Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Til medlemmerne af Folketingets Ligestillingsudvalg
Forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af kri-
secentertilbud til mænd m.v.) fremsættes den 7. februar 2024.
Et udkast til lovforslaget blev sendt i høring den 6. oktober 2023 med frist den 8. november
2023 og er i den forbindelse sendt til Ligestillingsudvalget den 6. oktober 2023.
Vedlagt dette brev er lovforslaget samt høringsnotat og høringssvar.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag – Lovforslag
Bilag – Høringsnotat
Bilag – Høringssvar
Sagsnr.
2023 - 3047
Doknr.
58075
Dato
07-02-2024
Folketingets Ligestillingsudvalg
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2023-24


Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love
(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, fo-
retages følgende ændringer:
1. I § 109, stk. 1, 1. pkt., ændres »kvinder« til: »personer«, og »vold, trusler
om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold« æn-
dres til: »vold i nære relationer«.
2. I § 109, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kvinderne« til: »Personerne«, og efter
»støtte« indsættes: »under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved
vold i nære relationer«.
3. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og
eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold
i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må
ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsa-
gende børn har behov for og ret til efter denne lov eller anden lovgivning.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
4. I § 109, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres »kvindens« til: »perso-
nens«, og »§§ 9-9 b« ændres til: »§ 9«.
5. I § 109, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4 og 5« til:
»stk. 5 og 6«, og »kvindens« ændres til: »personens«.
6. I § 109, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »kvinder« til:
»personer«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3«, og to steder ændres »kvindens« til:
»personens«.
7. I § 109, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »kvinder« til:
»personer«.
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2023-24
2
8. I § 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Den indledende
rådgivning skal« til: »For at understøtte formålet efter stk. 2 skal den indle-
dende rådgivning«, og to steder ændres »kvinden« til: »personen«.
9. I § 109, stk. 7, 4. pkt., der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres »kvinden« til:
»personen«.
10. I § 109, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »moderen« til:
»forælderen«.
11. I § 109, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 6. pkt.:
»Ved fælles forældremyndighed kan psykologbehandlingen iværksættes
alene med samtykke fra den forældremyndighedsindehaver, som barnet led-
sager under opholdet.«
12. I § 109, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »kvinder« til:
»personer«.
13. I § 166, stk. 2, ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.
§ 2
I barnets lov, lov nr. 721 af 13. juni 2023, som ændret ved § 22 i lov nr.
1532 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 1544 af 12. december 2023 og § 1
i lov nr. 1562 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften før § 41 udgår »i regi af civilsamfundsorganisationer uden
samtykke«.
2. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene
forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling
af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorga-
nisationer, som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 41, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
4. I § 41 indsættes som stk. 4:
3
»Stk. 4. Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene
forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung, der er fyldt 12 år,
tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi som følge af,
at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relatio-
ner.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 482
af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 1 i lov nr. 754 af 13.
juni 2023 og § 4 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende
ændring:
1. I § 60, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.
§ 4
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november
2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 753
af 13. juni 2023 og § 3 i lov nr. 1794 af 28. december 2023, foretages føl-
gende ændring:
1. I § 29 b, 1. pkt., udgår »eller trusler om vold«.
§ 5
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024,
foretages følgende ændring:
1. I § 54, stk. 2, nr. 2, ændres »kvinder, som har været udsat for vold, trusler
om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold«
til: »personer, som har været udsat for vold i nære relationer«.
§ 6
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. ja-
nuar 2024, foretages følgende ændring:
4
1. I § 60, stk. 2, nr. 2, ændres »kvinder, som har været udsat for vold, trus-
ler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold« til: »personer, som har været udsat for vold i nære relationer«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. april 2024.
Stk. 2. Personer, der i medfør af ændringen i denne lovs § 1, nr. 1, er om-
fattet af målgruppen efter § 109 i lov om social service, opnår ret til at tage
ophold på krisecenter fra den 1. juli 2024.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Formål med ophold på et krisecenter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Behandling af en psykolog af børn og unge ved kun én forældremyn-
dighedsindehavers samtykke
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen
3.1. Gældende ret
3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
6
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen offentliggjorde i sommeren 2023 Handlingsplan mod partner-
vold og partnerdrab. Handlingsplanen indeholder 26 initiativer for at styrke
indsatsen og sætter kursen for en mere helhedsorienteret og forebyggende
indsats mod partnervold og partnerdrab. Som en del af handlingsplanen ind-
går et initiativ om ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd og
et initiativ om mulighed for, at børn og unge, som har oplevet eller været
vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan modtage behandling
af en psykolog med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke.
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af lov om social ser-
vice, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven),
som bl.a. skal sikre en ligestilling af krisecentertilbud til mænd, så mænd
udsat for vold i en nær relation kan få støtte og omsorg på krisecentre i lig-
hed med kvinder. Som en del af lovforslaget tydeliggøres desuden de juri-
diske rammer for indsatsen på midlertidige boformer efter servicelovens §
109, hvor målgruppen for og formål med ophold samt ansvarsfordeling mel-
lem tilbud og kommuner under og efter et ophold præciseres.
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000
kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-
kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-
ner. En undersøgelse fra Aarhus Universitet af alle drab i Danmark i 1992-
7
2016 viser, at der i gennemsnit hvert år er 12 kvinder og 3 mænd, som dræ-
bes af deres partner eller eks-partner. Kvinder er således mest udsatte for
partnervold og partnerdrab.
Kvinder og mænd udsat for partnervold har i dag ikke samme muligheder
for ophold på et krisecenter og dertilhørende hjælp. Voldsudsatte kvinder
har ret til ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, hvor kvin-
derne kan være ledsaget af deres børn, og de modtager under opholdet om-
sorg og støtte.
Servicelovens § 109 omfatter ikke mænd udsat for vold i nære relationer.
Voldsudsatte mænd kan få ophold på herberger og forsorgshjem m.v. (her-
efter herberger) efter servicelovens § 110, som henvender sig til en anden
og bredere målgruppe end voldsudsatte mænd, og hvortil der ikke er knyttet
samme rettigheder som på kvindekrisecentre.
Der har de seneste år løbende både politisk og i civilsamfundet været op-
mærksomhed på problemstillingen. Bl.a. har en række civilsamfundsorga-
nisationer, herunder mandekrisecentre og Institut for Menneskerettigheder,
anbefalet, at voldsudsatte mænd bør have ret til ophold på specialiserede
krisecentre og hjælp på lige fod med voldsudsatte kvinder. Samtidig har
kvindekrisecentre og kvindeorganisationer understreget vigtigheden af, at
indsatsen til voldsudsatte kvinder, som er mere udsatte for vold, herunder
især grov vold og partnerdrab, ikke forringes som følge heraf. Flere aktører
har dertil understreget vigtigheden af at fastholde et fokus på de kønsmæs-
sige aspekter af partnervolden, og i forlængelse heraf at voldsudsatte mænd
og kvinder fx kan have forskellige beskyttelsesbehov.
Kvindekrisecentre er historisk vokset ud af det frivillige initiativ. I 2004 fik
kvindekrisecentrene sin egen bestemmelse i serviceloven med lov nr. 222 af
31. marts 2004 om ændring af lov om social service og ligningsloven (For-
bedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virk-
somhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.), som havde til
formål at sætte fokus på kvindekrisecentrenes virksomhed for kvinder, som
har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller
tilsvarende fra ægtefælle eller samlever. Formuleringen dækker over alle
former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. En kvinde, som
har været udsat for vold i relation til familie- eller samlivsforhold, og som i
øvrigt opfylder betingelserne for hjælp efter serviceloven, har således ret til
ophold på et kvindekrisecenter. Interessenter på voldsområdet har imidlertid
peget på, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber uklarhed om vi-
sitationsgrundlaget til kvindekrisecentre.
8
Efter servicelovens § 109, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen tilbyde psyko-
logbehandling til alle børn, som følger deres mor på krisecenter. Det er dog
ikke alle børn, der har oplevet eller været vidne til vold i nære relationer,
som får ophold sammen med en forælder på et krisecenter. Derfor bør også
disse børn få styrket adgang til at kunne modtage behandling af en psykolog,
når de har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære rela-
tioner. Det følger af barnets lovs § 41, at børn, der er fyldt 12 år, selv kan
opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi
af en civilsamfundsorganisation, som følge af forældres misbrugsproble-
mer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod
barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet
eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Børn og unge,
der har oplevet eller været vidne til vold i nære relationer, bør også få adgang
til at modtage behandling af en psykolog, i offentligt eller privat regi. Derfor
foreslås det, i forlængelse af den gældende § 41 i barnets lov, at der kun
kræves samtykke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn og unge
tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi
af civilsamfundet, med det formål at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære
relationer, uanset at der er fælles forældremyndighed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
2.1.1. Gældende ret
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og
både kvinder og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og støtte under
opholdet. Mænd, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-
rende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, kan ikke få ophold på
kvindekrisecentre efter servicelovens § 109. Optagelse på kvindekrisecen-
tret kan efter servicelovens § 109, stk. 2, ske anonymt ved egen henvendelse
eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af boformen,
der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, jf. servicelovens § 109,
stk. 3.
Kvindekrisecentret har efter servicelovens § 109, stk. 4 og 5, orienterings-
pligt om optagelse og udskrivning af kvinder og eventuelt ledsagende børn
til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9
b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 482
af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 754 af 13.
9
juni 2023 (herefter retssikkerhedsloven). Orientering om optagelse skal ske
senest tre hverdage efter optagelsen, mens orientering om udskrivning så
vidt muligt skal ske inden udskrivning fra boformen, dog senest tre hverdage
efter.
Det følger af § 109, stk. 6, i serviceloven, at orienteringerne efter stk. 4 og
5 som minimum skal indeholde kvindens og eventuelle børns navne og
CPR-numre samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og ud-
skrivningen.
For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. stk. 2, udelades kvindens
og eventuelle børns navne og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres, at
kvindens anonymitet opretholdes.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 7, tilbyde indle-
dende og koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter. Den indle-
dende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om
optagelse på krisecentret og skal introducere kvinden til den koordinerende
rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der vare-
tager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i
forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sund-
hedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens
øvrige tilbud.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,
som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-
ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov
om social service. Psykologbehandlingen skal tilbydes, uanset hvilken støtte
barnet ellers i øvrigt har brug for. Behandlingens omfang kan strække sig
mellem fire og ti timer. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psyko-
log, og pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets
varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar
forlængelse heraf.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 9, tilbyde ti timers
psykologbehandling til alle kvinder, der får ophold på krisecenter. Dette
blev indført med lov nr. 1058 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social
service. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets
varighed og skal iværksættes under opholdet eller i umiddelbar forlængelse
heraf. Det er muligt for kvinden at afslå tilbuddet, aftale færre timer eller
afbryde forløbet, hvis hun ønsker det. Behandlingen skal udføres af en au-
toriseret psykolog.
10
Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-
tidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som
ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov
for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Blandt § 110-boformerne findes i dag en række specialiserede tilbud,
som henvender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, eksempel-
vis grundet parbrud eller partnervold. Visitation til boformer efter service-
lovens § 110 skal ske inden for rammerne af § 110.
Der findes i dag en række boformer, som henvender sig til både kvinder og
mænd udsat for vold, herunder boformer målrettet kvinder og mænd udsat
for æresrelateret vold. For at kunne optage både mænd og kvinder er disse
boformer godkendt af socialtilsynet som boformer efter både servicelovens
§§ 109 og 110, og visitation til tilbuddene skal ske inden for rammerne af
hhv. §§ 109 og 110. Dertil findes der også boformer, som er målrettet
LGBT+ personer, hvor køn ikke er afgørende for optagelse på boformen.
Disse tilbud er godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens
§ 110, og visitation skal ske inden for rammerne af § 110.
Det følger af servicelovens § 4, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der er de nødvendige tilbud efter loven, og at kommunalbestyrelsen kan op-
fylde sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved at samarbejde med
andre kommuner, regioner eller private tilbud. Tilbud omfattet af krav om
godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af
1. juli 2022 (herefter socialtilsynsloven), skal være godkendt af socialtilsy-
net for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. servicelovens § 4, stk. 3.
Det følger derudover af servicelovens § 14, stk. 2, at alene tilbud, som er
registreret på Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,
jf. lovens § 4, stk. 2.
Af socialtilsynsloven § 4, stk. 1, fremgår samtlige typer af tilbud, som er
omfattet af krav om socialtilsynets godkendelse og efterfølgende driftsori-
enterede tilsyn. Dette omfatter bl.a. tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110,
uanset om tilbuddene er private eller kommunale.
Det er en betingelse for at blive godkendt og forblive godkendt, at tilbuddet
opfylder betingelserne for godkendelse, jf. socialtilsynslovens §§ 6 og 11 a-
18, herunder at tilbuddet har den fornødne kvalitet.
Vurderingen af, om et tilbud har fornøden kvalitet, sker ud fra en samlet,
faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Kvali-
teten vurderes inden for otte temaer, som er fastlagt i socialtilsynslovens §
6, stk. 2. Ved vurderingen af kvaliteten inden for tema 1-6 og 8 anvender
11
socialtilsynet en centralt fastsat kvalitetsmodel, jf. bekendtgørelse nr. 62 af
19. januar 2023 om socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen). Hertil har
socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens §§ 5 og 7, stk. 2, en udtrykkelig for-
pligtelse til at gå i dialog med tilbuddet både i forbindelse med godkendelse
og det driftsorienterede tilsyn, herunder i forbindelse med at der træffes af-
gørelser. Når socialtilsynet skal vurdere sociale tilbuds generelle kvalitet,
indgår også en vurdering af tilbuddets økonomi, jf. socialtilsynslovens § 6,
stk. 2, nr. 7. Tilsynet med tilbuddenes økonomi er reguleret i socialtilsyns-
loven og i socialtilsynsbekendtgørelsen.
Socialtilsynets godkendelse af tilbud skal som minimum omfatte de fem for-
hold, som fremgår af socialtilsynslovens § 5, stk. 2, der bl.a. indebærer til-
buddets type og målgruppe. Disse oplysninger karakteriseres som væsent-
lige oplysninger, som tilbuddene derfor også er forpligtet til at oplyse soci-
altilsynet om ændringer i forhold til af egen drift og straks, jf. socialtilsyns-
lovens § 12, stk. 2, nr. 1.
Hvis et tilbud er godkendt til flere tilbudstyper, kan socialtilsynet, hvis det
vurderes fagligt forsvarligt, godkende at et specifikt antal pladser eller det
samlede antal pladser kan anvendes fleksibelt inden for de specifikt angivne
tilbudstyper. Socialtilsynet kan dog kun godkende, at pladserne anvendes
fleksibelt, hvis tilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet, herunder at
der er sammenhæng mellem tilbuddets formål, målgruppe og indsats, selv
om pladserne anvendes fleksibelt.
Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 9, kan socialtilsynet træffe afgørelse om
ændring af et tilbuds godkendelse, når der er sket væsentlige ændringer i
forhold til tilbuddets eksisterende godkendelse eller efter ansøgning fra til-
buddet. Dette indebærer f.eks. det tilfælde, hvor et allerede godkendt tilbud
ønsker en ændring af tilbuddets type eller målgruppe.
Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for
at gøre brug af sanktioner (påbud og skærpet tilsyn) over for tilbud, som
ikke har den fornødne kvalitet eller på anden vis skal rette op på forhold af
betydning for at kunne opretholde godkendelsen. Ligeledes kan socialtilsy-
net træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse, hvis det ikke læn-
gere lever op til grundlagt for godkendelsen. Sanktionerne og muligheden
for at træffe afgørelse om ophør af godkendelse er hjemlet i socialtilsynslo-
vens §§ 5 og 8.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
12
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000
kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-
kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-
ner. På trods af at også mænd udsættes for vold i nære relationer, har volds-
udsatte mænd i dag ikke de samme muligheder for ophold på et krisecenter
og dertilhørende hjælp som voldsudsatte kvinder.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at alle personer udsat for vold i
en nær relation bør have ret til en specialiseret krisecenterplads, psykolog-
behandling, omsorg og støtte, beskyttelse og rådgivning samt støtte og psy-
kologhjælp til eventuelt ledsagende børn, og at muligheden for hjælp ikke
skal afhænge af køn. Det er derfor ministeriets vurdering, at mænd udsat for
vold i en nær relation bør have en lovsikret ret til ophold på krisecenter,
svarende til den kvinder i dag har efter servicelovens § 109. En sådan ret vil
ligeledes sikre, at børn i hjem med vold ikke forskelsbehandles afhængigt
af, om de ledsager deres far eller mor under ophold på et krisecenter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at styrkelsen af indsatsen for
voldsudsatte mænd ikke må ske på bekostning af indsatsen til voldsudsatte
kvinder. Der bør således ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvinders
rettigheder efter serviceloven. Flere interessenter og organisationer har
fremhævet, at der fortsat bør være et stærkt fokus på kønsdimensionen i vold
i nære relationer, idet det stadig i langt højere grad er kvinder, der bliver
udsat for vold i nære relationer, ligesom at kvinder oftere udsættes for gro-
vere, hyppigere og mere langvarige former for vold samt partnerdrab end
mænd. På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der
fortsat skal tages hensyn til de kønsmæssige aspekter i vold i nære relatio-
ner, herunder at mænd og kvinder kan have forskelligt beskyttelsesbehov.
Ministeriet vurderer som følge heraf, at det bør tydeliggøres, at den omsorg
og støtte som personer samt deres eventuelt ledsagende børn modtager un-
der opholdet på et krisecenter sker under hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relationer.
Det er samtidig ministeriets vurdering, at mænd skal have det samme tilbud
om hjælp og støtte, når de bliver udsat for vold i nære relationer. Det er
således ministeriets opfattelse, at mænd udsat for vold i nære relationer bør
kunne få ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder.
Det er ministeriets opfattelse, at det fortsat vil være udgangspunktet, at kri-
secentre vil være kønsopdelte, og det vil være størstedelen af voldsudsatte,
som har behov og præference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse.
Dette skal ses i relation til de kønnede aspekter ved vold i nære relationer,
13
hvor der kan knytte sig særlige og forskellige forhold til den vold, der er
begået, og hvor der skal tages hensyn til den særlige voldsfaglige praksis og
ekspertise, som mangeårig erfaring med særlige målgrupper, fx kvinders,
særlige udfordringer og behov har givet.
Der findes imidlertid i dag også tilbud, der både henvender sig til voldud-
satte kvinder og mænd. Det er ministeriets opfattelse, at det kan være rele-
vant at afgrænse målgruppen for et givent krisecenter på baggrund af andre
parametre end køn. For eksempel vil et tilbud kunne være målrettet både
kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer, LGBT+ personer eller
personer på flugt fra æresrelaterede konflikter og således ikke være afgræn-
set på baggrund af køn, men fortsat på baggrund af vold.
Krisecentrene bør indrettes på en måde, hvor der tages hensyn til den enkelte
voldsudsattes behov, eksempelvis muligheden for fysisk adskillelse på bag-
grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller æresrelaterede konflik-
ter. Krisecentrene vil eksempelvis kunne indrettes med varierende beskyt-
telsesniveau alt efter forskellige målgruppers beskyttelsesbehov. Eksempel-
vis kan det fysiske beskyttelsesbehov for henholdsvis voldsudsatte kvinder
og mænd være forskelligt, hvilket kan give sig udslag i forskellige grader af
beskyttelse og forskellig specialiseret faglighed på de enkelte krisecentre.
Socialtilsynet vil i alle tilfælde ifm. godkendelse, delvis nygodkendelse
samt ifm. det driftsorienterede tilsyn fortsat skulle vurdere, om tilbuddet har
den fornødne kvalitet under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe,
herunder ift. køn, herunder vurdere tilbuddets fysiske rammer, personalets
kompetencer, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sund-
hed og trivsel m.v.
Ministeriet indsamler centrale data om personer med ophold på krisecentre
efter § 109 i serviceloven, antallet af godkendte krisecentre og krisecentre-
pladser som opført på Tilbudsportalen og følger løbende udviklingen heri.
Det vil i den forbindelse kunne opgøres, hvor mange hhv. mænd og kvinder
der tager ophold på et krisecenter efter § 109.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at mænd skal kunne tage ophold på et krisecenter efter service-
lovens § 109 på lige fod med kvinder. Endvidere foreslås det tydeliggjort,
at personer og eventuelt ledsagende børn under opholdet modtager omsorg
og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære
relationer.
14
Med den foreslåede ændring af § 109, stk. 1, forpligtes kommunalbestyrel-
sen fremover til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som
har været udsat for vold i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af
børn, og både personer og eventuelt ledsagende børn modtager under ophol-
det omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved
vold i nære relationer.
Den foreslåede ændring fra kvinder til personer i § 109, stk. 1, vil medføre,
at voldsudsatte personer og eventuelt ledsagende børn vil kunne få ophold
på et krisecenter, såfremt de i øvrigt opfylder målgruppebetingelserne, her-
under kravet om lovligt ophold, jf. servicelovens § 2, stk. 1.
Med den foreslåede ændring af § 109 vil personer, som får ophold på bofor-
mer efter § 109, stk. 1, kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske
ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det
er lederen, som træffer afgørelse om optagelse og udskrivning jf. § 109, stk.
3, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 4.
Boformer efter § 109, stk. 1, vil senest 3 hverdage efter afgørelse om opta-
gelse i boformen og så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog se-
nest 3 hverdage herefter, skulle give en orientering herom til kommunalbe-
styrelsen i personens handlekommune, jf. § 9 i retssikkerhedsloven. Orien-
teringen vil som minimum skulle indeholde personens og dennes eventuelle
børns navne og cpr-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen
i boformen og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan endvidere
med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling for opholdet.
Med den foreslåede ændring af § 109 vil personer og ledsagende børn end-
videre få ret til indledende og koordinerende støtte og vejledning samt psy-
kologbehandling jf. § 109, stk. 7-9, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive
stk. 8-10. jf. lovforslagets § 1, nr. 8-11.
Boformer efter den foreslåede § 109 i serviceloven, vil være omfattet af krav
om socialtilsynets godkendelse og efterfølgende driftsorienterede tilsyn, jf.
§ 4 i socialtilsynsloven.
Med den foreslåede ændring af § 109, stk. 1, foreslås det endvidere tydelig-
gjort, at personer og eventuelt ledsagende børn under opholdet på et krise-
center modtager omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relationer. Krisecentrene vil, som hidtil, kunne ind-
rette og målrette sig specifikke målgrupper inden for formålet af tilbud efter
§ 109, herunder fx på baggrund af køn. Krisecentrene vil i forlængelse heraf
15
kunne have forskelligt beskyttelsesniveau, der modsvarer målgruppens be-
skyttelsesbehov.
For nærmere om socialtilsynets godkendelse henvises til lovforslagets § 7
og bemærkningerne hertil.
2.2. Formål med ophold på et krisecenter
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte til voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-
blemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorien-
teret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det
formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle
sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.
Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit
aktuelle funktionsniveau og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsat-
serne til voksne skal således 1) forebygge, at den enkeltes problemer for-
værres, 2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressour-
cer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og
personlige funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfol-
delse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og
pleje, 4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den
enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale re-
lationer, og 5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den
enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene
boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 (herefter
almenboligloven), eller i botilbud efter serviceloven.
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og
både kvinder og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og støtte under
opholdet.
Bestemmelsen om kvindekrisecentre blev indført i serviceloven i 2004 ved
lov nr. 222 af 31. maj 2004 om ændring af lov om social service og lignings-
loven (Forbedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentre-
nes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.). Det føl-
ger af bemærkningerne til lovforslaget, at ”[v]oldsramte, voldstruede eller
tilsvarende truede kvinder, som f. eks. er på vej til at blive tvunget ind i et
ægteskab, kan optages midlertidigt på et kvindekrisecenter.”, jf. Folketings-
tidende 2003-04, tillæg A, side 3770.
16
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Interessenter på voldsområdet har påpeget, at formuleringen ”eller tilsva-
rende krise” bør udgå af bestemmelsen i § 109, stk. 1, og at formålet med
denne præcision er at forhindre uklarhed om visitationsgrundlaget til krise-
centrene samt at sikre, at ophold på krisecentre udelukkende tilbydes perso-
ner med behov for beskyttelse sammen med voldsfaglig behandling og
støtte. På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det
vil være hensigtsmæssigt at præcisere målgruppebeskrivelsen i servicelo-
vens § 109, stk. 1, herunder særligt, at krisecentre alene henvender sig til
personer udsat for vold i en nær relation. Det er ministeriets vurdering, at en
ændring af formuleringen ”som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold” i service-
lovens § 109, stk. 1, ikke vil ændre målgruppen for krisecentre, men alene
vil præcisere den. Vold i nære relationer omfatter således forskellige former
for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økono-
misk vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan
komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlin-
ger. Trusler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil
således også fortsat være omfattet af bestemmelsen. Ministeriet vurderer
derfor, at en ændring ikke vil medføre en ændring af målgruppen.
Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller med særlige sociale problemer, herunder på krisecentre,
fremgår af servicelovens § 81, jf. pkt. 2.2.1 om beskrivelsen af gældende
ret.
Ophold på krisecentre adskiller sig imidlertid fra den øvrige hjælp, der ydes
efter servicelovens voksenbestemmelser, herunder øvrige botilbud, da der
er tale om tilbud, hvor kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold uden fore-
gående visitation fra kommunen kan møde op og få midlertidigt ophold
(selvmøderprincippet). Sammenholdt med udviklingen i antallet af pladser
på kvindekrisecentre og ønsket om, at personer, som akut har brug for op-
hold, kan få et ophold og hjælpes videre til en selvstændig tilværelse uden
vold, vurderes der at være behov for at præcisere formålet med et ophold.
De gældende regler er efter ministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad
tydelige om, at formålet med et ophold på en boform efter § 109 er midler-
tidigt og ud over støtte, omsorg og rådgivning har til formål at beskytte kvin-
den og eventuelt ledsagende børn. Derudover er det ikke tilstrækkeligt ty-
deligt, at den beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kvinden og
eventuelt ledsagende børn modtager under opholdet, ikke må erstatte den
17
øvrige hjælp og støtte, som kvinden og eventuelt ledsagende børn har behov
for og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning. Denne uklarhed kan
medføre, at kvinder og eventuelt ledsagende børn har længere ophold end
nødvendigt, og at de ikke modtager den hjælp og støtte, som de har behov
for og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.
På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det vil
være hensigtsmæssigt at indføre en ny formålsbestemmelse, der i tillæg til
servicelovens § 81 vil præcisere formålet med ophold på et krisecenter, her-
under særligt at indsatsen under et ophold på et krisecenter udgør hjælp af
midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for vold i nære relatio-
ner og eventuelt ledsagende børn til at kunne etablere en selvstændig tilvæ-
relse uden vold. Det vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæssigt at
præcisere, at beskyttelse af personer, der har været udsat for vold i nære
relationer, er en væsentlig del af formålet med opholdet.
Dertil vurderes, at en ny formålsbestemmelse vil kunne understøtte tydelig-
hed både i forhold til borgere, boformer og kommuner som ansvarlige myn-
digheder om både tilbuddets karakter og den gældende ansvarsfordeling
mellem boformen og kommune, herunder indholdet af indsatsen på en bo-
form efter servicelovens § 109. En ny formålsbestemmelse vil således også
kunne tydeliggøre, at den enkelte person og eventuelt ledsagende børn kan
have behov for støtte, der rækker ud over opholdet, behandling eller andet,
som ligger ud over den hjælp, som boformen kan tilbyde, og at støtte, om-
sorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og
støtte, som personen har behov for og ret til efter serviceloven eller anden
lovgivning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer desuden, at det vil være gavn-
ligt at tydeliggøre, at den indledende og koordinerende rådgivning fra kom-
munen efter § 109, stk. 7, skal understøtte formålet med et ophold på et
krisecenter. De nuværende regler er ikke i tilstrækkelig grad tydelige om
formålet med et ophold på et kvindekrisecenter, hvilket kan medføre, at den
indledende og koordinerende rådgivning fra kommunen ikke i tilstrækkelig
grad understøtter, at kvinder udsat for vold i nære relationer og eventuelt
ledsagende børn hjælpes til at kunne etablere en selvstændig tilværelse uden
vold.
På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det vil
være hensigtsmæssigt at indsætte en ny formålsbestemmelse, der sammen
med servicelovens § 109, stk. 7, vil kunne tydeliggøre, at den indledende og
18
koordinerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk. 7, skal iværksæt-
tes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og der-
med understøtte formålet med et ophold på et krisecenter.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 109, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven ændres således, at »vold,
trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold« ændres til » vold i nære relationer«.
Den foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1, vil tydeliggøre mål-
gruppen for krisecentre. Denne del af lovændringen vil ikke medføre æn-
dringer for målgruppen for servicelovens § 109. Vold i nære relationer vil
omfatte forskellige former for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk
vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og æresre-
lateret vold. Volden kan komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, di-
gitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også at betragte som vold i
nære relationer og vil således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring foreslås en videreførelse af den retstilstand, der
hidtil har været gældende efter § 109 i serviceloven, dog således, at bestem-
melsen omfatter alle personer, som foreslået under pkt. 2.1.3, udsat for vold
i nære relationer. Boformer efter servicelovens § 109 vil således være et
midlertidigt døgntilbud til personer udsat for vold i nære relationer, herun-
der også trusler om vold i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af
børn, og både personer og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og
støtte under opholdet under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved
vold i nære relationer. Eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og støtte
i medfør af personens ophold.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 109 om, at formålet med
et midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg
og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse,
støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsagende børn har behov for
og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.
Hensigten med forslaget er at præcisere formålet med ophold på et krisecen-
ter, herunder særligt, at indsatsen under et ophold på et krisecenter skal ud-
gøre en hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for
vold i nære relationer og eventuelt ledsagende børn til at kunne etablere en
selvstændig tilværelse uden vold. Dette forudsætter, at personer med ophold
19
på et krisecenter modtager en voldsfaglig indsats, der specifikt retter sig
mod voldsproblematikken og konsekvenserne heraf.
Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af personer, der har været
udsat for vold i nære relationer, er en væsentlig del af formålet med ophol-
det. Krisecentrene vil, som hidtil, kunne indrette og målrette sig specifikke
målgrupper inden for formålet, herunder fx på baggrund af køn. Krisecen-
trene vil i forlængelse heraf kunne have forskelligt beskyttelsesniveau, der
modsvarer målgruppens beskyttelsesbehov.
Det foreslås videre, at § 109, stk. 7, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 3,
vil blive stk. 8, 2. pkt., ændres således, at for at understøtte formålet efter §
109, stk. 2, skal den indledende rådgivning iværksættes så tidligt som muligt
efter orientering om optagelse i boformen og skal introducere personen til
den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem personen og den
medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning.
Formålet med ændringen er dermed at sikre, at rådgivningen vil understøtte
formålet med et ophold på et krisecenter efter den foreslåede nye bestem-
melse i servicelovens § 109, stk. 2.
For nærmere om målgruppe for krisecentre samt formål med ophold og den
indledende og koordinerende rådgivning henvises til lovforslagets § 1, nr.
1, 3 og 8, og bemærkningerne hertil.
2.3. Behandling af en psykolog af børn og unge med kun én forældre-
myndighedsindehavers samtykke
2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,
som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-
ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov
om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Foræl-
dres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til An-
kestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket
indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.). Psykologbehandlingen
skal tilbydes, uanset hvilken støtte barnet i øvrigt har brug for. Behandlin-
gens omfang kan strække sig mellem fire og ti timer. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog, og pligten til at tilbyde psykologbehand-
ling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under
selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de øvrige forpligtelser,
som kommunalbestyrelsen har til at hjælpe børn og unge med behov for
20
særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal således iværksætte støttende ind-
satser efter § 32 i barnets lov for barnet, når der er behov herfor.
Det fremgår ikke af servicelovens § 109, stk. 8, hvorvidt det ved fælles for-
ældremyndighed er tilstrækkeligt, at moren, som barnet følger på krisecen-
ter, samtykker til psykologbehandlingen, eller hvorvidt der også skal ind-
hentes samtykke fra en eventuel anden forældremyndighedsindehaver i til-
fælde med fælles forældremyndighed. Dette indebærer, at spørgsmålet om
samtykke til psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8, er under-
givet reglerne om forældremyndighed i forældreansvarsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020.
Efter forældreansvarslovens § 2 kan forældremyndighedens indehaver
træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og
behov. Det følger af lovens § 3, at når forældre har fælles forældremyndig-
hed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed
mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos (bopælsforæl-
deren), kan dog på egen hånd træffe afgørelse om overordnede forhold i
barnets daglige liv. Dette indebærer, at eksempelvis væsentlig medicinsk
behandling og væsentlige indgreb betragtes som væsentlige beslutninger,
der kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, mens en
bopælsforælder på egen hånd kan give samtykke til, at barnet behandles hos
en skolepsykolog. Den beslutningskompetence, der følger af lovens §§ 2 og
3, gælder ikke i det omfang, der ved anden lov er fastlagt en anden beslut-
ningskompetence, men dette er ikke sket ved servicelovens § 109, stk. 8.
Det fremgår af forarbejderne til § 109, stk. 8, jf. Folketingstidende 2007-08,
tillæg A, side 5411, at moren kan afslå at give samtykke til psykologbehand-
ling af barnet. Det fremgår i forlængelse deraf, at efter de almindeligt gæl-
dende regler skal kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde vurdere, om der
er behov for at iværksætte foranstaltninger uanset det manglende samtykke,
hvis det vurderes at være til barnets bedste.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at iværksætte psykologbehandling af et
barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for barnet,
eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og iværk-
sættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.
For så vidt angår børn, der er fyldt 12 år, der ikke følger deres mor på krise-
center, giver § 41, stk. 1, i barnets lov en ret for børn og unge til at opsøge
og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af
forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsop-
21
hævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at bar-
net eller den unge har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold
i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke fra
en forældremyndighedsindehaver. § 41 har overskriften ”Behandling af psy-
kolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden sam-
tykke”.
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Når børn vokser op med vold i nære relationer, kan det få store konsekvenser
for både deres opvækst og for deres voksne liv. Derfor er det afgørende, at
de får mulighed for at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer.
Med de nuværende regler er der mulighed for, at børn og unge, der ledsager
moren på krisecenter, kan få behandling af en autoriseret psykolog, jf. ser-
vicelovens § 109, stk. 8. Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvor-
vidt begge forældremyndighedsindehavere skal samtykke til denne behand-
ling, når der er fælles forældremyndighed. Ministeriet finder, at det for at
undgå risiko for, at en voldsudøvende forælder ved fælles forældremyndig-
hed kan modsætte sig psykologbehandlingen, bør præciseres, at det er til-
strækkeligt, at den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på kri-
secenter, samtykker til behandlingen.
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver en ret for børn og unge, der er fyldt 12 år, til
at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i
regi af civilsamfundet.
Ministeriet finder derfor, at der er et behov for at styrke adgangen til, at børn
og unge, der har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære
relationer, kan modtage behandling af en psykolog også andre steder end i
regi af et krisecenterophold eller civilsamfundet.
Ministeriet finder også, at dette er særligt afgørende for børn under 12 år, da
disse ikke er omfattet af adgangen til at opsøge og modtage behandling af
en psykolog eller psykoterapeut uden samtykke fra forældremyndighedsin-
dehaveren efter § 41, stk. 1, i barnets lov.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 109, stk. 8, i serviceloven, der med lovforslagets § 1,
nr. 3, vil blive stk. 9, indsættes et nyt 6. pkt., om at psykologbehandlingen
kan iværksættes alene med samtykke fra den forældremyndighedsindeha-
ver, som barnet ledsager under ophold på boformer efter denne bestem-
melse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er tilstrækkeligt, at
22
den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på krisecenter, sam-
tykker til behandlingen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 41 i barnets lov, hvorefter der
ved fælles forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældre-
myndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af en psy-
kolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer,
som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Det foreslås også, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 41 i barnets lov, hvorefter
der kun kræves samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et
barn eller en ung, der er fyldt 12 år, tilbydes behandling som følge af, at
barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Behandlingen kan ske i privat eller offentligt regi, ud over den eksisterende
mulighed i regi af civilsamfundet.
Som det fremgår af de foreslåede bestemmelsers ordlyd, vil kravet om én
forældremyndighedsindehavers samtykke gælde uafhængigt af, om der er
fælles forældremyndighed. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at såfremt
der er fælles forældremyndighed, vil den anden forældremyndighedsinde-
haver dermed ikke kunne modsætte sig behandlingen.
I forlængelse heraf kan det bemærkes, at barnets lovs § 41 stk. 1, vil gå forud
for denne foreslåede tilføjelse for så vidt angår børn, der er fyldt 12 år. For-
ældremyndighedsindehaveren vil dermed ikke kunne modsætte sig, såfremt
barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, efter barnets lovs § 41, stk. 1, selv
vælger at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut
i regi af en civilsamfundsorganisation.
Forslagene ændrer ikke på kommunernes gældende forpligtelse til at iværk-
sætte hjælp og støtte, da der alene er tale om en regulering af den interne
retstilling mellem forældremyndighedsindehaverne.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen
3.1. Gældende ret
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af auto-
matisk databehandling, og for ikke-automatisk behandling af personoplys-
ninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grundlæggende princip-
per, der gælder for al behandling af personoplysninger, som omfattes af for-
23
ordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal be-
handles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-
strerede. Den fastsætter endvidere, at personoplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en
måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles. Endvidere gælder, at personoplysninger
skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert
rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 6 fremgår de generelle betingelser
for, hvornår behandling af almindelige, ikke-følsomme personoplysninger
må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis
mindst en af betingelserne i stk. 1, litra a-f er opfyldt, herunder hvis behand-
ling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udfø-
relse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk. 1, litra
e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt i medfør af artikel 6,
stk. 1, litra c og e, om behandling af personoplysninger på baggrund af en
retlig forpligtelse eller i samfundets interesse eller henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, at opretholde og indføre mere specifikke bestemmel-
ser, end forordningen indeholder.
Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger samt person-
oplysninger vedr. straffedomme og lovovertrædelser er reguleret i henholds-
vis forordningens artikel 9 og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9,
er bl.a. personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, helbredsoplys-
ninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksu-
elle orientering. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er be-
handling af følsomme oplysninger forbudt. Der vil dog kunne ske lovlig be-
handling, hvis f.eks. den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til be-
handling af sådanne oplysninger, jf. artikel 9, stk. 2, litra a, eller behandling
er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes
arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder,
jf. artikel 9, stk. 2, litra b. Forordningens artikel 10 omfatter behandling af
personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller til-
24
knyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1. Databe-
skyttelseslovens § 8 er fastsat i medfør af forordningens artikel 10. Efter §
8, stk. 1, i databeskyttelsesloven må der for den offentlige forvaltning ikke
behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt
for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter bestemmelsens stk. 2 må
sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke videregives. Efter bestemmel-
sens nr. 2 og 3 kan videregivelse af oplysningerne dog ske, hvis videregi-
velsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, her-
under hensynet til den, oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er nød-
vendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Databeskyttelseslovens § 7 supplerer bestemmelserne i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9. Bl.a. er det i § 7, stk. 2, fastsat, at behandling af oplys-
ninger omfattet af artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling er nødvendig
for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige
forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra
b.
Behandling af CPR-numre er reguleret i databeskyttelseslovens § 11, hvor-
efter en offentlig myndighed kan behandle oplysninger om personnumre
med henblik på entydig identifikation. Databeskyttelsesforordningens arti-
kel 13 og 14 fastsætter en oplysningspligt i forhold til alle registrerede, der
indsamles eller modtages personoplysninger om, herunder også eventuelle
bipersoner. Myndighederne har i medfør heraf som udgangspunkt pligt til
at give en række oplysninger til personer, som måtte være omtalt i en hen-
vendelse.
3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen § 109, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, vil boformens pligt til at orientere om en borgers optagelse i bo-
formen til kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. § 9 i rets-
sikkerhedsloven, udvides fra at omfatte kvinder til at omfatte personer. Ori-
enteringen skal ske senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i bofor-
men og så vidt muligt inden udskrivning fra boformen. Orienteringen vil
som minimum skulle indeholde personens og dennes eventuelle børns navne
og cpr-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen i boformen
og udskrivningen fra boformen. For personer, der optages i boformen ano-
25
nymt, udelades personens og eventuelle børns navne og cpr-numre. Oriente-
ringen kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige
betaling for opholdet.
Oplysningerne, som boformer efter § 109, stk. 1, vil videregive til kommu-
nalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. § 109, stk. 4-6, der med lov-
forslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5-7, kan omfatte almindelige personoplys-
ninger, herunder navne på personens og dennes eventuelle børn. Derudover
kan der i begrundelsen for henholdsvis optagelsen i boformen og udskriv-
ningen fra boformen i begrænset omfang indgå særlige kategorier af person-
oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om etnisk oprindelse, religiøs over-
bevisning, helbredsoplysninger eller seksuelle forhold eller seksuel overbe-
visning samt i begrænset omfang oplysninger om strafbare forhold. Der vil
sædvanligvis også indgå cpr-numre i behandlingen.
Social- Bolig og Ældreministeriet finder, at der vil være hjemmel til en be-
handling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger, som
vil kunne ske i medfør af § 109, stk. 4-6, der med lovforslagets § 1, nr. 3,
vil blive stk. 5-7, i henhold til databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1,
litra c og e, og 9, stk. 2, litra b, og databeskyttelseslovens §§ 7, stk. 2, og 8.
Det vurderes endvidere, at der vil være hjemmel til behandling af cpr-numre
i henhold til databeskyttelseslovens § 11. Det bemærkes endvidere, at der i
forbindelse med den orientering, der skal ske efter § 109, stk. 4-6, der med
lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5-7, alene vil ske ved videregivelse af
personoplysninger, der er nødvendige for, at de modtagende offentlige myn-
digheder kan lave den fornødne opfølgning herpå, herunder ift. den enkelte
borger. De ansvarlige kommuner har i kraft af deres forpligtelser efter de
gældende regler i bl.a. serviceloven og andre regelsæt adgang til at behandle
disse oplysninger. Det bemærkes desuden, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, jf. forvalt-
ningslovens § 27.
Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget, vil i øvrigt
skulle ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om den registreredes rettighe-
der i databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i databeskyttelses-
loven, samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelses-
forordningen.
26
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000
kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-
kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-
ner. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet skønner i rap-
porten ”Vold og overgreb i Danmark 2021”, at ca. 20.000 mænd i 2021 blev
udsat for fysisk partnervold. Dette antal har været stigende fra ca. 7.000 i
2005 til ca. 19.000 i 2017, og herefter relativt uændret.
Desuden peger organisationer, der arbejder med voldsudsatte drenge og
mænd på, at drenge og mænd kan have sværere ved at række ud efter hjælp
når de er voldsudsatte, bl.a. på grund af de normer og forventninger der er
til mænd og drenge. F.eks. fremgår det af Bryd Tavshedens rapport ”Drenge
bryder tavsheden” fra 2022, at kun 11 pct. af henvendelserne til deres chat-
og telefonrådgivning i 2021 kommer fra drenge.
I den eksisterende lovgivning er kvinder og deres eventuelt ledsagende børn
omfattet af krisecentertilbud efter servicelovens § 109, mens mænd udsat
for vold i nære relationer kan få ophold efter servicelovens § 110. Service-
lovens § 110 er målrettet en bredere målgruppe og giver bl.a. ikke samme
mulighed for at medbringe børn eller få psykologbehandling samt indle-
dende og koordinerende støtte og vejledning. Mænd har således ikke samme
rettigheder som kvinder på dette område.
Med lovforslaget sikres det, at mænd udsat for vold i nære relationer får
samme ret, som kvinder har til specialiseret krisecenterplads, psykologbe-
handling, indledende og koordinerende støtte og vejledning samt psykolog-
behandling til eventuelt ledsagende børn. Det vurderes således, at lovforsla-
get vil have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. Lovforslaget læg-
ger vægt på, at der skal tages hensyn til de kønsmæssige aspekter af vold i
nære relationer, herunder at kvinder i højere grad end mænd er udsat for
vold og grov vold, og derfor fx kan have særlige beskyttelsesbehov, samti-
dig med, at lovforslaget giver alle voldsudsatte ret til krisecenterhjælp.
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvin-
der og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) trådte i kraft den 1. august
2014. Med konventionen erkendes det, at vold i hjemmet rammer kvinder i
uforholdsmæssig grad, at mænd også kan være ofre for vold i hjemmet, samt
at børn er ofre for vold i hjemmet, herunder som vidner til vold i familien.
Konventionen opfordrer medlemsstaterne til at forebygge og bekæmpe alle
27
former for vold i hjemmet og forpligter medlemsstaterne til at træffe de lov-
givningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at etab-
lere passende, lettilgængelige krisecentre i tilstrækkeligt antal med henblik
på at tilbyde sikkert ophold og yde proaktiv, udfarende hjælp til ofre, især
kvinder og børn. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget understøtter
Danmarks efterlevelse af konventionen, idet der med lovforslaget både er
fokus på kvinders særlige udsathed og på at give alle voldsudsatte og deres
børn adgang til krisecenterhjælp.
5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget har til formål at ligestille voldsudsatte kvinder og mænds ad-
gang til krisecentertilbud. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget har
positive konsekvenser i forhold til FN’s verdensmål 5 om ligestilling mel-
lem kønnene.
Derudover har lovforslaget positive konsekvenser for verdensmål 10 om
mindre ulighed og særligt delmål 10.3, som handler om, at alle skal sikres
lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder skal reduceres,
bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at
fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at
imødegå dette.
Med lovforslaget får mænd udsat for vold i nære relationer adgang til spe-
cialiseret hjælp på et krisecenter og ret til at være ledsaget af børn under
ophold på krisecenter. Derudover får både de voldsudsatte mænd og deres
ledsagende børn adgang til gratis psykologbehandling, og adgangen til psy-
kologbehandling styrkes for børn og unge, der har oplevet eller været vidne
til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. På den baggrund forventes
lovforslaget også at have afledte positive konsekvenser for FN’s verdensmål
3 om sundhed og trivsel for alle aldersgrupper.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske konsekvenser
for kommunerne, der som noget nyt forpligtes til at tilbyde midlertidigt op-
hold i boformer til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer.
Mændene vil kunne være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet
omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i
nære relationer. Desuden medfører lovforslaget økonomiske konsekvenser
for staten som følge af, at staten efter den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslå-
ede ændring til servicelovens § 177, stk. 1, nr. 5, vil skulle refundere 50 pct.
28
af kommunens udgifter til boformer efter de foreslåede nye bestemmelser i
servicelovens § 109.
Lovforslaget vurderes at ville medføre samlede offentlige merudgifter på
12,2 mio. kr. i 2024 og 22,9 mio. kr. årligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes
kommunernes merudgifter at udgøre 5,8 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.
årligt herefter fratrukket 50 pct. statsrefusion. Merudgifter for staten skøn-
nes at udgøre 6,5 mio. kr. i 2024 samt 11,7 mio. kr. årligt herefter (2024-pl).
De statslige merudgifter udgør, ud over refusionsudgifter til kommunerne,
behandling af klagesager i Ankestyrelsen, udgifter til Tilbudsportalen samt
driftsudgifter til Danmarks Statistik.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med kommunerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser el-
ler digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget
følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforsla-
get ændrer ikke på, at der kan kommunikeres digitalt med kommunerne.
Lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter
tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet
der kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget mu-
liggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil
skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn i for-
hold til valg af psykolog med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse
af behandlingen for den enkelte.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes at medføre økonomiske og administrative konsekvenser
for private leverandører af krisecentertilbud, der ønsker at benytte sig af mu-
ligheden for at drive krisecentertilbud til målgrupper, som med den foreslå-
ede lovændring fremadrettet vil være omfattet af § 109. De administrative
konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være under 4 mio. kr. årligt og
omfatter blandt andet proces i forbindelse med delvis nygodkendelse hos
socialtilsynet. De økonomiske omkostninger for erhvervslivet i forbindelse
med delvis nygodkendelse hos socialtilsynet vurderes at kunne overføres til
de berørte tilbuds takster, hvorfor virksomhedernes merudgifter dækkes af
kommunerne, som kompenseres herfor. Forslaget kan desuden medføre af-
29
ledte positive økonomiske konsekvenser for private leverandører af krise-
centertilbud, som vil kunne opleve øget efterspørgsel på ophold på krisecen-
tertilbud, idet mænd fremover også vil være i målgruppen.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget,
fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder
for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-
gerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober til den 8. november
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Den Offentlige Gruppe, 6-Byerne, Adoption & Samfund, Adoptions-
nævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Ad-
vokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Baglandet København, Baglandet Vejle, Baglandet Ålborg, Baglandet År-
hus, Barnets Tarv Nu, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bed-
steforeningen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Aka-
demi, Bryd Tavsheden, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn
og Familier, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehjælpsda-
gen, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børnehus
Sjælland, Børnehus Syd, Børnenes Bureau, Børneringen, Børnerådet, Bør-
nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Voldsramte (Region Hoved-
staden), Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danner, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicapforbund,
Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Reha-
bilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske
30
Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske
Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Kon-
sulentordning på Handicapområdet, Departementet for Børn, Unge og Fa-
milie (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,
Dialog Mod Vold, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD –
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Fagligt selskab for Sundhedsplejersker, Familie-
retshuset, FBU- ForældreLANDSforeningen, FOA – Fag og Arbejde, For-
eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen
af ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Socialchefer
i Danmark, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Rets-
sikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT), Foreningen til støtte for Mødre og
Børn, Forældre og Fødsel, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedsta-
den), Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd),
Gadejuristen, Godfar, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Kom-
munal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Holbæk Kommune (Soci-
altilsyn Øst), HOME-START, Institut for Menneskerettigheder, Joannahu-
set, Jordemoderforeningen, Julemærkefonden, Justitia, Justitsministeriet
(Færøerne), Jysk Børneforsorg, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunernes
Landsforening (KL), Kredsdommerforeningen, Kristelig Fagbevægelse,
Kvinderådet, KVINFO, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af So-
cialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatri-
brugere, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen af væ-
resteder (LVS), Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen DUI-
leg og virke, Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle
overgreb (SPOR), Landsforeningen LEV, Landsorganisationen for sociale
tilbud (LOS), Landsstyreområdet for Sociale Anliggender (Færøerne), Le-
dernes Hovedorganisation, Lev Uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LO, LOS
– de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Lær for Livet, Mandecentret,
Manderådet, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Nationalt Videnscenter for De-
mens, Offerrådgivningen i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, PLO,
Politiforbundet, Psykiatrifonden, Q-værk, Red Barnet, Red Barnet Ungdom,
Reden Vesterbro, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rå-
det for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse
31
(SBH), Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sind,
Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,
Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), SUMH – Sammen-
slutningen af Unge med Handicap, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
TABUKA, Tuba, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark, ULF Ud-
viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Vestre Lands-
ret, VIVE, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut) og SAND.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre
samlede offentlige merudgifter på
12,2 mio. kr. i 2024, 22,9 mio. kr. år-
ligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes
kommunernes merudgifter at udgøre
5,8 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.
årligt i 2025 og frem (2024-pl) fra-
trukket 50 pct. statsrefusion. Merud-
gifter for staten skønnes at udgøre
6,5 mio. kr. i 2024 og 11,7 mio. kr.
årligt herefter (2024-pl).
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Netto ingen konsekvenser, da om-
kostningerne vurderes at kunne over-
føres til de berørte tilbuds takster.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr. årligt. Netto ingen
konsekvenser, da omkostningerne
32
vurderes at kunne overføres til de be-
rørte tilbuds takster.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-
33
livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvi-
ses til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at i § 109, stk. 1, 1. pkt., ændres »kvinder« til: »personer«, og
»vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og sam-
livsforhold« ændres til: »vold i nære relationer«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at mænd vil få adgang til krisecenter-
tilbud efter § 109 på lige fod med kvinder. Alle personer udsat for vold i
nære relationer vil således kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de i
øvrigt opfylder målgruppebetingelserne.
Den foreslåede § 109, stk. 1, vil ikke være til hinder for, at de konkrete tilbud
kan indrettes til en mindre del af den samlede målgruppe. Et krisecentertil-
bud efter den foreslåede § 109, stk. 1, vil således kunne vælge at målrette
sig udelukkende til eksempelvis kvinder, mænd eller LGBT+-personer. Kri-
secentertilbud efter servicelovens § 109 vil kunne indrettes på en måde, hvor
der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden
for fysisk adskillelse på baggrund af eksempelvis seksuel orientering, æres-
relaterede konflikter, misbrugsproblemer eller psykiske udfordringer.
Boformer efter den foreslåede § 109, stk. 1, i serviceloven, vil være omfattet
af krav om socialtilsynets godkendelse og efterfølgende driftsorienterede
tilsyn, jf. § 4 i socialtilsynsloven.
For tilbud, som ikke er godkendt inden den 1. juli 2024, og som fra og med
dette tidspunkt ønsker at kunne tilbyde midlertidigt ophold til målgruppen
efter den foreslåede § 109, udover hvad der følger af den gældende § 109,
vil dette forudsætte, at tilbuddet opnår den fornødne godkendelse hertil af
socialtilsynet, jf. servicelovens § 4, stk. 3, jf. socialtilsynslovens § 5. Da det
følger af socialtilsynslovens gældende formulering i § 5, at godkendelse
sker på baggrund af ansøgning og dialog med ansøger, vil det konkrete til-
bud skulle ansøge socialtilsynet om godkendelse. Som følge af den foreslå-
ede § 9, stk. 1 og 3, vil socialtilsynet kunne behandle ansøgninger om og
træffe afgørelse om godkendelse efter den foreslåede § 109 fra den 15. april
2024. Afgørelsen om godkendelse vil dog først få effekt fra den 1. juli 2024,
hvilket vil betyde, at personer, som er omfattet af målgruppen for den fore-
slåede § 109, udover hvad der følger af den gældende § 109, først vil kunne
tage ophold på et godkendt tilbud efter den foreslåede § 109 fra og med den
1. juli 2024. Godkendelsen vil skulle indberettes til og offentliggøres på Til-
budsportalen. I det tilfælde, hvor et tilbud, som allerede er godkendt af so-
cialtilsynet inden den 1. juli 2024, og som fra og med dette tidspunkt ønsker
34
at kunne tilbyde midlertidigt ophold til personer efter den foreslåede § 109,
udover eller i stedet for tilbuddets eksisterende målgruppe, vil dette forud-
sætte, at tilbuddet ansøger om en væsentlig ændring af tilbuddets godken-
delse. Socialtilsynet vil herefter skulle foretage en samlet, konkret vurdering
med henblik på at vurdere, om der kan træffes afgørelse om en delvis nygod-
kendelse som følge heraf, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 9. Som følge af
den foreslåede § 7, stk. 1 og 2, vil socialtilsynet kunne behandle ansøgninger
om væsentlige ændringer og træffe afgørelse om delvis godkendelse efter
den foreslåede § 109 fra og med den 15. april 2024. Afgørelsen om godken-
delsen vil dog først få effekt fra den 1. juli 2024, hvilket betyder, at personer,
udover eller i stedet for tilbuddets eksisterende målgruppe, og som er om-
fattet af målgruppen for den foreslåede § 109, først vil kunne tage ophold
på et tilbud efter den foreslåede § 109 fra og med den 1. juli 2024. De æn-
drede forhold i tilbuddets godkendelse vil skulle indberettes til og offentlig-
gøres på Tilbudsportalen.
For så vidt angår tilbud, som allerede er godkendt af socialtilsynet inden den
1. juli 2024 efter den gældende § 109, og som ikke ønsker en ændring af
målgruppen, vil de foreslåede ændringer af § 109 medføre, at tilbuddet efter
den 1. juli 2024 fortsat kun vil kunne tilbyde midlertidigt ophold til kvinder.
Tilbuddet vil som følge af de gældende regler i tilbudsportalbekendtgørel-
sen skulle sikre sig, at oplysningerne om tilbuddet på Tilbudsportalen, her-
under om tilbuddets målgruppe, stemmer overens med de faktisk forhold.
Dertil vil tilbud som følge af § 8, stk. 2, i tilbudsportalbekendtgørelsen, mi-
nimum én gang årligt være forpligtet til at indberette ændringer af oplysnin-
ger om tilbuddet. Det forudsættes således, at tilbuddet vil skulle ajourføre
oplysningerne på tilbudsportalen, så det bliver tydeligt, at tilbuddet kun er
målrettet kvinder. Socialtilsynet vil som led i det løbende driftsorienterede
tilsyn og som følge af § 8, stk. 1, skulle påse, at tilbuddets godkendelse og
de indberettede og offentliggjorte oplysninger på Tilbudsportalen om det
enkelte tilbud er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det forudsæt-
tes således, at socialtilsynet i forbindelse med det løbende driftsorienterede
tilsyn vil skulle ajourføre oplysningerne i tilbuddets godkendelse, så det bli-
ver tydeligt, at tilbuddet kun er målrettet kvinder.
Hvis et tilbud ønsker at være godkendt til flere tilbudstyper f.eks. §§ 109 og
110, herunder at et specifikt antal pladser eller det samlede antal pladser i
tilbuddet ønskes at kunne anvendes fleksibelt inden for de specifikt angivne
tilbudstyper, vil dette kun kunne godkendes, hvis tilbuddet samlet set har
den fornødne kvalitet, herunder at der er sammenhæng mellem tilbuddets
formål, målgruppe og indsats, selv om pladserne anvendes fleksibelt.
35
For en nærmere beskrivelse af socialtilsynenes godkendelse og efterføl-
gende driftsorienterede tilsyn henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Det vil være en betingelse for optagelse på boformer efter servicelovens §
109, at personen har været udsat for vold i nære relationer, samt at vedkom-
mende har lovligt ophold, jf. servicelovens § 2, stk. 1. Ved vold i nære rela-
tioner forstås vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Vold, som ud-
øves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der – uanset formålet
– er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller skræmme, smerte
eller skade personen fysisk eller psykisk.
Vold i nære relationer omfatter forskellige former for vold; psykisk vold
herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold,
digital vold og æresrelateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men
består ofte af flere voldsformer samtidigt eller adskilt over tid. Volden kan
komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlin-
ger. Trusler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil
således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.
En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i
relation til familie- eller samlivsforhold, og det kan være en relation, som
ikke nødvendigvis opleves eller har været oplevet som en positiv relation.
Vold, der udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, er lige-
ledes at betragte som vold i nære relationer.
Forslaget om, at »udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold« ændres til »udsat for vold i nære
relationer« vil således ikke isoleret set medføre ændringer for målgruppen
for servicelovens § 109. Vold i nære relationer omfatter forskellige former
for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økono-
misk vold, materiel vold, digital vold og æresrelateret vold. Volden kan be-
stå af én voldsform, men består ofte af flere voldsformer samtidigt eller ad-
skilt over tid. Volden kan komme til udtryk gennem verbale, nonverbale,
digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også at betragte som vold
i nære relationer og vil således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.
Ved vold i nære relationer forstås vold i relation til familie- eller samlivs-
forhold. Vold, som udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse,
der – uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet
eller skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk.
36
En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i
relation til familie- eller samlivsforhold, og det kan være en relation, som
ikke nødvendigvis opleves eller har været oplevet som en positiv relation.
Vold, der udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, er lige-
ledes at betragte som vold i nære relationer.
Det følger af forarbejderne til servicelovens § 109, jf. Folketingstidende
2003-04, Tillæg A, side 3770, at voldsramte, voldstruede eller tilsvarende
truede kvinder, som f.eks. er på vej til at blive tvunget ind i et ægteskab, kan
optages midlertidigt på et kvindekrisecenter. Formuleringen dækker over
alle former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Den foreslå-
ede ændring er begrundet i, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber
uklarhed om visitationsgrundlaget til kvindekrisecentre. Med den foreslåede
ændring tydeliggøres det, at målgruppen for boformer efter servicelovens §
109 er personer, som har været udsat for vold i en nær relation. Der er ikke
herudover tilsigtet ændringer i forhold til gældende retstilstand.
Med den foreslåede ændring foreslås en videreførelse af den retstilstand, der
hidtil har været gældende efter § 109 i serviceloven vedrørende målgruppen
for kvindekrisecentre, dog således, at bestemmelsen vil omfatte alle perso-
ner udsat for vold i nære relationer. Boformer efter servicelovens § 109 vil
således være et midlertidigt døgntilbud til personer udsat for vold i nære
relationer, herunder personer udsat for trusler om vold i nære relationer. Per-
sonerne kan være ledsaget af børn, og både personer og eventuelt ledsa-
gende børn modtager omsorg og støtte under opholdet under hensyntagen
til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer. Eventuelt ledsa-
gende børn modtager omsorg og støtte i medfør af personens ophold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte.
Det foreslås, at i § 109, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kvinderne« til: »Personerne«,
og efter »støtte« indsættes: »under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter
ved vold i nære relationer«.
37
Forslaget om ændring af »Kvinderne« til: »Personerne« skal ses i sammen-
hæng med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af § 109, stk. 1,
1. pkt., i serviceloven, som vil medføre, at både mænd og kvinder fremover
vil være i målgruppen for tilbud efter servicelovens § 109. Som følge heraf
vil § 109, stk. 1, således skulle gælde for alle personer med ophold på et
tilbud efter § 109.
Udover en ændring af målgruppen til ”personer” er der ikke tilsigtet ændrin-
ger ift. den eksisterende retsstilling.
Med den foreslåede tilføjelse af »under hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relationer« i § 109, stk. 1, 2, pkt. vil det blive tyde-
liggjort, at personer og deres eventuelt ledsagende børn under opholdet på
et krisecenter modtager omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæs-
sige aspekter ved vold i nære relationer. Krisecentrene vil, som hidtil, kunne
indrette og målrette sig specifikke målgrupper inden for formålet af tilbud
efter § 109, herunder fx på baggrund af køn. Krisecentrene vil i forlængelse
heraf kunne have forskelligt beskyttelsesniveau, der modsvarer målgrup-
pens beskyttelsesbehov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte til voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-
blemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorien-
teret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det
formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle
sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.
Boformer efter servicelovens § 109 er i dag et midlertidigt døgntilbud til
kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise
i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af
børn, og de modtager omsorg og støtte under opholdet. For en nærmere be-
skrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 109 om, at formålet med et
midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg
38
og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse,
støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsagende børn har behov for
og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.
Hensigten med det foreslåede nye stk. 2 er at præcisere formålet med ophold
på et krisecenter, herunder særligt at indsatsen under et ophold på et krise-
center skal udgøre en hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe perso-
ner udsat for vold i nære relationer og eventuelt ledsagende børn til at kunne
etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Dette forudsætter, at personer
med ophold på et krisecenter modtager en voldsfaglig indsats, der specifikt
retter sig mod voldsproblematikken og konsekvenserne heraf.
Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af personer, der har været
udsat for vold eller trusler om vold, er en væsentlig del af formålet med
opholdet. Med beskyttelse forstås beskyttelse mod vold og voldens negative
konsekvenser. Graden af beskyttelse kan variere, herunder om der er tale
om behov for fysisk beskyttelse.
Derudover vil forslaget tydeliggøre, at den beskyttelse, støtte, omsorg og
rådgivning, personer og eventuelt ledsagende børn modtager under ophol-
det, ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte, som disse har behov for og
ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en større tydelighed i forhold til
borgere, boformer og kommuner som ansvarlige myndigheder om både til-
buddets karakter og den gældende ansvarsfordeling mellem boform og kom-
mune, herunder om indsatsen på en boform efter servicelovens § 109.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af servicelovens § 109, stk. 4, at boformer efter stk. 1 senest 3
hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen skal give en orientering
herom til kommunalbestyrelsen i kvindens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i
retssikkerhedsloven.
Det følger af servicelovens § 109, stk. 5, at boformer efter stk. 1 så vidt
muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, skal
39
give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i kvindens handlekom-
mune, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.
Servicelovens § 109, stk. 4 og 5, indeholder således regler om orientering
ved optagelse og udskrivning på kvindekrisecenter. For en nærmere beskri-
velse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Reglerne om en voksen borgers handlekommune er reguleret i § 9 i retssik-
kerhedsloven.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at pligten til at yde hjælp til
en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§
9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl
eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9, stk. 2-12, og § 9 a.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, at handlekommunen for en
borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kom-
mune, hvor den fælles bopæl er.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, at en kommune vedbliver at
være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven og efter § 115,
stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, når denne kommune eller en
anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kom-
mune har fået ophold i 1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i serviceloven,
2) boliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger
m.v., 3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) institutioner under Krimi-
nalforsorgen eller 5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, at en kommune vedbliver at
være handlekommune efter stk. 3, så længe borgeren har ophold i det på-
gældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5,
og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.
§ 9 a i retssikkerhedsloven vedrører handlekommunen for børn og unge un-
der 18 år. § 9 b vedrører midlertidig handlekommune i visse særlige tilfælde,
hvor en person har midlertidigt ophold i en anden kommune end handle-
kommunen.
Det foreslås, at i § 109, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres »kvindens«
til: »personens«, og »§§ 9-9 b« ændres til: »§ 9«.
40
Forslaget om ændring af »kvindens« til: »personens« skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil medføre, at både mænd og kvin-
der fremover vil være i målgruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf
vil § 109, stk. 4-5, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6,
således skulle gælde for alle personer med ophold.
Boformer efter § 109 vil således efter optagelse og udskrivning fra bofor-
men skulle give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i personens
handlekommune. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gæl-
dende ret følger af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, som med lovforslagets
§ 1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6.
Det foreslås med ændringen, at der alene henvises til § 9 i retssikkerhedslo-
ven, fremfor til §§ 9-9b. Dette skyldes, at §§ 9 a og 9 b ikke er relevante
mht. handlekommune for borgere på krisecentre. Med henblik på at sikre
tydelighed foreslås derfor, at henvisningerne til disse bestemmelser udgår.
Spørgsmålet om, hvilken kommune der er forpligtet til at yde hjælp efter
serviceloven, og dermed hvilken kommune der skal orienteres om optagelse
i og udskrivning fra boformen, vil således fortsat være reguleret i retssik-
kerhedsloven, hvoraf det følger, at en kommune vedbliver at være handle-
kommune, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har med-
virket til, at personen har fået ophold i boformen efter § 109. Det vil herefter
være den oprindelige handlekommune, der vedbliver at være handlekom-
mune i forhold til en person, der er optaget i en boform efter servicelovens
§ 109 i en anden kommune, idet lederens afgørelse om optagelse i en boform
efter servicelovens § 109 sidestilles med, at kvinden har fået ophold i bofor-
men efter en offentlig myndigheds medvirken.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Servicelovens § 109, stk. 4-6, indeholder regler om orientering ved opta-
gelse og udskrivning på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk.
4 og 5« til: »stk. 5 og 6«, og »kvindens« ændres til: »personens«.
Forslaget om at ændre »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6« skal ses i sammenhæng
med det foreslåede nye stk. 2 i § 109 i serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
41
3. Dette vil medføre, at § 109, stk. 2-9, i serviceloven herefter blive til stk.
3-10. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisningen til stk. 4 og 5 til en
henvisning til stk. 5 og 6.
Forslaget om ændring af »kvindens« til: »personens« skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil medføre, at både mænd og kvin-
der fremover vil være i målgruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf
vil § 109, stk. 4-6, således skulle gælde for alle personer med ophold.
Boformer efter § 109 vil således efter optagelse og udskrivning fra bofor-
men skulle give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i personens
handlekommune. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gæl-
dende ret følger af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, som med lovforslagets
§ 1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6.
Fristen for afgivelse af orientering i forbindelse med optagelse vil skulle
forstås således, at orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som
muligt og senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelsen, jf. Folketingsti-
dende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side 8, for så vidt
angår servicelovens § 109. En afgørelse om optagelse anses for truffet i for-
bindelse med, at ophold på krisecentret påbegyndes. I forbindelse med ud-
skrivning fra krisecentret vil det være mest hensigtsmæssigt i relation til
iværksættelse af øvrige indsatser og tilbud, at den relevante kommune ori-
enteres om en planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom personen selv
kan beslutte at forlade et krisecenter, vil det imidlertid ikke altid være muligt
at give en orientering forud for udskrivningen. Udgangspunktet er på den
baggrund, at orientering så vidt muligt skal ske inden udskrivningen og se-
nest 3 hverdage herefter. Spørgsmålet om, hvilken kommune, der er forplig-
tet til at yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune, der skal
orienteres om optagelse og udskrivning fra boformen, er reguleret i retssik-
kerhedslovens § 9, stk. 3, hvoraf følger, at en kommune vil vedblive at være
handlekommune, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har
medvirket til, at personen har fået ophold i boformen efter § 109. Det vil
herefter være den oprindelige handlekommune, der vil vedblive at være
handlekommune i forhold til en person, der er optaget i en boform efter det
foreslåede § 109 i en anden kommune, idet lederens afgørelse om optagelse
i boform efter § 109 sidestilles med, at personen har fået ophold i boformen
efter en offentlig myndigheds medvirken.
I overensstemmelse med gældende ret for ophold på boformer efter service-
lovens § 109 vil en persons ønske om anonymitet ved ophold på en boform
efter det foreslåede § 109 i praksis kunne rejse spørgsmål om, hvor personen
42
kommer fra, og dermed hvilken kommune der er ansvarlig for finansierin-
gen af opholdet og i øvrigt er forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven.
Tvivlen vil kunne medføre, at det i særlige tilfælde ikke er muligt at over-
holde orienteringsfristen på 3 hverdage. I overensstemmelse med gældende
ret for ophold på boformer efter servicelovens § 109 vil personens oplysnin-
ger om handlekommune indledningsvist skulle lægges til grund, jf. Folke-
tingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side 9.
Kommunen vil være forpligtet til så tidligt som muligt efter orientering om
optagelse i boformen at iværksætte en indledende rådgivning, jf. den fore-
slåede bestemmelse i servicelovens § 109, stk. 8. I de tilfælde, hvor en per-
son, der ønsker at opretholde sin anonymitet over for kommunen, tager imod
tilbuddet om rådgivning, vil den indledende og koordinerende rådgivning
imidlertid som følge heraf få en mere generel karakter.
Orienteringen vil som minimum skulle indeholde personens og dennes
eventuelle børns navne og cpr-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis
optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan
endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling
for opholdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Servicelovens § 109, stk. 4-6, indeholder regler om orientering om optagelse
og udskrivning af kvinder på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »kvin-
der« til: »personer«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3« og to steder ændres »kvin-
dens« til: »personens«.
Forslaget om ændring af »kvinder« til: »personer« og »kvindens« til: »per-
sonens« skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-
føre at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §
109.
Med den foreslåede ændring vil der i orienteringerne for personer, der opta-
ges i boformen anonymt, jf. § 109, stk. 2, der med lovforslagets § 1, nr. 3,
vil blive til stk. 3, udelades personens og eventuelle børns navne og cpr-nr.,
og det skal i øvrigt sikres, at personens anonymitet opretholdes. Kravet om
43
begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning af personen og den-
nes eventuelle børn indebærer en kort beskrivelse af baggrunden og grund-
laget for optagelsen samt personens status i forbindelse med udskrivningen.
I de tilfælde, hvor en person ønsker at benytte retten til at blive optaget ano-
nymt i boformen, vil boformen skulle orientere borgerens handlekommune
om, at en af kommunens borgere er blevet optaget i boformen samt orientere
om begrundelsen for optagelsen. Personen må i disse tilfælde forventes over
for centrets leder at dokumentere eller i det mindste oplyse, hvilken kom-
mune denne og dennes eventuelle børn kommer fra, jf. gældende ret fsva.
kvindekrisecentre efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1681 af 11. decem-
ber 2023 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- Bolig- og Ældreministeriets, Beskæfti-
gelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og
Undervisningsministeriets ressortområder. Det skal sikres, at orienterin-
gerne ikke indeholder oplysninger, der kan afsløre personens identitet.
Som konsekvens af det foreslåede nye stk. 2 i § 109 i serviceloven, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3, vil § 109, stk. 2-9, herefter blive til stk. 3-10. Som
konsekvens heraf er det nødvendigt at ændre henvisningen til stk. 2 til en
henvisning til stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrise-
center. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i
de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »kvin-
der« til: »personer«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-
føre, at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §
109.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil være for-
pligtet til at tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til per-
soner på boformer efter § 109 i serviceloven, som med lovforslagets § 1, nr.
1 fremover ikke kun vil omfatte kvinder, men vil omfatte alle personer. For-
44
pligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende ret følger af service-
lovens § 109, stk. 7, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 8, og
som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 8.
I rådgivningen vil der skulle tages højde for og inddrages alle de forhold,
der er relevante for den enkelte persons muligheder for at skabe sig en til-
værelse uden vold. Her vil den ikke udtømmende liste af forhold, der følger
af § 109, stk. 8, kunne være relevant for personen, ligesom andre forhold
såsom varetagelse af forældrerolle som eneforsørger, personens sociale net-
værk m.v. vil kunne inddrages i rådgivningen.
Den indledende rådgivning vil indebære, at der gennem introduktionen til
den koordinerende rådgivning samtidig skabes kontakt mellem personen og
en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Introduktio-
nen til den koordinerende rådgivning vil bl.a. skulle indeholde oplysninger
om indholdet af rådgivningen samt vejledning om, hvor personen vil kunne
henvende sig i tilfælde af, at personen uplanlagt flytter fra krisecentret, in-
den den koordinerende rådgivning er iværksat.
Det vil være et vigtigt element i den indledende rådgivning, at der så tidligt
som muligt etableres kontakt mellem personen og en medarbejder, der va-
retager den koordinerende rådgivning, og i den forbindelse vil planlægnin-
gen af den indledende rådgivning med fordel kunne ske gennem direkte kon-
takt med og inddragelse af personen.
I praksis vil det være hensigtsmæssigt, at den indledende og koordinerende
rådgivning varetages af den samme medarbejder. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvornår kommunen finder det mest hensigtsmæssigt at iværk-
sætte den koordinerende rådgivning, Den koordinerende rådgivning vil dog
skulle iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra et krisecenter
påbegyndes. Derudover vil personen kunne søge rådgivning i kommunen
efter servicelovens §§ 10-12 a.
I de tilfælde, hvor en person undervejs i rådgivningsforløbet flytter fra kri-
secentret til en bolig, der ikke er omfattet af de boligtyper, der er nævnt i
retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, vil forpligtelsen til at yde koordinerende
rådgivning, herefter påhvile den nye handlekommune, jf. retssikkerhedslo-
vens § 9, stk. 4. Enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med
videregivelse af oplysninger om rådgivningsforløbet fra den tidligere hand-
lekommune til den nye handlekommune, vil skulle ske under behørig iagt-
tagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
45
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-
skyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj
2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger. I tilfælde, hvor personen har børn, finder
§ 132 i barnets lov om mellemkommunal underretning også anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrise-
center. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i
de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Den
indledende rådgivning skal« til: »For at understøtte formålet efter stk. 2 skal
den indledende rådgivning«, og to steder ændres »kvinden« til: »personen«.
Formålet med ændringen fra »Den indledende rådgivning skal« til: »For at
understøtte formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgivning« er at sikre,
at rådgivningen vil understøtte formålet med et ophold på et krisecenter efter
den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 109, stk. 2. Efter denne
nye bestemmelse vil formålet med et midlertidigt ophold være at yde be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og
eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold
i egen bolig. Derudover fremgår, at beskyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-
ning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte, som perso-
nen og eventuelt ledsagende børn har behov for og ret til efter serviceloven
eller anden lovgivning.
Forslaget om ændring to steder fra »kvinden« til: »personen« skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil medføre, at både mænd og
kvinder fremover vil være i målgruppen for servicelovens § 109. Som følge
heraf vil § 109, stk. 7, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 8,
således skulle gælde for alle personer med ophold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i de almindelige bemærkninger.
46
Til nr. 9
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrise-
center. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i
de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 7, 4. pkt. der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres »kvin-
den« til: »personen«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-
føre, at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §
109. Som følge heraf skal rådgivningen efter § 109, stk. 7, som med lov-
forslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 8, iværksættes, senest når forberedelsen
til udflytning fra boformen påbegyndes, og gives, indtil personen og even-
tuelle børn er etableret i egen bolig.
For nærmere om den indledende og koordinerende rådgivning henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Servicelovens § 109, stk. 8, indeholder en forpligtelse for kommunalbesty-
relsen til at tilbyde psykologbehandling til børn, som ledsager moren under
dennes ophold på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af gæl-
dende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »mo-
deren« til: »forælderen«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-
føre, at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §
109.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle til-
byde psykologbehandling til alle børn, som ledsager forælderen under op-
hold på et krisecenter. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gæl-
dende ret følger af servicelovens § 109, stk. 8, som med lovforslagets § 1,
nr. 3, vil blive til stk. 9, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6.
47
Den enkelte kommunalbestyrelse vil selv skulle fastlægge, hvordan hjælpen
skal udmøntes, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5411, for så
vidt angår servicelovens § 109. Det vil i alle tilfælde være kommunalbesty-
relsen, som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som led-
sager forælderen under dennes ophold på et krisecenter. Kommunen vil have
mulighed for at indgå aftale med krisecentret om at varetage opgaven, hvis
krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlingsforlø-
bet. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et krisecenter om, at
krisecenteret varetager psykologbehandlingen på vegne af kommunen, vil
krisecenteret ikke kunne indregne udgiften hertil i taksten.
Behandlingen vil skulle iværksættes under barnets ophold på krisecenteret
eller i umiddelbar forlængelse heraf, og vil skulle udføres af en autoriseret
psykolog. Den enkelte kommunalbestyrelse fastlægger selv, hvordan hjæl-
pen vil skulle udmøntes.
Behandlingens omfang vil kunne strække sig fra mellem fire og ti timer alt
efter det enkelte barns behov. Har et barn efter ti timers behandling behov
for yderligere behandling, kan denne bevilges efter § 32 i barnets lov eller
efter anden lovgivning.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil supplere de allerede eksiste-
rende forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe
børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen vil således
fortsat skulle iværksætte støttende indsatser efter barnets lov over for barnet,
når der er behov herfor.
Forælderen, som barnet ledsager på krisecenteret, vil kunne afslå at give
samtykke til psykologbehandling af barnet. Efter de almindeligt gældende
regler vil kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde skulle vurdere, om der er
behov for at iværksætte støttende indsatser uanset det manglende samtykke,
hvis det vurderes at være til barnets bedste.
Kommunalbestyrelsen vil kunne undlade at iværksætte psykologbehandling
af et barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for
barnet, eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og
iværksættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
48
Servicelovens § 109, stk. 8, indeholder en forpligtelse for kommunalbesty-
relsen til at tilbyde psykologbehandling til børn, som ledsager moren under
dennes ophold på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af gæl-
dende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 109, stk. 8, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive
stk. 9, indsættes som 6. pkt., at »Ved fælles forældremyndighed, kan psyko-
logbehandlingen iværksættes alene med samtykke fra den forældremyndig-
hedsindehaver, som barnet ledsager under opholdet.«
For at sikre at voldsudøveren ikke kan stille sig i vejen for, at barnet får den
tilbudte psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8, som med lov-
forslagets § 1, nr. 3, vil blive § 109, stk. 9, præciseres det med forslaget, at
det kun er forældremyndighedsindehaveren med del i forældremyndighe-
den, som barnet ledsager under ophold på kvindekrisecenteret, som vil
skulle samtykke til psykologbehandlingen. Denne præcisering ændrer ikke
ved denne forældremyndighedsindehavers mulighed for at afslå psykolog-
behandlingen, ligesom præciseringen heller ikke ændrer ved 12-årige børns
egen ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog i regi af en
civilsamfundsorganisation, jf. § 41 i barnets lov.
Et barn anses for at ledsage forældremyndighedsindehaveren under dennes
ophold på krisecenter, når barnet har regelmæssigt ophold på krisecentret
med overnatning. Børn, der eksempelvis grundet en samværsordning ikke
bor fast med forældremyndighedsindehaveren på et krisecenter, vil således
også være omfattet af tilbuddet om psykologhjælp, forudsat at barnet har
regelmæssigt ophold med overnatning.
I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg
A, side 5411, vil den enkelte kommunalbestyrelse selv skulle fastlægge,
hvordan hjælpen skal udmøntes. Det vil i alle tilfælde være kommunalbe-
styrelsen, som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som
ledsager forælderen under dennes ophold på et krisecenter. Kommunen vil
have mulighed for at indgå aftale med krisecentret om at varetage opgaven,
hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlings-
forløbet. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et krisecenter om,
at krisecenteret varetager psykologbehandlingen på vegne af kommunen, vil
krisecenteret ikke kunne indregne udgiften hertil i taksten for opholdet, men
vil skulle afregne udgiften til psykologbehandling særskilt med kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
49
Til nr. 12
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 9, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer
efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til
at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet
skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Det foreslås, at der i § 109, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»kvinder« til: »personer«.
Den foreslåede ændring af »kvinder« til: »personer« vil medføre, at kom-
munalbestyrelsen vil skulle tilbyde psykologbehandling til alle personer,
som tager ophold på et krisecenter efter § 109. Forpligtelsen vil svare til
forpligtelsen, som efter gældende ret følger af servicelovens § 109, stk. 9,
som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 10.
I overensstemmelse med gældende ret for psykologbehandling på kvinde-
krisecentre vil kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af psykologbehand-
lingen efter det foreslåede § 109, stk. 10, skulle ske under hensyn til det
forventede forløb for henholdsvis personen med ophold på krisecenteret og
dennes eventuelle børn, herunder i forhold til hvor de forventes at opholde
sig under forløbet, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L
173, som fremsat, side 7. Psykologbehandling vil så vidt muligt skulle ko-
ordineres med den øvrige indsats for personen på krisecentret samt andre
indsatser efter serviceloven og anden relevant lovgivning.
Anonymt ophold for personer på krisecenter vil ikke i sig selv kunne være
en hindring for, at personen tilbydes psykologbehandling. Der henvises til
Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side
7. Det fremgår bl.a. heraf, at kommunen vil skulle søge at overkomme even-
tuelle udfordringer i tilrettelæggelsen heraf i samarbejde med det pågæl-
dende krisecenter. Det vurderes, at det som udgangspunkt vil være muligt
at tilrettelægge et behandlingsforløb, hvor personen vil kunne opretholde
anonymiteten i forhold til den kommunale forvaltning, mens forhold vedrø-
rende autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser over de-
res virksomhed skal iagttages, hvilket kan betyde, at personen ikke over for
psykologen kan opretholde anonymiteten.
Ved en times psykologbehandling forstås konsultationer, der varer 45-60
minutter, og honoraret herfor inkluderer de opgaver, som er relateret til den
konkrete konsultation, herunder forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre
optegnelse m.v.
50
Af hensyn til at sikre den fornødne faglighed i behandlingen bør kommu-
nalbestyrelsen i videst muligt omfang anvende psykologer, der har relevant
fagligt kendskab til og behandlingsmæssig erfaring med de særlige proble-
matikker, det vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol
m.v. Dertil bør psykologbehandlingen indrettes på en måde, hvor der tages
hensyn til den enkeltes særlige behov, herunder i relation til køn, seksuel
orientering eller andet. Det kan være psykologer med tilknytning til et kri-
secenter eller lignende. Krisecentret vil enten selv kunne have en psykolog
ansat eller kan typisk formidle kontakt til en psykolog, som de er vant til at
samarbejde med og vil dermed ofte kunne være leverandør af psykologbe-
handlingen. Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis være muligt eller hen-
sigtsmæssigt, f.eks. hvis personen kun har kort ophold på krisecentret eller
lignende.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil gælde uanset opholdets varig-
hed. Imidlertid vil ophold, hvor personen og eventuelt ledsagende børn
f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn overflyttes til et andet krisecenter, ikke
i denne forbindelse være at betragte som et nyt ophold med yderligere tilbud
om ti timers psykologbehandling. Der henvises til Folketingstidende 2019-
20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side 7. Tilsvarende vil det
gælde for personer med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og
som allerede er i gang med et forløb hos en psykolog efter denne ordning,
at der som udgangspunkt ikke vil være ret til yderligere psykologbehand-
ling.
Kommunalbestyrelsen vil snarest muligt efter modtagelse af orientering ef-
ter § 109, stk. 4, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5, om perso-
nens ophold skulle fremsætte tilbuddet til personen med henblik på, at for-
løbet kan iværksættes. Forløbet kan fortsætte, efter personen er etableret i
egen bolig.
Hvis personen indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehand-
ling, vil denne under opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse
heraf kunne takke ja til tilbuddet ved at rette henvendelse til kommunen
herom. En person vil således kunne takke ja til tilbuddet efter flytning til
egen bolig, så længe det sker i tilknytning til overgangen hertil. Det vil ty-
pisk være inden for de første 2 måneder efter personens flytning. Formålet
er at sikre, at det ikke er et spørgsmål om timing for tilbuddet om psykolog-
behandling, der afgør, om personen kan gøre brug af tilbuddet. Kommunen
er ikke forpligtet til at genfremsætte tilbuddet.
51
I overensstemmelse med gældende ret for kvindekrisecentre vil psykolog-
behandlingen ikke kunne finansieres over krisecentrets takst for ophold, jf.
Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side
4. Kommunalbestyrelsen vil kunne tilkøbe psykologbehandling hos krise-
centret, hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage be-
handlingsforløbet. Udgifterne hertil vil skulle opkræves særskilt hos borge-
rens handlekommune.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af servicelovens § 166, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgø-
relser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller i
retssikkerhedsloven, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapi-
tel 10 i retssikkerhedsloven.
Det fremgår videre af § 166, stk. 2, at afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110,
stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, som vil medføre, at § 109, stk.
3, vil blive til § 109, stk. 4, foreslås det, at henvisningen i § 166, stk. 2, til §
109, stk. 3, ændres til i stedet at henvise til § 109, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Overskriften til § 41 i barnets lov lyder ”Behandling af psykolog eller psy-
koterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke”.
Det er ministeriets vurdering, at der som konsekvens af lovforslagets tilfø-
jelser til § 41 i barnets lov i form af et nyt stk. 2 og 4, er behov for ændring
af overskriften til § 41 for at sikre overensstemmelse mellem overskrift og
indhold af § 41.
Det foreslås derfor, at i overskriften før § 41 udgår »i regi af civilsamfundsor-
ganisationer uden samtykke«.
52
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2 og 4, om at
tilføje to nye stykker til § 41. De to nye stykker vil medføre, at § 41 herefter
ikke kun vil regulere behandling af psykolog eller psykoterapeut i regi af
civilsamfundsorganisationer uden samtykke, men også i et vist omfang vil
regulere behandling af psykolog eller psykoterapeut i privat eller offentligt
regi, ligesom § 41 efter de foreslåede to nye stykker også vil regulere be-
handling ved kun samtykke fra én forældremyndighedsindehaver. Der hen-
vises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 4, og bemærkningerne dertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til at
opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som
følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte
samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge
af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære rela-
tioner, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsinde-
haverens samtykke. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 41 indsættes et nyt stk. 2 hvorefter der ved fælles
forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældremyndigheds-
indehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af en psykolog i of-
fentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som
følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Det foreslåede nye § 41, stk. 2, vil medføre, at der kun vil kræves samtykke
fra én forældremyndighedsindehaver, når børn under 12 år, der er undergi-
vet fælles forældremyndighed, tilbydes behandling af en psykolog, i offent-
ligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge
af, at de har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Den foreslåede bestemmelse om, at der alene stilles krav om samtykke fra
én forældremyndighedsindehaver til behandlingen, vil betyde, at ved fælles
forældremyndighed vil det være tilstrækkeligt, at den ene forældremyndig-
hedsindehaver samtykker, og at den anden forældremyndighedsindehaver
ikke vil kunne modsætte sig behandlingen. I situationer, hvor begge foræl-
dremyndighedsindehavere adspørges, vil det dermed være tilstrækkeligt, at
53
den ene samtykker. Dette kan f.eks. gøre sig gældende i de sager, hvor der
er tale om et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, og barnet eller
den unge har henvendt sig til psykologen sammen med f.eks. en medarbej-
der fra anbringelsesstedet eller en fra barnets familie eller netværk.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, skal desuden ses i tæt sammenhæng
med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov, hvorefter hjælp og støtte efter
loven skal ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med
henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det vil i den forbindelse
også være væsentligt i dialogen med barn eller ung og forældremyndigheds-
indehaver, at barnets eller den unges egne synspunkter høres og tillægges
relevant vægt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at bestemmelsen gæl-
der børn og unge, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Fortolkningen af fysisk eller psykisk vold i nære relationer lægger sig op ad
definitionen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,
og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår i eller har en relation til de
angivne nære relationer, der er beskrevet i disse bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at behandlingen vil
kunne ske i offentligt eller privat regi. Med offentligt regi menes eksempel-
vis i regi af en kommunal afgørelse, med privat regi menes eksempelvis en
privat praktiserende psykolog.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede stk. 2 alene vedrører retstillingen
mellem forældremyndighedsindehaverne. Tilføjelserne til § 41 ændrer der-
ved ikke ved de almindelige regler om, hvem der har betalingsforpligtelsen
for psykologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud eller finan-
siering hertil.
Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de foreslåede tilføjelser
ikke på kommunernes eksisterende forpligtelse til at iværksætte hjælp og
støtte, men vedrører alene kommunernes indhentelse af samtykke, når der
efter en konkret vurdering er truffet afgørelse om iværksættelse af psyko-
logbehandling.
Til nr. 3
Efter barnets lov § 41, stk. 2, skal den enkelte civilsamfundsorganisation
påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der
udfører behandling efter stk. 1 af børn og unge, har de fornødne faglige
54
kompetencer og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne varetage
behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgruppe. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås, at i § 41, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og
2«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvorved det
foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 41. Forslaget om i stk. 2, der vil
blive stk. 3, også at henvise til det foreslåede nye stk. 2, vil medføre, at den
enkelte civilsamfundsorganisation også i situationer, hvor de udfører be-
handling efter det foreslåede nye stk. 2, vil skulle påse, sikre og kunne do-
kumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling af
børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne uddan-
nelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorgani-
sationens målgruppe.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til at
opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som
følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte
samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge
af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære rela-
tioner, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsinde-
haverens samtykke. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 41 i barnets lov indsættes et nyt stk. 4, hvorefter der
ved fælles forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældre-
myndighedsindehaver, når et barn eller den en unge der er fyldt 12 år tilby-
des behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi som følge af, at
barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Med det foreslåede nye stk. 4 vil der kun kræves samtykke fra én forældre-
myndighedsindehaver, når børn og unge, der er fyldt 12 år og undergivet
fælles forældremyndighed, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer, tilbydes behandling af en psykolog i privat eller offentligt regi.
55
For de børn og unge, der er fyldt 12 år, vil den foreslåede nye stk. 4 derfor
skulle ses som en supplerende ret, da § 41, stk. 1, i barnets lov går forud for
det foreslåede nye stk. 4. Forældremyndighedsindehaveren kan dermed ikke
modsætte sig, såfremt barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, selv vælger
at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut i regi
af civilsamfundsorganisationer.
Den foreslåede bestemmelse om, at der alene stilles krav om samtykke fra
én forældremyndighedsindehaver til behandlingen, vil betyde, at ved fælles
forældremyndighed vil det være tilstrækkeligt, at den ene forældremyndig-
hedsindehaver samtykker, og at den anden forældremyndighedsindehaver
ikke vil kunne modsætte sig behandlingen. I situationer, hvor begge foræl-
dremyndighedsindehavere adspørges, vil det dermed være tilstrækkeligt, at
den ene samtykker. Dette kan f.eks. gøre sig gældende i de sager, hvor der
er tale om et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, og barnet eller
den unge har henvendt sig til psykologen sammen med f.eks. en medarbej-
der fra anbringelsesstedet eller en fra barnets familie eller netværk.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4, skal desuden ses i tæt sammenhæng
med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov, hvorefter hjælp og støtte efter
loven skal ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med
henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det vil i den forbindelse
også være væsentligt i dialogen med barn eller ung og forældremyndigheds-
indehaver, at barnets eller den unges egne synspunkter høres og tillægges
relevant vægt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at bestemmelsen gæl-
der børn og unge, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Fortolkningen af fysisk eller psykisk vold i nære relationer lægger sig op ad
definitionen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,
og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår i eller har en relation til de
angivne nære relationer, der er beskrevet i disse bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at behandlingen vil
kunne ske i offentligt eller privat regi eller i regi af civilsamfundsorganisa-
tioner. Med offentligt regi menes eksempelvis i regi af en kommunal afgø-
relse, med privat regi menes eksempelvis en privat praktiserende psykolog.
Med civilsamfundsorganisationer henvises der til samme afgrænsning af ci-
vilsamfundet som efter barnets lov § 41, stk. 1.
56
Bestemmelsen vil indebære, at børn og unge, der har oplevet psykisk eller
fysisk vold i nære relationer, kan tilbydes behandling af en psykolog. Ud-
over den psykologfaglige uddannelse og viden, kan det være relevant med
supplerende viden, eksempelvis om voldsfaglige problematikker.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede stk. 4 alene vedrører retstillingen
mellem forældremyndighedsindehaverne. Tilføjelserne til § 41 ændrer der-
ved ikke ved de almindelige regler om, hvem der har betalingsforpligtelsen
for psykologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud eller finan-
siering hertil.
Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de foreslåede tilføjelser
ikke på kommunernes eksisterende forpligtelse til at iværksætte hjælp og
støtte, men vedrører alene kommunernes indhentelse af samtykke, når der
efter en konkret vurdering er truffet afgørelse om iværksættelse af psyko-
logbehandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 60, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at når det fremgår af lov-
givningen, kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser og
afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, i serviceloven, der træffes af
lederen af boformen, indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, som bl.a. vil medføre, at § 109,
stk. 3, i serviceloven vil blive til § 109, stk. 4, foreslås det i retssikkerheds-
lovens § 60, stk. 1, at ændre »§ 109, stk. 3« til »§ 109, stk. 4«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 29 b, 1. pkt., i forældreansvarsloven, at opholder et barn sig
i en boform efter servicelovens §§ 109 eller 110 med den ene forælder, og
57
godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden
forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den for-
ælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at
barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Efter
bestemmelsens 2. pkt. gælder dette dog ikke, hvis det anses for bedst for
barnet at have kontakt med den anden forælder.
Det foreslås, at i § 29 b, 1. pkt., i forældreansvarsloven udgår »eller trusler
om vold«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås en tilsvarende ændring af servicelovens § 109, stk. 1, 1. pkt. Som
det fremgår af bemærkningerne til det forslag, vil den foreslåede ændring af
servicelovens § 109, stk. 1,1. pkt., ikke isoleret set medføre ændring af mål-
gruppen for bestemmelsen, der fortsat også vil omfatte kvinder, der er udsat
for trusler om vold. Tilsvarende vil gælde den foreslåede ændring af foræl-
dreansvarslovens § 29 b, 1. pkt.
Det bemærkes, at som følge af den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede
ændring af servicelovens § 109, stk. 1, 2. pkt., vil anvendelsesområdet for §
29 b i forældreansvarsloven i relation til boformer efter servicelovens § 109
blive udvidet til at omfatte alle personer, og ikke kun kvinder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 54, stk. 2, nr. 2, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024 (herefter folketingsvalgloven), at væl-
gere, der bor eller opholder sig i boformer tilvejebragt efter reglerne i lov
om social service for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, kan brev-
stemme i boformen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 2, nr. 2, at »kvinder, som
har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold« ændres til »personer, som har været udsat for
vold i nære relationer«.
58
Med ændringen vil det blive muligt for alle personer, der opholder sig på et
krisecenter, at brevstemme på krisecenteret, ligesom det hidtil har været mu-
ligt på kvindekrisecentre. Dermed sikres ligestilling af krisecentre på valg-
området.
Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse ved Europa-Parla-
mentsvalg og landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 26, stk. 1, i lov om
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr.
5 af 8. januar 2024 (herefter Europa-Parlamentsvalgloven), jf. folketings-
valglovens § 54, stk. 2, nr. 2, og folketingsvalglovens 100, stk. 1, jf. § 54,
stk. 2, nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af § 60, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. januar 2024 (herefter kommunal- og regional-
valgloven), at vælgere, der bor eller opholder sig i boformer tilvejebragt ef-
ter reglerne i lov om social service for kvinder, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold, kan brevstemme i boformen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 60, stk. 2, nr. 2, at »kvinder, som
har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold« ændres til »personer, som har været udsat for
vold i nære relationer«.
Med ændringen vil det blive muligt for alle personer, der opholder sig på et
krisecenter, at brevstemme på krisecenteret, ligesom det hidtil har været mu-
ligt på kvindekrisecentre. Dermed sikres ligestilling af krisecentre på valg-
området.
Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse ved bindende kom-
munale folkeafstemninger, jf. kommunal- og regionalvalglovens § 105 h,
stk. 1, jf. § 60, stk. 2, nr. 2.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. april 2024.
59
Det foreslåede vil medføre, at de foreslåede ændringer i serviceloven m.v.
vil finde anvendelse fra og med den 15. april 2024.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der i medfør af ændringen i denne lovs § 1,
nr. 1, er omfattet af målgruppen efter § 109 i lov om social service, vil opnå
ret til at tage ophold på krisecenter fra den 1. juli 2024.
Det foreslåede vil medføre, at ændringerne i forhold til servicelovens § 109,
hvorved bl.a. målgruppen for § 109 ændres fra kun at omfatte kvinder til
fremadrettet at omfatte personer, vil være gældende fra den 15. april 2024,
men at personer, ud over kvinder, som fremadrettet vil være omfattet af mål-
gruppen for § 109, først vil kunne tage ophold på et sådant krisecentertilbud
fra og med den 1. juli 2024. Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelsen i §
7 vil dertil betyde, at socialtilsynet vil kunne behandle ansøgning om og
træffe afgørelse om godkendelse og delvis nygodkendelse af tilbud efter den
foreslåede § 109, for så vidt angår personer, som ikke er omfattet af den
gældende § 109, fra den 15. april 2024. Tilbud, som er godkendt eller som
søger om godkendelse, og som ønsker at kunne tilbyde midlertidigt ophold
til personer efter den foreslåede § 109, udover eller i stedet for den mål-
gruppe, som følger af den gældende § 109, fra og med den 1. juli 2024, vil
kunne få behandlet deres ansøgning fra den 15. april 2024, hvor socialtilsy-
net vil kunne træffe afgørelse om godkendelse for ikke godkendte tilbud
eller delvis nygodkendelse for allerede godkendte tilbud. Afgørelsen om
godkendelsen vil dog først få effekt fra den 1. juli 2024, som følge af det
foreslåede stk. 2 i § 7. Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelsen vil der-
med sikre tid for tilbuddene til at søge om og opnå godkendelse eller delvis
nygodkendelse med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan opfylde sit for-
syningsansvar.
For så vidt angår de foreslåede ændringer af serviceloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11, vil ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7 betyde, at disse ændringer
vil finde anvendelse i sager med børn, som allerede har ophold på kvinde-
krisecenter, hvor der endnu ikke er indhentet samtykke til psykologbehand-
ling. Dette vil imidlertid være ubetænkeligt, da de foreslåede ændringer i
forhold til verserende sager alene vil betyde, at i tilfælde af fælles forældre-
myndighed over barnet, vil psykologbehandlingen kunne iværksættes med
samtykke alene fra den mor med del i forældremyndigheden, som barnet
ledsager under opholdet.
Til § 8
60
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Serviceloven, barnets lov, retssikkerhedsloven, lov om almene boliger, lov
om boligforhold, folketingsvalgloven og kommunal- og regionalvalgloven
gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig anordning. De ændringer, der med lov-
forslaget foreslås foretaget i disse love, skal derfor heller ikke gælde for
Færøerne og Grønland.
Det fremgår af § 49 i forældreansvarsloven, at loven ved kongelig anordning
helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. Loven er ved kongelig anordning nr.
680 af 6. juni 2016 sat i kraft for Grønland. Der er derfor mulighed for at
sætte den ved lovforslagets § 4 foreslåede ændring af forældreansvarsloven
i kraft for Grønland, men det foreslås, at bestemmelsen ikke skal kunne sæt-
tes i kraft for Grønland. Det skyldes, at den foreslåede ændring alene er en
følge af ændringer af serviceloven, og at Grønland har overtaget den sociale
lovgivning, herunder de sagområder som serviceloven regulerer.
Ændringer af forældreansvarsloven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da
de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet person-, familie- og ar-
veret, herunder lovgivningen om forældreansvar.
61
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 67 af 22. januar
2024, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 109. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde midlertidigt ophold i bofor-
mer til kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller til-
svarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold. Kvinderne
kan være ledsaget af børn, og de
modtager under opholdet omsorg
og støtte.
Stk. 2-9. ---
1. I § 109, stk. 1, 1, pkt., ændres
»kvinder« til: »personer«, og
»vold, trusler om vold eller tilsva-
rende krise i relation til familie- og
samlivsforhold« ændres til: »vold i
nære relationer«.
§ 109. ---
Stk. 2-9. ---
2. I § 109, stk. 1, 2. pkt., ændres
»Kvinderne« til: »Personerne«, og
efter »støtte« indsættes: »under
hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relatio-
ner«.
§ 109. ---
Stk. 3-9. ---
3. I § 109 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2. Formålet med et midler-
tidigt ophold efter stk. 1 er at yde
beskyttelse, støtte, omsorg og råd-
givning, som kan bidrage til, at per-
sonen og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilvæ-
relse uden vold i egen bolig. Be-
skyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-
ning under opholdet må ikke er-
statte den øvrige hjælp og støtte,
62
som personen og eventuelt ledsa-
gende børn har behov for og ret til
efter denne lov eller anden lovgiv-
ning.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
§ 109. ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal se-
nest 3 hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen give en orien-
tering herom til kommunalbestyrel-
sen i kvindens handlekommune, jf.
§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale om-
råde.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så
vidt muligt inden udskrivning fra
boformen, dog senest 3 hverdage
herefter, give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i kvindens
handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 5-9 ---
4. I § 109, stk. 4 og 5, der bliver stk.
5 og 6, ændres »kvindens« til: »per-
sonens«, og »§§ 9-9 b« ændres til:
»§ 9«.
§ 109. ---
Stk. 2-5 ---
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4
og 5 skal som minimum indeholde
kvindens og eventuelle børns navne
og cpr-numre samt dato og begrun-
delse for henholdsvis optagelsen og
udskrivningen. For kvinder, der op-
tages i boformen anonymt, jf. stk. 2,
udelades kvindens og eventuelle
børns navne og cpr-numre, og det
skal i øvrigt sikres, at kvindens ano-
nymitet opretholdes.
Stk. 6-9 ---
5. I § 109, stk. 6, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4 og 5«
til: »stk. 5 og 6« og »kvindens« æn-
dres til: »personens«.
§ 109. ---
Stk. 2-5 ---
6. I § 109, stk. 6, 2. pkt., der bliver
stk. 7, 2. pkt., ændres »kvinder« til:
»personer«, »stk. 2« ændres til:
63
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4
og 5 skal som minimum indeholde
kvindens og eventuelle børns navne
og cpr-numre samt dato og begrun-
delse for henholdsvis optagelsen og
udskrivningen. For kvinder, der op-
tages i boformen anonymt, jf. stk. 2,
udelades kvindens og eventuelle
børns navne og cpr-numre, og det
skal i øvrigt sikres, at kvindens ano-
nymitet opretholdes.
Stk. 6-9 ---
»stk. 3«, og to steder ændres »kvin-
dens« til: »personens«.
§ 109. ---
Stk. 2-6 ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde indledende og koordine-
rende støtte og vejledning til kvin-
der på boformer efter denne be-
stemmelse. Den indledende rådgiv-
ning skal iværksættes så tidligt som
muligt efter orientering om opta-
gelse i boformen og skal introdu-
cere kvinden til den koordinerende
rådgivning og skabe kontakt mel-
lem kvinden og en medarbejder, der
varetager den koordinerende råd-
givning. Den koordinerende råd-
givning gives i forhold til bolig,
økonomi, arbejdsmarked, skole,
daginstitutioner, sundhedsvæsen
m.v. og skal understøtte de enkelte
dele i kommunalbestyrelsens øv-
rige tilbud. Rådgivningen iværk-
sættes, senest når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyn-
des, og gives, indtil kvinden og
eventuelle børn er etableret i egen
bolig.
Stk. 8-9 ---
7. I § 109, stk. 7, 1. pkt., der bliver
stk. 8, 1. pkt., ændres »kvinder« til:
»personer«.
64
§ 109. ---
Stk. 2-6 ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde indledende og koordine-
rende støtte og vejledning til kvin-
der på boformer efter denne be-
stemmelse. Den indledende rådgiv-
ning skal iværksættes så tidligt som
muligt efter orientering om opta-
gelse i boformen og skal introdu-
cere kvinden til den koordinerende
rådgivning og skabe kontakt mel-
lem kvinden og en medarbejder, der
varetager den koordinerende råd-
givning. Den koordinerende råd-
givning gives i forhold til bolig,
økonomi, arbejdsmarked, skole,
daginstitutioner, sundhedsvæsen
m.v. og skal understøtte de enkelte
dele i kommunalbestyrelsens øv-
rige tilbud. Rådgivningen iværk-
sættes, senest når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyn-
des, og gives, indtil kvinden og
eventuelle børn er etableret i egen
bolig.
Stk. 8-9 ---
8. I § 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver
stk. 8, 2. pkt., ændres »Den indle-
dende rådgivning skal« til: »For at
understøtte formålet efter stk. 2 skal
den indledende rådgivning«, og to
steder ændres »kvinden« til: »per-
sonen«.
§ 109. ---
Stk. 2-6 ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde indledende og koordine-
rende støtte og vejledning til kvin-
der på boformer efter denne be-
stemmelse. Den indledende rådgiv-
ning skal iværksættes så tidligt som
muligt efter orientering om opta-
gelse i boformen og skal introdu-
cere kvinden til den koordinerende
rådgivning og skabe kontakt mel-
lem kvinden og en medarbejder, der
9. I § 109, stk. 7, 4. pkt. der bliver
stk. 8, 4. pkt., ændres »kvinden« til:
»personen«.
65
varetager den koordinerende råd-
givning. Den koordinerende råd-
givning gives i forhold til bolig,
økonomi, arbejdsmarked, skole,
daginstitutioner, sundhedsvæsen
m.v. og skal understøtte de enkelte
dele i kommunalbestyrelsens øv-
rige tilbud. Rådgivningen iværk-
sættes, senest når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyn-
des, og gives, indtil kvinden og
eventuelle børn er etableret i egen
bolig.
Stk. 8-9 ---
§ 109. ---
Stk. 2-7 ---
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde psykologbehandling til alle
børn, som ledsager moderen under
dennes ophold i boformer efter
denne bestemmelse. Behandling
skal have et omfang på mindst fire
timer og op til ti timer afhængigt af
barnets behov. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog.
Pligten til at tilbyde psykologbe-
handling gælder uanset opholdets
varighed. Tilbuddet skal iværksæt-
tes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 9 ---
10. I § 109, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 9, 1. pkt., ændres »moderen«
til: »forælderen«.
§ 109. ---
Stk. 2-7 ---
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde psykologbehandling til alle
børn, som ledsager moderen under
dennes ophold i boformer efter
denne bestemmelse. Behandling
skal have et omfang på mindst fire
timer og op til ti timer afhængigt af
barnets behov. Behandlingen skal
11. I § 109, stk. 8, der bliver stk. 9,
indsættes som 6. pkt.:
»Ved fælles forældremyndighed,
kan psykologbehandlingen iværk-
sættes alene med samtykke fra den
forældremyndighedsindehaver,
som barnet ledsager under ophol-
det.«
66
udføres af en autoriseret psykolog.
Pligten til at tilbyde psykologbe-
handling gælder uanset opholdets
varighed. Tilbuddet skal iværksæt-
tes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 9 ---
§ 109. ---
Stk. 2-8 ---
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde 10 timers psykologbehand-
ling til kvinder, der får ophold i bo-
former efter stk. 1. Behandlingen
skal udføres af en autoriseret psy-
kolog. Pligten til at tilbyde psyko-
logbehandling gælder uanset op-
holdets varighed. Tilbuddet skal
iværksættes under selve opholdet
eller i umiddelbar forlængelse
heraf.
12. I § 109, stk. 9, 1. pkt., der bliver
stk. 10, 1. pkt., ændres »kvinder«
til: »personer«.
§ 166. ---
Stk. 2. Afgørelser efter § 109, stk. 3,
og § 110, stk. 3, der træffes af lede-
ren af boformen, kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i kapi-
tel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
13. I § 166, stk. 2, ændres »§ 109,
stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.
§ 2
I barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13.
juni 2023, som ændret ved § 22 i
lov nr. 1532 af 12. december 2023,
§ 2 i lov nr. 1544 af 12. december
2023 og § 1 i lov nr. 1562 af 12. de-
cember 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I overskriften før § 41 udgår »i
regi af civilsamfundsorganisationer
uden samtykke«.
§ 41. --- 2. I § 41 indsættes som nyt stk. 2:
67
»Stk. 2. Ved fælles forældre-
myndighed kræves kun samtykke
fra den ene forældremyndighedsin-
dehaver, når et barn under 12 år til-
bydes behandling af en psykolog i
offentligt eller privat regi, eller i
regi af civilsamfundsorganisatio-
ner, som følge af, at barnet har op-
levet fysisk eller psykisk vold i
nære relationer. «
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 41. ---
Stk. 2. Den enkelte civilsamfunds-
organisation skal påse, sikre og
kunne dokumentere, at de psykolo-
ger og psykoterapeuter, der udfører
behandling efter stk. 1 af børn og
unge, har de fornødne faglige kom-
petencer og den fornødne uddan-
nelse og indsigt til at kunne vare-
tage behandlingen af civilsam-
fundsorganisationens målgruppe.
3. I § 41, stk. 2, der bliver stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
§ 41. --- 4. I § 41 indsættes som nyt stk. 4.
»Stk. 4. Ved fælles forældremyn-
dighed kræves kun samtykke fra
den ene forældremyndighedsinde-
haver, når et barn eller en ung, der
er fyldt 12 år, tilbydes behandling
af en psykolog i offentligt eller pri-
vat regi som følge af, at barnet eller
den unge har oplevet fysisk eller
psykisk vold i nære relationer.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24.
august 2023, som ændret ved § 2 i
lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i
68
lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 1 i
lov nr. 754 af 13. juni 2023 og § 4 i
lov nr. 1769 af 28. december 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 60. Når det fremgår af lovgivnin-
gen, kan kommunalbestyrelsens,
herunder jobcenterets, afgørelser
og afgørelser efter § 109, stk. 3, og
§ 110, stk. 4, i lov om social ser-
vice, der træffes af lederen af bofor-
men, indbringes for Ankestyrelsen
eller Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg.
Stk. 2-3.
1. I § 60, stk. 1, ændres »§ 109, stk.
3« til »§ 109, stk. 4«.
§ 4
I forældreansvarsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1768 af 30. no-
vember 2020, som ændret ved lov
nr. 2215 af 29. december 2020, § 6
i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 3
i lov nr. 1794 af 28. december 2023,
foretages følgende ændring:
§ 29 b. Opholder et barn sig i en bo-
form efter §§ 109 eller 110 i lov om
social service med den ene foræl-
der, og godtgøres det, at opholdet
skyldes vold eller trusler om vold
fra den anden forælder, skal der af
hensyn til barnets bedste efter an-
modning fra den forælder, som bar-
net opholder sig hos, træffes en
midlertidig afgørelse om, at barnet
ikke har samvær eller anden kon-
takt med den anden forælder. Dette
gælder dog ikke, hvis det anses for
bedst for barnet at have kontakt
med den anden forælder.
1. I § 29 b, 1. pkt., udgår »eller trus-
ler om vold«.
§ 5
69
I lov om valg til folketinget, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 4 af 8. januar
2024, foretages følgende
ændring:
§ 54. ---
Stk. 2. ---
1) ---
2) Boformer tilvejebragt efter reg-
lerne i lov om social service for
kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsva-
rende krise i relation til familie- el-
ler samlivsforhold.
3-6) ---
Stk. 3-6 ---
1. I § 54, stk. 2, nr. 2, ændres »kvin-
der, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller tilsvarende
krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold« til: »personer, som har
været udsat for vold i nære relatio-
ner«
§ 6
I lov om kommunale og regionale
valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 6
af 8. januar 2024, foretages føl-
gende ændring:
§ 60. ---
Stk. 2. ---
1) ---
2) Boformer tilvejebragt efter reg-
lerne i lov om social service for
kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsva-
rende krise i relation til familie- el-
ler samlivsforhold.
3-6) ---
Stk. 3-6 ---
1. I § 60, stk. 2, nr. 2, ændres »kvin-
der, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller tilsvarende
krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold« til: »personer, som har
været udsat for vold i nære relatio-
ner«.


J.nr. 23-84812
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet
Stormgade 2
1470 København K
Ankestyrelsens svar på intern høring om lovforslag om ligestilling
af krisecentertilbud til mænd (Id nr.: 41643)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved brev af 6. oktober 2023
bedt om Ankestyrelsens eventuelle bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd).
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Økonomiske bemærkninger
Som angivet i internt høringssvar af 15. august 2023, estimerer
Ankestyrelsen, at lovforslaget medfører en tilgang på ca. 10 sager årligt,
svarende til en årlig omkostning på 0,1 mio. kr. for Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Jesper Hagen
3. november 2023
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2023-24
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
cen@danner.dk
8. november 2023
Side 1 af 4
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-5
1470 København K
Att.: lige@lige.dk
HØRING VEDRØRENDE LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG
FORSKELLIGE ANDRE LOVE (LIGESTILLING AF KRISECENTERTILBUD TIL MÆND)
Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets udkast til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Først og fremmest vil Danner gerne kvittere for ministeriets intention om at give mænd
og andre personer, der bliver udsat for vold i nære relationer, bedre mulighed for at få
hjælp.
Danner bakker op om ønsket om at præcisere målgrupperne for og formålet med et
krisecenterophold. Det er positivt, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” udgår af
formålsbestemmelsen i § 109, stk. 1. Præcisionen vil mindske risikoen for uklarhed
omkring visitationsgrundlaget til krisecentrene samt højne sandsynligheden for, at
ophold på krisecentre udelukkende tilbydes til personer med behov for beskyttelse,
voldsfaglig behandling og støtte. Samtidig er det positivt, at der med lovforslaget
indsættes et nyt stk. 2 i § 109, som tydeliggør, at det midlertidige ophold skal hjælpe
personer udsat for vold i nære relationer og eventuelle ledsagende børn til at etablere en
selvstændig tilværelse uden vold. Danner mener dog, det vil det være hensigtsmæssigt,
hvis loven også giver mulighed for voldsfagligt efterværn på lige fod med
bestemmelserne i servicelovens § 110 om efterforsorg. Det vil understøtte den
voldsudsatte og evt. medfølgende børns generelle trivsel og muligheder for at fastholde
et liv uden vold.
Det bør sikres, at vidensgrundlaget er solidt på alle krisecentre uanset målgruppen. Det
indebærer garanti for grundig visitation og revisitation og generel høj voldsfaglighed på
kommende krisecentre – uanset målgruppen. Reel ligestilling forudsætter, at den
enkelte voldsudsattes behov for beskyttelse, voldsfaglig behandling og støtte afdækkes
konkret. Det er ikke alle voldsudsatte, der har behov for den samme indsats for at blive
fri af vold.
Danner har med tilfredshed noteret sig, at selvmøderprincippet opretholdes i § 109 og
videreføres i de foreslåede nye bestemmelser §§ 109 a og 109b. Det er helt afgørende for
voldsudsattes mulighed for at bryde med volden, at selvmøderprincippet bevares, så
voldsudsatte kan henvende sig på krisecenteret – også akut – uden foregående visitation
fra kommunen.
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
cen@danner.dk
8. november 2023
Side 2 af 4
BRUG FOR AT TYDELIGGØRE KØNSMÆSSIGE FORSKELLE
Det er glædeligt, at ministeriet bebuder, at der med lovforslaget ikke sker en forringelse
af voldsudsatte kvinders rettigheder efter serviceloven. Tilsvarende, at ministeriet
anerkender behovet for kønsadskillelse samt det kønnede aspekt ved vold i nære
relationer. Kvinder udsættes stadig i højere grad for vold af mænd. Kvinder udsættes i
langt højere grad for grovere og farligere vold end mænd generelt. Og kvinder er i større
risiko for at blive dræbt af deres (eks)partner. Alle voldsudsatte, uanset køn,
kønsidentitet og seksualitet, bør få den specialiserede voldsfaglige hjælp, de har brug
for, og som konkret imødegår den type vold, de er udsat for. Danner opfordrer derfor til,
at ministeriet fastholder et systematisk fokus på partnervoldens kønsbaserede karakter
og på behovet for voldsfaglige specialiserede indsatser.
Det er helt afgørende, at der sikres tilstrækkelig finansiering til området i forbindelse
med udvidelsen af målgruppen. Ellers vil implementeringen af tilbud til flere målgrupper
– uanset intentionen – trække ressourcer væk fra tilbud til voldsudsatte kvinder samt
reducere muligheden for at udvikle specialiserede voldsfaglige tilbud rettet specifikt
mod de nye målgrupper i lovforslagets §§ 109a og 109b.
I lovforslagets afsnit 3 om ligestillingsmæssige konsekvenser bør ministeriet forholde
sig til Danmarks forpligtelser i henhold til Istanbulkonventionen. Det er er væsentligt at
have øje for de kønsmæssige forskelle og bestemmelserne i konventionen for at sikre, at
Danmark også i fremtiden lever op til Danmarks konventionsmæssige forpligtelser til at
yde særlig beskyttelse til piger og kvinder udsat for vold.
ALLE VOLDSUDSATTE BØRN OG VOKSNE SKAL HAVE RET TIL VOLDSFAGLIG
PSYKOLOGHJÆLP
Det er glædeligt for voldsudsatte børn og unges rettigheder, at børn både over og under
12 år, der har oplevet enten fysisk eller psykisk vold i nære relationer, med forslaget til
ændring af Barnets lov § 41, får ret til at modtage behandling af en psykolog i privat eller
offentligt regi, eller i regi af en civilsamfundsorganisation med kun én forælders
samtykke. Det vil generelt gøre en stor forskel for de mange børn, som vokser op i
familier med vold. Danner anerkender desuden behovet for præciseringen af, at det er
tilstrækkeligt, at den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på krisecenter,
samtykker til behandlingen.
Danner anbefaler dog, at det i lovforslagets bemærkninger bliver præciseret, at det
forudsættes, at behandlende psykolog har en specialiseret voldsfaglig baggrund. En
almindelig autoriseret psykolog uden en voldsfaglig baggrund har ikke nødvendigvis den
fornødne indsigt i voldens dynamikker, udtryk og konsekvenser. Det indebærer en risiko
for uhensigtsmæssig behandling til den voldsudsatte.
Psykologhjælp bør bero på voldsfaglig traumeinformeret praksis. Og de 10 timer bør
kunne tilbydes til både voksne og børn på det krisecenter, de er indlogeret. Det vil
muliggøre en mere specialiseret, effektiv og sammenhængende indsats til de
voldsudsatte.
TILSYN BØR STILLE KRAV TIL VOLDSFAGLIGHED OG SIKKERHED PÅ KRISECENTRENE
Danners kvindekrisecenters praksis bygger på forskning og mange års erfaring og viden
om forskellige voldstyper, voldens dynamikker og konsekvenser samt sikkerhed.
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
cen@danner.dk
8. november 2023
Side 3 af 4
Voldsfagligheden er suppleret af socialfaglig ekspertise med indsigt i voldsudsatte
kvinders særlige udfordringer og behov.
Voldsfaglighed og sikkerhed bør efter Danners optik være helt centralt i krisecentrenes
arbejde med voldsudsatte. Både på nye og fremtidige krisecentertilbud og på
eksisterende krisecentertilbud. Den voldsfaglige kvalitet og anerkendte
sikkerhedsrisikovurderingsværktøjer bør blive behandlet særskilt i socialtilsynet med
krisecentre. Socialtilsynet bør forpligtes til at sikre, at tilbuddene lever op til de særlige
behov, som de differentierede målgrupper i de foreslåede bestemmelser i §§ 109, 109a og
109 b, har. Konkret anbefaler Danner, at det af bemærkningerne fremgår, at tilsynene har
til opgave både at godkende tilbud og føre løbende tilsyn med, at tilbuddene er
voldsfaglige og relevante i forhold til bestemmelsernes målgrupper.
Det bør desuden undersøges, om og hvor nye krisecentre skal etableres. Særligt med
fokus på behov, målgruppe og geografi – så det sikres, at etablering af nye krisecentre
dækker et konkret konstateret behov med henblik på bedst mulig udnyttelse af
ressourcerne.
BØRN PÅ KRISECENTRE SKAL ANERKENDES SOM SELVSTÆNDIGE
RETTIGHEDSHAVERE
Danner noterer sig, at omsorg, støtte og rådgivning til ledsagende børn flere steder bliver
fremhævet i lovforslaget som en af de rettigheder, personer udsat for vold får med
lovforslaget. Men indsatser til børn er ikke konkret beskrevet eller defineret i
lovforslaget. Specialiserede indsatser til børn er i dag ikke en del af takstgrundlaget for
krisecentrene. Det udgør et stort problem for krisecentrenes mulighed for at oprette,
udvikle og vedligeholde specialiserede børnefaglige indsatser til voldsudsatte børn på
krisecenteret.
Danner opfordrer til, at børn på krisecentre betragtes som selvstændige
rettighedshavere, som det fx er indført i Norges krisecenterlov. Indsatser til børn på
krisecentre bør anerkendes som en del af kerneydelsen.
I Socialtilsynets kvalitetsmodel bør desuden indgå en evaluering af krisecentrenes
indsatser til børn. Det vil sikre, at børn på krisecenter i højere grad vil være garanteret
indsatser, som tager afsæt i den nødvendige specialiserede børne- og voldsfaglighed, og
at voldsudsatte børn får et kvalificeret tilbud om hjælp og støtte, uanset hvor i landet de
er indlogeret.
KØNSOPDELING OG PRÆCISERING ER NØDVENDIGT FOR AT SIKRE VOLDSUDSATTES
KVINDERS SIKKERHED
Med den foreslåede bestemmelse i § 109 b får et krisecenter i Danmark mulighed for at
henvende sig til flere målgrupper på samme tid. Danner anerkender intentionen om at
give alle personer, uanset køn, kønsidentitet eller seksualitet, mulighed for at få ophold
på boformer efter servicelovens § 109 b, hvis de i øvrigt opfylder
målgruppebetingelserne.
Danner finder det imidlertid stærkt problematisk, at krisecentre, som ønsker at
henvende sig til både kvinder og mænd, således vil kunne oprettes som en boform efter §
109 b. Det må aldrig nogensinde kunne forekomme, at en kvinde indlogeret under § 109b
risikerer at møde sin voldsudøver på et krisecenter, fordi voldsudøver er indlogeret
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
cen@danner.dk
8. november 2023
Side 4 af 4
samme sted. Danner anbefaler, at forskellen på målgrupperne, deres behov og
visitationsgrundlag præciseres og tydeliggøres. Sikkerhedsaspektet og
beskyttelsesbehovet må og skal være styrende for visitationen til et konkret krisecenter.
Sikkerheden for den voldsudsatte på krisecenter vil blive styrket ved, at krisecentrene er
kønsopdelte og adskilte – og at krisecentrene er forpligtet til at fokusere på én
målgruppe. Det bør desuden ikke være muligt at drive botilbud under både § 109 og § 110
på samme matrikel. I dag indlogeres blandt andre personer med misbrug og personer
med psykisk sygdom på §110 botilbud, og her er der f.eks. ikke fokus på børns oplevelse
af tryghed eller på voldsudsattes sikkerhed.
Ved blandede botilbud efter § 109 og § 110 ser Danner en potentiel risiko for
sikkerhedsbrister og for, at kvaliteten af den voldsfaglige hjælp og støtte til voldsudsatte
børn og voksne ikke kan opretholdes.
I er velkomne til at kontakte Cecilie Nielsen på cen@danner.dk eller 30785862, hvis I har
spørgsmål til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Mette Marie Yde
Direktør/CEO
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/4
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
1470 København k
lige@lige.dk
agsnr. 20 - 09-0351
Den 8. november 2023
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Li-
gestilling af krisecentertilbud til mænd)
Dansk Erhverv har modtaget udkast til lov om ændring af lov om social service og forskel-
lige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd). Vi takker for muligheden for at
kommentere og levere konstruktive input.
Overordnet set er Dansk Erhverv glade for lovforslaget, og vi kan bakke op om, at alle
voldsudsatte personer, uanset køn, får ret til samme kvalificerede hjælp på et krisecenter.
Derudover vil vi særligt fremhæve følgende positive elementer, som lovforslaget vil sikre:
1. Opdelingen i 3 næsten enslydende bestemmelser er velegnet til at sikre, at den kon-
krete målgruppes særlige behov afdækkes og understøttes af underliggende lovgiv-
ning, vejledninger og myndighedspraksis.
2. Børn, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan få psykolog-
hjælp med samtykke fra (kun) den ene forældremyndighedsindehaver.
Dog ser Dansk Erhverv også visse udfordringer og bekymringer i lovforslaget, som vi uddy-
ber i nedenstående specifikke bemærkninger.
Specifikke bemærkninger
1.1 Præcisere formålet med opdeling i 3 bestemmelse – bl.a. forskel i beskyttelsesbehov
Den specialiserede indsats, der i dag tilbydes efter § 109, er udviklet på baggrund af
mange års arbejde med og viden om voldsudsatte kvinder. Det betyder, at myndighe-
dernes retningslinjer, vejledninger mv. samt aktørernes viden om målgruppens behov,
effektfulde indsatser mv. er udviklet med fokus på voldsudsatte kvinders behov.
Dertil kan mændenes behov være anderledes. F.eks. giver Mandecenteret udtryk for i
deres høringssvar, at voldsudsatte mænds beskyttelsesbehov er anderledes end kvin-
ders. Dette kan få betydning i forhold til både tilrettelæggelsen af indsatsen til manden
samt i forhold til krisecentrets fysiske rammer.
Dansk Erhverv anbefaler
DANSK ERHVERV
Derfor er opdelingen i 3 bestemmelser velegnet til at sikre, at de nye målgruppers even-
tuelle særlige behov afdækkes og imødekommes i myndighedernes underliggende ret-
ningslinjer, godkendelsesprocesser og praksis i øvrigt.
Dertil vil det også være centralt, at det tydeliggøres, at formålet med opdelingen er at
sikre en individuel tilretning for hver målgruppe af de myndighedsmæssige krav mv. i
forhold til indsatsen, herunder særligt i forhold til den fysiske indretning af krisecen-
trene.
1.2 Nødvendigt med præcisering af krisecentrets indsats
Dansk Erhverv bakker op om ministeriets ønske om at præcisere og/eller afgrænse bo-
tilbuddets indsats i forhold til de øvrige indsatser i serviceloven. Dette vil sandsynligt
styrke grundlaget for et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og krise-
centret med fokus på borgerens behov.
Dansk Erhverv anbefaler
Der er dog behov for, at der indføres en positiv og ikke udtømmende liste over, hvad der
kan og/eller skal indgå i krisecentrets indsats med henblik på at indsnævre fortolk-
ningsrummet og variationen blandt landets kommuner.
1.3 Definition af barnets regelmæssige ophold på krisecentret
Denne regel har til formål at sikre barnet den nødvendige psykologhjælp. Fokus er at
sikre, at den ’udøvende forælder’ ikke kan blokere for, at barnet modtager den nødven-
dige psykologhjælp. Dog er begrebet og kravene hertil uklare.
Dansk Erhverv anbefaler
Begrebet og kravene hertil skal tydeligt defineres, herunder skal særligt kravet til regel-
mæssig ophold.
Bemærkninger vedrørende implementering:
2.1 Udfordringer i forbindelse med lovens ikrafttræden og godkendelse af tilbud
I henhold til lovudkastet skal de nye regler træde i kraft pr. 1. juli 2024. Det synes her-
ved at være forudsat, at det vil være muligt for Socialtilsynet at godkende nye tilbud så-
ledes, at disse vil kunne opstarte driften med lovens startdato.
Med en forventet fremsættelse af lovforslaget til februar 2024 er det imidlertid tvivl-
somt, hvorvidt Socialtilsynet har tilstrækkelig tid og ressourcer til at kunne implemen-
tere reglerne og behandle ansøgninger om godkendelse før 1. juli 2024.
Dansk Erhverv anbefaler
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at lovforslaget forholder sig til den administrative
byrde i forbindelse med ikrafttræden, herunder særligt om Socialtilsynet har
DANSK ERHVERV
tilstrækkelig tid til at udarbejde retningslinjer mv., der har fokus på de nye målgrupper
(mænd, LGBT+ personer og blandede krisecentre).
Der skal desuden sikres tid til, at tilbuddene kan nå at få godkendelse inden lovens
ikrafttræden. Hvis det i praksis ikke er muligt at opnå godkendelse pr. 1. juli 2024 vil der
– i strid med lovens og SSA-aftalens hensigt – kommet et hul, hvor alle igangværende
forløb hos psykolog vil blive afbrudt med risiko for stor skade for mændene og deres
børn.
Det er vigtigt at sikre, at både Socialtilsynet og de nye tilbud kan have et solidt funda-
ment inden lovens ikrafttræden. Særligt skal det bemærkes, at Socialtilsynet normalt
har 3 måneder til behandling af en ansøgning – og dette uanset, om godkendelse efter §
109 a og b betragtes som en væsentlig ændring af godkendelsen eller en egentlig
nygodkendelse.
Dertil vil det også være centralt, at Socialtilsynet har en indgående forståelse til mål-
gruppen og tilbuddet samt tydelige retningslinjer for vurdering af tilbuddet, således for-
tolkningsrummet og variationen reduceres. Dette vil Dansk Erhverv gerne bidrage til.
2.2 Mulighed for at lette den administrative byrde for Socialtilsynet
En godkendelse efter de nye §§ 109a og 109b vil formentlig – hvis ikke andet fremgår –
være en nygodkendelse, hvilket kræver en omfattende ansøgningsproces, hvor tilbud-
det forholder sig til alle aspekter af indsatserne.
Dansk Erhverv anbefaler
For at lette den administrative vil det kunne præciseres, at ansøgning om godkendelse
efter § 109a og b skal betragtes som en væsentlig ændring hvis tilbuddet allerede i dag
er godkendt til at indskrive mænd/personer udsat for vold, og at mændene/personerne
kan indskrives med medfølgende børn.
Ved en væsentlig ændring vil tilbuddet alene skulle forhold sig til de ændringer, der føl-
ger af den nye lovgivning. Dette vil medføre en væsentlig lettelse af den administrative
byrde for både Socialtilsynet og de omfattede tilbud.
2.3 Konkret udfordring for eksisterende tilbud godkendt efter servicelovens § 110
Flere krisecentre har i dag indgået en række lejemål rundt i landet. Alle lejemål er ind-
gået med udgangspunkt i de lokalemæssige krav mv., der gælder for tilbud efter ser-
vicelovens § 110.
Hvis der administrativ indføres krav til den fysiske indretning som f.eks. krav om lukket
gård, et minimum antal kvadratmeter, toiletter, bade mv. pr. plads eller lignende, så vil
dette potentielt kunne umuliggøre en ændring af krisecentrenes nuværende pladser til
§ 109a pladser. Vi vil her igen referere til, at mænd og kvinders behov på et krisecenter
kan være væsentligt forskelligt i forhold til visse parametre.
Hvis de eksisterende tilbud, der i dag arbejder for at hjælpe de voldsudsatte mænd og
deres børn, ikke kan få godkendt de fysiske rammer efter §§ 109a og b, da vil dette reelt
DANSK ERHVERV
umuliggøre en videreførelse af arbejdet for de voldsudsatte mænd og deres børn. Det
skal herved fremhæves, at de fleste lejekontrakter indgås med længerevarende uopsi-
gelighedsperioder samt, at en indretning og flytning til nye lokaler vil være forbundet
med uforholdsmæssige store udgifter.
Dansk Erhverv anbefaler
Vurderingen af krav til krisecentrets sikkerhedsmæssige indretning bør inddrage de nu-
værende tilbuds erfaringer og inddrage en konkret faglig vurdering af målgruppens be-
hov og sikkerhedsrisici samt krisecentrets øvrige muligheder for at håndtere et eventu-
elt højt trusselsniveau.
Dertil skal der i forarbejderne indarbejdes en adgang til dispensation for eventuelle
myndighedskrav i relation til krisecentrenes fysiske indretning, hvis dette kan gives
uden væsentlig forringelse i tilbuddet, herunder særligt, hvor et eventuelt behov for af-
skærmning/sikkerhedsmæssige tiltag kan imødekommes ad anden vej. Denne dispen-
sationsadgang bør kun gælde lejemål, som enten er godkendt eller ansøgt om godken-
delse af på tidspunktet for offentliggørelsen af lovforslaget.
Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, står Dansk Erhverv til rådighed.
Med venlig hilsen
Anders Nyberg Olesen
Politisk konsulent i Velfærd & Samfund
1
8. november 2023
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige
andre love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om
ligestilling af krisecentertilbud til mænd og personer, og har med interesse læst forslaget. Vi
fremsender hermed vores bemærkninger.
I Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet mener vi, at alle personer udsat for vold af en partner,
ekspartner eller familiemedlem skal modtage rettidig hjælp og have adgang til voldsfaglige
specialiserede tilbud, der støtter dem i at bearbejde voldens konsekvenser og hjælpe dem videre til et
liv uden vold. Vi finder det positivt, at der ikke rejses tvivl om, hvornår voldsudsatte har ret til
krisecenterophold.
Vi bifalder, at SEL § 109 med forslaget ikke kønsneutraliseres. Vi finder det samtidigt afgørende, at
en ændring af SEL § 109 tager hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser, som volden
medfører, og at ændringen tager hensyn til de kønnede forskelle i forhold til omfang, konsekvenser
og hyppighed og dertilhørende behov.
En revidering SEL § 109 skal sikre, at voldsudsattes behov for hjælp, støtte, rådgivning og beskyttelse
dækkes af krisecentertilbud. Vi finder, at forslaget på nogle områder med fordel kan skærpes, og
kommer hermed med en række bemærkninger.
Sikkerhedsvurderinger og beskyttelsesforanstaltninger er centrale for krisecentertilbud
Alle med et beskyttelsesbehov skal have ret til krisecenterophold. Kvindekrisecentre foretager i dag
altid sikkerhedsvurderinger, når en kvinde og hendes eventuelle børn flytter ind. Beskyttelse bør være
en kerneopgave for alle krisecentre.
Sikkerhed er en afgørende faktor, når en kvinde og hendes børn visiteres til krisecenterophold. Derfor
bør brugen af anerkendte risikovurderingsværktøjer være et krav for krisecentrenes visitationsproces.
Det medfører i nogle tilfælde, at kvinder ud fra et sikkerhedsperspektiv indskrives på krisecentre,
hvor der er stor fysisk afstand til kvindens bopælskommune. Samtidig udarbejdes en sikkerhedsprofil
af kvinden, hvor det vurderes, om kvinden for sin og børnenes sikkerhed bør flytte bopælskommune.
2
Med forslaget forstås beskyttelse som ”beskyttelse fra voldens konsekvenser” (s. 32, 38, 47). Det bør
fremgå tydeligt af forslaget, at beskyttelse på krisecentrene defineres som beskyttelse mod volden,
mod flere overgreb og mod potentielt drab. Kvindekrisecentrene har i dag en høj grad af sikkerhed
med bl.a. overvågning og førnævnte sikkerhedsprofiler, da kvinder på krisecentre frygter for deres
egen og deres børns sikkerhed. Forskning, erfaring og statistik underbygger, at dette er en
velbegrundet frygt.
Børns ret til beskyttelse og voldsfaglig støtte og rådgivning
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet bifalder, at børn og unge, som har oplevet eller været vidne
til fysisk eller psykisk vold i nære relationer kan modtage behandling af en psykolog med kun én
forældremyndighedsindehavers samtykke.
Samtidig bemærker vi, at udvidelsen af målgruppen ikke inkluderer definitionen af børn som
selvstændige rettighedsindehavere. Det vækker bekymring, at børn ikke indtænkes i revideringen af
SEL § 109, da mere end 2200 børn hvert år ledsager deres mor på krisecenter. Børn bør med forslaget
indtænkes som mere end blot ledsagere, men som voldsofre. Børnene har overværet vold i hjemmet,
og oplever alvorlige konsekvenser af volden, som er dybt skadelige og som kræver en voldsfaglig
indsats fra specialiseret personale. Derfor bør børn få ret til at modtage voldsfaglig rådgivning, støtte,
omsorg og beskyttelse. Denne indsats, som ligeledes bør forstås som forebyggende, bør defineres
tydeligt i forslaget for at sikre børns udvikling, sikkerhed og helbred samt for at forebygge
generationsvold.
Alle børn, der ledsager deres forælder på krisecenter, bør modtage en børnefaglig indsats. For at sikre
at dette reelt udføres, kan der med fordel inkluderes et børneperspektiv i Socialtilsynets
kvalitetsmodel i tilsynsrapporten, som i dag ikke indeholder en kvalitetssikring af det nødvendige
voldsfaglige arbejde med voldsramte børn. På den måde kan Socialtilsynet forholde sig til, om den
børnefaglige indsats beror på en stærk voldsfaglighed, der bidrager til, at børnene får hjælp og støtte
til at bearbejde voldens konsekvenser.
Etableringsret skal bero på behovsanalyser og faglighed
Vi vil opfordre til, at etableringen af nye krisecentre beror på behovsanalyser for at sikre en forsvarlig
og ansvarlig geografisk dækning. Vi opfordrer yderligere til, at dette kan foregå gennem en
implementeringsperiode, hvor antallet af krisecenterpladser jf. behov monitoreres. Voldsfaglighed
bør indgå som et specifikt parameter i vurderingen af kvalitet og relevans for etableringen, såvel som
3
at Socialtilsynet bør have ”voldsfaglig kvalitet” som et særskilt tilsynstema. Socialtilsynets krav til
krisecentrene bør skærpes. så der ved etableringen af nye krisecentre indgår et krav til en stærk
voldsfaglig værktøjskasse blandt medarbejdere og ledelse. En central del af kvindekrisecentrenes
virke er deres voldsfaglige viden og praksis, som er etableret på et mangeårigt fundament af forskning
og praksiserfaring. Voldsfagligheden bør derfor inkludere viden om voldstyper, voldsdynamikker og
voldens konsekvenser for den relevante gruppe, og suppleres af socialfaglig ekspertise og indsigter i
gruppens behov og udfordringer. Den praksis bør fortsætte.
Skab transparens om finansieringsmodellen
Vi finder det bemærkelsesværdigt, at den foreslåede finansieringsmodel til krisecentre for hhv. mænd
og personer adskiller sig fra den nuværende finansieringsmodel, som kvindekrisecentrene i dag
efterlever. Vi registrerer, at forslaget generelt er uklart i dets finansiering, og henviser til, at ministeriet
offentliggør, hvordan midlerne fordeles samt hvordan behovet er udregnet.
Afsluttende bemærkninger
Vi er undrende over, at der med forslaget ikke er blevet lyttet til de særskilte behov, som målgrupperne
har. Forslaget bør fx bemærke, at nogle grupper er dobbeltudsatte fx migrantkvinder eller LGBT+.
Det fremstår derudover utydeligt, hvad definitionen af "personer" indebærer, og forslaget forsømmer
derved at inkludere eksisterende viden om behov og udfordringer for de særskilte grupper.
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet vil gøre opmærksom på, at det kønnede element i partnervold
og vold i familien ikke må skjules og dermed udviskes med forslaget. Kvinder er dobbelt så udsat for
partnervold sammenlignet med mænd, og den partnervold kvinder udsættes for er hyppigere, mere
alvorlig og indgyder mere frygt. Kvinder er tre gange så hyppigt som mænd udsat for psykisk
partnervold. For de øvrige voldsformer er kvinder dobbelt så udsat Derudover spiller den historiske
ulighed mellem mænd og kvinder en rolle i den vold, kvinder udsættes for.
Med Danmarks ratificering af Istanbulkonventionen følger en forpligtelse til at bekæmpe kønsbaseret
vold gennem lovgivning, politikker, støtteforanstaltninger, dataindsamling og forebyggelse. At
volden har kønnede forskelle, er anerkendt i konventionen, som definerer kønsbaseret vold som:
”Vold, der udøves mod en kvinde i kraft af hendes køn eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig
grad” (art. 3). Konventionen markerer ydermere, at stater skal have særligt fokus på voldsudsatte
kvinders sikkerhed (art. 18). At den partnervold, som kvinder udsættes for, er farligere og mere
4
alvorlig, samt at forskellige køn udsættes for forskellige former for vold og i forskellig grad, skal
derfor afspejles i SEL § 109.
At kvinder med SEL § 109 har en anden retsstilling end mænd er - og har altid været - velbegrundet.
Der er kønnede forskelle i volden, som ikke må udviskes i udvidelsen af krisecenterparagraffen.
1
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K København Ø, d. 08.11.23
Høringssvar vedrørende jeres id nr.: 41643
Dansk Stalking Center takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til
forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd).
Indledningsvist vil Dansk Stalking Center bemærket, at det fortsat er vigtigt at stalking
betragtes som en særegen/særskilt voldsform og ikke en underart af psykisk vold. Både ud
fra et definitorisk udgangspunkt og fordi stalking oftere udspiller sig i en ikke nær relation
end i den nære relation. Det viser tal fra Justitsministeriet fra 2018, hvor 28 %1
var udsat for
stalking i den tidligere nære relation.
Ad § 1: Dansk Stalking Center hilser ligestillingen af krisecentertilbud til kvinder, mænd og
nonbinære varmt velkomment. Alle personer udsat for alle former for vold bør selvsagt have
ret til beskyttelse samt voldsfaglig behandling og støtte.
Ligestillingen på området skal bidrage til det fortsatte arbejdet med aftabuiseringen af
voldsudsathed, ligegyldigt kønsidentitet.
Dansk Stalking Center har ikke erfaring med at tilbud forringes, ved indlemmelse af flere i
målgruppen som sådan, men centeret læner sig gerne ind i andres erfaringer, hvorfor
opdelingen i de foreslåede bestemmelser i henholdsvis servicelovens §§ 109-109 b
anerkendes som formålstjenestelige til forebyggelse heraf.
Ad § 2: Med henvisning til det foreslåede stk. 3 til barnets lov (lov nr. 721 af 13. juni 2023)
§ 41 hilser Dansk Stalking Center muligheden for, som civilsamfundsorganisation, at kunne
tilbyde børn under 12 år psykologbehandling ved samtykke fra kun den ene
forældremyndighedsindehaver velkomment med visse forbehold.
Dansk Stalking Center vurderer at der er behov for helt klare retningslinjer for, hvordan det
skal vurderes, hvorvidt der er tale om at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer, og hvilke krav der vil skulle være til dokumentation herfor.
Dansk Stalking Center vil almindeligvis kun have kontakt til den ene forældre, som vil
kunne berette om at denne og fælles børn er udsat for stalking af den anden forældre.
Centeret har ikke traditionelt afkrævet dokumentation for dette, da tilbuddet om
psykologbehandling til børn på nuværende tidspunkt er betinget af samtykke fra begge
forældre, hvis der er fælles forældremyndighed.
1https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forsknings
rapporter/2018/rapport_omfanget_og_karakteren_af_stalking_ii_0.pdf
2
Dansk Stalking Center mener det i få, men alligevel i nogle, tilfælde vil kunne befrygtes at
centerets og lignende tilbud vil kunne benyttes utilbørligt, hvis der ikke udarbejdes
retningslinjer for hvordan vurderingen skal foretages og hvilke krav, der kan stilles for
dokumentation.
De udarbejdede retningslinjer vil også skulle sikre at centeret og lignende tilbud, ved
eventuel henvendelse af den anden forældremyndighedsindehaver, kan dokumentere at
behandlingen er givet i overensstemmelse med lovens formål.
Med henvisning til det foreslåede stk. 4 til barnets lov § 41 ønsker Dansk Stalking Center,
som civilsamfundsorganisation, viden om hvordan centeret skal forholde sig til
bestemmelsen, når kun psykologbehandling i offentligt eller privat regi nævnes.
Vil det fortsat, hvis lovændringen vedtages, være nødvendigt for centeret at indhente
samtykke hos begge forældremyndighedsindehavere, hvis barnet over 12 år ikke selv har
opsøgte behandling. Dette er vigtig at få klarlagt, således centerets brugere er sikret korrekt
vejledning i overensstemmelse med lovens formål.
Med venlig hilsen
Rikke Nue Møller,
Direktør
Dansk Stalking Center
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Att. Ane Villumsen
Stormgade 2-6
1470 København K
Sendt til: lige@lige.dk
8. november 2023
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Danske Advokater har modtaget ovennævnte lovforslag og takker for muligheden for at
komme med kommentarer. Udkastet til lovforslaget har været behandlet i bestyrelsen
for Danske Familieadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for
familieret.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater hilser lovforslaget velkommen og vi
støtter op om at sikre voldsofres rettigheder uanset køn.
Vi foreslår, at man sikrer, at alle er lige for loven og undlade at benytte en kategorisering
mellem ”kvinder”, ”mænd” og ”personer” og at Ligestillingsministeriet bør udarbejde en
samlet § 109 med betegnelsen ”personer”. Det samme gør sig gældende for
formuleringen ”kvindekrisecenter”, der af samme grund, bør ændres til ”krisecenter”.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater og Danske Familieadvokater står altid gerne til rådighed for
uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Linda Pedersen Helle Brandt
Foreningskonsulent Advokat og bestyrelsesformand
Danske Advokater Danske Familieadvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
1
08-11-2023
EMN-2023-01138
1663896
Liva Hartvig Hansen
René Vejby Kierch
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
DK-1470 København K
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om social service
og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023 anmodet
Danske Regioner om bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af
lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud
til mænd).
I nedenstående er Danske Regioners bidrag til Digitaliserings- og Ligestillings-
ministeriet.
Positivt med lige rettigheder for alle køn samt inklusion af børn
Danske Regioner er positive overfor, at Ligestillingsministeriet nu fremlægger
et udkast til lovforslag, som giver mænd og LGBTQ+-personer adgang til samme
tilbud og rettigheder, som tilkommer kvinderne under servicelovens § 109. Det
har der længe været behov for og efterspørgsel efter, og det er særligt presse-
rende nu, hvor formålet med et § 110-ophold er blevet modificeret således, at
udsathed for vold i nære relationer ikke længere udgør tilstrækkeligt indskriv-
ningsgrundlag under denne bestemmelse. Det er derfor nødvendigt at få ind-
ført en hjemmel til, at også mænd og andre personer kan modtage beskyttelse
og hjælp til problematikker, som udspringer af vold i nære relationer.
Lovudkastet foreslår som bekendt en model, hvor servicelovens § 109 fortsat
gælder kvinderne og deres børn, mens der foreslås indført en § 109 a målrettet
æ d og deres bør , sa t e § 9 b ålrettet ”perso er” og deres bør . Vi
ser med tilfredshed på, at der ifølge udkastet tilkommer de tre målgrupper ens-
lyde de rettigheder i forhold til at odtage ”beskyttelse, støtte, o sorg og råd-
giv i g”, sa t at de eve tuelt edfølge de bør tildeles sa e ret til psyko-
logbehandling.
2
Bemærkninger til inddelingen mellem køn
Danske Regioner bemærker inddelingen i tre stort set enslydende paragraffer,
hvor målgrupper med enslydende livskriser skal opdeles på baggrund af enten
kønsidentitet. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorvidt der er en lovtek-
nisk bevæggrund for dette valg; i de generelle bemærkninger kan man således
under punkt 2.2.2 læse, at valget af særskilte bestemmelser bunder i, at der
dels efter Ligestillingsministeriets opfattelse fortsat vil være størstedelen af
voldsudsatte som har behov og præference for et krisecentertilbud med køns-
adskillelse, og dels et he sy til ”det kø ede aspekt” – herunder kvindekrise-
centrenes mangeårige ekspertise på krisecenterområdet. Begge hensyn synes
valide, men spørgsmålet er, hvorvidt den valgte løsning er nødvendig for at iagt-
tage disse hensyn. Det ses normalt ikke at der differentieres efter borgeres
kønsidentitet, så længe der ikke er tale om emner, hvor menneskets anatomi
sætter begrænsninger for ligebehandlingen. Opmærksomheden bag dette bun-
der dermed en bekymring for, at kategoriseringen af mennesker fører til for-
skelsbehandling med yderligere risiko for stigmatisering.
Det vil på den baggrund være Dansk Regioners forslag, at Ligestillingsministe-
riet afsøger mulighederne for en absolut ligestilling af de tre målgrupper i én
samlet bestemmelse, og at det tilføjes, at krisecentrene kan definere deres re-
spektive målgrupper under enten stk., litra eller nummer, således at målgrup-
pevurderingen det enkelte sted også inkluderer en vurdering af, hvorvidt man
som henholdsvis mand, kvinde eller anden person er i målgruppen for et ophold
på det specifikke krisecenter, eller om man eventuelt skal viderehenvises an-
detsteds.
Venlig hilsen
Liva Hartvig Hansen & René Vejby Kierch
J.nr. 2023-11-0014
Dok.nr. 517369
Sagsbehandler
Kamille Frølund
Thomsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2
1470 København K
Sendt til lige@lige.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love
Ved e-mail af 6. oktober 2023 har Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet rettet henven-
delse til Datatilsynet og anmodet om tilsynets eventuelle bemærkninger til oven for nævnte
udkast til lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og databeskyt-
telsesloven2 vil blive iagttaget i forbindelse med enhver eventuel behandling af personoplys-
ninger foranlediget af forslaget.
Med venlig hilsen
Kamille Frølund Thomsen
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
25. oktober 2023
2023 - 90744
Ekstern høring af lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud (Id nr.:
41643)
Familieretshuset har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kirsten Rosenkilde Olsen
kontorchef
Sagsbehandler:
Kirsten Rosenkilde Olsen
Til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
familieretshuset.dk
Skriv til os via borger.dk
Telefon: 72 56 70 00
Dato:
20-10-2023
Sagsnummer:
2023 - 90744
Fe i istisk Fora dri g . ove er
Til Digitaliseri gs- og Ligestilli gs i isteriet
Vedrøre de Forslag til Lov o æ dri g af lov o social service og forskellige a dre
love
Høri gssvar
Vedrøre de forslag o æ dri ger i Servi elove s § o Kvi dekrise e tre
fre hæver Fe i istisk Fora dri g i dled i gsvis vigtighede af, at der fortsat i
lovgiv i ge tages he sy til det kø ede aspekt af vold i ære relatio er.
Fe i istisk Fora dri g støtter på de e aggru d æ dri gsforslagets i te tio o ,
at æ d udsat for part ervold skal have de sa e rettigheder so kvi der har
efter Servi elove s § og tilslutter sig i ko sekve s heraf de foreslåede
oprettelse af a dekrise e tre u der Servi elove s ye § a.
Vi er e ige i Lovforslagets e ærk i ger o at styrkelse af i dsatse for
voldsudsatte æ d ikke å ske på ekost i g af i dsatse for voldsudsatte kvi der.
Der ør således ikke ske e forri gelse af voldsudsatte kvi ders rettigheder efter
servi elove . Vi tilslutter os også de i teresse ter og orga isatio er der har
fre hævet, at der fortsat ør være et stærkt fokus på kø sdi e sio e i vold i
ære relatio er og u derstreger, at det stadig i la gt højere grad er kvi der, der
liver udsat for vold i ære relatio er, ligeso kvi der oftere udsættes for grovere
for er for vold e d æ d.
Den foreslåede §109b omfatter oprettelse af særlige krisecentre med ”støtte og
ophold til voldsudsatte personer uanset køn”. Her vil vi fre hæve § ’s
kønsneutralitet– den skal gælde for alle køn og kønsidentiteter. Dette vil
eksempelvis imødekomme ” ehov hos t e u gt i oritets-etnisk par, der har brug
for beskyttelse fra begges eller den enes familie, samt LGBT+ personer, som enten
har en non-binær kønsidentitet, er transkønnede eller af andre årsager ikke ønsker /
ka ru es u der § eller § a.” (Lovforslagets tekst.)
Det er sådan set meget fint at have en særskilt paragraf til hver af de tre målgrupper
Problemet er, at lovudkastet ikke eksplicit forholder sig til hvad der karakteriserer de
kvi ders situatio der i dlogeres på et § i stedet for et ’al i deligt’ §
krisecenter. Det er meget uheldigt, hvis det via §109b vil være muligt for at en
mandlig voldsudøver at blive indskrevet på det krisecenter, hvor hans voldsudsatte
kvindelige partner er indlogeret. Derudover er det for os en bekymring, hvordan
man i det hele taget forholder sig til kvinders (og børns) sikkerhed på et §109b
center.
I alle tre versioner af §109 opereres også med et selvmøderprincip, hvor en
forulempet person selv kan henvende sig til et aktuelt krisecenter. Begrundelsen for
dette anerkender vi fuldt ud, men erfaringerne fra sager under
Ligebehandlingsloven viser, at der ofte er uenighed om, hvordan adgangsregler til
diverse ”safe spa es” (herunder centre under §109) skal fortolkes bl.a. i forbindelse
med kønsskifte. Feministisk Forandring anbefaler derfor, at der allerede ved lovens
vedtagelse udarbejdes detaljerede bestemmelser om visitation, hvor relevante
kvindeorganisationer har haft lejlighed til at udtale sig.
For Fe i istisk Fora dri g
I ge He i gse , estyrelses edle
Vi he viser i øvrigt til Fe i istisk Fora dri gs positio spapir ” Vold od Kvi der”.
Fore i ge Far • Frue jergvej • Kø e hav Ø • www.foreningenfar.dk • vr. 29439001
Høringssvar om krisecentre
8. november 2023
Til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Foreningen Far fremsender hermed høringssvar til høring over udkast til Lov om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisetilbud til mænd).
Foreningen Far hilser lovforslaget velkommen og er generelt meget positiv overfor lovændringen.
Foreningen Far støtter voldsofre uanset køn. Alle voldsofre fortjener støtte og respekt på sagligt
grundlag.
Samme rettigheder
Foreningen Far ser ingen grund til, at der indføres tre separate bestemmelser – henholdsvis § 109,
§ 109 a og § 109 b. Der bør i stedet laves én samlet bestemmelse. Der er ingen grund til at
målrette § 109 mod kvinder, § 109 a mod mænd og slutteligt § 109 b mod personer, når der er
tale om et lovforslag, som omhandler voldsofre, udarbejdet af ligestillingsministeriet i Danmark.
Ligestillingsministeriet bør sikre alle er lige for loven og undlade at benytte en kategorisering
mellem ”kvi der”, ” æ d” og ”perso er”. Ligestillingsministeriet bør udarbejde en samlet § 109
med eteg else ”perso er”. Det sa e gør sig gælde de for for uleri ge ”kvi dekrise e ter”,
der af samme grund, ør æ dres til ”krise e ter”.
Den anbefalede rettelse vil sikre et mere simpelt og kortere lovforslag jfr. Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet af juni 2018 pkt. 2.1 samt større respekt for lovgivningen og voldsofre i
Danmark. Anbefalingen vil sikre at formålet med loven overholdes i videst mulig udstrækning –
netop ved at mindske sandsynligheden for forskelsbehandling. Dermed fremmes den nødvendige
ligestilling af krisetilbuddet – ikke kun overfor mænd, men også overfor LGBT+-personer og alle
voldsofre nu og på sigt.
Krisecentrenes dobbeltrolle
Foreningen Far finder det ydermere vigtigt, at krisecentrenes ejerskab bliver offentligt og langt
mere kvalitetssikret end i dag, med uafhængighed af kommercielle og private interesser.
Fore i ge Far • Frue jergvej • Kø e hav Ø • www.foreningenfar.dk • vr. 29439001
Dette skal medvirke til, at der sikres bedre behandling af korrekte og ukorrekte påstande om vold
samt ordentlig sagsbehandling for de rigtige voldsofre med lavere samfundsøkonomiske
omkostninger for børn og forældre.
Det er helt afgørende at krisecentre ikke har en både udøvende, dømmende og til tider nærmest
lovgivende magt i Danmark, som tilfældet har været til dato. Det er en helt forkert magtposition
og kultur, som krisecentrene på ingen måde selv kan administrere. Heller ikke selv om de selv
oplyser dette.
Det er udtryk for problematisk, uetisk og uprofessionel ledelse, når dette foregår og ikke for
længst er blevet standset af behørige kontrolorganer i Danmark. Danmark er kendetegnet ved tre
deling af den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Naturligvis skal det også gælde på dette
vigtige område for danskerne.
Speciel enhed hos politiet
Foreningen Far vil positivt opfordre til, at der etableres en hurtigt arbejdende speciel enhed hos
politiet, som kan hastebehandle familie- og børnesager tværfagligt sammen med kommunerne og
det familieretslige system.
Det vil sikre de nødvendige beføjelser og bygger på, at kvalitet og sagsbehandlingstiden er af
væsentlig betydning i familieretlige sager, for alle involverede parter og specielt børnene, men at
der er klare mønstre for misbrug af det familieretslige system i dag på voldsområdet. Der sker i
dag et meget stort misbrug af psykisk vold lovgivningen i straffelovens § 243. Dette både med og
uden ophold på danske krisecentre.
Et af mønstrene som opleves, er at børn, der er opvokset med vold, diagnoser eller vanskelige
sociale vilkår i hjemmet kan opleves, at bringe volden, diagnoser og de vanskelige sociale vilkår
med sig i livet som negativ social arv når de bliver voksne. Heldigvis sker det ikke altid.
Her skal man huske på at børnene kan være både drenge og piger, som bliver voksne og forældre.
Vi har kulturelt og historisk haft fokus på drenge og mænd, som voldudøvere, mens vi ikke på
samme vis betragter drenge og mænd som voldsofre i forhold til specielt psykisk vold,
forældrefremmedgørelse, forskelsbehandling og økonomisk vold, som er langt mere udbredt end
de fleste forestiller sig i samfundet.
Foreningen Far oplever sammen med de øvrige nordiske børn og fædre organisationer hver uge,
fædre som er voldsofre, der ikke får støtte1. De kan ofte ikke engang anmelde volden, da de
1
https://worldparents.org/blog/shared-parenting-survey
Fore i ge Far • Frue jergvej • Kø e hav Ø • www.foreningenfar.dk • vr. 29439001
hermed risikerer at skade deres barn mere for i det familieretlige system, er fædre skyldige til det
modsatte er bevist, ikke mødrene.
En oplevelse af volden som understøttes af de nyeste undersøgelser om vold og overgreb lavet i
samarbejde med ligestillingsministeriet2. Selvom specielt psykisk vold mod fædre i forhold til
mistet kontakt med børn, forældrefremmedgørelse og forskelsbehandling mangler at blive
kortlagt. Det er samtidig den oplevelse som fremgår af rapporter hos Børnerådet3 og Red barnet,
hvor mødre i dag syntes faktisk at være mere voldelige end fædre.
Når mor har det svært
Vi står i Danmark med stor del af befolkningen med psykiske sygdomme. Det kan handle om
bipolare lidelser, PTSD, OCD, personlighedsforstyrrelser, angst og alkohol m.v. Mange af disse
mennesker er ikke fædre, men mødre, hvor børn er opvokset i årtier. Det er ikke kun et
retssikkerhedsmæssigt, men ligeledes social og sundhedsfagligt alvorligt problem.
Kilde: Psykiatrifonden, 20214
2
https://digmin.dk/Media/638073021927035812/Vold%20og%20overgreb%20i%20Danmark%202021.pdf
3
https://www.boerneraadet.dk/media/x4ajcbn5/brd_boerneindblik_nr7_2016_vold_i_hjemmet.pdf
4
https://psykiatrifonden.dk/sites/psykiatrifonden.dk/files/media/document/Rapport_Talogfakta_PsykisksygdomDK_30
0621.pdf
Fore i ge Far • Frue jergvej • Kø e hav Ø • www.foreningenfar.dk • vr. 29439001
Kvinderne vil ofte i forbindelse med samlivsophør have behov for hjælp og have en egen
opfattelse af psykisk vold eller som ved visitering på et krisecenter bliver forklaret at de jo nok har
været udsat for psykisk vold. Selvom det ikke er korrekt. Der vil ofte hverken være tale om
politianmeldelser eller hospitalsjournaler som påviser vold. Flere og flere kvinder fortæller om
dette problem og hvordan de er blevet påvirket af et krisecenter eller hvordan krisecentrene
overdriver i de såkaldte krisecentererklæringer, som giver krisecentrene kommunale midler.
Kvinderne opleves ofte at blive støttet af det familieretslige system og krisecentrene, som oplever
et menneske med behov for hjælp. For hvem ønsker ikke at hjælpe disse mennesker. Det gør vi
alle. Der er bare ikke tale om voldsofre.
Der er således bestemt mønstre, som viser at kvinder som har det svært og som kan have psykiske
diagnoser og til tider selv er voldsudøvere, opnår hjælp og særbehandling i det familieretslige
system og hos krisecentre i Danmark til skade for børnenes opvækst, retssikkerheden og
samfundet. Det er meget nemt at snyde det familieretslige system, hvor alle kontrol mekanismer
har svigtet. Krisecentrene har selv udøvende og dømmende magt – til tider lovgivende magt i det
politiske billede i dagens Danmark.
Alvoren er at børnene bliver taberne for børnesagerne behandles ikke korrekt og børn som kan
have behov for begge forældre eller deres far i livet, hvor far er ligeværdig eller bedst forælder,
opnår hverken bopæl, lige eller mest tid hos deres far. Den negative sociale arv går herved igen.
Samtidig med at befolkningen mister respekt for både ligestillingen, retssikkerheden og de rigtige
voldsofre.
Finansloven og medierne
Hvor man aktuelt – igen i år forud for finansloven - har oplevet både DR og TV2 gengive
krisecentrene kampagner og påstande uden et redaktionelt check af sagligheden. Er der aktuelt
sat fokus på problemstillingen i andre medier, hvor KL, Foreningen Far, Advokater og Kvindesagen
udtaler sig om det samfundsmæssige problem.
KL langer ud efter krisecentre: Vi aner ikke, hvad pengene
går til.
Udgifterne til krisecentre for voldsramte kvinder er fordoblet over de seneste fem år, og er med til at presse
kommunekasserne over hele landet. Men krisecentrene fastsætter selv døgntaksten for et ophold og vurderer
selv, hvem der kan indkvarteres, og så sender de en regning. Kommunerne har ingen magt til at kontrollere, hvad
pengene går til. Det vil kommunerne nu have mere medbestemmelse i. Gæster:Nuuradiin Hussein, rådmand for
job og velfærd i Aalborg kommune Janet Samuel, kontorchef for socialområdet i KL og Laura Kirkegaard,
direktør i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK)
Link: https://24syv.dk/episode/kl-langer-ud-efter-krisecentre-vi-aner-ikke-hvad-pengene-gar-til
Fore i ge Far • Frue jergvej • Kø e hav Ø • www.foreningenfar.dk • vr. 29439001
Nul krav til krisecentre: Uden beviser for vold stopper
samvær med far.
Når en kvinde tjekker ind på et krisecenter med sine børn, fordi hun har været udsat for vold eller trusler
om vold fra børnenes far, bliver samværet med voldsudøveren automatisk stoppet. Det sikrer en ny
bestemmelse i forældreansvarsloven, som møder loven kritik fra flere eksperter. De er bekymrede for
farens retssikkerhed, fordi der ikke er nogen formelle krav til, hvordan man dokumenterer, at der faktisk er
foregået vold. Vært: August Stenbroen Tilrettelægger: Majlinda Urban Kuci Razan El-Nakieb Producer:
Niels Frederik Rickers Redaktør: Mille Ørsted
Link: https://web.24syv.dk/audio_clips/321588
Advokat: Beskylder du din ekspartner for vold, kan du vinde
dine børn.
Det kan være en fordel at anklage sin eks-partner for vold, hvis man gerne vil vinde retten over sine børn.
Det fortæller en håndfuld advokater til Reporterne.
I denne udgave kan du høre, hvordan der ikke skal mere til end en højspændt konflikt og nogle
beskyldninger for at miste kontakten til sine børn. Medvirkende: Anonym far til to børn Sophie Emilie
Lindenstjerne, familieadvokat ved Milaw Advokater
Link: https://24syv.dk/episode/advokat-beskylder-du-din-ekspartner-for-vold-kan-du-vinde-dine-born
Vi vil mene at udsendelserne taler for sig selv og der hersker et reelt problem med
ligeværdigheden, retssikkerheden og forebyggelsen, som det er nødvendigt at løse positivt og i
fællesskab med god ansvarlig, etisk og professionel ledelse.
Herunder brugen af standardkrisecentererklæringer, som per automatik udstiller fædre som
voldelige, uden undersøgelse, viden eller check af mors socialhistorik og diagnoser. Hvorved
krisecentrene opnår økonomiske midler.
Anbefalinger
Foreningen Far er positive overfor lovforslaget og vil gerne rose ministeriet for dette, men
anbefaler at der i koordination med specielt socialministeriet sikres en langt bedre og mere
ligeværdig voldsindsats med brug af uafhængige og kvalitetssikrede krisecentre, en speciel enhed
hos politiet samt ligeværdig statslig støtte til mennesker der oplever vold og organisationer der
hjælper dem.
Ved manglende dokumentation og mindre alvorlige voldssager bør der altid være mulighed for
kontaktbevarende og midlertidigt samvær og evt. overvåget samvær ved ophold på krisecentre.
Der bør være krav om at der skal foreligge en bekymringsbeskrivelse eller anmeldelse hos politiet.
Fore i ge Far • Frue jergvej • Kø e hav Ø • www.foreningenfar.dk • vr. 29439001
Beskrivelser som ”voldsra t” og ”voldsudøvere” bør udgå af standard krisecentererklæringer som
skal betragtes som partsindlæg, da der er tale om ikke undersøgte bekymringer.
Dette vil medvirke til øget fokus på alvoren i beskyldningerne, samt forebyggelse af uberettigede
anklager om vold, som kan skyldes helt andre forhold af både social, økonomisk og kulturel
karakter.
Det anbefales at formuleringer som ” ulig”, ”pote tiel” eller lig e de i dsættes fora
”voldsudøver” i § 109, stk. 8, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive § 109, stk. 9.
Hvad angår den rådgivning, der bliver tilbudt manden efter den foreslåede § 109 a, bør der
i ddrages ”alle de forhold, der er releva te for de e kelte a ds uligheder for at ska e sig e
tilværelse ude vold” hvis opfordringen til at der laves én samlet bestemmelse ikke gennemføres.
Denne formulering gælder bl.a. varetagelse af forældrerolle, mandens sociale netværk m.v. jf. den
foreslåede § 109 a, stk. 8.
Den statslige finansiering
I forhold til lovgivning, støtte og den statslige finansiering skal Foreningen Far sidst, men ikke
mindst, gøre opmærksom på at brugen af krisecentre er kulturelt baseret og en ting man mest
benytter som kvinde, mens mænd ofte benytter Foreningen Far.
Der er her en massiv forskel i den statslige finansiering, som giver kvinderne en helt anden og langt
bedre støtte som voldsofre. Forskelsbehandlingen i den statslige støtte i forhold til
kontaktfladerne har samtidig betydning for opsamlingen af statistik og herved bedre lovgivning og
mere statslige støtte.
Det bør derfor ikke være et krav at støtte til voldsofre foregå på et krisecenter. Dette er muligt ved
at benytte et uafhængigt, tværfagligt og hurtigt arbejdende team hos politiet med adgang til alle
relevante strafferetslige og sociale oplysninger. Der kan kun herved ske en ordentlig støtte og
sagsbehandling med respekt for rigtige voldsofre og effektiv forebyggelse af vold i familielivet.
Slutteligt må der opfordres til at ligeværdige lovgivning bør gælde for resten af Rigsfællesskabet og
på hele det familieretslige område. Det er bedst for børnene, hele familien og samfundet.
Det handler om respekt for mennesker. I Danmark skal alle være lige for loven.
Med venlig hilsen
Foreningen Far
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
lige@lige.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
NVES@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
SAGSNR. 23/02326
8. NOVEMBER 2023
H Ø R I N G S S V A R T I L L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F
L O V O M S O C I A L S E R V I C E O G F O R S K E L L I G E A N D R E
L O V E ( L I G E S T I L L I N G A F K R I S E C E N T E R T I L B U D T I L
M Æ N D )
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved e-mail af 6. oktober
2023 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Instituttet finder det særdeles positivt, at lovforslaget giver alle
voldsudsatte personer ret til specialiseret krisecenterplads,
psykologhjælp samt psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
Instituttet finder det ligeledes positivt, at lovforslaget er udmøntet
således, at det giver mulighed for, at krisecentrene indrettes på en måde,
hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, herunder fysisk adskillelse
på baggrund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,
kønskarakteristika eller æresrelaterede konflikter.
Med forslaget gives der hjemmel til to nye boformer efter henholdsvis
§§ 109 a og 109 b. Lovforslaget fastsætter således rammerne for
ligestilling af krisecentertilbud. Da der er tale om ny lovgivning, er det
instituttets opfattelse, at der efter en nærmere fastsat periode bør
foretages en evaluering af, hvordan reglerne er blevet udmøntet og
virker i praksis. Dette kan medvirke til at sikre, at de foreslåede nye
regler i servicelovens §§ 109 a og 109 b reelt medfører en ligestilling af
krisecentertilbud.
Instituttet anbefaler på denne baggrund, at:
2/2
• Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet efter en nærmere
fastsat periode foretager en evaluering af servicelovens §§ 109 a
og 109 b.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023–3047.
Med venlig hilsen
Nina Vester-Andersen
FULDMÆGTIG
K1
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København Ø
KL's bemærkninger til lovforslag om udvidelse af §109 med
§109a og 109b
KL har modtaget udkast til lovforslag om oprettelse af krisecentre til mænd
og personer. Ligestillingsministeriet udbeder sig KL's bemærkninger senest
den 8. november 2023.
Grundet den korte tidsfrist har det ikke været muligt at behandle lovforslaget
politisk, hvorfor KL forbeholder sig retten til at eftersende eventuelle be-
mærkninger.
KL forventer, at der kommer en reel DUT forhandling af de økonomiske kon-
sekvenser af lovforslaget. I den forbindelse gør KL opmærksom på de mar-
kante styringsmæssige vanskeligheder, der er på krisecenterområdet, som
er kendetegnet ved et selvmøderprincip, mulighed for anonymitet for borge-
ren og en fri etableringsret for private udbydere til at oprette tilbud samt selv
fastsætte taksten. Set i lyset af den eksplosive udvikling i antal tilbud/plad-
ser, der er sket på kvindekrisecenterområdet, er KL stærkt bekymret for, at
den påtænkte økonomiske ramme ikke vil stemme overens med tilbud og
pladser, der vil blive oprettet. KL finder, at der bør etableres en mulighed for
at styre kapacitet og priser på krisecentertilbud, så der er mulighed for at
sikre, at de afsatte midler passer med de pladser, der oprettes, og de priser,
der opkræves.
KL har både generelle og mere konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Generelle bemærkninger til lovforslaget:
KL er tilfreds med, at der sker en præcisering af målgruppen, og at begrebet
"tilsvarende krise" udgår af lovgivningen, idet en social begivenhed som
skilsmisse ofte har været benyttet som optagelsesgrundlag.
KL tager i sine bemærkninger udgangspunkt i formålet med et krisecenter-
ophold — "at der kan etableres en selvstændig tilværelse uden vold i egen
bolig". Dette må forudsætte, at der har været et samliv i en fælles bolig.
Af SDU Rapporten "Vold og overgreb i DK 2021" fremgår det, at største de-
len af volden bliver begået af andre end nuværende partner. Det er KL's op-
fattelse, at når det ikke er en samboende partner i en fælles bolig, der begår
volden, er dette ikke tilstrækkelig grundlag for at søge ophold på et krisecen-
ter.
Dato: 31. oktober 2023
Sags ID: SAG-2014-07005
Dok. ID: 3384615
E-mail: RAF@ki.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Med venlig hilsen
t ,t.A
Janet Samuel
KL
Dato: 31. oktober 2023
Sags ID: SAG-2014-07005
Dok. ID: 3384615
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Vold, der er begået af andre end en samboende partner, må således anses
for at være en politiopgave, og det er politiet, der har værktøjerne til at
stoppe volden.
Helt generelt kan der være behov en forstærket politimæssig indsats. Det
bestyrkes af forskellige undersøgelser, som viser at mere end 30 % af kvin-
der, som har haft et krisecenter ophold forsat udsættes for vold efter endt
ophold og efter at kommunen har tilvejebragt en ny bolig. Der er således
ikke tilstrækkeligt kun at flytte kvinden til en ny bolig. Politiet træder først ind i
sagen, når der foreligger en anmeldelse. Der bør derfor også overvejes om
ikke et krisecenterophold som udgangspunkt skal følges af en politianmel-
delse af voldsudøveren med henblik på en politikontakt til udøveren, som af
den vej fx kan dømmes til deltagelse i et behandlingsforløb.
Lovforslaget ligestiller mænd og kvinder, der har behov for et krisecentertil-
bud såfremt de er ramt af partnervold. Indholdet i §109a og §109b er reelt en
"søg og erstat", hvor "kvinder" skiftes ud med hhv. "mænd" og "personer".
Det er en mulig faglig men i hvert fald styringsmæssig udfordring, at der op-
rettes tilbud til målgruppen "personer" til trods for, at der er meget lidt viden
om målgruppen i forhold til antal, hvor mange der er i et parforhold, og hvor
ofte de rammes af partnervold, og om de har børn.
Konkrete bemærkninger til lovforslaget:
§2 stk. 2 — KL er af den opfattelse, at det bør fremgå af loven, at hjælpen i
form af støtte, omsorg og rådgivning kan ydes ambulant. Erfaringer fra kvin-
dekrisecenterområdet viser, at det kun er få kvinder, hvis sikkerhedssituation
kræver en beskyttelse i form af et døgntilbud. Det skal derfor også være mu-
ligt for kommunen at tilbyde en midlertidig alternativ bolig i kombination med
et ambulant behandlingstilbud.
§109a stk.2 — Det skal præciseres i paragraffen, at en skilsmisse ikke er et
gyldigt optagelsesgrundlag.
§109a stk.8: Det bør overvejes om indholdet i hjælpen bør defineres mere
målgruppespecifikt.
§109b. Der er behov for en præcisering af målgruppen "person" og i forlæn-
gelse heraf overvejes om indholdet i hjælpen bør defineres mere målgruppe-
specifikt.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023
sendt et lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud i høring. Lov-
forslaget følger op på dele af regeringens handlingsplan mod partner-
vold og partnerdrab fra sommeren 2023.
Københavns Kommune er overordnet meget positive overfor det frem-
sendte lovforslag, herunder hensigten om at ligestille køn i forhold til
adgangen til krisecenterhjælp, samt tilpasningen af målgruppen for kri-
secentre til personer, der har oplevet vold i nære relationer.
Nedenfor følger Københavns Kommunes konkrete bemærkninger til
lovforslaget.
Udvidelse af målgruppen til krisecentre med §§ 109a og b
Københavns Kommune ser meget positivt på muligheden for at tilpasse
de konkrete krisecentre til diverse grupper, herunder også muligheden
for etablering af tilbud til både kvinder og mænd, jf. § 109 b. På f.eks.
Egmontgården har Københavns Kommune gode erfaringer med at
drive § 109 og § 110 tilbud under samme tag. Københavns Kommune vil
i den forbindelse spørge, hvorfor ministeriet ikke har valgt at ændre §
9 til at omfatte ”personer”, og dermed rumme alle under samme pa-
ragraf?
Kommunen ser umiddelbart ikke en klar grund til at bestemmelsen er
kønsopdelt, idet opdeling også ville kunne ske som en del af målgrup-
pebeskrivelse og godkendelse ved Socialtilsynet. Derimod kan den
stringente kønsopdeling, der i forslaget lægges op til, risikere at med-
føre uudnyttede pladser, der kunne have rummet personer, der havde
behov for ophold på krisecenter.
Derudover bemærker kommunen, at det i forslaget ikke beskrives kon-
kret, hvordan tilbudsleder efter loven skal definere køn. Der henvises
bl.a. på side 46 til, at personer, der ikke identificerer sig som deres juri-
diske køn, kan få ophold efter § 109 b.
Det fremgår dog ikke tydeligt om dette betyder, at målgruppen på hhv.
§ 109 og § 109 a er defineret efter juridiske køn, hvorfor en transkvinde
kun kan få ophold på § 109 (og § 109 b), og en transmand kun kan få op-
hold på § 109 a (og § 109 b).
Ministeriet kunne med fordel tydeliggøre, om denne vurdering udeluk-
kende går på CPR-nummer, eller om der kan/skal laves en individuel
vurdering af tilbudsleder.
Kapacitetsstyring og økonomi
Københavns Kommune bemærker, at udvidelsen af § 109-bestemmel-
sen til også at gælde mænd og andre personer kan øge kommunernes
styringsudfordringer på området. Ifølge Landsorganisationen af Kvin-
dekrisecentre er antallet af nye krisecentre fordoblet alene siden 2017,
hvoraf størstedelen er private kommercielle aktører. Københavns Kom-
mune har ikke mulighed for at styre hverken kvaliteten eller prissætnin-
gen på tilbuddene. En udvidelse af målgruppen risikerer derfor at øge
2. november 2023
Socialpolitik og Udvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
EAN-nummer
5798009683052
Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Høringssvar til lov om ændring af lov om social ser-
vice og forskellige andre love (Ligestilling af krise-
centertilbud til mænd)
Socialpolitik og Udvikling 2/3
kommunens udgifter til krisecenterområdet yderligere, og det er på et
område, hvor udgifterne i forvejen har været stigende.
Københavns Kommune bemærker, at det ikke inden for tidsrammen har
været muligt at foretage færdige estimater af merudgifterne ved det fo-
reslåede lovforslag. Ud fra kommunens indledende beregninger fore-
kommer det dog, at ministeriets vurdering af lovforslagets økonomiske
konsekvenser er meget lavt sat, og synes at indikere, at ministeriet for-
venter en meget lille anvendelse af de nye målgruppemuligheder i lov-
givningen, hvilket kommunen tvivler på.
Derudover bemærkes det, at ministeriet med fordel kunne tydeliggøre i
lovmaterialet, hvad kommunernes forsyningsforpligtelse efter § 109b
forventes at være.
Efter den foreslået § 109 b skal kommunen stille krisecentertilbud til-
gængelige for ”personer”. Bl.a. på både side 6 og 6 fremgår det, at
”Krisecentrene vil kunne indrettes på en måde, hvor der tages hensyn
til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden for fysisk
adskillelse på baggrund af eksempelvis køn, seksuel orientering, køns-
identitet, æresrelaterede konflikter, misbrugsproblemer eller psykiske
udfordringer”.
Københavns Kommune tilstræber selvsagt, at kommunens krisecenter-
tilbud tilrettelægges således, at der tages hensyn til de voldsudsatte,
der har behov for kønsadskillelse. Ud fra ovenstående er det dog kom-
munens opfattelse, at kommunen ikke er forpligtet til at kunne rumme
alle former for specifikke behov for fysisk opdeling. En sådan forplig-
telse vil potentielt kunne stille store ressourcemæssige krav til kommu-
nens etablering og indretning af tilbud efter den foreslåede lovgivning.
Anonymitet og betalingsansvar
Københavns Kommune oplever i dag med den eksisterende lovgivning
på krisecenterområdet eksempler på udfordringer i tilknytning til bor-
gernes mulighed for anonymitet ved indskrivning, som det ikke lader til
at det nye lovforslag ændrer på.
Det fremgår fx af side 40 i lovforslaget, at botilbudsleder blot skal lægge
borgers oplysninger om handlekommune til grund for optagelse på bo-
formen. Københavns Kommune bemærker, at det på denne baggrund
fremstår som om, at kommunerne mere eller mindre er frataget deres
mulighed for at anfægte oplysningerne fra borgeren, herunder også
muligheden for at føre en eventuel mellemkommunal sag.
Det ville være en hjælp for kommunerne, hvis ministeriet i forbindelse
med det nye lovforslag præciserede, hvad tilbudsleder skal gøre, hvis
en borger ved anonym indskrivning ikke ønsker at oplyse kommunetil-
hørsforhold? Vil det fx være muligt at afvise en borger på det grundlag,
og hvis ikke, hvilken kommune vil i så fald skulle betale regningen for
opholdet?
Kommunen har også eksempler på, at det kan være besværligt at op-
kræve egenbetaling for borgere, der opholder sig på krisecenter ano-
nymt. Københavns Kommune bemærker, at lovteksten i den forbindelse
fortsat ikke tager klar stilling til, hvordan egenbetaling i disse tilfælde
bliver opkrævet på korrekt vis.
Socialpolitik og Udvikling 3/3
Muligheden for fravær/ferie efter § 109
Borgere, der opholder sig på krisecenter i længere tid, kan have ønske
om at holde ferie eller på anden vis have fravær fra krisecenteret i en
stund. Københavns Kommune efterlyser i den kontekst en præcisering i
det fremsendte materiale af, om borgere må tage ophold i udlandet og
stadig beholde sin plads på et § 109-tilbud.
Hvis ministeriet mener, at dette er tilfældet, efterlyser Københavns
Kommune, at det tydeliggøres, hvor mange dage man må være væk, og
hvorvidt vurderingskompetencen ligger hos myndighedsområdet eller
ved botilbuddet.
I den forbindelse vil det også være relevant at klarlægge, om det er mu-
ligt at reducere taksten i den tid, borgeren er på ferie i udlandet, da bor-
ger ikke opholder sig på tilbuddet i den periode. Det bemærkes, at det
samme spørgsmål i øvrigt gør sig gældende for ophold på § 110-tilbud.
Samtykke til psykologbehandling for børn
Servicelovens § 109, stk. 8 indeholder en forpligtelse for kommunalbe-
styrelsen til at tilbyde psykologbehandling til børn, som ledsager mode-
ren under dennes ophold på kvindekrisecenter.
Københavns Kommune bakker op om forslaget om, at der ved fælles
forældremyndighed over barnet fremadrettet kun vil være behov for
samtykke til psykologbehandling fra den medfølgende forældre.
Øvrige bemærkninger
Københavns Kommune bemærker, at omlægningen af hjemløseområ-
det ikke er nævnt noget sted i det fremsendte materiale, på trods af, at
der i forvejen er tilfælde, hvor der er overlap mellem målgruppen for §§
109 og 110-tilbud. Det fremgår ikke klart af ministeriets overvejelser,
hvorvidt der er tænkt over samspillet mellem indeværende forslag, og
de initiativer og indsatser, der er sat i gang som følge af lov om omlæg-
ning af indsatsen mod hjemløshed, som trådte i kraft i år.
I Ekspertudvalget på Socialområdets nye rapport fra maj 2023 om an-
befalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialom-
rådet nævnes det, at der i forlængelse af omlægningen af hjemløseind-
satsen er igangsat en kapacitetsanalyse, som skal komme med anbefa-
linger til fremtidig kapacitetsstyring af herbergsområdet. I rapporten
nævnes det, at anbefalingerne om fremtidige styringsgreb skal drøftes
politisk, men at det ikke gælder for krisecenterområdet. Ekspertudvalget
anbefaler dog, at der skeles til nye løsninger på hjemløseområdet som
inspiration til forslag til nye tiltag på krisecenterområdet i forhold til ka-
pacitetsstyring. Konkret foreslås det bl.a., at der indføres et takstloft på
områder med selvmøderprincip, hvilket bl.a. gælder for krisecentre. Kø-
benhavns Kommune vil opfordre til, at ministeriet tager disse anbefalin-
ger i betragtning i det videre arbejde.
Høringssvar: Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Lev Uden Vold takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslaget om ændring
af serviceloven med henblik på ligestilling af krisecentertilbud til mænd.
Det er glædeligt, at voldsudsatte mænd får lige ret til at tage ophold på et krisecenter, hvis de har været
udsat for vold i nære relationer. Der skal fra Lev Uden Vold samtidig lyde en ros for, at der med
lovudkastet sikres en ligestilling af rettighederne til voldsudsatte mænd, uden det er på bekostning af
indsatsen til voldsudsatte kvinder.
Regeringen fortjener også ros for, at den viden, der findes om voldsudsatte mænd, og de særlige
forhold, der gør sig gældende, også har dannet grundlag for udfærdigelsen af lovudkastet. Lev Uden
Volds undersøgelse af voldsudsathed blandt mænd på herberger og mandekrisecentre fra april 2022
fandt bl.a. at der kan være beskyttelsesbehov for mænd, der udsættes for vold i nære relationer.
Udkastet til lovforslaget skal roses for at anerkende, at mænd også kan befinde sig i en udsat position
med beskyttelsesbehov på et midlertidigt botilbud efter at have været udsat for f.eks. grove fysiske
voldshandlinger, trusler på livet eller vold gennem tredjepart. Det er positivt, at vold gennem tredjepart
her sidestilles med anden vold i nære relationer.
Positivt med en klarere formålsbestemmelse
Lev Uden Vold kan med tilfredshed konstatere, at der med udkastet til lovforslag lægges op til en
tydeligere formålsbestemmelse i servicelovens § 109. At vold i nære relationer eksplicit skrives ind i
lovgivning vil tydeliggøre målgruppen for krisecentre, og at et krisecenterophold skal bidrage til at bryde
med volden og bidrage til en tilværelse uden vold i egen bolig. Det vil gøre det mere klart, hvilken
indsats man som voldsudsat borger kan forvente at modtage ifm. et ophold på et krisecenter uanset om
man er kvinde, mand eller nonbinær. Vi er derfor også meget positive overfor, at § 109b har et bredere
udgangspunkt og tilgodeser voldsudsatte med en anden kønsidentitet eller seksuel orientering end den
nuværende bestemmelse i serviceloven.
Vi er i Lev Uden Vold optagede af, hvordan det enkelte voldsudsatte menneske kan få et endnu bedre
afsæt for et liv uden vold med egen bolig, økonomisk uafhængighed og uden at falde tilbage i volden.
Vi oplever desværre på Lev Uden Volds juridiske rådgivning, at den koordinerende indsats i nogle
kommuner halter. Det udfordrer retssikkerheden for voldsudsatte borgere, da det bliver tilfældigt,
hvilken hjælp der tilbydes alt efter, hvilken kommune den voldsudsatte bor i. Den utilstrækkelige
koordinerende indsats, og det i en række kommuner manglende efterværn, kan desuden medvirke til, at
voldsudsatte falder tilbage i volden efter et krisecenterophold. Vi håber, at den reviderede
formålsbestemmelse vil bidrage til et tættere samarbejde mellem krisecentrene og kommunens
koordinerende indsats ift. bolig, økonomi osv. under og efter krisecenteropholdet.
Behov for mere støtte til børn, der har boet på krisecenter med en forælder
Udkastet til lovforslaget vil gøre det muligt for børn at modtage psykologbehandling alene med
samtykke fra den ene forælder. Det bakker Lev Uden Vold op om. Vi gør dog opmærksom på
vigtigheden af, at børn der er udsat for vold i nære relationer, uanset om de ledsager en forælder på
krisecenter eller ej, skal modtage psykologbehandling med høj voldsfaglighed. Det afgørende er –
uanset om behandlingen udføres af en autoriseret psykolog, eller hvorvidt det finder sted i offentlig-,
privat- eller civilsamfundsregi – at de fornødne faglige kompetencer, den fornødne uddannelse og
indsigt til at kunne varetage behandlingen er til stede (jf. Barnets Lov § 41 stk. 2).
Der bør dog samtidig rejses opmærksomhed på, at det kan have konsekvenser for det enkelte barn, og
udfordre barnets loyalitet overfor den anden forælder, hvis kun den ene forælder giver samtykke til
psykologbehandlingen, og den anden ikke gør. Det er afgørende, at det er barnet selv, der kan beslutte,
om det ønsker psykologhjælp. Men loven skal også anerkende, at det valg kan være vanskeligt og
dilemmafyldt for barnet. Der kan her være behov for ekstra støtte til barnet. Vi gør samtidig
opmærksom på en mindre teknikalitet, da ret til psykologbehandling uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaverne, formentlig forudsætter en ændring af sundhedslovens § 15,
vedrørende patientens informerede samtykke, hvis denne ret skal tillægges børn under 15 år.
Vi vil desuden gøre opmærksom på, at behovet for at støtte børn, der har boet på krisecenter, rækker
videre end psykologhjælp. Kvindekrisecentrene har erfaring med at støtte børnene, når de opholder sig
på et krisecenter med deres mor. Denne hjælp er vigtig og må ikke stå alene. Vi foreslår derfor, at
”eventuelt ledsagende børn” fremgår to gange i formålsbestemmelsen, så det tydeliggøres, at
beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte
som både forælder og eventuelt ledsagende børn, bør have krav på.
Vi foreslår konkret, at bestemmelsen formuleres således: ”Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under
opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden/manden/personen og eventuelt ledsagende børn
har behov for og ret til efter denne lov.” Alternativt kan det beskrives i en selvstændig bestemmelse, hvad
barnet har ret til af beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under og efter ophold på krisecenter med
en forælder.
Lev Uden Volds bemærkninger ift. implementering af § 109, § 109a og §109b
Ifølge udkastet til lovforslaget skal de nye regler træde i kraft pr. 1. juli 2024. Denne ikrafttrædelsesdato
har en naturlig sammenhæng med den forlængelse af Lev Uden Volds psykologordning, der er blevet
prioriteret i SSA-aftale, hvor tilbuddet om psykologhjælp til mænd og ledsagende børn nu er forlænget
frem til og med 1. halvår 2024.
Vi kan være bekymrede for, at det med en forventet fremsættelse af lovforslaget til februar 2024 kan
blive en udfordring for Socialtilsynet og de nye tilbud at etablere sig inden lovens ikrafttræden. I det
tilfælde gør vi opmærksom på, at der kan blive behov for at forlænge forsøgsordningen yderligere.
Lev Uden Vold vil derudover pege på, at vi varetager en vigtig opgave for staten med at holde Den
Nationale Pladsoversigt over ledige krisecenterpladser ajour. Med en revideret § 109, en ny § 109a og §
109b i serviceloven, der udvider målgruppen for krisecentre til mænd og personer (og eventuelt
medfølgende børn), er der behov for at tilpasse IT-systemet så det afspejler ændringer i §109. F.eks. kan
det nuværende system ikke vise ledige krisecenterpladser til børn ifølge med en forælder,
pladsoversigten rummer ikke krisecenterpladser til nonbinære personer og sikkerhedsforholdene på det
enkelte krisecenter vises heller ikke.
Lev Uden Vold peger derfor på, at en del af midlerne til at implementere den nye lovgivning også bør
anvendes til et markant løft af IT-understøttelsen af Den Nationale Pladsoversigt. Lev Uden Vold står
til rådighed for videre dialog om, indenfor hvilken økonomisk ramme denne opdatering kan
gennemføres.
Med venlig hilsen
Elsebeth Kirk Muff
Direktør, Lev Uden Vold
LOKK –
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
af
Vedrørende jeres sagsnr. 2023 – 3047
Høringssvar fra LOKK (Landsorganisationen af kvindekrisecentre) til
forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige
andre love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023 sendt udkast til lov om
ændring af social service og forskellige andre love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd) i
høring.
LOKK takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag med høringsfrist den 8.
november 2023.
LOKK er overordnet set positiv overfor udvidelsen med §§ 109a og 109b og for lovforslaget
som helhed. Vi noterer os også med glæde, at flere af vores tidligere inputs til arbejdet med
ligestilling i servicelovens §109 er taget med i lovforslaget.
Vi ønsker at fremhæve som særligt positivt, at:
• Alle voldsudsatte personer uanset køn får ret til voldsfaglig støtte og rådgivning på et
krisecenter.
• Målgruppen præciseres i stk. 1
• Formålet med krisecenterophold beskrives i stk. 2
• Børn, der oplever fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan få psykologhjælp med
samtykke fra blot en forældremyndighedsindehaver.
• Krisecenterledernes ret til optage/visitere står uforandret.
Resumé af LOKKs bemærkninger:
LOKK's høringssvar til det foreslåede lovforslag om ændringer i Lov om Social Service § 109
fremhæver vigtigheden af en præcisering af krisecentrenes indsats, beskyttelse af børns
rettigheder, samt en præcisering af begrebet voldsfaglighed i lovgivningen. Der opfordres
ligeledes til at tydeliggøre retningslinjerne for finansiering og etablering af tilbud jf. §§ 109a
og 109b. LOKK opfordrer endvidere til, at man sikrer vidensgrundlaget for de nye krisecentres
praksis, for således at kunne garantere en grundig visitation og høj faglighed på kommende
krisecentre.
LOKK's bidrag søger at styrke og forbedre de foreslåede ændringer med henblik på at skabe
et mere robust system til beskyttelse af voldsudsatte og deres børn.
LOKK –
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
af
LOKKs bemærkninger:
1. Nødvendigt med præcisering af krisecentrets kerneydelse
LOKK er enig i, at endemålet med krisecentrets indsatser skal være at ’bidrage til, at
kvinden/manden/personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig
tilværelse uden vold i egen bolig’.
Vi bakker op om ministeriets ønske om at præcisere krisecenterindsatsen i forhold til de
øvrige indsatser i serviceloven. En sådan præcisering kan styrke grundlaget for et konstruktivt
samarbejde mellem kommunen og krisecentret med fokus på voldsudsattes behov.
Det er dog vores vurdering, at den ønskede præcisering ikke opnås i udkastet. Usikkerheden
knytter sig til 2. sætning i formålsbestemmelsen (stk. 2) ”Beskyttelse, støtte, omsorg og
rådgivning under ophold må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden har behov for
og ret til efter denne lov”. Denne præcisering af, hvad indsatsen ikke må være rummer for stor
usikkerhed og har ganske vide fortolkningsmuligheder. Formuleringen vil forventeligt blive
fortolket forskelligt fra kommune til kommune, hvilket kan udfordre muligheden for at sikre en
ensartet faglig standard uanset, hvor man kommer på krisecenter.
LOKK vil derfor opfordre til, at der i de specielle bemærkninger (f.eks. på side 31 og
tilsvarende for §§ 109a-b) indføres en positiv og ikke udtømmende liste over, hvad der i
hvert fald kan og/eller skal indgå i krisecentrets indsats.
En sådan positivliste, som beskriver krisecentrenes kerneydelser, vil skabe klarhed og
grundlag for forventningsafstemning for både kommune og krisecenter samt bidrage til en
mere ensartet krisecenterpraksis. Endvidere kan det bidrage til en afklaring af, hvilke øvrige
tilbud efter serviceloven en borger indskrevet på § 109 tilbud, kan have behov for, som ikke er
en del af krisecenterindsatsen.
LOKK –
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
af
LOKKs forslag til en beskrivelse af krisecentrenes kerneydelse:
Fra forskning er det velkendt at, voldens konsekvenser kan trække tråde i alle aspekter af
den udsattes liv. Vi anbefaler derfor, at det i forarbejderne fremhæves, at den voldsfaglige
indsats skal være en helhedsorienteret indsats, der bl.a. omfatter:
o Sikkerhedsforanstaltninger og løbende sikkerhedsvurdering (design, adfærd,
procedurer, digitalt), tilpasset målgruppe for krisecentret.
o Voldsfaglig indsats med fokus på en afdækning af den voldsudsattes samlede
situation, som adresserer individuelle behov og udfordringer, samt vejleder om
rettigheder og muligheder fx i forhold til familieret- og strafferetlige sager.
o Psykosociale rådgivningsforløb med fokus på bearbejdning af voldens
konsekvenser. Den psykosociale indsats understøtter også identitetsopbygning
med fokus på at etablere et stabilt fundament for et trygt og frit liv uden vold.
Den helhedsorienterede tilgang omfatter herudover psykologhjælpen, jf. stk. 9
og 10 i §§ 109-109b.
o Børnefaglig indsats med fokus på rettigheder, fremme af trivsel samt
bearbejdning af volden, herunder støtte til barnet i forbindelse med fx
skolegang, familieretlige, strafferetlige og andre spørgsmål relateret til barnets
muligheder for at leve et trygt og frit børneliv.
o Voldsfagligt efterværn i forbindelse med og i perioden efter udskrivning fra
krisecenter. Dette indebærer ofte udarbejdelse af en ny sikkerhedsvurdering og
psykosocial støtte til den voldsudsatte, relateret til voldens konsekvenser, fx
isolation, dårlig økonomi eller psykisk og fysisk mistrivsel. Desuden skal
voldsfagligt efterværn sikre, at den voldsudsatte kvinde fortsat er velinformeret
om sine rettigheder og kan udøve dem i forbindelse fx med møder i
Familieretshuset, retten eller kommunen. Det voldsfaglige efterværn omfatter
også støtte i samarbejdet med den koordinerende rådgiver jf. stk. 7, herunder
hjælp til deltagelse i møder, udarbejdelse af dokumenter mv. i det omfang
kvinden måtte have behov herfor.
En beskrivelse af krisecentrenes kerneydelser vil, udover at skabe klarhed over
arbejdsfordelingen mellem krisecenter og kommune, også kunne danne grundlag for
Socialtilsynets tilsyn. Socialtilsynets løbende tilsyn har i dag ikke fokus på kvaliteten af
krisecentrenes voldsfaglige indsats. En præcisering af kerneydelserne på krisecentre vil både
skabe et bedre fundament for krisecentrenes interne kvalitetsarbejde og for tilsynet med
krisecentrenes voldsfaglige indsats og specialisering. Endvidere vil Socialtilsynet kunne
inddrage en beskrivelse af kerneydelser i deres godkendelser af budgetter, ved
takstfastsættelse og under deres skærpede økonomiske tilsyn med krisecentrene.
Det aktuelle fokus på de stigende udgifter i sektoren og KLs ønske om at indføre takstlofter
understreger vigtigheden af en fælles forståelse af krisecentrenes kerneydelse.
LOKK –
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
af
2. Koordinerende rådgivning
På nuværende tidspunkt eksisterer der en markant forskel i tilgangen til og omfanget af den
koordinerende rådgivning.
Nogle kommuner lever ikke op til den beskrivelse og standard, der er fastlagt i den
nuværende lovgivning jf. SEL § 109 stk. 7. Dette har potentielt store konsekvenser for de
voldsudsatte voksne og børn, der søger hjælp på krisecentre. Denne mangel på klarhed og
ensartethed er problematisk og bør adresseres i den reviderede lovgivning. Mange
kvindekrisecentre føler sig i dag nødsaget til at udfylde hullerne i den koordinerende
rådgivers arbejde, ofte uden rimelig kompensation, for at sikre en ordentlig voldsfaglig
indsats.
En anerkendelse af voldsfagligt efterværn, som en del af krisecentrenes kerneydelse (som
foreslået ovenfor), vil styrke krisecentrenes mulighed for at skabe et godt samarbejde med
den koordinerende rådgiver og en god overgang til et liv uden vold, men skal ikke omfatte de
opgaver, som kommunen er forpligtet til at varetage. Med tilføjelsen af voldsfagligt efterværn
som en del af kerneydelsen og takstgrundlaget for krisecentrene vil den efterforsorgsindsats,
som voldsudsatte mænd under §110 i dag modtager på mandecentrene kunne fortsættes under
§109.
3. Afgørelse om optagelse og udskrivning på krisecenter
LOKK har med glæde bemærket, at krisecenterledernes kompetence til at optage/visitere står
uændret, hvilket sikrer at voldsudsatte fortsat kan få beskyttelse, modtage voldsfaglig støtte og
rådgivning, når som helst behovet opstår. Vi er på vores medlemmers vegne glade for den
fortsatte tillid til krisecentrenes voldsfaglige vidensgrundlag og kompetence.
For at kunne varetage optagelse/visitations- og udskrivningsretten, er det afgørende at have
voldsfaglige kompetencer. Her gælder det, at man både har viden om voldens dynamikker og
konsekvenser, men i høj grad også har en grundig viden om og faglig forståelse af
beskyttelsesbegrebet.
Kvinder bliver visiteret til et krisecenterophold, hvis:
1. Den voldsudsatte kvinde har et akut behov for fysisk beskyttelse
2. Den voldsudsatte kvinde er nedbrudt af volden og har behov for psykisk beskyttelse
3. Den voldsudsatte kvinde har behov for støtte til at kende og udøve sine rettigheder i
relation til voldsudsættelsen (fx i forbindelse med opholdsgrundlag)
Kvinder, som kommer på krisecenter, har gennemsnitligt levet i vold i 5-10 år. Derfor er det en
omfattende, og nogle gange en længerevarende indsats som skal til for, at kvinderne kan
arbejde hen imod “en tilværelse uden vold i egen bolig”. Dette i kraft af, at behovet for
beskyttelse og rådgivning løbende ændrer sig i takt med udviklingen i kvindens sag, eks. ved
politianmeldelser, sager i Familieretshuset o. lign.
I lyset af flere formuleringer i bemærkningerne til lovforslaget er LOKK bekymret for, om
krisecentrene også fremadrettet bibeholder retten til at vurdere udskrivningsparatheden.
LOKK –
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
af
Af bemærkninger fremgår det under punkt 2.3, at “personen har et behov for et akut botilbud”
samt at formålet med opholdet efter § 109 er ”selvstændig tilværelse i egen bolig”. Disse
bemærkninger kan læses som et ønske om at forkorte krisecenterophold i stil med Housing
First-tilgangen.
Her er det igen vigtigt for os at understrege, at et krisecenterophold først og fremmest er en
højt specialiseret voldsfaglig indsats, hvor voldsfaglig rådgivning og beskyttelse er
hovedelementer i indsatsen. Selve botilbudsdelen på krisecentre er nødvendig af andre
årsager end at afhjælpe hjemløshed som på § 110.
Kvindekrisecentrene arbejder løbende med revisitation under ophold på krisecenter, som en
aktiv del af den voldsfaglige praksis. Indsatsen med at vurdere om kvinden er i målgruppe for
§ 109 stopper ikke ved visitationen, men udvikler sig i takt med opholdet og kvindens behov
for støtte og rådgivning samt med den aktuelle sikkerhedssituation.
Derfor opfordrer LOKK til, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres og
tydeliggøres, at udskrivning fra krisecenter skal ske på baggrund af en voldsfaglig
vurdering. Det er afgørende, at revisitation foretages af krisecenterpersonale, som sikrer at
ophold på krisecenter fortsat er på baggrund af vold og behovet for beskyttelse.
4. Voldsfaglighed
Det er afgørende for at bryde med volden, at den samlede krisecenterindsats er funderet på
voldsfaglighed.
Voldsfaglighed omfatter den viden, erfaring og forståelse, som fagligt personale opnår
gennem deres arbejde med kvinder og børn, der har været udsat for vold. Voldsfaglighed er
grundlaget for krisecentrenes evne til at foretage vurderinger af sikkerhed og beskyttelse -
samt at forstå voldens konsekvenser, og derved kunne tilbyde den relevante støtte og
rådgivning. En voldsfaglig tilgang baserer sig på en forståelse af de fysiske og psykiske
konsekvenser af vold samt de sociale og økonomiske udfordringer, som den voldsudsatte står
over for.
For at sikre et højt voldsfagligt niveau på nye og eksisterende krisecentre, og for at kvalificere
krisecentrenes visitation og revisitation af målgruppen, opfordrer LOKK til at ‘voldsfaglighed’
præciseres i forbindelse med lovgivningen, så det bliver klart for alle interessenter, hvad der
menes med voldsfaglighed og hvilke forpligtelser, der er forbundet hermed.
5. Fortsat manglende fokus på børns beskyttelse og rettigheder på krisecenter
LOKK bifalder, at forslaget tydeligt skriver, at børn udsat for vold får ret til psykologhjælp med
kun én forælders samtykke. Dog bemærkes det, at forslaget fortsat omtaler børn som
ledsagere fremfor som selvstændige rettighedshavere, der har været udsat for vold. Det er
problematisk, at børn med forslaget fortsat blot ses som ledsagende til forælderen. Den vold
børn udsættes for – direkte eller indirekte – er dybt skadelig og kræver en voldsfaglig indsats
fra specialuddannet personale.
Indsatserne til børn skal bero på en stærk børne- og voldsfaglighed, der bidrager til, at børn
får hjælp, støtte og rådgivning til at bearbejde voldens konsekvenser, så de kan leve et liv fri
fra vold – nu og resten af livet. Den forebyggende indsats for børn må og skal defineres
LOKK –
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
af
tydeligt i forslaget for at forebygge generationsvold og sikre børns ret til at leve et liv uden
vold.
Udover den voldsfaglige indsats skal børn på krisecenters ret til skolegang, lægehjælp, og
muligheder for at komme i daginstitution, og leve et almindelige børneliv også sikres, og
således være en del af den samlede indsats til børn på krisecenter.
LOKK opfordrer til, at ‘indsatser til børn’ på krisecentre anerkendes som en del af
kerneydelsen, og at der i Socialtilsynets tilsyn indgår en evaluering af krisecentrenes
‘indsatser til børn’. Det er essentielt at fremhæve, at de børnefaglige indsatser på
krisecentrene er specialiserede og fokuserede på at håndtere de konsekvenser, som børnene
oplever på grund af volden.
I bemærkningerne til lovforslaget savnes også en understregning af børns ret til beskyttelse
fra voldsudøver i forbindelse med samvær under og efter ophold på krisecenter.
Ved etablering af krisecentre for voldsudsatte mænd bør der endvidere sikres en faglig stærk
visitation, så voldsudøvere ikke uretmæssigt tager ophold på et krisecenter med sit barn/sine
børn før den voldsudsatte part, og derved bruger barnet/børnene som en brik i en fortsat
voldsudøvelse.
Disse bekymringer understreger vigtigheden af at beskrive og definere børnenes
selvstændige rettigheder og det voldsfaglige element i børneindsatsen i lovgivningen og i
sikringen af en solid tilsynsmekanisme.
6. Finansieringsgrundlag og etableringsret
Finansieringsmodellen af §§ 109a og 109b fremstår uklar. Dette rejser en række spørgsmål om
bæredygtigheden af den nuværende finansieringsstruktur, især i lyset af KLs aftale med
regeringen om at indføre takstlofter. Mens bemærkningerne til lovforslaget hævder, at
udvidelsen af målgruppen ikke vil påvirke finansieringen af kvindekrisecentre, er det vigtigt
at påpege, hvordan takstlofter og andre politiske beslutninger potentielt kan påvirke
finansieringen af kvindekrisecentre og dermed forringe kvaliteten af det arbejde, som udføres
på kvindekrisecentrene i Danmark. Det er derfor nødvendigt at afklare, hvordan finansiering
fremadrettet sikres, så kvindekrisecentrene ikke oplever en forringelse af deres rammer og
den voldsfaglige indsats.
LOKK er endvidere af den holdning, at etableringsretten for tilbud efter §§ 109a og 109b bør
bero på voldsfaglighed og en analyse af behovet for pladser både geografisk og i relation til
antal pladser. Der bør således fastlægges en række centrale kriterier for etableringen af tilbud
under § 109.
Med venlig hilsen
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør
Side 1 af 6
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
Sendt pr. mail til lige@lige.dk
Vedr. Høring over lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud til mænd
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til lovforslag om ligestilling af
krisecentertilbud til mænd af 6. oktober 2023.
Generelt er det et rigtig godt og længe ventet lovforslag, som Mandecentret kan bakke op om.
Vi skal herved særligt fremhæve, at udkastet vil sikre, at
• alle voldsudsatte personer, uanset køn, får ret til samme kvalificerede hjælp på et
krisecenter.
• opdelingen i 3 næsten enslydende bestemmelser er velegnet til at sikre, at den konkrete
målgruppes særlige behov afdækkes og understøttes af underliggende lovgivning,
vejledninger og myndighedspraksis (dette bør dog præciseres i forslaget, se nedenfor).
• børn, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan få psykologhjælp med
samtykke fra (kun) den ene forældremyndighedsindehaver.
Mandecentrets bemærkninger er opdelt i henholdsvis
• Mandecentrets væsentligste indholdsmæssige bemærkninger (1.1 til 1.4)
• Mandecentrets væsentlige bemærkninger i forhold til implementering, godkendelse mv.
(2.1 til 2.2)
1. Mandecentrets væsentligste indholdsmæssige bemærkninger
1.1 Præcisere formålet med opdeling i 3 bestemmelse – bl.a. forskel i beskyttelsesbehov
Den specialiserede indsats, der i dag tilbydes efter § 109, er udviklet på baggrund af mange års
arbejde med og viden om voldsudsatte kvinder. Det betyder, at myndighedernes retningslinjer,
vejledninger mv. samt aktørernes viden om målgruppens behov, effektfulde indsatser mv. er
udviklet med fokus på voldsudsatte kvinders behov.
Gennem Mandecentrets mangeårige arbejde for at hjælpe voldsudsatte mænd er det vores
erfaring, at mændenes behov på mange områder ligger op ad, hvad vi hører fra kvindesiden.
Men der er også forskelle. Mænd og kvinder reagerer generelt forskelligt på krise, og bl.a. voldens
kønsmæssige aspekt rammer forskelligt.
Opdelingen i 3 bestemmelser er derfor meget velegnet til at sikre, at de nye målgruppers
eventuelle særlige behov afdækkes og imødekommes i myndighedernes underliggende
retningslinjer, godkendelsesprocesser og praksis i øvrigt.
8. november 2023
Side 2 af 6
Mandecentret savner imidlertid, at dette tydeliggøres og foldes ud i begrundelsen for opdelingen
(bl.a. på side 7, sidste afsnit).
Særligt om begrebet ’beskyttelse’
Mandecentret er enig i, at forståelsen af begrebet ’beskyttelse’ skal forstås som beskyttelse mod
voldens konsekvenser – ikke ’bare’ som udtryk for en aktuel risiko for personens sikkerhed (f.eks.
risiko for overfald). Mandecentret anbefaler dog, at dette præciseres med eksempler på, hvad
begrebet også omfatter i praksis, herunder emotionel beskyttelse, social beskyttelse og identitets
beskyttelse. Denne eksemplificering vil understøtte en mere ensartet praksis på tværs af tilsyn,
kommuner og krisecentre.
Det er Mandecentrets erfaring, at voldsudsatte mænds beskyttelsesbehov er anderledes end
kvinders. Dette kan få betydning i forhold til både tilrettelæggelsen af indsatsen til manden samt i
forhold til krisecentrets fysiske rammer.
Det er Mandecentrets erfaring, at mændene generelt set ikke har eller oplever behov for denne
fysiske afskærmning mod omverdenen. Et krav om høj fysisk sikkerhed, f.eks. med mure og sluser,
vil derfor kunne skabe en ubegrundet frygt hos manden og hans børn. En automatisk
videreførelse af myndighedernes praksis vil derfor potentielt kunne være kontraproduktivt for
mændene og i strid med formålet i § 109b, stk. 2.
Krav til krisecentrets tilrettelæggelse af indsatserne, herunder den sikkerhedsmæssige indretning,
bør altid bero på en konkret faglig vurdering af målgruppens behov og sikkerhedsrisici samt
krisecentrets øvrige muligheder for at håndtere et eventuelt højt trusselsniveau.
Det er derfor afgørende vigtigt, at det tydeliggøres, at formålet med opdelingen er at sikre en
individuel tilretning for hver målgruppe af de myndighedsmæssige krav mv. i forhold til indsatsen,
herunder særligt i forhold til den fysiske indretning af krisecentrene.
1.2 Nødvendigt med præcisering af krisecentrets indsats
Mandecentret er enig i, at formålet med krisecentrets indsatser skal være at bidrage til, at
kvinden/manden/personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig
tilværelse uden vold i egen bolig.
Mandecentret bakker op om ministeriets ønske om at præcisere og/eller afgrænse botilbuddets
indsats i forhold til de øvrige indsatser i serviceloven. Dette vil utvivlsomt styrke grundlaget for et
godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og krisecentret med fokus på borgerens
behov.
Det er imidlertid Mandecentrets vurdering, at den ønskede afgrænsning ikke opnås.
Usikkerheden knytter sig til 2. sætning i formålsbestemmelsens (stk. 2), hvorefter indsatsen ikke må
erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden/manden/personen har behov for og ret til efter
serviceloven. Denne negative afgrænsning af, hvad indsatsen ikke må være, rummer stor
usikkerhed og ganske vidtgående fortolkningsmuligheder og vil forventeligt blive fortolket
forskelligt fra kommune til kommune.
Mandecentret vil derfor opfordre til, at det i de specielle bemærkninger (f.eks. på side 31 og
tilsvarende for §§ 109a-b) indføres en positiv og ikke udtømmende liste over, hvad der hvert fald
kan og/eller skal indgå i krisecentrets indsats.
En sådan eksemplificering vil skabe klarhed og forventningsafstemning for både kommune og
krisecenter, og dermed sikre den klarhed, som ministeriet ønsker at skabe med den nye
formålsbestemmelse.
Side 3 af 6
Voldens konsekvenser kan trække tråde i alle aspekter af den udsattes liv. Vi anbefaler derfor, at
det i forarbejderne fremhæves, at den voldsfaglige indsats skal være en helhedsorienteret
indsats, der bl.a. omfatter:
• socialpædagogisk indsats med fokus på at styrke evnen til at kunne være i og varetage
en god hverdag i egen bolig, herunder med overskud til at være en god forælder for
sine børn.
• Den socialpædagogiske indsats omfatter også støtte i samarbejdet med den
koordinerende sagsbehandler, jf. stk. 7, herunder hjælp til at deltage i møder, overholde
aftaler med den koordinerende sagsbehandler samt udarbejde nødvendige
dokumenter, ansøgninger mv. i det omfang, denne måtte have behov for.
• socialfaglig indsats med fokus på styrkelse af de nødvendige ressourcer og
selvstændighed i forhold til at etablere en tilværelse uden vold i egen bolig, herunder
hjælp til overblik over og styrkelse af ressourcer og kompetencer, systemforståelse samt
bistå i dialog med relevante myndigheder mv., herunder politiet, Familieretshuset, egen
læge mv.
• Den socialpædagogiske indsats omfatter også støtte i forbindelse med sager om
forældremyndighed, samvær mv. samt i samarbejdet med den koordinerende rådgiver,
jf. stk. 7, herunder hjælp til at deltage i møder, samt udarbejde nødvendige dokumenter,
ansøgninger mv. i det omfang, denne måtte have behov for.
• psykosociale samtaler med fokus på bearbejdning af voldens konsekvenser, herunder
sorg, skyld og skam.
• børnefaglig indsats med fokus på bearbejdning af volden.
Den helholdsorienterede tilgang omfatter herudover psykologhjælpen, jf. stk. 9 og 10 i §§ 109-
109b.
En positivliste vil, udover at skabe klarhed over arbejdsfordelingen mellem krisecenter og
kommune, også danne grundlag for Socialtilsynets økonomiske tilsyn med krisecentrene.
Socialtilsynet godkender krisecentrenes budgetter og dermed den takst, som krisecentret kan
tage for målgruppens ophold.
1.4 Definition af barnets regelmæssige ophold på krisecentret (bl.a. side 34)
Denne regel har til formål at sikre barnet den nødvendige psykologhjælp. Fokus er at sikre, at den
’udøvende forælder’ ikke kan blokere for, at barnet modtager den nødvendige psykologhjælp.
I lyset heraf er det ikke klart, hvorfor et (dokumenteret) krav om regelmæssigt ophold er relevant.
Yderligere vil en forælder, der ønsker at blokere for psykologhjælp, få et incitament til at stoppe
barnets samvær med den anden part, hvilket kan få meget negative konsekvenser for barnet.
Mandecentret anbefaler derfor som udgangspunkt, at dette krav fjernes.
Fastholdes kravet, giver dette både forståelsesmæssige samt praktiske/bevismæssige
udfordringer.
Forståelsesmæssigt er det uklart, hvad eller hvor meget der skal til for, at opholdet er
’regelmæssigt’. Hensynet til barnet tilsiger, at der ikke skal meget til. Mandecentret anbefaler
derfor, at begrebet 'regelmæssigt ophold' i forarbejderne fastsættes til f.eks. 2 faste
overnatninger over en 14-dages periode (svarende til en 12/2 ordning). En sådan præcisering vil
antageligvis reducere risiko for tvister mellem forældre samt behovet for en afklaring via
domstolspraksis.
Side 4 af 6
Rent praktisk vil det imidlertid kunne byde på bevismæssige vanskeligheder, hvis der mellem
forældrene ikke er indgået nogen skriftlig aftale om samvær. Mandecentret opfordrer hertil, at
det i bemærkningerne præciseres, at hensynet til barnet tilsiger et ’lille beviskrav’, f.eks. i form af
en udtalelse fra krisecentret.
2. Mandecentrets bemærkninger i forhold til implementering, godkendelse mv.
2.1 Tidsmæssige udfordringer i forbindelse med lovens ikrafttræden og godkendelse af tilbud
Efter udkastet skal de nye regler træde i kraft pr. 1. juli 2024. Denne ikrafttrædelsesdato har en
naturlig sammenhæng med den netop udmeldt forlængelse af Lev Uden Volds psykologordning,
hvor den netop udmeldte SSA-aftale forlænger ordningen frem til og med 1. halvår 2024.
Det synes herved at være forudsat, at det vil være muligt for Socialtilsynet at nå at godkende
nye tilbud (som f.eks. Mandecentret) således, at disse vil kunne opstarte driften, så snart loven
træder i kraft.
Med en forventet fremsættelse af lovforslaget til februar 2024 er det imidlertid tvivlsomt, hvorvidt
Socialtilsynet har tilstrækkelig tid og ressourcer, til at kunne implementere reglerne og behandle
ansøgninger om godkendelse, før 1. juli 2024.
Mandecentret opfordrer derfor til, at lovforslaget forholder sig til den administrative byrde i
forbindelse med ikrafttræden, herunder særligt om Socialtilsynet har tilstrækkelig tid til at
udarbejde retningslinjer mv., der har fokus på de nye målgrupper (mænd, LGBT+ personer og
blandede krisecentre). Der skal desuden sikres tid til, at tilbuddene kan nå at få godkendelse
inden lovens ikrafttræden.
Hvis det i praksis ikke er muligt at opnå godkendelse pr. 1. juli 2024, vil der – i strid med lovens og
SSA-aftalens hensigt – komme et hul, hvor alle igangværende forløb hos psykolog vil blive afbrudt
med risiko for stor skade for mændene og deres børn.
Det er vigtigt at sikrer, at både Socialtilsynet og de nye tilbud får tid til at komme ordentligt på
plads inden lovens ikrafttræden. Særligt skal det bemærkes, at Socialtilsynet normalt har 3
måneder til behandling af en ansøgning – og dette uanset, om godkendelse efter §§ 109 a og b
betragtes som en væsentlig ændring af godkendelsen eller en egentlig nygodkendelse.
Mulighed for at lette den administrative byrde for Socialtilsynet
En godkendelse efter de nye §§ 109a og 109b vil formentlig – hvis ikke andet fremgår – være en
nygodkendelse, hvilket kræver en omfattende ansøgningsproces, hvor tilbuddet forholder sig til
alle aspekter af indsatserne.
For at lette den administrative byrde vil det med fordel kunne præciseres, at ansøgning om
godkendelse efter §§ 109a og b skal betragtes som en væsentlig ændring, hvis tilbuddet allerede
i dag er godkendt til at indskrive mænd/personer udsat for vold, og mændene/personerne kan
indskrives med medfølgende børn.
Ved en væsentlig ændring vil tilbuddet alene skulle forhold sig til de ændringer, der følger af den
nye lovgivning. Dette vil medføre en væsentlig lettelse af den administrative byrde for både
Socialtilsynet og de omfattede tilbud.
Overvejelse om udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet
Mandecentret opfordrer til, at det snarest afstemmes med Socialtilsynet – i vores tilfælde
Socialtilsyn Hovedstaden – hvorvidt de har tid og ressourcer til at sikre muligheden for
godkendelse forud for lovens ikrafttræden.
Side 5 af 6
Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis der er væsentlig tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet, da
opfordrer Mandecentret til, at
• lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt udskydes – f.eks. til 1. januar 2024 og
• der findes en politisk løsning, hvorefter Lev Uden Volds psykologordning forlænges frem til
lovens ikrafttræden
Dette vil sikre, at der ikke er mænd og børn, der ’tabes’ i overgangen fra Lev Uden Volds
forsøgsordning med psykologhjælp til mænd og deres børn til drift af de nye tilbud efter §§ 109a
og b.
2.2 Konkret udfordring for eksisterende tilbud godkendt efter servicelovens § 110
Mandecentret har i dag indgået en række lejemål rundt i landet, der fungerer godt som ramme
for arbejdet med voldsudsatte mænd og deres børn. Alle lejemål er indgået med udgangspunkt
i de lokalemæssige krav mv., der gælder for tilbud efter servicelovens § 110.
Der findes i dag ikke klare retningslinjer for den fysiske indretning af lokaler til krisecentre efter
servicelovens § 109. De forskellige Socialtilsyn har efter det for Mandecentret oplyste forskellige
praksis.
Hvis der administrativ indføres krav til den fysiske indretning som f.eks. krav om lukket gård, et
minimum antal kvadratmeter, toiletter, bade mv. pr. plads eller lignende, så vil dette potentielt
kunne umuliggøre en ændring af Mandecentrets nuværende pladser til § 109a pladser.
I forhold til krisecentrets sikkerhedsmæssige indretning henvises til afsnittet ovenfor, idet det
særligt fremhæves, at kravene til den fysiske sikkerhed ikke automatisk bør videreføres fra den
nuværende § 109 til de nye §§ 109a og b. I vurderingen af, hvorvidt de fysiske rammer er egnede
til at hjælpe de nye målgrupper, da bør der lægges vægt på de eksisterende tilbuds erfaringer
fra arbejdet med voldsudsatte mænd og deres medfølgende børn. Det er Mandecentrets
erfaring, at en høj grad af fysisk afskærmning fra omverdenen kan øge mandens stress-niveau’
og risiko for angst. For mænd med forhøjet sikkerhedsrisiko arbejder Mandecentret derfor med
placering af manden (anonymt) i andre af Mandecentrets afdelinger rundt i landet. Herved
tages der højde for en eventuel sikkerhedsrisiko samtidig med, at manden får mulighed for en
normaliseret tilværelse i trygge rammer.
Vurderingen af krav til krisecentrets sikkerhedsmæssige indretning bør derfor altid bero på en
konkret faglig vurdering af målgruppens behov og sikkerhedsrisici samt krisecentrets øvrige
muligheder for at håndtere et eventuelt højt trusselsniveau.
Hvis de eksisterende tilbud, der i dag arbejder for at hjælpe de voldsudsatte mænd og deres
børn, ikke kan få godkendt de fysiske rammer efter §§ 109a og b, da vil dette reelt umuliggøre en
videreførelse af arbejdet for de voldsudsatte mænd og deres børn. Det skal herved fremhæves,
at de fleste lejekontrakter indgås med længerevarende uopsigelighedsperioder samt, at en
indretning og flytning til nye lokaler vil være forbundet med uforholdsmæssige store udgifter.
Mandecentret skal derfor opfordre til, at der i forarbejderne indarbejdes en adgang til
dispensation for eventuelle myndighedskrav i relation til krisecentrenes fysiske indretning, hvis
dette kan gives uden væsentlig forringelse i tilbuddet, herunder særligt hvor et eventuelt behov
for afskærmning/sikkerhedsmæssige tiltag kan imødekommes ad anden vej (f.eks. ved tilbud i
afdeling i anden by eller landsdel).
Denne dispensationsadgang bør kun gælde lejemål, som enten er godkendt eller ansøgt om
godkendelse af på tidspunktet for offentliggørelsen af lovforslaget.
---ooo0ooo---
Side 6 af 6
Hvis der skulle være spørgsmål til ovenstående eller Mandecentret på anden måde kan være
behjælpelige med noget, så må I endelig sige til.
De bedste hilsner
Jacob E. Astrup
Direktør i Mandecentret
Tlf.: 5194 0958
Mail: JAS@Mandecentret.dk
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk CVR 41719273 I
Manderådet
Udvalg for Familieret 8. november 2023
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Att. Ane Villumsen
Sendt pr. mail: lige@lige.dk
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023 sendt forslag til om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) i høring.
Manderådets Udvalg for Familieret takker ministeriet for muligheden for at afgive høringssvar.
Manderådets Udvalg for Familieret bifalder de grundlæggende tanker om ligestilling i lovforslaget.
Ad kvindekrisecentre - generelle bemærkninger
Det kan af lovforslaget udledes, at kvindekrisecentre fik sin nuværende udformning i 2004 i forlængelse af
en lang række forskellige indsatser mod kulturelle normer i indvandrermiljøer.
Manderådets Udvalg for Familieret er imidlertid bekymret for den rolle som kvindekrisecentre spiller,
herunder i familieretlige tvister, og Manderådets Udvalg for Familieret bliver løbende konfronteret med
sager, hvor kvindekrisecentre direkte og indirekte har haft en uheldig og skadelig indflydelse på børns
muligheder for at bevare kontakten med begge forældre.
Det skyldes, at kvindekrisecentre uforvarende kan medvirke til forældrefremmedgørelse og til en tilstand,
der objektivt set har en fuldkommen lighed med børnebortførelse, hvor en forælder - faren - mister
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk CVR 41719273 I
kontakten til sine børn. Kvindekrisecentre har som boform – berettiget eller ej – derfor fået et blakket ry.
Manderådets Udvalg for Familieret opfordrer til, at der foretages en uvildig kulegravning af hele området
med henblik på en styrkelse af det offentlige tilsyn med centrene og af retssikkerheden på området,
således at både den part der beskylder en part for vold og den part, der beskyldes for vold sikres
kontaktbevarende samvær med børn der medbringes på et kvindekrisecenter.
Ad. ændringer af servicelovens § 109
Det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1, vil medføre, at
betegnelsen »udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold« erstattes af »udsat for vold i nære relationer«.
Vold i nære relationer vil omfatte forskellige former for vold; psykisk vold, herunder stalking, fysisk vold,
seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme til
udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også at betragte
som vold i nære relationer og vil således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.
Manderådets Udvalg for Familieret, anbefaler under henvisning til voldsdefinitionen, at begrebet ”vold”
udgår som betingelse for at kunne tilbydes en plads i boformen, således, at »udsat for vold i nære
relationer«, erstattes af ”samlivsproblemer”.
Baggrunden er, at Manderådets Udvalg for Familieret vurderer, at det vil give et mere retvisende billede af,
hvilke personer der er berettiget til en plads, ligesom der ikke derved sker en unødig – og muligvis
fuldkommen fejlagtig - stigmatisering af den person (far, mor, søster, bror, mand, kæreste etc.), som
beskyldes for at have udøvet psykisk vold, herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold,
materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold, hvad enten volden har været verbal, nonverbal, digital
eller fysisk.
Ad. krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
Manderådets Udvalg for Familieret bifalder, at ministeriet finder, at muligheden for hjælp ikke skal
afhænge af køn.
Manderådets Udvalg for Familieret finder samtidig anledning til kraftigt at kritisere, at tidligere regeringer
og Folketing har indført en sådan ubegrundet, systematisk diskrimination af mænd, og at denne
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk CVR 41719273 I
tilsyneladende i en længere årrække har været gældende dansk lovgivning.
Manderådets Udvalg for Familieret finder i forlængelse heraf anledning til at misbillige enhver person eller
organisation, der fastholder en falsk og stereotyp opfattelse af, at der skulle være en kønsdimension i
forhold til vold i nære relationer, som bør afspejles i en diskriminerende lovgivning.
Det fremgår af lovforslaget, at ministeriet vurderer, at der fortsat skal tages hensyn til det kønnede aspekt
i vold i nære relationer.
Manderådets Udvalg for Familieret anbefaler, at dette hensyn opgives, da det er usagligt og
mandefjendsk.
Manderådets Udvalg for Familieret opfordrer i forlængelse heraf Folketinget og ligestillingsministeriet til
at afskaffe enhver diskrimination af personer, herunder fædre, mænd og drenge, der udsættes for vold i
lovens forstand, herunder diskrimination i forhold til fordeling af de tildelte økonomiske ressourcer mv.,
der i stedet bør tilpasses og fordeles efter behov og ikke efter køn, race, trosretning eller på anden
diskriminerende måde.
Manderådets Udvalg for Familieret kan ikke bifalde, at der på dette område foretages systematisk,
lovbaseret kønsdiskrimination, og anbefaler, at lovgivningen bliver kønsneutral.
Ad. krisecentertilbud til personer uden kønsangivelse
Manderådets Udvalg for Familieret henviser til vores bemærkninger ovenfor vedr. mænd. Manderådets
udvalg for Familieret kan ikke bifalde, at der på dette område foretages systematisk, lovbaseret
kønsdiskrimination, og anbefaler, at lovgivningen bliver kønsneutral.
Ad. behandling af en psykolog af børn og unge med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke
Manderådets Udvalg for Familieret finder henset til det såkaldte selvmøderprincip, som indebærer en ret
for borgeren til at få ophold og modtage hjælp på kvindekrisecentre uden forudgående kommunal
visitation, ikke, at ministeriet har fremlagt et tilnærmelsesvist overbevisende grundlag for at tilsidesætte
forældreansvarslovens udgangspunkt om den fælles forældremyndighed.
Manderådets Udvalg for Familieret ser intet grundlag for på dette område at ophæve det kernesunde
princip om fælles forældremyndighed og til at indføre særregler i forhold til psykologbehandling i
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk CVR 41719273 I
anledning af, at en person møder op på et kvindekrisecenter.
En psykolog, som er valgt af den part, som møder op på krisecenteret, vil ofte identificere sig med denne
part og uden videre forudsætte, at det også er den part, som er mødt op på et krisecenter, der er udsat for
vold i lovens forstand. Det kan imidlertid meget vel forholde sig omvendt!
En psykolog eller enhver anden ”hjælper” vil derfor meget let kunne medvirke til ubevidst at skabe falske
erindringer hos barnet samt til at stigmatisere den anden forælder hos et mindreårigt barn, og derved
bidrage til en forældrefremmedgørelsesproces.
Ministeriet anfører, at særreglen begrundes i, at der er en risiko for, at en ”voldsudøvende forælder” ved
fælles forældremyndighed kan modsætte sig psykologbehandlingen. Begrundelsen forekommer meget
svagt begrundet, og kan løses ved en forudgående høring af den anden forældremyndighedsindehaver, og
derpå vurdere, hvorvidt psykologbehandling bør tilbydes uden den anden forælders samtykke eller
alternativt helt tilbyde den anden forældremyndighedsindehaver at vælge den psykolog som det
mindreårige barn skal tale med.
Med venlig hilsen
Thomas Bjerring Qvist
Side 1 af 2
8. november 2023
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd)
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-
forslaget. Grundlæggende imødekommer Mødrehjælpen den overordnede hensigt med
at ligestille krisecentertilbud, så mænd udsat for vold i en nær relation kan få støtte og
omsorg på krisecentre i lighed med kvinder samt med at give børn under 12 år mulighed
for at modtage psykologbehandling med kun én forældremyndighedsindehavers sam-
tykke.
Generelle bemærkninger
Selvmøderprincippet er et helt afgørende fundament under hjælpen til voldsudsatte kvin-
der i det danske samfund. Mødrehjælpen er derfor tilfreds med, at lovforslaget ikke æn-
drer på den helt grundlæggende rettighed, hvor voldsudsatte kan henvende sig på et kri-
secenter uden først at blive visiteret fra kommunen, og at selvmøderprincippet oprethol-
des i § 109 og videreføres i lovforslagets §§ 109a og 109b.
Mødrehjælpen bakker op om lovforslagets formål om at sikre mænd og andre personer,
som har været udsat for vold i nære relationer, bedre muligheder for at få hjælp. Mødre-
hjælpen finder det desuden positivt, at lovforslaget tilgodeser bl.a. seksuelle og etniske
minoriteter på krisecentre. Mødrehjælpen finder det derudover positivt, at formålsbe-
stemmelsen i § 109 præciseres, så ”tilsvarende krise” ikke længere fremgår, og det derfor
fremadrettet vil fremgå tydeligt af formålsbestemmelsen, at målgruppen for §§ 109, 109a
og 109b er personer, som har været udsat for vold i nære positioner.
Mødrehjælpen bemærker, at der er hjemmel til fysisk adskillelse af målgrupperne under
§§ 109, 109a og 109b på det enkelte tilbud. Mødrehjælpen finder det uhensigtsmæssigt,
at der potentielt kan forekomme situationer, hvor en voldsudsat kvinde kan møde sin
voldsudøver på et krisecenter. Den voldsudsattes sikkerhed og beskyttelse skal være af-
gørende parametre for visitationen til et krisecenter. Mødrehjælpen mener derfor, at for-
skellene på målgrupperne bør tydeliggøres, så uhensigtsmæssighederne kan undgås.
Side 2 af 2
Psykologbehandling til børn under 12 år med én forælders samtykke
Mødrehjælpen finder det positivt, at lovforslaget supplerer barnets lov § 41 med stk. 3 og
4, og at det fremadrettet kun vil kræve én forældremyndigheds samtykke, når et barn un-
der 12 år skal modtage behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af
civilsamfundsorganisationer, som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i
nære relationer. I Mødrehjælpen oplever vi desværre ofte, at vi ikke kan tilbyde barnet be-
handling grundet manglende samtykke fra en forældremyndighedsindehaver – enten
fordi forælderen ikke vil give samtykket, eller fordi den anden forælder eller barnet fryg-
ter for repressalierne og derfor ikke tør anmode om samtykket. Mødrehjælpen bemær-
kede i høringssvaret til lovforslag om barnets lov, at børn under 12 år også skulle kunne
modtage behandling uden samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Derfor er
det et godt og vigtigt skridt for børns rettigheder, at det ikke længere vil være forældrenes
manglende samtykke, som forhindrer børn under 12 års mulighed for at modtage be-
handling.
Mødrehjælpen anerkender, at baggrunden for nærværende lovforslag er regeringens
handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Dog finder Mødrehjælpen det uhensigts-
mæssigt, at afgrænsningen af målgruppen i barnets lov § 41 er forskellig for børn hhv.
over og under 12 år. Målgruppen for børn der kan modtage behandling efter stk. 1 adskil-
ler sig således fra målgruppen i den kommende § 41, stk. 3. Dermed kan et barn over 12
modtage behandling som følge af f.eks. en forælders misbrugsproblemer uden forældre-
nes samtykke, mens en yngre søskende under 12 år kan risikere ikke at modtage behand-
ling, da de som målgruppe ikke er omfattet af den kommende barnets lov § 41, stk. 3.
Mødrehjælpen mener derfor, at afgrænsningen af målgruppen for at modtage behand-
ling efter barnets lov § 41, stk. 3, skal være ”som følge af forældres misbrugsproblemer, psy-
kiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller
som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer”,
som gælder for børn over 12 år efter barnets lov § 41, stk.1.
Det er afgørende for børnenes behandling for at opleve vold i hjemmet er, at behandlin-
gen udføres af en fagperson med en solid voldsfaglighed. Mødrehjælpen mener derfor, at
afgrænsningen af, hvem der kan varetage behandlingen skal flugte med barnets lov § 41,
stk. 2, og at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at den behandlende psy-
kolog eller psykoterapeut skal have en specialiseret voldsfaglighed.
Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til politisk konsulent Clara Albeck Japsen (cja@mo-
edrehjaelpen.dk).
Med venlig hilsen
Ninna Thomsen
Direktør
1
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
lige@lige.dk
København 27. oktober 2023
SANDs høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til
mænd)
I SAND – De hjemløses landsorganisation synes vi, det er passende at lave en
særskilt paragraf til mandekrisecentrene, og på tide at man ligestiller kønnene
på dette område.
Det vil også reducere forvirringen om målgruppen for § 110 i serviceloven. Nu
man er i gang med dette arbejde – målgruppen er også lige forsøgt præciseret
i vejledningen til § 110 – er det oplagt også at lave en selvstændig paragraf til
hjemløse veteraner, som også stikker ud.
Til trods for at vi hylder en juridisk målgruppeadskillelse mellem målgrupperne
for Servicelovens § 109/109a og § 110, ser SAND også en del ligheder mellem
personer udsat for vold i en nær relation og hjemløse. For begge målgrupper
gælder det, at de har været udsat for en potentielt traumatiserende
begivenhed.
Socialstyrelsen har i nogle år argumenteret for at sociale tilbud bør arbejde
traumabaseret. En professionel underbygning af en traumebaseret tilgang på
herberger, hvor der tilknyttes psykologer eller tilbydes psykologtimer i det
private, vil være oplagt at skrive ind i lovgivningen.
Vi er meget enig med Styrelsen i at det er relevant at hjemløse på § 110
boformer får tilbud om psykologbehandling, som man gør på krisecentrene.
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND
1
Selveje Danmarks høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud)
Selveje Danmark har den 6. oktober 2023 modaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud). Selveje Danmark takker for
muligheden for afgive høringssvar. Selveje Danmark repræsenterer en lang række selvejende
non-profit krisecentre, som også selvstændigt afgiver høringssvar.
Selveje Danmark bakker op om, at alle der er udsat for vold skal kunne få hjælp på et krisecenter.
Selveje Danmark finder især følgende elementer i udkastet positivt:
- At mænd og personer der er udsat for vold, nu kan komme på krisecenter og ikke et herberg, som
indtil nu har været tilfældet.
- At selvmøderprincippet bevares, hvilket er afgørende for voldsudsattes mulighed for at bryde med
volden, at de kan henvende sig for akut hjælp.
- At der er tilføjet stk. 2 til §109, hvor formålet med et ophold på krisecenter specificeres.
- At børn både over og under 12 år, der har oplevet enten fysisk eller psykisk vold i nære relationer,
med forslaget til ændring af Barnets lov §41, får ret til at modtaget behandling af en psykolog med
kun én forældres samtykke.
Børn på krisecenter skal have støtte og tryghed
Der er mange personer, der har børn med på krisecenter. Selveje Danmark finder det positivt, at
ministeriet går ind og tager et større ansvar for børnenes behov. Men det er nødvendigt at have et
bredere blik på børnenes rettigheder, behov og sikkerhed.
I dag tilbyder krisecentre hjælp, omsorg og støtte til børn. Det gør de, fordi børnene har et stort behov
for hjælp. Men børn er i lovudkastet – ligesom tidligere, beskrevet som ledsagere og ikke selvstændige
individer med rettigheder. Den forebyggende indsats overfor børn er vigtigt, så man forebygger
generationsvold.
8. november 2023
2
Selveje Danmark er tilfreds med, at det flere steder i lovforslaget bliver fremhævet, at børn skal have
omsorg, støttte og rådgivning.
Samtidig er det en udfordring for krisecentrene, at taksten ikke tager højde for, at der kan være børn
med på krisecenter. Det betyder, at krisecentre i dag får samme takst uagtet, om der er børn med på
krisecentret eller ej. Selvejende krisecentre er non-profit, og derfor går alle midler til krisecentret og
dem, der har ophold.
Selveje Danmark anbefaler:
- At indsatserne til børn på krisecentre, bør anerkendes som en del af krisecentrenes arbejde. Det
skal ske gennem en beskrivelse af børnenes rettigheder som selvstændige individer, der har krav
til hjælp og støtte ved ophold på krisecenter.
- At der udarbejdes en takstmodel, der tager højde for børn på krisecenter.
Tilsyn skal have fokus på voldsfaglighed og kvalitet
Det glæder Selveje Danmark at læse, at man bevarer selvmøderprincippet, så personer, der er udsat for
vold, akut kan modtage hjælp.
For at kunne løfte den opgave, kræver det en stærk ledelse og voldsfaglighed på det enkelte tilbud.
Som det er i dag, har Socialtilsynet ikke blik for krisecentrets voldsfaglighed. Det gør det svært at sikre,
at krisecentre har de fornødne kompetencer til at varetage opgaverne med høj kvalitet.
Selveje Danmark anbefaler:
- At Socialtilsynet skal godkende tilbud og føre løbende tilsyn med, at tilbuddene er voldsfaglige og
relevante i forhold til bestemmelsernes målgrupper. Det vil sikre, at voldsudsatte kvinder og børn
vil få et kvalificeret tilbud om hjælp og støtte, uanset hvor i landet og uanset hvilket krisecenter de
er indlogeret på.
- At Socialtilsynet skal have kompetencerne til at kunne løfte denne opgave.
3
Viden om målgruppe og behov
Der er de seneste år sket en stigning i antallet af krisecentre, hvilket grundlæggende er godt, så flere
der er udsat for vold kan få hjælp. Men der også udfordringer med den frie etableringsret, fordi der
kan oprettes tilbud, der ikke har de rette kvalifikationer til at varetage opgaven med sårbare personer
og børn.
Med lovudkastet udvider man målgruppen til at omfatte flere personer end tidligere, hvilket
formentlig vil øge udbuddet af krisecentre.
Selveje Danmark anbefaler:
- At man følger udviklingen i antallet af krisecentre og kvaliteten på disse.
- At man samler erfaringer fra de krisecentre, der har mænd og personer ift. deres behov for hjælp.
Med venlig hilsen
Louise Dybdal, Chefkonsulent
Selveje Danmark
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
E-mail: lige@lige.dk
Dato: 08-11-2023
Sagsnr: 00.15.00-A00-88-23
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love
(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved e-mail af 6. oktober 2023 sendt et lovudkast ved-
rørende ligestilling af krisecentertilbud til mænd i høring.
Socialtilsyn Hovedstaden har følgende bemærkninger:
Krisecentertilbud fordelt ud på tre forskellige bestemmelser
I udkastet foreslås det, at der i tillæg til den eksisterende § 109 i serviceloven (kvindekrisecentre),
også skal indsættes de nye bestemmelser §§ 109 a (mandekrisecentre) og 109 b (ikke-kønnede
krisecentre).
Det fremgår af lovbemærkningerne, at begrundelsen for at indsætte en særskilt bestemmelse til
voldsudsatte mænd i stedet for at inkorporere ændringen i servicelovens § 109, er, at det efter
ministeriets opfattelse fortsat vil være størstedelen af voldsudsatte, som har behov og præference
for et krisecentertilbud med kønsadskillelse. Det fremgår videre, at der med særskilte bestemmel-
ser tages hensyn til det kønnede aspekt og den særlige voldsfaglige praksis og ekspertise, som
kvindekrisecentre har opbygget (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.). En lignende begrun-
delse for en særskilt bestemmelse vedrørende krisecentre målrettet personer uden kønsangivelse
anvendes også. Her fremgår det videre, at en sådan særskilt bestemmelse vil tydeliggøre, at alle
personer, herunder også personer, der eksempelvis ikke identificerer sig med deres juridiske køn,
har adgang til samme hjælp, som kvinder har og deres ledsagende børn har i dag (de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.2.).
Socialtilsyn Hovedstaden finder det positivt, at der med udkastet bliver indført og skabt klarere
rammer for krisecentertilbud, der ikke udelukkende er målrettet kvinder. Socialtilsynet bemærker
dog, at det ikke fremgår nærmere af lovbemærkningerne, hvilke principper en tilbudsleder skal
anvende i vurderingen af, hvorvidt en borger skal/kan tilbydes midlertidigt ophold i et krisecenter-
tilbud efter §§ 109, 109 a eller 109 b. Eksempelvis i den situation, hvor en voldsudsat person, der
har foretaget et juridisk kønsskifte, skal placeres i et tilbud. Vil personen i det tilfælde skulle place-
res i et kønnet tilbud eller i et ikke-kønnet krisecenter?
Derudover bemærker socialtilsynet, at det heller ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvorledes
”kvinder” og ”mænd” skal defineres i lovens forstand. Det fremgår således ikke, om der i sondrin-
gen mellem de to køn skal tages udgangspunkt i enten en borgers ved fødslen tildelte køn, juridiske
køn, kønsidentitet, eller kønsudtryk.
Sådanne placeringsprincipper og definitioner vil skabe et klarere fortolkningsgrundlag, og dermed
gøre de foreslåede bestemmelser lettere anvendelige i praksis, samt medvirke til at forebygge en
potentiel diskriminerende praksis over for borgere, der ikke identificerer sig med sit biologiske køn
m.v. Disse fortolkningsbidrag er også væsentlige for socialtilsynets arbejde med at godkende og
efterfølgende føre tilsyn med, at krisecentertilbud har den rette kvalitet ud fra kvalitetsmodellen.
Blandt andet i tilsynets vurdering af, om et tilbud visiterer til rette målgruppe samt kan sikre den
fornødne sikkerhed, trivsel og indsats til den konkrete borger og andre borgere, der allerede måtte
opholde sig i krisecentret.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet:
- i lovbemærkningerne eksemplificerer og opstiller principper for efter hvilken bestemmelse
i udkastets §§ 109-109 b, en borger skal tilbydes midlertidigt ophold.
- i lovbemærkningerne definerer køn, herunder om sondringen skal foretages ud fra borge-
rens biologiske eller selvopfattede/juridiske køn.
Vurderingen af, om en voldsudøver er en ”nær relation”
I udkastet foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i krisecentertilbud
til personer, som har været udsat for vold i ”nære relationer”. Det fremgår af de specielle bemærk-
ninger til §§ 109-109 b, at nære relationer omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familie-
medlem eller en anden person i den udsattes nære, private netværk. En nær relation kan være en
nuværende eller forhenværende tæt relation i den private sfære, og det kan være en relation, som
ikke nødvendigvis opleves eller har været oplevet som en positiv relation. Det fremgår videre, at
vold, der udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, ligeledes er at betragte som
vold i nære relationer.
Det fremstår dog for socialtilsynet uklart, i hvor høj grad den voldsudsatte persons egen vurdering
af, hvorvidt der er tale om en ”nær relation” skal inddrages samt hvornår ”den private sfære” starter
og slutter. Vurderingen er for socialtilsynets at se en subjektiv vurdering af en relation imellem
mennesker, som kun den voldsudsatte person i sidste ende kan foretage. For eksempel i den
situation, hvor en person er eller har været en del af et misbrugs- og/eller prostitutionsmiljø, hvor
voldsudøveren for udenforstående at se ikke er en nær relation eller en del af den private sfære,
men er det ifølge den voldsudsatte. Voldsudøveren kan for eksempel være en tidligere kunde,
pusher, alfons eller anden kontakt i miljøet, hvoraf nogle af personerne måske ikke ville blive be-
tegnet af den voldsudsatte som en del af dennes nære, private netværk, men alligevel som en stor
del af dagligdagen og som personer, den voldsudsatte er i et afhængighedsforhold til. I en sådan
situation vurderer socialtilsynet at det er svært at læse ud af lovforslaget, hvorvidt borgeren vil
være omfattet af den foreslåede målgruppe. Et andet eksempel er en stalker, som i den voldsud-
sattes optik ikke er eller har været en del af dennes nære, private sfære, som ud fra den foreslåede
definition ikke vil være omfattet. Hvis den foreslåede afgrænsning af målgruppen fastholdes, skal
ministeriet være opmærksom på, at det kan udelukke personer, der i dag tager ophold på krise-
centre.
Socialtilsynet ønsker derfor at anbefale, at ministeriet tydeliggør personkredsen for krisecentre og
tilføjer eksempler i lovbemærkningerne på, hvor grænsen for, hvornår en person ikke kan være en
nær relation. Det vil sige, at det i bemærkningerne bliver udfoldet, hvornår ”den private sfære”
starter og slutter. En nærmere konkretisering og eksemplificering vil være med til at skabe et kla-
rere billede af, hvornår en borger er og ikke er en del af målgruppen for krisecentre
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet:
- i lovbemærkningerne skriver ind, i hvilken grad, den voldsudsatte borger skal inkluderes.
- i lovbemærkningerne tydeliggør personkredsen for krisecentre, herunder yderligere eksem-
plificerer, hvornår en voldsudøver henholdsvis er og ikke er en del af den voldsudsattes
nære, private sfære.
Venlig hilsen
Annecathrine Carl
Jurist
Socialtilsyn Hovedstaden
www.socialtilsyn.frederiksberg.dk/
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
1. november 2023
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige
andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Socialtilsyn Midt takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om
ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud
til mænd).
Socialtilsyn Midt foreslår, at man i stedet for at oprette 2 nye bestemmelser i serviceloven
(§ 109a og § 109b) ændrer den nuværende § 109, således der står ”personer” i stedet for
kvinder. Derved undgås det at have 3 bestemmelser i serviceloven, der tilbyder samme
indsats til borgerne. Socialtilsynene kan derefter afgrænse tilbuddenes målgruppe i
tilbuddenes godkendelser til fx kvinder, mænd, LGBT+.
Det bemærkes, at Social- og Ældreministeriet tidligere har udtalt, at de ikke ser noget til
hinder for at afgrænse målgruppen for servicelovens § 110 til LGBT+ personer. Samme
betragtning, i forhold til socialtilsynets mulighed for at afgrænse målgruppen, må antages
at være gældende for servicelovens § 109. Der henvises til Ministeriets svar med sagsnr.
2022-3080.
Med venlig hilsen
Karina Høimark Hjermitslev
Specialkonsulent
Karina Høimark Hjermitslev
Direkte tlf.: 29123794
khh@silkeborg.dk
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg Silkeborg Kommune
Søvej 1 – 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborgkommune.dk
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
socialtilsynnord@hjoerring.dk
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling
Stormgade 2
1470 København K
Sendt på mail til: lige@lige.dk
Den 13-10-2023
Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14
Høringssvar – lov om ændring af lov om social service og forskellige andre
love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet sendte den 6. oktober 2023 udkast til lov
om ændring af lov om social service og forskellige andre love (ligestilling af
krisecentertilbud til mænd) i høring hos blandt andre Socialtilsyn Nord, Hjørring
Kommune.
Socialtilsyn Nord takker for denne mulighed til at afgive høringssvar til udkastet.
Socialtilsyn Nord har følgende bemærkning til udkastet:
Ad 1 – Takst
Det er angivet i bemærkningerne til økonomiske konsekvenser, at det kommer til at
koste 0,3 mio., at socialtilsynet skal omregistrere tilbud.
Det er uklart for Socialtilsyn Nord, hvordan det skal forstås. Betyder det fx at
herberger for mænd – gratis kan blive om registreret til tilbud efter § 109b, eller skal
eksisterende tilbud betale takst for væsentlig ændring jf. lov om Socialtilsyn.
Forslag:
Socialtilsyn Nord foreslår at det tydeligt fremgår, om der skal betales takst for
væsentlig ændring, hvis ændringen af loven giver anledning til, at et tilbud skal have
ændret sin godkendelse ved Socialtilsynet.
-o0o-
Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte jurist Lene Skougaard
Magle på telefon 72 33 69 38 eller på mail lene.skougaard.magle@hjoerring.dk.
Med venlig hilsen
Line Hessellund
Tilsynschef
Side 1
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Fremsendes alene pr. e-mail til lige@lige.dk
Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om social service mv.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet fremsendte den 6. oktober 2023 udkast
til forslag til lov om ændring af lov om social service mv. i høring hos bl.a.
Socialtilsyn Syd, som har følgende bemærkninger til forslaget:
Tilsynsmæssig organisering
Socialtilsyn Syd har noteret, at der foreslås en ordning, hvorefter der etableres
mulighed for midlertidigt ophold til henholdsvis mænd og personer, der har været
udsat for vold i nære relationer, jf. §§ 109 a og 109 b.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det efter ministeriets opfattelse
fortsat vil være størstedelen af voldsudsatte, som har behov og præference for et
krisecentertilbud med kønsadskillelse.
Socialtilsyn Syd bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lov om
socialtilsyn § 4, at tilbud kan organiseres som et tilbud med flere afdelinger, hvis
afdelingerne samarbejder om at levere samme form for ydelser til forskellige
målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe.
Det betyder efter Socialtilsyn Syds vurdering, at et tilbud – hvis den faglige kvalitet i
øvrigt er fornøden – kan organisere sig med f.eks. en afdeling til kvinder efter § 109,
en afdeling til mænd efter § 109 a og en afdeling til personer efter § 109 b.
Hvis det således er ministeriets hensigt, at der på tilbudsniveau skal være
kønsadskillelse vedrørende §§ 109 og 109 a, bør det præciseres i loven.
Venlig hilsen
Peter Bjerregaard Andersen
Tilsynschef
Socialtilsyn Syd
Østerågade 40
5672 Broby
Tlf. 7253 1900
socialtilsynsyd@fmk.dk
www.socialtilsynsyd.dk
25-10-2023
Kontakt
Sissel Schmidt (sschm)
sschm@fmk.dk
+4572531964
1
Høring: Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
På Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård, er vi meget glade for, at
mænd og LGBT+ kommer med i lovgivningen. Tak fordi I har taget dette vigtige emne
alvorligt.
Dette har vi arbejdet for i mange år.
I de kommende punkter vil vi hovedsageligt beskrive, hvor vi er uenige, da vi kan
tilslutte os det meste af høringsmaterialet.
De nye paragraffer: På Svendebjerggård er vi uenige i, at der bliver differentieret
mellem mænd, kvinder og personer.
I følge Ligebehandlingsloven og Forskelsbehandlingsloven skal mennesker behandles
lige, og det mener vi også bør gøre sig gældende i forhold til den kommende §109.
I forsøget på at afskaffe en ulighed skabes en ny ulighed.
I den nuværende høring bliver der lagt op til at lovgivningen bliver ændret, så §109
gælder kvinderne og deres børn, § 109a mændene og deres børn og §109 b personer
og deres børn.
I oplægget til høringssvar argumenteres for, at kvinder kan få en ringere form for
hjælp, hvis de sidestilles med mænd. Påstanden med, at kvinder kan komme til at få
en ringere hjælp end mænd, hvis de sidestilles i lovgivningen, mener vi ikke, der er
belæg for og ej heller er tidssvarende. Påstanden med, at der er flere kvinder end
mænd, der oplever vold i nære relationer, retfærdiggør ikke, at mænd, kvinder og
LGBT+ ikke kan sidestilles i lovgivningen. Påstandene er alt for spinkle til at bygge
dansk lovgivning på.
Svendebjerggård
Svendebjerggård den 31. okt. 2023
2
Vi er ikke bekendte med andre steder i vores lovgivning, hvor vi opdeler mellem
mænd, kvinder og personer.
Det vi dog er bekendt med er, at når vi kategoriserer mennesker, så er der en
overhængende risiko for at denne kategorisering fører til forskelsbehandling med
yderligere risiko for stigmatisering.
Oplægget til en revideret §109 er udarbejdet præcist med henblik på ligestilling i en
lovparagraf, der udsprang af en forældet kønsforståelse. Vi mener, at tiden er inde til
at gøre op med de forenklede forståelser og sikre, at vores lovgivning beskytter og
imødekommer os som mennesker, uden tilføjelser af et ”a” og et ”b” (-hold).
Kønsdimensionen i vold i nære relationer:
På Svendebjerggård undrer vi os over, at det kun er ”flere interessenter og
organisationer”, der nævnes i høringen og at vores synspunkter ikke er kommet med.
Vi udfordrer et meget ensporet fokusområde på vold i nære relationer i Danmark.
Der argumenteres med, at der er dobbelt så mange kvinder, som mænd der oplever
vold i nære relationer. I Danmark har kvinder haft lovmæssige rettigheder i mange år
og det kan tænkes, at der på denne baggrund kan samles flere validerede data for
kvinder, der oplever vold i nære relationer, end der kan for mænd i samme situation.
Det er først indenfor de sidste år, at det er lykkedes os at få skabt opmærksomhed
på, at mænd også kan opleve vold i nære relationer. På trods af at der igennem tiden
ikke har været det samme fokus på mændene, så estimeres det, at 1/3 af alle dem,
der oplever vold i nære relationer, er mænd.
Når dette tal allerede nu forekommer at være så stort, så mener vi, at vi kan
forvente, at data på antallet af mænd vil blive større i fremtiden. Ved at lovgivningen
kommer til at være gældende for mænd, håber vi på, at skammen og tabuiseringen af
dette vil medvirke til, at mændene i større grad vil bede om den hjælp, som de har
behov for.
Professionelt og menneskeligt mener vi, at der er store omkostninger ved, at vi
samfundsmæssigt hovedsageligt betragter vold i nære relationer ud fra et
kønsdimensions perspektiv. At betragte et socialt problem ud fra blot ét perspektiv er
meget imod den ellers gængse danske måde at anskue sociale udfordringer på.
”Voldfaglige indsatser”: Det er vores erfaringer fra Svendebjerggård, at der er forskel
på, hvordan de forskellige krisecentre definerer en ”voldsfaglig indsats”.
3
Da Svendebjerggård både hører under Servicelovens § 109 og § 110 oplever vi flere
gange om året, at vi bliver ringet op af krisecentre, der spørger om vi har plads til en
kvinde, da de på krisecenteret er færdige med den ”voldfaglige indsats”.
På Svendebjerggård mener vi, at netop boligsøgning, uddannelse og beskæftigelse
også er vigtige elementer til at en kvinde, mand eller LGBT+ kan komme ud af et liv
med vold og dermed efterfølgende leve et liv uden vold. På Svendebjerggård kan vi
ligeledes opleve, at kvinder og børn på andre krisecentre kan blive rådet til at
sygemelde sig, stoppe med at gå på arbejde og blive opfordret til at blive hjemme fra
institutioner og skoler. Vi mener, det er meget vigtigt, at borgerne ikke mister deres
funktionsevner, når de er indskrevet på et krisecenter. Ud fra vores perspektiver
mener vi derfor, at en ”voldsfaglig indsats” ikke kun handler om samtaler og
behandling af volden; men også er en indsats, hvor der skal være fokus på de
omstændigheder som sikrer et fortløbende liv med selvbestemmelse og autonomi
(bolig, uddannelse, job, økonomi, fællesskaber – de kvalitetsmål, som i øvrigt er
opstillet fra Socialtilsyn). Hermed støtter vi ønsket om en mere gennemgribende
helhedsorienteret indsats i forhold til borgerne.
Blandede eller opdelte krisecentre: Vi er meget få krisecentre og botilbud, der både
huser mænd, kvinder og LGBT+.
På Svendebjerggård har vi gennem mere end 30 år positiv erfaring med denne
konstruktion. Vi kan være fleksible i forhold til, hvilke behov der er i samfundet og vi
støtter borgernes udviklingsmuligheder ved at have et mere nuanceret syn på vold i
nære relationer. Det er vigtigt, at der er plads til krisecentre, som ikke i hovedfokus
tager udgangspunkt i det kønnede aspekt.
Det er vigtigt, at vores krisecentre afspejler det øvrige samfund, så borgerne under et
ophold på et krisecenter kan holde fast i den normale hverdag.
Psykologtilbud til mænd, kvinder, LGBT+ og børn: vi oplever, at der er flere, der kan
have gavn af et psykologtilbud et stykke tid efter et ophold på krisecenter. I følge
nuværende lovgivning skal tilbuddet ydes, mens de er på krisecenter eller umiddelbart
i forlængelse derefter. Det er ikke alle, der benytter tilbuddet på disse tidspunkter og
vi har fået flere henvendelser fra kvinder, der først efter et års tid oplever sig parate
til et psykologforløb.
På Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggårds vegne
Randi Ringgaard Christoffersen forstander;
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
13. oktober 2023
Sendt pr. mail til lige@lige.dk
J.nr.: 23/45143-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved brev af 6. oktober 2023 (sagsnr. 2023-3047) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Sendt på mail til lige@lige.dk
10. oktober 2023
J.nr.: 23/44938-2
Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved brev af 6. oktober 2023 (sagsnr. 2023-3047) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo


Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love
(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra 6. oktober 2023 til 8. november 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
3F - Den Offentlige Gruppe, 6-Byerne, Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Adoptionspo-
litisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty
International, Ankestyrelsen, Baglandet København, Baglandet Vejle, Baglandet Ålborg, Bag-
landet Århus, Barnets Tarv Nu, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bedsteforenin-
gen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, Bryd Tavsheden, BUPL -
Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Byretterne, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, Børnehjælpsdagen, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børne-
hus Sjælland, Børnehus Syd, Børnenes Bureau, Børneringen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Center for Voldsramte (Region Hovedstaden), Danmarks Lærerforening,
Danmarks Statistik, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handi-
capforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgi-
verforening, Dansk Stalking Center, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Han-
dicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske
Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på Handi-
capområdet, Departementet for Børn, Unge og Familie (Grønland), Det Centrale Handicapråd,
Det Kriminalpræventive Råd, Dialog Mod Vold, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD – Forenin-
gen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag-
ligt selskab for Sundhedsplejersker, Familieretshuset, FBU- ForældreLANDSforeningen, FOA –
Fag og Arbejde, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af ledere af sund-
hedsordninger for børn og unge, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Far til
Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Retssikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT), Foreningen til
støtte for Mødre og Børn, Forældre og Fødsel, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hoved-
staden), Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, God-
far, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Kommunal, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), HOME-START, Institut for Menneskerettigheder,
Enhed
Ligestilling
Sagsbehandler
Ane Villumsen
Koordineret med
Social-, Bolig- og Æl-
dreministeriet
Sagsnr.
2023 - 3047
Doknr.
47697
Dato
12-01-2023
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2023-24
2
Joannahuset, Jordemoderforeningen, Julemærkefonden, Justitia, Justitsministeriet (Færø-
erne), Jysk Børneforsorg, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunernes Landsforening (KL), Kreds-
dommerforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, Lands-
foreningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen
Børn og Samvær, Landsforeningen DUI-leg og virke, Landsforeningen for børn og forældre,
Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle
overgreb (SPOR), Landsforeningen LEV, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssty-
reområdet for Sociale Anliggender (Færøerne), Ledernes Hovedorganisation, Lev Uden Vold,
Livslinjen, Livsværk, LO, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Lær for Livet, Man-
decentret, Manderådet, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Nationalt Videnscenter for Demens, Of-
ferrådgivningen i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, PLO, Politiforbundet, Psykiatrifon-
den, Q-værk, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Reden Vesterbro, Retspolitisk Forening, Rigs-
ombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minori-
teter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), Selveje
Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sind, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), SUMH
– Sammenslutningen af Unge med Handicap, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TABUKA,
Tuba, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund,
Ungdommens Røde Kors, Vestre Landsret, VIVE, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut) og SAND.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet, Dansk Stalking Center, Danske
Advokater og Danske Familieadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Familieretshuset, For-
eningen Far til Støtte for Børn og Forældre (Foreningen Far), Frederiksberg Kommune (Social-
tilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Hjørring Kommune (Social-
tilsyn Nord), Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), LOKK -
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisation for sociale tilbud (LOS),
Lev Uden Vold, Mandecentret, Manderådet, Mødrehjælpen, SAND, Selveje Danmark og Silke-
borg Kommune (Socialtilsyn Midt).
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: Dansk Erhverv, Feministisk For-
andring, Københavns Kommune og Svendebjerggård.
Ankestyrelsen, Datatilsynet og Familieretshuset har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Vestre Landsret og Østre Landsret har meddelt, at de ikke ønsker at afgive høringssvar.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene, der vedrører lov-
forslaget. For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til
vedlagte høringssvar. Der er ikke udarbejdet bemærkninger til de bemærkninger, der ikke di-
rekte vedrører lovforslaget.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har sammen med vurderinger af lovteknisk karakter givet anledning
til følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:
• Den nuværende § 109 i lov om social service (serviceloven) ændres, således at den
kommer til at gælde for alle personer, fremfor at der indsættes særskilte bestemmel-
ser som §§ 109 a og 109 b. Der er alene tale om en lovteknisk ændring uden materiel
3
betydning, som skal sikre en mere enkel lovgivning om krisecentre samlet i én be-
stemmelse. Ændringen er således ikke udtryk for, at formålet med lovændringen har
ændret sig. Det er dertil blevet yderligere fremhævet i bemærkningerne, at der er
forskelle på karakteren og konsekvenserne af den vold, som hhv. kvinder og mænd
udsættes for, og at der skal tages hensyn til dette i indretningen af de konkrete til-
bud, bl.a. ift. beskyttelsesbehov.
• Det er tilføjet til de foreslåede ændringer af § 109, stk. 1, at personer og ledsagende
børn under opholdet modtager støtte og omsorg under hensyntagen til de kønsmæs-
sige aspekter ved vold i nære relationer.
• Der indsættes en ny ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse med henblik på, at so-
cialtilsynet vil kunne behandle ansøgning om og træffe afgørelse om godkendelse og
delvis nygodkendelse af tilbud efter den foreslåede § 109, for så vidt angår personer,
som ikke er omfattet af den gældende § 109, fra den 15. april 2024, hvor loven fore-
slås at træde i kraft. Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelsen vil sikre tid for til-
buddene til at søge om og opnå godkendelse eller delvis nygodkendelse med henblik
på, at kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar. Socialtilsynets afgø-
relse om godkendelse eller delvis nygodkendelse vil dog først få effekt fra den 1. juli
2024, dvs. at personer, ud over kvinder, som fremadrettet vil være omfattet af mål-
gruppen for § 109, først vil kunne tage ophold på et sådant krisecentertilbud fra og
med den 1. juli 2024.
• Eventuelt ledsagende børn er tilføjet i den sidste sætning til det foreslåede nye §
109, stk. 2, således at det nu fremgår, at beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning
under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen og even-
tuelt ledsagende børn har behov for og ret til efter serviceloven eller anden lovgiv-
ning.
• Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at der ved vold i nære relationer for-
stås vold i relation til familie- eller samlivsforhold, i tråd med den hidtidige ordlyd af
§ 109.
• Der tilføjes forslag til konsekvensændringer i lov om valg til folketinget samt i lov om
kommunale og regionale valg, så brevstemmer kan indhentes fra alle personer på
krisecenter.
Der er derudover foretaget mindre ændringer, herunder af sproglig og lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
Det bemærkes indledningsvist, at Social-, Bolig-, og Ældreministeriet er ressortansvarlig for
servicelovens § 109. Digitaliserings- og ligestillingsministeren fremsætter lovforslaget. Som
ressortansvarligt ministerium har Social-, Bolig- og Ældreministeriet følgende bemærkninger
til de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar:
4.1. Generelle bemærkninger
Danner, Danske Advokater og Danske Familieadvokater, Dansk Kvindesamfund og Kvinderå-
det, Dansk Stalking Center, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Feministisk Forandring, Forenin-
gen Far, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Kommune, Lev Uden Vold, LOKK, LOS,
Mandecentret, Manderådet, Mødrehjælpen, SAND, Selveje Danmark og Svendbjerggård giver
udtryk for, at de er positive over for intentionen bag lovforslaget om at give voldsudsatte
mænd adgang til krisecentertilbud.
Danner, Feministisk Forandring og Lev Uden Vold tilkendegiver, at det er positivt, at det i lov-
forslaget understreges, at der ikke sker en forringelse af indsatsen for voldsudsatte kvinder.
Social-, Bolig-, og Ældreministeriets bemærkninger
4
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget har som primært formål at lige-
stille krisecentertilbud til mænd, så mænd udsat for vold i en nær relation kan få støtte og
omsorg på krisecentre i lighed med kvinder.
4.2. Krisecentertilbud til voldsudsatte
Danske Advokater og Danske Familieadvokater, Danske Regioner, Foreningen Far, Køben-
havns Kommune, Manderådet og Socialtilsyn Midt giver udtryk for, at de ikke kan se fordelen
ved at opdele i tre ens paragraffer, målrettet hhv. kvinder, mænd og personer, og foreslår, at
der udarbejdes en samlet § 109 med betegnelsen ”personer”. Danske Regioner og Socialtil-
syn Midt bemærker også, at det derudover kan præciseres, at tilbuddene kan godkendes til
afgrænsede målgrupper, som fx kvinder, mænd eller LGBT+-personer.
Mandecentret og Dansk Erhverv bemærker, at opdelingen i tre bestemmelser anses som vel-
egnet til at sikre, at de nye målgruppers eventuelle særlige behov afdækkes og imødekom-
mes, men at de savner, at dette tydeliggøres og foldes ud i begrundelsen for opdelingen.
Svendebjerggård skriver, at det er vigtigt, at der er plads til krisecentre, som ikke har køn som
hovedfokus, og at krisecentre bør afspejle det øvrige samfund, så borgere kan holde fast i den
normale hverdag.
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet, Feministisk Forandring, KL, Københavns Kommune og
Socialtilsyn Hovedstaden henviser til, at det er uklart, efter hvilken af de tre paragraffer en
person skal tilbydes ophold på krisecenter, og at særligt målgruppen af ”personer” fremstår
uklar.
Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet og Feministisk Forandring opfordrer til, at der
fastholdes et fokus på partnervoldens kønsbaserede karakter, og at behovet for voldsfaglige
specialiserede indsatser fremgår af lovforslaget. Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet og Fe-
ministisk Forandring er positive over for, at der ikke foreslås en kønsneutral bestemmelse.
Danner og Mødrehjælpen finder det uhensigtsmæssigt, at det potentielt kan forekomme, at
en voldsudsat kvinde møder sin voldsudøver på et krisecenter, og mener, at forskellene på
målgrupperne bør tydeliggøres, så det undgås.
Socialtilsyn Syd vurderer, at bemærkningerne til § 4 i lov om socialtilsyn vil betyde, at et til-
bud, hvis den faglige kvalitet i øvrigt er fornøden, kan organisere sig med f.eks. en afdeling til
kvinder efter § 109, en afdeling til mænd efter § 109 a og en afdeling til personer efter § 109
b, og at det derfor bør præciseres i loven, hvis hensigten er, at der på tilbudsniveau skal være
kønsadskillelse.
Danner henviser endvidere til, at Danmarks forpligtelser i henhold til Istanbulkonventionen
bør indgå i lovforslaget.
Social-, Bolig-, og Ældreministeriets bemærkninger
På baggrund af høringssvarene samt af lovtekniske hensyn har ministeriet ændret den nuvæ-
rende § 109 i serviceloven, således at den kommer til at gælde for alle personer, fremfor at
der indsættes særskilte bestemmelser som §§ 109 a og 109 b. Ministeriet finder, at dette vil
gøre lovændringen mere overskuelig og letforståelig, samtidig med at det materielle indhold
ikke ændres, da der reelt alene er tale om en lovteknisk ændring. Ministeriet er samtidig enig
i, at det fortsat er vigtigt, at der er opmærksomhed om og tages hensyn til det kønnede
aspekt ved vold i nære relationer. Derfor er det yderligere tydeliggjort i bemærkningerne til
lovforslaget, at der er forskel på karakteren og konsekvenserne af den vold, som hhv. kvinder
og mænd udsættes for, og at der skal tages hensyn til dette i indretningen af de konkrete til-
bud. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2.
5
Ministeriet skal henvise til, at det efter en justering nu fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, at det er ministeriets opfattelse, at det fortsat vil være udgangspunktet, at krisecen-
tre vil være kønsopdelte, og det vil være størstedelen af voldsudsatte, som har behov og præ-
ference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse. Det er samtidig ministeriets opfattelse,
at det også kan være relevant at afgrænse målgruppen for et givent krisecenter på baggrund
af andre parametre end køn. For eksempel vil et krisecenter kunne være målrettet både kvin-
der og mænd udsat for vold i nære relationer, LGBT+ personer eller personer på flugt fra
æresrelaterede konflikter. Ministeriet kan til Socialtilsyns Syds bemærkning oplyse, at det så-
ledes ikke er et krav, at der skal være kønsadskillelse på tilbudsniveau. Socialtilsynet vil i alle
tilfælde ifm. godkendelse og det driftsorienterede tilsyn dog skulle vurdere, om tilbuddet har
den fornødne kvalitet under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe, herunder ift. køn, og
herunder vurdere tilbuddets fysiske rammer. I vurderingen af de fysiske rammer ligger bl.a. at
tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens/målgrupper-
nes behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser
borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv.
Ministeriet vurderer, at der bør tages hensyn til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære re-
lationer, og det er derfor med en tilføjelse til de foreslåede ændringer af § 109, stk. 1, tydelig-
gjort, at personer og ledsagende børn under ophold på et krisecenter modtager støtte og om-
sorg under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer.
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet er enig i, at lovforslaget bør indeholde en henvisning til
Istanbulkonventionen, hvilket derfor er tilføjet i lovforslagets afsnit 4 om ligestillingsmæssige
konsekvenser.
4.3. Præcisering af formål og målgruppe
Danner, KL, LOKK og Lev Uden Vold bakker op om en præcisering af formålet med et krisecen-
terophold, herunder at formuleringen ”tilsvarende krise” udgår af § 109 i serviceloven, så det
tydeliggøres, at målgruppen er personer udsat for vold i nære relationer.
Danner og LOKK skriver, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis loven også giver mulighed for
voldsfagligt efterværn.
Dansk Erhverv, LOKK og Mandecentret opfordrer til, at der i bemærkningerne indføres en po-
sitiv og ikke udtømmende liste over, hvad der kan og/eller skal indgå i krisecentrets indsats,
og at der skal være fokus på, at indsatsen skal være helhedsorienteret.
KL anbefaler, at det præciseres, at skilsmisse ikke er et gyldigt optagelsesgrundlag. Derudover
anfører KL, at det må forudsættes, at der har været et samliv i fælles bolig, og at vold, der er
begået af andre end en samboende partner, således må være en politiopgave.
Socialtilsyn Hovedstanden anbefaler, at der tilføjes eksempler i lovbemærkningerne om, hvor-
når en person ikke kan være en nær relation, og hvornår den private sfære starter og slutter,
samt i hvor høj grad den voldudsatte borger skal inkluderes.
Manderådet anbefaler, at begrebet vold i nære relationer erstattes af samlivsproblemer, da
det vil give et mere retvisende billede.
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet skriver, at sikkerhed er en afgørende faktor, når kvinder
og deres børn visiteres til kvindekrisecentrene, og at det bør fremgå tydeligt af forslaget, at
beskyttelse på krisecentrene defineres som beskyttelse mod volden, mod flere angreb og po-
tentielt drab.
Mandecentret og Dansk Erhverv skriver, at mænd og kvinders beskyttelsesbehov er forskel-
ligt, hvilket kan få betydning ift. både tilrettelæggelsen af indsatsen til hhv. mænd og kvinder
samt ift. krisecentrets fysiske rammer. Mandecentret vurderer desuden, at beskyttelse skal
forstås som beskyttelse mod voldens konsekvenser og ikke bare som udtryk for en aktuel ri-
siko for personens sikkerhed og anbefaler, at dette præciseres.
6
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at det med lovforslaget foreslås at indsætte en formålsbestem-
melse for ophold på krisecentre efter servicelovens § 109. Bestemmelsen præciserer, at for-
målet med et midlertidigt ophold på krisecenter er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og råd-
givning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selv-
stændig tilværelse uden vold i egen bolig. Formålsbestemmelsen indeholder således en posi-
tiv afgrænsning.
Ministeriet bemærker endvidere, at det politiske opdrag til lovforslaget er at sikre ligestilling
af krisecentertilbud til mænd samt tydeliggøre de juridiske rammer for indsatsen på krisecen-
tre efter servicelovens § 109. Dette følger af, at regeringen og partierne bag aftalen om fi-
nansloven for 2023 afsatte midler til en ligestilling af indsatsen til voldsudsatte mænd. Det er
således ikke en del af formålet med lovforslaget at udvide indsatsen med efterværnsaktivite-
ter, som ikke i dag er del af et ophold på kvindekrisecenter efter § 109. Ift. målgruppen be-
mærkes, endvidere, at det ikke er formålet med lovforslaget at indskrænke målgruppen til
alene at gælde for personer, der er udsat for vold af en samboende partner i fælles bolig, eller
udvide den til at gælde personer berørt af samlivsproblemer. Målgruppen for ophold på krise-
center efter den foreslåede § 109 er personer udsat for vold i nære relationer. Som det frem-
går af lovforslagets bemærkninger forstås ved vold i nære relationer vold i relation til familie-
eller samlivsforhold.
Med lovforslaget foreslås en videreførelse af den retstilstand, der hidtil har været gældende
efter § 109 i serviceloven vedrørende målgruppen for kvindekrisecentre, dog således, at be-
stemmelsen vil omfatte alle personer udsat for vold i nære relationer. For at præcisere at der
ikke tilsigtes en ændring i retstilstanden udover at ligestille mænds adgang til krisecentre, er
det i bemærkningerne præciseret, at der ved vold i nære relationer forstås vold i relation til
familie- eller samlivsforhold, i tråd med hvordan det hidtil har været formuleret i lovbestem-
melsen.
Med hensyn til aktørernes bemærkninger om anderledes beskyttelsesbehov mellem kønnene,
bemærker ministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”[g]raden af be-
skyttelse kan variere, herunder om der er tale om behov for fysisk beskyttelse.” Beskyttelsen
behøver således ikke nødvendigvis at komme til udtryk gennem omfattende fysiske sikker-
hedsforanstaltninger. Beskyttelsen på det enkelte tilbud vil kunne variere, ligesom tilfældet er
i dag på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109. Det er i bemærkningerne yderligere præ-
ciseret, at mænd og kvinder kan have forskelligt beskyttelsesbehov. Det er hertil skrevet frem
i bemærkningerne til lovforslaget, at eksempelvis det fysiske beskyttelsesbehov for henholds-
vis voldsudsatte kvinder og mænd kan være forskelligt, hvilket kan give sig udslag i forskellige
grader af beskyttelse og forskellig specialiseret faglighed på de enkelte krisecentre.
Som følge af Dansk Kvindesamfund, Kvinderådets og Mandecentrets afgivne høringssvar er
bemærkningerne til lovforslaget justeret, således at det nu fremgår, at der med beskyttelse
ved ophold på krisecentre forstås beskyttelse mod vold og voldens negative konsekvenser.
4.4. Kvalitet og tilsyn på krisecenterområdet
Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet, LOKK og Selveje Danmark opfordrer til, at
voldsfaglighed i højere grad indgår i socialtilsynenes tilsyn med kvaliteten på krisecentre.
LOKK opfordrer desuden til, at det i bemærkningerne præciseres, at udskrivning fra krisecen-
tre skal ske på baggrund af en voldsfaglig vurdering.
Foreningen Far foreslår, at krisecentrenes ejerskab bliver offentligt og mere kvalitetssikret
end i dag med uafhængighed af kommercielle og private interesser. Foreningen Far anbefaler
videre, at der sikres en bedre og mere ligeværdig voldsindsats med brug af uafhængige og
kvalitetssikrede krisecentre, en speciel enhed hos politiet samt ligeværdig statslig støtte til
mennesker, der oplever vold, og organisationer, der hjælper dem.
7
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet, Danner og Selveje Danmark anbefaler, at udviklingen i
antallet af krisecenterpladser monitoreres.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der efter en nærmere fastlagt periode foreta-
ges en evaluering for at sikre, at de foreslåede nye regler reelt medfører en ligestilling af kri-
secentertilbud.
Manderådet opfordrer til, at der foretages en kulegravning af hele krisecenterområdet, mhp.
at styrke det offentlige tilsyn og retssikkerheden på området.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker indledningsvist, at det politiske opdrag til lovforslaget er at sikre mænd
den samme ret som kvinder til at få hjælp på et krisecenter, hvis de udsættes for vold i nære
relationer. Dette følger af, at regeringen og partierne bag aftalen om finansloven for 2023 af-
satte midler til en ligestilling af indsatsen til voldsudsatte mænd. Forslag og anbefalinger ved-
rørende hhv. socialtilsynets praksis, krisecentrenes ejerskabskonstruktioner, udskrivnings-
grundlag og en speciel enhed hos politiet ligger derfor uden for rammerne af lovforslaget.
Tilbud efter servicelovens § 109 skal allerede i dag være godkendt af socialtilsynet, førend de
må modtage kvinder inden for målgruppen og dermed indgå i kommunernes forsyning. Det er
en betingelse for at kunne blive godkendt af socialtilsynet, at tilbuddet ud fra en samlet, faglig
vurdering har den fornødne kvalitet. Vurderingen af, om et tilbud har fornøden kvalitet, sker
under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Socialtilsynet vil således ift. den foreslåede
§ 109, lige som i dag, skulle vurdere kvaliteten af tilbud efter § 109 under hensyn til, at mål-
gruppen herfor vil være personer udsat for vold i nære relationer. Efter godkendelsen vil til-
bud efter den foreslåede § 109, lige som i dag, være underlagt socialtilsynets løbende drifts-
orienterede tilsyn. Tilsynet skal her sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og
opfylder betingelserne for godkendelse.
Ministeriet bemærker derudover, at det med lovforslaget foreslås tydeliggjort, at et krisecen-
ter efter servicelovens § 109 i tillæg til støtte og omsorg skal yde beskyttelse og rådgivning.
Indsatsen skal bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selv-
stændig tilværelse uden vold i egen bolig. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
at dette forudsætter, at personer med ophold på et kvindekrisecenter modtager en voldsfag-
lig indsats, der specifikt retter sig mod voldsproblematikken og konsekvenserne heraf.
For så vidt angår anbefalingerne om hhv. en evaluering/kulegravning og at følge antallet af
krisecentre og krisecentrepladser bemærkes det, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet lø-
bende følger udviklingen på krisecenterområdet tæt. Ministeriet indsamler i den forbindelse
centrale data om personer med ophold efter § 109 i serviceloven, antallet af godkendte krise-
centre og krisecentrepladser som opført på Tilbudsportalen og følger løbende udviklingen
heri. Det vil i den forbindelse kunne opgøres, hvor mange hhv. mænd og kvinder, der tager
ophold på et krisecenter efter § 109.
4.5. Psykologbehandling til børn
Danner, Lev Uden Vold, LOS og Mødrehjælpen anbefaler en præcisering af, at det forudsæt-
tes, at en behandlende psykolog har en specialiseret voldsfaglig baggrund. Danner skriver
desuden, at de 10 timers psykologhjælp bør kunne tilbydes til voksne og børn på det krisecen-
ter, hvor de er indlogeret.
Mødrehjælpen finder det uhensigtsmæssigt, at afgrænsningen af målgruppen i barnets lovs §
41 er forskellige for børn over og under 12 år. Mødrehjælpen finder, at målgruppen skal æn-
dres til, at børn kan tilbydes psykologbehandling som følge af forældres misbrugsproblemer,
psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge,
eller som følge af at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
8
LOS bemærker, at barnets lov giver børn over 12 år ret til at anmode om psykologbehandling
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver, og det anbefales derfor, at det ikke af lov-
forslagets § 2 fremgår, at børn over 12 år kan tilbydes psykologbehandling alene med sam-
tykke fra en forældremyndighedsindehaver, da dette skaber uklarhed.
Mandecentret anbefaler, at kravet om regelmæssigt ophold for børn fjernes ift., hvornår et
barn er omfattet af tilbuddet om psykologhjælp og som alternativ hertil, at det i forarbej-
derne fastsættes til f.eks. to faste overnatninger over en 14-dages periode, hvilket antagelig-
vis vil reducere risikoen for tvister mellem forældre. Dansk Erhverv anbefaler, at kravet om
barnets regelmæssigt ophold på krisecenter tydeligt defineres i lovforslaget.
Dansk Stalking Center mener, at der er behov for helt klare retningslinjer for, hvordan det skal
vurderes, om et barn har oplevet vold samt krav til dokumentation. Derudover spørger Dansk
Stalking Center, hvordan de som civilsamfundsorganisation skal forholde sig til bestemmel-
sen, når der kun henvises til psykologbehandling i offentligt eller privat regi og skriver, at det
er vigtigt at få klarlagt, hvorvidt det er nødvendigt at indhente samtykke hos begge forældre,
hvis barnet er over 12 år og ikke selv har opsøgt behandlingen.
Lev Uden Vold anbefaler, at det med loven bør anerkendes, at det kan være vanskeligt og di-
lemmafyldt for et barn, hvis kun den ene forælder giver samtykke til psykologbehandling, og
at det er afgørende, at det er barnet selv, der beslutter, om det ønsker psykologhjælp. Der-
næst henvises til, at der kan være behov for konsekvensrettelse af sundhedslovens § 15 om
patientens informerede samtykke.
Manderådet skriver, at de ikke mener, at der er fremlagt et overbevisende grundlag for at op-
hæve princippet om fælles forældremyndighed og at indføre særregler i forhold til psykolog-
behandling i anledning af, at en person møder op på et krisecenter, samt at en psykolog vil
kunne bidrage til en forældrefremmedgørelsesproces.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
På baggrund af høringssvarene om specialiseret voldsfaglighed hos psykologerne, har ministe-
riet tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslagets § 2, at ud over den psykologfaglige uddan-
nelse kan det være relevant for psykologer, der behandler børn og unge, som har oplevet fy-
sisk eller psykisk vold i nære relationer, med supplerende viden om voldsfaglige problematik-
ker.
I forhold til ønsket om udvidelse af den nuværende afgrænsning af målgruppen for at mod-
tage behandling af en psykolog for børn under 12 år efter den foreslåede § 41, stk. 2, i barnets
lov bemærker ministeriet, at lovforslaget er udformet med afsæt i regeringens handlingsplan
mod partnervold og partnerdrab 2023-2026 samt aftalen om Børnene Først fra maj 2021. En
udvidelse af målgruppen vurderes derfor at ligge ud over formålet med lovforslaget.
Med hensyn til bemærkningen om, at det kan være vanskeligt og dilemmafyldt for et barn,
hvis kun den ene forælder giver samtykke til behandling af psykolog, kan det bemærkes, at
ministeriet har tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at det i dialogen med et barn
eller en ung og forældremyndighedsindehaver vil være væsentligt, at barnets eller den unges
egne synspunkter høres og tillægges relevant vægt, når barnet eller den unge tilbydes be-
handling af psykolog.
I forlængelse heraf kan ministeriet med hensyn til høringssvaret om forældrefremmedgørelse
bemærke, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2 bl.a. skal ses i tæt sammenhæng
med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov, hvorefter hjælp og støtte efter loven skal ydes
med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets eller den
unges bedste. Med barnets lov fastsættes en række grundlæggende rettigheder for barnet og
den unge med behov for særlig støtte. Disse rettigheder skal afspejle et tidssvarende børne-
syn, hvor barnet og den unge sættes i centrum og anerkendes som selvstændige individer
med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og forhold, og i kraft heraf skal have
9
ret til inddragelse og til at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem. Hensynet til, hvad
der er bedst for barnet eller den unge, vil således skulle veje tungest.
Til bemærkningen om utvetydigheden i børn og unge over 12 års ret til behandling af en psy-
kolog, skal ministeriet understrege, at lovforslaget ikke ændrer på § 41, stk. 1, i barnets lov.
Med lovforslaget styrkes adgangen til behandling af en psykolog for børn og unge, der har op-
levet fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Ministeriet kan oplyse, at med § 41, stk. 1, i
barnets lov, har børn og unge over 12 år, som opfylder en række kriterier, f.eks. fysisk eller
psykisk vold i nære relationer, alene ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog
eller en psykoterapeut uden forældremyndighedsindehaverens samtykke i regi af civilsam-
fundsorganisationer. Med de i lovforslagets § 2 foreslåede ændringer af barnets lov vil det
gælde, at børn og unge over 12 år, som har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer,
vil få en supplerende ret til også at kunne modtage behandling af en psykolog i offentligt eller
privat regi, men ved behandling i offentligt eller privat regi vil det ved fælles forældremyndig-
hed kræve samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver.
Fsva. bemærkningerne om regelmæssigt ophold bemærkes, at det har været et hensyn at ty-
deliggøre, at tilbuddet om psykologbehandling ikke er begrænset til at omfatte børn, der bor
fast med forældreren på et krisecenter, men også omfatter børn der har regelmæssigt ophold
på krisecentret med overnatning. Det er ministeriets opfattelse, at det vil være op til en kon-
kret og individuel vurdering, hvorvidt et barn har regelmæssigt ophold med overnatning og
derfor kan anses for at ledsage forældremyndighedsindehaveren under dennes ophold på kri-
secenter.
4.6. Børns rettigheder
Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet og LOKK opfordrer til, at børn på krisecentre
betragtes som selvstændige rettighedsindehavere, at indsatser til børn anerkendes som en
del af kerneydelsen, og at indsatser til børn også indgår i socialtilsynets kvalitetsmodel.
Selveje Danmark anbefaler, at indsatserne til børn på krisecentre bør anerkendes som en del
af krisecentrenes arbejde, og at der udarbejdes en takstmodel, der tager højde for børn på
krisecenter.
Lev Uden Vold skriver, at børn har brug for mere støtte end psykologhjælp og anbefaler, at
det tilføjes i servicelovens bestemmelser om krisecentertilbud, at barnets behov for beskyt-
telse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og
støtte, som børn har behov for og ret til.
LOKK skriver, at der savnes et fokus på børns ret til beskyttelse fra voldsudøver bl.a. i forbin-
delse med samvær, og at der bør sikres en faglig stærk visitation ved etablering af krisecentre
for mænd, så voldsudøvere ikke uretmæssigt tager ophold på et krisecenter og bruger barnet
som brik i voldudøvelsen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det af den gældende bestemmelse i § 109 i serviceloven udtrykke-
ligt fremgår, at kvinder i målgruppen for krisecentre kan være ledsaget af børn. Tilbuddets
ydelse i form af opholdet og indsatsen under opholdet omfatter således også de medfølgende
børn. Ledsagende børn har derfor ret til omsorg og støtte i medfør af forælderens ophold og
omkostninger i forbindelse med medfølgende børn skal indregnes i den takst, der beregnes
og opkræves for ophold i tilbuddet.
Voldsudsatte personer og deres ledsagende børn vil med lovforslaget få ret til tilsvarende
hjælp, som alene voldsudsatte kvinder og deres ledsagende børn i dag har ret til efter service-
lovens § 109. Det betyder bl.a., at ledsagende børn til mænd vil få ret til mellem fire og 10 ti-
mers gratis psykologbehandling. Det er kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for at tilbyde
psykologbehandlingen. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et krisecenter om, at
krisecenteret varetager psykologbehandlingen på vegne af kommunen, vil krisecenteret ikke
10
kunne indregne udgiften hertil i taksten for opholdet, men vil skulle afregne udgiften til psy-
kologbehandling særskilt med kommunen.
Det bemærkes derudover, at kommunen har en generel forpligtelse til at føre tilsyn med de
forhold, som alle børn og unge under 18 år i kommunen lever under, og dertil iværksætte
hjælp og støtte efter barnets lov til børn og unge, som har behov for støtte. Denne forplig-
telse gælder også i forhold til børn og unge, der følger med en forælder på krisecenter. Mini-
steriet har på baggrund af høringssvarene tilføjet ”eventuelt ledsagende børn” til den foreslå-
ede formålsbestemmelse i § 109, stk. 2, i serviceloven, således at det vil fremgå, at beskyt-
telse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og
støtte, som personen og eventuelt ledsagende børn har behov for og ret til efter serviceloven
eller anden lovgivning.
Fsva. bemærkningen om visitation ved etablering af krisecentre for mænd, bemærkes det, at
der vil gælde de samme rammer for optagelse på et krisecenter for mænd, som der i dag gæl-
der for kvinder. Dvs. at det alene er personer udsat for vold i en nær relation, der kan få op-
hold, og at det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse.
Fsva. børns ret til beskyttelse fra voldsudøver i forbindelse med samvær bemærkes, at det føl-
ger af § 29 b i forældreansvarsloven, at når et barn opholder sig på et krisecenter m.v. med
den ene forælder, og opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal
der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig
hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med
den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kon-
takt med den anden forælder.
4.7. Økonomi og kapacitetsstyring
Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet og LOKK skriver, at det er afgørende, at der sik-
res tilstrækkelig finansiering i forbindelse med udvidelsen af målgruppen, så der ikke trækkes
ressourcer væk fra tilbud til voldsudsatte kvinder.
KL finder, at der bør etableres mulighed for at styre kapaciteten og priser, så det kan sikres, at
de afsatte midler passer med de pladser, der oprettes.
Københavns Kommune finder, at vurderingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser er
lavt sat. Derudover bemærker Københavns Kommune, at det med fordel kan tydeliggøres i
lovforslaget, hvad kommunens forsyningsforpligtelse efter § 109 b forventes at være.
Lev Uden Vold skriver, at en del af midlerne til implementeringen af lovforslaget bør anven-
des til et markant løft af IT-understøttelsen af den nationale pladsoversigt, som Lev Uden
Vold varetager.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der er afsat varige midler til lovforslaget. Der
er således afsat midler til at dække de forventede meromkostninger for kommunerne, som
følger af at ligestille mænds adgang til krisecentre efter § 109. Lovforslagets økonomi for-
handles med kommunerne. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at styrkel-
sen af indsatsen for voldsudsatte mænd ikke må ske på bekostning af indsatsen til voldsud-
satte kvinder.
Med hensyn til KL’s bemærkning om de styringsmæssige vanskeligheder på krisecenterområ-
det bemærker ministeriet, at det politiske opdrag til lovforslaget er at sikre en ligestilling af
krisecentertilbud til mænd. Dette følger af aftalen om finansloven for 2023. En ændring af sty-
ringen på krisecenterområdet ligger således uden for formålet med lovforslaget.
11
Med hensyn til Lev Uden Volds ønske om at benytte en del af midlerne til et markant løft af
IT-understøttelsen af den nationale pladsoversigt bemærker ministeriet, at dette ligger uden
for formålet med og økonomien bag lovforslaget.
4.8. Implementering og godkendelse af tilbud
Dansk Erhverv, Lev Uden Vold og Mandecentret udtrykker bekymring for, hvorvidt socialtilsy-
net kan nå at implementere reglerne og behandle ansøgningerne om godkendelse før den 1.
juli 2024. Mandecentret og Dansk Erhverv anbefaler, at lovforslaget forholder sig til den ad-
ministrative byrde i forbindelse med ikrafttrædelsen af lovforslaget, og at ansøgningen om
godkendelse efter de nye regler bør betragtes som en væsentlig ændring, hvis tilbuddet alle-
rede i dag er godkendt til mænd/personer udsat for vold. Derudover anbefaler Mandecentret,
at lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt udskydes, f.eks. til den 1. januar 2025, og at der fin-
des en politisk løsning, hvor Lev Uden Volds psykologordning forlænges frem til lovens ikraft-
træden.
Socialtilsyn Nord bemærker, at det er uklart, hvordan omkostninger til omregistrering af til-
bud hos socialtilsynet, som angivet under lovforslagets afsnit om økonomiske konsekvenser,
skal forstås, og foreslår, at det tydeligt fremgår, om der skal betales takst for væsentlig æn-
dring, hvis lovændringen giver anledning til, at et tilbud skal have ændret sin godkendelse ved
Socialtilsynet.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Med henblik på at sikre tilbuddene tid til at opnå godkendelse af socialtilsynet forud for, at
lovforslaget får virkning, således at kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar,
når mænd opnår ret til at tage ophold på krisecentre fra den 1. juli 2024, har ministeriet på
baggrund af høringssvarene tilføjet en ny ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse, hvorefter
lovforslaget træder i kraft 15. april 2024. Af den indsatte bestemmelse i § 7, stk. 2, fremgår, at
personer, der i medfør af lovændringen er omfattet af målgruppen efter § 109 i serviceloven,
opnår ret til at tage ophold på krisecenter fra den 1. juli 2024.
Den tilføjede ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse vil medføre, at ændringerne i service-
lovens § 109, hvorved bl.a. målgruppen for § 109 ændres fra kun at omfatte kvinder til frem-
adrettet at omfatte personer, vil være gældende fra den 15. april 2024, men at personer, ud
over kvinder, som fremadrettet vil være omfattet af målgruppen for § 109, først vil kunne
tage ophold på et sådant krisecentertilbud fra og med den 1. juli 2024.
Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 7 vil dertil betyde, at socialtilsynet
vil kunne behandle en ansøgning om og træffe afgørelse om godkendelse af tilbud efter den
foreslåede § 109 fra den 15. april 2024. Tilbud, som ønsker at kunne tilbyde midlertidigt op-
hold til personer efter den foreslåede § 109, udover eller i stedet for tilbuddets eksisterende
målgruppe, fra og med den 1. juli 2024, vil således kunne få behandlet deres ansøgning alle-
rede fra den 15. april 2024, hvor socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om godkendelse for
ikke godkendte tilbud eller delvis nygodkendelse for allerede godkendte tilbud. Afgørelsen
om godkendelsen vil dog først få effekt fra den 1. juli 2024, som følge af det foreslåede stk. 2 i
§ 7.
I det tilfælde, hvor et tilbud, som allerede er godkendt af socialtilsynet inden den 1. juli 2024,
og som fra og med dette tidspunkt ønsker at kunne tilbyde midlertidigt ophold til personer
efter den foreslåede § 109, udover eller i stedet for tilbuddets eksisterende målgruppe, vil
dette forudsætte, at tilbuddet ansøger om en væsentlig ændring af tilbuddets godkendelse.
Tilbuddene vil i den forbindelse skulle betale socialtilsynets takst for væsentlig ændring, og
omkostningerne herfor vil kunne indregnes i de berørte tilbuds takster. Dette er præciseret i
lovforslagets afsnit om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., li-
gesom afsnittet om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige er justeret.
12
Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 7 vil sikre tid for tilbuddene til at
søge om og opnå godkendelse eller delvis nygodkendelse med henblik på at sikre, at kommu-
nalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar, når loven træder i kraft den 1. juli 2024.
4.9. Øvrigt
Foreningen Far anbefaler, at der ved manglende dokumentation og mindre alvorlige voldssa-
ger bør være mulighed for at bevare kontakten til forælderen, og at der bør være krav om en
bekymringsskrivelse eller anmeldelse ved politiet.
Foreningen Far anbefaler, at formuleringer som ”mulig”, ”potentiel” eller lignende indsættes
foran ”voldsudøver” i § 109, stk. 8, i serviceloven, og at den rådgivning, der tilbydes manden
efter den foreslåede § 109 a, bør inddrage ”alle de forhold, der er relevante for den enkelte
mands muligheder for at skabe sig en tilværelse uden vold”. Det gælder bl.a. varetagelse af
forældrerollen, sociale netværk mv.
KL foreslår, at det fremgår af loven, at hjælpen i form af støtte, omsorg og rådgivning kan
ydes ambulant, idet erfaringer viser, at det kun er få kvinder, hvis sikkerhedssituation kræver
beskyttelse i form af et døgntilbud.
Københavns Kommune skriver, at de i dag oplever udfordringer med borgernes mulighed for
anonymitet ved indskrivning, og at det vil være en hjælp for Københavns Kommune, hvis det
præciseres med lovforslaget, hvad tilbudsleder skal gøre, hvis en borger ved anonym indskriv-
ning ikke ønsker at oplyse kommunetilhørsforhold, herunder om det vil være muligt at afvise
en borger på det grundlag og hvis ikke, hvilken kommune der skal betale for opholdet.
Københavns Kommune efterlyser, at det præciseres, om en borger må tage ophold i udlandet
og stadig beholde sin plads på et § 109-tilbud eller et § 110-tilbud, og om taksten i så fald kan
reduceres i den periode.
Københavns Kommune bemærker, at det ikke fremgår, hvorvidt der er tænkt på samspillet
med de initiativer og indsatser, der er sat i gang på hjemløshedsområdet og den nye rapport
fra Ekspertudvalget på Socialområdet fra maj 2023.
Svendebjerggård oplever, at der er flere, der kan have gavn af et psykologtilbud et stykke tid
efter et ophold på krisecenter, og at flere først oplever sig parate til et psykologtilbud efter
endt ophold på krisecenter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Hvad angår forslaget om at indføre krav om bekymringsskrivelse eller politianmeldelse ifm.
ophold på et krisecenter efter § 109, bemærker ministeriet, at dette ligger uden for ram-
merne af lovforslaget. Fsva. bemærkningerne om mulighed for at bevare kontakt til forælde-
ren i mindre alvorlige voldssager skal det understreges, at § 29 b i forældreansvarsloven, der
er beskrevet i pkt. 4.6., ikke finder anvendelse, hvis det efter en konkret vurdering er bedst
for barnet at have samvær med den anden forælder.
Hvad angår anbefalinger til formålet med og indholdet af den koordinerende rådgivning, der
tilbydes manden, bemærkes det, at den indledende og koordinerende støtte, som kommunal-
bestyrelsen fremover skal tilbyde til personer på krisecentre vil svare til den rådgivning, der
gives til kvinder efter § 109 i dag. Lovforslaget sigter således ikke efter en ændring heraf.
Med hensyn til ønsket om at lade det fremgå af loven, at hjælpen i form af støtte, omsorg og
rådgivning kan ydes ambulant bemærkes det, at servicelovens § 109 specifikt regulerer ind-
satsen på krisecentre, hvorfor lovforslaget alene omhandler den indsats, der gives efter
denne bestemmelse.
Med hensyn til bemærkningen vedrørende anonym indskrivning bemærkes det, en persons
ønske om anonymitet i praksis vil kunne rejse spørgsmål om, hvor personen kommer fra, og
13
dermed hvilken kommune der er handlekommune for borgeren og dermed ansvarlig for fi-
nansieringen af opholdet og i øvrigt forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven. Personen må
i disse tilfælde forventes over for centrets leder at dokumentere eller i det mindste oplyse,
hvilken kommune personen og personens eventuelle børn kommer fra, jf. gældende ret fsva.
kvindekrisecentre efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1681 af 11. december 2023 om stats-
refusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social-
Bolig- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets og Børne- og Undervisningsministeriets ressortområder.
Med hensyn til bemærkningen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en borger må tage op-
hold i udlandet og stadig beholde sin plads på et § 109-tilbud eller et § 110-tilbud, skal mini-
steriet bemærke, at det følger af § 2, stk. 1, i serviceloven, at det er et krav for at modtage
hjælp og støtte efter loven, herunder ophold på et krisecenter, at personen opholder sig fak-
tisk og lovligt i Danmark. Ophold på et krisecenter efter § 109 i serviceloven er ikke omfattet
af bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige op-
hold i udlandet, der er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, i serviceloven, og kan således ikke
medtages under ophold i udlandet.
For så vidt angår bemærkningen om samspillet til omlægningen på hjemløseområdet samt
anbefalingerne fra Ekspertudvalget på Socialområdet bemærker ministeriet, at ministeriet lø-
bende følger udviklingen på krisecenterområdet, og at ministeriet i den forbindelse har fokus
på samspillet til øvrige tiltag på socialområdet.
I forhold til bemærkningen om at flere kan have gavn af psykologhjælp et stykke tid efter op-
hold på krisecenter, kan ministeriet henvise til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det frem-
går, at hvis personen indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehandling, vil denne
under opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse heraf kunne takke ja til tilbud-
det ved at rette henvendelse til kommunen herom. En person vil således kunne takke ja til til-
buddet efter flytning til egen bolig, så længe det sker i tilknytning til overgangen hertil. Det vil
typisk være inden for de første 2 måneder efter personens flytning. Formålet er at sikre, at
det ikke er et spørgsmål om timing for tilbuddet om psykologbehandling, der afgør, om perso-
nen kan gøre brug af tilbuddet. Kommunen er ikke forpligtet til at genfremsætte tilbuddet.