Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

1
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om socialt frikort.
1. Hørte myndigheder og organisationer
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boli-
ger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforeni-
gen til pårørende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmisbru-
gere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for Rusmid-
delforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psyko-
log Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialråd-
giverforening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicap-
organisationer, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd,
Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens
Hær, FSD – Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, Gadejuristen, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK Kom-
munal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS –
behandlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale
Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Landsfor-
eningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfor-
eningen af Væresteder (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS – De pri-
vate tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisio-
nen, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for
Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Dan-
mark, SIND, SMV-danmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter
(SUS), Socialpædagogernes Landsforbund og SUMH (Sammenslutningen af
Unge med Handicap). Herudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt
på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Kofoeds Skole, KL, Kirkens Korshær, BL – Danmarks Almene Boliger, Gadeju-
risten, Danske Regioner, Brugernes Akademi, SAND – De Hjemløses Landsor-
ganisation, KFUK’s Sociale Arbejde, Københavns Kommune, Stenbroens Juri-
ster, Mændenes Hjem, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Han-
dicaporganisationer, KABS – behandlingscenter for stofbrugere, Rådet for So-
cialt Udsatte og Ankestyrelsen.
Børne- og Kulturchefforeningen, Kriminalforsorgen og Landsforeningen af Kvin-
dekrisecentre har meldt tilbage, at de ikke har bemærkninger til høringen.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Dato
07-02-2024
Offentligt
L 108 - Bilag 1
Socialudvalget 2023-24
2
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforsla-
get i forhold til det udkast, der har været i høring:
• Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at det vil være hensigtsmæssigt
for den hidtidige handlekommune at videregive oplysninger til borge-
rens nuværende handlekommune om, at borgeren har et socialt frikort,
således at borgerens nye handlekommune er opmærksom på, at den
skal gennemføre kontrol med den pågældende borgers anvendelse af
frikortet.
• Bemærkningerne er justeret, så det fremgår tydeligt, at kommunen ved
mistanke om snyd, eller hvis borgeren ikke har oplyst kommunen om
ændringer i vedkommendes forhold, der kan have betydning for, om
borgeren er i målgruppen for ordningen, alene skal træffe afgørelse om
at deaktivere det sociale frikort med virkning fra afgørelsestidspunktet.
Afgørelsen om deaktivering af det sociale frikort og dermed skattefrita-
gelsen træffes således ikke med tilbagevirkende kraft.
• Det er tydeliggjort i lovtekst og bemærkningerne, at afgørelser om de-
aktivering har virkning fra afgørelsestidspunktet. Dette betyder, at en
borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, ikke vil kunne an-
vende dette i forbindelse med en ansættelse pr. den dato, hvor afgørel-
sen er truffet.
• Bemærkningerne er justeret, så det fremgår, at der i kommunens vur-
dering af, hvorvidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde ef-
ter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, ligeledes indgår opsparede
midler gennem et socialt frikort i udmålingen af hjælpen, og at eventuel
formue under 10.000 kr. (20.000 kr. for ægtefæller) efter praksis også
har betydning ved tildelingen af hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv so-
cialpolitik.
• Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at personer, der har et social fri-
kort, obligatorisk er sikrede efter § 2 i arbejdsskadesikringsloven, og at
arbejdsgiverne for de pågældende dermed er forpligtede til at arbejds-
skadesikre de pågældende personer, jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.
• Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1 Årlig kontrol af visiterede borgere
Gadejuristen henstiller til, at kontrollen kun skal foretages maksimalt hvert an-
det år. Gadejuristen mener, at det er unødvendigt bureaukratisk at foretage
yderligere kontrol, da målgruppen for det sociale frikort i forvejen er borgere,
der er udsat for kontrol, overvågning, mistillid og krav fra offentlige myndighe-
der.
Brugernes Akademi mener, at den årlige kontrol er en barriere for progression
hos nogle borgere med et socialt frikort. Brugernes Akademi har kontakt til fri-
kortsmedarbejdere, som har lysten og overskud til at afprøve sig selv i et ordi-
nært job eller påbegynde uddannelse, men som ikke tør, da de er bange for, at
en dårlig periode i livet ikke blot kan resultere i, at job og uddannelse må afbry-
des. Det kan også betyde at sikkerhedsnettet, som det sociale frikort her be-
tragtes som, forsvinder, idet de potentielt ikke længere opfylder kriterierne for
ordningen. For at give udsatte mennesker på kanten af samfundet en reel
chance for at tage skridtet nærmere arbejdsmarkedet anbefaler Brugernes
Akademi derfor, at re-visitationen forlænges fra 12 til 24 måneder. Hermed får
frikortsmedarbejderen 24 måneder, i stedet for de nuværende 12 måneder, til
at afprøve sig selv, med en vished om at de ikke er dårligere stillet, hvis de mi-
ster fodfæstet på arbejdsmarkedet eller uddannelsen.
3
Danske Regioner anbefaler, at have fokus på den usikkerhed den årlige kontrol
skaber for borgere i udsathed.
KFUKs Sociale Arbejde opfordrer til at ændre lovforslaget, således at borgere
visiteres/genvisiteres til det sociale frikort for en toårig periode, og at der tages
stilling til genvisitering forud for udløb af en periode, så der ikke opstår stil-
stand. Det vil sige, at de borgere, der har fået udstedt et socialt frikort i løbet af
forsøgsperioden i 2023 eller, som genvisiteres i 2024, bliver genvisiteret til peri-
oden 2024-2025, således de ikke indgår i kommunens kontrol i første kvartal
2025.
Mændenes Hjem, Reden København og Brugernes Akademi vurderer, at det
ikke er hensigtsmæssigt, hvis en borger får deaktiveret sit sociale frikort, fordi
borgeren har haft fx en enkeltstående positiv periode med arbejde på ordinære
vilkår, og har tjent lidt mere end grænsebeløbet på 10.320 kr. (2024-niveau).
De mener, at der er en risiko for, at målgruppen kan ’falde tilbage’, og miste et
ordinært arbejde. I denne situation kan det sociale frikort afhjælpe en social de-
route, og fortsat give borgeren en tro på, at denne kan tilføre værdi til eget liv
og samfundet ved at arbejde. De opfordrer derfor ligeledes til, at lovforslaget
ændres til, at borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort for en toårig
periode, og at der tages stilling til genvisitering forud for udløb af en periode, så
der ikke opstår stilstand. Det vil sige, at de borgere, der har fået udstedt et so-
cialt frikort i løbet af forsøgsperioden i 2023 eller, som bliver genvisiteret i 2024,
bliver genvisiteret til perioden 2024-2025, og vil således ikke indgå i kommu-
nens kontrol i første kvartal 2025.
KL mener at lovforslaget lægger op til en øget kontrol i forhold til, om borgeren
forsat er i målgruppen for Socialt Frikort. KL erkender, at kommunerne bliver
DUT-kompenseret for kontrolopgaven, men de mener ikke, at kompensationen
dækker den fulde omkostning ved kontrollen, og de mener heller ikke, at den
administrative byrde modsvarer den gevinst, der evt. måtte være. Set i lyset af
målgruppens grad af udsathed vurderer KL, at der vil være få, som er visiteret
til ordningen, som efterfølgende ikke længere vil være i målgruppen for ordnin-
gen.
Københavns Kommune ser positivt på, at kontrollen kan foretages løbende og i
forbindelse med normale arbejdsgange. Københavns Kommune ønsker dog, at
kontrollen ikke skal foretages årligt, men derimod udføres hvert andet år. Kø-
benhavns Kommune begrunder det med, at der for det første år er tale om et
væsentlig ressourcetræk til at føre kontrollen. Det taler desuden ind i afbureau-
kratiseringsdagsordenen. Københavns Kommune vurderer endvidere, at den
årlige kontrol kan virke risikabelt for borgere ift. at tage skridtet ud på det ordi-
nære arbejdsmarked og få ansættelse efter at have opbrugt beløbet på det so-
ciale frikort. Hvis kontrollen blev udført hvert andet år, vil borgerne have haft
mulighed for at finde et ståsted på arbejdsmarkedet uden frygten for at få frata-
get det sociale frikort allerede efter et år ved tilbagefald i sygdomsforløb, hjem-
løshed eller misbrug.
SAND vurderer ikke, at der har fundet et stort misbrug af ordningen sted. Der-
for mener de, at kommunernes indsats med kontrollen ikke stå mål med udbyt-
tet. Hvis ministeriet insisterer på, at der skal føres kontrol, foreslår SAND, at
der kun stilles krav om, at kommunerne foretager den hvert andet år. I stedet
kan en del af kontrolmidlerne bruges til ordningens implementering.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksom på hensynet til, at kontrol af,
om borgere fortsat lever op til målgruppekriterierne for ordningen, ikke skal
være en barriere for, at så mange udsatte borgere i målgruppen for ordningen
som muligt kan benytte sig af et socialt frikort.
4
Tal for brug af ordningen viser imidlertid, at der siden kontrollen af borgere med
sociale frikort blev indført i 2023, er flere borgere med aktive sociale frikort,
som har rykket sig ud af målgruppen. Omkring 750 borgere har således fået
deaktiveret deres frikort i 2023, fordi de ikke på kontroltidspunktet levede op til
betingelserne for ordningen.
Dertil viser evalueringen af det sociale frikort, som Social- og Boligstyrelsen
gennemførte i foråret 2022, at 9 pct. af de borgere, der har anvendt deres soci-
ale frikort i forbindelse med en ansættelse, er i beskæftigelse halvandet år ef-
ter, de blev visiteret til ordningen. Tilsvarende er 10 pct. overgået til fleksjob, og
2 pct. overgået til SU.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer derfor, at det er det nødvendigt at
sikre, at borgere, som er visiteret til et socialt frikort i tidligere år, fortsat er i
målgruppen for ordningen. Formålet hermed er at mindske risikoen for misbrug
af ordningen, samt at mindske risikoen for forskelsbehandling mellem borgere.
Forskelsbehandlingen vil opstå, hvis nogle borgere har adgang til at bruge ord-
ningen, selvom de har bevæget sig ud af målgruppen, mens andre borgere i
samme livssituation, som ikke tidligere er blevet visiteret til et socialt frikort,
ikke kan få og anvende et socialt frikort.
Til bemærkningen om genvisitering forud for udløb af en periode oplyses det,
at borgere, der den 31. december 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg
med et socialt frikort, automatisk får videreført deres sociale frikort, så dette
kan anvendes i 2025 og frem. Der skal således ikke foretages en genvisitering
af borgerne ved overgangen fra forsøgsordningen til den varige ordning.
Det samme gælder ved fremtidige årsskifter, idet sociale frikort videreføres fra
år til år. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer således, at der ikke opstår
stilstand ifm. udløb af et år.
Mht. det ekstra ressourceforbrug i kommunerne som følge af kontrollen be-
mærkes det, at kommunerne kompenseres for tidsforbruget gennem statens
bloktilskud til kommunerne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er
færdigforhandlet med KL.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
4.2 Borgere der flytter til en ny handlekommune
KABS fremhæver, at borgeren, der flytter mellem kommuner undervejs i hjæl-
peforanstaltninger, normalvis har samme rettigheder ved flytning fra en kom-
mune til en anden. Eksempelvis skal kontanthjælp eller førtidspension ikke re-
visiteres i tilflytterkommunen. I lovforslagets formulering om kontrol og mulig-
hed for deaktivering af socialt frikort er KABS bekymrede for, at borgerne ikke
stilles lige med andre lovhjemlede ydelser, såfremt borgeren flytter på tværs af
kommunegrænser. KABS mener, at lovforslaget burde tage udgangspunkt i at
sikre, at borgeren kan beholde sit arbejde og dermed tilknytning til arbejdsmar-
kedet (som følge af det sociale frikort), selvom han eller hun flytter på tværs af
kommunegrænser.
Københavns Kommune påpeger, at lovforslaget ikke specificerer, hvordan en kom-
mune bliver informeret om borgere, der er 'tilflyttet' kommunen med et socialt fri-
kort, og som kommunen derfor skal være ansvarlig for at kontrollere. Det anbefales,
at der etableres en teknisk løsning, hvor borgerens nye handlekommune og borgerens
tidligere handlekommune i it-løsningen for det sociale frikort får advis om, at borge-
ren har et socialt frikort og er flyttet.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
5
Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksom på, at flere borgere med et
socialt frikort flytter på tværs af kommunegrænser, hvilket kan medføre, at bor-
geren får en ny handlekommune. Når borgere med et socialt frikort får en ny
handlekommune, er det den nye handlekommune, der ved deres årlig kontrol
skal vurdere, hvorvidt borgeren med et socialt frikort fortsat lever op til betingel-
serne for ordningen.
Social- Bolig- og Ældreministeriet anerkender, at lovforslaget ikke specificerer,
hvordan den nye handlekommune bliver informeret om, at en borger med soci-
alt frikort er tilflyttet kommunen, og at kommunen derfor er ansvarlig for at kon-
trollere borgerens brug af ordningen. Social- Bolig- og Ældreministeriet har der-
for justeret lovbemærkningerne, så det fremgår, at det vil være hensigtsmæs-
sigt for den hidtidige handlekommune at videregive oplysninger til borgerens
nye handlekommune om, at borgeren har et socialt frikort, således at borge-
rens nye handlekommune er opmærksom på, at den skal gennemføre kontrol
med den pågældende borgers anvendelse af frikortet.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at ministeriet ifm. etable-
ringen af den it-løsning, der skal understøtte lovforslag om socialt frikort, vil se
på mulighederne for at sikre bedre it-understøttelse af kontrollen fsva. borgere,
der er til- eller fraflyttet kommunen.
4.3 Kommunernes handlemulighed ved snyd
Københavns Kommune mener, at det i lovbemærkningerne fremstår uklart, hvilke
forventninger der er til kommunens handlemuligheder ved snyd eller manglende op-
lysninger om ændringer i borgerens forhold, hvilket foreslås uddybet for at sikre admi-
nistrativ klarhed. Et eventuelt formuetab for kommunen vil ikke være selve skattefri-
tagelsen, og kommunen ses ikke at have hjemmel til at opkræve manglende skatteind-
betalinger, og har desuden ikke mulighed for at korrigere arbejdsgivers indberetninger
i den nuværende it-løsning for det sociale frikort. Københavns Kommune vurderer
derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at få præciseret, hvordan kommunen med til-
bagevirkende kraft kan korrigere uretmæssigt indberettede indtægter i it-løsningen.
Derudover påpeger Københavns Kommune en umiddelbar begrænsning ift. tilbagebe-
taling i den nuværende it-løsning for det sociale frikort, der bør adresseres for at sikre
effektiv administration af tilbagebetalingskrav.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- Bolig- og Ældreministeriet anerkender ønsket om, at kommunens hand-
lemuligheder ved konstatering af snyd eller ved borgerens manglende angi-
velse af ændringer i vedkommendes forhold, der har betydning for retten til få
et frikort, bliver tydeliggjort i lovbemærkningerne.
Social- Bolig- og Ældreministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar
justeret bemærkningerne i lovforslaget, så det i beskrivelsen af kommunernes
forpligtelse er tydeliggjort, at kommunen ved mistanke om snyd, eller hvis bor-
geren ikke har oplyst kommunen om ændringer i vedkommendes forhold, der
kan have betydning for, om borgeren er i målgruppen for ordningen, alene skal
træffe afgørelse om at deaktivere det sociale frikort med virkning fra afgørel-
sestidspunktet. Sidstnævnte er også tilføjet til lovforslaget pba. ovenstående
høringssvar. Afgørelsen om deaktivering af det sociale frikort og dermed skat-
tefritagelsen træffes således ikke med tilbagevirkende kraft. Borgere vil således
ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.
Dog bemærkes det, at borgere kan straffes med bøde i tilfælde, hvor de ved
grov uagtsomhed undlader at give oplysninger om ændringer, der har betyd-
ning for hjælpen i form af det sociale frikort, jf. § 289 a i straffeloven og § 12 b i
retssikkerhedsloven.
4.4 Ordningens betydning for borgerens andre sociale ydelser
Mændenes Hjem, Reden København og Brugernes Akademi mener, at det bør
tydeliggøres i loven, at det sociale frikort ikke må have betydning for borgerens
ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses
6
bort fra indtægter på baggrund af et socialt frikort. Mændenes Hjem, Reden
København og Brugernes Akademi mener desuden, at det bør tydeliggøres i
loven at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke hverken kontanthjælp, indstil-
ling til førtidspension mv.
KFUKs Sociale Arbejde mener, at det i lovgivningen bør fremgå klart, at ar-
bejde via det sociale frikort ikke påvirker andre ydelser såsom kontanthjælp el-
ler førtidspension.
FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) mener, at det skal tydeliggøres, at
borgerens ordinære og ustøttede arbejde på et socialt frikort ikke får betydning
for borgerens offentlige ydelser og rettigheder, da de vurderer, at der med for-
muleringerne i det udsendte udkast til lov om socialt frikort kan opstå misforstå-
elser og dermed utryghed for de borgerne, der søger om socialt frikort.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at det tydeligøres i lovgivningen, at arbejde
via socialt frikort ikke må påvirke borgerens ret til anden hjælp, herunder ret til
ydelser eller afklaring (fx kontanthjælp, indstilling til førtidspension mv). Formu-
leringen i bemærkningerne kan misforstås og skabe utryghed blandt brugere af
frikortet, da der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt arbejde med et frikort med
tiden vil medføre yderligere krav til f.eks. arbejdsevne. Rådet for Socialt Ud-
satte understreger i den forbindelse, at arbejde via et socialt frikort ikke kan
sammenlignes med ordinært arbejde og ikke har til hovedformål at udvikle fri-
jobbernes arbejdsevne.
Social-, Bolig og Ældreministeriets bemærkninger
Social-, Bolig og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesmini-
steriet, idet høringssvarene relaterer sig til regler på beskæftigelsesministeriets
ressort.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der fremgår følgende af bemærknin-
gerne til lovforslaget:
”Af det foreslåede § 2, stk. 3, fremgår det, at der ved et socialt frikort vil skulle
forstås en mulighed for, at borgeren vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-ni-
veau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomhe-
der med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten
vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offent-
lige ydelser.”
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det ligeledes, at det forhold, at en
person har et socialt frikort og indtægter via dette, ikke alene vil kunne lægges
til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages
en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-
timersreglen og førtidspension.
Som det fremgår af lovforslaget, kan det forhold, at en person har et socialt fri-
kort og indtægter via dette, således indgå i vurderingen af en persons arbejds-
evne. Dette forhold kan dog ikke alene lægges til grund for vurderingen, da der
vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejds-
evne.
Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at betydningen af, hvor-
dan indtægter via det sociale frikort påvirker på offentlige forsørgelsesydelser,
allerede fremgår af lovforslaget. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at betydningen af at en person har indtægter via et socialt frikort for
vurderingen af arbejdsevnen ligeledes tydeligt fremgår af lovforslaget.
Social-, Bolig og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
7
4.5 Opgørelse af tidligere års indtægt ifm. visitation
SAND bemærker, at de særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter Service-
lovens § 103, der f.eks. giver hjemløse på forsorgshjem en struktur på hverda-
gen, et socialt arbejdsfællesskab og mulighed for at vedligeholde eller opar-
bejde håndværksmæssige færdigheder, er et tilbud til nogen af de borgere, der
er længst væk fra arbejdsmarkedet. SAND fremhæver desuden Ankestyrelsens
evaluering af det sociale frikort der peger på, at socialt udsatte borgere får en
bedre psykisk og fysisk trivsel og en øget livskvalitet ved at være i beskyttet be-
skæftigelse. Det er også SANDs indtryk. SAND bemærker, at de borgere der
benytter ordningen, også modtager arbejdsdusør (ca. 25 kr. i timen før skat),
risikerer at blive afskåret fra at kunne få et socialt frikort fordi dusøren medreg-
nes i den skattepligtige indkomst. For at fremme denne gruppes mulighed for at
komme videre i deres ”arbejdsliv”, mener SAND, at arbejdsdusør ikke bør med-
regnes som skattepligtig indkomst.
Gadejuristen understreger, at det er en uhensigtsmæssige i indretningen
af eksklusionskriteriet, hvormed borgere ikke må have haft en arbejdsindkomst
på over 10.320 kroner (2024-niveau). Gadejuristen fremhæver, at de borgere,
der modtager arbejdsdusør for f.eks. at deltage i tilbud efter servicelovens §
103, risikerer at blive afskåret fra muligheden for at få et socialt frikort. Gadeju-
risten fremhæver desuden, at formålet med beskyttet beskæftigelse og særligt
tilrettelagte beskæftigelsesforløb for socialt udsatte borgere efter servicelovens
§ 103, stk. 1 og 2, er at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og
livsvilkår. Gadejuristen henstiller derfor til, at dette krav nuanceres og modifice-
res, så det fremgår af lovbemærkningerne, at arbejdsdusør ikke medregnes
som skattepligtig arbejdsindkomst.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at en af betingelserne for at være
i målgruppen for ordningen med et socialt frikort er, at man ikke må have haft
en skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det se-
neste år. I indkomstgrænsen medregnes skattepligtig arbejdsindkomst define-
ret som A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som er indberettet til indkomstregisteret (eIndkomst).
Indtægt fra beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 er skattepligtig
indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Derudover skal der betales arbejdsmar-
kedsbidrag af indtægten. Indtægt fra § 103-tilbud betragtes således som væ-
rende på lige fod med anden skattepligtig indkomst.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
4.6 Implementeringsstøtte og øget udbredelse af ordningen
Koefoed Skole mener, at det bør tænkes ind i lovforslaget, at der afsættes øko-
nomiske midler til NGOére, som arbejder med det sociale frikort. Kofoed Skole
vurderer, at det vil gøre det sociale frikort til en succes.
Gadejuristen savner, at der i lovbemærkningerne indgår nogle konkrete krav i
forhold til de midler, der er afsat til formidling og forankring af ordningen, så det
sociale frikorts fulde potentiale kan udnyttes til gavn for både arbejdspladser og
borgerne i målgruppen.
Danske Regioner ser et potentiale i fortsat at have fokus på formidling og ud-
bredelse af viden om det sociale frikort samt fortsat understøttelse af imple-
mentering af ordningen. Herunder viden om anvendelse af ordningen, synlig-
gørelse af cases og videndeling af de allerede gode erfaringer med ordningen.
Samt et fokus på at møde borgerne med viden og støtte om frikortet, hvor de er
(fx i samarbejde med sociale tilbud).
8
Brugernes Akademi anbefaler, at der afsættes flere midler til formidling og for-
ankring, herunder at kommunerne forpligtes til at yde rådgivning og job-
matching til både arbejdsgivere og frikortsmedarbejdere. Konkret foreslår Bru-
gernes Akademi, at den enkelte kommune kan ansætte en socialfrikorts-koordi-
nator, som varetager alle henvendelser fra arbejdsgivere og borgere. Bruger-
nes Akademi anbefaler desuden, at den kommunale indsats understøttes af ci-
vilsamfundets aktører, som er tættest på målgruppen. Brugernes Akademi
fremhæver, at de via metodeudvikling og praksisnær implementeringserfaring i
Socialt Frikort Vesterbro ved, at det er afgørende, at svært udsatte borgere
ydes håndholdt hjælp i form af jobmatching, følgeskab, påmindelser og opfølg-
ning. Brugernes Akademi mener helt konkret, at der i lovgivningen kan afsæt-
tes midler til partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsaktører.
KFUKs Sociale Arbejde mener, at der bør tilføres offentlige midler til kommu-
ner, og til de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige aktører, der er tæt-
test på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksomheder og være den
stabile støtte til frijobberne i hverdagen, da disse borgere har brug for støtte og
følgeskab i velkendte relationer for at få gavn af ordningen. KFUKs Sociale Ar-
bejde mener desuden, at der bør afsættes midler i kommunerne til at imple-
mentere og administrere ordningen. Derudover vurderer de, at det er vigtigt at
formidle kendskab til ordningen og skabe samarbejde med relevante aktører,
som kan og vil ansætte mennesker med et socialt frikort – herunder sociale til-
bud, væresteder, kommunale indsatser, virksomheder mv.
SAND giver udtryk for, at de savner initiativer, der giver arbejdsgiver et incita-
ment til at ansætte folk med socialt frikort. Ligeledes mener SAND, at det bør
overvejes at stille større krav til kommunerne om deres pligt til både at råde og
vejlede relevante borgere om det sociale frikort og at råde og vejlede virksom-
heder i hvordan og hvornår, de kan ansætte frijobbere. Derudover mener
SAND, at der bør stilles konkrete krav til kommunerne om, hvad der skal ske
med udbredelsesmidlerne, eller der skal i det mindste gives eksempler på,
hvordan de kan udbrede ordningen.
Mændenes Hjem, Brugernes Akademi og Reden mener, at der bør tilføres of-
fentlige midler til kommuner, og de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige
aktører, der er tættest på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksom-
heder og være den stabile støtte til frijobberne i hverdagen. De vurderer også,
at der er behov for at afsætte midler til, at kommunerne kan bruge ekstra res-
sourcer i 2024 og 2025, til at få skabt en god struktur for ordningen i de enkelte
kommuner. De bemærker desuden, at det kræver tid og investeringer at op-
dyrke et nyt job-lag i virksomhederne, samt fastholde frijobberne i arbejde. Det
er en afgørende forudsætning for udbredelsen af det sociale frikort i den en-
kelte kommune, at der tilføres midler til bl.a. at vejlede virksomheder omkring
den ekstra administration, der er forbundet med ordningen.
KABS bemærker, at kommunerne fortsat ikke er forpligtet til at hjælpe den en-
kelte borger med at finde et arbejde, hvor det sociale frikort kan bringes i an-
vendelse. KABS vurderer, at det kan betyde, at det er op til borgeren selv at
finde et arbejde. KABS erfarer at borgere, der har et problematisk rusmiddelfor-
brug og multiple problemer, har vanskeligt ved at facilitere den rette hjælp i et
ofte fragmenteret hjælpesystem. Det samme angår målgruppen for det sociale
frikort. Derfor anbefaler KABS, at brugen af frikort-koordinatorer udbredes
på landsplan, og at dette princip bør præciseres i hovedloven.
FH mener, at der er behov for at udbrede kendskabet til socialt frikort blandt
sagsbehandlere, virksomheder og borgere, samt at der er behov for at under-
støtte de gode erfaringer på tværs af kommunerne.
Danske Handicaporganisationer bemærker i forhold til implementeringen, at
kommunerne bør have fokus på, at socialt udsatte borgere i målgruppen kan
9
have behov for hjælp og støtte til at kunne fungere i job under ordningen, f.eks.
gennem en mentor.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at der afsættes midler til implementering af
ordningen i kommunerne. For at sikre at ordningen kommer ud at leve i alle
kommuner, mener Rådet for Socialt Udsatte, at der er behov for at afsætte
midler, til at kommunerne kan bruge nogle ekstra ressourcer på at få skabt en
god struktur for ordningen, så det er administrativt let at få adgang til et socialt
frikort og så både borgere, virksomheder og fagprofessionelle kender til ordnin-
gen. Rådet anbefaler desuden, at der igangsættes følgeforskning, der kan
følge brugen og effekterne af det sociale frikort.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social-, Bolig- og Ældreministeriet anerkender det store arbejde, som civilsam-
fundet bidrager med ift. udbredelsen og implementeringen af ordningen.
Der er i forbindelse med finansloven for 2024, hvormed det er aftalt at perma-
nentgøre ordningen fra 2025 og frem, afsat 2 mio. kr. i perioden 2025-2027 og
herefter 0,5 mio. kr. årligt varigt til formidling og forankring af ordningen. Mid-
lerne anvendes til Social- og Boligstyrelsens arbejde med at udbrede kendska-
bet til og brugen af ordningen. Styrelsen varetager det implementeringsunder-
støttende arbejde og vil fortsat gennemføre en række aktiviteter, herunder dag-
lig rådgivning og vejledning, og dertil fx facilitering af erfaringsudveksling og
netværksdannelse på tværs af kommuner, virksomheder og civilsamfundsorga-
nisationer, inspirationsmøder m.v. Herigennem understøttes borgere, virksom-
heder, kommuner og civilsamfundsorganisationer i brugen af det sociale frikort.
Høringsparterne er velkomne til at bidrage med idéer til arbejdet og henvises
fremover til Social- og Boligstyrelsen, der varetager implementeringsindsatsen.
Høringssvarene vil desuden blive videreformidlet til Socialstyrelsen- og Bolig-
styrelsen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
4.7 Målgruppekriteriet vedr. opholdskrav
Gadejuristen bemærker, at opholdskravet om lovligt ophold i riget i sammenlagt
9 år inden for de sidste 10 år, skaber en uhensigtsmæssig ulighed blandt de
udsatte borgere, der er i målgruppen for et socialt frikort. Gadejuristen fremhæ-
ver i den sammenhæng, at opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik, knytter sig til retten til at modtage
en offentlig ydelse, hvorimod det sociale frikort angår beskæftigelse. Her er
borgeren en del af arbejdsmarkedet, hvilket normalt alene kræver lovligt ophold
i landet. Gadejuristen anbefaler på baggrund en ændring i opholdskravet, der
udvider målgruppen for det sociale frikort til gavn for både den enkelte og sam-
fundet som helhed.
SAND mener, at det sociale frikort kan med fordel tænkes ind i et integrations-
perspektiv, så borger der ikke opfylder opholdskravet også kan visiteres til et
socialt frikort. SAND fremhæver, at der er hjemløse, der er på selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fordi myndighederne stiller for store
dokumentationskrav, som rettelig er målgruppen for et socialt frikort. SAND
mener også, at nordiske statsborgere i hjemløshed med fordel kan indlemmes i
målgruppen for det sociale frikortet. I lyset af det politiske ønske om at få flere
fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i ordinært ar-
bejde, bemærker SAND, at det sociale frikort kan være et oplagt værktøj at
bruge.
KFUKs Sociale Arbejde bemærker, at udenlandske borgere ifølge lovforslaget
skal have opholdt sig i landet i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år for
at være berettiget til et socialt frikort. KFUKs Sociale Arbejde vurderer, at der er
10
mange borgere, som ikke opfylder disse krav, der kunne have gavn af et socialt
frikort. Særligt udenlandskere borgere, som er brugere af sociale væresteder.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- Bolig- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter dele
af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og So-
cialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konserva-
tive Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borger-
lige om finansloven for 2024, om at permanentgøre det sociale frikort fra 2025
og frem. Der er i den forbindelse ikke lagt op til at ændre målgruppen for ord-
ningen, herunder betingelsen om opfyldelse af opholdskravet efter aktivlovens
§ 11.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
4.8 Fastsættelse af minimumstimeløn
Brugernes Akademi beskriver, at de i deres projekt har fastlagt en timeløn til fri-
kortsmedarbejdere på 100,00 kr. Brugernes Akademi bemærker, at nogle fri-
kortsmedarbejdere beretter om arbejdspladser, der udbetaler en meget lav løn.
Borgerne har ikke lysten eller ressourcerne til at forhandle løn fra vagt til vagt
hos forskellige arbejdsgivere, og konsekvensen er i nogle tilfælde, at udsatte
og sårbare borgere underbetales for deres arbejdsindsats og samtidig bekræf-
tes i en negativ selvforståelse og stigmaet “stofmisbrugere er ikke noget værd”.
Brugernes Akademi anbefaler derfor, at der fastsættes en minimumsløn.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
I ordningen med socialt frikort er det forudsat, at arbejde gennemført med brug
af et socialt frikort som udgangspunkt er lønnet arbejde, hvor der som hovedre-
gel gælder de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet ansættel-
sesforhold. Af den grund vil den gældende overenskomst på området typisk
også skulle gælde for borgere med sociale frikort. Det vurderes derfor hverken
nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indføre en minimumstimeløn og derigen-
nem lovgive om overenskomstmæssige forhold.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
4.9 Integration til eIndkomst
BL anbefaler, at der bliver implementeret en løsning i eIndkomst, hvor socialt
frikort kan krydses af og lønadministrationen dermed kan varetages i samme
system som for de øvrige ansatte. BL bemærker, at den nuværende ”hånd-
holdte” løsning giver en administration på ca. en halv time pr. ansat med
socialt frikort pr. måned samt en risiko for fejl pga. de manuelle processer.
Brugernes Akademi anbefaler, at man igen inviterer SKAT ind i et samarbejde
omkring en it-løsning, så virksomheder kan anvise frikortsløn i eIndkomst. Bru-
gernes Akademi vurderer, at der ved en smidig og gennemsigtigt lønudbeta-
ling, som ikke kræver alternative systemer, kan der genereres flere ansættelser
til udsatte med det sociale frikort.
Københavns Kommune oplever, at flere arbejdsgivere ikke har mulighed for at
udbetale løn til borgere med socialt frikort, og at flere borgere bliver modregnet
i deres offentlige forsørgelse, fordi lønnen er indberettet forkert. Københavns
Kommune ønsker derfor, at udkast til lovforslaget ændres, og at man finder en
løsning, der taler sammen med de relevante it-systemer, herunder eIndkomst.
Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksomme på, at der blandt nogle ak-
tører og virksomheder er et ønske om, at der laves en snitfladeintegration mel-
lem den it-løsning, der understøtter ordningen, og eIndkomst, samt at løn til
borgere med sociale frikort fremover skal kunne indberettes til eIndkomst.
11
Erfaringer fra de første fem år af forsøgsperioden med et socialt frikort viser
imidlertid, at rigtig mange virksomheder problemfrit administrerer lønudbetaling
til deres ansatte med sociale frikort, selvom lønnen ikke skal indberettes til
eIndkomst.
Først og fremmest er det intentionen med det sociale frikort, at borgere kan
tjene og få udbetalt løn samme dag, fx via kontant betaling, hvilket ikke vil være
muligt, hvis indkomsten skal udbetales som månedsløn og indberettes til eInd-
komst.
Social- Bolig- og Ældreministeriet har dog i dialog med Skatteministeriet under-
søgt muligheden for at lave en sådan snitfladeløsning mellem det nuværende
Socialtfrikort.dk og eIndkomst. Skatteministeriet vurderer på den baggrund at
det vil være en omfattende og ressourcekrævende ændring, der i så fald ville
skulle foretages i eIndkomst, hvilket ikke står mål med effekten.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
4.10 Formueregler for opsparede midler gennem det sociale frikort
Københavns Kommune finder det hensigtsmæssigt at få præciseret, om for-
muereglerne for opsparede midler gennem det sociale frikort også gælder for
den økonomiske vurdering efter aktivlovens kapitel 10 om hjælp i særlige til-
fælde.
Social-, Bolig og Ældreministeriets bemærkninger
Social-, Bolig og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesmini-
steriet, idet høringssvaret relaterer sig til regler på beskæftigelsesministeriets
ressort.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der fremgår følgende af bemærknin-
gerne til lovforslaget:
”Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler gennem sit sociale fri-
kort, vil det følge af de gældende formueregler, der knytter sig til borgerens re-
spektive forsørgelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen af for-
sørgelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort, der modtager hjælp i
kontanthjælpssystemet, vil det betyde, at formue over 10.000 kr. (for ægtefæl-
ler 20.000 kr.) indgår i udmålingen af hjælpen.”
Opsparede midler gennem et socialt frikort vil også indgå i vurderingen af,
hvorvidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov
om aktiv socialpolitik. En eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr. for æg-
tefæller) har dog efter praksis også betydning ved tildelingen af hjælp efter ka-
pitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Social-, Bolig og Ældreministeriet har på den baggrund justeret i lovforslagets
bemærkninger, så der fremgår, at der i kommunens vurdering af, hvorvidt en
borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv soci-
alpolitik, ligeledes indgår opsparede midler gennem et socialt frikort i udmålin-
gen af hjælpen, og at eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr. for ægte-
fæller) efter praksis også har betydning ved tildelingen af hjælp efter kapitel 10
i lov om aktiv socialpolitik.
4.11 Ansættelsesretlige regler for borgere med et socialt frikort
KABS oplever, at det er problematisk, at de forsikringsforhold, der gælder for
ansættelsesforhold, hvor medarbejderen anvender et socialt frikort, ikke er
præciseret i lovforslaget. I forlængelse heraf anbefaler KABS, at det bliver præ-
ciseret i lovforslaget, at medarbejdere med sociale frikort også er omfattet af
12
den lovpligtige arbejdsgiverforsikring mod arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme, samt at øvrige ansættelsesretlige regler også gælder for ansættelses-
forhold, hvor medarbejderen har et socialt frikort.
Social-, Bolig og Ældreministeriets bemærkninger
Social-, Bolig og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesmini-
steriet, idet høringssvaret relaterer sig til regler på beskæftigelsesministeriets
ressort.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det efter lovforslaget er en forudsæt-
ning for at opnå ret til et social frikort, at der er tale om et ordinært og ustøttet
arbejde. Det indebærer, at personer, der har et social frikort, er obligatorisk sik-
rede efter § 2 i arbejdsskadesikringsloven, og at arbejdsgiverne for de pågæl-
dende dermed er forpligtede til at arbejdsskadesikre de pågældende personer,
jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.
Social-, Bolig og Ældreministeriet har på den baggrund foretaget en justering i
lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at personer, der har et social
frikort, er obligatorisk sikrede efter § 2 i arbejdsskadesikringsloven, og at ar-
bejdsgiverne for de pågældende dermed er forpligtede til at arbejdsskadesikre
de pågældende personer, jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Vedlagt sendes høringsnotat, høringssvar og lovforslag til Folketingets
Socialudvalg vedrørende forslag til lov om socialt frikort.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1 – Høringsnotat
Bilag 2 – Høringssvar
Bilag 3 – Forslag til lov om socialt frikort
Dato
07-02-2024
Offentligt
L 108 - Bilag 1
Socialudvalget 2023-24


Gadejuristen
The Street Lawyers
Værnedamsvej 7a, 1. sal
1819 Frederiksberg C
T 33310075
kontakt@gadejuristen.dk
www.gadejuristen.dk
CVR: 25048482
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet
Att.: jma@sm.dk
18. december 2023
SFØ
Høringssvar fra Gadejuristen
Udkast til forslag til lov om socialt frikort
Gadejuristen skal indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi ser ovenud positivt på det politiske ønske om at gøre ordningen med det sociale frikort perma-
nent. Vi har ventet på dette, siden den nu afdøde Michael ”Krølle” Hansen fik sin idé til det sociale
frikort tilbage i 2013. En idé, som Krølle fremsatte for folketingsmedlem for Liberal Alliance, Joa-
chim B. Olsen, i forbindelse med hans besøg hos og deltagelse i Gadejuristens arbejde.
Med forslaget om at gøre det sociale frikort til en permanent ordning, gøres det mere attraktivt for
arbejdspladser at skabe frijobs og øger kommunernes incitament til at implementere ordningen, li-
gesom det giver de borgere, der benytter sig af ordningen, tryghed og stabilitet. Sammen med den
forhøjede beløbsgrænse for optjening til 41.280 (2024-niveau) kroner årligt på det sociale frikort, er
der derved lagt et godt fundament for, at anvendelsen af det sociale frikort, udbredes, til gavn for
både borgere, virksomheder og samfundet som helhed.
I Gadejuristen har vi selv ansat borgere på det sociale frikort med stor succes og til gavn for både
Gadejuristen og frijobberne. Vores ene frijobber ville gerne knytte en kommentar hertil, da vi ad-
spurgte vedkommende i forbindelse med dette høringssvar; ”Jeg kommer her jo lige så meget for
snakken med jer og fællesskabet som for pengene. Det er bare rart at komme lidt ud af min lejlighed
og skulle noget, sådan rigtigt”. Dette understøtter på fin vis én af effekterne ved et frijob - inklusion
Offentligt
L 108 - Bilag 1
Socialudvalget 2023-24
Side 2 af 4
og følelsen af at være værdsat og betydningsfuld på en arbejdsplads, der øger selvværdet og den ge-
nerelle trivsel - og som potentielt kan være springbræt til yderligere beskæftigelse.
Gadejuristen har produceret flere forskellige oplysnings- og rettighedskort til vores borgere, som vi
deler ud på vores gadeture rundt omkring i hele landet, hvoraf vores lyseblå kort indeholder oplys-
ninger om det sociale frikort. Vi oplever desværre, at størstedelen af de borgere, der står med de ly-
seblå oplysningskort i hånden, sætter spørgsmålstegn ved, hvad et socialt frikort er og aldrig har
hørt om det. Dette på trods af, at ordningen har eksisteret i en del år og mange af de borgere, vi mø-
der, er i målgruppen for et frijob. Vi har desværre erfaret tilsvarende i vores samtaler med borgere,
sagsbehandlere i kommuner, personale på væresteder o. lign. i vores arbejde uden for vores gade-
ture.
Der er dermed sagt fortsat et stort behov for, at kendskabet til ordningen udbredes, hvilket også kan
udledes af antallet af sociale frikort, der udstedes og benyttes, i forhold til de estimerede knap
50.000 borgere, der ville have gavn af det sociale frikort samt antallet af arbejdspladser i Danmark.
Vi savner derfor, at der i bemærkningerne indgår nogle konkrete krav i forhold til de midler, der er
afsat til formidling og forankring af ordningen, så det sociale frikorts fulde potentiale kan udnyttes
til gavn for både arbejdspladser og borgerne i målgruppen.
Dette kan eksempelvis være en forpligtelse til at kommunerne skal have specifikke medarbejdere
ansat udelukkende til at varetage brobygningen mellem virksomheder og borgere på det sociale fri-
kort eller et krav om, at muligheden for det sociale frikort skal fremgå på kommunale hjemmesider.
Det kan også være øget undervisning og oplysning herom til relevante aktører; blandt andet sagsbe-
handlere, gadeplansmedarbejdere og personale på væresteder og lignende trygge relationer nær mål-
gruppen samt potentielle arbejdsgivere med fokus på social ansvarlighed og et øget tværfagligt sam-
arbejde mellem kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, der kan fremme en fæl-
les indsats.
Vi har desuden følgende bemærkninger:
Årlig kontrol af borgere med socialt frikort
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 4, at videreføre kravet om, at kommunerne mindst én gang år-
ligt skal kontrollere om borgere med et socialt frikort, fortsat opfylder kriterierne. Det er positivt, at
det fremgår i bestemmelsens 2. led, at dette ikke gælder det kalenderår, hvor det sociale frikort er
udstedt.
Side 3 af 4
Vi henstiller dog til, at kontrollen kun skal foretages maksimalt hvert andet år. Målgruppen for det
sociale frikort er i forvejen borgere, der er udsat for kontrol, overvågning, mistillid og krav fra of-
fentlige myndigheder, og det synes unødvendigt bureaukratisk at foretage yderligere kontrol. Kom-
munerne kunne med fordel bruge tiden og de økonomiske besparelser fra mindre kontrol på at un-
derstøtte borgernes vej til et frijob og skabe arbejdspladser på det sociale frikort i stedet.
Eksklusionskriteriet på maksimalt 10.320 kr. (2024-niveau) i skattepligtig arbejdsindkomst
inden for det seneste år
Gadejuristen gentager, som også understreget i tidligere høringssvar, det uhensigtsmæssige i indret-
ningen af eksklusionskriteriet, hvormed borgere ikke må have haft en arbejdsindkomst på over
10.320 kroner (2024-niveau).
Det fremgår af bemærkningerne, at skattepligtig arbejdsindkomst er defineret som A- og B-ind-
komst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregistret
(eIndkomst), samt lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til eIndkomst.
Dette betyder konkret, at de borgere, der modtager arbejdsdusør for f.eks. at deltage i tilbud efter
servicelovens § 103, risikerer at blive afskåret fra muligheden for at få et socialt frikort. Formålet
med beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb for socialt udsatte borgere
efter servicelovens § 103, stk. 1 og 2, er at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og livs-
vilkår. Det fremgår af Ankestyrelsens evaluering1
af det sociale frikort, at beskæftigelse gennem det
sociale frikort skaber synergieffekter i form af forbedret generel sundhedstilstand, herunder fysisk
og psykisk trivsel og sociale forhold, der fører til en øget livskvalitet.
Det er ikke formålstjenesteligt for Gadejuristen, at ordninger, der begge kan fremme borgere med
sociale udfordringers mulighed for selvforsørgelse, og overordnet set skal forbedre deres livsvilkår,
modarbejder hinanden.
Gadejuristen skal derfor igen henstille til, at dette krav nuanceres og modificeres, så det fremgår af
lovbemærkningerne, at arbejdsdusør ikke medregnes som skattepligtig arbejdsindkomst.
Opholdskravet
Gadejuristen henstiller endnu engang til, at opholdskravet om lovligt ophold i riget i sammenlagt 9
år inden for de sidste 10 år, skaber en uhensigtsmæssig ulighed blandt de udsatte borgere, der er i
målgruppen for et socialt frikort. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §
1
Ankestyrelsen: Evaluering af det sociale frikort, april 2020
Side 4 af 4
11 i lov om aktiv socialpolitik, knytter sig til retten til at modtage en offentlig ydelse, hvorimod det
sociale frikort angår beskæftigelse. Her er borgeren en del af arbejdsmarkedet, hvilket normalt alene
kræver lovligt ophold i landet.
Vi anbefaler på baggrund heraf en ændring i opholdskravet, der udvider målgruppen for det sociale
frikort til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed.
Spørgsmål til dette brev kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Gadejuristen
Værnedamsvej 7A, 1.
DK-1819 Frederiksberg C
Tlf.nr. + 45 20 34 70 36
Mail: sf@gadejuristen.dk
www.gadejuristen.dk
Til Social- Bolig - og Ældreministeriet
Sendes per mail til jma@sm.dk
20.december 2023
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om socialt frikort
Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med vores svar på
høring over forslaget til lov om socialt frikort.
Brugernes Akademi er en landsdækkende interesseorganisation for stofbrugere
og har stor erfaring med det sociale frikort. Vi ansætter frikortsmedarbejdere med
stoferfaring i vores landsdækkende indsatser, dels som peers i vores Hepatitis C
opsporingsprojekt, dels til formidlingsopgaver og til pakning af injektions - og
rygeudstyr som sendes til udsatte stofbrugere i hele landet for at forebygge smitte
af Hepatitis C, HIV og følgeskader af stoffer.
Brugernes Akademi har herudover stiftet den socialøkonomiske virksomhed
Brugernes Pakkeri, hvor udsatte med socialt frikort pakker injektions - og rygekits
til rusmiddelcentre, herberger, apoteker m.m. Tilsammen har Brugernes Akademi
og Pakkeri genereret ca. 1000 frikortsjobs i perioden 2020 til 2023.
Vi har følgende fire anbefalinger til lovforslaget:
1. Brugernes Akademi anbefaler at der fastsættes en minimumstimeløn.
Brugernes Akademi har frem til 30. april 2023 været en del af Socialt Frikort
Vesterbro, som var et fælles projekt med Reden og Mændenes Hjem, finansieret af
Velux Fonden. Sammen med virksomheder udviklede vi metoder til at skabe
frikortsjobs til socialt udsatte med tilknytning til den åbne stofscene på Vesterbro.
I projektet fastlagde vi en timeløn på 100,00 kr. Frikortsmedarbejderne oplevede
Brugernes Akademi · Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail: info@brugernesakademi.dk · Tlf..: 20 37 72 64 · Web: brugernesakademi.dk
Facebook: @brugernesakademi · Twitter: @brugernes · Instagram: @brugernes.akademi
lønniveauet som fair, men berettede om arbejdspladser udenfor projektets regi,
hvor der blev udbetalt 25,00 kr. pr. time. De oplevede det utrygt, unfair og
uigennemskueligt at timelønnen var forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Samtidig havde de ikke lysten eller ressourcerne til at forhandle løn fra vagt til vagt
hos forskellige arbejdsgivere. Konsekvensen er at udsatte og sårbare
frikortsmedarbejdere underbetales for deres arbejdsindsats og samtidig
bekræftes i en negativ selvforståelse og stigmaet “stofmisbrugere er ikke noget
værd”. Brugernes Akademi anbefaler derfor at der fastsættes en
minimumstimeløn.
2. Brugernes Akademi anbefaler at kommuner forpligtes til at yde rådgivning og
jobmatching og at der afsættes implementeringsmidler til partnerskaber mellem
kommuner og civilsamfundsorganisationer.
I januar 2023 havde 7.600 borgere et socialt frikort og heraf har ca. 3.500 taget det
sociale frikort i brug. Det betyder at mere end halvdelen af de borgere som er
bevilget et socialt frikort, ikke benytter ordningen.
Brugernes Akademi har erfaret at frikortsmedarbejderne gerne vil arbejde, men at
der ikke er nok offentlige og private virksomheder, som ansætter udsatte borgere
med det sociale frikort. Idet det sociale frikort betegnes som ustøttet arbejde, har
udsatte borgere ej heller ret til kommunens hjælp til at finde frikortsarbejde via
jobcenter eller kommunale sociale indsatser. Vi ved at mange udsatte på kanten
af samfundet ikke har erfaring med at søge arbejde og derfor har særligt brug for
kommunens støtte hertil. Den manglende hjælp til at finde jobs er dermed en
væsentlig årsag til at det bevilgede sociale frikort ikke tages i brug.
Herudover har vi som landsdækkende interesseorganisation kontakt til udsatte
stofbrugere fra mange kommuner og har erfaret at udsatte ikke har kendskab til
ordningen. Samme billede tegner sig for de private virksomheder og offentlige
arbejdspladser.
Brugernes Akademi · Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail: info@brugernesakademi.dk · Tlf..: 20 37 72 64 · Web: brugernesakademi.dk
Facebook: @brugernesakademi · Twitter: @brugernes · Instagram: @brugernes.akademi
Af lovforslaget fremgår det, at de samlede offentlige merudgifter skønnes at være
ca. 122,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og derefter 34,8 mio. kr. årligt varigt. Heraf er
der afsat en ramme på 2 mio. kr. i perioden 2025- 2027 og herefter 0,5 mio. kr.
årligt varigt til dækning af formidling og forankring af ordningen.
Det fremgår ikke, hvordan udbredelse og implementering skal eksekveres og
hvem der har ansvar for denne opgave. Brugernes Akademi vurderer at en
lovmæssig kommunal forpligtelse, og dermed udgift, til implementering og
udbredelse skal vægtes lige så højt som lovforslagets øvrige økonomiske
konsekvenser (kommunal visitation, kontrol og klagesagsoplysning m.m).
Samtidig bør loven uddybe på hvilken måde udbredelse og implementering skal
finde sted.
Brugernes Akademi anbefaler, at der afsættes flere midler til formidling og
forankring, herunder at kommunerne forpligtes til at yde rådgivning og
jobmatching til både arbejdsgivere og frikortsmedarbejdere. Konkret kan den
enkelte kommune ansætte en socialfrikorts-koordinator, som varetager alle
henvendelser fra arbejdsgivere og borgere. Socialfrikorts-koordinatoren agerer
som vidensbank internt i kommunen og er opsøgende i det lokale erhvervsliv,
matcher arbejdsplads og frikortsmedarbejder, foretager opfølgning ude på
arbejdspladserne og sikre at der er enighed om løn, arbejdstid og arbejdsopgaver.
Vi anbefaler tillige at den kommunale indsats understøttes af civilsamfundets
aktører som er tættest på målgruppen. Via metodeudvikling og praksisnær
implementeringserfaring i Socialt Frikort Vesterbro, ved vi at det er afgørende, at
svært udsatte borgere ydes håndholdt hjælp i form af jobmatching, følgeskab,
påmindelser og opfølgning. Konkret kan der i lovgivningen afsættes midler til
partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsaktører. Hermed sikres en
forankring af indsatsen i kommunalt regi samtidig med at lokale sociale aktører
kan brobygge til udsatte borgere, som ikke har erfaring med at henvende sig til
kommunen. Aktuelt er der indgået et partnerskab mellem Københavns
Brugernes Akademi · Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail: info@brugernesakademi.dk · Tlf..: 20 37 72 64 · Web: brugernesakademi.dk
Facebook: @brugernesakademi · Twitter: @brugernes · Instagram: @brugernes.akademi
Kommune og Mændenes Hjem, hvor man netop afprøver denne type
partnerskabsmodel.
“Jeg meldte mig først ind i samfundet, da jeg fik arbejde gennem det sociale frikort”.
Lone, 58 år, Vesterbro
3. Brugernes Akademi anbefaler en ny lønudbetalingsmetode
Brugernes Akademi og Pakkeri er en del af Social - og Boligstyrelsens
nøglepersonsnetværk vedr. det sociale frikort. I netværket er kommuner,
socialøkonomiske virksomheder og interesseorganisationer repræsenteret.
Samtlige organisationer oplever at virksomheder fravælger ansættelser med det
sociale frikort, alene grundet den administrative byrde foranlediget af den
manuelle behandling af lønudbetalingen. Både store og små virksomheder
melder tilbage, at de ikke kan afsætte yderligere ressourcer til lønadministration.
Derudover problematiserer mange virksomheder at viden om hvordan man
udbetaler lønnen og hvor ansættelsen skal registreres ikke er nem at finde frem
til. Brugernes Akademi anbefaler, at man igen inviterer SKAT ind i et samarbejde
omkring en it-løsning, så virksomheder kan anvise frikortsløn i e-indkomst. Ved en
smidig og gennemsigtigt lønudbetaling, som ikke kræver alternative systemer,
kan der genereres flere ansættelser til udsatte med det sociale frikort.
4. Brugernes Akademi anbefaler at re-visitation forlænges fra 12 til 24 måneder
I I den nuværende lovgivning og i det aktuelle lovforslag fastholdes en årlig
kontrol af om borgeren fortsat er i målgruppen for det sociale frikort. Denne årlige
kontrol er for nogle frikortsmedarbejdere en barriere for progression. Her er der
tale om en specifik gruppering af målgruppen for det sociale frikort, nemlig
udsatte mennesker som via deres nye erfaringer med frikortsarbejde, får mod på
mere og vækker drømmen om et ordinært arbejde eller uddannelse.
Brugernes Akademi har erfaret, at vejen til det ordinære arbejdsmarked eller
uddannelsessystem ofte er kringlet for udsatte mennesker og dermed både kan
Brugernes Akademi · Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail: info@brugernesakademi.dk · Tlf..: 20 37 72 64 · Web: brugernesakademi.dk
Facebook: @brugernesakademi · Twitter: @brugernes · Instagram: @brugernes.akademi
være præget af succes og nederlag. Vi har kontakt til frikortsmedarbejdere som
har lysten og overskuddet til at afprøve sig selv i et ordinært job eller påbegynde
uddannelse, men som ikke tør, da de er bange for at en dårlig periode i livet ikke
blot kan resultere i at job og uddannelse må afbrydes, men også at
sikkerhedsnettet, det sociale frikort, forsvinder idet man ikke længere opfylder
kriterierne for ordningen.
For at give udsatte mennesker på kanten af samfundet en reel chance for at tage
skridtet nærmere arbejdsmarkedet, anbefaler Brugernes Akademi derfor at
re-visitationen forlænges fra 12 til 24 måneder. Hermed får frikortsmedarbejderen
24 måneder, i stedet for de nuværende 12 måneder, til at afprøve sig selv, med en
vished om at de ikke er dårligere stillet, hvis de mister fodfæstet på
arbejdsmarkedet eller uddannelsen.
Social – Bolig - og Ældreministeriet er velkommen til at kontakte Brugernes
Akademi for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Brugernes Akademi
Stofbrugernes interesseorganisation
Brugernes Akademi · Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail: info@brugernesakademi.dk · Tlf..: 20 37 72 64 · Web: brugernesakademi.dk
Facebook: @brugernesakademi · Twitter: @brugernes · Instagram: @brugernes.akademi
{PRI%d2m*DOKSTART |d2m*CPR:"221157-0892"
Social-, Bolig, og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
1
18-12-2023
Høringssvar over udkast til lov om socialt frikort
KABS takker for at få mulighed for at afgive høringssvar. Ikke mindst i lyset af det sociale frikort en vigtig
social foranstaltning, som skaber inklusionsmuligheder for nogle af de samfundets mest udsatte
grupper. Ordningen vurderes at kunne gøre en positiv forskel ved at øge inklusionsmulighederne i
arbejdsfællesskaber under særlige vilkår, og derigennem understøtte den enkeltes oplevelse af mestring
og værdi. KABS bifalder at forsøg med det sociale frikort forventes at resulterer i en regulær hovedlov,
der kan sikre en permanentliggørelse af ordningen. I nedenstående høringssvar vil KABS fremføre en
række overvejelser ift. lovudkastet.
#1 Præcisering af ansættelsesretlige regler i forbindelse med ansættelsesforholdet
KABS bifalder at ministeriet i lovforslaget lægger op til, at frijobbere i højere grad sidestilles med øvrige
lønmodtagere jf. forslag om samtidighedsferie. Dertil fremgår der af lovbemærkningerne, at der som
hovedregel gælder de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet ansættelsesforhold. Dog er
det problematisk, at de forsikringsforhold der gælder for ansættelsesforholdet ikke præciseret i
lovforslaget. Selvom et af godkendelseskriterierne for socialt frikort er, at frijobberen er omfattet af
arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring uagtet om der udfærdiges et ansættelsesbevis eller ej, fremgår
dette ikke lovteksten. Det er problematisk, idet det bør præciseres overfor arbejdsgiveren, at
frijobberen er omfattet af den lovpligtige arbejdsgiverforsikring mod arbejdsulykker og
erhvervssygdomme. I hovedloven eller en tilstødende vejledning bør dette præciseres, såvel som hvilke
øvrige ansættelsesretlige der i øvrigt gælder for ansættelsesforholdet.
#2 Sikring af ensartethed i sagsbehandling af ansøgning om det sociale frikort
KABS bifalder at afgørelser om socialt frikort vil være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige
principper om klageadgang samt øvrige formelle sagsbehandlingsregler i forvaltningsretten. Dog synes
det problematisk, at der af lovmærkningerne fremgår, at det vil være op til den enkelte kommune at
tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen foregår, herunder om dette sker via et ansøgningsskema,
en mundtlig tilkendegivelse eller lignende. Hertil skønnes det afgørende at der fastsættes
sagsbehandlingstider, praksis for ansøgning samt oplistning af nødvendige sagsakter, der altid skal
KABS – Ledelse og administration
Bakken 3
2600 Glostrup
www.kabs.dk
kabs@glostrup.dk
Tlf.: 4511 7500
2
tilvejebringes. Dette skønnes både vigtigt ift. den del af afgørelsen som beror på et fagligt skøn, såvel
som den der kan træffes automatisk på baggrund af objektive kriterier. Ensartethed vil kunne sikre
smidighed i sagsbehandlingen, men også hurtig adgang til frijob, hvilke ikke alene er afgørende for
fastholdelse af borgerens motivation for beskæftigelse, men også for udredelse af ordningen.
#3 Implikationer ved borgere der hopper over kommunegrænserne
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er borgerens handlekommune, dvs. den
kommune, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligvis opholder sig, der skal træffe afgørelse
om frikortet. Borgeren der flytter mellem kommuner undervejs i hjælpeforanstaltninger, har normalvis
samme rettigheder ved flytning fra en kommune til en anden. Eksempelvis skal kontanthjælp eller
førtidspension ikke revisiteres i tilflytterkommunen. I lovforslagets formulering om kontrol og mulighed
for deaktivering af socialt frikort er KABS bekymrede for, at borgerne ikke stilles lige med andre
lovhjemlede ydelser, såfremt borgeren flytter på tværs af kommunegrænser. Lovforslaget burde snarere
tage udgangspunkt i at sikre at borgeren kan beholde sit arbejde og dermed tilknytning til
arbejdsmarkedet (som følge af det sociale frikort), selvom han eller hun flytter på tværs af
kommunegrænser.
#4 Præciser præmis for det tværgående samarbejde mellem den bevilligende myndighed og
frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, offentlige myndigheder m.v. der i forvejen
har kontakt til målgruppen
Af lovbemærkningerne fremgår det, at det vil være op til den enkelte kommune at sikre hensigtsmæssig
sammenhæng til kommunens øvrige tilbud til målgruppen samt ud fra lokale forhold og ønsker at
etablere et eventuelt samarbejde med frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, offentlige
myndigheder m.v. der i forvejen har kontakt til målgruppen. For at sikre at borgeren får et optimalt
udbytte af ordningen, bør der i loven præciseres praksis for samarbejde, herunder kommunernes
forpligtigelser til at etablere et samarbejde med de aktører, der har kontakt til målgruppen.
#5 Nationale udbredelse af frikort-koordinatorer
Kommunerne er fortsat ikke forpligtet til at hjælpe den enkelte borger med at finde et arbejde, hvor det
sociale frikort kan bringes i anvendelse. Det kan betyde, at det er op til borgeren selv at finde et
arbejde. KABS erfarer at borgere, der har et problematisk rusmiddelforbrug og multiple problemer, har
vanskeligt ved at facilitere den rette hjælp i et ofte fragmenteret hjælpesystem. Dette samme angår
målgruppen for det sociale frikort. Derfor anbefaler KABS, at brugen af frikort-koordinatorer udbredes
på landsplan, og at dette princip bør præciseres i hovedloven.
3
Med venlig hilsen
Rasmus Axelsson
Centerleder i KABS
Glostrup kommune
KABS Rusmiddelbehandling leverer lægelig og social behandling for stofmisbrug og alkoholmisbrug. Hos KABS driver vi fem
behandlingscentre, som er specialiseret i hash- og feststoffer, alkoholmisbrug, opioidmisbrug, samt integreret dobbelt
diagnosebehandling. I KABS udmærker vi os ved at tænke nyt, prioritere høj tværfaglighed og koble lægelige og sociale
indsatser i en helhedsorienteret behandling med udgangspunkt i borgerens behandlingsbehov.
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
kontakt@stenbroensjurister.dk
stenbroensjurister.dk
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Sendt per mail til jma@sm.dk
Høringssvar over udkast til lov om socialt frikort
Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for hjemløse, stofafhængige og andre særligt
udsatte. En betydelig del af målgruppen for vores retshjælp vil også være i målgruppen for det
sociale frikort. Vi har på denne baggrund følgende bemærkninger til lovforslaget.
Først og fremmest er det ubetinget positivt, at regeringen ønsker at gøre ordningen med socialt
frikort permanent. Stenbroens Jurister har tidligere i høringssvar om det sociale frikort påpeget,
at de gentagne korte forlængelser af forsøgsordningen i sig selv kan udgøre en barriere for at
sikre udbredelsen og stærkere implementering af ordningen i kommunerne. Regeringen skal
derfor have ros for, at man allerede nu lægger op til at gå længere end de politiske ambitioner
i regeringsgrundlaget, hvor der alene var stillet endnu en forlængelse i udsigt.
Ordningen med det sociale frikort vil i den foreslåede form udgøre et relevant og godt tilbud
for mange i Stenbroens Juristers målgruppe.
Stenbroens Jurister håber imidlertid, at regeringen ikke med vedtagelsen af dette lovforslag, vil
stoppe udviklingen af ordningen med socialt frikort. Der er efter Stenbroens Juristers opfattelse
stadig et stort potentiale for at forbedre ordningen, så det i højere grad kan blive den trædesten
mod mere ordinær beskæftigelse og give udsatte en fod indenfor på arbejdsmarkedet på egne
præmisser, som lovudkastet beskriver.
Det er en særskilt problemstilling, at der endnu ikke er indtænkt nogen tryg vej videre fra det
sociale frikort. Nogle udsatte kan ved arbejdet under ordningen med socialt frikort opbygge en
selvtillid og en arbejdsevne, der gør det realistisk at forsøge sig med arbejde på mere
almindelige vilkår. For dem, der herigennem opnår varig beskæftigelse, vil dette selvsagt være
positivt. Men gør man forsøget uden at klare den, vil man have afskrevet sig muligheden for at
falde tilbage på arbejde under det sociale frikort i et år, hvis man har nået at tjene over
beløbsgrænsen. At stille målgruppen i denne ’alt eller intet’ situation, risikerer efter Stenbroens
Juristers opfattelse at udgøre en væsentlig barriere for realisering af lovforslagets intentioner.
21. december 2023
Jnr. L-1571
FBS
2 / 2
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
1
18-12-2023
EMN-2023-01251
1672489
Liva Hartvig Hansen
NOTAT
Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om socialt frikort
Danske Regioner modtog d. 22 november 2023 høring over udkast til lov om
socialt frikort fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som træder i kraft pr. 1.
januar 2025.
Danske Regioner vil gerne kvittere for ambitionen og formålet med det sociale
frikort, som er at give borgere i udsathed bedre muligheder for at deltage i sam-
fundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve værdi herved i hverda-
gen. Siden 2019 har forsøgsordningerne med det sociale frikort været med til
at understøtte inklusion gennem muligheder for meningsfuld beskæftigelse, fø-
lelsen af jobidentitet samt oplevelsen af succes. Dette mener Danske Regioner
er med til at give en forbedret livskvalitet og social progression for mennesker
i socialt udsathed og for samfundet.
Danske Regioner ser et potentiale i fortsat fokus på formidling og udbredelse
af viden om det sociale frikort samt fortsat understøttelse af implementering
af ordningen. Herunder viden om anvendelse af ordningen, synliggørelse af ca-
ses og videndeling af de allerede gode erfaringer med ordningen. Samt et fokus
på at møde borgerne med viden og støtte om frikortet, hvor de er (fx i samar-
bejde med sociale tilbud).
Ift. den årlige kontrol af, hvorvidt borgeren fortsat opfylder kriterierne for at få
udstedt et socialt fripas, anbefales det at have fokus på den usikkerhed det kan
skabe for borgere i udsathed. Med denne opmærksomhed in mente vil Danske
Regioner gerne kvittere positivt for, samt tilslutte sig, at forsøgsordningen med
det sociale frikort nu gøres permanent.
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att: Julie Malene Asmussen
mail: jma@sm.dk
Sagsnr. 23-4024
Vores ref. CHBO
Den 20. december 2023
Høring over udkast til lov om socialt frikort
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udkast til lov om socialt frikort.
FH er overordnet set positive over for, at ordningen om socialt frikort permanentgøres. Det
sociale frikort kan være et godt redskab til at give de mest udsatte og sårbare borgere med
særlige sociale problemer fx misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder en mulighed
for at deltage i arbejdsfællesskabet.
Det er for FH afgørende, at ansatte med socialt frikort med den permanente ordning sikres
ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Derudover er det for FH vigtigt, at ansættelserne
etableres i dialog med tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen med henblik på at sikre et
konstruktivt samspil mellem de ansatte efter det sociale frikort og de øvrige medarbejdere.
FH mener, at det skal tydeliggøres, at borgerens ordinære og ustøttede arbejde på et socialt
frikort ikke får betydning for borgerens offentlige ydelser og rettigheder. FH har i tidligere
høringssvar påpeget, at der har været uklarhed om, hvordan indtægterne indvirker på de
offentlige ydelser og øvrige regler. Der kan med formuleringerne i det udsendte udkast til lov
om socialt frikort fortsat opstå misforståelser og dermed utryghed for de borgerne, der søger
om socialt frikort.
FH mener desuden, at der er behov for at udbrede kendskabet til socialt frikort blandt
sagsbehandlere, virksomheder og borgere, samt at der er behov for at understøtte de gode
erfaringer på tværs af kommunerne.
FH mener, at det er vigtigt at følge udviklingen i brugen af ordningen, således som vi allerede i
dag på socialtfrikort.dk kan se antal borgere med et socialt frikort, antal virksomheder der har
ansat borgere, kommuner der har visiteret mv. FH anbefaler, at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet derudover følger udviklingen i forhold antal timer borgeren arbejder om året
og hvilke erhverv, de arbejder inden for.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
Høringssvar til udkast til lovforslag om socialt frikort (SM Id nr.: 784770)
KFUKs Sociale Arbejde takker for muligheden for at bidrage med vores kommentarer til udkastet til
lovforslag om socialt frikort. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke Folketinget for at turde gøre
loven om socialt frikort til en permanent ordning. Ordningen har siden forsøget startede været til stor
glæde for mange mennesker, der lever i udsathed, men som til trods for massive udfordringer gerne vil
bidrage til samfundet.
Nedenstående bemærkninger tager udgangspunkt i de daglige, praktiske erfaringer med socialt frikort fra
Redernes arbejde, primært Reden København.
Generelle betragtninger:
Formålet med det sociale frikort
Arbejde på et socialt frikort er en social indsats med beskæftigelse som greb - og kræver derfor støtte fra
medarbejdere i sociale tilbud og en særlig håndholdt støttet kontakt til virksomhederne.
Målgruppen for det sociale frikort lever liv med mange udfordringer og er ofte præget af stofafhængighed,
sindslidelse og/eller hjemløshed, og for flere ligger kontakten til det etablerede arbejdsmarked mere end
10 og 30 år tilbage. For størstedelen vil det ikke være realistisk at tilgå frikortsarbejde, hvis de selvstændigt
og aktivt selv skulle opsøge virksomheder og skabe frijobs.
Det primære formål med det sociale frikort er derfor ikke at forbedre eller udvikle borgerens arbejdsevne.
Derfor er der også et behov for, at det i lovgivningen fremgår klart, at arbejde via det sociale frikort ikke
påvirker andre ydelser såsom kontanthjælp eller førtidspension.
Vedr. implementering
Der bør tilføres offentlige midler til kommuner, og til de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige
aktører, der er tættest på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksomheder og være den stabile
støtte til frijobberne i hverdagen, da disse borgere har brug for støtte og følgeskab i velkendte relationer
for at få gavn af ordningen.
Der bør desuden afsættes midler i kommunerne til at implementere og administrere ordningen.
Derudover er det vores vurdering, at det er vigtigt at formidle kendskab til ordningen og skabe samarbejde
med relevante aktører, som kan og vil ansætte mennesker med et socialt frikort – herunder sociale tilbud,
væresteder, kommunale indsatser, virksomheder mv.
Konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Opholdskrav
Der er behov for en lempelse af reglerne for udenlandske borgere.
Som loven er lige nu, skal udenlandske borgere have opholdt sig i landet i sammenlagt 9 år inden for de
seneste 10 år for at være berettiget til et socialt frikort. Der er mange borgere, som ikke opfylder disse krav,
der kunne have gavn af et socialt frikort. Særligt udenlandskere borgere, som er brugere af sociale
væresteder.
Genvisitering
Vi opfordrer til, at man ændrer lovforslaget, således at borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort
for en toårig periode, og at der tages stilling til genvisitering forud for udløb af en periode, så der ikke
opstår stilstand. Det vil sige at de borgere, der har fået udstedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden i
2023 eller som bliver genvisiteret i 2024, bliver genvisiteret til perioden 2024-2025, således at de ikke
indgår i kommunens kontrol i første kvartal 2025.
Vedr. udelukkelseskriterier
Vi mener, at teksten jf. § 2 stk. 2 bør opblødes. I udkastet til lovforslag står der, at man som borger ikke er
målgruppe for ordningen, hvis man er indskrevet gennem en ordinær SU-berettiget uddannelse. (2024-
niveau) inden for det seneste år. At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse defineres i
lovforslaget som at have været indskrevet på en SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har
deltaget i undervisningen eller ej.
Vi mener, at man skal have mulighed for at forbedre sine fremtidsudsigter, hvis man kan. Man kan
eksempelvis læse et enkelt fag på HF, så man samtidig opretholder retten til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp gennem § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er ikke alle borgere, der kan opfylde kravet om at
have mindst 23 lektioner om ugen, hvilke er et krav for at modtage Statens Uddannelsesstøtte.
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 20. december 2023
Høringssvar – udkast til lov om socialt frikort, hvorved det
sociale frikort gøres permanent.
BL – Danmarks Almene Boliger har den 22. november 2023 modtaget høring over udkast til lov
om socialt frikort, hvorved det sociale frikort gøres permanent.
BL har følgende bemærkninger til høringen:
Som det fremgår af vores høringssvar af 31. marts 2023 ved den seneste forlængelse af den
hidtidige forsøgsordning, kan det sociale frikort understøtte, at socialt udsatte grupper får
fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket kan udvikle sig til ordinær beskæftigelse.
BL er derfor meget tilfreds med, at ordningen nu gøres permanent. Vi håber også, at det sociale
frikort i stadig stigende grad vil blive anvendt i kommunerne.
BL har dog enkelte bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at borgere, der har været indskrevet på en
uddannelse inden for det seneste år, ikke har adgang til det sociale frikort, uanset at de ikke har
haft en arbejdsindtægt på over 10.000 kr. Dette kunne blive en hindring for unge hjemløse, der
måske løbende har forsøgt opstart på uddannelse uden at få fodfæste i uddannelsessystemet.
BL finder det hensigtsmæssigt, at det er spørgsmålet om, hvilken ydelse den enkelte har
modtaget, og om borgeren har de krævede særlige sociale problemer, der burde være
afgørende for adgang til det sociale frikort.
Når det sociale frikort med lovforslaget gøres permanent, anbefales det, at der bliver
implementeret en løsning i e-indkomst, hvor socialt frikort kan krydses af og
lønadministrationen dermed kan varetages i samme system som for de øvrige ansatte. Den
nuværende ”håndholdte” løsning giver en administration på ca. en halv time pr. ansat med
socialt frikort pr. måned samt en risiko for fejl pga. de manuelle processer.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
1
Att.: Social- og Ældreministeriet
jma@sm.dk
Dato: 21. december 2023
,
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om socialt frikort
Mændenes Hjem, Reden København og Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med vores
svar på høring over udkast til lovforslag om sociale frikort.
Permanentgørelse af loven
At loven om det sociale frikort er under permanentgørelse jf. fremsatte lovforslag den 24. oktober 2023 er et
vigtigt og afgørende skridt for, at flere borgere i målgruppen kan få adgang til en beskæftigelsesindsats, som
på en og samme tid virker stabiliserende og trivselsfremmende. Vores erfaringer viser, at det sociale frikort,
har en afkriminaliserende effekt og giver borgere følelsen af at bidrage positivt til fællesskabet og egen
livsførelse. Samtidigt, ser vi flere borgere, der ved hjælp af frikortet, over tid, får mod til at komme i
forskellige former for ordinær beskæftigelse.
På Vesterbro har vi i projekt Socialt Frikort Vesterbro (SFV) og nu i projekt Socialt Frikort København (SFK),
været støttet af Velux Fonden. Siden 2019 har vi arbejdet fokuseret og systematisk med at udvikle og
afprøve praksisnære metoder til at skabe varige ‘frijobs’ via det sociale frikort - med bæredygtighed og
stabilitet for øje. I projektperioden har flere hundrede udsatte borgere fået det sociale frikort, og vi har skabt
over 11.553 enkeltstående frijobs.1
Disse erfaringer synliggør særligt fire forhold, der bør justeres i lovforslaget, så det er mindre ressourcetungt
at udbrede og etablere flere af de nødvendige samarbejdsaftaler - omkring frijobs - med hhv. kommuner og
private aktører. Samarbejdsaftaler, der kan sikre fastholdelse af målgruppen i frijob-beskæftigelse samt
tilstrækkelig tryghed i overgang til ordinært arbejde for dem i målgruppen, der kan.
1. Afsæt midler til praksisnær implementering, følgeskab og opdyrkelse af nyt job-lag i virksomhederne
2. Sikre, at beskæftigelse via det sociale frikort ikke får betydning for borgerens sociale ydelser.
3. Visitér og genvisitér for to år af gangen og planlæg med overlap, så der ikke opstår stilstand mellem
udløb og genvisitering.
4. Sikre, at bureaukrati ved genvisitering ikke forhindrer kommuner i at få fuldt udbytte af frikortet.
1. Afsæt midler til praksisnær implementering, følgeskab og opdyrkelse af nyt job-lag i virksomhederne
De resultater, som flere civilsamfundsorganisationer har opnået - siden maj 2019 under lovens
forsøgsordning, ville ikke være nået uden fondsstøtte, samt den økonomiske egeninvestering, som disse
organisationer dagligt supplerer med i form af frijobs inhouse. Fondsmidlerne har sikret den praktiske
1 Ét såkaldt ‘frijob’ er lig med alt fra en halv time til fem times arbejde à 100 kr. i timen
2
implementering, dvs. sagsbehandling og administration. Dertil opdyrkelse af en bred vifte af forskellige
frijobs samt det altafgørende følgeskab og relationsarbejdet, der fastholder den udsatte målgruppe i at
arbejde via det sociale frikort.
Der bør tilføres offentlige midler til kommuner, og de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige aktører,
der er tættest på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksomheder og være den stabile støtte til
frijobberne i hverdagen.
Frikortet er endnu ikke implementeret tilstrækkeligt i alle kommuner. Flere har lagt netop midlertidigheden
af ordningen til grund for dette. For at sikre, at ordningen nu kommer ud at leve i alle kommuner, er der
behov for at afsætte midler til, at kommunerne kan bruge nogle ekstra ressourcer i 2024 og 2025, til at få
skabt en god struktur for ordningen i de enkelte kommuner. Der er både motivation og interesse i private
virksomheder i forhold til at ansætte udsatte borgere på det sociale frikort.
Det kræver tid og investeringer at opdyrke et nyt job-lag i virksomhederne, samt fastholde frijobberne i
arbejde. Det er en afgørende forudsætning, for udbredelsen af det sociale frikort i den enkelte kommune, at
der tilføres midler til bl.a. at vejlede virksomheder omkring den ekstra administration, der er forbundet med
ordningen. Det kræver nemlig, at lønnen til frijobbere ikke går gennem virksomhedens ordinære lønsystem,
men gennem det særlige frikort-it-system.
Desuden er arbejde på et socialt frikort en social indsats med beskæftigelse som greb - og kræver derfor
fortsat personalemæssig støtte og indsats, og en særlig håndholdt støttet kontakt til virksomhederne.
Målgruppen for det sociale frikort lever liv med mange udfordringer og ofte præget af stofafhængighed,
sindslidelse og/eller hjemløshed, og for flere ligger kontakten til det etablerede arbejdsmarked mere end 10
og 30 år tilbage. For størstedelen vil det ikke være realistisk at tilgå frikortsarbejde, hvis de selvstændigt og
aktivt skulle opsøge virksomheder og skabe frijobs. Disse borgere har brug for støtte og følgeskab i velkendte
relationer for at få gavn af ordningen, hvorfor der bør tilføres offentlige midler til de sociale aktører, der er
tættest på målgruppen.
2. Det skal sikres, at beskæftigelse via det sociale frikort ikke får betydning for borgerens ydelser
Frikortet skal være et frirum for de mest socialt udsatte fra beskæftigelsessystemets logik og krav. Når
frijobberne får erfaringer med at tjene egne penge og være en del af et værdifuldt arbejdsfællesskab, kan
det medføre, at nogle frijobbere får tilstrækkelig mod og struktur på deres liv, at de er klar til noget mere
forpligtende. For at de trygt kan tage skridtet videre, bør det tydeliggøres i loven, at det sociale frikort ikke
må have betydning for borgerens ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal
ses bort fra indtægter på baggrund af et socialt frikort.
§2 stk. 6 beskriver, at socialt frikort ikke kan erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren. Her kan med fordel
uddybes, at frikortet heller ikke kan lægges til grund for afgørelser ift. ydelser og afklaring i
beskæftigelsessystemet. I bemærkningerne til lovforslaget (*s.27) fremgår det, at det at have et socialt
frikort og indtægter via dette, ikke alene kan lægges til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet
der skal foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne. Formuleringen i
lovforslagets bemærkninger kan misforstås og skabe utryghed blandt brugere af frikortet, da der kan opstå
usikkerhed om, hvorvidt arbejde på frikort med tiden vil medføre yderligere krav til fx arbejdsevne.
3
Det bør tydeliggøres i loven at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke hverken kontanthjælp, indstilling til
førtidspension mv.
For mennesker i udsatte livssituationer er et frijob i sig selv en stor udfordring at nå til at kunne varetage.
Hvis frijobbere føler sig pressede til at tage en anden type arbejde end frijob, kan det virke negativt på deres
ofte skrøbelige selvtillid og det kan være for risikofyldt for frijobberen at forsøge sig med en anden type
beskæftigelse, fx flexjob, hvis retten til frijob bortfalder.
3. Visitering/genvisitering for to år af gangen
I lovforslagets § 2, stk. 5 forslås det, at der indsættes et nyt § 2, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen i første
kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig
opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.
Vi vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis en borger får deaktiveret sit sociale frikort, fordi borgeren
har haft fx en enkeltstående positiv periode med arbejde på ordinære vilkår, og har tjent lidt mere end
grænsebeløbet på 10.320 kr. (2024-niveau).
Vi ved, at der er en risiko for, at målgruppen kan ’falde tilbage’, og kan miste sit ordinære arbejde. I denne
situation kan netop det sociale frikort afhjælpe en social deroute, og fortsat give borgeren en tro på, at
denne kan tilføre værdi til eget liv og samfundet ved at arbejde. Vi opfordrer til at lovforslaget ændres til, at
borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort for en toårig periode og at der tages stilling til
genvisitering forud for udløb af en periode, så der ikke opstår stilstand. Det vil sige, at de borgere, der har
fået udstedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden i 2023 eller som bliver genvisiteret i 2024, bliver
genvisiteret til perioden 2024-2025, og vil således ikke indgå i kommunens kontrol i første kvartal 2025.
4. Bekymring for bureaukrati ved genvisitering
Jf. nærværende lovforslag, skal den løbende kontrol og genvisitering foretages af handlekommunen, som
potentielt ikke har udstedt frikortet til borgeren, hvis borgeren har ophold i en anden kommune. Dette kan
støde sammen med retssikkerhedsloven, da kontrolkommunen ikke har adgang til de nødvendige data, der
skal afgøre om borgere kan genvisiteres. Det skal være nemt for kommunerne at visitere og genvisitere, hvis
de skal se værdi i at investere i ordningen. Derfor bør it-systemet, der knytter an til administration af det
sociale frikort – kunne fremsende en advis over de borgere, som den enkelte kommune har til opgave at
kontrollere.
Desuden opfordrer vi til, at der sker en tilføjelse til lovforslaget, hvor det fremgår tydeligt hvornår borgeren,
der har fået deaktiveret sit sociale frikort, kan ansøge kommunen om at få genaktiveret sit sociale frikort,
hvis borgeren igen opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.
Beskrivelse fra praksis
Det fondsstøttet ’Projekt Socialt Frikort Vesterbro’ (SFV) under Mændenes Hjem, Reden og Brugernes
Akademi, lykkedes med, at 80 pct. af de 221 visiterede frijobbere har gjort brug af frikortet. Sammenlignet
med Socialstyrelsens evalueringen (2022) på tværs af kommuner havde kun 36 pct. af de visiterede borgere
anvendte frikortet. SFV har haft succes med at visiterede frijobbere er kommet i frijob pga. en decentral og
tværgående implementeringsmodel, hvor civilsamfundsorganisationer, virksomheder og målgruppen har
samarbejdet. En model, som også Ankestyrelsen omtaler i deres evaluering af det sociale frikort fra 2020.
4
Hvis frikortet skal have succes med forankring, så bør der følge medarbejderressourcer med til kunne skabe
virksomhedssamarbejder i flere lokalområder. Det kræver en stor indsats og det er nødvendigt fortsat at
prioritere øremærkede ressourcer til medarbejder(e), der arbejder med det Sociale Frikort, der har viden om
socialt frikort og kompetencer til at løfte denne opgave for målgruppen.
Der er stor interesse i udbredelse af frikortet fra både praktikere og ledere, men også tøven, usikkerhed og
stor efterspørgsel på ressourcepersoner, der kan hjælpe med jobskabelse og bindeleddet fra borger til frijob.
Frijobs, og interessen i at tage ansvar lokalt er til stede – men er strandet på grund af manglende ressourcer
og manglende bindeled til jobs. For at forhindre tilsanding af gode intentioner, skal der tilføres offentlige
midler, så vi kan kombinere det bedste fra civilsamfundsaktør og kommune og styrke den enkelte borgers
trivsel og beskæftigelsesmuligheder ind i en bred vifte af frijobs til forskellige funktionsniveauer og forskellige
livsfaser, så den enkelte kan arbejde både når vedkommende har en god periode, men også når livet er
svært og der er brug for mere skærmet arbejde.
Bilag – de fem centrale virkemidler for udbredelse af beskæftigelsesmuligheder via det Sociale Frikort og
dermed greb til at styrke den personlige værdighed for de mest udsatte borgere.
Kommunale og lokale aktører vurderer, at en håndholdt indsats, styrker anvendelsen af frikortet. Borgere
støttes i en hurtigansøgningsproces, meningsfuldt job-match og får støtte under frijob. Dette kan potentielt
betyde, at flere visiterede reelt, anvender det sociale frikort.
SFV – Udarbejdet af Social Respons
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Med venlig hilsen
Til Social- Bolig og Ældreministeriet
København, december 2023
Høringssvar vedrørende:
Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort
Kirkens Korshær takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Kirkens Korshær er fortsat tilhængere af det sociale frikort. Vi oplever, at mennesker, vi møder og
hjælper i vores sociale arbejde, har glæde af ordningen. Og vi finder det vigtigt, at de mest udsatte
mennesker i samfundet gives bedre mulighed for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber.
Kirkens Korshær har længe opfordret til at gøre det sociale frikort permanent. Derfor bifalder vi, at
det nu sker. Det er vores overbevisning, at den permanente ordning vil have positiv indvirkning på
kommunernes prioritering af det sociale frikort, mennesker med sociale problemers trivsel samt
virksomheders oplevelse af værdiskabelse.
Vi vil dog endnu en gang påpege, at ordningen i hele sin levetid har været forbundet med
’administrativt bøvl’ – både for den enkelte borger og for arbejdsgivere. Kirkens Korshær opfordrer
derfor til, at der skabes en mere smidig og barrierefri adgang til ordningen, da det utvivlsomt vil
bidrage til, at flere får øjnene op for det sociale frikort – til glæde og gavn for alle.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
33121600
jb@kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
K1
KL's bemærkninger til udkast til lov om Socialt Frikort
KL har modtaget udkast til lovforslag om socialt frikort fra SBÆM. Mini-
steriet udbeder sig KL's bemærkninger senest den 21. december 2023.
KL har en række bemærkninger både til de socialfaglige ændringer og til
de mere tekniske/juridiske ændringer, som er udtaget af lovforslaget.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af et systemskifte og
går ud fra at såfremt kommunerne får en opgave i forhold til at udvikle og
drive systemet, at der iværksættes en DUT forhandling
KL's bemærkninger:
KL er tilfreds med, at det forsat er borgerens handlekommune (som efter
1/1-24 er borgerens opholdskommune), som skal visitere til socialt frikort.
Lovforslaget lægger op til en øget kontrol i forhold til, om borgeren forsat
er i målgruppen for Socialt Frikort. KL erkender, at kommunerne bliver
DUT kompenseret for kontrolopgaven, men kompensationen dækker ikke
den fulde omkostning ved kontrollen og den administrative byrde mod-
svarer ikke den gevinst, der evt. måtte være. Set i lyset af målgruppens
grad af udsathed vurderes det, at der vil være få, som er visiteret til ord-
ningen, som efterfølgende ikke længere vil være i målgruppen for ordnin-
gen.
Lovforslaget forholder sig ikke til, hvorledes den fremadrettede systemun-
derstøttelse skal tilvejebringes. Den nuværende løsning har været en
smal løsning, da den alene skulle understøtte en forsøgsordning.
KL gør opmærksom på at KOMBITs kontrakt med Knowledge Kube udlø-
ber 31. december 2024 og kan IKKE forlænges.
KL vurderer, at der er behov for, et EU-udbud i forhold til en ny digital un-
derstøttelse af opgaverne ift. Socialt frikort.
I den forbindelse er der behov for en afklaring af hvem, der er "ejer" af
det nye system samt hvem der skal finansiere både udvikling og driften af
systemet.
Dato: 12. december 2023
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3399111
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
KL
Erfaringsmæssigt tager processen for et EU-udbud, omkring 46 uger. Så-
fremt forventningen er, at loven træder i kraft d. 1.januar 2025, er det
hensigtsmæssigt at udbudsprocessen igangsættes hurtigst muligt.
KL vurderer, at der fremadrettet skal findes en permanent governance-
model som afløsning for den hidtil gældende. Som inspiration for en ny
model kan KL i den sammenhæng pege på bekendtgørelserne for Nem-
Refusion og YdelsesRefusion fra beskæftigelsesområdet.
Med venlig hilsen
Dato: 12. december 2023
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3399111
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
å net Samuel, Kontorchef
Københavns Kommunes høringssvar til udkast til for-
slag til lov om socialt frikort
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sendt udkast til forslag til Lov om
socialt frikort i høring.
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i
Københavns Kommune fremsender hermed bemærkninger til lov-
forslaget.
Københavns Kommune har oplevet det sociale frikort som et godt red-
skab til at motivere socialt udsatte københavnere til at få positive erfarin-
ger med lønnede timer på det ordinære arbejdsmarked. At træde ind
på arbejdsmarkedet kan have stor betydning for borgernes generelle
trivsel og livskvalitet. Københavns Kommune har arbejdet målrettet
med det sociale frikort, og er den kommune, der har bevilliget flest soci-
ale frikort på landsplan. Primo december 2023 havde Københavns
Kommune bevilliget socialt frikort til ca. 3.542 borgere, hvoraf ca. 45
pct. af borgerne har haft én eller flere ansættelser på deres sociale fri-
kort.
Kommunen har erfaret flere uhensigtsmæssigheder ved den nuvæ-
rende lovgivning, som ligeledes er blevet rejst ved forrige høringssvar
af 28. marts 2023 i forbindelse med forslag til lov om forlængelse af for-
søg med et socialt frikort. Flere af disse problematikker ses ikke adresse-
ret i dette lovforslag.
It-løsningen for det sociale frikort og andre systemer
Borgernes skattefriholdelse er betinget af, at arbejdsgiverne indberetter
løn optjent under det sociale frikort via en særskilt it-løsning, der er lavet
til socialt frikort-ordningen. It-løsningen taler ikke sammen med andre
it-systemer. Eksempelvis fremgår lønudbetalinger ikke af kommuner-
nes ydelsessystemer, ligesom den udbetalte løn ikke fremgår af e-ind-
komst. Den særskilte it-løsning medfører væsentligt ekstra arbejde for
arbejdsgivere samt kommuner.
It-systemet betyder, at lønudbetalingen skal ske manuelt og udenom de
almindelige lønsystemer. Lønudbetalingen omfatter fx beregningen af
løn, ATP, pensionsbidrag, feriepenge mv. ift. det sociale frikorts nuvæ-
rende maksbeløb på 40.000 kr. pr. år. Pt. anvender Københavns Kom-
mune ca. 75 pct. af et årsværk på at administrere lønudbetalingen for
ca. 300 borgere med et socialt frikort.
21. december 2023
Sagsnummer i F2
2023-21744
Dokumentnummer i F2
Sagsnummer i eDoc
2023-0478612
Københavns Kommune
Høringssvar
2/4
Københavns Kommune oplever, at flere arbejdsgivere ikke har mulig-
hed for at udbetale løn til borgere med socialt frikort, og at flere borgere
bliver modregnet i deres offentlige forsørgelse, fordi lønnen er indbe-
rettet forkert.
Københavns Kommune ønsker derfor, at udkast til forslag til loven æn-
dres, og at man finder en løsning, der taler sammen med de relevante
it-systemer, herunder eindkomst. Hvis problemet udbedres, vil det
også løse flere af de snitfladeudfordringer, der er til beskæftigelsesom-
rådet. Eksempelvis indgår ordinære løntimer optjent under det sociale
frikort ikke i Beskæftigelsesministeriets løbende dataopgørelser over or-
dinære løntimer, eller i de såkaldte fokusmål, som er mål, kommunerne
skal nå på beskæftigelsesområdet for ikke at komme i skærpet tilsyn.
Oplysninger til kontrol med sociale frikort
Det fremgår af lovforslaget, at det anbefales, at den årlige kontrol gen-
nemføres på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende for
kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumenta-
tion. Det fremgår desuden, at "For så vidt angår opfølgningen på krite-
rierne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kunne
gennemføres administrativt via relevante registre. Kommunen kan ef-
ter reglerne i § 11 a i retssikkerhedsloven indhente visse typer af oplys-
ninger til brug for kontrollen uden borgerens samtykke."
Københavns Kommune har erfaret, at det er yderst ressourcekrævende
at kontrollere, om borgere med sociale frikort fortsat lever op til betin-
gelserne for at have et socialt frikort. Ved kontrol skal de ovenfornævnte
oplysninger sammenholdes med aktive sociale frikort i den eksiste-
rende it-løsning, som ikke understøtter en sådan kontrol. Københavns
Kommune foreslår derfor, at staten, til brug for den årlige kontrol, stiller
data til rådighed for den relevante kommune, hvor de ovennævnte op-
lysninger er sammenstillet med oplysninger om aktive sociale frikort.
Kontrol i handlekommune
I lovforslaget præciseres det, at det er borgerens handlekommune, der
både behandler ansøgning om det sociale frikort samt udfører den år-
lige kontrol. Københavns Kommune påpeger, at lovforslaget ikke speci-
ficerer, hvordan en kommune bliver informeret om borgere, der er 'til-
flyttet' kommunen med et socialt frikort, og som kommunen derfor skal
være ansvarlig for at kontrollere. Det anbefales, at der etableres en tek-
nisk løsning, hvor borgerens nye handlekommune og borgerens tidli-
gere handlekommune i it-løsningen for det sociale frikort får advis om,
at borgeren har et socialt frikort og er flyttet.
Den årlige kontrol
I lovforslaget præciseres det, at kontrollen kan foretages løbende og i
forbindelse med normale arbejdsgange. Københavns Kommune ser
positivt på denne mulighed og vil benytte sig heraf. Det ønskes i den
forbindelse at rejse muligheden for, at kontrollen ikke skal foretages år-
ligt, men derimod i stedet skal udføres hvert andet år. Begrundelsen
herfor er for det første, at der er tale om et væsentlig ressourcetræk til at
føre kontrollen. Det taler desuden ind i afbureaukratiseringsdagsorde-
nen. For det andet vurderes det, at den årlige kontrol kan virke risikabelt
for borgere ift. at tage skridtet ud på det ordinære arbejdsmarked og få
ansættelse efter at have opbrugt beløbet på det sociale frikort. Hvis
3/4
kontrollen blev udført hvert andet år, vil borgerne have haft mulighed
for at finde sit ståsted på arbejdsmarkedet uden frygten for at få frataget
det sociale frikort allerede efter et år ved tilbagefald i sygdomsforløb,
hjemløshed eller misbrug.
Tilbagebetalingskrav
Følgende fremgår af bemærkningerne: ”Foruden den minimumskon-
trol, som kommunerne skal foretage, jf. ovenstående, har kommunerne
en generel forpligtigelse til at føre tilsyn med, at borgere ikke er bevil-
get hjælp og støtte, som de ikke er berettigede til, dvs. at der ikke sker
udbetaling af ydelser, i dette tilfælde mulighed for at optjene indtægt
skattefrit, uden hjemmel. Borgeren har i den forbindelse en forpligtelse
efter § 11 i retssikkerhedsloven til at oplyse kommunen om ændringer,
der kan have betydning for hjælpen i form af det sociale frikort. Kom-
munen skal efter § 12, nr. 4 og 5, i retssikkerhedsloven oplyse borgeren
om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og
muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalings-
krav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a
og efter § 12 b i retssikkerhedsloven, hvis borgeren ikke oplyser om æn-
dringer, der kan have betydning for hjælpen. Efter § 12, stk. 1, i retssik-
kerhedsloven straffes med bøde den, der ved grov uagtsomhed frem-
kalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at
undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen,
og derved påfører myndigheden et formuetab. "
I lovbemærkningerne fremstår det uklart, hvilke forventninger der er til
kommunens handlemuligheder ved snyd eller manglende oplysninger
om ændringer i borgerens forhold, hvilket foreslås uddybet for at sikre
administrativ klarhed. Et eventuelt formuetab for kommunen vil ikke
være selve skattefritagelsen, og kommunen ses ikke at have hjemmel til
at opkræve manglende skatteindbetalinger, og har desuden ikke mulig-
hed for at korrigere arbejdsgivers indberetninger i den nuværende it-
løsning for det sociale frikort.
Det vil være hensigtsmæssigt at få præciseret, hvordan kommunen
med tilbagevirkende kraft kan korrigere uretmæssigt indberettede ind-
tægter i it-løsningen. Derudover påpeges en umiddelbar begrænsning
ift. tilbagebetaling i den nuværende it-løsning for det sociale frikort, der
bør adresseres for at sikre effektiv administration af tilbagebetalings-
krav.
Formue – penge tjent på det sociale frikort
Det understreges flere steder i lovudkastet, at indtægter fra det sociale
frikort ikke fradrages ved beregningen af forsørgelsesydelser og andre
offentlige ydelser, der er indkomstafhængige. Det fremgår dog af be-
mærkningerne til lovudkastet, at: " Hvis en borger med et socialt frikort
har opsparet midler gennem sit sociale frikort, vil det følge af de
4/4
gældende formueregler, der knytter sig til borgerens respektive forsør-
gelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen af forsør-
gelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort, der modtager
hjælp i kontanthjælpssystemet, vil det betyde, at formue over 10.000 kr.
(for ægtefæller 20.000 kr.) indgår i udmålingen af hjælpen."
Københavns Kommune finder det hensigtsmæssigt at få præciseret, om
ovenstående formueregler for opsparede midler gennem det sociale
frikort også gælder for den økonomiske vurdering efter aktivlovens kapi-
tel 10 om hjælp i særlige tilfælde.
1
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
jma@sm.dk
København 20. december 2023
SANDs høringssvar til udkast til forslag om lov om socialt
frikort
”Det er fedt at jeg kan tjene nogle penge og gøre noget jeg normalt ikke har
råd til, f.eks. at blive klippet og købe tøj.” Hjemløs X fra SAND om at frijobbe
”Vi har et godt arbejdsfællesskab, et godt samarbejde og løser en masse
opgaver. Det er rart at mærke at man stadig kan arbejde. Efter 4 år som
frijobber, får jeg tildelt mere ansvar og er med til at beskrive hvordan
arbejdsopgaver skal løses” Hjemløs Y fra SAND om at frijobbe.
Som ovenstående citater også udtrykker, synes SAND det er en god idé at
permanentgøre det sociale frikort. Det kan forhåbentlig også føre til, at
offentlige og private arbejdsgivere, tænker det mere ind i deres
rekrutteringsstrategi for nye medarbejdere; at kommunernes kendskab til
ordningen øges, at de i højere grad vil opfordre arbejdsgivere til at gøre brug
af ordningen og at de vil sikre at potentielle frijobbere får et frikort og får
hjælp til at finde et frijob.
Regulering af beløbsgrænser er positivt
Det er til gavn for hjemløse med socialt frikort, at beløbsgrænsen hæves til
40.000 kr. og at den satsreguleres årligt.
Det er positivt at beløbsgrænsen (på kr. 10.000) for hvad du må tjene det
foregående år, hvis man skal tildeles et socialt frikort, også satsreguleres.
Kontrolforanstaltning er unødvendigt bureaukrati
Vi vurderer ikke at der har fundet et stort misbrug af ordningen sted. Derfor
vil kommunernes indsats med kontrollen ikke stå mål udbyttet. Hvis I
insisterer på at der skal føres kontrol, vil vi foreslå, at der kun stilles krav om
at kommunerne foretager den hvert andet år. I stedet kan en del af
kontrolmidlerne bruges til ordningens implementering.
2
Arbejdsdusør bør ikke medregnes som skattepligtig arbejdsindkomst
De særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter Servicelovens § 103, der
f.eks. giver hjemløse på forsorgshjem en struktur på hverdagen, et socialt
arbejdsfællesskab og mulighed for at vedligeholde eller oparbejde
håndværksmæssige færdigheder, er et tilbud til nogen af de borgere, der er
længst væk fra arbejdsmarkedet. I Ankestyrelsens evaluering af det sociale
frikort peges der på at socialt udsatte borgere får en bedre psykisk og fysisk
trivsel og en øget livskvalitet ved at være i beskyttet beskæftigelse. Det er
også SANDs indtryk.
Men i og med at de borgere der benytter ordningen, også modtager
arbejdsdusør (ca. 25 kr. i timen før skat), risikerer at blive afskåret fra at
kunne få et socialt frikort fordi dusøren medregnes i den skattepligtige
indkomst.
For borger der er i beskyttet beskæftigelse igennem længere tid, vil et
naturligt næste skridt i deres bumlede vej mod arbejdsmarkedet være at få
et socialt frikort. For at fremme denne gruppes mulighed for at komme
videre i deres ”arbejdsliv”, bør arbejdsdusør ikke medregnes som
skattepligtig indkomst.
Det bør også overvejes at indskærpe kommunernes forpligtelse til at rådgive
og vejlede borgere, der er ved at nå beløbsgrænsen for hvornår de mister
retten til at få et socialt frikort det efterfølgende år.
Brug de gode erfaringer til at justere beskæftigelseslovgivningen
For at understøtte de positive effekter frijobbere får ved at arbejde, bør de
virkemidler det sociale frikort benytter sig af i højere grad indarbejdes i
kontanthjælpssystemet.
Vi savner en mulighed for at kunne øge sin selvforsørgelsesmulighed
gradvist, dvs. få et mindre fradrag i kontanthjælpen end i dag, hvis man
kommer i arbejde og at bureaukratiet mindskes når man har
deltidsarbejde/deltids kontanthjælp.
Hvor er arbejdspladserne til borgere med socialt frikort?
Som omtalt i indledningen, håber vi på at en permanentgørelse af det
sociale frikort vil øge alle aktørers interesse for at understøtte
implementeringen af ordningen. Vi savner initiativer, der giver arbejdsgiver
et incitament til at ansætte folk med socialt frikort.
Ligeledes bør det overvejes at stille større krav til kommunerne om deres
pligt til både at råde og vejlede relevante borgere om det sociale frikort og at
råde og vejlede virksomheder i hvordan og hvornår de kan ansætte
frijobbere.
Der bør stilles konkrete krav til kommunerne om hvad der skal ske med
udbredelsesmidlerne eller der skal i det mindste gives eksempler på
hvordan de kan udbrede ordningen. F.eks. ved at henvise til socialt frikort.dk
eller uddanne ansatte i beskæftigelsesforvaltningen i at omtale ordningen for
de virksomheder, de kontakter ifm. at etablere virksomhedspraktik til
borgere.
3
Der kan stilles krav til kommuner om at beskrive ordningen om socialt frikort
på deres hjemmeside: hvordan får man et socialt frikort, hvem kan få det og
hvem kan ansætte en frijobber. Kravsspecifikationerne kan være de samme
som dem der stilles til kommunerne på de sagsområder, hvor de skal
fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingstider.
Udvid målgruppen for det sociale frikort
Det sociale frikort kan med fordel tænkes ind i et integrationsperspektiv, så
borger der ikke opfylder opholdskravet også kan visiteres til et socialt frikort.
Der er hjemløse, der er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse fordi myndighederne stiller for store dokumentationskrav,
som rettelig er målgruppen for et socialt frikort. Vi ser også nordiske
statsborgere i hjemløshed, der med fordel kan indlemmes i målgruppen for
frikortet. I lyset af det politiske ønske om at få flere fra selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse i ordinært arbejde, kan det sociale
frikort, være et oplagt værktøj at bruge.
For flere overordnede betragtninger – som overvejende er positive –
henviser vi til vores høringssvar fra november 2020, august 2022 og marts
2023, hvor det relevante ministerium sendte lignende lovforslag i høring.
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND
J.nr. 23-101440
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Ankestyrelsens svar til Høring over udkast til lovforslag om
socialt frikort–SM Id nr.: 784770
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 22. november 2023 bedt
Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af Høring over udkast til lovforslag
om socialt frikort.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen forventer, at merudgifterne, der vil følge af lovændringen
kan afholdes under den ramme, der er fremsat i bemærkningerne.
Venlig hilsen
Morten Starch Lauritsen
21. december 2023
Til: Julie Malene Asmussen (jma@sm.dk)
Cc: robert@kofoedsskole.dk (robert@kofoedsskole.dk)
Fra: robert@kofoedsskole.dk (robert@kofoedsskole.dk)
Titel: Vedr. høring af Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Sendt: 02-12-2023 17:17
Kære Socialministerium
Vedr. høring af Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Evalueringerne af det sociale frikort viser, at der i konstruktionen af det sociale frikort er en række udfordringer i den
nuværende og den foreslåede ordninger. Det er svært at skabe jobbene. Det er besværligt at administrere for
arbejdsgivere. For få private arbejdsgivere tager mennesker ind på et socialt frikort, da de er bange og/eller usikre på
hvordan de skal håndtere de sociale problemer, som frijobberen har.
Der bør skabes ”frikortsformidlinger” evt. i NGO regi og/eller på nemme digitale platforme.
Der bør samtidig arbejdes på at Jobnet, som er den offentlige jobportal skal kunne oprette profiler til personer
godkendt til Socialt frikort og frikortsstillinger.
Ordning og forelagte forslag til forsættelse af socialt frikortordningen har ikke taget højde for at der er brug for at
civilsamfundsorganisation f.eks. væresteder, herberger og andre sociale tilbud skal tænkes ind i ordningen
økonomisk og indholdsmæssigt. Det er i praksis i dag ofte civilsamfundsorganisationer, som har det daglige kontakt
og relation til målgruppen for ordningen.
På Vesterbro har man med succes haft en fond, som har støtte en række civilsamfundsorganisationer (Mændenes
Hjem, Reden m.fl.) til at formidle og mediere socialt frikort job til borgere.
Det bør tænkes ind i forslaget at der afsættes økonomiske midler til NGOére, som arbejder med det sociale frikort.
Dette for at gøre det til en succes.
Efter vedtagelsen af lovforslaget bør det offentlige tænke frikortsstillinger ind i Stat, Region og kommune i lang
højere grad end det sker i dag.
2.12 2023
Robert Olsen
Forstander
Tel. 41 73 32 55
Til: Julie Malene Asmussen (jma@sm.dk)
Cc: asi@handicap.dk (asi@handicap.dk)
Fra: Torben Kajberg (tk@handicap.dk)
Titel: VS: Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort
E-mailtitel: VS: Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort (SM Id nr.: 784770)
Sendt: 21-12-2023 16:06
Kære Julie
Mange tak for høringen. Vi er fra DH’s side meget tilfredse med, at ordningen med socialt frikort gøres permanent. Blot den bemærkning til
implementeringen, at kommunerne bør have fokus på, at socialt udsatte borgere i målgruppen kan behov for hjælp og støtte (fx gennem en mentor) til at
kunne fungere i job under ordningen.
På vegne af Thorkild Olesen, formand
Med venlig hilsen
Torben Kajberg
Chefkonsulent
Mobil: +45 30 43 96 88
E-mail: tk@handicap.dk
Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. DH er fælles talerør for 36
handicaporganisationer og repræsenterer alle typer handicap.
Følg os på handicap.dk, Facebook, Twitter (X) og LinkedIn. Og tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt fra DH for at følge med i DH’s arbejde.
Vi behandler personoplysninger om dig. Se her vores databeskyttelsespolitik
Fra: Julie Malene Asmussen <jma@sm.dk>
Sendt: 22. november 2023 12:34
Til:
Emne: Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort (SM Id nr.: 784770)
Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter
Se vedlagte høringsbrev vedr. høring over udkast til lovforslag om socialt frikort.
Høringen fremgår desuden på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68165
Frist for høringssvar er torsdag den 21. december 2023.
Med venlig hilsen
Julie Malene Asmussen
Fuldmægtig
Mål, Data og Incitamenter
Mobil: +45 29 44 16 53
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
e post@udsatte.dk w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM SOCIAL
FRIKORT
Rådet takker for høringen. Ordningen har i forsøgsperioden vist sig at have meget positive
virkninger for målgruppen, og trods implementeringsvanskeligheder er ordningen kommet godt ud
at leve i mange kommuner allerede. Brugere af det sociale frikort beskriver arbejdet med socialt
frikort som en vej til videre udvikling, simpelthen fordi de får troen på, at de er velkomne i
fællesskabet. Frijobbere beskriver, at de på denne måde får mere ud af andre sociale indsatser.
På den måde virker succesen fra det sociale frikort som en løftestang for social progression. Det
glæder derfor Rådet, at det sociale frikort nu gøres permanent.
Rådet tilslutter sig lovforslaget med nedenstående bemærkninger og anbefalinger.
Samspil mellem social- og beskæftigelsessystemet
 Det skal sikres at arbejde med det sociale frikort ikke får betydning for borgerens ydelser.
For de mest socialt udsatte skal frikortet være et frirum fra beskæftigelsessystemets logik
om ret og pligt. Hvis de gode erfaringer med at tjene penge, føle sig værdifuld og se sig
selv som en del af fællesskabet leder til, at nogle frijobbere får så meget struktur på deres
liv, at de er klar til noget mere forpligtende, er det kun godt.
 Et frikort-job kan ikke sammenlignes med ordinært arbejde og kan derfor ikke lægges til
grund for fx en arbejdsevnevurdering ift. træk i ydelser. Det sociale frikort er ikke en
beskæftigelsesindsats og må ikke påvirke modtagerens ret til anden hjælp.
 §2 stk. 6 beskriver, at socialt frikort ikke kan erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren. Her
kan med fordel uddybes, at frikortet heller ikke kan lægges til grund for afgørelser ift.
ydelser og afklaring i beskæftigelsessystemet. I lovforslagets bemærkninger fremgår det,
at det at have et socialt frikort og indtægter via dette, ikke alene kan lægges til grund for
vurderingen af personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og individuel
vurdering af personens arbejdsevne.
Rådet anbefaler, at det tydeligøres i lovgivningen, at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke
borgerens ret til anden hjælp, herunder ret til ydelser eller afklaring (fx kontanthjælp, indstilling til
førtidspension mv). Formuleringen i bemærkningerne i dag kan misforstås og skabe utryghed
blandt brugere af frikortet, da der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt arbejde på frikort med tiden
vil medføre yderligere krav til fx arbejdsevne. Det er igen vigtigt at understrege, at arbejde på et
Rådet for Socialt Udsatte
19.12.2023
e post@udsatte.dk w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
2
socialt frikort ikke kan sammenlignes med ordinært arbejde og ikke har til hovedformål at udvikle
frijobbernes arbejdsevne.
Bedre implementering og følgeforskning
- Frikortet er endnu ikke implementeret tilstrækkeligt i alle kommuner. Flere kommuner har
lagt netop midlertidigheden af ordningen til grund for dette. Selvom brugen har været
stigende, er der stadig mange kommuner, der ikke er kommet rigtigt i gang med ordningen
og hvor borgere har meget svært ved at finde frem til, hvor de skal henvende sig i
kommunen, hvis de ønsker et socialt frikort.
- Der er både behov for at udbrede viden om ordningen, og at dele de gode erfaringer, der
indtil nu er indsamlet omkring brugen af socialt frikort. En implementerings-understøttende
indsats skal sætte fokus på at skabe bedre oplysning om mulighederne for socialt frikort,
der hvor borgerne er (fx i samarbejde med væresteder e.l.), bedre håndholdt hjælp til at
finde et frijob, bedre opsøgende arbejde og hjælp til virksomheder, samt flere frijobs i
kommunen.
- Selvom ordningen er ny, er der ikke meget systematisk viden omkring effekterne af
arbejde på det sociale frikort. Når ordningen gøres permanent er det oplagt at følge
brugen og effekterne.
Rådet anbefaler, at der afsættes midler til implementering af ordningen i kommunerne. For at
sikre at ordningen nu kommer ud at leve i alle kommuner, er der behov for at afsætte midler, til at
kommunerne kan bruge nogle ekstra ressourcer i 2024 og 2025 på at få skabt en god struktur for
ordningen, så det er administrativt let at få adgang til et socialt frikort og så både borgere,
virksomheder og fagprofessionelle kender til ordningen.
Rådet anbefaler, at der igangsættes følgeforskning, der kan følge brugen og effekterne af det
sociale frikort.
Med venlig hilsen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte


Fremsat den 7. februar 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om socialt frikort
Definition
§ 1. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skatte-
frit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virk-
somheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder
m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller
andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Udstedelse og virkning af sociale frikort
§ 2. Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune
træffer på baggrund af en ansøgning fra en borger afgørelse
om udstedelse af et socialt frikort.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udsteder et socialt frikort til
borgere med særlige sociale problemer, som
1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte
efter afsnit V i lov om social service,
2) hverken har været under ordinær SU-berettiget uddan-
nelse eller har haft en skattepligtig arbejdsindkomst på
over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år
og
3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Kontrol af sociale frikort
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang pr.
kalenderår kontrollere, om borgere med et socialt frikort,
som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder be-
tingelserne for at få udstedt et socialt frikort, jf. § 2, stk.
2. Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at foretage
kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det sociale
frikort er udstedt.
Stk. 2. Opfylder en borger ikke længere betingelserne, jf.
§ 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at
deaktivere borgerens sociale frikort. Afgørelse om deaktive-
ring har virkning fra afgørelsestidspunktet.
Egenbetaling og øvrig støtte
§ 4. Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ikke
i beregningen af borgerens betaling, jf. §§ 163 og 163 a
i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov
om social service og udslusningsbolig efter lov om almene
boliger m.v., eller i beregningen af borgerens betaling, jf.
§ 188 i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold
efter kapitel 13 i barnets lov.
Stk. 2. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud
til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
yde efter lovgivningen.
Optjening af ret til betalt ferie ved indtægt med et socialt
frikort
§ 5. Lov om ferie finder ikke anvendelse for indtægt med
et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort,
optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-
se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-
gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver
dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,
når den er optjent (samtidighedsferie).
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel medde-
le borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst
muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Stk. 4. Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente
løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalin-
gen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren. Feriebetalin-
gen indgår i opgørelsen af borgerens maksimale indtægt, jf.
§ 1, på baggrund af et socialt frikort.
Stk. 5. Borgeren er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og
§§ 12-14 i lov om ferie.
Stk. 6. Borgerens arbejdsgiver er omfattet af § 46, stk. 1,
1. pkt., og stk. 4, i lov om ferie.
Stk. 7. Overskrider borgeren den maksimale indtægt i § 1,
vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskri-
delsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være
Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2023-2415
DH001707
Offentligt
L 108 - Bilag 1
Socialudvalget 2023-24
omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse vil
derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.
Indberetning af indtægt
§ 6. Som betingelse for, at en indtægt er omfattet af
et socialt frikort og dermed af reglerne i denne lov, skal
arbejdsgiveren indberette oplysninger om ansættelsen, her-
under oplysninger om indtægten m.v., til den it-løsning, der
skal understøtte ordningen.
Klage til Ankestyrelsen
§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Regulering
§ 8. Beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, reguleres én
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2025. De beløb, der fremkommer efter
regulering, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Borgere, der den 31. december 2024 har et socialt
frikort efter lov om forsøg med et socialt frikort, får videre-
ført deres sociale frikort, så dette kan anvendes i 2025 og
frem. Deaktiverede sociale frikort videreføres, jf. 1. pkt.,
dog som deaktiverede. Videreførte sociale frikort efter 1. og
2. pkt., er fra den 1. januar 2025 omfattet af denne lov.
Ændring i anden lovgivning
§ 10. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.
januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 7, nr. 32, udgår »forsøg med et«.
Territorialbestemmelse
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Behandling af personoplysninger
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Klimamæssige konsekvenser
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfatttende skema
1. Indledning
I 2018 vedtog Folketinget lov nr. 689 af 8. juni 2018 om
forsøg med et socialt frikort. Loven trådte i kraft den 2. ja-
nuar 2019, og det var dengang hensigten, at forsøgsperioden
skulle vare til og med 2020. I 2020 vedtog Folketinget lov
nr. 2217 af 29. december 2020 om ændring af lov om forsøg
med et socialt frikort, der forlængede forsøgsperioden til og
med 2022. I december 2022 vedtog Folketinget lov nr. 1596
af 28. december 2022 om ændring af lov om forsøg med et
socialt frikort, der videreførte forsøgsperioden i første halvår
af 2023. Lovforslaget blev hastebehandlet og i den forbin-
delse forsynet med en solnedgangsklausul på 6 måneder. I
juni 2023 vedtog Folketinget endnu en ændring af lov om
forsøg med et socialt frikort, jf. lov nr. 751 af 13. juni 2023,
der forlængede forsøgsperioden til og med 2024.
Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort således
fungeret som forsøgsordning. Regeringen ønsker nu at gøre
ordningen permanent.
Formålet med det sociale frikort er at understøtte, at de
mest udsatte og sårbare borgere i samfundet gives bedre
muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber,
bidrage hertil og opleve værdi herved i hverdagen. Med den
gældende forsøgsordning med et socialt frikort får borgere
med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjem-
løshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene
op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit årligt, uden at dette
fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængi-
ge offentlige ydelser. Med dette lovforslag permanentgøres
ordningen med et socialt frikort fra den 1. januar 2025.
Hensigten med et socialt frikort er således at fjerne barrie-
rer og motivere de mest udsatte og sårbare borgere til at
engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår, som
er tilpasset den enkelte borgers præmisser. Borgere med et
socialt frikort kan selv finde en arbejdsgiver, og efter aftale
med denne kan de være med til at definere arbejdsmæng-
den, så denne tilpasses den enkelte borgers livsomstændig-
heder. Dette giver borgerne mulighed for at arbejde, når de
har lysten og ressourcerne til det.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 med
senere ændringer, at borgere med særlige sociale problemer
i forsøgsperioden fra 2019 til og med 2024 har ret til et
socialt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Det er, jf. § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort,
kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøgning fra
en borger kan træffe afgørelse om at udstede et socialt fri-
kort til vedkommende. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, at det er borgerens opholdskommune, dvs.
den kommune, hvor den pågældende har bopæl eller sæd-
vanligvis opholder sig, der skal træffe afgørelse om frikor-
tet.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at målgruppen for ordningen er borgere med særlige
sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage
hjælp og støtte efter afsnit V i lov om social service, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter service-
loven). Derudover er det et krav, at borgeren hverken har
3
været under ordinær uddannelse eller har haft en arbejds-
indkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det
seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil
skal borgeren opfylde opholdskravet for ret til uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 (herefter
aktivloven). Dette krav betyder, at borgeren lovligt skal have
opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste
10 år.
Ifølge bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til lov om
forsøg med et socialt frikort er borgere med særlige soci-
ale problemer defineret som personer, der er socialt udsat-
te (f.eks. på grund af hjemløshed eller misbrug) eller har
psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller depression), jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 161 som fremsat, side
9. Personer med handicap (fysisk eller psykisk) indgår såle-
des ikke i definitionen, medmindre de har særlige sociale
problemer.
Efter lovens § 2, stk. 3, forstås ved et socialt frikort en mu-
lighed for, at borgeren i perioden 2019-2022 kan tjene op til
20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår og i perioden 2023-2024
kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. ka-
lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,
offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-
ge ydelser.
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i første kvartal af
2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommu-
nen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingel-
serne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke læn-
gere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal
kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deakti-
vere borgerens sociale frikort.
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke
skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud
efter kapitel 20 i serviceloven, jf. § 163 i serviceloven,
og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1343 af. 24. november 2023 (herefter
almenboligloven), jf. § 163 a i serviceloven.
Et socialt frikort har således ikke betydning for borgerens ret
til anden hjælp, som det også fremgår af bemærkningerne
til § 2 i lovforslaget til lov om forsøg med et socialt frikort,
og et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til
borgeren, hvilket fremgår af lovens § 2, stk. 6.
Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på
40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf.
lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort,
optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-
se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-
gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver
dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,
når den er optjent (samtidighedsferie).
Efter § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, skal
arbejdsgiveren med et rimeligt varsel meddele borgeren,
hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang
tages hensyn til borgerens ønske.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved
ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ik-
ke afholdt ferie direkte til borgeren.
Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at borgere med et socialt frikort fra den 1. september
2020 er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i lov
om ferie, jf lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021
(herefter ferieloven).
Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5
dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt
er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår
i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved
arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved
arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i
ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæs-
sigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodta-
ger syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt
til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har
en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig
dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage
under ferie i samme ferie år. En lønmodtager, som ikke
har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret
til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sy-
gedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i
ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage,
der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter
ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige
dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4,
fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1
og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmod-
tageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen,
medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes løn-
modtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en
lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før
den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af
sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte
ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding
giver besked herom.
Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der
deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke
kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie,
4
når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned
for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager
ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodta-
geren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12
og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i fe-
rieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære
en lønmodtager fra at holde ferie.
Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at borgerens arbejdsgiver fra den 1. september 2020
er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.
Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bø-
de straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig
grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende
vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46,
stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel
5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496
af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til §
46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov
om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke
konsekvensrettet.
Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med socialt
frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk.
3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor over-
skridelsen sker, og feriebetalingen herfor, ikke længere væ-
re omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og
afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende
ferielov.
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes
af virksomheden til kommunen via it-løsningen Socialtfri-
kort.dk.
Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter denne lov
og afgørelser om deaktivering, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023 (herefter
retssikkerhedsloven).
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2025.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort været en
forsøgsordning. Hensigten har været, at det på baggrund af
erfaringer fra forsøgsperioden og evaluering af ordningen
skulle vurderes, om det sociale frikort skulle gøres til en
permanent ordning.
Det har i løbet af forsøgsperioden vist sig, at det sociale
frikort er en stor succes til gavn for både borgere, virksom-
heder og kommuner, og at ordningen har vundet stor udbre-
delse og bred opbakning generelt.
I perioden januar 2019 til og med 19. januar 2024 er 11.552
borgere blevet visiteret til et socialt frikort. Af disse havde
ca. 10.600 borgere et aktivt socialt frikort i januar 2024,
mens resten havde fået deaktiveret deres sociale frikort som
følge af f.eks. kommunernes kontrol af, om borgerne fortsat
opfyldte betingelserne for ordningen. Ydermere har knap
5.100 borgere frem til januar 2024 anvendt deres sociale
frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser.
Ordningen har således vundet stor udbredelse i løbet af for-
søgsperioden, og tendensen er stigende.
I 2020 foretog Ankestyrelsen en evaluering af ordningen,
der viser, at arbejde via det sociale frikort kan skabe
synergieffekter, hvor borgernes generelle sundhedstilstand,
herunder fysisk og psykisk trivsel, og sociale forhold for-
bedres gennem beskæftigelsen, hvilket alt i alt fører til en
øget livskvalitet for de mest udsatte borgere. Ydermere viser
evalueringen, at samarbejdet mellem virksomheder, offentli-
ge myndigheder m.v. og de borgere, der har anvendt deres
sociale frikort, generelt er velfungerende. Arbejdsgiverne
oplever desuden en stor værdi ved at se udsatte borgere ud-
vikle sig via beskæftigelse og ved, at der via frikortet skabes
øget kontakt mellem en marginaliseret samfundsgruppe og
virksomheder, offentlige myndigheder m.v.
Social- og Boligstyrelsen (tidligere Socialstyrelsen) foretog
yderligere en evaluering af ordningen i 2022, der tegner det
samme billede af, at brugen af det sociale frikort har positiv
betydning for borgerne. Evalueringen viser blandt andet,
at blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er
andelen, der er i beskæftigelse, steget fra 1 til 9 pct. fra visi-
tationstidspunktet til halvandet år efter. Derudover er 2 pct.
overgået til SU og 10 pct. til fleksjob. For borgere, der ikke
har anvendt deres frikort, er andelen, der er i beskæftigelse,
steget fra 1 til 4 pct., 2 pct. modtager SU, og cirka 7 pct. er i
fleksjob halvandet år efter visitation.
For nogle borgere fungerer det sociale frikort således som
trædesten til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, mens
det for de allermest udsatte potentielt kan hjælpe dem til at
tjene penge på andre måder end ved f.eks. at skulle låne eller
gøre tjenester.
Det sociale frikort er på den måde med til at give nogle af de
mest udsatte borgere en fod ind på arbejdsmarkedet på deres
egne præmisser.
På den baggrund er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets
vurdering, at ordningen med et socialt frikort med fordel kan
gøres permanent fra den 1. januar 2025.
Permanentgørelse af ordningen vil gøre det muligt at skabe
tryghed og kontinuitet for borgere med et socialt frikort,
virksomheder, offentlige myndigheder m.v., der anvender
eller ønsker at anvende ordningen, samt kommuner og civil-
samfundsorganisationer, idet der skabes vished om ordnin-
5
gens fremtid. Ydermere forventes det at bidrage til yderli-
gere udbredelse af brugen af ordningen blandt borgere og
virksomheder, offentlige myndigheder m.v., samt sikre stær-
kere implementering af ordningen i landets kommuner.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ordningen med et socialt frikort permanent-
gøres ved en ny hovedlov. Forslaget vil medføre, at borgere
med særlige sociale problemer, som opfylder betingelserne
efter loven, også vil kunne visiteres til og anvende et socialt
frikort fra den 1. januar 2025 og frem.
Forslaget vil desuden medføre, at borgere, der ved udgangen
af den 31. december 2024 har et socialt frikort, automatisk
vil få videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anven-
de dette i 2025 og frem. For så vidt angår deaktiverede soci-
ale frikort vil disse blive videreført som deaktiverede. Dette
vil fortsat give borgere, der ved udgangen af den 31. decem-
ber 2024 har et deaktiveret socialt frikort, mulighed for at
få dette genaktiveret, såfremt de på et senere tidspunkt igen
opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort og
ansøger deres handlekommune herom.
Det foreslås yderligere, at målgruppen for ordningen med et
socialt frikort vil forblive uændret i forhold til i forsøgspe-
rioden. For at være i målgruppen for ordningen vil borgeren
fortsat skulle opfylde nedenstående tre betingelser.
Den første betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for
at være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende er
socialt udsat, f.eks. pga. hjemløshed eller misbrug, eller har
psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression, og på
baggrund heraf opfylder betingelserne for at modtage hjælp
eller støtte efter afsnit V i serviceloven.
Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne over
18 år, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggen-
de indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social stof-
misbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og
samværstilbud og botilbud.
Målgruppen omfatter både personer, der modtager indsatser
efter servicelovens afsnit V, og personer, som af forskellige
årsager ikke har fået eller taget imod kommunens tilbud
efter serviceloven.
Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er
ikke i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de
samtidig har særlige sociale problemer. Dermed vil borgere,
der alene modtager eller er berettigede til at modtage hjælp
efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller psy-
kisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind, synsbesvær
eller demens, ikke kunne få et socialt frikort.
Den anden betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for
at være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende
skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse ved hverken
at have været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller
haft skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-ni-
veau) inden for det seneste år.
At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse om-
fatter personer, som har været indskrevet på en SU-beret-
tiget uddannelse, uanset om vedkommende har deltaget i
undervisningen eller ej.
Den sidste betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for at
være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende vil
skulle opfylde det til enhver tid gældende opholdskrav i §
11 i aktivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni
2023, for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Retten
til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at
personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år
inden for de seneste 10 år.
Som følge af forslaget vil udsatte borgere med socialt frikort
kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit om
året. Indtægt inden for det skattefri beløb vil ikke skulle fra-
drages i forsørgelsesydelser eller andre sociale ydelser. Det
foreslås således, at udbetalinger indtil 41.280 kr. (2024-ni-
veau) årligt til personer med et socialt frikort vil være
skattefritaget og fritaget for fradrag i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, forudsat at
udbetalingerne er omfattet af de i loven fastsatte krav om
beskæftigelsens karakter, indberetning af indtægt, herunder
løn og feriebetaling m.v.
I forlængelse heraf foreslås det, at et socialt frikort, som hid-
til, vil kunne anvendes i forbindelse med ordinært og ustøt-
tet arbejde, hvor hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen
med et socialt frikort ydes økonomisk støtte fra kommunen
eller øvrige myndigheder i forbindelse med ansættelsen, og
hvor der som hovedregel gælder de samme ansættelsesretli-
ge andet ansættelsesforhold. Det foreslås desuden, at et so-
cialt frikort, som hidtil, ikke vil kunne anvendes i forbindel-
se med arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed. Kun virksomheder, som har et dansk
CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil kunne udbe-
tale vederlag i henhold til den foreslåede ordning.
Personer, der ønsker at få et socialt frikort, vil skulle ansøge
deres handlekommune herom. Det vil være op til den enkel-
te kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen
foregår, herunder om borgeren skal udfylde et ansøgnings-
skema, kan ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignen-
de.
Det foreslås således, at det bliver handlekommunen, der vil
skulle behandle ansøgninger og visitere borgere til ordnin-
gen med et socialt frikort. Kommunerne vil i den forbindelse
skulle oprette sociale frikort til borgerne via den it-løsning,
der vil skulle understøtte ordningen.
Det foreslås endvidere, at handlekommunen vil skulle fore-
tage kontrol af alle borgere med et socialt frikort mindst
én gang pr. kalenderår. Dog foreslås det, at kommunerne
ikke vil være forpligtede til at foretage kontrol i året for
visitation. Kontrollen vil have til formål at sikre, at borgerne
6
fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt
frikort og dermed fortsat er i målgruppen.
Det anbefales, at kontrollen gennemføres på en måde, der
er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne,
og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumen-
tation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne
vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kun-
ne gennemføres administrativt via relevante registre. For så
vidt angår opfølgningen på, om borgeren fortsat er i mål-
gruppen for servicelovens afsnit V, forventes denne også
at kunne gennemføres uden inddragelse af borgeren i de
tilfælde, hvor borgeren modtager en indsats efter servicelo-
vens afsnit V. For de borgere, der ikke modtager en ind-
sats efter servicelovens afsnit V, kan der være behov for,
at kommunen inddrager borgeren i forbindelse med opfølg-
ningen. Kommunen kan efter reglerne i § 11 a i retssikker-
hedsloven indhente visse typer af oplysninger til brug for
kontrollen uden borgerens samtykke.
Det vil være op til kommunen selv at tilrettelægge, hvornår
og hvor ofte kontrollen skal foretages, sådan at alle borgere,
der har et socialt frikort, bliver kontrolleret mindst én gang
pr. kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil dog ikke være for-
pligtet til at foretage kontrol af borgeren i det år, hvor borge-
ren er blevet visiteret til ordningen.
Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle træffe
afgørelse om at deaktivere sociale frikort for borgere, som
ikke længere opfylder betingelserne for at få udstedt et so-
cialt frikort. Kommunen vil som følge heraf skulle deaktive-
re borgerens sociale frikort via den særskilte it-løsning.
Formålet med opfølgningen er at mindske risikoen for mis-
brug af ordningen. Samtidigt mindskes risikoen for forskels-
behandling mellem borgere, hvilket der ellers er risiko for,
som følge af at nogle borgere, der siden visitationen har
bevæget sig ud af målgruppen, har og kan anvende et socialt
frikort, mens andre borgere i samme livssituation, som ikke
tidligere er blevet visiteret til et socialt frikort, ikke kan få
og anvende et socialt frikort.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få
udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune
herom, har kommunen mulighed for at genaktivere borge-
rens frikort.
Foruden den minimumskontrol, som kommunerne skal fore-
tage, jf. ovenstående, har kommunerne en generel forpligtel-
se til at føre tilsyn med, at borgere ikke er bevilget hjælp
og støtte, som de ikke er berettigede til, dvs. at der ikke
sker udbetaling af ydelser, i dette tilfælde mulighed for at
optjene indtægt skattefrit, uden hjemmel. Borgeren har i den
forbindelse en forpligtelse efter § 11 i retssikkerhedsloven til
at oplyse kommunen om ændringer, der kan have betydning
for hjælpen i form af det sociale frikort. Kommunen skal
efter § 12, nr. 4 og 5, i retssikkerhedsloven oplyse borgeren
om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for
hjælpen. Såfremt en kommune konstaterer, at en borger ikke
længere lever op til betingelserne for ordningen, skal kom-
munen, som beskrevet, alene deaktivere borgerens sociale
frikort. Det gælder også i tilfælde, hvor borgeren ikke har
oplyst kommunen om, at vedkommende ikke længere lever
op til betingelserne for ordningen, eller hvis kommunen har
mistanke om snyd, idet afgørelse om deaktivering af det
sociale frikort og dermed skattefritagelsen ikke træffes med
tilbagevirkende kraft. Borgere kan dog straffes med bøde i
tilfælde, hvor de ved grov uagtsomhed undlader at give op-
lysninger om ændringer, der kan have betydning for hjælpen
i form af det sociale frikort, jf. straffelovens § 289 a og § 12
b i retssikkerhedsloven.
Det foreslås endvidere, at et socialt frikort fortsat ikke må
erstatte støtte og tilbud til borgeren, som kommunalbestyrel-
sen eller andre myndigheder vil være forpligtet til at yde
efter lovgivningen. Et socialt frikort skal ses som et supple-
ment til den rådgivning, hjælp og støtte m.v., som kommu-
nalbestyrelsen eller andre myndigheder i dag er forpligtet til
at yde til borgere med særlige sociale problemer, f.eks. efter
reglerne i serviceloven. Ligeledes foreslås det, at borgerens
indtægter i forbindelse med et socialt frikort på samme må-
de ikke vil kunne indgå i beregningen af borgerens indtægt
ved beregning af egenbetaling efter servicelovens §§ 163
og 163 a, for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven og
udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., eller i
beregningen af borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for
døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets
lov.
Det vil være op til den enkelte kommune at sikre hensigts-
mæssig sammenhæng til kommunens øvrige tilbud til mål-
gruppen, samt ud fra lokale forhold og ønsker at etablere
et eventuelt samarbejde med frivillige foreninger, organisati-
oner, virksomheder, offentlige myndigheder m.v. der i forve-
jen har kontakt til målgruppen.
Efter den gældende ferielov skal feriebetaling registreres i
indkomstregistret (eIndkomst) og afholdelsen og udbetalin-
gen af optjent ferie med feriegodtgørelse skal ske efter an-
modning til Feriepengeinfo. Eftersom indtægt via et socialt
frikort ikke skal indberettes til eIndkomst, er det ikke hen-
sigtsmæssigt at lade arbejde via ordningen være omfattet
af ferieloven. Derfor foreslås der, at borgere med et socialt
frikort ikke skal være omfattet af ferieloven, men at de i ste-
det skal sikres en tilsvarende ret til ferie i denne foreslåede
lov om socialt frikort. Der skal være samtidighedsferie for
borgere med et socialt frikort, og feriebetalingen for ikke
afholdt ferie skal udbetales direkte til borgeren ved ansættel-
sesforholdets ophør uden indberetning til eIndkomst. Ferie-
betalingen er en del af indtægten på det sociale frikort og
skal medregnes i denne. Såfremt en borger med et socialt
frikort overskrider den maksimale indtægt for det sociale
frikort, vil ferie, der er optjent, efter beløbsgrænsen for det
sociale frikort er nået, ikke optjenes efter denne foreslåede
lov om socialt frikort, men i stedet efter ferielovens almin-
delige regler. Det betyder, at både indtægt og feriebetaling,
7
der er optjent, efter beløbsgrænsen for det sociale frikort er
nået, typisk vil skulle indberettes til eIndkomst.
Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil som hidtil skul-
le indberettes af arbejdsgiveren til den it-løsning, der vil
skulle understøtte ordningen. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren
indberetter borgerens indtægt til eIndkomst, er ordningen
med et socialt frikort ikke anvendt i overensstemmelse med
denne foreslåede lov om socialt frikort, hvormed indtægten
ikke vil være skattefritaget og vil kunne blive fradraget i
borgerens forsørgelsesydelser.
Kommunerne vil som hidtil skulle oprette sociale frikort via
den samme it-løsning, som arbejdsgiveren skal indberette
oplysninger til.
Beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) vil gælde for
hele året. Ved udstedelse af sociale frikort sent i kalenderåret
vil hele beløbet på 41.280 kr. (2024-niveau) således kunne
anvendes i de resterende måneder af året.
Borgere, der har et socialt frikort ved årets udløb, vil pr.
1. januar i det nye år få et nyt socialt frikort på 41.280 kr.
(2024-niveau) til anvendelse i det nye år.
Arbejdsgivere, der overvejer at ansætte en borger med et so-
cialt frikort, vil forud for ansættelsens ikrafttrædelse skulle
sikre sig, at der er et tilstrækkeligt beløb til rådighed under
de 41.280 kr. (2024-niveau). Er dette ikke tilfældet, bør
arbejdsgiveren orientere borgeren herom, så vedkommende
er opmærksom på, at potentiel fremtidig indtægt ikke vil
være omfattet af et socialt frikort. Borgeren har imidlertid
ansvaret for at holde sig orienteret om restsaldoen på ved-
kommendes sociale frikort.
It-løsningen vil skulle indrettes således, at der ikke gives
mulighed for, at arbejdsgivere eller andre vil kunne identifi-
cere den registrerede borger i et længere tidsrum end det, der
er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne
behandles, jf. punkt 3.
Dataansvarlig og databehandler vil skulle træffe de fornødne
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod,
at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes
eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med
loven, jf. punkt 3.
Med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er det
hensigten at fastsætte i bekendtgørelse om retssikkerhed og
administration på det sociale område, at reglerne i retssik-
kerhedsloven gælder, når sager behandles og afgøres efter
denne foreslåede lov om socialt frikort, på samme måde
som retssikkerhedslovens regler gælder for kommunernes
behandling af sager på det sociale område i øvrigt. Da hele
retssikkerhedsloven vil gælde, vil f.eks. også regler om kla-
geadgang, handlekommune, tilsynsforpligtelse og helheds-
orienteret sagsbehandling være gældende. Det vil også be-
tyde, at borgere med sociale frikort vil have pligt til at
oplyse deres handlekommune om ændringer, der kan have
betydning for deres ret til at have et socialt frikort, jf. §
11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Sager og afgørelser om
socialt frikort vil desuden være omfattet af de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder om tilbagekaldelse
af begunstigende forvaltningsakter, partshøring m.v.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-
niveau) for den årlige skattefri indtægt via frikortet, og
betingelsen om en maksimal indtægt på 10.320 kr. (2024-ni-
veau) det forgangne år, vil skulle reguleres med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent pr. 1.
januar hvert år.
Personer med et socialt frikort antages som udgangspunkt at
være arbejdstagere, der udfører arbejde under instruktion, og
de vil derfor være omfattet af de samme rettigheder, som øv-
rige lønmodtagere er. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som
ansætter en person efter ordningen med et socialt frikort, le-
ve op til de samme lovkrav som ved ansættelse af en person,
der ikke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmil-
jølovgivningen og arbejdsskadelovgivningen. Personer, der
har et social frikort, er dermed obligatorisk sikrede efter
§ 2 i arbejdsskadesikringsloven, og arbejdsgiverne for de
pågældende er dermed forpligtede til at arbejdsskadesikre de
pågældende personer, jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.
De regler, som en arbejdsgiver skal overholde, er f.eks. reg-
ler om udstedelse af ansættelsesbevis, hvorefter en lønmod-
tager har krav på at modtage et ansættelsesbevis senest 1
måned efter ansættelsens start, såfremt ansættelsesforholdet
har en varighed på 1 måned, og den gennemsnitlige ugentli-
ge arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling
af ATP-bidrag som hovedregel betales, når den ansatte løn-
modtager er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om
ugen, 18 timer i en 14 dages periode, 39 timer pr. måned
eller som løsarbejder, uanset antallet af timer. ATP-bidraget
indberettes af arbejdsgiveren til indkomstregistret.
Ordningen med et socialt frikort rummer nogle risici for
misbrug, som det vil være vanskeligt for skattemyndighe-
derne og andre myndigheder at kontrollere. Det kan eksem-
pelvis være, at et socialt frikort anvendes af andre personer,
end den person der er visiteret til det pågældende frikort, el-
ler at arbejdet ikke opfylder lovens krav om, at det skal være
ustøttet beskæftigelse. Derudover rummer ordningen risiko
for, at borgere, som siden visitationen har bevæget sig ud af
målgruppen og dermed ikke længere har ret til et socialt fri-
kort, anvender deres sociale frikort. Den foreslåede kontrol
har netop til formål at mindske risikoen herfor, ligesom det
er hensigten med den ovenstående beskrivelse af borgerens
oplysningspligt at gøre opmærksom på borgerens forpligtel-
se efter § 11 i retssikkerhedsloven til at oplyse kommunen
om ændringer, der kan have betydning for hjælpen i form af
det sociale frikort.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
De oplysninger, som vil blive behandlet, herunder indsam-
8
let, registreret, sammenkoblet og offentliggjort, i forbindelse
med denne foreslåede lov om socialt frikort, er bl.a. person-
oplysninger. Behandling af personoplysninger er i alminde-
lighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven.
Med indsamling af oplysninger efter § 6 i denne lov vil
den særskilte it-løsning, der vil skulle understøtte ordnin-
gen, skulle håndtere personoplysninger om borgere med et
socialt frikort, herunder CPR-numre og oplysninger om an-
sættelsesperioder og lønindtægter på baggrund af det sociale
frikort. Det vil i den forbindelse skulle sikres, at it-løsningen
opfylder gældende krav til databeskyttelse samt fortrolig og
forsvarlig behandling af individoplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante behand-
lingsgrundlag for almindelige personoplysninger kunne væ-
re databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt. Der er herved lagt vægt
på, dels at behandlingen af oplysningerne foretages som
led i kommunens afgørelser om udstedelse og deaktivering
af sociale frikort og dels som led i arbejdsgiverens indbe-
retning og udbetaling af løn til borgeren. Behandlingen af
oplysningerne vil derfor også være til gavn for borgere med
et socialt frikort.
For eventuelle følsomme personoplysninger er udgangs-
punktet et behandlingsforbud, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 1, men i dette tilfælde vil personoplysnin-
gerne kunne behandles med hjemmel i artikel 6, stk. 1,
litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er
lovlig, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i
deres egenskab af domstol.
Det fremgår endvidere af databeskyttelseslovens § 10, at
oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene
sker med henblik på at udføre statistiske undersøgelser af
væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
For så vidt angår CPR-numre kan offentlige myndigheder
behandle oplysninger om personnummer med henblik på en
entydig identifikation eller som journalnummer, jf. databe-
skyttelseslovens § 11, stk. 1.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum for fastsættelse af særregler om behandling af person-
oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at der
bør fastsættes en national særregel, hvorefter Social-, Bolig-
og Ældreministeriet vil kunne indsamle følsomme personop-
lysninger om borgere, der får udstedt eller har et socialt
frikort. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der
er hjemmel hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, og at det således
er i samfundets interesse, at der tilvejebringes et klart og
ensartet hjemmelsgrundlag for indsamling af oplysningerne,
ligesom der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger
for denne indsamling.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
3, 3. pkt., at EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
skal stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forføl-
ges. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering,
at den udvidede adgang til indsamling af personoplysninger
vil være proportionel, idet det bemærkes, at indsamlingen af
oplysningerne vil skulle overholde de generelle principper
for behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5. Personoplysningerne, der behandles,
vil således bl.a. skulle være tilstrækkelige, relevante og be-
grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles, og de vil skulle behandles lovligt,
rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-
strerede.
Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve op til
forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den data-
ansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32 frem-
går ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren skal
sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den
dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til
personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den
dataansvarlige.
Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve op til
forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den data-
ansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32 frem-
går ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren skal
sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den
dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til
personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den
dataansvarlige.
Dataansvarlig og databehandler vil i forbindelse hermed
skulle vurdere, om det er relevant at foretage en konse-
kvensanalyse vedrørende databeskyttelse. I forordningens
artikel 35 er det således fastsat, at hvis en type behandling,
navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin
karakter, omfang, sammenhæng og formål, sandsynligvis
vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder
og frihedsrettigheder, foretager den dataansvarlige forud for
behandlingen en analyse af de påtænkte behandlingsaktivite-
ters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Dan-
marks indfrielse af FN’s verdensmål om dels at gennemføre
9
nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-
ninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om, at enhver, uan-
set alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion
eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i
sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Eftersom der er flere socialt udsatte mænd, end der er kvin-
der, og eftersom Social- og Boligstyrelsens evaluering af
forsøgsordningen med et socialt frikort viser, at der er flere
mænd, der er visiteret til et socialt frikort, end der er kvin-
der, må det antages, at lovforslaget vil komme flest mænd til
gavn.
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Eftersom der er et særligt stort antal socialt udsatte menne-
sker i København, og eftersom erfaringer fra forsøgsperio-
den med et socialt frikort viser, at Københavns Kommune
har udstedt det højeste antal sociale frikort til borgere, må
det antages, at lovforslaget vil komme flest mennesker i
Københavnsområdet til gavn.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-
kvenser i form af visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol
og klagesagsbehandling i kommunerne og Ankestyrelsen.
For så vidt angår visitation, vil borgere skulle visiteres af
kommunen til ordningen med et socialt frikort på baggrund
af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende er
i målgruppen for ydelser og tilbud til voksne i servicelovens
afsnit V på baggrund af særlige sociale problemer, samt
om vedkommende opfylder opholdskravet og hverken har
været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft
en skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-
niveau) inden for det seneste år, og kommunen vil skulle
træffe en afgørelse i sagen.
For så vidt angår kontrol, vil kommunerne skulle foretage en
vurdering af, om de borgere med sociale frikort, som kom-
munen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne
for at få udstedt et socialt frikort.
Kommunale sagsbehandlere vil således ved behandling af
en borgers ansøgning om et socialt frikort og ved kontrol
af borgeren skulle tjekke borgerens indkomst de forgangne
12 måneder, undersøge om borgeren har været under ud-
dannelse i samme periode, og om vedkommende opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven. Dertil skal sagsbehandleren vurdere, om
vedkommende opfylder betingelserne for at modtage hjælp
eller støtte efter afsnit V i serviceloven.
Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at medføre kom-
munale og statslige merudgifter.
Der er i forbindelse med finansloven for finansåret 2024
afsat 102,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 34,8
mio. kr. årligt varigt (2024-pl) til permanentgørelsen af det
sociale frikort. Midlerne skal finansiere følgende delelemen-
ter.
Til dækning af merudgifter i forbindelse med kommunal
visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og klagesagsop-
lysning er afsat en ramme på 19,2 mio. kr. i perioden
2025-2027 og herefter 6,4 mio. kr. årligt varigt.
Til drift og udbud af it-løsningen er afsat en ramme på 3,5
mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 0,9 mio. kr. årligt
varigt.
Til dækning af klagesagsbehandling i Ankestyrelsen er afsat
en ramme på 0,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter
0,1 mio. kr. årligt varigt.
Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu
er afsat en ramme på 69 mio. kr. i perioden 2025-2027
og herefter 24 mio. kr. årligt varigt. Det sociale frikort har
karakter af en skatteudgift og vil indgå i Skatteministeriets
opgørelse over skatteudgifter.
Til dækning af manglende fradrag i sociale ydelser er afsat
en ramme på 8,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter
2,9 mio. kr. årligt varigt.
Til dækning af formidling og forankring af ordningen er af-
sat en ramme på 2 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter
0,5 mio. kr. årligt varigt.
Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hver-
ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-
kvenser for regionerne.
Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder
forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet,
hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges
med lovforslaget, om at lave en ordning med få regler og
krav til administration for både kommuner, erhvervsliv m.v.
og borgere.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om
digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes,
at borgerens ansøgning om et socialt frikort som udgangs-
punkt kan ske digitalt, dog med mulighed for ansøgning
gennem f.eks. mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse over
for kommunen. Det forventes samtidig, at kommunernes
behandling af borgerens ansøgning kan ske digitalt via kom-
munens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sagsbe-
handlingen kan ske automatisk for så vidt angår de dele af
afgørelsen, der træffes efter objektive betingelser, herunder
vurderingen af om borgeren opfylder indkomst-, uddannel-
ses- og opholdskravet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2 og
10
3. Videregivelse af oplysninger i disse tilfælde skal ske efter
de almindelige databeskyttelsesretlige regler. Kommunerne
forventes dermed at kunne foretage automatiseret behand-
ling af ansøgninger, dog suppleret af manuel behandling
for så vidt angår betingelserne, om at borgeren skal være i
målgruppen for afsnit V i serviceloven, da det indebærer et
fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i overensstemmel-
se med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk sagsbehandling
og genbrug af data.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-
handling henvises til Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,
L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af
personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger
af personoplysninger og leve op til kravene hertil.
Derudover forventes lovforslaget at være i overensstemmel-
se med princip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lov-
forslaget forventes at skulle baseres på den til enhver tid
gældende, nationale eID-løsning.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle
borgerens ansøgning om et socialt frikort med brug af rele-
vante offentlige registre, herunder eIndkomst m.fl.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Da det er frivilligt at ansætte borgere via ordningen med et
socialt frikort, har lovforslaget ingen økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for
de arbejdsgivere, der vælger at benytte ordningen og dermed
ansætter en borger via det sociale frikort.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-
gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget
af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver
via den særskilte it-løsning, skal arbejdsgiveren påtage sig
de administrative forpligtelser, der er forbundet hermed, i
lighed med, hvad der har været gældende i den hidtidige
forsøgsperiode.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgere.
Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan
ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens
ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at udstede et socialt frikort.
Borgere, der har et socialt frikort den 31. december 2024,
får automatisk videreført dette i 2025 og skal derfor ikke fo-
retage sig noget i forbindelse med ophøret af lov om forsøg
med et socialt frikort og en kommende permanentgørelse af
ordningen.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet (Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. novem-
ber 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggel-
se af arbejdstiden), at medlemsstaterne træffer de nødvendi-
ge foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en
årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstem-
melse med de betingelser for opnåelse og tildeling heraf,
som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. Det
fremgår af stk. 2, at den minimale årlige betalte ferieperiode
ikke kan erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre
arbejdsforholdet ophører.
Da forslaget om udbetaling af ikke afholdt ferie direkte til
borgeren, uden at ferien er holdt, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt., kan
henføres til at vedrøre et ophørt ansættelsesforhold, vurderes
forslaget at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirekti-
vet.
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at
borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Op-
holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. novem-
ber til den 19. december 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø-
rende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårøren-
de for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis-
brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-
gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera-
peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Ud-
viklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kom-
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Gadejuristen, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK
Kommunal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneske-
rettigheder, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbru-
gere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde,
11
Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen,
Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Være-
steder (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS – De
private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden
Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Ud-
satte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Dan-
mark, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje
Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt
Udviklingscenter (SUS), Socialpædagogernes Landsforbund
og SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap).
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen De samlede offentlige merudgifter skøn-
nes at være ca. 102,3 mio. kr. i perioden
2025-2027 og herefter 34,8 mio. kr. årligt
varigt (2023-pl).
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslaget har imple-
menteringskonsekvenser i form af visi-
tation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og
klagesagsbehandling i kommunerne og i
form af klagesagsbehandling og afgørel-
sesvirksomhed i Ankestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen For de virksomheder, der vælger at benyt-
te ordningen og dermed ansætte en borger
med et socialt frikort, vil der være vis-
se administrative konsekvenser forbundet
med indberetning af oplysninger om an-
sættelsen.
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Borgere, der har et socialt frikort den 31.
december 2024, vil automatisk få videre-
ført dette i 2025 og skal derfor ikke fo-
retage sig noget i forbindelse med lovæn-
dringen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter
i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden).
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at der ved et socialt frikort forstås en mulighed for,
at borgeren kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skatte-
frit pr. kalenderår ved ordinært ustøttet arbejde for virksom-
heder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fra-
drages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at der ved et
socialt frikort vil skulle forstås en mulighed for, at borgeren
vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr.
kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomhe-
der med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v.,
uden at indtægten vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Ved indtægter vil skulle forstås løn, rådighedsløn, honorarer,
feriebetaling, pensioner, fritvalgsopsparing og søgnehellig-
dagsgodtgørelse m.v., herunder indtægter, der træder i stedet
for løn. Det vil gælde både ved udbetaling af engangsbeløb
og løbende indtægter.
Forslaget vil medføre, at borgere, der har et aktivt socialt
12
frikort, vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skat-
tefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i deres
eventuelle forsørgelsesydelser, såfremt det gennemførte ar-
bejde er ordinært og ustøttet, og indtægten er indberettet
korrekt af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen fastsættes til 41.280
kr. i 2024-niveau, hvormed beløbet vil tilsvare beløbsgræn-
sen for forsøgsordningen med et socialt frikort, der satsregu-
leres den 1. januar 2024, jf. lov om forsøg med et socialt
frikort. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8, hvori
det foreslås, at der skal foretages en regulering af bl.a. belø-
bet på 41.280 kr. i det foreslåede § 1.
Arbejde med brug af socialt frikort vil kunne udføres for
både private og offentlige virksomheder og myndigheder,
organisationer, foreninger m.v., der ellers ville være ind-
beretningspligtige efter skatteindberetningslovens §§ 1 og
4. Dette vil eksempelvis også være socialøkonomiske virk-
somheder.
Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af lig-
ningsloven, jf. lovforslagets § 10, hvortil der henvises.
Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold
til ordningen omfatte vederlag til personer for personligt ar-
bejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige
myndigheder m.v. Der vil således ikke kunne ske skattefri
udbetaling af vederlag for arbejde for privatpersoner eller
ske anden skattefri indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbage-
vendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men der vil
skulle være tale om ordinært og ustøttet arbejde.
For at der er tale om ordinært ustøttet arbejde, vil der som
udgangspunkt skulle være tale om lønnet arbejde, hvor der
vil gælde de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert
andet ansættelsesforhold, og hvor hverken arbejdsgiveren
eller medarbejderen med et socialt frikort ydes økonomisk
støtte fra kommunen eller øvrige myndigheder. Loven inde-
holder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Afløn-
ning af en person med et socialt frikort vil slådes skulle
fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejde-
ren. Virksomheder, offentlige myndigheder m.v. vil ved an-
sættelse af medarbejdere med et socialt frikort skulle over-
holde gældende overenskomst på området. Arbejde i løntil-
skudsjob, fleksjob, beskyttet beskæftigelse, arbejde som led
i jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under
en uddannelse vil ikke kunne betragtes som ordinært og
ustøttet arbejde.
Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfat-
tet af 225-timersreglen, jf. §§ 13 f-13 h i aktivloven, skal
opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at
hjælpen ikke bliver nedsat. Det er kommunalbestyrelsens
ansvar at tage stilling til, om en borger, der er undtaget
fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet
arbejde efter ordningen med et socialt frikort, fortsat skal
være undtaget fra 225-timersreglen.
Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter
via dette, vil ikke alene kunne lægges til grund for vurderin-
gen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages en
konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i
forhold til 225-timersreglen og førtidspension.
Det fremgår af vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-
timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter
aktivlovens § 11, at arbejde udført via socialt frikort kan
tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde. Dokumentation af arbejde vil kunne tilvejebringes
via den særskilte it-løsning, hvortil indtægter på baggrund
af et socialt frikort skal indberettes af arbejdsgiveren, men
det vil også kunne dokumenteres på anden måde, f.eks. ved
fremvisning af lønsedler.
Det foreslås endvidere, at indtægt på baggrund af et socialt
frikort ikke vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller
andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser
vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt fri-
kort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt på baggrund af
et socialt frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger
om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte enkeltydelser
m.v.) efter kapitel 10 i aktivloven. Formålet er at sikre, at det
sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har
ret til.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at
et socialt frikort ikke vil skulle have betydning for borgerens
ret til anden hjælp.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en ansøgning
fra en borger udsteder et socialt frikort.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at et socialt frikort kan udstedes til borgere med
særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at
modtage hjælp og støtte efter afsnit V i serviceloven. Derud-
over er det et krav, at borgerne hverken har været under or-
dinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over
10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for
tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven. Det betyder, at borgeren lovligt har
opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste
10 år.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i borgerens
13
handlekommune på baggrund af en ansøgning fra en borger
vil skulle træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i borgerens
handlekommune på baggrund af en ansøgning fra borgeren
og med afsæt i de foreslåede betingelser vil kunne visitere
borgeren til ordningen og samtidig oprette et socialt frikort
til vedkommende via den it-løsning, der skal understøtte
ordningen. Det vil være op til den enkelte kommune at
tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen skal foregå, her-
under om borgeren vil skulle udfylde et ansøgningsskema,
vil kunne ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignen-
de.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil kunne ud-
stede et socialt frikort til borgere med særlige sociale proble-
mer, som desuden opfylder betingelserne, der fremgår af nr.
1-3.
Borgere med særlige sociale problemer vil med forslaget
skulle defineres som personer, der er socialt udsatte, f.eks.
på grund af hjemløshed eller misbrug, eller som har psyki-
ske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression. Personer
med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil ikke indgå
i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de også har
særlige sociale problemer. Borgere, der alene modtager eller
er berettigede til at modtage hjælp efter servicelovens afsnit
V som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
f.eks. muskelsvind, synsbesvær eller demens, vil således
ikke kunne få et socialt frikort.
Det fremgår af betingelse nr. 1, at borgere desuden for at
få et socialt frikort vil skulle opfylde betingelserne for at
modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven.
Det fremgår af betingelse nr. 2, at for at få et socialt frikort
vil borgere derudover hverken skulle have været under ordi-
nær SU-berettiget uddannelse eller have haft skattepligtig
arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for
det seneste år.
Det fremgår endelig af betingelse nr. 3, at borgere for at få
et socialt frikort vil skulle opfylde opholdskravet for ret til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven.
Forslaget vil medføre, at målgruppen for ordningen med et
socialt frikort vil forblive uændret i forhold til målgruppen i
forsøgsperioden.
Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i forbindel-
se med visitation af borgere til ordningen vil skulle under-
søge, om borgerne har været under ordinær SU-berettiget
uddannelse eller har haft skattepligtig arbejdsindkomst over
10.320 kr. (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder
forud for afgørelsestidspunktet. For så vidt angår undersø-
gelsen af, om borgerne opfylder betingelserne for at modta-
ge hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven og opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven, vil der ligeledes i forbindelse med visi-
tation til ordningen skulle tages udgangspunkt i borgernes
situation på afgørelsestidspunktet.
Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne, herun-
der f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggende indsatser, per-
sonlig hjælp, omsorg og pleje, social stofmisbrugsbehand-
ling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud
og botilbud. Målgruppen vil omfatte både personer, der
modtager indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer,
som af forskellige årsager ikke har fået eller taget imod
kommunens tilbud efter serviceloven.
Ved ordinær SU-berettiget uddannelse vil alene alle SU-be-
rettigede uddannelser skulle medregnes. At have været un-
der ordinær SU-berettiget uddannelse vil med lovforslaget
skulle defineres som at have været indskrevet på en ordinær
SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har deltaget i
undervisningen eller ej.
I indkomstgrænsen på 10.320 kr. (2024-niveau) vil der skul-
le medregnes skattepligtig arbejdsindkomst defineret som
A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkeds-
bidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret (eInd-
komst), jf. lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1305 af 20. november 2023. Desuden vil der skulle
medregnes lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som er
indberettet til eIndkomst. Indtægt på baggrund af et socialt
frikort vil ikke skulle indgå i opgørelsen.
Det foreslås, at indkomstgrænsen fastsættes til 10.320 kr.
i 2024-niveau. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets §
8, hvormed det foreslås, at der vil skulle foretages en regule-
ring af bl.a. indtægtsgrænsen i det foreslåede § 2, stk. 2, nr.
2.
Endeligt vil målgruppen omfatte personer, der opfylder op-
holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven. Retten til uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig
her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I
beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen
har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige
grunde fører til et andet resultat, jf. § 11, stk. 3, i aktivloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 3
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i første kvartal af
2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommu-
nen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingel-
serne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke læn-
gere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal
kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deakti-
vere borgerens sociale frikort.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen mindst
14
én gang pr. kalenderår vil skulle kontrollere, om borgere
med et socialt frikort, som kommunen er handlekommune
for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt
frikort, jf. § 2, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf i 2.
pkt., at kommunalbestyrelsen dog ikke vil være forpligtet til
at foretage kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det
sociale frikort er udstedt.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen mindst én
gang pr. kalenderår vil skulle foretage kontrol af, om de bor-
gere med socialt frikort, som kommunen er handlekommune
for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt
frikort. Kommunen vil ikke være forpligtet til at foretage
kontrol af borgeren i det kalenderår, hvor kommunen har vi-
siteret borgeren til et socialt frikort. Kommunen vil desuden
have mulighed for at gennemføre kontrol flere gange i løbet
af et kalenderår, men vil kun være forpligtet hertil én gang
årligt.
Såfremt en borger flytter, og handlekommuneforpligtelsen
for borgeren skifter, vil det være den nye handlekommune,
der skal gennemføre kontrollen. Det vil i forbindelse hermed
være hensigtsmæssigt for den hidtidige handlekommune at
videregive oplysninger til borgerens nye handlekommune
om, at borgeren har et socialt frikort, således at borgerens
nye handlekommune er opmærksom på, at den skal gennem-
føre kontrol med den pågældende borgers anvendelse af
frikortet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis en borger ikke længere
opfylder betingelserne, jf. § 2, stk. 2, vil kommunalbesty-
relsen skulle træffe afgørelse om at deaktivere borgerens
sociale frikort. Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt.,
at afgørelse om deaktivering har virkning fra afgørelsestids-
punktet.
Forslaget vil således medføre, at borgere vil skulle have
deaktiveret deres sociale frikort, hvis det ved en af kommu-
nens kontroller vurderes, at vedkommende ikke længere op-
fylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort. Kom-
munen vil i så fald skulle træffe afgørelse herom.
Forslaget vil desuden medføre, at afgørelser om deaktive-
ring har virkning fra afgørelsestidspunktet, hvormed en bor-
ger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, ikke vil kunne
anvende dette i forbindelse med en ansættelse pr. den dato,
hvor afgørelsen er truffet.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få
udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune
herom, vil kommunen skulle træffe afgørelse om at genakti-
vere borgerens frikort, hvis borgeren opfylder betingelserne
herfor.
Kommunerne vil skulle kontrollere alle de borgere med so-
ciale frikort, som kommunen er handlekommune for. Kon-
trollen vil skulle gennemføres mindst én gang pr. kalenderår
pr. borger. Første kontrol af en borger vil skulle gennemfø-
res senest i kalenderåret efter, at borgeren er blevet visiteret
til ordningen. Det vil være op til kommunen at tilrettelæg-
ge, hvornår i løbet af året kommunen vil skulle foretage
kontrollen.
Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne or-
ganiserer og foretager kontrollen. Kontrollen vil dog med
fordel kunne foretages i forbindelse med kommunernes nor-
male arbejdsgange med løbende opfølgning eller kontrol af
modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.
Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en
måde, der vil være mindst muligt administrativt krævende
for kommunerne, og som ikke vil stille store krav til borger-
ne om dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på
betingelserne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes
denne at kunne gennemføres administrativt via relevante
registre.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 4
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke
skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud
efter kapitel 20 i serviceloven, jf. § 163 i serviceloven, og
udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. § 163
a i serviceloven.
Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at et socialt frikort ikke erstatter de kommunale tilbud
og indsatser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
yde efter lovgivningen.
Det foreslås i stk. 1, at indtægt på baggrund af et socialt
frikort ikke vil skulle indgå i beregningen af borgerens beta-
ling, jf. §§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud
efter kapitel 20 i lov om social service og udslusningsbolig
efter lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af
borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og
udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hen-
sigten, at borgeren ikke vil blive stillet dårligere i forhold til
betaling for botilbud m.v. som følge af indtægt på baggrund
af et socialt frikort.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 10 samtidig fore-
slås skattefritagelse for ydelsen omfattet af forslaget til den-
ne lov om socialt frikort. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at der heller ikke i indtægten vil kunne ske
lønindeholdelse for gæld til det offentlige m.v., da alene
A-indkomst kan anvendes til lønindeholdelse, jf. § 10, stk.
2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i stk. 2, at et socialt frikort ikke vil skulle
erstatte de kommunale tilbud og indsatser, som kommunal-
bestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.
15
Formålet med et socialt frikort vil være at supplere den
eksisterende sociale eller beskæftigelsesrettede indsats, som
borgeren er i målgruppen for.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hen-
sigten, at kommunalbestyrelsen ikke må undlade at tilbyde
borgeren hjælp efter serviceloven, aktivloven og anden rele-
vant lovgivning, selvom borgeren har et socialt frikort. Be-
stemmelsen vil dermed skulle sikre, at borgere, som har et
socialt frikort, ikke vil blive stillet ringere end borgere, der
ikke har et socialt frikort.
Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler
gennem sit sociale frikort, vil det følge af de gældende
formueregler, der knytter sig til borgerens respektive forsør-
gelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen
af forsørgelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort,
der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil det betyde,
at formue over 10.000 kr. (for ægtefæller 20.000 kr.) indgår
i udmålingen af hjælpen. I kommunens vurdering af, hvor-
vidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter
kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, vil opsparede midler
gennem et socialt frikort ligeledes indgå i udmålingen af
hjælpen. En eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr.)
har dog efter praksis også betydning ved tildelingen af hjælp
efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 5
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort,
optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-
se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-
gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver
dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,
når den er optjent (samtidighedsferie).
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel skal meddele
borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt
omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved
ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ik-
ke afholdt ferie direkte til borgeren.
Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at borgeren fra den 1. september 2020 er omfattet af
ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30.
januar 2018.
Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5
dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt
er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår
i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved
arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved
arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i
ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæs-
sigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodta-
ger syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt
til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har
en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig
dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygeda-
ge under ferie i samme ferieår. En lønmodtager, som ikke
har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret
til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sy-
gedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i
ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage,
der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter
ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige
dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4,
fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1
og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmod-
tageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen,
medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes løn-
modtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en
lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før
den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af
sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte
ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding
giver besked herom.
Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der
deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke
kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie,
når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned
for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager
ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodta-
geren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12
og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i fe-
rieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære
en lønmodtager fra at holde ferie.
Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at arbejdsgiveren fra den 1. september 2020 er omfattet
af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf. lov nr. 60 af
30. januar 2018.
Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bø-
de straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig
grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende
vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46,
stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel
5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496
af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til §
46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov
om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke
konsekvensrettet.
16
Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk.
3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor over-
skridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være
omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og af-
holdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov
om ferie.
Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om optjening,
afholdelse og udbetaling af feriebetaling for borgere med
socialt frikort i denne foreslåede lov om socialt frikort. For-
målet er desuden, at arbejdsgiveren herved ikke vil skulle
indberette feriegodtgørelse til eIndkomst, hvilket er tilfældet
efter ferielovens regler.
Det foreslås med stk. 1, at lov om ferie ikke finder anvendel-
se for indtægt med et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at borgere med et
socialt frikort ikke vil være omfattet af ferieloven, men at
de i stedet vil blive sikret en tilsvarende ret til optjening af
ferie, jf. de foreslåede stk. 2-7, hvorved blandt andet nogle
få bestemmelser i ferieloven vil finde anvendelse for indtægt
med et socialt frikort, jf. de foreslåede stk. 5 og 6.
Det foreslås i stk. 2, at en borger, der har fået udstedt et
socialt frikort, vil optjene 2,08 dages betalt ferie for hver
måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned
vil optjeningen ske forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt
ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien
vil kunne afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere, der
har et socialt frikort, vil optjene og afholde samtidighedsfe-
rie. Dette vil indebære, at borgeren vil optjene 2,08 ferieda-
ge pr. måned, hvor borgeren er ansat. Optjening af 2,08 fe-
riedage pr. måned vil svare til 25 feriedage ved 1 års ansæt-
telse, hvilket er den samme ret til betalt ferie, der optjenes
af lønmodtagere omfattet af ferieloven og borgere omfattet
af lov om forsøg med et socialt frikort. At ferien afholdes
som samtidighedsferie vil sikre videst muligt, at borgeren
altid vil kunne have overblik over, hvor mange feriedage
vedkommende vil kunne afholde og derved tilskyndes til at
gøre brug af sin optjente ferie. Der vil ikke være tilknyttet
en bestemt ferieafholdelsesperiode, inden for hvilken optjent
ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort skal afhol-
des.
Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel
vil skulle meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der
vil i videst muligt omfang skulle tages hensyn til borgerens
ønske.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det, som det
kendes fra den gældende ferielov og fra lov om forsøg med
det sociale frikort, er arbejdsgiveren, der vil skulle varsle
ferien, men at dette vil ske under hensyntagen til, hvad
borgeren måtte have af ferieønsker. Såfremt arbejdsgiveren
vælger ikke at varsle ferien til afholdelse, vil ferien skulle
udbetales, jf. det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den
optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør vil feriebeta-
lingen for ikke afholdt ferie skulle udbetales direkte til bor-
geren. Feriebetalingen vil indgå i opgørelsen af borgerens
maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et socialt frikort.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at beregningen af
feriebetalingen vil være 12,5 pct. af lønnen, svarende til
feriegodtgørelse efter ferieloven og lov om forsøg med et
socialt frikort. Derudover vil den foreslåede bestemmelse
medføre, at feriebetaling for ikke afholdt ferie vil skulle ud-
betales direkte til borgeren ved ansættelsesforholdets ophør,
samt at feriebetalingen vil skulle indgå i opgørelsen af, hvor
mange penge borgeren har tjent via sit sociale frikort. Dette
vil sikre, at borgeren vil modtage sin optjente feriebetaling,
og at denne vil indgå i opgørelsen af saldoen på borgerens
sociale frikort.
Som følge af den foreslåede § 5 vil feriebetalingen indgå i
opgørelsen af borgerens indtægt på det sociale frikort. Ferie-
betalingen vil dermed skulle indberettes af arbejdsgiveren
til den særskilte it-løsning på lige fod med borgerens lønind-
tægt.
Det foreslås i stk. 5, at borgeren vil blive omfattet af § 6, stk.
2 og 3, samt §§ 12-14 i ferieloven.
Henvisningen til bestemmelserne i ferieloven vil skulle sik-
re, at ferie ikke vil kunne afholdes på helligdage eller sæd-
vanlige fridage, og at det vil blive reguleret, hvornår en
lønmodtager ikke vil kunne afholde ferie, herunder når bor-
geren er syg, på barsel eller strejker. Ydermere vil ferielo-
vens bestemmelser om ret til erstatningsferie i tilfælde af
sygdom også skulle være gældende for ferie optjent efter
denne foreslåede lov om socialt frikort.
Det foreslås i stk. 6, at borgerens arbejdsgiver vil være om-
fattet af § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i ferieloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ferielovens §
46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en arbejdsgiver, som trods på-
krav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebeta-
ling, vil blive straffet med bøde, vil skulle være gældende
for borgere med socialt frikort. Dette vil medføre, at arbejds-
givere til borgere, der optjener ferie efter denne foreslåede
lov om socialt frikort, vil kunne straffes, såfremt de undlader
at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v.
(juridiske personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne
pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Det foreslås i stk. 7, at overskrider borgeren den maksimale
indtægt i forslagets § 1, vil feriedage, der er optjent fra
det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen
herfor, ikke længere være omfattet af stk. 1-6. Optjening,
betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid
gældende lov om ferie.
Det forslåede stk. 7 vil medføre, at borgere med et socialt
frikort, der oppebærer en indtægt, der overstiger grænsen på
41.280 kr. (2024-niveau) i kalenderåret, for så vidt angår
17
ferie ikke længere vil være omfattet af § 5, stk. 1-6, i denne
forslåede lov, men vil være omfattet af alle ferielovens reg-
ler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 6
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes
af virksomheden til kommunen via it-løsningen socialtfri-
kort.dk.
Det foreslås, at som en betingelse for at en indtægt vil være
omfattet af et socialt frikort og dermed af reglerne i den-
ne forslåede lov, vil arbejdsgiveren skulle indberette oplys-
ninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten
m.v., til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen.
Forslaget vil medføre, at skattefrihed og friholdelse for
fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en person med
socialt frikort forudsætter, at arbejdsgiveren vil have indbe-
rettet det optjente beløb til den it-løsning, der vil skulle
understøtte ordningen. Såfremt arbejdsgiveren ikke har ind-
berettet borgerens indtægt til den dertil indrettede it-løsning,
men derimod til eIndkomst, vil det sociale frikort ikke være
blevet anvendt. Borgeren kan derfor få fradraget indtægten
i sin forsørgelsesydelse og skal ligeledes betale skat af ind-
tægten. Det kan desuden få betydning for, om borgeren fort-
sat lever op til betingelserne for ordningen, hvis borgerens
indtægt overstiger beløbet nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2.
Arbejdsgiverne vil, jf. skatteindberetningsloven, skulle ind-
berette A- eller B-indkomst på normal vis for beløb over det
maksimale beløb for det sociale frikort.
Udbetaling af indtægt, der vil være optjent med brug af
et socialt frikort, vil kunne udbetales med elektronisk kon-
tooverførsel eller ved kontant betaling fra arbejdsgiver til
borger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 7
Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter lov om
forsøg med et socialt frikort og afgørelser om deaktivering
jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort,
kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i
retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter den-
ne foreslåede lov om socialt frikort ligeledes vil kunne på-
klages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 50, at Ankestyrelsen
er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang,
det fastsættes ved lov. Den foreslåede § 5 vil således have til
hensigt at sikre denne klageadgang. Tilsvarende klageregler
findes f.eks. i servicelovens § 168. Forslaget vil således
medføre, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne
foreslåede lov om socialt frikort vil kunne påklages til An-
kestyrelsen. Dog gælder det, jf. § 66 i retssikkerhedsloven,
at inden en klage behandles, vil den myndighed, som har
truffet afgørelsen, skulle vurdere, om der er grundlag for
at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor vil en
klage først skulle afleveres til kommunalbestyrelsen, som
har truffet afgørelsen.
Der vil kunne træffes afgørelser efter denne forslåede lov
om udstedelse af sociale frikort, deaktivering af sociale
frikort, genaktivering af sociale frikort samt om afslag på
ansøgninger om sociale frikort og anmodninger om genakti-
vering af sociale frikort. Kommunalbestyrelsen vil i den for-
bindelse skulle overholde de almindelige forvaltningsretlige
principper og reglerne i retssikkerhedsloven ved behandling
af sager efter denne foreslåede lov om socialt frikort.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 8
Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på
40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærme-
ste kronebeløb.
Det foreslås, at beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, vil skulle
reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regulerin-
gen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb, der
fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste
hele kronebeløb.
Forslaget vil medføre, at beløbene årligt vil blive reguleret
med satsreguleringsprocenten. Social-, Bolig- og Ældremi-
nisteriet vil hvert år offentliggøre satserne i denne foreslåede
lov på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Re-
guleringen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb,
der fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nær-
meste hele kronebeløb.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Den forslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at ordningen
med et socialt frikort gøres permanent fra den 1. januar
2025.
Det foreslås desuden i stk. 2, at borgere, der den 31. decem-
ber 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg med et
socialt frikort, vil få videreført deres sociale frikort, så dette
18
vil kunne anvendes i 2025 og frem. Deaktiverede sociale
frikort vil blive videreført, jf. 1. pkt., dog som deaktivere-
de. Videreførte sociale frikort efter 1. og 2. pkt., vil fra den
1. januar 2025 være omfattet af denne foreslåede lov.
Forslaget vil medføre, at de borgere, der har et socialt frikort
ved udgangen af den 31. december 2024, automatisk vil få
videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anvende det-
te i 2025 og frem. Borgere med et socialt frikort vil derfor
ikke skulle foretage sig noget i forbindelse med ikrafttrædel-
sen af denne foreslåede lov om socialt frikort. Forslaget
medfører desuden, at deaktiverede sociale frikort bliver vi-
dereført som deaktiverede. Videreførte sociale frikort fra
forsøgsperioden med et socialt frikort vil fra den 1. januar
2025 være omfattet af denne foreslåede lov.
Til § 10
Det fremgår af § 7, nr. 32, i ligningsloven, at der til den
skattepligtige indkomst ikke medregnes udbetalinger, som er
omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås i stk. 1, at ”forsøg med et” udgår af § 7, nr. 32, i
ligningsloven.
Forslaget vil medføre, at der fremadrettet i ligningsloven vil
stå ”lov om socialt frikort”.
Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, som vil med-
føre, at ordningen med et socialt frikort gøres permanent
fra den 1. januar 2025 og dermed ikke længere vil være en
forsøgsordning.
Det foreslås, at der vil skulle være skattefrihed for udbeta-
linger omfattet af ordningen om et socialt frikort. Dette sker
ved den foreslåede ændring af ligningslovens § 7, nr. 32.
Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til lov om
socialt frikort vil være skattefritaget. Der vil således kunne
modtages skattefri udbetalinger på indtil 41.280 kr. (2024-
niveau) årligt pr. person med socialt frikort.
Det bemærkes, at udbetaling af vederlag fra virksomheder
med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil
kunne ske i henhold til lov om socialt frikort, mens vederlag
for arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed ikke vil være omfattet af ordningen,
jf. lovforslagets § 1, og bemærkningerne hertil. Skattefri
udbetaling af vederlag i henhold til den foreslåede ordning
vil således kun kunne foretages af arbejdsgivere, som har et
dansk CVR-nummer.
Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om socialt
frikort som følge af skattefritagelsen ikke vil skulle indbe-
rettes til eIndkomst. I stedet vil indtægten skulle indberettes
til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen., jf.
lovforslagets § 6.
Som følge af skattefritagelsen vil arbejdsgiveren heller ikke
skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
I de tilfælde, hvor vederlag for en arbejdsydelse for en
arbejdsgiver ikke opfylder betingelserne for at kunne udbe-
tales skattefrit efter efter denne foreslåede lov, f.eks. fordi
loftet på 41.280 kr. (2024-niveau) årligt er nået, eller fordi
der ikke foretages korrekt indberetning af vederlaget til den
særskilte it-løsning, vil beløbet være skattepligtigt efter de
almindelige regler. Det vil sige, at modtageren af vederlaget,
hvis der er tale om en honorarmodtager, efter de gældende
regler vil skulle selvangive værdien og beskattes heraf. Ar-
bejdsgiveren vil endvidere være indberetningspligtig af be-
løbet. Er der tale om et lønmodtagerforhold, vil arbejdsgiver
være indberetningspligtig og indeholdelsespligtig af A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag efter de almindelige regler herom.
Det bemærkes, at skatteforvaltningen efter de almindelige
regler i forvaltningsloven og reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen samt supplerende nationale bestemmelser om be-
handling af personoplysninger af den eller de databasean-
svarlige myndigheder vil kunne få videregivet oplysninger
om indberettede indbetalinger m.v. til brug for skattekontrol.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2 og 3.
Til § 11
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
Det skyldes, at de grønlandske og færøske myndigheder har
overtaget sagsområder på det sociale område.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Ændring af anden lovgivning
§ 10. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.
januar 2023, ssom ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1-31) ---
32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt
frikort.
1. I § 7, nr. 32, udgår »forsøg med et«.
33-38) ---
20