Skriftlig fremsættelse (7. februar 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB850

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b109/20231_b109_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (7. februar 2024)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Beslutningsforslag om dansk udtrædelse af
    Energichartertraktaten (ECT).
    (Beslutningsforslag nr. B 109)
    Regeringen vurderer, at ECT er utidssvarende samt at der
    ikke er udsigt til, at en tilstrækkelig ambitiøs modernisering
    vil blive vedtaget og træde i kraft blandt ECT’s parter.
    Energichartertraktaten (ECT) er en multilateral handels-
    og investeringsaftale, der blev underskrevet i 1994 og trådte
    i kraft i 1998. ECT har til formål at sikre rammevilkår, der
    gør det attraktivt for private investorer at investere i landene
    på energiområdet. Som noget særligt giver ECT udenland-
    ske investorer direkte adgang til at anlægge voldgiftssager
    mod værtsstaten, hvis den pågældende investor mener, at
    vedkommendes rettigheder er blevet krænket. ECT har væ-
    ret anvendt i forhold til investeringer indenfor både vedva-
    rende og fossil energi.
    EU er selvstændigt kontraherende part i ECT sammen
    med Euratom, 23 EU-medlemsstater (pr. 1. januar 2024)
    samt 22 ikke EU-lande.
    I 2019 tog EU initiativ til at iværksætte forhandlinger
    om en modernisering af ECT, da det var EU’s opfattelse,
    at ECT ikke fungerede hensigtsmæssigt. I juni 2022 blev
    de tekniske forhandlinger herom afsluttet. ECT’s medlems-
    kreds tog formelt stilling til moderniseringsforslaget den
    22. november 2022. Blandt EU’s medlemslande kunne man
    imidlertid ikke opnå kvalificeret flertal til støtte for moder-
    niseringen. På EU᾽s foranledning blev vedtagelsen af mo-
    derniseringen derfor udskudt på ubestemt tid.
    På baggrund af den interne uenighed i EU fremlagde
    Europa-Kommissionen den 7. juli 2023 forslag til rådsafgø-
    relser om godkendelse af hhv. EU’s og Euratom’s udtræden
    af ECT. Forslagene begrundes med, at Europa-Kommissio-
    nen vurderer, at EU/Euratom og medlemsstaterne ikke kan
    forblive parter til den ikke-moderniserede ECT, idet den
    ikke er i overensstemmelse med EU᾽s investeringspolitik og
    -lovgivning eller EU᾽s energi- og klimapolitik.
    Regeringen ønsker, at Danmark udtræder af ECT, i tillæg
    til at EU udtræder. Regeringens ønske skal blandt andet ses
    i lyset af, at eksempler fra andre lande har vist, at den ikke-
    moderniserede ECT kan stå i vejen for tiltag, der fremmer
    den grønne omstilling. Regeringen anerkender endvidere,
    at der er behov for investeringsbeskyttelse, men vurderer,
    at der er andre redskaber, som kan bidrage til dette, bl.a.
    bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler og nationale regler
    om ekspropriation. ECT vurderes derfor at spille en mindre
    rolle for udenlandske investorers beslutning om at investere
    i Danmark. Samtidig har ECT kun været bragt i anvendelse
    af danske investorer i udlandet i fire tilfælde og vurderes
    derfor ikke at være væsentlig for danske investorer. Der
    har hidtil kun været én sag mod Danmark, som fortsat er
    verserende, og som bunder i gennemførsel af en EU-forord-
    ning. Samtidig lægges der op til, at regeringen arbejder for
    en kollektiv EU-udtræden, som også anbefalet af Kommissi-
    onen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de
    ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslut-
    ningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
    Til beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2023-24
    DB000850