Fremsat den 7. februar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 7. februar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag til folketingsbeslutning
om dansk udtrædelse af Energichartertraktaten (ECT)
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark udtræ-
der af Energichartertraktaten (ECT). Regeringen vurderer,
at ECT er utidssvarende, samt at der ikke er udsigt til en
tilstrækkelig ambitiøs modernisering vil blive vedtaget og
træde i kraft blandt ECT’s parter.
Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2023-24
2024-71
DB000849
Bemærkninger til forslaget
I: Baggrund
Energichartertraktaten (ECT) er en multilateral handels- og
investeringsaftale, der blev underskrevet i 1994 og trådte
i kraft i 1998. Folketinget gav den 17. december 1996 sam-
tykke til, at Danmark kunne ratificere ECT.
ECT har til formål at sikre rammevilkår, der gør det at-
traktivt for private investorer at investere i landene på ener-
giområdet. Formålet er overordnet at tildele udenlandske
investorer rettigheder, der skal sikre forudsigelighed og lige-
behandling, således at en investor ikke risikerer fx diskrimi-
nerende indgreb eller nationalisering.
Som noget særligt giver ECT udenlandske investorer direkte
adgang til at anlægge voldgiftssager mod værtsstaten, hvis
den pågældende investor mener, at vedkommendes rettighe-
der er blevet krænket. ECT har været anvendt i forhold
til investeringer indenfor både vedvarende og fossil ener-
gi. Ifølge ECT-sekretariatet har der været anlagt 157 sager
under ECT, hvoraf 55 fortsat er uafsluttede. Ca. 50 procent
af de afsluttede sager er faldet ud til investorernes fordel. Af
de anlagte sager har 91 vedrørt bæredygtige energiinveste-
ringer, der har medført et samlet idømt beløb på ca. 9,7
mia. DKK, og 50 sager indenfor fossile energiinvesteringer,
der har medført et samlet idømt beløb på i alt ca. 305 mia.
DKK (hvoraf ca. 298,3 mia. DKK relaterer sig til ét enkelt
sagskompleks mod Rusland).
EU er selvstændigt kontraherende part i ECT sammen med
Euratom, 23 EU-medlemsstater (pr. 1. januar 2024) samt
Afghanistan, Armenien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovi-
na, Georgien, Japan, Jordan, Kasakhstan, Kirgisistan, Liech-
tenstein, Moldova, Mongoliet, Montenegro, Nordmakedo-
nien, Schweiz, Storbritannien, Tadsjikistan, Turkmenistan,
Tyrkiet, Ukraine, Usbekistan og Yemen. Italien forlod trak-
taten i 2016. Tyskland, Frankrig og Polen trådte ud i ulti-
mo 2023 og Luxemburg udtræder formelt af ECT i medio
2024. Herudover har Nederlandene, Spanien og Slovenien
tilkendegivet deres ønske om at udtræde.
II: Moderniseringsproces
I 2019 tog EU initiativ til at iværksætte forhandlinger om en
modernisering af ECT, da det var EU’s opfattelse, at ECT
ikke fungerede hensigtsmæssigt. I juni 2022 blev de tekni-
ske forhandlinger herom afsluttet. ECT’s medlemskreds tog
formelt stilling til moderniseringsforslaget den 22. novem-
ber 2022. Blandt EU’s medlemslande kunne man imidler-
tid ikke opnå kvalificeret flertal til støtte for moderniserin-
gen. På EU᾽s foranledning blev vedtagelsen af modernise-
ringen derfor udskudt på ubestemt tid.
På baggrund af den interne uenighed i EU fremlagde Euro-
pa-Kommissionen den 7. juli 2023 forslag til rådsafgørelser
om godkendelse af hhv. EU’s og Euratom’s udtræden af
ECT. Forslagene begrundes med, at Europa-Kommissionen
vurderer, at der hverken er juridisk og/eller institutionel
mulighed for, at EU kan godkende en modernisering af
ECT. Ifølge Europa-Kommissionen bør EU/Euratom eller
medlemsstaterne derfor ikke forblive parter til den ikke-mo-
derniserede ECT, idet den ikke er i overensstemmelse med
EU᾽s investeringspolitik og -lovgivning eller EU᾽s energi-
og klimapolitik.
Danmark har igennem forhandlingsforløbet om modernise-
ringen af ECT støttet Europa-Kommissionens tilgang om
at arbejde for en modernisering af ECT. Den fungerende
regering fik i november 2022 mandat fra Folketingets Euro-
paudvalg til, at Danmark støttede vedtagelsen af det ende-
lige moderniseringsforslag, da det var regeringens og Eu-
ropa-Kommissionens vurdering, at det ikke ville være mu-
ligt at opnå et bedre forhandlingsresultat. Beslutningen om
dansk godkendelse af den moderniserede traktat var uden
præjudice for, hvorvidt Danmark ville forblive part i ECT,
hvilket skulle være genstand for en efterfølgende, separat
beslutning. Da det var vurderingen, at den moderniserede
traktat ville udgøre en forbedret traktat, ville det under alle
omstændigheder have være mere fordelagtigt at være omfat-
tet af forpligtelserne heri, også i tilfælde af dansk udtræden,
idet Danmark vil være omfattet af forpligtelserne i 20 år
efter udtræden.
III: Regerings holdning
Regeringen ønsker, at Danmark udtræder af ECT, i tillæg
til at EU udtræder. Regeringens ønske skal blandt andet ses
i lyset af, at eksempler fra andre lande har vist, at den ikke-
moderniserede ECT kan stå i vejen for tiltag, der fremmer
den grønne omstilling.
Regeringen anerkender endvidere, at der er behov for inve-
steringsbeskyttelse, men vurderer, at der er andre redskaber,
som kan bidrage til dette, bl.a. bilaterale investeringsbeskyt-
telsesaftaler og nationale regler om ekspropriation. ECT
vurderes derfor at spille en mindre rolle for udenlandske
investorers beslutning om at investere i Danmark. Samtidig
har ECT kun været bragt i anvendelse af danske investorer
i udlandet i fire tilfælde og vurderes derfor ikke at være
væsentlig for danske investorer. Der har hidtil kun været
én sag mod Danmark, som fortsat er verserende, og som
bunder i gennemførsel af en EU-forordning.
Ud fra en samlet vurdering, mener regeringen derfor, at de
bedst mulige rammer for den grønne omstilling i Danmark
opnås ved at udtræde af traktaten. Samtidig arbejder regerin-
gen for en kollektiv EU-udtræden, som også anbefalet af
Kommissionen.
2
Regeringen ønsker at udtræde på nuværende tidspunkt, selv-
om den moderniserede traktat ikke er trådt i kraft, da det kan
tage lang tid før den moderniserede traktat træder i kraft, og
da der sågar er stor usikkerhed om, hvorvidt den nogensinde
vil træde i kraft.
V: Proces for udtræden, herunder finansielle implikationer
Danmarks udtræden vil træde i kraft 12 måneder efter, at
Danmark officielt har meddelt sin udtræden fra ECT til den
portugisiske regering, som er traktatens depositar. Samtidig
bortfalder Danmarks økonomiske forpligtigelser under trak-
taten, som består i et årligt bidrag på ca. 419.000 DKK.
ECT indeholder dog en såkaldt solnedgangsklausul. Den
medfører, at Danmark vil være bundet af ECT i 20 år efter
udtræden fsva. investeringer, der er foretaget inden udmel-
delsen er trådt i kraft. Investeringer, der er foretaget efter
udmeldelsen er trådt i kraft, vil ikke været beskyttet af reg-
lerne i ECT.
3