Fremsat den 21. februar 2024 af Kristian Bøgsted (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Fremsat den 21. februar 2024 af Kristian Bøgsted (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD),
Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at udarbejde en national handlingsplan med henblik på at regulere den
danske bestand af sæler
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at udarbejde en national handlingsplan, der sikrer yderligere
regulering af sælbestanden i de danske farvande med henblik på at forbedre det danske vandmiljø og arbejdet for det danske
fiskerierhverv.
Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2023-24
AX029600
Bemærkninger til forslaget
Med sin lange kystlinje og sine rige farvande har Dan-
mark i århundreder været hjemsted for et rigt havfauna og
et robust og traditionsrigt fiskerierhverv. Det danske fiskeri
har dybe rødder i landets historie og udgør en vigtig del af
Danmarks kulturelle og økonomiske arv.
Men det stigende antal sæler i danske farvande udgør
en betydelig udfordring for fiskebestandene og det danske
fiskeri (»Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri«, DTU
Aqua, 2015).
Bestanden af sæler har negativ påvirkning på dansk fiskeri
Bestanden af gråsæler er steget voldsomt igennem de se-
neste årtier. Fra at være på blot 2.000 individer i 1970 er
bestanden i Østersøen og den Botniske Bugt sidenhen vok-
set til at være mellem 40.000 og 50.000 i 2022 (»Sæler i
søgeren«, DTU Aqua, 2022). Yderligere anslås det, at der i
2022 var omkring 8.500 spættede sæler i danske farvande,
jf. Miljøstyrelsens side om »Havpattedyr – Sæler og mar-
svin«. Dette tal er dog ikke korrigeret for sæler, der befandt
sig i vandet under tællingerne, og er derfor et minimumsan-
tal.
Sæler spiser fisk. I Østersøen er det hovedsagelig torske-
bestanden, der er mærket af den voksende bestand af sæ-
ler. Dette er, både fordi flere sæler medfører, at flere torsk
bliver spist, men også fordi sælen bærer på snyltende orme,
som inficerer torsken (»Eksperter: Sæl og skarv har stor
påvirkning på fiskebestande«, skaansomtkystfiskeri.dk, den
24. juni 2022). Disse orme kan også inficere mennesker,
hvis de spiser den smittede fisk. I 2022 var der ét tilfælde
af en dansk borger, der blev smittet med sælorm (»Sælers
parasitter volder bekymring: Første dansker er blevet smittet
med »sælorm««, videnskab.dk, den 19. august 2022).
Ifølge en kortlægning af sælskader i dansk fiskeri har det
stigende antal sæler stor betydning for det kystnære fiskeri
i dele af de danske farvande, bl.a. Østsjælland (inklusive
Møn), den nordlige del af Storebælt, Norddjursland og Vest-
kysten mellem Horns Rev og Agger. Hertil kommer proble-
mer i den centrale del af Nordsøen, hvor gråsæler periodisk
påfører garnfiskeriet væsentlige problemer (jf. rapporten fra
DTU Aqua fra 2015 som omtalt ovenfor).
EU’s habitatdirektiv
Både den spættede sæl og gråsælen er omfattet af EU’s
habitatdirektiv, bilag 2 (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om beskyttelse af naturlige levesteder samt flora
og fauna). Begge arter står også på direktivets bilag 5, hvil-
ket betyder, at der, såfremt de gøres til genstand for jagt
eller anden udnyttelse, kræves forvaltningsregler. Sådanne
forvaltningsregler findes allerede i Danmark. For Vadehavet
gælder en trilateral aftale under Bonnkonventionen, som
totalt forbyder jagt på sæler i området uden mulighed for
dispensation. Begge arter er også under Helsingforskonven-
tionen, der regulerer jagt i Østersøen (»Forvaltningsplan for
sæler 2020«, Miljøstyrelsen, 2020). Det er muligt at regulere
bestanden af sæler i nogle farvande, hvis de skaber konflik-
ter med erhvervsinteresser i området. Regulering kræver al-
tid en tilladelse fra Naturstyrelsen (jf. Miljøstyrelsens side
»Skadevoldende vildt – forebyggelse og regulering«).
Der mangler stadig regulering
Sælen har ret til at eksistere i dens gældende økosyste-
mer. Problemet opstår, når sælens store overbestand udgør
et problem for fiskebestandene og de danske fiskere. Sæ-
lens påvirkning kan mærkes hos de danske fiskere, som i
mange omgange har forsøgt at gøre opmærksom på deres
problemer med arten (»Debat: Danmarks Fiskeriforening:
Alle skal bidrage til at styrke havmiljøet – også fiskerne«,
Altinget Miljø, den 25. september 2023).
Både forslagsstillerne og erhvervet efterspørger en natio-
nal handlingsplan, der sætter klare rammer for, hvordan
sælen reguleres til en bæredygtig bestand, som ikke er i
konflikt med dens økosystem og det danske fiskeri. Det
er i dag muligt for enkeltpersoner med jagttegn at ansøge
Miljøstyrelsen om at regulere sælen i et givent antal og
område. Dog opleves det, at denne »enkeltmandsregulering«
ikke er effektiv nok til at følge med bestandens fremgang
(»Fiskerne: At skyde et par sæler er ikke nok«, www.dr.dk,
den 7. marts 2014).
Derfor mener forslagsstillerne, at regeringen skal udarbej-
de en national handlingsplan, hvor sælen reguleres til en
bestand, som ikke konflikter med sælens eget økosystem og
det danske fiskerierhverv.
2
Skriftlig fremsættelse
Kristian Bøgsted (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en
national handlingsplan med henblik på at regulere den
danske bestand af sæler.
(Beslutningsforslag nr. B 117)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3