Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

1
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag om lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældre-
området (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 17. november 2023 til den 18.
december 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Be-
skæftigelsesministeriet, BL - Danmarks Almene Boliger, Børne- og Under-
visningsministeriet, Center for Sund Aldring – KU, Dansk Erhverv, Dansk Handi-
cap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Dan-
ske Seniorer, Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skolerne – Bestyrelserne,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, Menighedsplejen i Danmark, DemensKoordina-
torer i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstols-
styrelsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsministeriet, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finansministeriet, FOA – Fag og Ar-
bejde, Kommunale Velfærdschefer, HK Kommunal, Institut for Menneskeret-
tigheder, Justitsministeriet, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Langeland Kommune, LO’s Faglige
Seniorer, Lægeforeningen, Middelfart Kommune, National Videnscenter for De-
mens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Selveje Danmark,
Socialpædagogernes Landsforbundet, SUFO (Landsforeningen for ansatte i
sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Sundhedsstyrelsen, Vi-
borg Kommune, VIVE og Ældre Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Dansk Industri, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Dan-
mark, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, National Videnscenter for Demens,
Sundhedsstyrelsen, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende
og forebyggende hjemmebesøg) og Ældre Sagen.
Ankestyrelsen, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Danmark, Erhvervs-
ministeriet, Finansministeriet, National Videnscenter for Demens, Sundhedssty-
relsen og SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og fore-
byggende hjemmebesøg) har afgivet høringssvar om, at de ikke har bemærk-
ninger til lovforslaget.
Høringssvarene offentliggøres på Høringsportalen.
Enhed
Center for Ældre og
Tværgående Velfærd
Sagsnr.
2023 - 6506
Doknr.
784666
Dato
22-11-2023
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Ældreudvalget 2023-24
2
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Der er dog foretaget mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
Ældre Sagen påpeger, at velfærdsaftalerne fjerner betydelige rettigheder efter
serviceloven, hvilket skaber usikkerhed om ældres retssikkerhed. Ældre Sagen
bemærker, at midtvejsevalueringen konkluderer, at kun få forsøgsaktiviteter har
krævet fritagelse fra national lovgivning. Ældre Sagen bemærker, at det derfor
ikke er serviceloven, der står i vejen for en forbedret ældrepleje, og Ældre Sagen
ser derfor ikke behov for at forlænge forsøgsperioden.
Dansk Industri anbefaler, at regeringen har fokus på at velfærdsaftalerne konkret
udøves og implementeres på en måde, der i højere grad understøtter ligebe-
handling af og samarbejdet med private aktører. Dansk Industri opfordrer også
regeringen til, i samarbejde med de omfattede kommuner, at rette et større fokus
på kvaliteten – særligt den borgeroplevede – i forbindelse med evalueringen af
de afprøvede indsatser. Dansk Industri har erfaret, at de foreløbige evalueringer
og afrapporteringer først og fremmest har fokus på medarbejdernes oplevelser.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Kommunerne er med lov om velfærdsaftaler på ældreområdet forpligtigede til at
levere den hjælp, som borgeren har behov for. Borgere visiteret til hjælp har ikke
retskrav på de hidtidige indsatser og ydelser, herunder bl.a. personlig pleje, prak-
tisk hjælp, genoptræning, rehabiliteringsforløb m.v., men kommunerne kan ikke
undlade at give borgerne en hjælp, der modsvarer deres behov. Kommunerne
har mulighed for at tænke nye måder at sammensætte hjælpen på, tænke hel-
hedsorienteret og være innovative, hvormed de med afsæt i den enkeltes bor-
gers behov kan give netop den hjælp, borgeren har behov for.
Dertil kan nævnes, at de skriftlige afgørelser efter lov om velfærdsaftaler på æld-
reområdet skal leve op til begrundelseskravene i forvaltningsloven som en ga-
ranti for afgørelsernes rigtighed, da forvaltningsloven fortsat er gældende for de
tre kommuner omfattet af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet.
Velfærdsaftaler er en samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden i den offent-
lige sektor. Det fremgår af den politiske aftale af 17. december 2020 om vel-
færdsaftaler på ældreområdet, at aftalepartierne er enige om, at der er brug for
mere frihed, tillid, sund fornuft, større arbejdsro og plads til at lave lokale løsnin-
ger tæt på borgeren.
Med lov om velfærdsaftaler på ældreområdet har kommunerne frihed fra reg-
lerne om frit valg af leverandør. Det er op til kommunerne, hvorvidt de vil benytte
denne frihed til at lave forsøg med det frie valg af leverandør herunder forsøg
med udvidet frit valg og inddragelse af private aktører.
Med evalueringen af velfærdsaftalerne følger VIVE løbende op på kommunernes
erfaringer og resultater for både borgere, pårørende og medarbejdere, herunder
hvilken betydning de friere rammer har haft for den oplevede kvalitet og medar-
bejdertrivsel. Det fremgår af den politiske aftale, at erfaringerne skal bruges som
inspiration til at tegne fremtidens offentlige sektor og styrke velfærden på ældre-
området på tværs af landet. Samtidig er det et vigtigt fokuspunkt i tilrettelæggel-
sen af evalueringen, at denne sker på en måde, der opleves mindst mulig for-
styrrende i kommunernes arbejde med velfærdsaftalerne.


H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til lov om velfærdsaftaler på ældreområdet
Dansk Industri (DI) har den 17. november 2023 modtaget udkast til ændring af lov om
velfærdsaftaler på ældreområdet (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet).
Med udkastet lægges der op til en forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalerne på
ældreområdet frem til og med den 30. juni 2025.
DI støtter lovforslaget. En videreførelse af velfærdsaftalerne kan bidrage med vigtige erfaringer,
der kan danne inspirationsgrundlag for ambitionerne om en omfattende frisættelse af den
offentlige sektor – særligt i forbindelse med udformningen og implementeringen af den
kommende ældrelov.
DI anbefaler dog, at der i lyset af regeringsgrundlagets ambitioner rettes et større fokus på
samarbejdet med private aktører og borgernes tilfredshed i arbejdet med velfærdsaftalerne:
Frit valg og offentlig-privat samarbejde
DI er enige i, at frisættelsen af velfærdssamfundet jf. regeringsgrundlaget skal:
• Styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og
service, der passer bedst til den enkeltes livssituation […], samt
• Styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, hvor der sikres en større
ligestilling og konkurrence mellem leverandører […]
Derfor kvitterer DI også for, at lovgivningen om borgerens ret til frit valg af leverandør efter
Servicelovens §91 fortsat indgår som en hegnspæl i velfærdsaftalerne, således at
afbureaukratiseringen i kommunerne ikke udmøntes på bekostning af borgernes
selvbestemmelse.
I lyset af regeringens ambitioner om et styrket frit valg anbefaler DI imidlertid, at regeringen har
fokus på, at velfærdsaftalerne konkret skal udøves og implementeres på en måde, der i højere
grad understøtter ligebehandlingen af og samarbejdet med private aktører:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att: Camilla Bogetoft Møller
Sagsnr. 2023 - 6506
18. december 2023
CHRA
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Ældreudvalget 2023-24
1) Kommunerne skal i højere grad inddrage de private aktører i udformningen og afviklingen
af de initiativer og aktiviteter, der igangsættes som følge af fritagelsen fra statslige og
kommunale regler
2) Kommunerne bør overveje, hvordan fritagelsen fra visse bestemmelser i serviceloven kan
anvendes til at udvide borgernes frie valg, herunder inden for sygepleje og
rehabiliteringsforløb
3) Kommunerne skal sikre sig, at de ikke forskelsbehandler private leverandører ved at stille
ekstra ressourcer til rådighed for den kommunale hjemmepleje, som ikke tilbydes til
private. Fx hvis medarbejderne i visitationsenheden i højere grad deltager i udførende
aktiviteter som led i forsøg med selvstyrende, tværfaglige teams.
Behov for øget fokus på kvalitet i evalueringer
DI er ligeledes enige med regeringen i, at velfærdsaftalerne bl.a. skal bidrage til at skabe ”øget
kvalitet, nærhed og faglighed i den hjælp, som borgeren modtager…”. Af samme årsag opfordres
regeringen til, i samarbejde med de omfattede kommuner, at rette et større fokus på kvaliteten –
særligt den borgeroplevede – i forbindelse med evalueringerne af de afprøvede indsatser. DI har
erfaret, at de foreløbige evalueringer og afrapporteringer først og fremmest har fokuseret på
medarbejdernes oplevelser.
Et bedre indblik i kvaliteten og brugertilfredsheden vil kaste bedre lys over hvilke initiativer og
idéer, der skaber værdi og dermed har potentiale til at blive udbredt til andre kommuner og
samtidig understøtte regeringens ambition om en frisættelse af ældreplejen, der tager
udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Social- og Ældreministeriet
cabl@sm.dk
12. december 2023 • dbe
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på
ældreområdet (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med høring af
forslag til Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet.
Aktiviteter i velfærdsaftalekommuner kræver ikke frisættelse
Ældre Sagen har tidligere påpeget, at velfærdsaftalerne på ældreområdet fjerner ganske
betydelige rettigheder efter serviceloven. Når rettigheder fjernes, skabes usikkerhed om
ældres retssikkerhed. Ældre Sagen har også tidligere påpeget, at VIVE har udarbejdet en
midtvejsevaluering af lov om velfærdsaftaler, som konkluderer, at det kun er ganske få
forsøgsaktiviteter i de nuværende tre velfærdsaftalekommuner på ældreområdet, der har
krævet fritagelse fra national lovgivning.
Langt den overvejende del af aktiviteterne i de nuværende tre velfærdsaftalekommuner
handler om at forenkle kommunale arbejdsgange og andet kommunalt bureaukrati. Der er
tale om forenkling og oprydning i bureaukrati, som ikke kræver frisættelse fra lovregler i
serviceloven. Det er således ikke serviceloven, der står i vejen for en forbedret ældrepleje.
Det er derimod det minuttyranni og den regnearkstankegang, der hersker i kommunerne.
Alle 98 kommuner kan uden videre rydde ud i bureaukratiet – uden at det kræver, at de
enkelte kommuner frisættes fra servicelovens regler, og uden et behov for, at
velfærdsaftalerne på ældreområdet forlænges yderligere.
Når det nu har vist sig unødvendigt med frisættelsen fra national lovgivning for, at
frikommunerne kan gennemføre forsøgsaktiviteterne, er det meget svært at få øje på
behovet for, at forsøgsperioden igen forlænges.
Sæt den enkelte ældre fri
Ældre Sagens budskab er fortsat, at ældres retssikkerhed sættes over styr, når rettigheder i
serviceloven fjernes, og dermed ikke mindst, når frisættelsen og velfærdsaftalerne
forlænges. Det er en meget høj pris at betale med svækkede ældres rettigheder og
retssikkerhed, når velfærdsaftalerne er både helt unødvendige og uden værdi. Vi mener
derfor stadig, at det er den enkelte svækkede ældre, der skal sættes fri - ikke kommunerne.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør


Fremsat den 8. februar 2024 af ældreministeren (Mette Kierkgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet
(Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet)
§ 1
I lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, jf. lov nr. 879
af 12. maj 2021, som ændret ved lov nr. 749 af 13. juni
2023, foretages følgende ændring:
1. I § 1 og § 14, stk. 1, ændres »30. september 2024« til: »1.
juli 2025«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 109 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2023-6506
DH001710
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Ældreudvalget 2023-24
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gen-
nemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige
sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende for-
andre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kon-
trolleres og leveres på. På ældreområdet vil regeringen frem-
lægge et forslag til en ny ældrelov med få klare værdier, der
skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid
til nærvær og omsorg.
Af Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet, der blev
indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Ra-
dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie
Grønne og Alternativet den 17. december 2020, fremgår det,
at der på ældreområdet skal indgås velfærdsaftaler med Lan-
geland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kom-
mune med henblik på at skabe øget kvalitet og plads til
faglighed i velfærden. Det fremgår endvidere, at de tre kom-
muner i videst muligt omfang skal gives mulighed for at fra-
vige statslige og kommunale regler i en treårig forsøgsperio-
de. Det fremgår endvidere, at ambitionen er, at erfaringerne
med velfærdsaftaler kan anvendes som inspiration i arbejdet
med at tegne stregerne for fremtidens velfærdssamfund på
ældreområdet. Formålet med velfærdsaftalerne på ældreom-
rådet er således at skabe øget kvalitet, nærhed og faglighed
i den hjælp, som borgerne modtager, samt at skabe rum for
i højere grad at tilgodese den enkelte ældres individuelle
behov. Ordningen udløber den 30. september 2024, såfremt
loven ikke ændres.
Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, jf. lov nr. 879 af
12. maj 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 749 af 13. ju-
ni 2023 (herefter velfærdsaftaleloven), udmønter Aftale om
velfærdsaftaler på ældreområdet og giver således hjemmel
til de velfærdsaftaler, den tidligere regering har indgået med
Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner.
Velfærdsaftalerne understøtter regeringens ambitioner om en
omfattende frisættelse af den offentlige sektor herunder på
ældreområdet. Velfærdsaftaler er en tillidsbaseret vej til at
udvikle velfærden i den offentlige sektor. En velfærdsafta-
le indgås mellem kommunen og regeringen, og indebærer,
at kommunen, tilbud, ledere og medarbejdere frisættes fra
lovgivning mod, at kommunen også frisætter sig fra lokal
regulering.
Med dette lovforslag foreslås, at der gives hjemmel til,
at velfærdsaftalerne med Langeland Kommune, Middelfart
Kommune og Viborg Kommune kan fortsætte frem til og
med den 30. juni 2025.
Formålet med denne ændring er at sikre stabilitet og forudsi-
gelighed for Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner,
mens der arbejdes med regeringens ambition om at frisætte
den offentlige sektor, herunder på ældreområdet, jf. rege-
ringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”.
2. Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i velfærdsaftaleloven, at formålet med
loven er frem til den 30. september 2024 at frisætte udvalgte
kommuners og tilbud i disse kommuners varetagelse af æl-
dreområdet med henblik på at udvikle velfærden på området
og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne
for at øge kvaliteten, fagligheden, omsorgen og nærværet i
velfærden til gavn for borgeren.
Det fremgår af velfærdsaftalelovens § 14, stk. 1, at loven
ophæves den 30. september 2024.
Det følger af bemærkningerne til § 14, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 198 som fremsat, at kommunen efter
udløbet af forsøgsperioden er forpligtet til på ny at indrette
sin forvaltning i overensstemmelse med de regler, der gæl-
der for landets øvrige kommuner.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Velfærdsaftaleloven har til formål at frisætte udvalgte kom-
muners og tilbuds varetagelse af ældreområdet med henblik
på at udvikle velfærden på området og skabe større hand-
lerum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten,
fagligheden, omsorgen og nærværet i velfærden til gavn for
borgerne.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil tage
initiativ til en grundlæggende frisættelse af velfærdssamfun-
det herunder på ældreområdet. Det fremgår endvidere, at
regeringen vil fremlægge forslag til en ny ældrelov med få
klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med
livsglæde og tid til nærvær og omsorg, frem for skemaer og
minuttyranni. Det er endnu ikke afklaret, hvornår et forslag
til en ældrelov vil træde i kraft.
Efter den gældende velfærdsaftalelov skal Langeland, Mid-
delfart og Viborg Kommuner ved velfærdsaftalelovens ud-
løb igen administrere på ældreområdet efter lov om social
service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023
(herefter serviceloven). Regeringen har en ambition om at
præsentere forslag til en ny ældrelov gældende for alle kom-
muner. For at undgå at Langeland, Middelfart og Viborg
Kommuner inden for en kortere periode skal overgå først
fra velfærdsaftaleloven til serviceloven og derefter fra ser-
viceloven til en ny ældrelov, og for at understøtte regerin-
gens ambition om en frisat ældrepleje, finder ministeriet det
hensigtsmæssigt foreløbigt at forlænge velfærdsaftaleloven
2
frem til og med den 30. juni 2025, således at Langeland,
Middelfart og Viborg Kommuner kan fortsætte arbejdet med
at skabe øget kvalitet og plads til faglighed i velfærden.
Midtvejsevalueringen af velfærdsaftalerne fra 2023 foretaget
af VIVE viser, at velfærdsaftalerne har skabt stort engage-
ment blandt medarbejderne, og at der er igangsat mange
lokale forsøg. På ældreområdet har kommunerne særligt haft
fokus på en anden form for intern organisering og styring på
ældreområdet samt afprøvning af nye indsatser for borgerne.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at gyldigheden for velfærdsaftaleloven forlæn-
ges, således at loven vil gælde frem til og med den 30. juni
2025.
Den foreslåede ændring af velfærdsaftalelovens § 1 vil med-
føre, at Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner ikke
vil være forpligtede til at indrette deres forvaltning, herun-
der tilbuds varetagelse af ældreområdet, i overensstemmelse
med serviceloven efter den 30. september 2024, men fortsat
vil kunne forvalte efter velfærdsaftaleloven.
Den foreslåede ændring vil skulle understøtte regeringens
ambition om at frisætte ældreområdet og understøtte den
frisættelse, der allerede er igangsat med velfærdsaftalerne i
Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de Kommuner,
der er indgået velfærdsaftaler med, beror på, i hvilket om-
fang de udvalgte kommuner gør brug af lovforslagets mulig-
hed for at fravige lovgivning på ældreområdet.
Idet velfærdsaftaleloven bl.a. har til formål at skabe hjem-
mel til, at udvalgte kommuner sættes fri af statslig regu-
lering med henblik på at skabe øget kvalitet og plads til
faglighed i velfærden på ældreområdet, antages dette lovfor-
slag ikke i væsentligt omfang at ville indebære negative
konsekvenser for de udvalgte kommuner. Eventuelle om-
kostninger som følge af forlængelse af muligheden for at
fravige lovgivning på ældreområdet vil skulle afholdes af
den enkelte kommune. Kommunens eventuelle besparelser
vil ligeledes tilfalde kommunen selv.
Lovforslagets implementeringskonsekvenser for de udvalgte
kommuner beror ligeledes på, i hvilket omfang de udvalgte
kommuner vil gøre brug af velfærdsaftalelovens mulighed
for at fravige lovgivning på ældreområdet.
Det forventes dog, at lovforslaget har positive konsekvenser
for de pågældende kommuner omfattet af velfærdsaftalelo-
ven, idet lovforslaget vil forlænge den periode, hvor kom-
munerne er frisat fra statslig regulering på ældreområdet.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige digitalise-
ringsrelaterede konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne i de
kommuner, der er indgået velfærdsaftale med, beror på, i
hvilket omfang de udvalgte kommuner vil gøre brug af lov-
forslagets mulighed for at fravige lovgivning på ældreområ-
det.
Det forventes dog, at lovforslaget har positive konsekvenser
for borgerne i de omfattede kommuner, idet det grundlæg-
gende mål med velfærdsaftalerne er at give kommunen,
tilbud, ledere og medarbejdere mulighed for at kunne gen-
tænke tilrettelæggelsen af indsatserne og med udgangspunkt
i lokale ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed
at skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens
borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november
2023 til den 18. december 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen,
Ankestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, BL - Danmarks
Almene Boliger, Børne- og Undervisningsministeriet, Cen-
ter for Sund Aldring – KU, Dansk Erhverv, Dansk Han-
dicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Dan-
ske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handica-
porganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skolerne – Bestyrel-
serne, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De sammenvirkende
Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Danmark, Det
Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstols-
styrelsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsministeri-
et, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Senio-
rer, Finansministeriet, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen
af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
3
i Danmark (FDS), HK Kommunal, Institut for Menneskeret-
tigheder, Justitsministeriet, KL, Kommunale Tjenestemænd
og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbun-
det, Langeland Kommune, LO’s Faglige Seniorer, Lægefor-
eningen, Middelfart Kommune, National Videnscenter for
Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage
ældre, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbun-
det, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfrem-
mende og forebyggende hjemmebesøg), Sundhedsstyrelsen,
Viborg Kommune, VIVE og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Lovforslaget har kun konsekvenser for de
kommuner, der er indgået velfærdsaftaler
med.
Lovforslagets konsekvenser afhænger af,
hvorvidt de omfattede kommuner vil gø-
re brug af velfærdsaftalelovens mulighed
for at fravige lovgivning på ældreområ-
det. Eventuelle mindreudgifter tilfalder
kommunen.
Lovforslaget har kun konsekvenser for de
kommuner, der er indgået velfærdsaftaler
med.
Lovforslagets konsekvenser afhænger af,
hvorvidt de omfattede kommuner vil gø-
re brug af velfærdsaftalelovens mulighed
for at fravige lovgivning på ældreområ-
det. Eventuelle merudgifter afholdes af
kommunen.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget har kun konsekvenser for de
kommuner, der er indgået velfærdsaftaler
med.
Lovforslagets konsekvenser afhænger af,
hvorvidt de omfattede kommuner vil gøre
brug af velfærdsaftalelovens mulighed for
at fravige lovgivning på ældreområdet.
Lovforslaget har kun konsekvenser for de
kommuner, der er indgået velfærdsaftaler
med.
Lovforslagets konsekvenser afhænger af,
hvorvidt de omfattede kommuner vil gøre
brug af velfærdsaftalelovens mulighed for
at fravige lovgivning på ældreområdet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneAfhænger af, hvorvidt de kommuner, der
er indgået velfærdsaftaler med, vil gøre
brug af velfærdsaftalelovens mulighed for
at fravige lovgivning på ældreområdet.
Afhænger af, hvorvidt de kommuner, der
er indgået velfærdsaftaler med, vil gøre
brug af velfærdsaftalelovens mulighed for
at fravige lovgivning på ældreområdet.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af § 1 i velfærdsaftaleloven, at formålet med
loven er frem til den 30. september 2024 at frisætte udvalg-
te kommuners og tilbuds varetagelse af ældreområdet med
henblik på at udvikle velfærden på området og skabe større
handlerum for medarbejderne og lederne for at øge kvalite-
ten, fagligheden, omsorgen og nærværet i velfærden til gavn
for borgeren.
Det fremgår også af § 14, stk. 1, i velfærdsaftaleloven, at
loven ophæves den 30. september 2024.
Det foreslås at ændre »30. september 2024« i § 1 og § 14,
stk. 1, til » 30. juni 2025«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Langeland, Middel-
fart og Viborg Kommuner kan fortsætte deres forvaltning,
herunder tilbuds varetagelse af ældreområdet efter velfærds-
aftaleloven til og med den 30. juni 2025, og at loven ophæ-
ves den 1. juli 2025.
4
Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, jf. lov nr. 879 af
12. maj 2021, som ændret ved lov nr. 749 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
§ 1. Formålet med denne lov er frem til den 30. september
2024 at frisætte udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse
af ældreområdet med henblik på at udvikle velfærden på
området og skabe større handlerum for medarbejderne og
lederne for at øge kvaliteten, fagligheden, omsorgen og nær-
været i velfærden til gavn for borgeren.
1. I § 1 og § 14, stk. 1, ændres »30. september 2024« til: »1.
juli 2025«.
§ 14. Loven ophæves den 30. september 2024.
Stk. 2. ---
6


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Ældreudvalg
Høringssvar og høringsnotat
Hermed fremsendes høringssvar og høringsnotat om lov om ændring af lov om
velfærdsaftaler på ældreområdet (Forlængelse af velfærdsaftalerne på
ældreområdet).
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
Sagsnr.
2023 - 6506
Doknr.
784666
Dato
22-11-2023
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Ældreudvalget 2023-24