes at medføre ikke-nævneværdige mindreindtægter i perioden henset til, at der i perioden fortsat er givet fradrag for den pågældende per- sonkreds. Fradraget for erhvervsfiskeres havdage har karakter af en skatteudgift, der indgår og fortsat vil indgå i Skatteministeriets opgørelser heraf. 4.1.6. Øvrige elementer i lovforslaget De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige øko- nomiske konsekvenser for det offentlige. 4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set medfører admini- strative omkostninger for Skatteforvaltningen på til 0,9 mio. kr. i 2022, 6,8 mio. kr. i 2023, 17,5 mio. kr. i 2024, 39,6 mio. kr. i 2025, 36,2 mio. kr. i 2026, 36,2 mio. kr. i 2027, 297,6 mio. kr. samlet i perioden 2028-2036 og 31,4 mio. kr. fra 2037 og frem til opgaver med registrering, kontrol, vejled- ning og systemunderstøttelse. Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it- udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvalt- ningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvalt- ningen. Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i fler- årsaftalen for skattevæsenet for perioden 2023-2027. Fiskeristyrelsen vurderer, at forslaget om genindførsel af registreringsmu- ligheden for erhvervsfiskere med B-status har implementeringskonsekven- ser på omtrent 1,5 mio. kr. til it-udvikling blandt andet i forbindelse med UDKAST 91 genetablering i individregistret og 0,1 mio. kr. årligt til løbende administra- tion og kontrol af data. Samtlige udgifter afholdes inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris eksisterende økonomiske rammer. Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner. 4.3. Digitaliseringsklar lovgivning De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt for lovforslaget som helhed. 4.3.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet De foreslåede regler vurderes at være klare og enkle og forventes at kunne systemunderstøttes af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer (prin- cip 1). Det bemærkes i denne sammenhæng, at den planlagte it-løsning vil muliggøre brug af automatisk sagsbehandling suppleret med manuel sags- behandling, hvor dette viser sig hensigtsmæssigt. Lovforslagets element om særordningen for små virksomheder vil finde sted ved obligatorisk digital kommunikation (princip nr. 2), bl.a. vil registrering og angivelse ske ved digital sagsbehandling via Skatteforvaltningens it-systemer. Lovforslagets fritagelsestærskler på 50.000 kr. og 300.000 kr. er baseret på objektive kri- terier, som kan understøtte automatisk sagsbehandling (princip 3). Der sik- res desuden sammenhæng på tværs (princip nr. 4), da der indføres ens regler for adgangen til særordningerne i hele EU, og da relevante oplysninger om de berettigede virksomheder udveksles mellem EU’s medlemslande (de be- rettigede virksomheder angiver alene oplysninger i deres etableringslands it-systemer). Den planlagte it-løsning vil blive baseret på Skatteforvaltnin- gens eksisterende it-infrastruktur og selvbetjeningsløsninger på momsom- rådet (princip 6). De centralt fastlagte bestemmelser om udveksling af op- lysninger bør desuden sikre gode betingelser for interoperabilitet og skal forebygge snyd og fejl (princip 7). I denne sammenhæng bemærkes desu- den, at der vil blive etableret en sideløbende, fremrykket kontrolproces ba- seret på Skatteforvaltningens tilgængelige og fremtidige datakilder af rele- vans for særordningen for små virksomheder. 4.3.2. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system- understøttes (princip 1). Desuden muliggør forslaget automatisk sagsbehandling (princip nr. 4) ved, at der indføres en sidste rettidig betalingsfrist på 14 dage for moms af køb og indførsel af de omhandlede køretøjer. UDKAST 92 4.3.3. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system- understøttes (princip 1). Kontakt til Skatteforvaltningen vil finde sted ved digital kommunikation (princip nr. 2), da det skal ske ved brug af Skatteforvaltningens it-system TastSelv, ligesom anmodninger om godtgørelse i et vist omfang også skal ske digitalt. Herudover kan forslaget have præventiv karakter i forhold til at forebygge fejl (princip nr. 7), da godtgørelsesmuligheden følger chokolade- afgiftslovens systematik om, at der dels ikke skal betales afgift af varer, der sendes til udlandet, og at der dels ikke skal betales afgift af varer, der an- vendes til fremstilling af varer, der hverken ville være afgiftspligtige efter lovens kapitel 1 eller 3 ved modtagelse fra udlandet. 4.3.4. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system- understøttes (princip 1). Forslaget skal blandt andet forebygge snyd og fejl (princip nr. 7) ved at præ- cisere, at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgs- stedet, skal føre et beholdningsskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stem- plede pakninger af tobakken. Derved skal forslaget gøre det muligt for Skat- teforvaltningen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og brug i forbindelse med kontrolbesøg. 4.3.5. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri to- bak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle (princip 1). Forslaget skal bl.a. sikre, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser ligestilles med detailhand- lere, der ikke er registrerede. Bestemmelserne indeholder regler om indsen- delse af lageropgørelse og frist for anmodning om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker, hvilket skal være med til at forebygge snyd og fejl (princip nr. 7). Der er ved udarbejdelsen af reglerne brugt begreber fra den eksiste- rende lovgivning (princip nr. 4). 4.3.6. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alko- holvarer UDKAST 93 Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system- understøttes (princip 1). Forslaget skal blandt andet forebygge fejl (princip nr. 7) ved at præcisere, hvilke varer, der er afgiftspligtige som øl. Derved skabes der større sam- menhæng mellem lovens ordlyd, og hvordan loven anvendes i dag. 4.3.7. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle (princip 1). Med forslaget fastsættes det, at røgfri tobak alene skal påføres ét stempel- mærke, som udgør både afgiftsstempelmærke efter forbrugsafgiftsloven og sikkerhedsstempelmærke efter tobaksvareloven. Baggrunden herfor er, at stempelmærket efter afgiftslovgivningen ligeledes vil udgøre et sikkerheds- stempelmærke, da de nødvendige sikkerhedsfeatures er indarbejdet i stem- pelmærkerne, som påføres efter afgiftslovgivningen. Med forslaget om til- pasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker for cigarer, cerutter og ci- garillos fastsættes det, at det er virksomheder, der er registreret eller autori- seret efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, som må få udstedt sikkerhedsstempelmærker. På den måde forebygges fejl og snyd, da sikker- hedsstempelmærkerne ikke vil kunne udleveres til enhver (princip 7). 4.3.8. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende Forslaget om mulighed for dataudstilling om visse søfarende efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, for så vidt det enkelte prin- cip er anvendelig og relevant. Med hensyn til enkle og klare regler (princip 1) er det tilstræbt, at reglerne er udformet på en klar og enkel måde. Reglerne er desuden søgt udformet, så de så vidt muligt bærer lighed med lignende gældende regler. Med hensyn til digital kommunikation (princip 2) er det selve formålet med muligheden for dataudstilling om visse søfarende, at der ved hjælp af den foreslåede digitale løsning gives mulighed for en lettere kommunikation mellem en søfarende og den, der skal behandle oplysninger om den søfa- rende. Det bemærkes, at der efter den forslåede ordning ikke er en pligt til at anvende den foreslåede kommunikationsløsning. For så vidt angår tryg og sikker datahåndtering (princip 5) bemærkes, at elementet om mulighed for dataudstilling om visse søfarende bl.a. indebæ- rer, at den, der ønsker at kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvalt- ningen om en søfarende – forudsat den søfarende har samtykket hertil – for- inden vil skulle have indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Det UDKAST 94 vil som et led i denne aftale skulle sikres, at der kun vil kunne videregives sådanne kategorier af oplysninger fra Skatteforvaltningen, der vurderes re- levante til formålet med behandlingen af oplysningerne. Med hensyn til det sjette princip om anvendelse af offentlig infrastruktur vil der så vidt muligt blive anvendt eksisterende og allerede kendt it-infrastruk- tur, f.eks. MitID. Det bemærkes, at elementet om mulighed for dataudstil- ling om visse søfarende forventes at anvende en nyudviklet samtykkekom- ponent, der vil skulle anvendes, når en søfarende giver sit samtykke til, at Skatteforvaltningen må videregive oplysninger om vedkommende. Udvik- lingen af samtykkekomponenten har sin baggrund i den fællesoffentlige di- gitaliseringsstrategi 2022-2025 og forestås af Digitaliseringsstyrelsen. I relation til princip 7 om at forebygge snyd og fejl er det vurderingen, at kravet om udtrykkeligt samtykke fra en søfarende, før Skatteforvaltningen vil kunne videregive oplysninger om vedkommende, vil bidrage til at fore- bygge snyd og fejl. 4.3.9. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status Forslaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliserings- klar lovgivning, i det omfang principperne er relevante for dette lovforslag. Det første princip om, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder, vurderes efterlevet med selve lov- forslaget og vil i øvrigt blive iagttaget ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse til udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelsen. Det vurderes, at det andet princip om digital kommunikation efterleves, li- gesom det også er tilfældet med hensyn til det sjette princip. Fiskeristyrelsen vil i forbindelse med registrering af erhvervsfiskere med B-status og admi- nistration af registret så vidt muligt kommunikere digitalt med de pågæl- dende borgere, og styrelsen vil samtidig sørge for, at borgere, der ikke kan kommunikere digitalt, også kan blive registreret og derved opfylde registre- ringskravet til fradrag for havdage efter ligningsloven. Registerordningen udformes, så den opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af teknologi, som kan under- støtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning. Derudover vil Fi- skeristyrelsens hjemmeside blive opdateret med information om registre- ringsmuligheden, og nyheder vil blive kommunikeret ud til fiskere og fiske- riorganisationer. Det tredje princip om understøttelse af automatisk sagsbehandling er ikke relevant, da anmodninger om registrering vil kræve en konkret vurdering af UDKAST 95 blandt andet fiskerfartøjets reelle tilknytning til dansk fiskerihavn. Det er derfor ikke muligt at opsætte en udtømmende og digitaliseringsklar række af objektive kriterier. Det vurderes, at lovforslaget følger det fjerde princip om, at data og begreber så vidt muligt skal genbruges på tværs af myndigheder. Ordlyden af lov- forslagets § 11, nr. 1, er udformet, så bestemmelsen og dennes begreber kan læses i sammenhæng med ligningslovens § 9 G, stk. 1. Begreberne erhvervs- fisker og registrering som erhvervsfisker har samme betydning i begge be- stemmelser. Det vurderes endvidere, at det femte princip om tryg og sikker datahåndte- ring efterleves, da anmodninger om registrering og sagsbehandling af regi- streringen håndteres i Fiskeristyrelsen ved et digitalt it-system med fornø- dent fokus på it- og datasikkerhed. Ligeledes vil der med den digitale sags- behandlingsløsning være fokus på at sikre muligheden for at gennemføre kontrolforanstaltninger, der forebygger snyd og fejl (princip 7). Register- ordningen bygger videre på et allerede eksisterende system, og dermed over- holdes det sjette princip om anvendelse af allerede eksisterende offentlig infrastruktur. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet Forslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for de små virk- somheder med en samlet omsætning, der ikke overstiger 100.000 EUR, der vælger at blive fritaget for moms i andre EU-medlemslande. Det forventes, at de danske virksomheder ikke vil ændre deres priser ved salg til andre forbrugere i andre medlemslande, idet virksomhederne må forventes at være i konkurrence med andre momspligtige virksomheder. Det forventes der- med, at afgiftslempelsen vil medføre højere overskud og lønninger. 5.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel Forslaget skønnes at medføre et likviditetstab for virksomhederne svarende til den umiddelbare provenuvirkning på 60 mio. kr. årligt. Ændringen forventes at medføre lavere overskud og lønninger i de omfat- tede virksomheder. Da kun få virksomheder i Danmark anvender reglen, og da el- og gaspriserne er påvirket af international konkurrence, forventes re- gelændringen ikke overvæltet i el- og gaspriserne. UDKAST 96 5.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri to- bak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter Den foreslåede afgiftsforhøjelse på nikotinprodukter og den foreslåede af- giftsforhøjelse på røgfri tobak skønnes at medføre en umiddelbar afgiftsbe- lastning for erhvervslivet svarende til den umiddelbare provenuvirkning, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af højere priser. Af- giftsforhøjelserne ventes at medføre et fald i det indenlandske salg. Forslaget om justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skønnes ikke at have næv- neværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 5.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift Med forslaget afskaffes en særlig godtgørelsesordning af afgiften for spil- devand. Det vil umiddelbart belaste særligt spildevandstunge virksomheder med ca. 10 mio. kr. Det drejer sig om de seks produktioner; fremstilling af cellulose, vitaminer, organisk pigment, sukker, pektin og fiskeforarbejd- ning. 5.1.5. Øvrige elementer i lovforslaget De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige øko- nomiske konsekvenser for erhvervslivet. 5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konse- kvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Forslaget om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden inde- holdelse af kildeskat vurderes ikke at indebære ændringer i de administra- tive byrder for erhvervslivet. Skatteforvaltningen modtager allerede i dag angivelser vedrørende royalty, når der er tale om royalty til begrænset skat- tepligtige, hvor der ikke indeholdes royaltyskat ved udbetalingen eller god- skrivningen, uagtet at der ikke kan stilles krav om sådanne angivelser. Der er dermed tale om at kodificere en allerede eksisterende praksis på området. Med forslaget om afskaffelse af godtgørelsesordningen for spildevand, vur- deres det, at dette vil medføre en lempelse af de administrative byrder for virksomheder, hvis tilbagebetalingsbeløb hidtil har udgjort 100.000 euro el- UDKAST 97 ler mere, idet virksomheden ikke længere vil være omfattet af indberetnings- pligten. Disse virksomheder vil således med ophævelse af godtgørelsesord- ningen ikke længere være omfattet af indberetningspligten. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslagets element om mulighed for dataudstilling om visse søfarende vurderes at medføre positive konsekvenser for de søfarende, ordningen er relevant for. Initiativet vil medføre en lettere proces med hensyn til tilveje- bringelse af nødvendige oplysninger for den enkelte søfarende i forbindelse med behandlingen af den søfarendes anmodning om kompensation for uud- nyttede personlige fradrag. Lovforslagets element om genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status vurderes at have negative konsekvenser for borgere i forbindelse med registrering hos Fiskeristyrelsen. De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative kon- sekvenser for borgerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Spildevandsafgiften betales ved blandt andet udledninger af nitrogen, som har en klimaeffekt. En afskaffelse af den særlige godtgørelsesordning vil øge incitamentet til at reducere udledninger af nitrogen og dermed CO2e- udledningeri forbindelse med spildevand. Virkningen er usikker, men vur- deres at være begrænset givet ordningens størrelse. De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse- kvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Med forslaget ophæves en særlig godtgørelsesordning af afgiften for spilde- vand. Spildevandsafgiften har til formål at mindske udledningen af forure- nende stoffer. Udledningen af nitrogen, fosfor og organiske materialer (som er de forurenende stoffer, der er omfattet af afgiften) er meget ujævnt fordelt mellem brancher. Seks produktioner, fremstilling af cellulose, vitaminer, or- ganisk pigment, sukker, pektin og fiskeforarbejdning har oprindeligt været særligt hårdt ramt af spildevandsafgiften. En afskaffelse af den særlige godt- gørelsesordning vil øge incitamentet til at reducere forurening i forbindelse med spildevand. Virkningen er usikker, men vurderes at være begrænset gi- vet ordningens størrelse. De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæs- sige konsekvenser. UDKAST 98 9. Forholdet til EU-retten Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet imple- menterer to nye direktiver, henholdsvis SMV-direktivet og ændringsdirek- tivet. I henhold til EU-direktiverne skal reglerne være implementeret fra og med den 1. januar 2025. Forslaget om justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt tilgængelige ydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende implementerer de for Danmark relevante regler i Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften. Der er tale om direktivets artikel 1, nr. 1 og 2. I henhold til direktivet skal reglerne være implementeret fra og med den 1. januar 2025. Forslaget om tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkohol- varer præciserer implementeringen af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok- tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko- holiske drikkevarer. Præciseringen vedrører direktivets artikel 18, stk. 5. Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vurderes for virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdningen af fisk m.v. at udgøre statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1. Det vurderes at være tvivlsomt, om der kan opnås en forlængelse af de statsstøttegodken- delser, som Kommissionen tidligere har meddelt, og ophævelsen af godtgø- relsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vil dermed sikre overensstemmelse med EU-retten. De øvrige dele af lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december 2023 til den 12. januar 202 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F-Transportgruppen, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikere, Amanda Seafoods, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindustrien under DI), Astma-Allergi Danmark, Atlantic Shipping, ATP, Bager- og Konditormestre i Danmark, BECIG, Beredskabsstyrelsen, Bilfærgernes Rederiforening, Biobrændselsforeningen, Borger- og retssik- kerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bornholms og Christiansø Fiskerifor- ening, Brancheforeningen Dansk Skaldyrsopdræt, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor- UDKAST 99 eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Bryggeriforeningen, Busi- ness Danmark, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, DADAFO, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Rejsebureau For- ening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskeriforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfi- skeriforbund, Dansk Gartneri, Danske Havne, Dansk Kystfiskerforening, Dansk Offshore, Dansk PersonTransport, Dansk Puljefiskeri, Dansk Retur- system A/S, Dansk Skovforening, Danish Seafood Association, Dansk Skal- dyrsopdræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Vandværker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DI, DI Fødevarer, DI Handel, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfor- eningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTU Aqua, Dyrenes Be- skyttelse, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- net.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), Ferskvandsfiskerforeningen for Danmark, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, Finansrådet, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Fiskeri- ets Arbejdsmiljøråd, FiskerForum, Fiskeristyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Biogasbranchen, For- eningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forenin- gen af Fiskeauktioner og Samlercentraler i Danmark, Foreningen Muslinge- erhvervet, Foreningen Puljefiskeren, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsvarets Bygnings- og Etablissements- tjeneste, Forsyningstilsynet, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Fødeva- restyrelsen, Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, Grønlands Hjemmestyre, HOFOR, HORESTA, Investering Danmark, ISOBRO, Justi- tia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kommunernes Landsfor- ening, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbobanken, Landbrug & Fødeva- rer, Landbrugsstyrelsen, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lederne Hav, Lederne Søfart, Lokale Pengeinstitutter, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Marine Ingredients Denmark, Miljøsty- relsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Nikotinbran- chen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøfonden, Nærbutikkernes Landsforening, OCEANA, Plastindustrien, Rejsearbej- dere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikker- UDKAST 100 hedssekretariatet, Rigsrevisionen, SEGES Innovation P/S, Sikkerhedssty- relsen, Skatteankeforvaltningen, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, Tobaksindustrien, Tobaksprodu- centerne, Trafikstyrelsen, Tænketanken Hav, Tripple Nine, Vedvarende Energi, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Økonomistyrelsen og Økologisk Landsforening. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgif- ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgif- ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kom- muner og regi- oner Lovforslagets del om ophævelse af særregel ved el- og gashandel skøn- nes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu efter tilbage- løb og adfærd på 20 mio. kr. i 2024, og et årligt merprovenu efter tilbage- løb og adfærd på 30 mio. kr. fra 2025. Lovforslagets del om forhøjelse af afgiften på nikotinprodukter skønnes at indebære et merprovenu efter til- bageløb og adfærd på ca. 40 mio. kr. i 2024 og ca. 120 mio. kr. årligt fra 2025. Lovforslagets del om forhø- jelse af afgiften på røgfri tobak skøn- nes at indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2 mio. kr. i 2024 og ca. 5 mio. kr. årligt fra 2025. Lovforslagets del om afskaffelse af godtgørelsesordningen i spilde- vandsafgiftsloven vil medføre et merprovenu efter tilbageløb og ad- færd på ca. 10 mio. kr. i 2025. Lovforslagets del om særordningen for små virksomheder på momsom- rådet skønnes med betydelig usik- kerhed at medføre et årligt mindre- provenu efter tilbageløb og adfærd på 15 mio. kr. årligt i 2025 og frem- efter. Lovforslaget de om genindførelse af registreringsmulighed for er- hvervsfiskere med B-status skøn- nes at medføre et mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt fra og med 2024. Implemente- ringskonse- kvenser for Ingen Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set medfører administrative omkostninger for UDKAST 101 stat, kommuner og regioner Skatteforvaltningen på til 0,9 mio. kr. i 2022, 6,8 mio. kr. i 2023, 17,5 mio. kr. i 2024, 39,6 mio. kr. i 2025, 36,2 mio. kr. i 2026, 36,2 mio. kr. i 2027, 297,6 mio. kr. samlet i perio- den 2028-2036 og 31,4 mio. kr. fra 2037 og frem til opgaver med regi- strering, kontrol, vejledning og sy- stemunderstøttelse. Fiskeristyrelsen vurderer, at gen- indførsel af registreringsmulighe- den for erhvervsfiskere med B-sta- tus har implementeringskonsekven- ser på omtrent 1,5 mio. kr. til it-ud- vikling blandt andet i forbindelse med genetablering i individregistret og 0,1 mio. kr. årligt til løbende ad- ministration og kontrol af data. Samtlige udgifter afholdes inden for Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeris eksisterende øko- nomiske rammer. Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- vet Lovforslagets del om særordningen for små virksomheder på momsom- rådet skønnes at medføre økonomi- ske konsekvenser for de virksomhe- der, der vælger at blive momsfritaget i andre EU-medlemslande. Det for- ventes, at de danske virksomheder ikke vil ændre deres priser som følge af momsfritagelsen, idet de må for- ventes at være i konkurrence med an- dre momspligtige virksomheder. Det forventes dermed, at afgiftslempel- sen vil gå i virksomhedernes over- skud og lønninger. Lovforslagets del om ophævelse af særregel for el- og gashandel skøn- nes at medføre et likviditetstab for virksomhederne svarende til den umiddelbare provenuvirkning på 60 mio. kr. Det forventes, at æn- dringen medfører lavere overskud og lønninger i de omfattede virk- somheder. Lovforslagets del om afgiftsforhø- jelser på nikotinprodukter og røgfri tobak forventes at medføre en umiddelbar merudgift for erhvervs- livet svarende til det umiddelbare UDKAST 102 merprovenu, som dog ventes over- væltet til forbrugerne i form af hø- jere priser. Lovforslagets del om afskaffelse af godtgørelsesordningen i spilde- vandsafgiftsloven vil belaste er- hvervslivet med ca. 10 mio. kr. Administrative konsekvenser for erhvervsli- vet Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov- forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Lovforslagets del om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlan- det uden indeholdelse af kildeskat vurderes ikke at indebære ændringer i de administrative byrder for er- hvervslivet. Skatteforvaltningen modtager allerede i dag angivelser vedrørende royalty, når der er tale om royalty til begrænset skatteplig- tige, hvor der ikke indeholdes royal- tyskat ved udbetalingen eller god- skrivningen, uagtet at der ikke kan stilles krav om sådanne angivelser. Der er dermed tale om at kodificere en allerede eksisterende praksis på området. Lovforslagets del om afskaffelse af godtgørelsesordningen i spilde- vandsafgiftsloven vil lempe de ad- ministrative konsekvenser for er- hvervslivet. Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov- forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. UDKAST 103 Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Lovforslaget vurderes at have nega- tive administrative konsekvenser for borgerne i forbindelse med regi- strering hos Fiskeristyrelsen. Klimamæssige konsekvenser Afskaffelse af godtgørelsesordnin- gen i spildevandsafgiftsloven vurde- res at have begrænsede klimamæs- sige konsekvenser. Ingen Miljø- og na- turmæssige konsekvenser Afskaffelse af godtgørelsesordnin- gen i spildevandsafgiftsloven vurde- res at have begrænsede miljø- og na- turmæssige konsekvenser. Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet im- plementerer to nye direktiver, henholdsvis SMV-direktivet og ændringsdi- rektivet. I henhold til EU-direktiverne skal reglerne være implementeret fra og med den 1. januar 2025. Forslaget om justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt tilgængelige ydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis- ning, underholdning og lignende implementerer de for Danmark relevante regler i Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften. Der er tale om direktivets artikel 1, nr. 1 og 2. I henhold til direktivet skal reglerne være implementeret fra og med den 1. januar 2025. Forslaget om tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alko- holvarer præciserer implementeringen af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholiske drikkevarer. Præciseringen vedrører direktivets artikel 18, stk. 5. Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vurderes for virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdningn af fisk m.v. at udgøre statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1. Det vurde- res at være tvivlsomt, om der kan opnås en forlængelse af de statsstøtte- godkendelser, som Kommissionen tidligere har meddelt, og ophævelsen af godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vil dermed sikre overensstemmelse med EU-retten. UDKAST 104 De øvrige dele af lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem princip- per for imple- mentering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regule- ring (sæt X) Ja Nej X UDKAST Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Momslovens fodnote 1 til titlen indeholder en henvisning til de EU-retsak- ter, som er gennemført i dansk ret ved momsloven. Denne seneste lovbe- kendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, indeholder henvisninger til direktiver gennemført i dansk ret ved momsloven til og med dette tidspunkt. Den seneste ændring af noten træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023. Det foreslås at affatte fodnote 1 til lovens titel så Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virk- somheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt og Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften, indsættes i fodnoten. I henhold til direktivet skal den nationale implementering finde anvendelse den 1. januar 2025. Det foreslås, at ændringen af fodnoten træder i kraft den 1. januar 2025, som er tidspunktet for, hvornår EU-landene skal gennemføre direktivreglerne i national lovgivning. Forslaget betyder, at det formelle krav om en notehenvisning til de relevante direktiver overholdes. Til nr. 2 Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., betales der afgift ved erhver- velse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virk- somhed registreret for merværdiafgift, og erhververen er en afgiftspligtig UDKAST 106 person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende reg- ler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v., jf. pkt. 2. Momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., fastsætter således, hvornår der skal betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsens 2. pkt. indeholder en undtagelse til 1. pkt. om, at der i visse situationer ikke skal betales afgift. Det foreslås i momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at ændre »når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift« til »når sælgeren er en af- giftspligtig person og handler i denne egenskab«, og i 2. pkt. foreslås det, at der efter »monteres her i landet« indsættes »når sælgeren er omfattet af reg- ler i et andet EU-land svarende til § 71 e.«. Det foreslåede i 1. pkt. betyder, at der vil blive foretaget en sproglig præci- sering af bestemmelsen, som sikrer, at ordlyden af bestemmelsen er i over- ensstemmelse med den relevante bagvedliggende bestemmelse i momsdi- rektivet (artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i), som ændres i medfør af SMV-direk- tivets artikel 1, nr. 1. Det foreslåede i 2. pkt. betyder, at der vil skulle gælde en undtagelse til plig- ten til at betale afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU- lande i 1. pkt. Undtagelsen vil således skulle omfatte den situation, hvor en afgiftspligtig person er omfattet af reglerne i et andet EU-land svarende til § 71 e. Baggrunden for det foreslåede er, at den omhandlede afgiftspligtige persons levering af varer (og ydelser) vil være momsfritaget i medfør af en særord- ning for små virksomheder i et andet EU-land. Forslaget i § 11, stk. 1, nr. 1, vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 1, som indsætter artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i, i momssystemdi- rektivet, i dansk ret. Til nr. 3 Når varerne indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af va- rerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren i henhold til momslovens § 11, stk. 4, 2. pkt. få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 6, er betalt ved UDKAST 107 indførslen af varerne, hvis importøren over for Skatteforvaltningen doku- menterer, at der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det andet EU- land. Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. til § 46, stk. 6, ændres til § 46, stk. 5. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 6, bliver § 46, stk. 5. Til nr. 4 Efter momslovens § 13, stk. 1, er en række varer og ydelser fritaget for af- gift. Følgende varer og ydelser er bl.a. fritaget for afgift: hospitalsbehand- ling, lægevirksomhed, social forsorg og bistand, skoleundervisning og un- dervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, kulturelle aktiviteter, forfatter- og komponistaktiviteter, varer leveret fra genbrugsbutikker og in- vesteringsguld. Efter § 48, stk. 2, nr. 1, skal der ikke ske registrering og betales afgift af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-22, indeholder således en række fritagelser, og § 48, stk. 2, nr. 1, indeholder en specifik registreringsgrænse for blindes salg af varer og ydelser. Den særlige registreringsgrænse for blindes salg af varer og ydelser indebærer på linje med fritagelserne i § 13 bl.a., at der ikke skal betales afgift af salg af varer og ydelser, forudsat at salget ikke oversti- ger en specifik tærskel. Det foreslås i momslovens § 13, stk. 1, at der indsættes et nr. 23, der affattes således: »23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.« Det foreslåede vil betyde, at blindes salg af varer og ydelser vil være fritaget for afgift, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt. Det foreslåede vil sikre, at der er overensstemmelse mellem den bagvedliggende EU-retlige hjemmel og den bestemmelse, som foreslås. Det er vurderingen, at hjemlen til den særlige regel om blindes salg af varer og ydelser findes i momsdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del b, nr. 5, eller artikel 394. UDKAST 108 Til nr. 5 Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales), for ydelser leveret til afgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16, stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk. 1, en und- tagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet for ad- gang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis- ning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her. Samlet set betyder de gældende regler, at momsen af ydelserne tilnærmel- sesvis altid skal betales i forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugs- landsbeskatning ved virtuel adgang til arrangementer, hvor køber af adgan- gen ikke er etableret i det land, hvor arrangementet finder sted. Det foreslås, at der i momsloven indsættes en ny paragraf 20 a, hvor stk. 1, svarer til den gældende regel i § 21, stk. 1, og hvor der i stk. 2, foreslås, at § 20 a, stk. 1, ikke finder anvendelse på adgang til arrangementer, hvor delta- gelsen er virtuel. Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i arrangementer in- den for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil lev- ringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, skulle bestemmes efter hovedreglen i § 16, stk. 1, hvorefter leveringsstedet er det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forret- ningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Samlet set vil den foreslåede § 20 a betyde, at moms af virtuel deltagelse i sådanne arrangementer vil skulle momses i forbrugslandet. Forslaget vil kun ændre leveringsstedet i tilfælde, hvor køberen af en virtuel deltagelse ikke er etableret i det land, hvor arrangementet fysisk finder sted. Køber en dansk virksomhed for eksempel adgang til virtuel deltagelse i arrangement, der fysisk afholdes i Tyskland, vil der med forslaget skulle betales moms i Dan- mark, hvor køber befinder sig, og ikke som efter gældende regler i Tyskland, hvor arrangement finder sted. Køber den danske virksomhed virtuel adgang UDKAST 109 til et arrangement, der fysisk foregår her i landet, vil momsen både efter gældende regler og efter forslaget skulle betales her i landet. Til nr. 6 Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales), for salg af ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16, stk. 4, det sted hvor sælger har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, og ydelsen le- veres derfra. Der er dog i § 21, stk. 2, en undtagelse fra hovedreglen, idet det fastsættes, at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er det land hvor akti- viteterne rent faktisk udøves. Dette omfatter også levering af adgang til ar- rangementer. Herudover er der en yderligere undtagelse fra hovedreglen, der har betyd- ning for leveringen af disse ydelser, idet det i § 21 c, stk. 1, er fastsat, at leveringsstedet for bl.a. elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige personer er det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret eller har sin bopæl eller har sit sædvanlige opholdssted. Når der streames eller på anden måde er virtuel deltagelse i en aktivitet, skal det derfor vurderes, om der er tale om en elektronisk leveret ydelse. Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning 282/200 af 15. marts 2011) EU-regler momssystemdirektivets en ydelse, der leveret gennem internettet eller et elektronisk net, og leveringen hovedsage- lig er automatiseret og kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi. Det foreslås at nyaffatte momslovens § 21, således at § 21, stk. 1, svarer til reglen i den gældende § 21, stk. 2. Det foreslås herudover, at § 21, stk. 2, affattes således, at når ydelser i for- bindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis- ning, underholdning og lign., som omfattet af stk. 1, vedrører aktiviteter, som streames eller på anden gøres virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet UDKAST 110 det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil leverings- stedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, altid være det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige køber er etableret, har sin bopæl eller sit sæd- vanlige opholdssted. Reglen for leveringsstedet vil således altid svare til det, der gælder for elektronisk leverede ydelser, og vil dermed bedre end de gæl- dende regler sikre forbrugslandsbeskatning. Forslaget vil kun ændre leve- ringsstedet i tilfælde, hvor den leverede ydelse efter gældende regler ikke er blevet vurderet at være en elektronisk leveret ydelse, jf. definitionen af så- danne beskrevet ovenfor. Til nr. 7 Efter momslovens § 34, stk. 1, er en række leverancer af varer og ydelser fritaget for afgift. Fritagelse for afgift ved levering af varer og ydelser til et andet EU-land er reguleret i nr. 1 og 3. Efter nr. 1 er der fritagelse for afgift ved levering af varer, der af virksom- heden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transpor- teres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Efter nr. 3 er der fritagelse for afgift ved levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning for- sendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktaf- gift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Det foreslås i § 34 c, stk. 1, at den i § 34, stk. 1, nr. 1, omhandlede fritagelse ikke gælder for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e. Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 1, om levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, ikke vil skulle UDKAST 111 gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforsla- gets § 1, nr. 26. Det foreslås i § 34 c, stk. 2, at den i § 34, stk. 1, nr. 3, omhandlede fritagelse ikke gælder for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af af- giftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomhe- der, jf. § 71 e. Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 3, om levering af punktaf- giftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal beta- les punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overens- stemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, ikke vil skulle gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det foreslåede i stk. 1 og 2 indebærer, at der vil skulle indsættes en ny pa- ragraf i momsloven, som vil præcisere, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1 og 3, om leveringer til et andet EU-land ikke vil skulle gælde for henholdsvis leveringer af varer og punktafgiftsgiftspligtige varer for så vidt angår leveringer omfattet af det foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1 og 3, ikke vil skulle gælde, når leveringen af den pågældende type af vare er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det foreslåede i stk. 1 og 2 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 26, hvori det bl.a. foreslås at indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde specifikke bestemmel- ser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 2, som ændrer artikel 139 i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til nr. 8 UDKAST 112 Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret opnå fuld fradragsret for virk- somhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Efter stk. 6 kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a desu- den som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde. Det foreslås, at der i § 37, stk. 1, efter »stk. 6« indsættes »og 9«. Det foreslåede betyder, at bestemmelsen fremadrettet vil indeholde en hen- visning til både stk. 6 og 9. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvori det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 37. Til nr. 9 Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Bestemmelsen regulerer således fradragsret- ten ved opgørelsen af afgiftstilsvaret. Det foreslås, at der i momslovens § 37 som stk. 9 indsættes, at virksomheder ikke har fradragsret for leverancer, hvor leveringsstedet er i et andet EU- land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til § 71 e. Forslaget betyder, at de pågældende virksomheder ikke vil skulle have fra- dragsret for leveringer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis le- veringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Med formuleringen »regler svarende til § 71 e« vil skulle forstås regler om momsfritagelse for små virksomheder, som er indført i medfør af SMV-di- rektivet. UDKAST 113 Efter det foreslåede vil de pågældende virksomheder således ikke skulle have fradragsret efter momsloven, hvor leveringsstedet er i et andet EU- land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til en fritagelse for små virksomheder i det EU-land, hvor leveringen finder sted. Forslaget vil implementere SMV-direktivets artikel 1, nr. 4, der ændrer i momssystemdirektivets artikel 169, stk. 1, litra a, i dansk ret. Til nr. 10 Den delvise fradragsret er bl.a. reguleret i momslovens § 41. Efter momslo- vens § 41, stk. 5, er det en betingelse for fradragsret efter bestemmelsens stk. 2 og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger regi- streringsgrænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt., som er på 50.000 kr. Det foreslås i momslovens § 41, stk. 5, at ændre »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til »§ 71 e, stk. 1«. Det foreslåede betyder, at bestemmelsens henvisning til § 48, stk. 1, 1. pkt., vil skulle ændres til § 71 e, stk. 1. Henvisningen vil således fortsat skulle referere til den generelle registreringsgrænse på 50.000 kr. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås momslovens § 48 om fritagelse for regi- strering og betaling af afgift ophævet, og samtidigt foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at der indsættes et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virk- somheder, som bl.a. vil skulle indeholde nye bestemmelser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e. Derfor er det nødvendigt at ændre henvisningen til § 48, stk. 1, 1, pkt., i bestemmelsen til § 71 e, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring. Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide- reføres gældende regler for danske virksomheder. Til nr. 11 Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 11, påhviler betaling af salgsmoms den momspligtige køber, som er videreforhandler af el eller gas, og som modta- ger denne el eller gas fra en virksomhed etableret her i landet, bortset fra når leveringen sker til videreforhandleres aftagernummer eller målersted. Det er UDKAST 114 således køber, og ikke som normalt sælger, der skal indbetale salgsmomsen, og der er derfor såkaldt ”omvendt betalingspligt”. Køber kan samtidig med indbetaling af salgsmomsen fratrække denne som købsmoms i sit moms- regnskab efter normale regler. Som undtagelse fra denne regel om omvendt betalingspligt i § 46, stk. 1, nr. 11, er der i § 46, stk. 3, en undtagelse, hvorefter virksomheder med en sær- skilt registrering - en delregistrering - i henhold til lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., som er videreforhandlere af el eller gas, efter anmodning kan få tilla- delse af Skatteforvaltningen til ikke at anvende den omvende betalingspligt ved salget fra hovedvirksomheden til delregistreringen. Tilladelsen kan kun gives, hvis virksomheden er producent af el eller gas, eller, hvis delregistreringen har været i kraft i mindst 1 år. Skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse, hvis den er i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddra- gelse. Desuden kan tilladelser tilbagekaldes efter de almindelige grundsæt- ninger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser. En virksomhed, der har tilladelse efter § 46, stk. 3, til ikke at anvende om- vendt betalingspligt til dens delregistrering, vil som hovedregel have nega- tivt momstilsvar i delregistreringen, som udbetales, før hovedvirksomheden indbetaler dens positive momstilsvar, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Resultatet er, at virksomheden samlet set vil have en likvi- ditetsgevinst, og for statens vedkommende er resultatet et likviditetstab og desuden en øget risiko for momstab ved konkurser. Det foreslås, at momslovens § 46, stk. 3, ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 6, hvorefter det foreslås, at de tilladelser, der er givet i henhold til den gældende moms- lov § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024, og derfor kun kan bruges til og med den 30. juni 2024, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 6. Samlet set betyder den foreslåede ophævelse af § 46, stk. 3, og bortfald af de tidligere givne tilladelser, at der fra den 1. juli 2024 altid vil være om- vendt betalingspligt ved salg af el og gas til videreforhandlere af varerne. Til nr. 12 UDKAST 115 I henhold til momslovens § 46, stk. 10, hæfter en virksomhed, der leverer varer med leveringssted her i landet, som den har købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne fra udlandet, eller som den har købt af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, solidarisk for be- taling af afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når denne for- sætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og skatteforvalt- ningen på betinget af, at 1) Skatteforvaltningen har konstateret, at den på- gældende virksomhed tidligere har købt sådanne, hvor afgiften af det inden- landske salg ikke er blevet afregnet, 2) den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter § 46, stk. 11, om ud- visning af større agtpågivenhed ved handlerne og 3) den pågældende virk- somhed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation. Det foreslås, at henvisningen til stk. 11 i § 46, stk. 10, nr. 2, ændres til stk. 10. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 11, bliver § 46, stk. 10. Til nr. 13 I henhold til momslovens § 46, stk. stk. 11, kan Skatteforvaltningen i visse tilfælde udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger en virksomhed at udvise større agtpågivenhed ved sine handler, når virksom- hed har deltaget i en handel, som beskrevet i paragraffens stk. 10, 1. og 2. pkt., som vedrører handler, hvor virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til Skatte- forvaltningen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12. Det foreslås, at henvisningen i § 46, stk. 11, 1. pkt., til stk. 10, 1, og 2. pkt., ændres til stk. 9, 1. og 2. pkt. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 10, bliver § 46, stk. 9. Til nr. 14 UDKAST 116 I henhold til momslovens § 46, stk. 12, hæfter en registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, solidarisk for betaling af afgiften, hvis be- talingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre beta- lingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive afgift. Der er i § 46, stk. 13, fastsat, at flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i stk. 12. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalin- ger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i stk. 12, når de sker inden for samme kalenderår. Det foreslås, at henvisningen til stk. 12 i § 46, stk. 13, 1. og 2. pkt., ændres til stk. 11. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 12, bliver § 46, stk. 11. Til nr. 15 Skatteministeren kan i henhold til § 46, stk. 15, fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig efter § 46, stk. 1 eller 12. Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og 12 i § 46, stk. 15, ændres til stk. 1 og 11. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 12 bliver § 46, stk. 11. Til nr. 16 Efter momslovens § 46 d, stk. 1, påhviler betaling af moms den person, der ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Personkredsen i lovens § 46 d, stk. 1, skal i henhold til bestemmelsen forstås som diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale eller her- værende internationale organisationers tilknyttede personale, jf. § 36, stk. 3, 4. pkt., og § 45, stk. 6, 2. pkt. UDKAST 117 Disse personers momsfritagelse er betinget af, at de opretholder deres ad- gang til momsfritagelse ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtskabsaftale, jf. momslovens § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Undtaget fra disse betingelser er NATO’s tilknyttede personale. Det fremgår af momslovens § 46 d, stk. 2, at den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af person- motorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., straks skal ind- berette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til Skattefor- valtningen og indbetale afgiften. Det fremgår imidlertid ikke nærmere regler for, hvornår momsbetalingen skal ske, hvis betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt. Det foreslås, at der i § 46 d, stk. 2, som 2 pkt. indsættes, at afgiften skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Den foreslåedes bestemmelse vil medføre, at diplomatisk anmeldt perso- nale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisati- ons tilknyttede personale, som ikke opfylder betingelserne for momsfrita- gelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøjer, skal indbetale af- giften senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Forslaget inde- bærer, at forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag for momsen er den 14. dag efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Påkrav fra Skatteforvaltningen an- ses for stiftet den dag, hvor påkravet afgives. Den foreslåede lovhjemmel er nødvendig af hensyn til Skatteforvaltningens opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat m.v. ikke længere op- fylder betingelserne for momsfritagelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 17 Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der dri- ver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke virksomhed med levering af varer og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8, jf. stk. 1, nr. 1. UDKAST 118 Det foreslås i § 47, stk. 1, nr. 1, at ændre », og« til: »,«. Baggrunden for det foreslåede er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er derfor nødvendigt at ændre i be- stemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Der er tale om en konsekvensændring. Til nr. 18 Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke afgiftspligtige personer, der fore- tager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift, jf. stk. 1, nr. 2. Det foreslås i § 47, stk. 1, nr. 2, at ændre »afgift.« til: »afgift, og«. Baggrunden for det foreslåede, er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er derfor nødvendigt at ændre i be- stemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Det er tale om en konsekvensændring. Til nr. 19 Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen. Der gælder visse undtagelser hertil, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Det foreslås, at der som nr. 3 i § 47, stk. 1, indsættes »3) virksomheder om- fattet af særordningen i § 71 e.«. Det foreslåede betyder, at der vil gælde en yderligere undtagelse til kravet om registrering i § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil der således ikke skulle gælde et krav om, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til Skatte- forvaltningen, hvis virksomheden er omfattet af særordningen i den foreslå- ede § 71 e, som bl.a. vil indeholde visse fritagelser for små virksomheder, herunder fritagelse for registrering, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. UDKAST 119 Til nr. 20 Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årlig. Ved levering af nye transportmidler skal der dog altid ske registrering. Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, eller af kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstne- rens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene beta- les afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden. Det foreslås, at § 48 ophæves, men praksis videreføres uændret, idet bestem- melsen genindføres som § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det betyder, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, viderefø- res gældende regler for danske virksomheder. Til nr. 21 Efter momslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., kan den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, vælge at lade sig registrere. Efter momslovens § 50, 1. pkt., skal ikkeafgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhver- velser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 4. Efter momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er registre- ringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skattefor- valtningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra uden- landske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11. Efter momslovens § 50 c skal afgiftspligtige personer, der ikke er registre- ringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50 og 50 b, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos UDKAST 120 Skatteforvaltningen, når de i andre EU-lande leverer ydelser, hvor modta- geren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1. Det foreslås i § 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt., og §§ 50 b og 50 c at ændre »§ 48« til »§ 71 e, stk. 1 og 2«. Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48 i de nævnte bestemmelser vil blive ændret til § 71 e, stk. 1 og 2. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 26, foreslås at indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og be- taling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e, stk. 1 og 2. Der er tale om en konsekvensændring. Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide- reføres gældende regler for danske virksomheder. Til nr. 22 Efter momslovens § 50, 1. pkt., skal ikkeafgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhver- velser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 4. Det foreslås, at henvisningen til § 46, stk. 4, i § 50, 1. pkt., ændres til § 46, stk. 3. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor § 46, stk. 3, foreslås ophævet. Til nr. 23 I henhold til momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige eller har ladet sig registrere efter andre bestemmelser i UDKAST 121 momsloven, registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalings- pligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11. Registreringspligten er nødvendig, fordi det i disse tilfælde er køber, der skal indbetale salgsmomsen i stedet for som ellers normalt sælger. Ved lov nr. 755 af 13. juni 2023 blev der i momslovens § 46, stk. 1, indsat et nyt nr. 12, hvorefter der fra 1. januar 2024 er omvendt betalingspligt - dvs. køber skal indbetale salgsmomsen i stedet for sælger - når aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der køber teleydelser som nævnt i § 21 c, stk. 4, fra en virksomhed her i landet, når det primære formål med købet af disse ydelser er videresalg, og aftagerens eget forbrug af ydelserne er ubetydeligt. Det foreslås derfor at § 50 b ændres, så »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« ændres til »§ 46, stk. 1, nr. 6-12«. Forslaget vil medføre en konsekvensrettelse, så § 50 b også henviser til § 46, stk. 1, nr. 12, hvilket ved en fejl ikke blev foretaget ved lov nr. 755 af 13. juni 2023. Forslaget vurderes ikke at have praktisk betydning, da de omfattede virk- somheder må antages allerede at være momsregistreret for salg af teleydel- ser. Til nr. 24 Den gældende momslovs § 66 g, stk. 1, fastsætter regler for den afgiftsan- givelse, som virksomheder omfattet af EU-ordningen og ikke-EU-ordnin- gen skal indsende. Det fastsættes blandt andet, at afgiftsperioden er kalen- derkvartalet, og på baggrund af regnskaber skal virksomhederne indsende afgiftsangivelser for hver afgiftsperiode inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af afgiftsperioden, som angivelsen vedrører, uanset om der i perioden er leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningsydelser eller ej. Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 udgik »omfattet af den omfattede særordning« i momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt. Ændringen var alene en sproglig rettelse, der ikke havde materiel betydning. Ved ikrafttræ- delse af denne ændringsbestemmelse var den gældende formulering i momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt.: »1. pkt. gælder, uanset om der er leveret UDKAST 122 elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester om- fattet af den anvendte særordning eller ej«. Ændringsbestemmelsen inde- holdt derfor en sproglig fejl. Det foreslås, at der foretages en rettelse i § 66 g, stk. 1, 3. pkt., således at »omfattet af den anvendte særordning« udgår. Den foreslåede ændring er alene en sproglig rettelse, der ikke har materiel betydning. Til nr. 25 Efter momslovens § 69, stk. 1, 1. pkt., kan virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte va- rer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheder her i landet eller fra et andet EU-land af en afgiftspligtig person, der er fritaget for regi- strering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode, jf. § 69, stk. 1, 2. pkt., og nr. 5. Det foreslås, at § 69, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5) en afgiftspligtig per- son, der er omfattet af fritagelse for små virksomheder i § 71 e eller er om- fattet af tilsvarende regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU- land, når leveringen omfatter et investeringsgode.« Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48, stk. 1 og 2, i § 69 vil blive ændret til § 71 e, og at der foretages enkelte redaktionelle ændringer i be- stemmelsen. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 26, foreslås at indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og be- taling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e og foretage en- kelte redaktionelle ændringer i bestemmelsen. Der er tale om konsekvens- ændringer. Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide- reføres gældende regler for danske virksomheder. UDKAST 123 Til nr. 26 Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder en særordning for små virksomheder. I momsloven gælder således en generel momsfritagelsestær- skel på 50.000 kr. (også betegnet momsregistreringsgrænsen), jf. § 48. Tærsklen indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000 kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virk- somheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig. I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af va- rer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgen- stande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til for- enklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registre- ring og betaling af afgift. Den nuværende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede moms- forpligtelser gælder alene for virksomheder, som etableret i Danmark. Denne nationale begrænsning gør sig i øvrigt gældende i alle andre EU- lande, som har indført en særordning for små virksomheder, da momsdirek- tivet hidtil alene har tilladt indførelsen af en national særordning for små virksomheder. SMV-direktivet, som skal gælde fra den 1. januar 2025, blev vedtaget i EU den 18. februar 2020. Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efter- levelsesomkostninger og forenkle momsforpligtelser for små virksomheder samt mindske de konkurrenceforvridende elementer af den nuværende sær- ordning for små virksomheder i momsdirektivet. Det foreslås at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirekti- vets artikel 2 i dansk ret gennem ændringer i momsloven. Mere konkret foreslås det, at der indsættes et kapitel 17 a i momsloven, som vil indeholde særordningen for små virksomheder. Kapitlet vil bestå af en række paragraffer, §§ 71 b-71 k. UDKAST 124 Til § 71 b Det foreslås, at der i momslovens § 71 b indsættes definitioner til kapitel 17 a for at skabe klarhed over de begreber, der er væsentlige for forståelsen og anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel. Det foreslås i § 71 b, at der ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel vil skulle anvendes de i nr. 1 og 2 foreslåede definitioner af begreberne. Det foreslåede vil medføre, at definitionerne af de begreber, som er nævnt i de foreslåede nr. 1 og 2, vil skulle gælde ved anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel. I nr. 1 foreslås det, at der ved årlig omsætning her i landet forstås den sam- lede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i landet i løbet af et kalenderår ved anvendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a. Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning her i landet« i relation til anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den måde, at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leve- ringer af og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i landet i løbet af et kalenderår. Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a. Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslå- ede regler om, hvilke beløb begrebet »den årlige omsætning«, der indgår i den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse regler vil indeholde en nærmere definition af de beløb, som vil skulle indgå i opgørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelser for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e. Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 1, som indeholder regler om afgrænsningen af det danske afgiftsområde og leveringsstedsreglerne i momslovens kapitel 4. I nr. 2 foreslås det, at der ved årlig omsætning i EU forstås den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af et kalenderår ved an- vendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a. UDKAST 125 Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning i EU« i relation til anven- delsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den måde, at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af et kalenderår. Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i det foreslåede kapital 17 a. Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslå- ede regler om hvilke beløb, som begrebet »den årlige omsætning«, der ind- går i den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse regler vil indeholde nærmere regler om de beløb, som vil skulle indgå i op- gørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og be- nyttes som grundlag for anvendelse af fritagelser for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e. Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 2, som indeholder regler om afgrænsningen af EU’s afgiftsområde. Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt- ter artikel 280 a i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til § 71 c I § 71 c foreslås det, at de omhandlede fritagelser i dette kapitel finder an- vendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. § 71 e. Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle finde anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e. Ved begrebet små virksomheder vil således skulle forstås virksomheder, som er omfattet af de omhandlede fritagelser i den foreslåede § 71 e. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om anvendel- sesområdet for fritagelserne i det foreslåede kapitel 17 a og begrebsanven- delsen i det nævnte kapitel. UDKAST 126 Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt- ter artikel 282 i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til § 71 d Efter § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler sva- rende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, fritaget for afgift. Det er en betingelse for denne fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17. Efter § 34, stk. 1, nr. 2, er levering af nye transportmidler, der af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen i et andet EU-land, fritaget for afgift. I § 71 d foreslås, at levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, er udelukket fra dette kapitel 17 a. Det foreslåede betyder, at levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34 stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, vil skulle være udelukket fra det foreslåede kapitel 17 a. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat undtagelser til anven- delsesområdet for det foreslåede kapitel 17 a. Forslaget implementerer momssystemdirektivets artikel 283, stk. 1, litra b, i dansk ret. Det bemærkes, at den nævnte artikel på nuværende tidspunkt er implementeret i momslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide- reføres gældende regler for danske virksomheder. Til § 71 e UDKAST 127 Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virk- somhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen. Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årlig. Ved levering af nye transportmidler skal der dog altid ske registrering. Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, eller kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales af- gift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden. Det bemærkes, at § 48 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. I § 71 e, stk. 1, foreslås det, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse af- giftspligtige leverancer, ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8. Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydel- ser vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der vil kunne henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr. Den foreslåede regel er generel i den forstand, at den ikke vil være afgrænset til en bestemt erhvervssektor. Enhver erhvervssektor vil således som ud- gangspunkt kunne blive omfattet af den foreslåede fritagelse, jf. dog det fo- reslåede stk. 2. Det vil dog være en betingelse for at benytte den foreslåede regel, at den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til en afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr., jf. desuden de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8. Der henvises til den foreslåede definition af »årlig omsætning her i landet«, jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det nærmere indhold af dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede regler om, hvilke beløb den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. UDKAST 128 Der henvises desuden til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde en undtagelse og visse supplerende krav. Det bemærkes, at de almindelige regler om registrering og betaling af afgift vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tærskel på 50.000 kr. overskrides. Der henvises i øvrigt til de foreslåede regler om konsekvenserne af, at en tærskel overskrides, jf. den foreslåede § 71 k. Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser vil være fritaget fra registrering og betaling af afgift, når den år- lige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leve- rancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr. Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, der fravi- ger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde en undtagelse og visse supplerende krav. Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om valgfri registrering, jf. momslovens § 49. Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt- ter artikel 284, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, litra b, art. 284 d, stk. 2, og art. 292 a, 292 b, 292 c og 292 d i momssystemdirektivet, i dansk ret. Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, stk. 1, videreføres gældende regler for danske virksomheder. I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftsplig- tige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8. Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings før- stegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftsplig- tige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog de foreslåede stk. 3, 4 og 8. UDKAST 129 Den foreslåede regel er sektorspecifik i den forstand, at den vil være afgræn- set til en bestemt erhvervssektor, som kan fastsættes på et objektivt grund- lag. Den relevante erhvervssektor vil i henhold til den foreslåede ordlyd være visse typer af kunstnerisk virksomhed, som vil være afgrænset til afgifts- pligtiges personers førstegangssalg af egne kunstgenstande. Derudover vil eventuelle arvinger ligeledes skulle være omfattet af det foreslåede. Det vil være en betingelse, at der er tale om førstegangssalg af den afgifts- pligtiges egne kunstgenstande i relation til den foreslåede regel. Ved vurde- ringen af, om der foreligger et førstegangssalg, vil det som udgangspunkt være afgørende, om den afgiftspligtige ved kunstnerisk virksomhed selv har kreeret den pågældende kunstgenstand, og kunstneren fra starten har ejet den pågældende kunstgenstand. Selve indholdet af begrebet »kunstgenstande« vil i øvrigt skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i momslovens § 69, stk. 4, som det er tilfældet med § 48, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Den toldmæssige tarifering af varerne vil således bestemme, om der er tale om en kunstgenstand. Det vil desuden være en betingelse, at den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr. Der henvises i tilknytning hertil til den foreslåede definition af »årlig om- sætning her i landet«, jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det nærmere indhold af dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede regler om hvilke beløb, som den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Der henvises desuden til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som foreslås nævnt i bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde visse supplerende krav. I tilknytning til ovenstående bemærkes, at de almindelige regler om regi- strering og betaling af afgift vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tær- skel på 300.000 kr. overskrides, for så vidt angår den del af omsætningen, som overstiger tærsklen. Der henvises i tilknytning hertil til de foreslåede regler om konsekvenserne af, at en tærskel overskrides, jf. den foreslåede § 71 k. Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons eller dennes ar- vingers førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at UDKAST 130 betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr. Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, som fravi- ger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som vil indeholde visse supplerende krav. Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om valgfri registrering, jf. momslovens § 49. Med ændringen videreføres gældende regler for danske afgiftspligtige per- soner. Forslaget i stk. 2 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 2, litra b, i momssystemdirek- tivet, i dansk ret. I stk. 3 foreslås det, at en afgiftspligtig person kun kan anvende én sektor- specifik fritagelse ad gangen, jf. 2. Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen. Reglen vil finde anvendelse, hvis der gælder flere sektorspecifikke fritagel- ser i medfør af særordningen for små virksomheder. Efter det foreslåede i stk. 2 vil der kun gælde én sektorspecifik fritagelse. Fritagelsen i det fore- slåede stk. 1 er derimod generel og vil derfor ikke blive omfattet af det fo- reslåede forbud i stk. 3. Virkningen af det foreslåede vil være, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. det foreslåede stk. 2. Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt- ter artikel 284, stk. 1, 3. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret. I stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis betingelserne i nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, vil kunne blive omfattet af en af de foreslåede fritagelser for små virksomheder, som vil finde anvendelse her i landet, jf. det foreslåede stk. UDKAST 131 1-3, hvis betingelserne i de foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog den foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. Den nuværende særordning for små virksomheder, herunder adgang til fri- tagelser, gælder alene for virksomheder, der er etableret i Danmark. Dette gør sig gældende i alle andre EU-lande, som måtte have indført en særord- ning for små virksomheder. Det har således hidtil været et krav i momssy- stemdirektivet, at der var tale om nationale ordninger. Dette krav ophæves bl.a. i medfør af SMV-direktivet. I tilknytning til ovenstående bemærkes, at etableringsbegrebet i SMV-direk- tivet vurderes at være snævrere end i momssystemdirektivet generelt. Små virksomheder, der har hjemsted i et andet EU-land, men et fast forretnings- sted i fx Danmark, vil således fremover skulle være omfattet af reglerne om virksomheder etableret i andre EU-lande. Ligeledes vil små virksomheder, der har hjemsted i et tredjeland, men et fast forretningssted i Danmark frem- over ikke kunne anvende SMV-reglerne. Der henvises til de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., som foreslås nævnt i bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde supple- rende krav, som en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, vil skulle opfylde. For at få adgang til særordningen for små virksomheder i Danmark i det foreslåede kapitel 17 a og fritagelse i medfør af de foreslå- ede § 71 e, stk. 1 eller 2, vil det bl.a. være et krav, at den afgiftspligtige person ikke har overskredet visse tærskler for omsætning, herunder 100.000 euro i EU og de respektive tærskler i de enkelte fritagelser. Virkningen af det foreslåede er, at de foreslåede fritagelser i særordningen for små virksomheder vil blive udvidet til at omfatte afgiftspligtige perso- ner, der er etableret i andre EU-lande, hvis de kumulative betingelser i de foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt. Det bemærkes, at den pågældende afgiftspligtige person desuden vil skulle opfylde visse supplerende betingel- ser i de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. For virksomheder med hjemsted i et tredjeland, men fast forretningssted i EU, vil det foreslå- ede dog indskrænke muligheden for at anvende fritagelserne i særordningen. Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 8 om tidspunktet for, hvornår en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betin- gelserne i det foreslåede stk. 4, vil være omfattet af de foreslåede fritagelser i særordningen for små virksomheder, jf. de foreslåede stk. 1 og 2. UDKAST 132 I stk. 4, nr. 1, foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige per- son har givet forhåndsmeddelelse til etableringslandet om anvendelse af fri- tagelser for små virksomheder i Danmark, herunder om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet. Det foreslåede betyder, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse, hvis den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til sit etable- ringsland om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i Danmark. Denne forhåndsmeddelelse vil skulle gives forud for anvendelsen af frita- gelse for små virksomheder i Danmark. Det foreslåede betyder desuden, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse, hvis den afgiftspligtige person har givet meddelelse om enhver ændring af de oplysninger, som den afgiftspligtige tidligere har givet. Denne meddelelse vil skulle gives ved hjælp af en ajourføring af forhåndsmedde- lelsen til de relevante myndigheder i etableringslandet. Forpligtelsen til at meddele om ændringer vil være en løbende forpligtelse for den afgiftsplig- tige. Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative be- tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord- ninger for små virksomheder i andre EU-land end den afgiftspligtiges etab- leringsland. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be- tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt. I stk. 4, nr. 2, foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige per- son kan identificeres ved hjælp af et individuelt registreringsnummer, som er tildelt af de relevante myndigheder i etableringslandet og indeholder suf- fikset ”EX”. Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle være tildelt et individuelt registreringsnummer af de relevante myndigheder i etablerings- landet. Det skal således være muligt at identificere den pågældende afgifts- pligtige person ud fra dette individuelle nummer, som vil skulle indeholde suffikset ”EX”. De relevante myndigheder i etableringslandet vil på baggrund af en for- håndsmeddelelse fra en afgiftspligtige person om anvendelse af fritagelser for små virksomheder i et givent EU-land skulle tildele den pågældende et UDKAST 133 unikt registreringsnummer (med tilføjelsen ”EX”). Dette registreringsnum- mer vil herefter blive anvendt i andre EU-lande end etableringslandet, hvor den afgiftspligtige person måtte gøre brug af fritagelser for små virksomhe- der, f.eks. i Danmark. Registreringsnummeret vil blive tildelt til de små virksomheder, som lever op til de fælles EU-krav for at anvende fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande end etableringslandet, som vil blive implementeret på tværs af EU. Det vil bl.a. være et krav, at den årlige omsætning for den pågæl- dende virksomhed ikke har en omsætning i EU, der overstiger 100.000 euro, og at den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke overstiger de relevante tærskler for fritagelser, som måtte gælde der. Der henvises til de to fritagelsestærskler på henholdsvis 50.000 kr. og 300.000 kr., som foreslås at skulle finde anvendelse i Danmark i overensstemmelse med de gældende regler, jf. det foreslåede i stk. 1 og 2. Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative be- tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord- ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab- leringsland. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be- tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Det foreslåede stk. 4 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, 1, afsnit, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3 samt artikel 284 d, stk. 1, i momssystemdirektivet, i dansk ret. Det foreslås i stk. 5, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, når betingelserne i stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3. Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i lan- det og agter at gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et andet EU- land, vil skulle opfylde betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, førend den afgiftspligtige person vil kunne omfattes heraf, jf. dog den foreslåede § 71 k, stk. 3. Den nuværende særordning for små virksomheder i momssystemdirektivet har hidtil været begrænset til nationale ordninger, men SMV-direktivets ar- tikel 1 ophæver bl.a. dette krav i momssystemdirektivet. For at gøre brug af UDKAST 134 et andet EU-lands fritagelser for små virksomheder vil en afgiftspligtig per- son dog skulle opfylde visse betingelser i etableringslandet forud for anven- delsen af de omhandlede særordninger for små virksomheder i andre EU- lande. I tilknytning til ovenstående bemærkes, at etableringsbegrebet i SMV-direk- tivet vurderes at være snævrere end i momssystemdirektivet generelt. Små virksomheder, der har hjemsted i et andet EU-land, men et fast forretnings- sted i fx Danmark, vil således fremover skulle være omfattet af reglerne om virksomheder etableret i andre EU-lande. Ligeledes vil små virksomheder, der har hjemsted i et tredjeland, men et fast forretningssted i Danmark frem- over ikke kunne anvende SMV-reglerne. Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, vil kunne omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, når betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Det bemærkes i øvrigt, at en afgiftspligtig person desuden vil skulle opfylde betingelsen i den foreslåede § 71 k, stk. 3, som vil indeholde en generel bestemmelse om, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ikke vil kunne udnytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande, hvis den samlede årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro blev over- skredet i det foregående kalenderår. Herudover vil der gælde en række øvrige regler i relation til selve anvendel- sen af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande. Der henvises bl.a. til de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h, som bl.a. vil indeholde regler om indholdet af en forhåndsmeddelelse og ajourføring heraf, kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplysninger til Skatte- forvaltningen. Der vil i tillæg til ovenstående gælde en række særskilte krav i hvert enkelt EU-land, som vil skulle opfyldes for at blive omfattet af den specifikke fri- tagelse for små virksomheder i det pågældende EU-land, herunder betingel- ser om, at den årlige omsætning i EU ikke må overstige 100.000 euro, og at den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke over- stiger den relevante tærskel for fritagelse, som måtte gælde i det pågældende EU-land. Der henvises i den forbindelse til de foreslåede stk. 1-4, som vil gælde for de afgiftspligtige personer, der måtte ønske at gøre brug af frita- gelser for små virksomheder i Danmark, men er etableret i andet EU-land. UDKAST 135 Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fri- tagelser for små virksomheder i et andet EU-land, herunder hvilke EU-lande den afgiftspligtige den afgiftspligtige agter at gøre brug af fritagelsen i. Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person etableret her i landet vil skulle give forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fri- tagelse for små virksomheder i et andet EU-land. Det vil desuden være et krav, at der oplyses i forhåndsmeddelelsen om, hvilke EU-lande den afgifts- pligtige agter at gøre brug af fritagelsen i, f.eks. i Tyskland og i Sverige. Det foreslåede vil udgøre en meddelelsespligt, som bl.a. vil skulle opfyldes forud for, at den pågældende afgiftspligtige person, der er etableret her i landet, vil kunne omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU- land. Der henvises desuden til de foreslåede § 71 f, stk. 1, og §§ 71 g og 71 h, som bl.a. foreslås at indeholde regler om det nærmere indhold af den omhandlede forhåndsmeddelelse, kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplys- ninger til Skatteforvaltningen. Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative be- tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord- ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab- leringsland. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be- tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt. Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at den afgiftspligtige person er identificeret gen- nem tildeling af et individuelt registreringsnummer af Skatteforvaltningen, som indeholder suffikset ”EX”. Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle identificeres gennem tildeling af et individuelt registreringsnummer, som indeholder suf- fikset ”EX”. Det individuelle registreringsnummer vil blive tildelt af Skat- teforvaltningen på baggrund af oplysningerne i ovennævnte forhåndsmed- delelse. Der henvises til det foreslåede stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens be- handling af ovennævnte forhåndsmeddelelse og en ajourføring af en for- håndsmeddelelse (og betydningen af datoen for tildeling af det individuelle UDKAST 136 registreringsnummer eller bekræftelse af nummeret i forbindelse med en ajourføring). Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative be- tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord- ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab- leringsland. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be- tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt. Såvel forhåndsmeddelelse som tildeling af registreringsnummer af Skatte- forvaltningen i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, vil skulle finde sted forud for brugen af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land. Den pågæl- dende afgiftspligtige person vil således skulle afvente Skatteforvaltningens behandling af ansøgningen om adgang til særordninger for små virksomhe- der i andre EU-lande (forhåndsmeddelelsen og ajourføring heraf), og at Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om tildeling af registreringsnum- meret. Der henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendel- sestidspunktet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens behandling af bl.a. en forhåndsmeddelelse. Det bemærkes i øvrigt, at den afgiftspligtige person vil skulle opfylde en række supplerende krav i relation til selve anvendelsen af fritagelser i andre EU-lande, jf. bl.a. de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h. Hertil kommer særskilte krav i hver enkelt EU-land for at blive omfattet af den specifikke fritagelse for små virksomheder i netop dette EU-land sva- rende til det foreslåede i stk. 1-4. De foreslåede i stk. 4 og 5 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 3, i momssystemdirektivet, i dansk ret. Det foreslås i stk. 6, at en afgiftspligtig person skal oplyse Skatteforvaltnin- gen om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Det foreslåede betyder, at der indføres en oplysningspligt for den afgifts- pligtige person, som anvender fritagelser i et andet EU-land, vedrørende en- hver ændring af de oplysninger, som vil skulle gives i henhold til det fore- slåede i stk. 5, nr. 1. UDKAST 137 Det vil bl.a. være et krav at oplyse om, at den afgiftspligtige person agter at gøre brug af fritagelser i et eller flere yderligere EU-lande eller har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen i et eller flere EU-lande. Der henvises til det foreslåede i § 71 f, stk. 2, som foreslås at indeholde en regel om, hvilke oplysninger, som vil skulle gives i forbindelse med en ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Efter det foreslåede vil den afgiftspligtiges oplysning om disse ændringer skulle ske ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Det bemærkes, at oplysningspligten vil finde anvendelse forud for brugen af fritagelser for små virksomheder i henhold til de ændrede oplysninger. Der henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendelsestids- punktet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens be- handling af bl.a. en ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 g og 71 h, som bl.a. foreslås at indeholde regler om kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplysnin- ger til Skatteforvaltningen. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en forpligtelse til at meddele Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tid- ligere er givet i henhold til det foreslåede stk. 5, nr. 1. Det foreslåede i stk. 6 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret. Det foreslås i stk. 7, at en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i en eller flere EU-lande, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil få virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgifts- pligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalenderkvartal. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om den tidsmæssige virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør. Efter det foreslåede vil en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig per- son har besluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i et eller flere EU- lande, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, få virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet UDKAST 138 af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden må- ned i det næste kalenderkvartal. Den afgiftspligtige person vil skulle afgive oplysninger om ophør til Skat- teforvaltningen i medfør af det foreslåede stk. 6. Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om den tids- mæssige virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør. Det foreslåede i stk. 7 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret. Det foreslås i stk. 8, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU- land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelserne i stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registre- ringsnummer til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af en for- håndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring. Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en bestemmelse om, hvor- når en afgiftspligtig person, der er etableret i andet EU-land, vil kunne anses for at være omfattet af fritagelserne i de foreslåede stk. 1 og 2. Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 4, være omfattet af de foreslåede stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person, eller ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets be- kræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af den- nes ajourføring. Anvendelsestidspunktet og ikrafttræden af de foreslåede stk. 1 og 2 vil så- ledes blive i henhold til etableringslandets meddelelse af registreringsnum- meret eller bekræftelse af en ajourføring over for den afgiftspligtige. Etableringslandet vil som udgangspunkt skulle meddele dette senest 35 dage efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller en ajourføring af en for- håndsmeddelelse. Der henvises til SMV-direktivets artikel 284, stk. 5. Virkningen af det foreslåede er, at der vil skulle indføres en bestemmelse om tidspunktet for, hvornår en afgiftspligtig vil kunne anses for at være om- fattet af fritagelserne i de foreslåede stk. 1 og 2. UDKAST 139 Det foreslåede i stk. 8 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret. Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at Skatteforvaltningen senest 35 arbejdsdage efter modtagelsen af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5 eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 skal meddele det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller be- kræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder. Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en bestemmelse om Skat- teforvaltningens sagsbehandlingstid i relation til modtagelse af en forhånds- meddelelse i henhold til det foreslåede stk. 5 eller en ajourføring af en for- håndsmeddelelse i henhold til det foreslåede stk. 6. Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen senest 35 arbejdsdage efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller ajourføring heraf skulle meddele det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller be- kræfte ajourføringen af nummeret. Der henvises i øvrigt til den foreslåede undtagelse i 2. pkt. om behov for yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsundgå- else. Det bemærkes, at datoen for Skatteforvaltningens meddelelse af det indivi- duelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræftelse af ajourføringen af nummeret har betydning for, hvornår den afgiftspligtige person vil kunne opnå fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret. Den relevante fritagelse for små virk- somheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil således finde anvendelse fra den nævnte dato. Der henvises til SMV-direktivets ar- tikel 284, stk. 5. Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om Skatte- forvaltningens sagsbehandlingstid i relation til behandlingen af en forhånds- meddelelse eller en ajourføring heraf. Efter det foreslåede vil Skatteforvalt- ningen senest 35 arbejdsdage efter modtagelsen heraf skulle meddele det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller be- kræfte ajourføringen af nummeret. Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at Skatteforvaltningen kan forlænge fristen i det foreslåede 1. pkt., hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at UDKAST 140 foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller moms- unddragelse. Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge sagsbe- handlingsfristen på 35 arbejdsdage i det foreslåede 1. pkt., hvis Skattefor- valtningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse. Vurderingen af, om der er behov for at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse vil blive foretaget af Skatteforvaltningen ud fra de foreliggende oplysninger. Det foreslåede ud- gør en undtagelse til det foreslåede i 1. pkt. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en undtagelse til den foreslåede sagsbehandlingstid på 35 arbejdsdage i det foreslåede i 1. pkt., som indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge den nævnte frist i visse særlige tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødven- digt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse. Det foreslåede i stk. 9 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til § 71 f Det foreslås i § 71 f, stk. 1, 1. pkt., at den i det foreslåede § 71 e, stk. 5, omhandlede forhåndsmeddelelse skal indeholde oplysningerne i de foreslå- ede stk. 1, nr. 1-4. Virkningen af det foreslåede er, at det vil blive fastlagt, hvilke oplysninger den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, vil skulle indeholde. I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den afgiftspligtige persons navn, virksomhedsaktivitet, juridisk form og adresse. Ved den afgiftspligtiges navn vil også skulle forstås sædvanlige identifikationsoplysninger, der kan identificere den pågældende afgiftspligtige person i forbindelse med den omhandlede meddelelse, herunder telefonnummer og mailadresse. UDKAST 141 Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde- lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder. Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde- lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalen- derår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår. Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelesen vil skulle indeholde oplys- ningen om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i etableringslandet, og den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår. Det bemærkes, at EU-landene vil skulle indføre en karensperiode på 1 eller 2 kalenderår for en afgiftspligtig person, som overskred en tærskel for frita- gelse fastsat i medfør af direktivets artikel 284, stk. 1, i det foregående ka- lenderår. Dette har direkte betydning for, hvilke oplysninger, der vil skulle gives i medfør af bestemmelsen, da afgørelsen af, om der vil skulle angives oplys- ninger om henholdsvis 1 eller 2 foregående kalenderår, afhænger af, om det pågældende EU-land i medfør af SMV-direktivets artikel 288 a har valgt at indføre en karensperiode på 1 eller 2 kalenderår. For karensperioden i Dan- mark henvises til det foreslåede § 71 k, stk. 1. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og meddelelses- formen. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil inde- bære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse kontrolbeføjelser og UDKAST 142 handlepligter i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g. Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde- lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det indeværende ka- lenderår forud for meddelelsen. Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelelsen vil skulle indeholde oplys- ninger om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, og i hvert af de andre EU- lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og meddelelses- formen. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil inde- bære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse handlepligter og kon- trolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g. Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde- lelse. I medfør af det foreslåede i stk. 1 vil de nævnte oplysninger i de foreslåede nr. 1-4 skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede § 71 e, stk. stk. 5, nr. 1. I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at hvis den afgiftspligtige person etableret her i landet i overensstemmelse med det foreslåede § 71 e, stk. 6, meddeler Skat- teforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i for- håndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til at afgive de i det fore- slåede stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger allerede er in- deholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g. Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en specifik bestemmelse om den oplysningspligt, som vil gælde for det særlige tilfælde, hvor en af- UDKAST 143 giftspligtig person i henhold til det foreslåede § 71 e, stk. 6, meddeler Skat- teforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i for- håndsmeddelelsen. Efter det foreslåede er en afgiftspligtig person ikke forpligtet til at afgive de i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger til Skatteforvaltningen på ny, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til den foreslåede § 71 g. Det vil således være en betingelse, at disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til den foreslåede § 71 g om kvartalsvis meddelelse. Hvis betingelsen ikke er opfyldt, vil den afgiftspligtige være forpligtet til at afgive de eventuelle oplysninger, som ikke er givet til Skatteforvaltningen i forbindelse med den nævnte kvartalsvise meddelelse. Der henvises til den foreslåede § 71 g, som vil indeholde en kvartalsvis meddelelsespligt for den omhandlede gruppe af afgiftspligtige personer. Virkningen af det foreslåede vil være, at der vil blive indført en specifik regel, som fastsætter hvilke oplysninger en afgiftspligtig person etableret her i landet vil skulle afgive til Skatteforvaltningen i forbindelse med en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i overensstemmelse med det foreslå- ede § 71 e, stk. 6. Der henvises til undtagelsen i det foreslåede 2. pkt. Der henvises desuden til det foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse generelle handlepligter og kontrolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g. I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at meddelelsen i det foreslåede 1. pkt. skal in- deholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2. Der vil være tale om en undtagelse til det foreslåede i 1. pkt. Formålet med det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige person i forbin- delse med den omhandlede meddelelse. Virkningen af det foreslåede er, at den i det foreslåede 1. pkt. omhandlede meddelelse ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse vil skulle inde- holde det individuelle registreringsnummer omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2. UDKAST 144 Det foreslåede i § 71 f vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 a i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til § 71 g Det foreslås i § 71 g, stk. 1, 1. pkt., at en afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til det foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af frita- gelser for små virksomheder i et EU-land, hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret, for hvert kalenderkvartal skal afgive de omhandlede op- lysninger i stk. 1, nr. 1-3, til Skatteforvaltningen. Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige person vil skulle iagttage en kvartalsvis meddelelsespligt her i landet. Denne pligt vil inde- bære, at de omhandlede oplysninger i det foreslåede stk. 1, nr. 1-3, for hvert kalenderkvartal vil skulle afgives til Skatteforvaltningen. Formålet med det foreslåede er, at Skatteforvaltningen sættes i stand til at kunne kontrollere, om betingelserne for fritagelser for små virksomheder er overholdt, herunder relevante tærskler for fritagelser og omsætningskrav. Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, og § 71 k, stk. 3. Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil inde- holde nærmere regler om indholdet af de omhandlede oplysninger i det fo- reslåede stk. 1, herunder omregning af valuta og digital afgivelse af oplys- ninger til Skatteforvaltningen. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse generelle handlepligter og kon- trolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. I medfør af § 71 i vil der bl.a. skulle ske en tilpasning af de oplysninger, der tidligere er modtaget ved en forhåndsmed- delelse eller ajourføring heraf, som følge af en meddelelse i medfør af den foreslåede § 71 g om kvartalsvis meddelelse og meddelelse ved overskri- delse af den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en kvartalsvis med- delelsespligt for en afgiftspligtig person etableret her i landet, der gør brug af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, til at afgive visse oplysninger til Skatteforvaltningen. UDKAST 145 Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en afgiftspligtig person skal oplyse det indivi- duelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2, til Skatteforvaltningen. Formålet med det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige per- son i forbindelse med den omhandlede meddelelse til Skatteforvaltningen. Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det fore- slåede stk. 1, 1. pkt. Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en afgiftspligtig person skal oplyse den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalen- derkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller oplyse, hvis der ikke er foretaget leveringer, til Skatteforvaltningen. Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser, hvor den afgiftspligtige er etableret. Hvis der er ikke foretaget no- gen leveringer, vil dette også skulle oplyses. Der vil således også gælde en handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget nogen leveringer. Meddelelsen vil skulle gives til Skatteforvaltningen. Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital afgivelse af op- lysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysnin- ger. Virkningen af det foreslåede er, at de omhandlede oplysninger vil skulle indgå i den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en afgiftspligtig person skal oplyse den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalen- derkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftsplig- tige person er etableret, eller oplyse, hvis der ikke er foretaget leveringer, til Skatteforvaltningen. Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret. Hvis der er ikke foretaget nogen leveringer, vil dette også skulle oplyses. Der vil således også gælde en handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget nogen leveringer. Meddelelsen vil skulle gives til Skatteforvaltningen. UDKAST 146 Oplysninger vil skulle indgives til Skatteforvaltningen, som bl.a. vil gøre de relevante oplysninger tilgængelige for de relevante myndigheder i andre EU-lande. Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital afgivelse af op- lysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysnin- ger. Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det fore- slåede stk. 1, 1.pkt. Det foreslås i stk. 2, at den afgiftspligtige person skal meddele de i det fore- slåede stk. 1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvar- talets udgang. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en frist for afgivelse af de i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger. I medfør af det foreslåede vil den pågældende afgiftspligtige person skulle afgive de nævnte oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en frist for afgivelse af den kvartalsvise meddelelse i medfør af det foreslåede stk. 1. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at når den årlige omsætningstærskel i EU om- handlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele Skatteforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter overskri- delsen. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en specifik meddelelsespligt, som vil gælde i det tilfælde, at den årlige omsætningstærskel i EU omhand- let i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet. Opstår denne situation, vil den pågældende afgiftspligtige person skulle meddele Skatteforvaltningen herom. Det vil påhvile den afgiftspligtige per- son at meddele Skatteforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter overskridelsen. Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digitalafgivelse af op- lysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysnin- ger. UDKAST 147 Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en specifik meddelel- sespligt for den pågældende afgiftspligtige, som overskrider den foreslåede omsætningsgrænse i EU i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., og der vil blive fastsat en frist for den foreslåede meddelelse. Det foreslås i 2. pkt., at den afgiftspligtige person samtidig skal oplyse vær- dien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet. Det foreslåede betyder, at den foreslåede meddelelsespligt i 1. pkt. vil blive suppleret af en pligt til at oplyse værdien af de i de foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det inde- værende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet. Efter det foreslåede vil den supplerende oplysning skulle gives samtidig med, at den pågældende afgiftspligtige person meddeler Skatteforvaltningen i medfør af det foreslåede 1. pkt. Det foreslåede betyder desuden, at afgivel- sen af de nævnte oplysninger også vil skulle ske inden for fristen på de 15 arbejdsdage, som i det foreslåede 1. pkt. Der henvises til det foreslåede § 71 h, stk. 3, som vil indeholde nærmere regler om digitalafgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en meddelelsespligt for den pågældende afgiftspligtige person til at oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer. Oplysningen herom vil skulle gives sam- tidig med, at den afgiftspligtige person meddeler Skatteforvaltningen om overskridelsen af den årlige omsætning i EU i medfør af det foreslåede stk. 1, og senest inden for fristen for fristen på de 15 arbejdsdage i det foreslåede 1. pkt. Det foreslåede i § 71 g vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 b i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til § 71 h Det foreslås i § 71 h, stk. 1, 1. pkt., at for § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder det, som vil blive fastsat i det foreslåede stk. 1, nr. 1-3. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat supplerende regler for de fo- reslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3. UDKAST 148 De supplerende regler vil blive fastsat i de foreslåede stk. 1, nr. 1-3, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af værdierne, valuta og meddelelsesformen. I stk. 1, nr. 1, foreslås, at værdierne skal bestå af de beløb, der er anført i § 71 j. Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j. Efter det foreslåede vil det således være et krav, at værdierne, som vil skulle angives i en forhåndsmeddelelse og den kvartalsvise meddelelse efter de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j. Der henvises til det foreslåede § 71 j, som vil indeholde en nærmere defini- tion af, hvad den årlige omsætning, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, vil bestå af. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler, der fastsætter, hvad værdierne af de beløb, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af. Værdierne vil bestå af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j. Det foreslås i nr. 2, at værdierne skal angives i danske kroner. Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle angives i danske kroner. Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 2 om omregning af leveringer foretaget i andre valutaer end danske kroner. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om anven- delse af en bestemt valuta i form af danske kroner i relation til de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3. Det foreslås i nr. 3, at den afgiftspligtige person særskilt vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser for hver momsfri- tagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land. UDKAST 149 Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser for hver momsfritagelse- stærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land. Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person således skulle oplyse de omhandlede samlede værdier særskilt ud fra hver momsfritagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land. Ved den foreslåede oplysningsform vil det være muligt for de relevante myndigheder at fastslå, om en given tærskel er overskredet. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om oplysnings- formen i relation til de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3. Det foreslås i stk. 2, at hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om valg af valutakurs med henblik på omregning, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end danske kroner. Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person skulle anvende den valu- takurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret. Hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, vil den afgiftspligtige person skulle anvende næste offentliggørelsesdag i det på- gældende kalenderår. Omregningen til danske kroner vil således skulle foretages ved anvendelse af den valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været nogen offentlig- gørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om omregning til danske kroner, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2. Det foreslås i stk. 3, at afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplys- ninger digitalt til Skatteforvaltningen. UDKAST 150 Det foreslåede betyder, at afgiftspligtige personer, der er etableret her i lan- det, vil skulle afgive de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digitalt til Skatteforvaltningen. De afgiftsplig- tige personer vil skulle anvende den it-løsning, som Skatteforvaltningen stil- ler til rådighed til brug for ordningen, når de skal afgive de omhandlede oplysninger. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om digital af- givelse af de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, til Skatteforvaltningen. Det foreslåede i § 71 h vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 c i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til § 71 i Det foreslås i § 71 i, stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen straks skal enten deaktivere registreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelser for små virksomhe- der i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i med- før af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande i de tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, nr. 1-4. Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen i enhver henseende vil være forpligtet til enten at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i det fo- reslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller hvis den afgiftspligtige fortsat gør brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplys- ninger, der er modtaget i en forhåndsmeddelelse eller ajourføring af en for- håndsmeddelelse i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6 i de tilfælde, som vil være omhandlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4. Skatteforvaltningens forpligtelse til at tilpasse oplysninger vil gælde i forhold til det berørte EU- land eller de berørte EU-lande. Det foreslåede vil bl.a. gælde i forhold til de oplysninger, der modtages eller tidligere er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det bety- der, at det foreslåede bl.a. vil finde anvendelse, når Skatteforvaltningen modtager oplysninger i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det fo- reslåede vil desuden gælde, når der eksempelvis modtages en meddelelse fra den afgiftspligtige person i medfør af den foreslåede § 71 g om kvartals- vis meddelelse og meddelelse ved overskridelse af den årlige omsætnings- tærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt. UDKAST 151 Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive visse fastsat visse generelle handlepligter og kontrolbeføjelser for Skatteforvaltningen over for afgifts- pligtige personer etableret her i landet, som indbefatter, at der i visse tilfælde vil skulle ske deaktivering af registreringsnummeret omhandlet i det fore- slåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, og i visse tilfælde vil skulle ske tilpasning af de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede 71 e, stk. 5 og 6. Disse handlepligter og kontrolbeføjelser vil gælde i de tilfælde, som er om- handlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4. Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, som vil indeholde regler om forhåndsmeddelelsen og ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Der hen- vises desuden til den foreslåede § 71 g, som bl.a. vil indeholde regler om kvartalsvis meddelelse og meddelelse ved overskridelse af den årlige om- sætningstærskel i EU. I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person overstiger det i den foreslåede § 71 k, stk. 3, omhandlede beløb. Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe- føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den sam- lede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person, f.eks. i medfør af den foreslåede § 71 g, overstiger tærsklen for den årlige omsætning i EU på 100.000 euro, jf. det omhandlede beløb i det foreslåede § 71 k, stk. 3. Hvis de afgivne oplysninger fra den afgiftspligtige person viser, at den på- gældendes samlede værdi af leveringer overstiger tærsklen for den årlige omsætning i EU på 100.000 euro, er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., straks vil skulle deaktivere regi- streringsnummeret omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, for den pågældende afgiftspligtige person, da der er tale om et overskridelse af et generelt krav i alle EU-lande for at få adgang til fritagelser for små virksom- heder i andre EU-lande end etableringslandet. Der henvises til SMV-direk- tivets artikel 288 a, stk. 2, og det foreslåede § 71 k, stk. 3. Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i det omhandlede tilfælde. I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når det EU-land, der indrømmer frita- UDKAST 152 gelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af frita- gelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende EU-land. Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe- føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når det EU- land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anven- delse i det pågældende EU-land. Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige ikke er om- fattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende EU-land, skulle komme fra det EU-land, der indrømmer frita- gelsen. I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i hen- hold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land. Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de omhandlede tilfælde. I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen. Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe- føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den af- giftspligtige har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fri- tagelsen. Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen, skulle komme fra den pågældende afgiftspligtige selv. I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i hen- hold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land. UDKAST 153 Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i det omhandlede tilfælde. I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt, eller det på anden måde kan antages, at dens virksomhed er ophørt. Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe- føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den af- giftspligtige har meddelt, eller det kan på anden måde antages, at dens virk- somhed er ophørt. Efter det foreslåede vil det være en betingelse, at den pågældende afgifts- pligtige person har meddelt, at dens virksomhed er ophørt, eller det på anden måde kan antages, at dette er tilfældet. Hvad angår førstnævnte tilfælde vil det bero på en meddelelse fra den på- gældende afgiftspligtige person om, at dens virksomhed er ophørt. Sidstnævnte tilfælde vil derimod bero på et skøn af de foreliggende omstæn- digheder, førend Skatteforvaltningen vil kunne antage, at den afgiftspligtige persons virksomhed er ophørt i denne sammenhæng. Det vil f.eks. indebære en vurdering af den afgiftspligtiges adfærd, tilkendegivelser og eventuelle undladelser, herunder om der reageres på henvendelser fra Skatteforvaltnin- gen, om skattelovgivningen overholdes f.eks. på momsområdet, eller den pågældende afgiftspligtige har afmeldt sin virksomhed i CVR-registret. Hvis Skatteforvaltningen kommer frem til, at betingelsen i det omhandlede tilfælde måtte være opfyldt, vil Skatteforvaltningen være forpligtet til enten straks at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i den foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de omhandlede tilfælde. Det foreslåede i § 71 i vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 e i momssystemdirektivet, i dansk ret. UDKAST 154 Til § 71 j I § 71 j, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at den årlige omsætning i § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, består af de beløb uden moms, der er nævnt i de foreslåede stk. 1, nr. 1-5. Det foreslåede betyder, at den årlige omsætning i den foreslåede § 71 b, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af de i de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser vil skulle bestå af de beløb uden moms, der er nævnt i de foreslåede stk. 1, nr. 1-5. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om sammen- sætningen af de beløb, der indgår i den årlige omsætning i den foreslåede § 71 b, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelserne i de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2. Der henvises til den foreslåede § 71 b om den tidsmæssige og geografiske forståelse af begreberne »årlig omsætning her i landet« og »årlig omsætning her i EU, som vil skulle forstås i sammenhæng med det foreslåede i § 71 j. I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fritaget. Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore- slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8. Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore- slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14. UDKAST 155 Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore- slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder anvendelse. Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore- slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. I stk. 1, nr. 5, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i § 13 stk. 1, nr. 11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsik- ringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner. Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore- slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. Det foreslås i stk. 2, at overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver ikke tages i betragtning ved beregning af den i stk. 1 omhandlede årlige omsætning. Det foreslåede betyder, at overdragelse af en afgiftspligtig persons materi- elle eller immaterielle investeringsaktiver ikke vil skulle tages i betragtning ved beregning af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede omsætning. Det foreslåede vil udgøre en indskrænkning af den omhandlede omsætning, da de omhandlede aktiver ikke vil skulle tages i betragtning ved opgørelsen heraf. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om, at den nævnte type af transaktion ikke vil skulle tages i betragtning ved beregning af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede årlige omsætning i den foreslåede § 71 b. Det foreslåede i § 71 j vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 288 i momssystemdirektivet, og artikel 2 i ændrings- direktivet, i dansk ret. UDKAST 156 Til § 71 k Det foreslås i § 71 k, stk. 1, 1. pkt., at en afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land ikke kan anvende fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af denne person. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person i det foregående kalenderår har overskredet en tærskel for fritagelse i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2. Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende fritagel- sen i de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalen- derår, hvis tærsklen i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregå- ende kalenderår af den pågældende afgiftspligtige person. Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr. i den foreslåede § 71 e, stk. 1, i 2025, vil den pågældende afgiftspligtige person være afskåret fra at benytte den pågældende fritagelse i 2026. Den afgiftspligtige person vil således være afskåret fra at anvende den rele- vante fritagelse i kalenderåret efter det kalenderår, hvor der måtte være sket en overskridelse af tærsklen for fritagelsen. Det foreslåede vil i øvrigt gælde, uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land. Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven- serne af, at en afgiftspligtig person har overskredet en tærskel for fritagelse i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i det foregående år i relation til særord- ningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i det foreslå- ede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde, uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land. UDKAST 157 Efter det foreslåede vil fritagelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, op- høre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår. Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr. i det foreslåede § 71 e, stk. 1, i løbet af et kalenderår, vil fritagelsen ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen på 50.000 kr. blev overskredet i det pågældende kalenderår. I forhold til omfattede afgiftspligtige personer vil det foreslåede gælde ge- nerelt i den forstand, at reglen vil gælde, uanset om den pågældende afgifts- pligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land. Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, at sikre sig, at den relevante årlige omsætning her i landet ikke overstiger den relevante tærskel for frita- gelse, da fritagelserne i medfør af det foreslåede vil ophøre fra det tidspunkt, hvor den relevante tærskel overskrides i det relevante kalenderår. Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven- serne af, at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en afgiftspligtig person, der er etableret i andet EU-land, ikke kan anvende særordningen for små virksomheder i dette ka- pitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til særordningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes fritagelse i medfør af den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4. Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende særord- ningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a, hvis den pågæl- dende afgiftspligtige persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. UDKAST 158 Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven- serne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til særordningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i andet EU-land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstær- skel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes fritagelse i medfør af den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4. Efter det foreslåede vil fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende af- giftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro omhandlet i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4, at holde øje med, om den relevante årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede 1. pkt. er overskredet, da fritagelserne i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor omsæt- ningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår. Der henvises til det foreslåede 1. pkt. Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber, som implementerer SMV-di- rektivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel 280 a og 288, og ændringsdirektivets artikel 2. Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel 284 b og 284 e, som vil indebære visse meddelelses- og handlepligter for den omhandlede afgiftspligtige person i etableringslandet og de relevante myndigheder i etableringslandet. Disse regler vil bl.a. indebære, at den af- giftspligtige person inden for 15 arbejdsdage vil skulle meddele de relevante nationale myndigheder i etableringslandet om overskridelse af omsætnings- UDKAST 159 tærsklen i EU på 100.000 euro. De relevante myndigheder i etableringslan- det vil efter omstændigheder enten skulle deaktivere eller tilpasse registre- ringsnummeret for den pågældende afgiftspligtige person. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven- serne af, at en afgiftspligtig person etableret i andet EU-land overskrider den årlige omsætningsstærskel i EU i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalen- derår. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ikke kan udnytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indevæ- rende kalenderår. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til anvendelsen af fri- tagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet. Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, § 71 e, stk. 5, og § 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven- serne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til anvendelsen af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde i forhold til afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fritagelser for små virksomheder i andre EU- lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tids- punkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig persons overskrider den årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår i relation UDKAST 160 til anvendelsen af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i med- før af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde for en afgifts- pligtig person, der er etableret her i landet. Det vil til enhver tid være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5, at holde øje med, om den relevante årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. er overskredet, da anven- delsen af fritagelserne vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor omsætningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår. Der henvises desuden til de foreslåede § 71 g, stk. 3, og § 71 i, som vil indebære visse forpligtelser for den omhandlede afgiftspligtige person og Skatteforvaltningen i det omhandlede tilfælde. Disse regler vil bl.a. inde- bære, at den afgiftspligtige person inden for 15 arbejdsdage vil skulle med- dele Skatteforvaltningen om overskridelse af den omhandlede omsætnings- tærskel i EU på 100.000 euro. Skatteforvaltningen vil efter omstændighe- derne enten skulle deaktivere eller tilpasse registreringsnummeret for den pågældende afgiftspligtige person. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven- serne af, at en afgiftspligtig person etableret her i landet overskrider den årlige omsætningsstærskel i EU efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et ka- lenderår. Der henvises til det foreslåede 1. pkt. Det foreslås i stk. 4, at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. ja- nuar 2018. Det foreslåede betyder, at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i den foreslåede § 71 e, vil skulle beregnes ved at anvende den vekselkurs, som den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. februar 2018. Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en vekselkurs, hvis det er nødvendigt at kunne fastslå den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e. Den relevante veksel- kurs vil være den kurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. februar 2018. UDKAST 161 Det foreslåede i § 71 k, stk. 1-3, vil implementere den del af SMV-direkti- vets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 2, litra a, og 288 a i momssy- stemdirektivet, i dansk ret. Hvad angår det foreslåede i stk. 4 bemærkes, at det vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter ar- tikel 284, stk. 6, i momssystemdirektivet, i dansk ret. Til nr. 27 Det følger af momslovens § 81, stk. 1, at med bøde straffes den, som for- sætligt eller groft uagtsomt begår en af de gerninger, der fremgår af bestem- melsens nr. 1-7. Ifølge stk. 1, nr. 1, straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12. Der er i stk. 1, nr. 2, angivet henvisninger til en række forpligtelser og forbud i momslovens regler. Den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en af disse regler, straffes med bøde. Til eksempel indeholder bestemmelsen en henvisning til § 47, stk. 1, 1. pkt., hvorefter afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen. Der er for overtrædelse af visse af bestemmelserne i stk. 1, nr. 2, en bøde af ordensmæssig karakter. For et overblik over bødesatser henvises til Den ju- ridiske vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.5.4.4 Ordensbøder i momsloven og momsbekendtgørelsen. Det følger af momslovens § 81, stk. 3, at den, som begår en af de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomhe- den er nægtet registrering efter momslovens § 62 a, stk. 1, eller virksomhe- den er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5. Der er den 14. december 2023 vedtaget forslag til lov om ændring af moms- loven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love UDKAST 162 (gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteom- rådet), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg C, L 52 som vedtaget. Det føl- ger af det vedtagne lovforslags § 37, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at bøden ved bl.a. forsætlig momsunddragelse skal beregnes til to gange det unddragne beløb. Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en fængselsstraf. Er momsunddragelsen begået groft uagtsomt, beregnes bøden som en gang det unddragne beløb. Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på 500.000 kr. eller derover, kan der straffes med fængsel. I denne situation vil overtrædelsen som udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelses- vis ikke er omfattet af straffelovens § 289, kan der straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. For en beskrivelse af retstilstanden for overtrædelse af momslovens § 81 inden lovens ikrafttræden henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1 i L 52. Det følger af momslovens § 81, stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Efter § 81, stk. 7, finder opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende anven- delse på sager om overtrædelse af momsloven. § 18 indebærer, at Skattefor- valtningen har kompetence til at afslutte en straffesag administrativt, når de kriterier, der følger af § 18, er opfyldt. Henvisningen til § 19 indebærer, at ransagning i sager om overtrædelse af momsloven skal ske i overensstem- melse med retsplejelovens regler. Det foreslås, at der i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, efter »§ 71 a, stk. 1,« indsættes »§ 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«. Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af de bestemmelser, der foreslås indsat i § 81, stk. 1, nr. 2, vil kunne straffes med en bøde, når den, der har begået overtrædelsen, har handlet forsætligt eller groft uagt- somt. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den, som begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. UDKAST 163 Det følger af bestemmelserne, der foreslås indsat i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, at det er den »afgiftspligtige person«, der ifølge bestemmelserne vil have en pligt til at foretage en bestemt handling. Herved vil det tilsvarende være den afgiftspligtige person, der vil være ansvarssubjektet ved en over- trædelse af bestemmelserne. Hvis den afgiftspligtige person er en juridisk person, vil valget af ansvarssubjekt skulle afgøres i overensstemmelse med Rigsadvokatmeddelelsen RM 5-1999. Efter det foreslåede § 71 e, stk. 6, vil den afgiftspligtige person skulle med- dele Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tidli- gere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af forhånds- meddelelsen. For nærmere om ajourføringen henvises til bemærkningerne til § 71 e, stk. 6. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person undlader at give fyldestgørende og korrekte oplysnin- ger om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet. Det vil både være tilfældet, hvor en pligtmæssig ajourføring helt undlades, og hvor der sker ajourføring, men denne kun sker for en del af de ændrede oplysninger. Desuden vil det være tilfældet, hvor alle eller dele af de ajourførte oplysnin- ger ikke er korrekte. Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 e, stk. 6, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Efter det foreslåede § 71 f, stk. 1, fastsættes de oplysninger, som den for- håndsmeddelelse, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde. Det vil bl.a. være oplysninger om den afgiftspligtige persons navn, juridiske form, adresse og en angivelse af det eller de EU-medlems- land(e), hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den af- giftspligtige person har afgivet oplysninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, og disse ikke er korrekte og fyldestgørende. Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 1, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Efter det foreslåede § 71 f, stk. 2, 2. pkt., skal en meddelelse som nævnt i stk. 2, 1. pkt., indeholde det individuelle registreringsnummer i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person har givet en meddelelse til Skatte- forvaltningen i medfør af stk. 2, 1. pkt., og denne meddelelse ikke indehol- der det individuelle registreringsnummer. UDKAST 164 Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 2, 2. pkt., vil skulle sank- tioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået for- sætligt eller groft uagtsomt. Efter det foreslåede § 71 g, stk. 1, skal en afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af frita- gelser for små virksomheder i et EU-medlemsland, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, hvert kalenderkvartal indgive de oplysninger til Skatteforvaltningen, som følger af § 71 g, stk. 1, nr. 1-3. Det vil bl.a. være oplysninger om den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet her i landet. Det objektive gernings- indhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person har indgivet op- lysninger til Skatteforvaltningen, der ikke er korrekte og fyldestgørende, el- ler når den afgiftspligtige har undladt at indgive oplysningerne rettidigt. Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 1, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Efter det foreslåede § 71 g, stk. 2, skal en afgiftspligtig person meddele Skatteforvaltningen de oplysninger, der er angivet i stk. 1, nr. 1-3, inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige ikke rettidig giver meddelelsen til Skatteforvaltningen, dvs. inden for fristen på 1 måned fra kalenderkvartalets udgang. Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 2, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Efter det foreslåede § 71 g, stk. 3, skal den afgiftspligtige person, når ved- kommende overskrider den årlige omsætningstærskel i EU i medfør af det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., meddele Skatteforvaltningen inden for 15 arbejdsdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person indgive værdien af de leveringer, der er omhandlet i stk. 1, nr. 2 og 3, som er foretaget fra begyndelsen af indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person ikke inden for fristen på 15 arbejdsdage efter overskridelsen både har meddelt Skatte- forvaltningen om overskridelsen og har indgivet værdien som beskrevet. UDKAST 165 Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 3, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Efter det foreslåede § 71 h, stk. 2, skal den afgiftspligtige person med hen- blik på omregning, når leveringer er foretaget i anden valuta end danske kroner, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person til brug for omregningen har anvendt en anden valutakurs end den foreskrevne. Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 2, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Efter det foreslåede § 71 h, stk. 3, skal afgiftspligtige personer, der er etab- leret her i landet, indgive de oplysninger, der er omhandlet i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digitalt til Skatteforvaltningen. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når en afgiftspligtig person undlader at indgive oplysningerne til Skatteforvaltningen på den fore- skrevne måde. Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 3, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Opkrævningslovens § 18 vil finde anvendelse på straffesager om overtræ- delse af lovforslagets regler, jf. momslovens § 81, stk. 7. Det vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne afslutte en straffesag administrativt, når overtrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og den pågæl- dende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i bødeforelægget. Hvis straffesagen ikke kan afsluttes administrativt, vil den skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbe- handling. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. UDKAST 166 Hvis de foreslåede bestemmelser § 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, stk. 1-3, og § 71 h, stk. 2 og 3, overtrædes, vil der efter omstæn- dighederne også kunne være tale om en overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller for- tielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Hvis overtrædelsen med- fører, at der vil kunne unddrages moms, og den omfattes af momslovens § 81, stk. 3, om forsætlig unddragelse, beregnes bøden til to gange det und- dragne beløb. Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en fængselsstraf. Begås momsunddragelsen groft uagtsomt, beregnes bøden som en gang det unddragne beløb. Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på 500.000 kr. eller derover, vil der kunne straffes med fængsel. I denne situation vil overtrædelsen som udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelsesvis ikke er omfattet af straffelovens § 289, vil der kunne straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Til § 2 Til nr. 1 Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til at fradrage betalt dækningsafgift, når dækningsafgiftsberigtigede varer erhvervsmæssigt an- vendes til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1. Det foreslås i chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, at indsætte som nr. 9, at: »Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3, når varerne an- vendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne i dette kapitel.« Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at registrerede oplagshavere kan fradrage bestanddele af varer, hvor der allerede er betalt dækningsafgift, når de anvender dækningsafgiftspligtige varer til fremstilling af varer, der er af- giftspligtige i sig selv efter lovens kapitel 1. Det betyder, at hvis en registreret varemodtager eksempelvis importerer kiks med chokoladestykker i, som den sælger til en registreret oplagshaver, der UDKAST 167 anvender kiksene i fremstillingen af en afgiftspligtig chokoladebar, vil op- lagshaveren kunne fradrage vægten af de dækningsafgiftspligtige bestand- dele, som varemodtageren har betalt dækningsafgift af. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., at Skatteforvalt- ningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Det foreslås i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., at der efter »der erhvervsmæssigt leveres til udlandet« indsættes »eller erhvervsmæssigt an- vendes til fremstilling af varer, der leveres til udlandet«. Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis en virksomhed har købt varer, som der er betalt dækningsafgift af, kan Skatteforvaltningen bevilge godt- gørelse af dækningsafgiften, hvis virksomheden erhvervsmæssigt anvender varerne til fremstilling af andre varer, der leveres til udlandet. Bestemmel- sen i § 22, stk. 8, 2. pkt., om, at registrerede virksomheder uden bevilling kan opnå godtgørelse af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandet, vil også finde anvendelse på varer, der anvendes til fremstilling af varer, der leveres til udlandet. Det betyder, at en virksomhed eksempelvis kan få godtgjort dækningsafgif- ten af kakaoindholdet i en importeret masse, som virksomheden anvender som mellemlag i såkaldte sandwichkiks, når virksomheden erhvervsmæssigt leverer dem til udlandet. Det er i eksemplet forudsat, at massen indeholder under fem procent kakao, og at sandwichkiksene ikke i sig selv er afgifts- pligtige efter kapitel 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 3 Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til godtgørelse af dæk- ningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3. UDKAST 168 Det foreslås i chokoladeafgiftslovens § 22 at indsætte stk. 12. Det foreslås i 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godt- gørelse af afgiften af afgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder kan få godtgjort afholdt dækningsafgift, når de anvender dækningsafgiftspligtige varer til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige i sig selv efter lovens kapitel 1, og som heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige efter lovens kapitel 3, hvis de blev modtaget fra udlandet. Det betyder, at hvis en virksomhed eksempelvis importerer kiks med cho- koladestykker i, som den bruger i fremstillingen af et yoghurtprodukt, vil Skatteforvaltningen kunne godtgøre dækningsafgiften, der er betalt af cho- koladestykkerne i kiksene. Dækningsafgiften er betalt, fordi kiks findes un- der toldtariffens position 1905, der er en af de nævnte positioner i chokola- deafgiftslovens kapitel 3. Det forudsættes, at kiksen ikke er afgiftspligtig i sig selv efter kapitel 1, og der derfor vil være betalt dækningsafgift af cho- koladestykkerne efter kapitel 3, da chokoladestykker er afgiftspligtige i sig selv efter kapitel 1. Yoghurt findes under toldtariffens position 0403, der ikke er blandt de nævnte positioner i kapitel 3. Der vil derfor ikke skulle betales dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele, yoghurten indehol- der. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 12, er ikke be- tinget af, at varerne leveres til udlandet. Det foreslås i 2. pkt., at registrerede varemodtagere uden bevilling, efter ud- løbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge Skatteforvaltningen om godt- gørelse, i stedet kan angive afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen. Dermed indgår den godtgørelsesberettigede afgift i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der er registreret som varemodtagere, kan opnå godtgørelse i de samme situationer som i det foreslåede 1. pkt. gennem det afgiftsregnskab, de fører efter chokoladeaf- giftslovens § 10 a, stk. 3. Virksomheder, der er registreret som varemodta- gere, skal derfor ikke ansøge om godtgørelse hos Skatteforvaltningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. UDKAST 169 Til § 3 Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, at der af røgfri tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., skal betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg. Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 b, stk. 1, at der af nikotinproduk- ter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller tobaksaf- giftsloven skal betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin. Det følger af den foreslåede ændring af § 13, at »461 kr. og 37 øre« ændres til »1.147 kr. og 8 øre«. Det følger af den foreslåede ændring af § 13 b, stk. 1, at »5,5 øre« ændres til »10 øre«. Formålet med ændringerne er at forhøje afgiften på nikotinprodukter og røg- fri tobak med henblik på at begrænse produkternes tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter. Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024, jf. lov- forslagets § 12, stk. 3. Det betyder i relation til reglerne om begrænsning af salg og opbevaring i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser på bl.a. nikotinprodukter og røgfri tobak i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, (de såkaldte clean market-regler), at forbuddet mod salg af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og med den 1. september 2024, mens forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. oktober 2024. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. Til nr. 3 og 4 Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begræns- ning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelse af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter. UDKAST 170 Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempel- mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgifts- forhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en af- giftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er bereg- net ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i er- hvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvel- sen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfat- ter således blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detail- handlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3-måneders-periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinpro- dukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder der- med fra og med den 1. april. Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinpro- dukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter der- imod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røg- fri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stem- pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begræn- sede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse. UDKAST 171 Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede op- lagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempel- mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er på- ført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter blandt andet grossister og de- tailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin- holdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel- ses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj. Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er re- gistreret som oplagshavere. Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 8«. Det foreslås herudover, at der i § 13 d, stk. 7, efter »måneder fra afgiftsfor- højelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«. Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmel- sens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg. Til nr. 5 Røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter er afgiftspligtige efter forbrugsafgiftslovens §§ 13, 13 a og 13 b, som findes i forbrugsafgifts- lovens afsnit IX. UDKAST 172 Efter forbrugsafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal virksomheder, der frem- stiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres som op- lagshaver hos Skatteforvaltningen. Det samme skal virksomheder, der om- pakker eller omhælder varer omfattet af afsnit IX, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt. Afgiften af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter afreg- nes over en såkaldt stempelmærkeordning. Det indebærer, at detailsalgspak- ninger med afgiftspligtige varer, som registrerede oplagshavere udleverer, skal være påført stempelmærker, jf. § 13 d, stk. 4, 1. pkt. Stempelmærkerne, som er påført de varer, som de registrerede oplagshavere udleverer, skal være til den gældende afgiftssats. Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begræns- ning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter. Bestemmelserne fastsætter reglerne for virksomheder, der ikke er registre- rede som oplagshavere, hvilket blandt andet omfatter grossister og detail- handlere. Der er ikke fastsat særlige regler for registrerede oplagshavere, som har egne detailudsalg. Derfor må disse virksomheder ikke sælge afgiftspligtige varer med stempelmærker med ”gammel” afgift ved fremtidige afgiftsforhøjelser i deres detailudsalg efter reglerne i § 13 d, stk. 6 og 7, men skal sælge varer med stempelmærker til de nye afgiftssatser fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ- den. Det stiller disse virksomheder dårligere end virksomheder, der alene er grossister eller detailhandlere, uden at være registreringspligtige. Det foreslås derfor at indsætte særregler for registrerede oplagshavere med egne detailudsalg ved i forbrugsafgiftsloven at indsætte § 13 d, stk. 8-11. Det foreslås i stk. 8, at registrerede oplagshavere senest 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden skal anmode Skatteforvaltningen om godtgø- relse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel- ses ikrafttræden. Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere – uanset om de har egne detailudsalg eller ej – senest 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden vil skulle anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af virk- somhedens ikkebrugte stempelmærker med gammel afgift. Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at afgiftspligtige varer, som en registreret op- lagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der UDKAST 173 var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i er- hvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgifts- forhøjelsens ikrafttræden. Det foreslåede vil betyde, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinhol- dig væske, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset pe- riode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmær- ker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Registrerede oplagshavere med egne detail- udsalg vil således have 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker fra deres egne detailudsalg, som er påført stempelmærker, der var gældende, før af- giftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsfor- højelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stem- pelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april. Det er alene salget af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinproduk- ter med gamle stempelmærker til private forbrugere her i landet fra den re- gistrerede oplagshavers egne detailudsalg, som lovligt må ske i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke udlevering fra den registrerede oplagshaver til andre end pri- vate forbrugere her i landet (f.eks. grossister eller detailhandlere). Denne udlevering vil i stedet skulle ske ifølge de almindelige regler, der gælder for registrerede oplagshavere, og dermed vil udlevering skulle ske til de afgifts- satser, der er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det foreslåede vil desuden betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg, når der er gået 3 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, har pligt til at sikre, at der er betalt afgift efter de satser, som er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, af de varer, som de sælger. Dette vil blandt andet kunne sikres ved at kontrollere varens afgiftskode. Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det konstateres, at en registreret oplagshaver med egne detailudsalg omfattet af bestemmelsen fortsat har afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker i forretningslokalet til de- tailhandlen, vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3- UDKAST 174 månedersfristens udløb – være en formodning for, at den pågældende har solgt varerne i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb og dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i stk. 9. En oplagshaver må gerne opbevare afgiftspligtige varer med gamle stem- pelmærker i oplagshaverens godkendte lokaler (oplag), hvis oplagshaveren ikke har separate lagerlokaler til detailhandlen. Der vil være en formodnin- gen for, at der er solgt varer med gamle stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb, hvis oplagshaveren har solgt varer til en pris, der vurderes for lav til at kunne være påført stempelmærker med afgiftssatsen efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at den registrerede oplagshaver skal udarbejde en lageropgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempel- mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal sælges i virksomhedens egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Det foreslåede betyder, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg, som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer, der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ- den fra deres egne detailudsalg, vil skulle udarbejde en lageropgørelse over de varer, som skal sælges i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg. Lageropgørelsen vil skulle indeholde en oversigt over virksomhedens af- giftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor- højelses ikrafttræden, og som skal sælges i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal indsendes til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailud- salg, som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer, der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, fra deres egne detailudsalg, vil skulle indsende den udarbejde lageropgørelse til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter en fremtidig af- giftsforhøjelses ikrafttræden. Hvis afgiftsforhøjelsen således træder i kraft den 1. januar, så vil lageropgørelsen skulle sendes til Skatteforvaltningen den 14. januar. Lageropgørelsen vil skulle indsendes via mail til Skatteforvaltningen. For virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende UDKAST 175 før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle inde- holde oplysninger om produktnavn, antal stykker på lager, produktets ind- hold af nikotin i mg og antal ml eller nettovægt i gram. For virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle indeholde oplysninger om stempelmærke type (nikotinprodukt, nikotinvæsker eller røgfri tobak), antal stk., nikotin indhold og ml eller gram. Det foreslås i stk. 9, 4. pkt., at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle den registrerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailudsalg på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det foreslåede vil betyde, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den lageropgørelse, som den registrerede oplagshaver med egne detailudsalg skal udarbejde, skulle afspejle oplagshaverens lagerstatus af af- giftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor- højelses ikrafttræden, og som den registrerede oplagshaver har til hensigt at sælge i sine egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmær- ker, den 31. december kl. 23.59. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det i stk. 9, 3. pkt., foreslås, at lageropgørelsen skal indsendes til Skatteforvaltningen senest 14 dage ef- ter tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden (i eksemplet den 14. ja- nuar). Det foreslås i stk. 9, 5. pkt., at varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regnskab at iden- tificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen. Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailud- salg, som ikke har separate forretningslokaler til deres detailudsalg, men f.eks. sælger varerne via en netbutik direkte fra virksomhedens godkendte lokaler (oplag), vil skulle holde varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2. pkt., adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag i 3 måneders perio- den, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regn- skab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen. Hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med en eventuel kontrol ikke kan identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen, så vil den registrerede oplagshaver således ikke have overholdt denne forpligtelse. UDKAST 176 Det foreslås i stk. 9, 6. pkt., at det alene er afgiftspligtige varer, som er med- taget i lageropgørelse efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den regi- strerede oplagshavers egne detailudsalg. Det foreslåede vil betyde, at den registrerede oplagshaver i sine egne detail- udsalg alene må sælge de afgiftspligtige varer, der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, der er medtaget i lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt. Dermed må den registrerede oplagshaver ikke anvende de ikkebrugte stem- pelmærker, som den registrerede oplagshaver skal medtage i lageropgørel- sen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., til at påføre afgiftspligtige varer efter ikrafttrædelsen af en afgiftsforhøjelse. Det foreslås i stk. 10, at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbevares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler. Det foreslåede vil betyde, at en registreret oplagshaver med egne detailud- salg, som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræ- den, i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler, har 1 måned til enten at flytte disse varer til den registrerede oplagshavers godkendte lokaler (oplag) eller tilintetgøre dem. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø- jelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Va- rerne skal flyttes eller tilintetgøres senest 4 måneder, efter at en afgiftsfor- højelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker i lokalerne til den registrerede oplagsha- vers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler (oplag), indtræder dermed den 1. maj. Det er den registrerede oplagshaver med egne detailudsalg, der bærer an- svaret for, at der 4 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, ikke opbevares røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som UDKAST 177 er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræ- den lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler oplag. Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det konstateres, at en registreret oplagshaver omfattet af bestemmelsen fort- sat opbevarer afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker, i lokalerne til den registrerede oplags- havers egne detailudsalg, vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 4-månedersfristens udløb – være en formodning for, at den på- gældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i egne detailudsalg, og så- ledes har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift. Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en konkret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller an- mode om, at de pågældende varer beslaglægges, selv om der alene vil kunne straffes for overtrædelse af det foreslåede § 13 d, stk. 10, om opbevaring. Forbuddet mod opbevaring gælder ikke for oplagshaverens godkendte loka- ler, da en oplagshaver har godkendte lokaler til f.eks. at opbevare varer, der ikke er betalt afgift af eller varer, der tages retur (f.eks. i forbindelse med ”clean market”-regler). Det foreslås i stk. 11, 1. pkt., at for registrerede oplagshavere omfattet af stk. 9 og 10 skal antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning efter 1. pkt., svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen i stk. 9, 2. pkt. Det foreslåede vil betyde, at det antal ikkebrugte stempelmærker, som den registrerede oplagshaver efter det foreslåede stk. 11, 1. pkt., anmoder Skat- teforvaltningen om godtgørelse for, vil skulle svare til det antal ikkebrugte stempelmærker, som virksomheden har angivet på lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., og som virksomheden har indsendt til Skattefor- valtningen efter det foreslåede stk. 9, 3. pkt. Det foreslås i stk. 11, 2. pkt., at hvis dette er tilfældet, eller hvis den registre- rede oplagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræ- ver Skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mellem dem gamle og den nye afgift af det manglende kvantum. Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen vil kunne opkræve et beløb svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift, hvis der er et UDKAST 178 manglende kvantum ikkebrugte stempelmærker fra lageropgørelsen omfat- tet af det foreslåede stk. 9, 2. pkt., og til den mængde ikkebrugte stempel- mærker, som den registrerede oplagshaver anmoder om godtgørelse for efter det foreslåede stk. 8. Herudover vil det foreslåede betyde, at hvis en oplags- haver med eget detailudsalg, som vælger at benytte reglerne i de foreslåede § 13 d, stk. 9 og 10, ikke indsender en anmodning om godtgørelse efter det foreslåede § 13 d, stk. 8, vil Skatteforvaltningen kunne opkræve et beløb svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift af samtlige stempelmærker på lageropgørelsen, da disse vil udgøre det manglende kvan- tum. Baggrunden for bestemmelsen er, at det må formodes, at den registrerede oplagshaver har påsat de omhandlede stempelmærker på dennes produkter og solgt disse produkter med en gammel afgift i strid med reglerne. Det foreslås, at de særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser for oplagshavere med egne detailudsalg træder i kraft samtidig med de foreslåede afgiftsforhøjelser for nikotinprodukter og røgfri tobak den 1. juni 2024. Det vil sige, at oplagshavere med egne detail- udsalg vil kunne anvende de særlige regler om begrænsning af salg og op- bevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter, når af- giftsforhøjelserne for nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1. juni 2024. Til nr. 6 Regler om straf for overtrædelse af forbrugsafgiftsloven fremgår af for- brugsafgiftslovens § 22. Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række nærmere angivne bestemmelser oplistet i nr. 1-5, straffes med bøde. I nr. 2 henvises bl.a. til § 13 d, stk. 1, hvoraf det følger af 1. pkt., at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal være pakket i detailsalgspakninger senest 1 måned efter fremstillingen af varen her i landet eller modtagelsen af varen fra udlandet. Efter 2. pkt. skal detailsalgspakninger påføres et stempelmærke ved pakning af varen heri eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgiftsplig- tige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger. UDKAST 179 Det følger endvidere af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålæg- ges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo- vens 5. kapitel. I henhold til forbrugsafgiftslovens § 22 a, finder reglerne i opkrævningslo- vens §§ 18 og 19 tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af for- brugsafgiftsloven. Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18, at bødesager om overtrædelse af bestemmelser i forbrugsafgiftsloven kan af- sluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist. Det foreslås i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 2, at »3-7« ændres til »3-10 og stk. 11, 1. pkt.« Det betyder, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de fore- slåede bestemmelser i § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., vil kunne straffes med bøde. Der vil således kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for- sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 1. pkt., hvorefter varer, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stem- pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Ligeledes vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 2. pkt., hvorefter registrerede oplagshavere skal udarbejde en lager- opgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Der vil herudover kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 3. pkt., hvorefter lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal indsendes til Skatte- forvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Endvi- dere vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 4. pkt., hvorefter lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal afspejle den registrerede oplagshavers la- gerstatus på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Tilsvarende vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 5. pkt., hvorefter varer, som indgår i lager- UDKAST 180 opgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øv- rige varer i virksomhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgø- relsen og virksomhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen. Endvidere vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 6. pkt., hvorefter det alene er afgiftspligtige varer, som er medtaget i lagerop- gørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., der må sælges med stempelmær- ker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter det foreslå- ede stk. 9, 1. pkt. Herudover vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for- sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 10, hvorefter afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbevares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, når disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte loka- ler. Endelig vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for- sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 11, 1. pkt., hvorefter antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagsha- vers anmodning efter det foreslåede stk. 8, skal svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen i det foreslåede stk. 9, 2. pkt. En overtrædelse af de tidsmæssige begrænsninger vil være begået, når det er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædel- sen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begræns- ninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse. En overtræ- delse af manglende indsendelse af lageropgørelsen vil være begået, når det er konstateret, at en oplagshaver med egne detailudsalg har benyttet sig af muligheden for at sælge varer med gammel afgift efter stk. 9 uden at have indsendt en lageropgørelse. En manglende adskillelse af varerne i den regi- strerede oplagshavers lokaler vil være begået, når det er konstateret, at det ikke er muligt ved en kontrol at få det fornødne overblik over, hvilke varer, der er omfattet af lageropgørelsen, og hvilke varer, der ikke er omfattet af lageropgørelsen. En overtrædelse af, at antallet af ikkebrugte stempelmær- ker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godt- gørelse og det antal ikkebrugte stempelmærker, der er anført på lageropgø- relsen, vil være begået, når antallet ikke er ens. UDKAST 181 Sagerne vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bø- deforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erken- der sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene. Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafan- svar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4. Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelser af de nye bestemmelser i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., jf. § 22, stk. 1, nr. 2, vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtrædelser af bestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni- veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon- krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her- ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapi- tel. Efter den foreslåede ændring vil den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 1 og 3-7, som hidtil kunne straffes med bøde. Til § 4 Det fremgår af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig med royaltyskattens indbeta- ling til Skatteforvaltningen skal give oplysning til Skatteforvaltningen herom i en form, skatteministeren foreskriver. Fristen for indsendelse af disse angivelser er den samme som den indeholdelsespligtiges frist for ind- beretning til indkomstregisteret vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmar- kedsbidrag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen. For mindre virksomheder (250.000 kr. eller mindre i årligt indeholdt ar- bejdsmarkedsbidrag eller 1 mio. kr. eller mindre i indeholdt A-skat) er denne frist den 10. i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty, UDKAST 182 dog er angivelsesfristen for udbetaling eller godskrivning foretaget i decem- ber den 17. i januar. For andre virksomheder er fristen den sidste hverdag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty. Bestemmelsen stiller ikke krav om sådanne angivelser i de tilfælde, hvor der sker udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige uden indeholdelse af royaltyskat. Det fremgår således af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af royalty skal indgives til Skatteforvaltningen ”samtidig med royaltyskattens indbetaling”. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.10 i de almin- delige bemærkninger til lovforslaget. Det følger af den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v. som nævnt i § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C, stk. 1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty omfattet af § 65 C, stk. 4, til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse Skatteforvaltningen om udbetalingen eller godskrivningen af royalty og eventuelt indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage inde- holdelse af royaltyskat. Den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at de personer og selskaber, der er omfattet af kredsen af indehol- delsespligtige i forhold til royaltyskat, skal indsende angivelse ved udbeta- ling eller godskrivning af royalty til udenlandske modtagere, uanset om der er indeholdt royaltyskat ved udbetalingen eller godskrivningen eller ej. Den omfattede kreds af angivelsespligtige personer og selskaber m.v. vil være personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skatteplig- tige, og som har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en anden, der har hjemting her i landet, vil denne anden omfattes af kredsen af angivelsespligtige per- soner. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 5 UDKAST 183 Til nr. 1 Det fremgår af isafgiftslovens § 1, stk. 9, at ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Efter lovens § 1, stk. 6, svares afgift af is og is-miks, der fremstilles i er- hvervsmæssigt øjemed i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter lovens § 3 som oplagshaver. Det foreslås i isafgiftslovens § 1, stk. 9, 1. pkt., at »stk. 5« ændres til »stk. 6«, og at der efter »modtagne afgiftspligtige varer« indsættes »opgjort efter § 5 a, stk. 1,«. Det betyder, at det præciseres, at ved indførsel eller modtagelse af afgifts- pligtige varer efter stk. 6 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 a, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6, nævnte registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i op- krævningslovens §§ 2, 3 og 5-7 og § 8, nr. 2 og 3. Forslaget betyder endvidere, at der foretages korrekt henvisning i bestem- melsen. Til nr. 2 Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 2, at virksomheder omfattet af § 1 kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Lovens § 1 omhandler virksomheder registreret som varemodtagere, mens lovens § 3, stk. 1, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere. UDKAST 184 Det foreslås i isafgiftslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at »§ 1« ændres til »§ 3, stk. 1,«. Det betyder, at der foretages en korrekt henvisning i bestemmelsen. Til nr. 3 Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 4, at virksomheder omfattet af stk. 2 løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Lovens § 2, stk. 2, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere. Det foreslås i isafgiftslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., at der efter »stk. 2« indsættes »og § 1, stk. 9,«. Det betyder, at regnskabskravet i lovens § 2, stk. 4, også skal finde anven- delse på varemodtagere registreret efter lovens § 1, stk. 9, således at bestem- melsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen. Forslaget vil indebære, at alle virksomheder registreret som oplagshavere og varemodtagere, som er omfattet af bagatelgrænsen, skal føre regnskab, som det har været tilsigtet med de oprindelige bemærkninger til bestemmel- sen. Til nr. 4 Det fremgår af isafgiftslovens § 3, stk. 1, at virksomheder, der erhvervs- mæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal re- gistreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager efter § 1, stk. 6. Det foreslås i isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 1, stk. 6« til »§ 1, stk. 5 og 6«. Det betyder, at virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra ud- landet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager efter § 1, stk. 5 og 6, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige be- mærkninger til bestemmelsen. UDKAST 185 Efter lovens § 1, stk. 5, finder reglerne om registrerede varemodtagere til- svarende anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret ef- ter toldlovens § 29, jf. dog isafgiftslovens § 3, stk. 1. Endvidere fremgår det af isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6, nævnte registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og ind- betale afgiften heraf til Skatteforvaltningen. Det foreslås i isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 1, stk. 6« til »§ 1, stk. 5 og 6«. Det betyder, at afgiftsafregningen skal gælde for varemodtagere registreret efter § 1, stk. 5 og 6, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen. Til § 6 Til nr. 1 Der følger af spildevandsafgiftslovens § 11 en godtgørelsesordning, hvoref- ter visse virksomheder, der oprindeligt har været anset som særligt spilde- vandstunge produktioner, og hvor spildevandsafgiften derfor ramte hårdt, kan få tilbagebetalt en andel af afgiften, som har til formål at reducere ud- ledningen af spildevand og forurenende stoffer. Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig- tige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf, jf. nr. 1, eller fremstilling af cellulose, jf. nr. 2, eller fremstilling af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør, jf. nr. 3. Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig- tige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften UDKAST 186 kan henføres til fremstilling af organiske pigmenter og præparater i forbin- delse hermed, jf. nr. 1, eller pektinstoffer, pektinater og pektater samt plan- teslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur, jf. nr. 2, eller vitaminer, jf. nr. 3. Det følger spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette godtgø- relsesbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgø- relsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3, 1. pkt., skal ske pr. juridisk enhed. Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at skatteministe- ren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplys- ninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Det fremgår af § 11, stk. 4, 2. pkt., at skatteministeren derudover fastsætter nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. Det foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves. Formålet med ophævelsen af godtgørelsesordningen er at øge incitamentet til at begrænse udledningen af spildevand og sikre overensstemmelse med EU-retten. Den foreslåede ændring vil medføre, at momsregistrerede virk- somheder ikke længere vil kunne opnå godtgørelse af afgiften efter spilde- vandsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2. Da godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, foreslås afskaffet, vil det ikke længere være relevant at indberette godtgørelsesbeløb til Skatteforvaltningen efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Der er i den sammenhæng ikke fortsat behov for at skatteministeren fastsætter nær- mere regler om indberetning og offentliggørelse efter spildevandsafgiftslo- vens § 11, stk. 4. Der henvises i øvrigt til punkt 2.12 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. UDKAST 187 Til nr. 2 Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 1, at virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, til dokumen- tation af godtgørelsen efter §§ 10 og 11 skal kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4. Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11. Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 1 og 3, at »§§ 10 og 11« ændres til »§ 10«. Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves. Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts- lovens § 12, stk. 1, at til dokumentation for godtgørelsen efter § 10 skal virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrel- sen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4. Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts- lovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter § 10. Til nr. 3 Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 4, at spildevandsudledere omfattet af § 2, stk. 1, efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, og § 11 omfattede virksomheder mindst en gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nød- vendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 1. Skatteministeren kan fast- sætte regler herom. Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at »og § 11« ud- går. Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves. Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts- lovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at spildevandsudledere omfattet af § 2, stk. 1, efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, omfattede virksomheder mindst en UDKAST 188 gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften af stk. 1. Til nr. 4 Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 1, at registrerede spilde- vandsudledere ikke skal indbetale den del af afgiften, som virksomheden er berettiget til at få tilbagebetalt efter §§ 10 eller 11. Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 1, at »eller § 11« udgår. Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves. Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts- lovens § 15, stk. 1, at registrerede spildevandsudledere ikke skal indbetale den del af afgiften, som virksomheden er berettiget til at få tilbagebetalt efter § 10. Til § 7 Det er aftalt ved overenskomst, at visse søfarende som en del af deres løn- vilkår har mulighed for at anmode om et kompensationsbeløb. Dette skyl- des, at disse søfarende efter omstændighederne ikke kan udnytte personlige individuelle fradrag. Kompensationsbeløbet beregnes på grundlag af oplys- ninger, som følger af årsopgørelsen, og udgør et beløb, der svarer til skatte- værdien af de fradrag, den enkelte søfarende ikke har haft mulighed for at udnytte. Hvis den søfarende har en ægtefælle, kan oplysninger fra ægtefæl- lens årsopgørelse indgå i beregningen af størrelsen på kompensationsbelø- bet som følge af reglerne om sambeskatning af ægtefæller. En søfarende kan få udbetalt kompensationsbeløbet aconto i løbet af et ind- komstår. Det indebærer, at der efter indkomstårets udløb skal foretages en kontrol og afsluttende afregning af, om den søfarende måtte have fået udbe- talt for meget eller for lidt i kompensation i det pågældende indkomstår. Den, der skal foretage denne kontrol og afsluttende afregning, har ikke mu- lighed for at benytte de af Skatteforvaltningens it-løsninger, der vedrører videregivelse af oplysninger. Den pågældende skal derfor indhente de nød- vendige oplysninger om den søfarende og eventuelt dennes ægtefælle på UDKAST 189 anden vis, f.eks. ved at bede den, oplysningerne vedrører, om at indsende oplysningerne via e-mail eller brev. Det foreslås, at der i sømandsbeskatningsloven efter § 11 b indsættes en ny bestemmelse, § 11 c. Det foreslås i stk. 1, at der efter samtykke fra en person omfattet af sømands- beskatningslovens § 5 kan gives adgang til oplysninger, som følger af per- sonens årsopgørelse, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til personen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om en søfarende som omtalt i bestemmelsen, der stammer fra vedkommendes årsopgørelse, kan videregives af Skatteforvaltningen, når den søfarende har givet sit sam- tykke hertil til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vur- dering er nødvendige til det angivne formål, dvs. kontrol og afsluttende af- regning af en forudbetalt ydelse til den søfarende. Ved »oplysninger, som følger af årsopgørelsen« forstås, at der kun vil kunne videregives oplysninger i en detaljegrad, der svarer til, hvad der følger af årsopgørelsen fra Skatteforvaltningen. Til eksempel vil der kunne ske vide- regivelse af oplysning om udgift til kontingent for medlemskab af en fag- forening og udgiftens beløbsmæssige størrelse. Der vil derimod ikke kunne ske videregive af den mere detaljerede oplysning om, hvilken fagforening udgiften relaterer sig til. Det vil ikke være alle oplysninger fra årsopgørelsen, der vil kunne videre- gives, idet oplysningerne i hvert enkelt tilfælde og efter en konkret vurde- ring vil skulle være »nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afreg- ning«. Til eksempel vurderes en oplysning på årsopgørelsen om indberet- tede formueoplysninger fra pengeinstitutter m.fl. ikke at være nødvendig til brug for en kontrol og afsluttende afregning i sager, hvor den forudbetalte ydelse er den overenskomstfastsatte kompensation for manglende fradrags- mulighed, jf. herom i pkt. 2.11.1. Oplysning om indberettede formueoplys- ninger vil dermed ikke kunne videregives i disse tilfælde. Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, når det vedrører »en person omfattet af § 5«. Dette skal forstås bredt, så også bestemmelser i sømandsbeskatningsloven, der indeholder en henvisning til § 5, vil opfylde kravet. Muligheden for at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen vil ef- ter den foreslåede bestemmelse være begrænset til de tilfælde, hvor formålet UDKAST 190 med behandlingen af oplysningerne hos modtageren er »kontrol og afslut- tende afregning af en forudbetalt ydelse«. En »forudbetalt ydelse« vil til eksempel være et kompensationsbeløb, som visse søfarende i dag modtager aconto i et indkomstår på overenskomstmæs- sigt grundlag, jf. herom i pkt. 2.11.1. Det vil ifølge forslaget være et krav til videregivelsen af oplysninger fra Skatteforvaltningen, at den enkelte søfarende har givet sit samtykke hertil. Samtykket vil skulle gives til Skatteforvaltningen via en digital ID-løsning, f.eks. MitID. Der henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til databe- skyttelseslovgivningen for nærmere om kravene til gyldigt samtykke. På grundlag af samtykket vil der kunne ske videregivelse af de nødvendige oplysninger én gang. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tids- punkt, vil parten skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne vedrører. Det vil ifølge forslaget desuden være et krav til videregivelsen, at den, der skal modtage oplysningerne, har indgået en aftale med Skatteforvaltningen herom. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 3 for nærmere om denne aftale. Det foreslås i stk. 2, at der efter samtykke fra ægtefællen til en person som nævnt i stk. 1 kan gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning efter stk. 1. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at også oplysninger om den søfa- rendes eventuelle ægtefælle, der stammer fra dennes årsopgørelse, kan vi- deregives af Skatteforvaltningen, når ægtefællen har givet sit samtykke her- til til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vurdering er nødvendige til det formål, som følger af stk. 1, dvs. kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det i tilfælde, hvor ægtefællen ønsker det, er muligt også at kunne videregive nødvendige oplysninger om ægtefællen fra Skatteforvaltningen til den part, der skal behandle oplysnin- gerne. Der vil i øvrigt skulle gælde det samme med hensyn til videregivelse af op- lysninger, når det vedrører ægtefællen, som når det vedrører den søfarende, UDKAST 191 bl.a. i relation til kravet om samtykke. Der henvises derfor til denne beskri- velse ovenfor under omtalen af stk. 1. Det foreslås i stk. 3, at adgang efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der an- moder om adgangen, har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være de parter, der har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, der vil kunne anvende den it- løsning hos Skatteforvaltningen, der håndterer videregivelsen af oplysnin- ger. Den tekniske indretning af den foreslåede ordning vil dermed indebære, at de, der ikke har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, ikke vil kunne modtage oplysninger fra Skatteforvaltningen. En aftale med Skatteforvaltningen vil foruden identifikationsoplysninger på aftaleparterne bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, hvilket eller hvilke formål oplysningerne må behandles til, hvem der er den dataansvarlige for behandlingen, og hvilke typer af oplysninger, som følger af årsopgørelsen, der potentielt vil kunne videregives. Det vil ligeledes skulle fremgå af aftalen, at den til enhver tid gældende da- tabeskyttelseslovgivning vil skulle overholdes, og at såfremt der sker brud på aftalens bestemmelser, vil aftalen kunne opsiges straks eller med et even- tuelt aftalt varsel. Til § 8 Til nr. 1 Det følger af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare afgiftsplig- tige tobaksvarer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. Enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige tobaks- varer er endvidere forbudt, jf. lovens § 4, stk. 2. Efter lovens § 4, stk. 3, finder bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1 ikke anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i løsvægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pak- ninger, jf. lovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Hensigten med lovens § 4, stk. 3, 2. pkt., er, at virksomhederne efter de almindelige regler skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røg- UDKAST 192 tobak i enkeltportioner i form af afstemning af salgsstedets salg af groftskå- ret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Heri ligger, at virksomhederne skal føre et beholdningsregnskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af to- bakken. Beholdningsregnskabet skal således indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Oplysninger om brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet er relevant i de tilfælde, hvor tobakken forbruges til virksomhedens eget brug, f.eks. ejer og ansatte, der ryger vand- pibetobak under arbejdstiden i vandpibecaféen, og hvor der ikke er tale om salg. Praksis viser, at virksomhederne har udfordringer med at efterleve lovens § 4, stk. 3, 2. pkt., hvilket kan skyldes, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tyde- ligt af bestemmelsen, at der skal føres et beholdningsregnskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Det foreslås derfor at ophæve tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., og i stedet indsætte to nye punktummer, der bliver 2. og 3. pkt. Det foreslås i 2. pkt., at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røg- tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal føre et beholdningsskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løs- vægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Det foreslås i 3. pkt., at beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. De foreslåede bestemmelser vil medføre, at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet efter lovens § 4, stk. 3, vil skulle udarbejde et beholdningsregnskab, der gør det muligt for Skatteforvaltnin- gen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og brug. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven, er cigaretter samt groft- og fintskåret røgtobak. Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1. UDKAST 193 Det følger af § 4, stk. 2, at enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige varer er forbudt. Det hænger sammen med, at pakninger med afgiftspligtige varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke samt angi- velse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris m.v., jf. § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 28. Hvad angår cigaretter hænger det desuden sammen med, at pakker med cigaretter skal indeholde 20 stk., jf. § 3, stk. 3. Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 4, stk. 2, straffes med bøde. Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18, at bøde- sager om overtrædelse af § 4, stk. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyl- dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nær- mere angivet frist. I dag er der ikke fastsat et bødeniveau for overtrædelse af tobaksafgiftslo- vens § 4, stk. 2. I praksis har Skatteforvaltningen derfor ikke mulighed for at udstede et bødeforelæg til dem, der overtræder bestemmelsen. Det foreslås i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, at »straffes den, der« ændres til »straffes den, som«. Med ændringen er det forudsat, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2, vil kunne straffes med en bøde på 5.000 kr. Det er forudsat, at bødeniveauet på 5.000 kr. vil finde anvendelse, uanset om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, så- ledes at der ved overtrædelser af bestemmelsen udmåles en bøde på 5.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Sager om overtrædelse af § 4, stk. 2, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltnin- gen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i for- holdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med hen- blik på, at sagen afgøres ved domstolene. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne UDKAST 194 strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.7. Til nr. 3 Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabs- førelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virk- somheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven. Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde. Det følger af § 25, stk. 5, at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen af disse krav til regnskabsfø- relse m.v. medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven. Den skærpede bøde udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i an- dengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden stiger således med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Bødeniveauet er beskrevet i be- mærkningerne til lov nr. 1554 af 13. oktober 2016, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L 26 som fremsat, side 6. Bødesager om overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 25, stk. 1, nr. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødefore- læg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist. Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis de anførte betin- gelser ikke er opfyldt, skal Skatteforvaltningen oversende sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene. Det foreslås i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 5, 2. pkt., at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« ændres til »§ 4, stk. 3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. Ændringen vil medføre, at der vil skulle udmåles en skærpet bøde ved over- trædelser af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven. UDKAST 195 Med ændringen er det således forudsat, at der ved overtrædelser af § 25, stk. 5, jf. § 4, stk. 3, vil skulle udmåles en bøde på 10.000 kr. i førstegangstil- fælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden vil således stige med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter § 4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med et nyt 2. og 3. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder, der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdningsregnskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med ind- købet af stemplede pakninger af tobakken. Efter den foreslåede bestem- melse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet indeholde oplysnin- ger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Et manglende eller mangelfuldt beholdningsregnskab vil kunne medføre, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter reglerne i to- baksafgiftsloven. Det vil kunne være tilfældet, hvis det manglende eller mangelfulde beholdningsregnskab medfører, at det ikke er muligt at af- stemme tobak, der er udskilt i løsvægt, med tobaksemballage, der er påført stempelmærker. Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, hvorefter princippet om absolut kumula- tion foreslås at gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Denne ændring følger af lovforslagets § 8, nr. 4. Sager om overtrædelse af § 4, stk. 3, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltnin- gen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i for- holdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med hen- blik på, at sagen afgøres ved domstolene. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Med ændringen tydeliggøres desuden, at der kan udmåles en skærpet bøde, hvis blot én af de nævnte stykker i § 18 er overtrådt, og det herved ikke er UDKAST 196 muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaks- afgiftsloven. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7- 9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.7 og til lov- forslagets § 8, nr. 1 og 4. Til nr. 4 Det følger af tobaksafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at en midlertidigt regi- streret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. Endvidere følger det af § 10, stk. 1, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midler- tidigt registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland 1) registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, 2) an- melde varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af va- rer, der er afgiftspligtige her i landet. Det følger af § 10 a, stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret modtager af beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. Det følger af § 10 a, stk. 5, 2. pkt., at for at få tilla- delse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf. § 20 a, stk. 3, 1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos told- og skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgifts- pligtige her i landet. Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabs- førelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virk- somheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven. Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde. Det følger af § 25, stk. 5, 1. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for over- trædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 10 a, stk. 5, 2. pkt. Endvidere følger det af § 25, stk. 5, 2. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse UDKAST 197 § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftslo- ven. Har nogen begået flere overtrædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om på- dømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Det følger af to- baksafgiftslovens § 25, stk. 6, 1. pkt. Princippet om absolut kumulation gælder også, hvis nogen har overtrådt § § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen. Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 2. pkt. For så vidt angår § 18 bemærkes det, at selv om der i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt. henvises til »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9«, skal alle de nævnte stykker i § 18 ikke være overtrådt, før princippet om absolut kumu- lation gælder. Det følger af fast praksis. Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 7, at bestemmelsen i stk. 6 om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Fravigel- sen af stk. 6 kan f.eks. skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til straffelovens §§ 81 eller 82. Det foreslås, at i § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. Ændringen af § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at princippet om absolut kumulation vil gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Hvis nogen har begået flere overtrædelser af § 4, stk. 3, vil bødestraffen således skulle sammen- lægges for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Ligeledes vil princippet om absolut kumulation gælde, hvis nogen har overtrådt § 4, stk. 3, og § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, eller én eller flere andre skatte- eller afgiftslove eller pantlovgivningen. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med nye 2. og 3. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder, UDKAST 198 der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdnings- regnskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsste- det. Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en henvisning til § 4, stk. 3, i § 25, stk. 5, 2. pkt., så der kan udmåles en skærpet bøde for overtrædelser af § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift. Med ændringen tydeliggøres desuden, at princippet om absolut kumulation – for så vidt angår § 18 – ikke kun gælder, hvis alle de nævnte stykker i § 18 er overtrådt. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. Der henvises desuden til bemærkningerne i pkt. 2.7 og til lovforslagets § 8, nr. 1 og 3. Til § 9 Til nr. 1 Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at afgiften – bortset fra varer omfattet af § 3 A – for varer henhørende under position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur udgør 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet). Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at »position 2203 og 2206« ændres til »position 2203 og varer indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der henhører under position 2206«. Den foreslåede bestemmelse vil medføre en præcisering af hvilke varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1. Det drejer sig om varer, der hører under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur, og varer, der indeholder en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der hører under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur. Det svarer til, hvad der også gælder i dag. UDKAST 199 Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov- forslaget. Til nr. 2 Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at for varer henhørende under position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at »For varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur« ændres til »For varer, der er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1 og 2,«. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, hvis varerne forefindes på flasker med champagne- proplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C. Den foreslåede bestemmelse i § 3 A vil også medføre, at der ikke opkræves en tillægsafgift af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, selv om varerne forefindes på flasker med champagneprop- lukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C. Formålet med ændringen er, at varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vin- afgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, ikke omfattes af den tillægsafgift, der findes i lovens § 3 A. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov- forslaget. Til § 10 Til nr. 1 Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, at Skatteforvaltningen ud- steder sikkerhedsstempelmærker til enkeltpakninger med tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, der fungerer som både UDKAST 200 stempelmærke efter tobaksafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksva- reloven. Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven. Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stem- pelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak op- fylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sik- kerhedsstempelmærker. Det foreslås at ændre tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, således, at der efter »medfør af tobaksafgiftsloven« indsættes »eller forbrugsafgiftsloven, og som påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter«, og efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsæt- tes: »eller lov om forskellige forbrugsafgifter«. Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen for de tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af forbrugsafgiftsloven, og som påføres stempel- mærke efter forbrugsafgiftsloven, vil udstede sikkerhedsstempelmærker til enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som både stempelmærke ef- ter forbrugsafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven. Formålet med ændringen er at tilpasse tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, såle- des at de stempelmærker, som skal påføres i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d, ligeledes vil kunne fungere som sikkerhedsmærke efter tobaksvare- lovens § 31 b fra og med den 20. maj 2024. Stempelmærkerne, som påføres i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d, opfylder allerede betingelserne for at udgøre et sikkerhedsmærke, og det foreslåede skal således alene sikre, at lovgivningen hjemler, at dette også vil være tilfældet. Alternativt vil tobaks- varelovens § 31 b, stk. 2, kunne fortolkes sådan, at der skal udstedes et selv- stændigt sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven, således at røgfri tobak vil skulle påføres to separate mærker fra og med den 20. maj 2024. Til nr. 2 Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, at Skatteforvaltningen ud- steder sikkerhedsstempelmærker uden afgift til enkeltpakninger med to- baksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, men som ikke påføres stempelmærker efter tobaksafgiftsloven. UDKAST 201 Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven. Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stem- pelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak op- fylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sik- kerhedsstempelmærker. Det foreslås at ændre tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, således at der efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes »eller lov om forskel- lige forbrugsafgifter«. Det foreslåede vil betyde, at § 31 b, stk. 2, også skal finde anvendelse for tobaksvarer, som påføres stempelmærker i medfør af forbrugsafgiftsloven. Formålet med ændringen er, at bestemmelsen konsekvensrettes efter æn- dringen af forbrugsafgiftsloven, hvor der også skal påsættes stempelmærker på tobaksvarer efter forbrugsafgiftsloven. Til nr. 3 Efter tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, udsteder Skatteforvaltningen for de tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven eller for- brugsafgiftsloven, men som ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgifts- loven (eller forbrugsafgiftsloven, jf. den i lovforslagets § 10, nr. 2, foreslå- ede ændring af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2) sikkerhedsstempelmærker uden afgift til enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som sikker- hedsmærke. Bestemmelsen har virkning for cigarer, cerutter og cigarillos fra og med den 20. maj 2024, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 86 af 30. januar 2019. Disse varer påføres ikke stempelmærke efter tobaksafgiftsloven. Derfor er der ikke reg- ler for, hvem Skatteforvaltningen må udstede disse mærker til, eller hvem der må opbevare eller modtage mærkerne. Det foreslås at indsætte to nye stykker som tobaksvarelovens § 31 b, stk. 4 og 5. Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kun må udstede sikker- hedsstempelmærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er registre- ret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller for- brugsafgiftsloven. UDKAST 202 Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen ikke må udstede sikker- hedsstempelmærker omfattet af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, til enhver. Sikkerhedsstempelmærker uden afgift omfattet af tobaksvarelovens § 13 b, stk. 2, skal udstedes for tobaksvarer, som ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven. Disse sikkerhedsstempelmær- ker må Skatteforvaltningen efter det foreslåede kun kunne udstede til virk- somheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaks- afgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at de registrerede eller autoriserede virksomhe- der ikke må sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker. Det betyder, at de stempelmærker, som de registrerede eller autoriserede virksomheder, der får udstedt sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter to- baksvarelovens § 31 b, stk. 2, fra Skatteforvaltningen, alene må anvendes af den pågældende virksomhed. En registreret eller autoriseret virksomhed må således alene benytte sine egne stempelmærker. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at ikkebrugte sikkerhedsstempelmærker skal destrueres af den registrerede eller autoriserede virksomhed. Det foreslåede betyder, at hvis en registreret eller autoriseret virksomhed har bestilt for mange sikkerhedsstempelmærker eller f.eks. får bestilt sikker- hedsstempelmærkerne i en forkert størrelse, og derfor ikke får brugt sikker- hedsstempelmærkerne, skal virksomheden selv destruere sikkerhedsstem- pelmærkerne. Hensigten med det foreslåede er, at der ikke florerer ikkebrugte sikkerheds- stempelmærker på markedet. Det foreslås i stk. 5, at virksomheder, der ikke er registrerede eller autorise- rede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af stk. 2, der ikke er behørigt stemplede. Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret eller autoriseret for af- gift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, hvor de af- giftspligtige varer ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, kun må modtage og opbevare disse tobaksvarer, når de er påført sikkerhedsstempelmærke. Det kan f.eks. være grossister eller detailhandlere. Bestemmelsen omfatter tobaksvarer som cigarer, cigarillos og cerutter. UDKAST 203 Pakningerne skal, for at være forskriftmæssigt lukkede, være lukket på den måde, som er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1012 af 1. oktober 2019 om sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer (for varer omfattet af tobaksaf- giftsloven) eller bekendtgørelse nr. 1004 af 22. juni 2022 om stempelmær- ker på detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin- holdige væsker (for varer omfattet af forbrugsafgiftsloven), hvorefter mær- kerne skal påføres på en sådan måde, at de på ingen måde er skjult eller brydes heller ikke af prismærker eller andre elementer, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, i al den tid en tobaksvare markedsføres, og er be- skyttet mod at blive udskiftet, genanvendt eller ændret på nogen måde. Til § 11 Efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der ved indkomst- årets udløb er eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, ved opgørelsen af den skattepligtige ind- komst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Det følger af 2. pkt., at fradraget vælges for hele indkomst- året og højst kan udgøre 41.800 kr. årligt. Det er således et krav for at opnå fradrag for havdage efter § 9 G, at er- hvervsfiskeren er registreret efter fiskeriloven. Fradraget for havdage træder i givet fald i stedet for bl.a. fradrag for rejseudgifter til kost og småfornø- denheder efter ligningslovens § 9 A og befordringsfradrag efter ligningslo- vens §§ 9 B-9 D, jf. § 9 G, stk. 2. Efter fiskeriloven er det alene erhvervsfiskere, der er registreret med A-sta- tus, som kan være berettigede til fradrag for havdage efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, idet fiskeriloven ikke indeholder anden mulighed for registrering af erhvervsfiskere, som f.eks. med B-status. Forslaget tilsigter ikke at ændre på reglerne om registrering som erhvervs- fisker med A-status. Det foreslås i fiskerilovens § 14 a, stk. 1, at personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig registrere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status. UDKAST 204 Med forslaget genetableres muligheden for fradrag for havdage for perso- ner, som tidligere var berettiget hertil i kraft af deres registrering som er- hvervsfiskere med B-status efter den tidligere gældende § 14, stk. 2, i fiske- riloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 21. marts 2019. Forslaget til § 14 a, stk. 1, betyder, at personer, der erhverver personlig ind- komst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, vil kunne registreres som erhvervsfiskere hos Fiskeristyrelsen og dermed vil kunne opfylde registreringskravet for fradrag for havdage som angivet i ligningsloven § 9 G, stk. 1. Kravet om reel tilknytning vil i den sammenhæng skulle forstås på samme måde som fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 181 som fremsat, side 29. Det fremgår heraf, at kravet om reel tilknytning til dansk fiskerihavn kan opfyldes ved, at fartøjet efterkommer et af tre alternative krav 1) krav om fast forretningssted i Danmark, 2) krav om at en vis andel fangstlandin- ger indgår i dansk havn (50 pct.), eller 3) krav om at en vis andel fangstrejser udgår fra dansk havn (50 pct.). Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfisker med B- status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol m.v. Formålet med forslaget er, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri skal kunne fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfiskere med B-status, herunder regler om dokumentation for opfyldelse af betingel- serne for registrering med B-status. Bemyndigelse kan f.eks. også benyttes til fastsættelse af regler om anmodning om registrering og krav i forbindelse med anmodning m.v. Til § 12 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5. Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, således at de berørte erhvervsfiskere omfattet af stk. 10 og 11 hurtigst muligt vil kunne søge om genoptagelse af deres skatteansættelse. Det foreslås i stk. 2, at lovens § 10 træder i kraft den 20. maj 2024. UDKAST 205 Det foreslåede vil indebære, at lovens § 10, der omhandler tilpasning af reg- lerne om sikkerhedsstempelmærker vil træde i kraft den 20. maj 2024. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at bestemmelserne om sikker- hedsstempelmærker i de bagvedliggende direktiver først har virkning for andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak) fra og med den 20. maj 2024. Det foreslås i stk. 3, at lovens § 3 træder i kraft den 1. juni 2024. Det foreslåede vil indebære, at lovens § 3, der omhandler afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinproduk- ter vil træde i kraft den 1. juni 2024. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at det er aftalt mellem aftalepartierne bag Aftale om en forebyggel- sesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023, at merprovenuet fra afgiftsforhøjelserne på nikotinproduk- ter og røgfri tobak skal medgå til finansiering af aftalens øvrige initiativer. Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 3, 11-16 og 22-24 og §§ 2 og 4-9 træder i kraft den 1. juli 2024. Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 3, 11-15 og 22, om ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel, § 1, nr. 16, om betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, lovens § 1, nr. 23, om en konsekvensret- telse i relation til registreringspligt ved omvendt betalingspligt for køb af teleydelser, lovens § 1, nr. 24, om sproglig rettelse i momslovens 66 g, lo- vens § 2 om godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, lovens § 4 om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, lovens § 5 om tekniske ændringer i isafgiftsloven, lovens § 6 om afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift, lovens § 7 om mulighed for dataudstilling om visse søfarende, lovens § 8, nr. 1, om præci- sering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, lovens § 8, nr. 2-4, om bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende be- holdningsregnskab samt lovens § 9 om tilpasning af det afgiftspligtige va- reområde for visse alkoholvarer vil træde i kraft den 1. juli 2024. Det foreslås i stk. 5, at lovens § 1, nr. 1 og 2, 4-10, 17-21 og 25-27 træder i kraft den 1. januar 2025. Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 1, 5 og 6, der omhandler ju- stering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, samt lovens § 1, nr. 2, 4, 7-10, 17-21 og 25-27, der omhandler implemente- ring af en særordning for små virksomheder på momsområdet vil træde i UDKAST 206 kraft den 1. januar 2025. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at de bagvedliggende direktiver skal være gennemført i national ret denne dato. Det foreslås i stk. 6, at tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salg af el eller gas til egne delregistreringer, der er som videreforhand- lere af varerne, som er givet før den 1. juli 2024 i henhold til § 46, stk. 3, i momsloven, bortfalder den 1. juli 2024, og tilladelserne vil derfor kun kunne anvendes til og med den 30. juni 2024. Det foreslås i stk. 7, at told- og skatteforvaltningen fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj 2024 mod fuld sikkerhedsstillelse kan udlevere stempelmærker efter forbrugsafgiftsloven til de registrerede oplagshavere til følgende afgiftssatser: 1) For røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.: 1.147 kr. og 8 øre pr. kg. 2) For nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter eller tobaksafgiftsloven: 10 øre pr. mg nikotin. Det foreslåede betyder, at virksomheder, der er registreret som autoriseret oplagshaver efter forbrugsafgiftsloven, har mulighed for at få udleveret stempelmærker til røgfri tobak og nikotinprodukter til de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, før afgiftssatserne træder i kraft. Udleverin- gen vil dog kun kunne ske mod fuld sikkerhedsstillelse. Det foreslåede giver autoriserede oplagshavere mulighed for at kunne tilrettelægge deres produk- tion af varer med stempelmærker til de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024. Det foreslås i stk. 8, at varer med stempelmærker omfattet af stk. 7 ikke må overgå til forbrug i perioden fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj 2024. Det foreslåede betyder, at stempelmærker med afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, men som i henhold til stk. 7 udleveres til en autorise- ret oplagshaver inden den 1. juni 2024, må påsættes røgfri tobak og nikotin- produkter inden den 1. juni 2024, men at varerne først må overgå til forbrug fra og med den 1. juni 2024. Det foreslås i stk. 9, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagsha- ver, til og med den 31. maj 2024 ikke må opbevare varer, som er påført stempelmærker omfattet af stk. 7. UDKAST 207 Det foreslåede betyder, at røgfri tobak og nikotinprodukter, der er påført stempelmærker med de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, først må forefindes hos virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, som f.eks. detailbutikker den 1. juni 2024. Røgfri tobak og nikotinprodukter, der er påført stempelmærker med de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, må først udleveres fra de registrerede oplagshavere til virksom- heder, der ikke er registreret som oplagshaver, som f.eks. detailbutikker den 1. juni 2024, når lovændringen træder i kraft. Det foreslås i stk. 10, at personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli 2021 efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1. Registreringsmuligheden, der alene er af begunstigende karakter, vil således få virkning med tilbagevirkende kraft. Formålet med forslaget er, at erhvervsfiskere, som efter de tidligere gæl- dende regler kunne være registreret med B-status, skal anses for at være re- gistreret efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021 og til lovens ikrafttræden i det omfang de i hele eller dele af perioden har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Den foreslåede ordning betyder, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stil- les som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status ikke var afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 om ændring af fiskerilo- ven. Det foreslås derudover, at i perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden skal en person anses for at have været registreret som erhvervs- fisker med B-status efter fiskeriloven i det omfang personen i løbet af denne periode erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Dette betyder, at erhvervsfiskere, som ville have kunnet være registreret med B-status, skal anses for at være registreret efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021 og til lovens ikrafttræden i det om- fang de i perioden erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. UDKAST 208 Hermed stilles erhvervsfiskere skattemæssigt på samme måde, som hvis ad- gangen til at lade sig registre som erhvervsfisker med B-status ikke havde været afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021. Derudover foreslås det, at fristen for anmodning om genoptagelse af en ind- komstansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med hen- blik på at opnå fradrag ifølge ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021, forlænges, således at anmodningen skal indgives senest den 1. maj i det femte år efter indkomstårets udløb. Herved sikres det, at erhvervsfiskerne, får tilstrækkelig tid til at ansøge om genoptagelse. Derudover foreslås det i stk. 11, at for personer omfattet af stk. 10, udløber fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først i det femte år efter ind- komstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021. Den foreslåede bestemmelse er en overgangsbestemmelse, hvorefter at fri- sterne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 for personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskeri- havn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikraft- træden, og som anses for at være registreret som erhvervsfisker med B-sta- tus efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1. Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist i skat- teforvaltningslovens § 26, stk. 2, for disse erhvervsfiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021, så ansættelsesfristen først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat- teforvaltningslovens § 26, stk. 2. Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig ka- rakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skatteansættelse. Forslaget betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for ovennævnte erhvervs- fiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat- teforvaltningslovens § 26, stk. 2. UDKAST 209 Den forlængede ansættelsesfrist gælder alene for de erhvervsfiskere med B- status, som opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 6, og omfatter kun fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021. Det betyder således, at andre dele af skatteansættelsen for 2021 ikke vil kunne genoptages efter bestemmelsen. Den foreslåede ordning, som udelukkende er af begunstigende karakter, in- debærer desuden, at de pågældende erhvervsfiskere med B-status selv vil skulle anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2021 med henblik på at få fradrag efter ligningslovens § 9 G for ind- komståret 2021. Til § 13 Fiskeriloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Efter fiskerilovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af visse EU-forordnin- ger, også når de er begået på Færøerne eller i Grønland. De foreslåede æn- dringer i nærværende lovforslag vedrører ikke sådanne forhold. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens øvrige bestemmelser gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland. UDKAST 210 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget Skatteministeriet § 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 904 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, fo- retages følgende ændringer: 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. novem- ber 1986 om harmonisering af med- lemsstaternes lovgivning om om- sætningsafgifter – Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets om- råde, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy- stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem hvad angår an- vendelsesperioden for merværdiaf- giftssystemet for radio- og tv- 1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således: »1) Loven indeholder bestemmel- ser, der gennemfører Rådets tret- tende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Foranstalt- ninger til tilbagebetaling af mer- værdiafgift til afgiftspligtige perso- ner, der ikke er etableret på Fælles- skabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy- stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem hvad angår an- UDKAST 211 spredningstjenester og visse elek- tronisk leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe- bruar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i hen- hold til direktiv 2006/112/EF til af- giftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmed- lemsstaten, men i en anden med- lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af momsunddragelse i forbindelse med transaktioner in- den for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk- tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy- stem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Ti- dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå- dets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for mer- værdiafgift ved visse former for en- delig indførsel af goder, EU-Ti- dende 2009, nr. L 292, side 5, Rå- dets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af vendelsesperioden for merværdiaf- giftssystemet for radio- og tv- spredningstjenester og visse elek- tronisk leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe- bruar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i hen- hold til direktiv 2006/112/EF til af- giftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmed- lemsstaten, men i en anden med- lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af momsunddragelse i forbindelse med transaktioner in- den for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk- tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy- stem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Ti- dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå- dets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår frita- gelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af go- der, EU-Tidende 2009, nr. L 292, UDKAST 212 visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets di- rektiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anven- delse af ordningen for omvendt be- talingspligt ved levering af be- stemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk- tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy- stem for så vidt angår fakturerings- reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordnin- gen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjene- steydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5, Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fæl- les merværdiafgiftssystem, EU-Ti- dende 2010, nr. L 10, side 14, Rå- dets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem for så vidt an- går en fakultativ og midlertidig an- vendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af be- stemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk- tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy- stem for så vidt angår fakturerings- reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordnin- gen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjene- steydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5, Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L UDKAST 213 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtel- ser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU- Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå- dets direktiv 2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et mi- nimumsniveau for normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1, Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF, for så vidt an- går momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem, for så vidt an- går anvendelsesperioden for den fa- kultative ordning for omvendt beta- lingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være ud- sat for svig, og for den hurtige reak- tionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår har- monisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgifts- system for beskatning af samhand- len mellem medlemsstaterne, EU- Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå- dets direktiv 2019/475/EU af 18. 177, side 9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtel- ser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU- Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå- dets direktiv 2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem for så vidt an- går forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1, Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF, for så vidt an- går momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem, for så vidt an- går anvendelsesperioden for den fa- kultative ordning for omvendt beta- lingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være ud- sat for svig, og for den hurtige reak- tionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår har- monisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgifts- system for beskatning af samhand- len mellem medlemsstaterne, EU- UDKAST 214 februar 2019 om ændring af direk- tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione d'- Italia og den italienske del af Lu- ganosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42, Rådets di- rektiv 2019/2235/EU af 19. decem- ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ord- ning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10, Rådets di- rektiv 2019/1995/EU af 21. novem- ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår be- stemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1, Rådets direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere, EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20. juli 2020 om ændring af direk- tiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for så vidt angår dato- erne for gennemførelse og anven- delse som reaktion på covid-19- pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3, Rådets direktiv 2020/1756/EU af 20. november 2020 om ændring af direktiv Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå- dets direktiv 2019/475/EU af 18. februar 2019 om ændring af direk- tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione d’Italia og den italienske del af Lu- ganosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42, Rådets di- rektiv 2019/2235/EU af 19. decem- ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ord- ning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10, Rådets di- rektiv 2019/1995/EU af 21. novem- ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår be- stemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1, Rådets direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere, EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7, Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virk- somheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår admini- strativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at UDKAST 215 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem, for så vidt an- går identifikation af afgiftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1, og Rådets direktiv 2021/1159/EU af 13. juli 2021om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår mid- lertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Tidende 2021, nr. 250, side 1. Loven inde- holder bestemmelser, der gennem- fører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemssta- ternes lovgivning om omsætnings- afgifter - Foranstaltninger til tilba- gebetaling af merværdiafgift til af- giftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Ti- dende 2006, nr. L 347, side 1, Rå- dets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for merværdi- afgiftssystemet for radio- og tv- spredningstjenester og visse elek- tronisk leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes kor- rekt, EU-Tidende 2020, nr. 62, side 13, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20. juli 2020 om ændring af di- rektiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for så vidt angår dato- erne for gennemførelse og anven- delse som reaktion på covid-19- pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3, Rådets direktiv 2020/1756/EU af 20. november 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem, for så vidt an- går identifikation af afgiftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1, Rådets di- rektiv 2021/1159/EU af 13. juli 2021 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår mid- lertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Tidende 2021, nr. 250, side 1, og Rådets di- rektiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår sat- ser for merværdiafgiften, EU-Ti- dende 2022, nr. 107, side 1.« UDKAST 216 Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe- bruar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i hen- hold til direktiv 2006/112/EF til af- giftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmed- lemsstaten, men i en anden med- lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af momsunddragelse i forbindelse med transaktioner in- den for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk- tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy- stem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Ti- dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå- dets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår frita- gelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af go- der, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fæl- les merværdiafgiftssystem, EU-Ti- dende 2010, nr. L 10, side 14, Rå- dets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem for så vidt angår UDKAST 217 en fakultativ og midlertidig anven- delse af ordningen for omvendt be- talingspligt ved levering af be- stemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk- tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy- stem for så vidt angår fakturerings- reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordnin- gen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjene- steydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5 og 6, Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtel- ser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU- Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå- dets direktiv 2018/912/EU af 22. UDKAST 218 juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et mi- nimumsniveau for normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1, Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF, for så vidt an- går momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer- værdiafgiftssystem, for så vidt an- går anvendelsesperioden for den fa- kultative ordning for omvendt beta- lingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være ud- sat for svig, og for den hurtige reak- tionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår har- monisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgifts- system for beskatning af samhand- len mellem medlemsstaterne, EU- Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå- dets direktiv 2019/475/EU af 18. februar 2019 om ændring af direk- tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione d'- Italia og den italienske del af Lu- ganosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende UDKAST 219 2019, nr. L 83, side 42, Rådets di- rektiv 2019/1995/EU af 21. novem- ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår be- stemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20. juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for så vidt angår datoerne for gennem- førelse og anvendelse som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Ti- dende 2020, nr. L 244, side 3, Rå- dets direktiv 2020/1756/EU af 20. november 2020 om ændring af di- rektiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation af afgiftsplig- tige personer i Nordirland, EU-Ti- dende 2020, nr. L 396, side 1, og Rådets direktiv 2021/1159/EU af 13. juli 2021 om ændring af direk- tiv 2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indfør- sel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Ti- dende 2021, nr. L 250, side 1. § 11. Der betales afgift ved erhver- velse mod vederlag af 1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed regi- streret for merværdiafgift og er- hververen er en afgiftspligtig per- son eller en ikke afgiftspligtig juri- disk person, der er registrerings- pligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke 2. I § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »når sælgeren er en virksomhed re- gistreret for merværdiafgift« til: »når sælgeren er en afgiftspligtig person og handler i denne egen- skab,« og i 2. pkt. indsættes efter »monteres her i landet,«: »når sæl- geren er omfattet af regler i et andet EU-land svarende til § 71 e,«. UDKAST 220 afgift, når varen af sælger installe- res eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsbe- rigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v., 2) --- Stk. 2-7. --- § 11. --- Stk. 4. Når varer, der erhverves af en ikkeafgiftspligtig juridisk per- son, forsendes eller transporteres fra steder uden for EU og den samme ikkeafgiftspligtige juridi- ske person indfører varerne i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller transpor- ten af varerne afsluttes, anses va- rerne, jf. reglerne i stk. 2, for at være forsendt eller transporteret fra EU-landet, hvor varerne blev indført i EU. Når varerne indføres her i landet og forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren hos told- og skatteforvaltningen få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 6, er betalt ved indførslen af varerne, hvis importøren over for told- og skatteforvaltningen doku- menterer, at der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det andet EU-land. Stk. 5-7. --- 3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 46, stk. 6« til: »§ 46, stk. 5«. § 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: 1-22) --- 4. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 23: UDKAST 221 Stk. 2 og 3. --- »23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.« 5. Efter § 20 indsættes: »§ 20 a. Leveringsstedet for ad- gang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, un- dervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrange- menter rent faktisk finder sted her. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anven- delse på adgang til arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel.« § 21. Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis- ning, underholdning og lign., her- under messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der le- veres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangemen- ter rent faktisk finder sted her. Stk. 2. Leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillin- ger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er her i landet, når disse aktiviteter rent faktisk udøves her. 6. § 21 affattes således: »§ 21. Leveringsstedet for ydel- ser i forbindelse med aktiviteter in- den for kultur, kunst, sport, viden- skab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og ud- stillinger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne aktivi- teter, der leveres til en ikkeafgifts- pligtig person, er her i landet, når disse aktiviteter rent faktisk ud- øves her. Stk. 2. Når de i stk. 1 nævnte ydel- ser og tilknyttede ydelser vedrører aktiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgæn- gelige, er leveringsstedet dog det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.« UDKAST 222 7. Efter § 34 b indsættes før over- skriften før § 35: »§ 34 c. Den i § 34, stk. 1, nr. 1, omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e. Stk. 2. Den i § 34, stk. 1, nr. 3, omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftsplig- tige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomhe- der, jf. § 71 e.« § 37. Virksomheder registreret ef- ter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhe- dens leverancer, som ikke er frita- get for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2-8. --- 8. I § 37, stk. 1, indsættes efter »stk. 6«: »og 9«. 9. I § 37 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Virksomheder har ikke fradragsret for leverancer, hvor le- veringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til § 71 e.« § 41. --- Stk. 2-4. --- UDKAST 223 Stk. 5. Det er en betingelse for fra- dragsret efter stk. 2 og 3, at virk- somhedens leverancer af varer og ydelser overstiger registrerings- grænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt. 10. I § 41, stk. 5, ændres »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 71 e, stk. 1«. § 46. --- Stk. 3. Afgiftspligtige personer, som i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., har en særskilt registreret virksomhed, som er viderefor- handler af gas eller elektricitet, kan efter anmodning få tilladelse af told- og skatteforvaltningen til ikke at anvende stk. 1, nr. 11, ved salg af gas eller elektricitet til denne videreforhandler. Tilladel- sen kan kun gives, hvis den af- giftspligtige person er producent af gas eller elektricitet, eller hvis registreringen efter § 47, stk. 3, 2. pkt., har været i kraft i mindst 1 år. Told- og skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse, så- fremt forvaltningen er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddragelse. Stk. 4-15. --- 11. § 46, stk. 3, ophæves. Stk. 4-15 bliver herefter stk. 3-14. § 46. --- Stk. 10. En virksomhed, der med leveringssted her i landet, jf. kapi- tel 4, leverer varer eller ydelser, som den har købt af en virksom- hed, jf. kapitel 3, hæfter solidarisk for betaling af afgiften. Virksom- heden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingsplig- tig for afgiften af det indenland- ske salg, når denne forsætligt eller UDKAST 224 groft uagtsomt ikke er blevet af- regnet til told- og skatteforvaltnin- gen, jf. kapitel 15. Hæftelsen er dog betinget af, at 1) told- og skatteforvaltnin- gen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har købt varer el- ler ydelser som beskrevet i 1. og 2. pkt., hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er blevet afregnet, 2) den pågældende virksom- hed har modtaget en notifi- kation fra told- og skatte- forvaltningen efter stk. 11 og 3) en pågældende virksom- hed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har over- holdt påbuddene i en gæl- dende notifikation. Stk. 11-15. --- 12. I § 46, stk. 10, nr. 2, der bliver stk. 9, nr. 2, ændres »stk. 11« til: »stk. 10«. § 46. --- Stk. 11. Såfremt told- og skattefor- valtningen vurderer, at en virk- somhed har deltaget i en handel, som beskrevet i stk. 10, 1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltnin- gen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agt- pågivenhed ved sine handler. No- tifikationen gives til virksomhe- den og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifika- tionen kan gives for en ny periode 13. I § 46, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 10, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 9, 1. og 2. pkt.« UDKAST 225 på 5 år, såfremt der er grundlag herfor. Oplysninger om notifikati- onen registreres i kontrolinforma- tionsregisteret efter skattekontrol- lovens § 69. Stk. 12-15. --- § 46. --- Stk. 13. Flere betalinger, som ved- rører samme leverance, ydelse, kontrakt el. lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgræn- sen i stk. 12. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i stk. 12, når de sker inden for samme kalenderår. Stk. 14-15. --- 14. I § 46, stk. 13, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 14, 1 pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«. § 46. --- Stk. 15. Skatteministeren kan fast- sætte nærmere regler om doku- mentation for, at aftageren er be- talingspligtig efter stk. 1 eller 12. 15. I § 46, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1 eller 12« til: »stk. 1 eller 11«. § 46 d. --- Stk. 2. Den person, som ikke opfyl- der betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., skal straks indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til told- og skatteforvalt- ningen og indbetale afgiften. Stk. 3 og 4. --- 16. I § 46 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Afgiften skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra told- og skat- teforvaltningen.« UDKAST 226 § 47. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde de- res virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder ikke 1) virksomhed med levering af va- rer og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8, og 17. I § 47, stk. 1, nr. 1, ændres », og« til: »,«. 2) afgiftspligtige personer, der fo- retager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift. 18. I § 47, stk. 1, nr. 2, ændres »af- gift.« til: »afgift, og«. Stk. 2-9. --- 19. I § 47, stk. 1, indsættes som nr. 3: »3) virksomheder omfattet af sær- ordningen i § 71 e.« § 48. Afgiftspligtige personer etab- leret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale af- gift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande skal der dog altid ske registrering. Stk. 2. Der skal ikke ske registre- ring og betales afgift af 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, eller 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende 20. § 48 ophæves. UDKAST 227 eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringsplig- tens indtræden. § 49. Den, der erhvervsmæssigt le- verer varer og ydelser, og som ef- ter § 48 er undtaget fra registre- ringspligten, kan vælge at lade sig registrere. Muligheden for registre- ring gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i lan- det, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i ud- landet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i lan- det eller har leverancer her, kan ikke registreres. Stk. 2. --- § 50. Ikkeafgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige perso- ner, der ikke er registreringsplig- tige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, skal ligeledes registreres hos told- og skattefor- valtningen, når de er betalingsplig- tige for erhvervelser fra andre EU- lande efter § 46, stk. 4. Der skal dog ikke ske registrering, når den samlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i det fo- regående kalenderår overstiger 80.000 kr. og erhvervelserne ikke omfatter punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3. 21. I § 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt., og §§ 50 b og 50 c ændres »§ 48« til: »§ 71 e, stk. 1 og 2«. 22. I § 50, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 4« til: »§ 46, stk. 3«. UDKAST 228 § 50 b. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige ef- ter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virk- somheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11. § 50 c. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige ef- ter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50 og 50 b, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller 51 a, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de i andre EU-lande leverer ydelser, hvor modtageren er beta- lingspligtig for afgiften af ydel- serne, idet leveringsstedet for ydel- serne er bestemt efter § 16, stk. 1. 23. I § 50 b ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« til: »§ 46, stk. 1, nr. 6- 12«. § 66 g. Er Danmark identifikati- onsmedlemsland, skal den afgifts- pligtige person med udgangspunkt i det efter § 66 h førte regnskab elektronisk indsende en afgiftsan- givelse for hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen. Af- giftsperioden er kalenderkvartalet. 1. pkt. gælder, uanset om der er fo- retaget leveringer af varer og ydel- ser omfattet af ordningerne omfat- tet af den anvendte særordning el- ler ej. Afgiftsangivelsen skal ind- sendes inden udgangen af den må- ned, der følger efter udgangen af 24. I § 66 g, stk. 1, 3. pkt., udgår »omfattet af den anvendte særord- ning«. UDKAST 229 den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører. Den afgiftspligtige per- son skal under henvisning til den relevante afgiftsangivelse indbe- tale afgiften til told- og skattefor- valtningen, når afgiftsangivelsen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsendelse af afgifts- angivelsen. Stk. 2. --- § 69. Virksomheder, der med hen- blik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, sam- lerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i lan- det eller fra et andet EU-land af 1-4) --- 5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under regi- streringsgrænsen i et andet EU- land, når leveringen omfatter et in- vesteringsgode. Stk. 2-6. --- 25. § 69, stk. 1, nr. 5, affattes såle- des: »5) en afgiftspligtig person, der er omfattet af fritagelse for små virksomheder i § 71 e eller er omfattet af tilsvarende regler om fritagelse for små virksom- heder i et andet EU-land, når le- veringen omfatter et investe- ringsgode.« 26. Efter kapitel 17 indsættes: »Kapitel 17 a Særordningen for små virksomhe- der UDKAST 230 § 71 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel forstås ved: 1) Årlig omsætning her i landet: Den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftsplig- tig person her i landet i løbet af et kalenderår. 2) Årlig omsætning i EU: Den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af et kalenderår. Fritagelser § 71 c. De omhandlede fritagelser i dette kapitel finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser fore- taget af små virksomheder, jf. § 71 e. § 71 d. Levering af nye transport- midler, som foretages på de i § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingel- ser, er udelukket fra dette kapitel. § 71 e. En afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fri- taget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i lan- det, der kan henføres til disse af- giftspligtige leverancer, ikke over- stiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8. Stk. 2. En afgiftspligtig persons el- ler dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunst- genstande, jf. § 69, stk. 4, er frita- get fra registreringspligten efter § UDKAST 231 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i lan- det, der kan henføres til disse af- giftspligtige leverancer, ikke over- stiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8. Stk. 3. En afgiftspligtig person kan kun anvende en sektorspecifik fri- tagelse ad gangen, jf. stk. 2. Stk. 4. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.: 1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til etab- leringslandet om anvendelse af fri- tagelser for små virksomheder i Danmark, herunder om enhver æn- dring af de oplysninger, der tidli- gere er givet. 2) Den afgiftspligtige person kan identificeres ved hjælp af et indivi- duelt registreringsnummer, som er tildelt af de relevante myndigheder i etableringslandet og indeholder suffikset ”EX”. Stk. 5. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfat- tes af fritagelser for små virksom- heder i et andet EU-land, når føl- gende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3: 1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til told- og skatteforvaltningen om anven- delse af fritagelser for små virk- somheder i et andet EU-land, her- UDKAST 232 under hvilke EU-lande den afgifts- pligtige agter at gøre brug af frita- gelsen i. 2) Den afgiftspligtige person er identificeret gennem tildeling af et individuelt registreringsnummer af told- og skatteforvaltningen, som indeholder suffikset ”EX”. Stk. 6. En afgiftspligtig person skal meddele told- og skatteforvaltnin- gen om enhver ændring af de op- lysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmed- delelse. Stk. 7. En forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har be- sluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i en eller flere EU- lande, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, får virkning fra den første dag i det næste kalender- kvartal efter modtagelsen af oplys- ninger fra den afgiftspligtige per- son eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste må- ned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalenderkvartal. Stk. 8. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelserne i stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle re- gistreringsnummer til den afgifts- pligtige person eller ved en ajour- føring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for UDKAST 233 den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring. Stk. 9. Told- og skatteforvaltnin- gen skal senest 35 arbejdsdage ef- ter modtagelse af en forhåndsmed- delelse i henhold til stk. 5 eller en ajourføring af en forhåndsmedde- lelse i henhold til stk. 6 meddele det individuelle registreringsnum- mer til den afgiftspligtige person eller bekræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt., hvis told- og skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yder- ligere kontrol af hensyn til at fore- bygge momssvig eller momsund- dragelse. § 71 f. Den i § 71 e, stk. 5, nr. 1, omhandlede forhåndsmeddelelse skal indeholde følgende oplysnin- ger: 1) Den afgiftspligtiges navn, virk- somhedsaktivitet, juridisk form og adresse på den afgiftspligtige per- son. 2) Det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små virksomhe- der. 3) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det fore- gående kalenderår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender UDKAST 234 en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår. 4) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det inde- værende kalenderår forud for med- delelsen. Stk. 2. Hvis den afgiftspligtige per- son etableret her i landet i overens- stemmelse med § 71 e, stk. 6, med- deler told- og skatteforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmed- delelsen, er denne person ikke for- pligtet til at afgive de i stk. 1 om- handlede oplysninger, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g. Den i 1. pkt. omhandlede meddelelse skal indeholde det in- dividuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2. § 71 g. En afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelser for små virksomheder i et EU-land, hvor denne afgiftsplig- tige person ikke er etableret, skal for hvert kalenderkvartal afgive følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen: 1) Det individuelle registrerings- nummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2. 2) Den samlede værdi af de leve- ringer af varer og ydelser, der er UDKAST 235 foretaget i løbet af kalenderkvarta- let i det EU-land, hvor den afgifts- pligtige er etableret, eller angive, hvis der ikke er foretaget leverin- ger. 3) Den samlede værdi af de leve- ringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvarta- let i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, eller angive, hvis der ikke er foretaget leverin- ger. Stk. 2. Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk. 1 omhand- lede oplysninger inden for 1 må- ned fra kalenderkvartalets udgang. Stk. 3. Når den årlige omsætnings- tærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele told- og skatteforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person oplyse vær- dien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, om- handlede leveringer, der er foreta- get fra begyndelsen af det indevæ- rende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætnings- tærskel i EU blev overskredet. § 71 h. For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gæl- der følgende: 1) Værdierne består af de beløb, der er anført i § 71 j. 2) Værdierne angives i danske kro- ner. 3) Den afgiftspligtige person skal særskilt oplyse den samlede værdi UDKAST 236 af leveringer af varer og ydelser for hver momsfritagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågæl- dende EU-land. Stk. 2. Hvis leveringerne er foreta- get i andre valutaer end danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valu- takurs fra Den Europæiske Cen- tralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentliggø- relse den dag, på den næste offent- liggørelsesdag. Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplysnin- ger digitalt til told- og skattefor- valtningen. § 71 i. Told- og skatteforvaltnin- gen skal straks enten deaktivere re- gistreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelser for små virk- somheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande i følgende tilfælde: 1) Den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person overstiger det i § 71 k, stk. 3, om- handlede beløb. 2) Det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den af- UDKAST 237 giftspligtige person ikke er omfat- tet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende EU-land. 3) Den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at op- høre med at anvende fritagelsen. 4) Den afgiftspligtige person har meddelt, eller det på anden måde kan antages, at dens virksomhed er ophørt. § 71 j. Den årlige omsætning i § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, be- står af følgende beløb uden moms: 1) Beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt afgift, hvis de blev le- veret af en afgiftspligtig person, der ikke er fritaget. 2) Beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8. 3) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14. 4) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder anvendelse. 5) Beløbet for transaktioner vedrø- rende fast ejendom for de i § 13 stk. 1, nr. 11, omhandlede finan- sielle transaktioner og for forsik- rings- og genforsikringsydelser, UDKAST 238 medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner. Stk. 2. Overdragelse af en afgifts- pligtig persons materielle eller im- materielle investeringsaktiver ta- ges ikke i betragtning ved bereg- ning af den i stk. 1, omhandlede omsætning. § 71 k. En afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land kan ikke anvende fritagel- sen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskre- det i det foregående kalenderår af denne person. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår. Stk. 2. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, kan ikke anvende særordningen for små virksomheder i dette kapitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende ka- lenderår. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etab- leret i andet EU-land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med at finde anven- delse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsæt- ningstærskel i EU efter 1. pkt. i lø- bet af et kalenderår. UDKAST 239 Stk. 3. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan ikke udnytte fritagelser for små virk- somheder i andre EU-lande i med- før af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågæl- dende afgiftspligtige person over- steg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Fri- tagelser for små virksomheder i andre EU-lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en af- giftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige om- sætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Stk. 4. Den tilsvarende værdi i dan- ske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.« § 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) --- 2) overtræder § 4, stk. 5, 3. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 3, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 6, 1., 4. eller 5. pkt., eller stk. 7, § 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52 a, stk. 1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c, stk. 1-5, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 55 d, § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, UDKAST 240 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 71 a, stk. 1, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 7, § 78, stk. 1, eller § 80, stk. 1, 3 eller 4, 27. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«. § 2 I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og se- nest ved § 2 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende æn- dringer: § 8. I den afgiftspligtige vægt, op- gjort efter § 6 og § 7, fradrages: 1-8) --- Stk. 2. --- 1. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 9: »9) Bestanddele af varer, der er af- giftspligtige efter kapitel 3, når va- rerne anvendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne i dette kapitel.« § 22. --- Stk. 2-7. --- Stk. 8. Told- og skatteforvaltnin- gen kan meddele bevilling til godt- gørelse af afgiften af afgiftsberigti- gede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode 2. I § 22, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »der erhvervsmæssigt leveres til udlandet«: »eller erhvervsmæs- sigt anvendes til fremstilling af va- rer, der leveres til udlandet«. UDKAST 241 frem for at søge told- og skattefor- valtningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberetti- gede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Stk. 9-11. --- 3. I § 22 indsættes som stk. 12: »Stk. 12. Told- og skatteforvalt- ningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgifts- pligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter ka- pitel 1, og som ikke ved modta- gelse fra udlandet ville være af- giftspligtige efter kapitel 3. Regi- strerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver af- giftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgø- relse i stedet angive afgift af af- giftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra ud- landet ville være afgiftspligtige ef- ter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift ind- går i opgørelsen af afgiftstilsva- ret.« § 3 I lov om forskellige forbrugsafgif- ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 UDKAST 242 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021 og § 1 i lov nr. 2616 af 28. decem- ber 2021 og senest ved § 14 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foreta- ges følgende ændringer: § 13. Der skal af røgfri tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaks m.v., betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg, jf. dog § 13 c. 1. I § 13 ændres »461 kr. og 37 øre« til: »1.147 kr. og 8 øre«. § 13 b. Der skal af nikotinproduk- ter, som ikke er afgiftspligtige ef- ter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller to- baksafgiftsloven, betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin, jf. dog stk. 2 og § 13 c. Stk. 2. --- 2. I § 13 b, stk. 1, ændres »5,5 øre« til: »10 øre«. § 13 d. --- Stk. 2-5. --- Stk. 6. Afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplags- haver, og som er påført stempel- mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke sælges i erhvervsmæssigt øje- med her i landet, når der er forlø- bet 3 måneder fra afgiftsforhøjel- sens ikrafttræden. 3. I § 13 d, stk. 6, indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden«: », jf. dog stk. 8«. Stk. 7. Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, må ikke opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. 4. I § 13 d, stk. 7, indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden«: », jf. dog stk. 9«. UDKAST 243 5. I § 13 d indsættes som stk. 8-11: »Stk. 8. Registrerede oplagsha- vere skal senest 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden an- mode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ- den. Stk. 9. Afgiftspligtige varer, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø- jelses ikrafttræden, må ikke sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måne- der fra afgiftsforhøjelsens ikraft- træden. Den registrerede oplagsha- ver skal udarbejde en lageropgø- relse over virksomhedens afgifts- pligtige varer påsat stempelmær- ker, der var gældende før en af- giftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal sælges i virksomhedens egne detailudsalg, og virksomhe- dens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor- højelses ikrafttræden. Lageropgø- relsen efter 2. pkt. skal indsendes til told- og skatteforvaltningen se- nest 14 dage efter afgiftsforhøjel- sens ikrafttræden. Lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle den regi- strerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailud- salg på tidspunktet for afgiftsfor- højelsens ikrafttræden. Varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2. UDKAST 244 pkt., skal holdes adskilt fra de øv- rige varer i virksomhedens oplag, og det skal være muligt ud fra la- geropgørelsen og virksomhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørel- sen. Det er alene afgiftspligtige va- rer, som er medtaget i lageropgø- relsen efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der var gæl- dende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den regi- strerede oplagshavers egne detail- udsalg. Stk. 10. Afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø- jelses ikrafttræden, må ikke opbe- vares i lokalerne til den registre- rede oplagshavers egne detailud- salg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ- den, og disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler. Stk. 11. For registrerede oplagsha- vere omfattet af stk. 9 og 10 skal antallet af ikkebrugte stempelmær- ker, som er omfattet af den regi- strerede oplagshavers anmodning efter stk. 8, svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen i stk. 9, 2. pkt. Hvis dette ikke er tilfæl- det, eller hvis den registrerede op- lagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræ- ver told- og skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mel- lem den gamle og den nye afgift af det manglende kvantum.« UDKAST 245 § 22. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagsomt: 1) --- 2) overtræder § 13 d, stk. 1 eller 3- 7, §§ 13 e eller 13 f, § 13 i, stk. 2- 5, § 13 j, stk. 1 eller 2, § 14 a, stk. 1, § 15, stk. 1-3, eller § 16 a, stk. 3, 2. pkt., 3-5) --- Stk. 2-7. --- 6. I § 22, stk. 1, nr. 2, ændres »3- 7« til: »3-10 og stk. 11, 1. pkt.« § 4 I kildeskatteloven, jf. lovbekendt- gørelse nr. 824 af 28. april 2021, som ændret senest ved § 45 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages føl- gende ændring: § 66 A. Reglerne i lov om opkræv- ning af skatter og afgifter m.v. ved- rørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anven- delse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivnin- gen af royalty og skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligti- ges frist for indberetning til ind- komstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller god- skrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skattemini- steren foreskreven form. Indsen- delse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige § 66 A, stk. 1, 3. pkt., affattes såle- des: »Personer, dødsboer, selska- ber, fonde, foreninger, institutioner m.v. som nævnt i § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C, stk. 1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskriv- ning af royalty til en person eller et UDKAST 246 bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen. selskab m.v., der er skattepligtig ef- ter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabs- skattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse told- og skatteforvaltningen om udbetalingen eller godskrivnin- gen af royalty og eventuelt inde- holdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af royaltyskat.« § 5 I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændrin- ger: § 1. --- Stk. 2-8. --- Stk. 9. Ved indførsel eller modta- gelse af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemod- tager og betale afgift, hvis mæng- den af indførte og modtagne af- giftspligtige varer svarer til en af- gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virk- somhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. 1. I § 1, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og efter »modtagne afgiftspligtige varer« indsættes: »opgjort efter § 5 a, stk. 1,«. § 2. --- Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 1 kan dog undlade at lade sig regi- strere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgifts- pligtige varer opgjort efter § 4, stk. 2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1« til: »§ 3, stk. 1,«. UDKAST 247 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin- anden følgende måneder. Stk. 3. --- Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 2 skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende må- neder. 3. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes ef- ter »stk. 2«: »og § 1, stk. 9,«. § 3. Virksomheder, der erhvervs- mæssigt fremstiller eller fra udlan- det modtager afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som va- remodtager hos told- og skattefor- valtningen, jf. § 1, stk. 6. Virksom- heder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige ef- ter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal li- geledes registreres som oplagsha- ver hos told- og skatteforvaltnin- gen. Virksomheder, der kun frem- stiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres som oplagshaver. Stk. 2-4. --- § 5 a. De i § 1, stk. 6, nævnte regi- strerede varemodtagere skal efter 4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 6.« til: »§ 1, stk. 5 og 6.« UDKAST 248 udløbet af hver afgiftsperiode an- give mængden af de varer, virk- somheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgif- ter m.v. Stk. 2-3. --- § 6 I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 30 ved lov nr. 1795 af 28. december 2023 og § 13 i lov nr. 1797 af 28. decem- ber 2023, foretages følgende æn- dringer: § 11. Virksomheder, der er registre- ret efter merværdiafgiftsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af af- giften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhe- dens afgiftspligtige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller af- ledning af spildevand til spilde- vandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til 1) forarbejdningen af fisk, krebs- dyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf eller 2) fremstillingen af cellulose eller 3) fremstillingen af rør- og roesuk- ker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør. 1. § 11 ophæves. UDKAST 249 Stk. 2. Virksomheder, der er regi- streret efter merværdiafgiftsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virk- somhedens afgiftspligtige udled- ning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgif- ten kan henføres til fremstillingen af 1) organiske pigmenter og præpa- rater i forbindelse hermed eller 2) pektinstoffer, pektinater og pek- tater samt planteslimer og gelate- ringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede no- menklatur eller 3) vitaminer. Stk. 3. Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette godtgørel- sesbeløbet til told- og skattefor- valtningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalen- derår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar- bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af til- bagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning UDKAST 250 og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 og oplysnin- ger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, stør- relse og dato for tildeling. Skatte- ministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomhe- der ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. § 12. Til dokumentation af godtgø- relsen efter §§ 10 og 11 skal virk- somheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 4. Stk. 2. --- Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for af- giftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11. Stk. 4. Spildevandsudledere omfat- tet af § 2, stk. 1, skal efter anmod- ning fra de i § 10, stk. 1, og § 11 omfattede virksomheder mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 1. Skattemini- steren kan fastsætte regler herom. 2. I § 12, stk. 1 og 3, ændres »§§ 10 og 11« til: »§ 10«. 3. I § 12, stk. 4, 1. pkt., udgår »og § 11«. § 15. Registrerede spildevandsud- ledere skal ikke indbetale den del af afgiften, som virksomheden er be- rettiget til at få tilbagebetalt efter § 10 eller § 11. Stk. 2-3. --- 4. I § 15, stk. 1, udgår »eller § 11«. § 7 UDKAST 251 I sømandsbeskatningsloven, jf. lov- bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 2613 af 28. december 2021, lov nr. 289 af 7. marts 2022 og § 8 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, fore- tages følgende ændring: 1. Efter § 11 b indsættes: »§ 11 c. Der kan efter samtykke fra en per- son omfattet af § 5 gives adgang til oplysninger, som følger af perso- nens årsopgørelse, når de er nød- vendige til brug for kontrol og af- sluttende afregning af en forudbe- talt ydelse til personen. Stk. 2. Der kan efter samtykke fra ægtefællen til en person som nævnt i stk. 1 gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrol- len og den afsluttende afregning ef- ter stk. 1. Stk. 3. Adgang efter stk. 1 og 2 for- udsætter, at den, der anmoder om adgangen, har indgået en aftale herom med told- og skatteforvalt- ningen.« § 8 I tobaksafgiftsloven, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1447 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 7 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og senest ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni UDKAST 252 2023, foretages følgende ændrin- ger: § 4. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Bestemmelsen om opbeva- ring efter stk. 1 finder ikke anven- delse ved salg og brug af groftskå- ret røgtobak på salgsstedet. Salg i løsvægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stem- plede pakninger. 1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Virksomheder, der sælger groft- skåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal føre et beholdningsregn- skab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobak- ken. Beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.« § 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin- ger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1-3 § 3, § 4, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-5 eller 7-10, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk. 1, 3) undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt., meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18, stk. 7, meddelt vilkår, 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der 2. I § 25, stk. 1, ændres »straffes den, der« til: »straffes den, som«. UDKAST 253 ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller 5) fortsætter driften af en afgifts- pligtig virksomhed, hvis autorisa- tion eller registrering er inddraget efter § 16 og told- og skatteforvalt- ningen har meddelt virksomheden dette. Stk. 2-4. --- Stk. 5.Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 10 a, stk. 5, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde. Det samme gæl- der ved overtrædelse af § 18, stk. 1- 3, 5 og 7-9, såfremt overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov. Stk. 6. Har nogen begået flere over- trædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrifter fast- sat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrif- ter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove el- ler pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtræ- delsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivnin- gen. Stk. 7. --- 3. I § 25, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. 4. I § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7- 9« til: »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«. UDKAST 254 § 9 I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2024, foretages følgende ændrin- ger: § 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør bortset fra varer omfattet af § 3 A for varer henhø- rende under position 2203 og 2206 i EU's kombinerede nomenklatur 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alko- hol (ætanolindholdet), jf. dog stk. 2. Stk. 2. --- 1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »po- sition 2203 og 2206« til: »position 2203 og varer indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholhol- dige drikkevarer, der henhører un- der position 2206«. § 3 A. For varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU's kom- binerede nomenklatur, og som fo- refindes på flasker med champag- neproplukke med fastholdelsesan- ordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter. 2. I § 3 A ændres »For varer hen- hørende under position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomen- klatur« til: »For varer, der er af- giftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1 og 2«. § 10 I lov om tobaksvarer m.v., jf. lov- bekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 2 i lov nr. 99 af 25. januar 2022 og § 1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, fo- retages følgende ændringer: UDKAST 255 § 31 b. For de tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaks- afgiftsloven, udsteder told- og skatteforvaltningen sikkerheds- stempelmærker til enkeltpakninger med tobaksvarer der fungerer som både stempelmærke efter tobaksaf- giftsloven og sikkerhedsmærke. 1. I § 31 b, stk. 1, indsættes efter »medfør af tobaksafgiftsloven«: »eller lov om forskellige forbrugs- afgifter, og som påføres stempel- mærke efter tobaksafgiftsloven el- ler lov om forskellige forbrugsaf- gifter«, og efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsæt- tes: »eller lov om forskellige for- brugsafgifter«. Stk. 2. For de tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaks- afgiftsloven eller forbrugsafgiftslo- ven, men som ikke påføres stem- pelmærke efter tobaksafgiftsloven, udsteder told- og skatteforvaltnin- gen sikkerhedsstempelmærker uden afgift til enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som sik- kerhedsmærke. Stk. 3. --- 2. I § 31 b, stk. 2, indsættes efter »stempelmærke efter tobaksaf- giftsloven«: »eller lov om forskel- lige forbrugsafgifter«. 3. I § 31 b indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. Told- og skatteforvalt- ningen må kun udstede sikkerheds- stempelmærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er regi- streret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgif- ter. De registrerede eller autorise- rede virksomheder må ikke sælge eller udlåne de modtagne sikker- hedsstempelmærker. Ikkebrugte sikkerhedsstempelmærker skal de- strueres af den registrerede eller autoriserede virksomhed. Stk. 5. Virksomheder, der ikke er registrerede eller autoriserede UDKAST 256 for afgift på tobak efter tobaksaf- giftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter, må ikke modtage eller opbevare tobaksvarer omfat- tet af stk. 2, der ikke er behørigt stemplede.« Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeri § 11 I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023, foretages følgende ændring: 1. Efter § 14 indsættes: »§ 14 a. Personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsind- sats på et fiskerfartøj med reel til- knytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig registrere hos Fiskeristyrel- sen som erhvervsfiskere med B-sta- tus. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder regler om dokumentati- onskrav og kontrol m.v.«