Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning. (Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til offentligheden). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning. (Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til offentligheden). (Bilag 1)
Aktører:
MOF - Orientering til udvalget - Oversendelse af høringsnotat samt høringssvar om lovforslag vedr. drikkevandsdirektivet.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l102/bilag/1/2821970.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2021 - 814 Den 7. februar 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og de samlede eksterne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning (Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til offentligheden) Lovforslaget er fremsat tirsdag den 6. februar 2024. Lovforslaget har til formål at sikre rent og sundt drikkevand for alle ved at etablere bemyndigelser og bestemmelser om bl.a. risikovurdering og risikostyring i hele vandforsyningssystemet, krav til hygiejne til materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, krav om informationspligt til forbrugerne og krav om adgang til drikkevand og fremme af brug af drikkevand fra vandhanen med henblik på at gennemføre eller muliggøre gennemførelse af drikkevandsdirektivet fra 2020. Lovforslaget ændrer vandforsyningsloven, byggeloven samt lov om produkter og markedsovervågning, og det rummer følgende forslag til ændringer og tilføjelser: - En ændring af vandforsyningslovens formålsbestemmelse foreslås med henblik på at sikre overensstemmelse med direktivets formål og anvendelsesområde. - Et forslag til, at miljøministeren forpligtes til at foretage risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområderne for indvindingssteder. Endvidere foreslås, at ministeren bemyndiges til at bestemme, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal foretage risikovurdering og risikostyring til brug for ministerens risikovurdering og risikostyring, og til at fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelser. - Et forslag til, at miljøministeren forpligtes til at foretage risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet med hensyn til afsmitning af bly og lignende risici og til at træffe visse specifikke foranstaltninger til imødegåelse af disse risici, samt at ministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal udføre dele heraf. Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelse. Hertil foreslås, via en ændring af vandforsyningslovens gældende bestemmelse om udbedrende foranstaltninger, at specifikke risikoforanstaltninger skal tages i betragtning ved manglende overholdelse af parameterværdien for bly. Endvidere foreslås det, at miljøministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger ved den kontrol, der foretages i forbindelse med risikovurderingen. Gebyret retter sig som udgangspunkt mod ejerne af prioriterede ejendomme, som er større ejendomme, som ikke er husstande, med mange brugere, såfremt en generel analyse peger på behov for kontrol af sådanne ejendomme. .//. Offentligt L 102 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24 2 - Et forslag til, at social- og boligministeren efter byggeloven kan fastsætte regler om parameterværdier, hvad angår Legionella og lignende risici, som kan fastsættes af EU Kommissionen i fremtiden under direktivet, om kontrol af disse og om foranstaltninger, hvor parameterværdier er overskredet, i nye såvel som bestående bygninger, samt om indberetning af kontroller. - Et forslag til, at krav om adgang til drikkevand ved at opretholde eller etablere drikkevandshaner i rimeligt forhold til behovet og lokale forhold, og at brugen af drikkevand fra vandhanen kan fremmes f.eks. ved at tilskynde til, at drikkevand fra hanen stilles til rådighed, gennemføres ved, at kommunalbestyrelserne får hovedansvaret herfor i vandforsyningsloven, og at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler herom. - Et forslag til, at der fastsættes krav til hygiejne til materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, i vandforsyningsloven. Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at udpege private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder til som bemyndigede organer at foretage overensstemmelsesvurderingsopgaver. Endvidere foreslås, at ministeren bemyndiges til at henlægge denne beføjelse til DANAK, Den Danske Akkrediteringsfond, samt til at fastsætte nærmere regler om udpegning m.v. af de bemyndigede organer. Det foreslås, at fastsætte regler om markedsføring og -overvågning af produkter, som anvender materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, gennemføres i lov om produkter og markedsovervågning, som hører under erhvervsministerens ressort. - Et forslag til, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte krav til renheden af behandlingskemikalier og filtermedier ved bekendtgørelse. - Et forslag til, at miljøministeren bemyndiges til, efter forhandling med erhvervsministeren, at fastsætte krav til drikkevand på søgående skibe, der afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer som vandforsyning. - Et forslag til at præcisere og udbygge krav om underretning af forbrugerne, når vandet anses for potentielt farligt, ved at nyaffatte den gældende underretningsbestemmelse i vandforsyningsloven. - Et forslag til at fastsætte krav om informationspligt til forbrugerne, ved at vandforsyningerne får ansvaret for at offentliggøre oplysninger om drikkevandet og vandforsyningen m.v. Endvidere foreslås det, at miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til dels at fastsætte nærmere regler om denne offentliggørelse, dels at fastsætte regler om, at vandforsyningerne skal informere deres forbrugere direkte f.eks. på faktura eller via digitale midler om det leverede drikkevands kvalitet og om pris og husstandsforbrug m.v. - Det foreslås, at miljøministeren får bemyndigelse i vandforsyningsloven til at fastsætte regler om indhentelse af de fornødne oplysninger fra andre offentlige myndigheder og institutioner, vandforsyninger og laboratorier, med henblik på at gennemføre krav om datasæt i direktivet. - Det foreslås, at den gældende bestemmelse om, at miljøministeren kan give tilladelse til indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand erstattes med en ny bestemmelse, og at ministeren også skal kunne give tilladelse til indvinding af grundvand og overfladevand til iblanding i afsaltet havvand, samt at ministeren kan fastsætte regler herom, og om at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en indstilling til brug for ministerens afgørelse 3 om tilladelse til indvinding af grundvand eller overfladevand, der iblandes afsaltet havvand. - Endvidere foretages en række ændringer i vandforsyningslovens bestemmelse om bl.a. udbedrende foranstaltninger ved manglende overholdelse af krav til drikkevandskvaliteten m.v. for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med krav fra det gamle drikkevandsdirektiv fra 1998, som er videreført i det nye direktiv. - Endelig foreslås en bemyndigelse til henholdsvis miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren, der skal sikre, at der kan foretages andre mindre ændringer eller justeringer af teknisk karakter til gennemførelse af direktivet eller andre EU-retsakter, eller hvis der viser sig et behov for yderligere regler end forventet for at implementere eksisterende retsakter. Anvendelsen af bemyndigelsen, der er subsidiær til lovens øvrige bemyndigelser, forudsætter, at den enkelte medlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn. - Herudover indeholder lovforslaget enkelte præciseringer af bestemmelser i vandforsyningsloven. Lovforslaget har været i 4 ugers høring fra den 12. september 2023 til den 10. oktober 2023 og er fremsat den 6. februar. Lovforslaget 1. behandles den 20. februar med henblik på ikrafttrædelse 1. maj 2024. Det bemærkes, at der er indkommet eksterne høringssvar, som vil blive offentliggjort sammen med høringsnotat umiddelbart efter fremsættelsen af lovforslaget. Det bemærkes hertil, at høringssvarene generelt ikke har givet anledning til væsentlige ændringer til lovforslaget. Lovforslaget er på flere områder blevet præciseret efter høringen, og der er foretaget en række lovtekniske ændringer. Det bemærkes hertil, at der for så vidt angår lovforslagets dele om ændring af byggeloven er foretaget visse ændringer efter høringen af lovforslaget, herunder at den foreslåede gebyrordning til finansiering af kommunens administrative opgaver i forbindelse med kontrol for Legionella udgår, samt at kommunen får mulighed for på eget initiativ at udpege bygninger, der ikke er udpeget som prioriteret ejendom, til kontrol. Relevante interessenter er blevet orienteret om disse ændringer forud for fremsættelsen af lovforslaget. Magnus Heunicke / Henrik Søren Larsen
Bilag - Høringsnotat for lovforslag vedr drikkevandsdirektivet.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l102/bilag/1/2821971.pdf