B 94 - svar på MFU spm. 2 om, at Kopenhagen Fur anbefaler at reducere 40 pct. af minkenes kropsvægt over 7 uger

Tilhører sager:

Aktører:


MOF alm. del - foreløbigt svar på spm. 289.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b94/spm/2/svar/2024902/2828911.pdf

navn • adr1 • adr2 • adr3 • postnr by
Tlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • • web
J.nr. 2023 - 8888
Den
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 289 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Føde-
vareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 18. december 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 289 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren tilkendegive, om ministeren finder den velkendte metode med sult af mink i vinterperi-
oden i overensstemmelse med god dyreetik? Der henvises til svar på § 20-spørgsmål S 264 om den an-
befalede metode af Kopenhagen Fur med at sulte mink”
Foreløbigt svar
Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen den 8. januar 2024, da der er behov
for at indhente en udtalelse fra Aarhus Universitet vedrørende projektet om huldtilpasning hos mink-
tæver, som er omtalt i Kopenhagen Furs årsberetning 2019. Det forventes, at spørgsmålet kan besvares
i løbet af april 2024.
Jacob Jensen
/
Signe Skibstrup Blach
Offentligt
B 94 - endeligt svar på spørgsmål 2
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24


MOF B 94 - svar på spm. 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b94/spm/2/svar/2024902/2828910.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
J.nr. 2023 - 8972
Den 22. februar 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbud mod
pelsavl i Danmark, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri den 29. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Liliendahl Bry-
densholt (ALT).
Spørgsmål nr. 2 til B94 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren i forlængelse af svar på § 20-spørgsmål S 434 oplyse, hvordan ministeren forholder sig
til, at Kopenhagen Fur giver deres medlemmer anbefalinger om at reducere 40 pct. af minkenes krops-
vægt over 7 uger til ”huld 2” – en kropstilstand, hvor der ikke et noget underhudsfedt – og at denne
udsultning ydermere foregår om vinteren i udendørs barakker, hvor dyrene har mere brug for deres huld
end på andre tidspunkter af året?”
Svar
Det følger af de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1553 af 11. december 2015 om beskyttelse af pelsdyr,
at rutinemæssig eller systematisk brug af restriktiv fodertildeling ikke er tilladt. Det er tilladt at tildele
mink mindre energirigt foder i vinterperioden (1. dec.-1.april) under forudsætning af, at foderets
mængde og sammensætning er tilstrækkelig til at give dyrene mæthedsfølelse. Det er også tilladt at re-
ducere fodermængden i en kortere periode på op til otte dage før parringen efterfulgt af fodring efter
ædelyst. Fodertildelingen må dog højst reduceres med 20 procent af den normale foderration.
Det er til enhver tid branchens ansvar at kende lovgivningen og at rådgive deres medlemmer inden for
lovgivningens rammer.
For så vidt angår den konkrete metode anbefalet af Kopenhagen Fur kan jeg henvise til besvarelsen af
8. januar 2024 af spørgsmål nr. 289 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvoraf det
fremgår, at der er behov for at indhente en udtalelse fra Aarhus Universitet vedrørende projektet om
huldtilpasning hos minktæver, som omtalt i Kopenhagen Furs årsberetning 2019. Det forventes, at
spørgsmål nr. 289 MOF (Alm. del) kan besvares i løbet af april 2024.
Jacob Jensen
/
Signe Skibstrup Blach
Offentligt
B 94 - endeligt svar på spørgsmål 2
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24