Fremsat den 21. februar 2024 af Kristian Bøgsted (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Fremsat den 21. februar 2024 af Kristian Bøgsted (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD),
Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at udarbejde en national handlingsplan med henblik på at regulere den
danske bestand af mellemskarv
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at udarbejde en national handlingsplan, der sikrer yderligere
regulering af bestanden af mellemskarv i de danske farvande med henblik på at forbedre det danske vandmiljø.
Beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2023-24
AX029599
Bemærkninger til forslaget
Bestanden af skarv påvirker fiskebestanden negativt
De seneste opgørelser viser, at der er mellem 30.500 og
32.000 skarvpar i Danmark (»Vildtbestande og jagttider i
Danmark – Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen
2022«, DCE, Aarhus Universitet, 2021). Dertil skal lægges
de skarver, der trækker (kommer sydfra), som vi ikke kender
omfanget af.
I 2023 udgav DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet,
et studie, der anslår, at skarven hvert år spiser 25 millioner
små torsk alene i den vestlige Østersø. Det er DTU Aqua’s
vurdering, at bestanden af skarv er stærkt bestandsbegræn-
sende for flere fiskebestande (»Afslutningsrapport på FAF-
projektet omhandlende skarvers prædation på torsk, skrubbe
og ål«, Niels Jepsen, DTU Aqua, 2023). Tidligere undersø-
gelser fra DTU Aqua har også dokumenteret, at skarven
har stor negativ indflydelse i ferskvandsområder og især
i vandløb, som ellers har gode fysiske habitatforhold for
fiskebestande. Bl.a. viser en undersøgelse, at skarvbestanden
er begrænsende for bestanden af torsk og skrubber i de
kystnære områder, herunder fordi de forårsager stor overdø-
delighed hos små fisk og derved forhindrer et stort antal
af fiskene i at blive kønsmodne (jf. rapporten fra DTU
Aqua fra 2023 som omtalt ovenfor). Adskillige danske og
udenlandske videnskabelige undersøgelser har dokumenteret
meget store og negative påvirkninger af fiskebestande i åer,
søer og på kysten. Påvirkningen er af så voldsom karakter, at
DTU Aqua allerede i 2014 konkluderede, at skarven er den
vigtigste begrænsende faktor for bestandene af ferskvands-
fisk (»Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiske-
bestande – en oversigt med fokus på skarv«, DTU Aqua,
2014).
Skarvens negative påvirkning på fiskebestandene har en
sideledt effekt, som også påvirker vandløbenes tilstand i
henhold til EU’s vandrammedirektiv og som dermed direkte
truer visse bestande af sårbare fiskearter såsom stalling (jf.
rapporten fra DTU Aqua fra 2014 som nævnt ovenfor).
EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv
Skarven er omfattet af EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv (Rå-
dets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 med senere ændrin-
ger). Skarver reguleres nationalt, og dette kræver altid en
tilladelse fra Miljøstyrelsen (jf. Miljøstyrelsens side »Regu-
lering af skarv«). Mange EU-lande har givet udtryk for,
at de ønsker at nedbringe skarvantallet. Til det har Europa-
Kommissionen udgivet en guide til brug af § 9-reglen i
fugledirektivet, hvor der bl.a. står, at skarver kan reguleres,
hvis der er begrundet mistanke om betydelig skade på fiske-
ri (både erhvervs- og rekreativt), akvakultur, flora og fauna
eller sårbare fiskebestande (»Great cormorant – Applying
derogations under article 9 of the birds directive 2009/147/
EC«, EU, 2013).
Der mangler fortsat regulering af skarv i Danmark
Skarven har ret til at eksistere i sin naturlige udbredelse
og i sit relevante økosystem. Problemet opstår, når skarvens
store overbestand gør det umuligt at opretholde sunde fi-
skebestande. Dermed ender den manglende regulering af
bestanden af skarv med at påvirke deres eget økosystem
negativt.
Det er i dag muligt for enkeltpersoner med jagttegn at
ansøge Miljøstyrelsen om at regulere skarv i et givent om-
råde. Dog opleves det, at denne »enkeltmandsregulering«
slet ikke er effektiv og ikke har reel effekt på skarvantallet
(»Forvaltningsplan for skarv – til sikring af en sund skarv-
bestand og beskyttelse af sårbare fiskebestande« Danmarks
Sportsfiskerforbund, 2022).
Den gældende Danske skarvforvaltningsplan har langtfra
været tilstrækkelig til at mindske konflikter og beskytte fi-
skene. Derfor mener forslagsstillerne, at der er behov for en
national handlingsplan, der skal regulere bestanden af skarv
i et større omfang, så skarven reguleres til en bæredygtig
bestand, som ikke går ud over artens økosystem og det
danske vandmiljø.
2
Skriftlig fremsættelse
Kristian Bøgsted (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en
national handlingsplan med henblik på at regulere den
danske bestand af mellemskarv.
(Beslutningsforslag nr. B 116)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3