Fremsat den 7. februar 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 7. februar 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om socialt frikort
Definition
§ 1. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skatte-
frit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virk-
somheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder
m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller
andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Udstedelse og virkning af sociale frikort
§ 2. Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune
træffer på baggrund af en ansøgning fra en borger afgørelse
om udstedelse af et socialt frikort.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udsteder et socialt frikort til
borgere med særlige sociale problemer, som
1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte
efter afsnit V i lov om social service,
2) hverken har været under ordinær SU-berettiget uddan-
nelse eller har haft en skattepligtig arbejdsindkomst på
over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år
og
3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Kontrol af sociale frikort
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang pr.
kalenderår kontrollere, om borgere med et socialt frikort,
som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder be-
tingelserne for at få udstedt et socialt frikort, jf. § 2, stk.
2. Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at foretage
kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det sociale
frikort er udstedt.
Stk. 2. Opfylder en borger ikke længere betingelserne, jf.
§ 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at
deaktivere borgerens sociale frikort. Afgørelse om deaktive-
ring har virkning fra afgørelsestidspunktet.
Egenbetaling og øvrig støtte
§ 4. Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ikke
i beregningen af borgerens betaling, jf. §§ 163 og 163 a
i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov
om social service og udslusningsbolig efter lov om almene
boliger m.v., eller i beregningen af borgerens betaling, jf.
§ 188 i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold
efter kapitel 13 i barnets lov.
Stk. 2. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud
til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
yde efter lovgivningen.
Optjening af ret til betalt ferie ved indtægt med et socialt
frikort
§ 5. Lov om ferie finder ikke anvendelse for indtægt med
et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort,
optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-
se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-
gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver
dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,
når den er optjent (samtidighedsferie).
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel medde-
le borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst
muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Stk. 4. Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente
løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalin-
gen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren. Feriebetalin-
gen indgår i opgørelsen af borgerens maksimale indtægt, jf.
§ 1, på baggrund af et socialt frikort.
Stk. 5. Borgeren er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og
§§ 12-14 i lov om ferie.
Stk. 6. Borgerens arbejdsgiver er omfattet af § 46, stk. 1,
1. pkt., og stk. 4, i lov om ferie.
Stk. 7. Overskrider borgeren den maksimale indtægt i § 1,
vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskri-
delsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være
Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2023-2415
DH001707
omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse vil
derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.
Indberetning af indtægt
§ 6. Som betingelse for, at en indtægt er omfattet af
et socialt frikort og dermed af reglerne i denne lov, skal
arbejdsgiveren indberette oplysninger om ansættelsen, her-
under oplysninger om indtægten m.v., til den it-løsning, der
skal understøtte ordningen.
Klage til Ankestyrelsen
§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Regulering
§ 8. Beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, reguleres én
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2025. De beløb, der fremkommer efter
regulering, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Borgere, der den 31. december 2024 har et socialt
frikort efter lov om forsøg med et socialt frikort, får videre-
ført deres sociale frikort, så dette kan anvendes i 2025 og
frem. Deaktiverede sociale frikort videreføres, jf. 1. pkt.,
dog som deaktiverede. Videreførte sociale frikort efter 1. og
2. pkt., er fra den 1. januar 2025 omfattet af denne lov.
Ændring i anden lovgivning
§ 10. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.
januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 7, nr. 32, udgår »forsøg med et«.
Territorialbestemmelse
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Behandling af personoplysninger
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Klimamæssige konsekvenser
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfatttende skema
1. Indledning
I 2018 vedtog Folketinget lov nr. 689 af 8. juni 2018 om
forsøg med et socialt frikort. Loven trådte i kraft den 2. ja-
nuar 2019, og det var dengang hensigten, at forsøgsperioden
skulle vare til og med 2020. I 2020 vedtog Folketinget lov
nr. 2217 af 29. december 2020 om ændring af lov om forsøg
med et socialt frikort, der forlængede forsøgsperioden til og
med 2022. I december 2022 vedtog Folketinget lov nr. 1596
af 28. december 2022 om ændring af lov om forsøg med et
socialt frikort, der videreførte forsøgsperioden i første halvår
af 2023. Lovforslaget blev hastebehandlet og i den forbin-
delse forsynet med en solnedgangsklausul på 6 måneder. I
juni 2023 vedtog Folketinget endnu en ændring af lov om
forsøg med et socialt frikort, jf. lov nr. 751 af 13. juni 2023,
der forlængede forsøgsperioden til og med 2024.
Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort således
fungeret som forsøgsordning. Regeringen ønsker nu at gøre
ordningen permanent.
Formålet med det sociale frikort er at understøtte, at de
mest udsatte og sårbare borgere i samfundet gives bedre
muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber,
bidrage hertil og opleve værdi herved i hverdagen. Med den
gældende forsøgsordning med et socialt frikort får borgere
med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjem-
løshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene
op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit årligt, uden at dette
fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængi-
ge offentlige ydelser. Med dette lovforslag permanentgøres
ordningen med et socialt frikort fra den 1. januar 2025.
Hensigten med et socialt frikort er således at fjerne barrie-
rer og motivere de mest udsatte og sårbare borgere til at
engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår, som
er tilpasset den enkelte borgers præmisser. Borgere med et
socialt frikort kan selv finde en arbejdsgiver, og efter aftale
med denne kan de være med til at definere arbejdsmæng-
den, så denne tilpasses den enkelte borgers livsomstændig-
heder. Dette giver borgerne mulighed for at arbejde, når de
har lysten og ressourcerne til det.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 med
senere ændringer, at borgere med særlige sociale problemer
i forsøgsperioden fra 2019 til og med 2024 har ret til et
socialt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Det er, jf. § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort,
kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøgning fra
en borger kan træffe afgørelse om at udstede et socialt fri-
kort til vedkommende. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, at det er borgerens opholdskommune, dvs.
den kommune, hvor den pågældende har bopæl eller sæd-
vanligvis opholder sig, der skal træffe afgørelse om frikor-
tet.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at målgruppen for ordningen er borgere med særlige
sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage
hjælp og støtte efter afsnit V i lov om social service, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter service-
loven). Derudover er det et krav, at borgeren hverken har
3
været under ordinær uddannelse eller har haft en arbejds-
indkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det
seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil
skal borgeren opfylde opholdskravet for ret til uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 (herefter
aktivloven). Dette krav betyder, at borgeren lovligt skal have
opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste
10 år.
Ifølge bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til lov om
forsøg med et socialt frikort er borgere med særlige soci-
ale problemer defineret som personer, der er socialt udsat-
te (f.eks. på grund af hjemløshed eller misbrug) eller har
psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller depression), jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 161 som fremsat, side
9. Personer med handicap (fysisk eller psykisk) indgår såle-
des ikke i definitionen, medmindre de har særlige sociale
problemer.
Efter lovens § 2, stk. 3, forstås ved et socialt frikort en mu-
lighed for, at borgeren i perioden 2019-2022 kan tjene op til
20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår og i perioden 2023-2024
kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. ka-
lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,
offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-
ge ydelser.
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i første kvartal af
2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommu-
nen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingel-
serne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke læn-
gere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal
kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deakti-
vere borgerens sociale frikort.
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke
skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud
efter kapitel 20 i serviceloven, jf. § 163 i serviceloven,
og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1343 af. 24. november 2023 (herefter
almenboligloven), jf. § 163 a i serviceloven.
Et socialt frikort har således ikke betydning for borgerens ret
til anden hjælp, som det også fremgår af bemærkningerne
til § 2 i lovforslaget til lov om forsøg med et socialt frikort,
og et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til
borgeren, hvilket fremgår af lovens § 2, stk. 6.
Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på
40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf.
lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort,
optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-
se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-
gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver
dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,
når den er optjent (samtidighedsferie).
Efter § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, skal
arbejdsgiveren med et rimeligt varsel meddele borgeren,
hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang
tages hensyn til borgerens ønske.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved
ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ik-
ke afholdt ferie direkte til borgeren.
Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at borgere med et socialt frikort fra den 1. september
2020 er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i lov
om ferie, jf lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021
(herefter ferieloven).
Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5
dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt
er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår
i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved
arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved
arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i
ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæs-
sigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodta-
ger syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt
til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har
en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig
dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage
under ferie i samme ferie år. En lønmodtager, som ikke
har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret
til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sy-
gedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i
ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage,
der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter
ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige
dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4,
fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1
og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmod-
tageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen,
medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes løn-
modtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en
lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før
den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af
sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte
ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding
giver besked herom.
Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der
deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke
kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie,
4
når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned
for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager
ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodta-
geren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12
og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i fe-
rieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære
en lønmodtager fra at holde ferie.
Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at borgerens arbejdsgiver fra den 1. september 2020
er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.
Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bø-
de straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig
grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende
vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46,
stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel
5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496
af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til §
46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov
om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke
konsekvensrettet.
Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med socialt
frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk.
3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor over-
skridelsen sker, og feriebetalingen herfor, ikke længere væ-
re omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og
afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende
ferielov.
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes
af virksomheden til kommunen via it-løsningen Socialtfri-
kort.dk.
Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter denne lov
og afgørelser om deaktivering, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023 (herefter
retssikkerhedsloven).
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2025.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort været en
forsøgsordning. Hensigten har været, at det på baggrund af
erfaringer fra forsøgsperioden og evaluering af ordningen
skulle vurderes, om det sociale frikort skulle gøres til en
permanent ordning.
Det har i løbet af forsøgsperioden vist sig, at det sociale
frikort er en stor succes til gavn for både borgere, virksom-
heder og kommuner, og at ordningen har vundet stor udbre-
delse og bred opbakning generelt.
I perioden januar 2019 til og med 19. januar 2024 er 11.552
borgere blevet visiteret til et socialt frikort. Af disse havde
ca. 10.600 borgere et aktivt socialt frikort i januar 2024,
mens resten havde fået deaktiveret deres sociale frikort som
følge af f.eks. kommunernes kontrol af, om borgerne fortsat
opfyldte betingelserne for ordningen. Ydermere har knap
5.100 borgere frem til januar 2024 anvendt deres sociale
frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser.
Ordningen har således vundet stor udbredelse i løbet af for-
søgsperioden, og tendensen er stigende.
I 2020 foretog Ankestyrelsen en evaluering af ordningen,
der viser, at arbejde via det sociale frikort kan skabe
synergieffekter, hvor borgernes generelle sundhedstilstand,
herunder fysisk og psykisk trivsel, og sociale forhold for-
bedres gennem beskæftigelsen, hvilket alt i alt fører til en
øget livskvalitet for de mest udsatte borgere. Ydermere viser
evalueringen, at samarbejdet mellem virksomheder, offentli-
ge myndigheder m.v. og de borgere, der har anvendt deres
sociale frikort, generelt er velfungerende. Arbejdsgiverne
oplever desuden en stor værdi ved at se udsatte borgere ud-
vikle sig via beskæftigelse og ved, at der via frikortet skabes
øget kontakt mellem en marginaliseret samfundsgruppe og
virksomheder, offentlige myndigheder m.v.
Social- og Boligstyrelsen (tidligere Socialstyrelsen) foretog
yderligere en evaluering af ordningen i 2022, der tegner det
samme billede af, at brugen af det sociale frikort har positiv
betydning for borgerne. Evalueringen viser blandt andet,
at blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er
andelen, der er i beskæftigelse, steget fra 1 til 9 pct. fra visi-
tationstidspunktet til halvandet år efter. Derudover er 2 pct.
overgået til SU og 10 pct. til fleksjob. For borgere, der ikke
har anvendt deres frikort, er andelen, der er i beskæftigelse,
steget fra 1 til 4 pct., 2 pct. modtager SU, og cirka 7 pct. er i
fleksjob halvandet år efter visitation.
For nogle borgere fungerer det sociale frikort således som
trædesten til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, mens
det for de allermest udsatte potentielt kan hjælpe dem til at
tjene penge på andre måder end ved f.eks. at skulle låne eller
gøre tjenester.
Det sociale frikort er på den måde med til at give nogle af de
mest udsatte borgere en fod ind på arbejdsmarkedet på deres
egne præmisser.
På den baggrund er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets
vurdering, at ordningen med et socialt frikort med fordel kan
gøres permanent fra den 1. januar 2025.
Permanentgørelse af ordningen vil gøre det muligt at skabe
tryghed og kontinuitet for borgere med et socialt frikort,
virksomheder, offentlige myndigheder m.v., der anvender
eller ønsker at anvende ordningen, samt kommuner og civil-
samfundsorganisationer, idet der skabes vished om ordnin-
5
gens fremtid. Ydermere forventes det at bidrage til yderli-
gere udbredelse af brugen af ordningen blandt borgere og
virksomheder, offentlige myndigheder m.v., samt sikre stær-
kere implementering af ordningen i landets kommuner.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ordningen med et socialt frikort permanent-
gøres ved en ny hovedlov. Forslaget vil medføre, at borgere
med særlige sociale problemer, som opfylder betingelserne
efter loven, også vil kunne visiteres til og anvende et socialt
frikort fra den 1. januar 2025 og frem.
Forslaget vil desuden medføre, at borgere, der ved udgangen
af den 31. december 2024 har et socialt frikort, automatisk
vil få videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anven-
de dette i 2025 og frem. For så vidt angår deaktiverede soci-
ale frikort vil disse blive videreført som deaktiverede. Dette
vil fortsat give borgere, der ved udgangen af den 31. decem-
ber 2024 har et deaktiveret socialt frikort, mulighed for at
få dette genaktiveret, såfremt de på et senere tidspunkt igen
opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort og
ansøger deres handlekommune herom.
Det foreslås yderligere, at målgruppen for ordningen med et
socialt frikort vil forblive uændret i forhold til i forsøgspe-
rioden. For at være i målgruppen for ordningen vil borgeren
fortsat skulle opfylde nedenstående tre betingelser.
Den første betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for
at være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende er
socialt udsat, f.eks. pga. hjemløshed eller misbrug, eller har
psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression, og på
baggrund heraf opfylder betingelserne for at modtage hjælp
eller støtte efter afsnit V i serviceloven.
Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne over
18 år, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggen-
de indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social stof-
misbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og
samværstilbud og botilbud.
Målgruppen omfatter både personer, der modtager indsatser
efter servicelovens afsnit V, og personer, som af forskellige
årsager ikke har fået eller taget imod kommunens tilbud
efter serviceloven.
Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er
ikke i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de
samtidig har særlige sociale problemer. Dermed vil borgere,
der alene modtager eller er berettigede til at modtage hjælp
efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller psy-
kisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind, synsbesvær
eller demens, ikke kunne få et socialt frikort.
Den anden betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for
at være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende
skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse ved hverken
at have været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller
haft skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-ni-
veau) inden for det seneste år.
At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse om-
fatter personer, som har været indskrevet på en SU-beret-
tiget uddannelse, uanset om vedkommende har deltaget i
undervisningen eller ej.
Den sidste betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for at
være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende vil
skulle opfylde det til enhver tid gældende opholdskrav i §
11 i aktivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni
2023, for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Retten
til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at
personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år
inden for de seneste 10 år.
Som følge af forslaget vil udsatte borgere med socialt frikort
kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit om
året. Indtægt inden for det skattefri beløb vil ikke skulle fra-
drages i forsørgelsesydelser eller andre sociale ydelser. Det
foreslås således, at udbetalinger indtil 41.280 kr. (2024-ni-
veau) årligt til personer med et socialt frikort vil være
skattefritaget og fritaget for fradrag i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, forudsat at
udbetalingerne er omfattet af de i loven fastsatte krav om
beskæftigelsens karakter, indberetning af indtægt, herunder
løn og feriebetaling m.v.
I forlængelse heraf foreslås det, at et socialt frikort, som hid-
til, vil kunne anvendes i forbindelse med ordinært og ustøt-
tet arbejde, hvor hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen
med et socialt frikort ydes økonomisk støtte fra kommunen
eller øvrige myndigheder i forbindelse med ansættelsen, og
hvor der som hovedregel gælder de samme ansættelsesretli-
ge andet ansættelsesforhold. Det foreslås desuden, at et so-
cialt frikort, som hidtil, ikke vil kunne anvendes i forbindel-
se med arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed. Kun virksomheder, som har et dansk
CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil kunne udbe-
tale vederlag i henhold til den foreslåede ordning.
Personer, der ønsker at få et socialt frikort, vil skulle ansøge
deres handlekommune herom. Det vil være op til den enkel-
te kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen
foregår, herunder om borgeren skal udfylde et ansøgnings-
skema, kan ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignen-
de.
Det foreslås således, at det bliver handlekommunen, der vil
skulle behandle ansøgninger og visitere borgere til ordnin-
gen med et socialt frikort. Kommunerne vil i den forbindelse
skulle oprette sociale frikort til borgerne via den it-løsning,
der vil skulle understøtte ordningen.
Det foreslås endvidere, at handlekommunen vil skulle fore-
tage kontrol af alle borgere med et socialt frikort mindst
én gang pr. kalenderår. Dog foreslås det, at kommunerne
ikke vil være forpligtede til at foretage kontrol i året for
visitation. Kontrollen vil have til formål at sikre, at borgerne
6
fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt
frikort og dermed fortsat er i målgruppen.
Det anbefales, at kontrollen gennemføres på en måde, der
er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne,
og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumen-
tation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne
vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kun-
ne gennemføres administrativt via relevante registre. For så
vidt angår opfølgningen på, om borgeren fortsat er i mål-
gruppen for servicelovens afsnit V, forventes denne også
at kunne gennemføres uden inddragelse af borgeren i de
tilfælde, hvor borgeren modtager en indsats efter servicelo-
vens afsnit V. For de borgere, der ikke modtager en ind-
sats efter servicelovens afsnit V, kan der være behov for,
at kommunen inddrager borgeren i forbindelse med opfølg-
ningen. Kommunen kan efter reglerne i § 11 a i retssikker-
hedsloven indhente visse typer af oplysninger til brug for
kontrollen uden borgerens samtykke.
Det vil være op til kommunen selv at tilrettelægge, hvornår
og hvor ofte kontrollen skal foretages, sådan at alle borgere,
der har et socialt frikort, bliver kontrolleret mindst én gang
pr. kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil dog ikke være for-
pligtet til at foretage kontrol af borgeren i det år, hvor borge-
ren er blevet visiteret til ordningen.
Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle træffe
afgørelse om at deaktivere sociale frikort for borgere, som
ikke længere opfylder betingelserne for at få udstedt et so-
cialt frikort. Kommunen vil som følge heraf skulle deaktive-
re borgerens sociale frikort via den særskilte it-løsning.
Formålet med opfølgningen er at mindske risikoen for mis-
brug af ordningen. Samtidigt mindskes risikoen for forskels-
behandling mellem borgere, hvilket der ellers er risiko for,
som følge af at nogle borgere, der siden visitationen har
bevæget sig ud af målgruppen, har og kan anvende et socialt
frikort, mens andre borgere i samme livssituation, som ikke
tidligere er blevet visiteret til et socialt frikort, ikke kan få
og anvende et socialt frikort.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få
udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune
herom, har kommunen mulighed for at genaktivere borge-
rens frikort.
Foruden den minimumskontrol, som kommunerne skal fore-
tage, jf. ovenstående, har kommunerne en generel forpligtel-
se til at føre tilsyn med, at borgere ikke er bevilget hjælp
og støtte, som de ikke er berettigede til, dvs. at der ikke
sker udbetaling af ydelser, i dette tilfælde mulighed for at
optjene indtægt skattefrit, uden hjemmel. Borgeren har i den
forbindelse en forpligtelse efter § 11 i retssikkerhedsloven til
at oplyse kommunen om ændringer, der kan have betydning
for hjælpen i form af det sociale frikort. Kommunen skal
efter § 12, nr. 4 og 5, i retssikkerhedsloven oplyse borgeren
om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for
hjælpen. Såfremt en kommune konstaterer, at en borger ikke
længere lever op til betingelserne for ordningen, skal kom-
munen, som beskrevet, alene deaktivere borgerens sociale
frikort. Det gælder også i tilfælde, hvor borgeren ikke har
oplyst kommunen om, at vedkommende ikke længere lever
op til betingelserne for ordningen, eller hvis kommunen har
mistanke om snyd, idet afgørelse om deaktivering af det
sociale frikort og dermed skattefritagelsen ikke træffes med
tilbagevirkende kraft. Borgere kan dog straffes med bøde i
tilfælde, hvor de ved grov uagtsomhed undlader at give op-
lysninger om ændringer, der kan have betydning for hjælpen
i form af det sociale frikort, jf. straffelovens § 289 a og § 12
b i retssikkerhedsloven.
Det foreslås endvidere, at et socialt frikort fortsat ikke må
erstatte støtte og tilbud til borgeren, som kommunalbestyrel-
sen eller andre myndigheder vil være forpligtet til at yde
efter lovgivningen. Et socialt frikort skal ses som et supple-
ment til den rådgivning, hjælp og støtte m.v., som kommu-
nalbestyrelsen eller andre myndigheder i dag er forpligtet til
at yde til borgere med særlige sociale problemer, f.eks. efter
reglerne i serviceloven. Ligeledes foreslås det, at borgerens
indtægter i forbindelse med et socialt frikort på samme må-
de ikke vil kunne indgå i beregningen af borgerens indtægt
ved beregning af egenbetaling efter servicelovens §§ 163
og 163 a, for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven og
udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., eller i
beregningen af borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for
døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets
lov.
Det vil være op til den enkelte kommune at sikre hensigts-
mæssig sammenhæng til kommunens øvrige tilbud til mål-
gruppen, samt ud fra lokale forhold og ønsker at etablere
et eventuelt samarbejde med frivillige foreninger, organisati-
oner, virksomheder, offentlige myndigheder m.v. der i forve-
jen har kontakt til målgruppen.
Efter den gældende ferielov skal feriebetaling registreres i
indkomstregistret (eIndkomst) og afholdelsen og udbetalin-
gen af optjent ferie med feriegodtgørelse skal ske efter an-
modning til Feriepengeinfo. Eftersom indtægt via et socialt
frikort ikke skal indberettes til eIndkomst, er det ikke hen-
sigtsmæssigt at lade arbejde via ordningen være omfattet
af ferieloven. Derfor foreslås der, at borgere med et socialt
frikort ikke skal være omfattet af ferieloven, men at de i ste-
det skal sikres en tilsvarende ret til ferie i denne foreslåede
lov om socialt frikort. Der skal være samtidighedsferie for
borgere med et socialt frikort, og feriebetalingen for ikke
afholdt ferie skal udbetales direkte til borgeren ved ansættel-
sesforholdets ophør uden indberetning til eIndkomst. Ferie-
betalingen er en del af indtægten på det sociale frikort og
skal medregnes i denne. Såfremt en borger med et socialt
frikort overskrider den maksimale indtægt for det sociale
frikort, vil ferie, der er optjent, efter beløbsgrænsen for det
sociale frikort er nået, ikke optjenes efter denne foreslåede
lov om socialt frikort, men i stedet efter ferielovens almin-
delige regler. Det betyder, at både indtægt og feriebetaling,
7
der er optjent, efter beløbsgrænsen for det sociale frikort er
nået, typisk vil skulle indberettes til eIndkomst.
Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil som hidtil skul-
le indberettes af arbejdsgiveren til den it-løsning, der vil
skulle understøtte ordningen. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren
indberetter borgerens indtægt til eIndkomst, er ordningen
med et socialt frikort ikke anvendt i overensstemmelse med
denne foreslåede lov om socialt frikort, hvormed indtægten
ikke vil være skattefritaget og vil kunne blive fradraget i
borgerens forsørgelsesydelser.
Kommunerne vil som hidtil skulle oprette sociale frikort via
den samme it-løsning, som arbejdsgiveren skal indberette
oplysninger til.
Beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) vil gælde for
hele året. Ved udstedelse af sociale frikort sent i kalenderåret
vil hele beløbet på 41.280 kr. (2024-niveau) således kunne
anvendes i de resterende måneder af året.
Borgere, der har et socialt frikort ved årets udløb, vil pr.
1. januar i det nye år få et nyt socialt frikort på 41.280 kr.
(2024-niveau) til anvendelse i det nye år.
Arbejdsgivere, der overvejer at ansætte en borger med et so-
cialt frikort, vil forud for ansættelsens ikrafttrædelse skulle
sikre sig, at der er et tilstrækkeligt beløb til rådighed under
de 41.280 kr. (2024-niveau). Er dette ikke tilfældet, bør
arbejdsgiveren orientere borgeren herom, så vedkommende
er opmærksom på, at potentiel fremtidig indtægt ikke vil
være omfattet af et socialt frikort. Borgeren har imidlertid
ansvaret for at holde sig orienteret om restsaldoen på ved-
kommendes sociale frikort.
It-løsningen vil skulle indrettes således, at der ikke gives
mulighed for, at arbejdsgivere eller andre vil kunne identifi-
cere den registrerede borger i et længere tidsrum end det, der
er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne
behandles, jf. punkt 3.
Dataansvarlig og databehandler vil skulle træffe de fornødne
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod,
at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes
eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med
loven, jf. punkt 3.
Med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er det
hensigten at fastsætte i bekendtgørelse om retssikkerhed og
administration på det sociale område, at reglerne i retssik-
kerhedsloven gælder, når sager behandles og afgøres efter
denne foreslåede lov om socialt frikort, på samme måde
som retssikkerhedslovens regler gælder for kommunernes
behandling af sager på det sociale område i øvrigt. Da hele
retssikkerhedsloven vil gælde, vil f.eks. også regler om kla-
geadgang, handlekommune, tilsynsforpligtelse og helheds-
orienteret sagsbehandling være gældende. Det vil også be-
tyde, at borgere med sociale frikort vil have pligt til at
oplyse deres handlekommune om ændringer, der kan have
betydning for deres ret til at have et socialt frikort, jf. §
11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Sager og afgørelser om
socialt frikort vil desuden være omfattet af de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder om tilbagekaldelse
af begunstigende forvaltningsakter, partshøring m.v.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-
niveau) for den årlige skattefri indtægt via frikortet, og
betingelsen om en maksimal indtægt på 10.320 kr. (2024-ni-
veau) det forgangne år, vil skulle reguleres med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent pr. 1.
januar hvert år.
Personer med et socialt frikort antages som udgangspunkt at
være arbejdstagere, der udfører arbejde under instruktion, og
de vil derfor være omfattet af de samme rettigheder, som øv-
rige lønmodtagere er. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som
ansætter en person efter ordningen med et socialt frikort, le-
ve op til de samme lovkrav som ved ansættelse af en person,
der ikke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmil-
jølovgivningen og arbejdsskadelovgivningen. Personer, der
har et social frikort, er dermed obligatorisk sikrede efter
§ 2 i arbejdsskadesikringsloven, og arbejdsgiverne for de
pågældende er dermed forpligtede til at arbejdsskadesikre de
pågældende personer, jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.
De regler, som en arbejdsgiver skal overholde, er f.eks. reg-
ler om udstedelse af ansættelsesbevis, hvorefter en lønmod-
tager har krav på at modtage et ansættelsesbevis senest 1
måned efter ansættelsens start, såfremt ansættelsesforholdet
har en varighed på 1 måned, og den gennemsnitlige ugentli-
ge arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling
af ATP-bidrag som hovedregel betales, når den ansatte løn-
modtager er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om
ugen, 18 timer i en 14 dages periode, 39 timer pr. måned
eller som løsarbejder, uanset antallet af timer. ATP-bidraget
indberettes af arbejdsgiveren til indkomstregistret.
Ordningen med et socialt frikort rummer nogle risici for
misbrug, som det vil være vanskeligt for skattemyndighe-
derne og andre myndigheder at kontrollere. Det kan eksem-
pelvis være, at et socialt frikort anvendes af andre personer,
end den person der er visiteret til det pågældende frikort, el-
ler at arbejdet ikke opfylder lovens krav om, at det skal være
ustøttet beskæftigelse. Derudover rummer ordningen risiko
for, at borgere, som siden visitationen har bevæget sig ud af
målgruppen og dermed ikke længere har ret til et socialt fri-
kort, anvender deres sociale frikort. Den foreslåede kontrol
har netop til formål at mindske risikoen herfor, ligesom det
er hensigten med den ovenstående beskrivelse af borgerens
oplysningspligt at gøre opmærksom på borgerens forpligtel-
se efter § 11 i retssikkerhedsloven til at oplyse kommunen
om ændringer, der kan have betydning for hjælpen i form af
det sociale frikort.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
De oplysninger, som vil blive behandlet, herunder indsam-
8
let, registreret, sammenkoblet og offentliggjort, i forbindelse
med denne foreslåede lov om socialt frikort, er bl.a. person-
oplysninger. Behandling af personoplysninger er i alminde-
lighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven.
Med indsamling af oplysninger efter § 6 i denne lov vil
den særskilte it-løsning, der vil skulle understøtte ordnin-
gen, skulle håndtere personoplysninger om borgere med et
socialt frikort, herunder CPR-numre og oplysninger om an-
sættelsesperioder og lønindtægter på baggrund af det sociale
frikort. Det vil i den forbindelse skulle sikres, at it-løsningen
opfylder gældende krav til databeskyttelse samt fortrolig og
forsvarlig behandling af individoplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante behand-
lingsgrundlag for almindelige personoplysninger kunne væ-
re databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt. Der er herved lagt vægt
på, dels at behandlingen af oplysningerne foretages som
led i kommunens afgørelser om udstedelse og deaktivering
af sociale frikort og dels som led i arbejdsgiverens indbe-
retning og udbetaling af løn til borgeren. Behandlingen af
oplysningerne vil derfor også være til gavn for borgere med
et socialt frikort.
For eventuelle følsomme personoplysninger er udgangs-
punktet et behandlingsforbud, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 1, men i dette tilfælde vil personoplysnin-
gerne kunne behandles med hjemmel i artikel 6, stk. 1,
litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er
lovlig, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i
deres egenskab af domstol.
Det fremgår endvidere af databeskyttelseslovens § 10, at
oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene
sker med henblik på at udføre statistiske undersøgelser af
væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
For så vidt angår CPR-numre kan offentlige myndigheder
behandle oplysninger om personnummer med henblik på en
entydig identifikation eller som journalnummer, jf. databe-
skyttelseslovens § 11, stk. 1.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum for fastsættelse af særregler om behandling af person-
oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at der
bør fastsættes en national særregel, hvorefter Social-, Bolig-
og Ældreministeriet vil kunne indsamle følsomme personop-
lysninger om borgere, der får udstedt eller har et socialt
frikort. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der
er hjemmel hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, og at det således
er i samfundets interesse, at der tilvejebringes et klart og
ensartet hjemmelsgrundlag for indsamling af oplysningerne,
ligesom der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger
for denne indsamling.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
3, 3. pkt., at EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
skal stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forføl-
ges. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering,
at den udvidede adgang til indsamling af personoplysninger
vil være proportionel, idet det bemærkes, at indsamlingen af
oplysningerne vil skulle overholde de generelle principper
for behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5. Personoplysningerne, der behandles,
vil således bl.a. skulle være tilstrækkelige, relevante og be-
grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles, og de vil skulle behandles lovligt,
rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-
strerede.
Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve op til
forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den data-
ansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32 frem-
går ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren skal
sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den
dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til
personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den
dataansvarlige.
Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve op til
forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den data-
ansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32 frem-
går ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren skal
sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den
dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til
personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den
dataansvarlige.
Dataansvarlig og databehandler vil i forbindelse hermed
skulle vurdere, om det er relevant at foretage en konse-
kvensanalyse vedrørende databeskyttelse. I forordningens
artikel 35 er det således fastsat, at hvis en type behandling,
navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin
karakter, omfang, sammenhæng og formål, sandsynligvis
vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder
og frihedsrettigheder, foretager den dataansvarlige forud for
behandlingen en analyse af de påtænkte behandlingsaktivite-
ters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Dan-
marks indfrielse af FN’s verdensmål om dels at gennemføre
9
nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-
ninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om, at enhver, uan-
set alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion
eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i
sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Eftersom der er flere socialt udsatte mænd, end der er kvin-
der, og eftersom Social- og Boligstyrelsens evaluering af
forsøgsordningen med et socialt frikort viser, at der er flere
mænd, der er visiteret til et socialt frikort, end der er kvin-
der, må det antages, at lovforslaget vil komme flest mænd til
gavn.
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Eftersom der er et særligt stort antal socialt udsatte menne-
sker i København, og eftersom erfaringer fra forsøgsperio-
den med et socialt frikort viser, at Københavns Kommune
har udstedt det højeste antal sociale frikort til borgere, må
det antages, at lovforslaget vil komme flest mennesker i
Københavnsområdet til gavn.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-
kvenser i form af visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol
og klagesagsbehandling i kommunerne og Ankestyrelsen.
For så vidt angår visitation, vil borgere skulle visiteres af
kommunen til ordningen med et socialt frikort på baggrund
af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende er
i målgruppen for ydelser og tilbud til voksne i servicelovens
afsnit V på baggrund af særlige sociale problemer, samt
om vedkommende opfylder opholdskravet og hverken har
været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft
en skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-
niveau) inden for det seneste år, og kommunen vil skulle
træffe en afgørelse i sagen.
For så vidt angår kontrol, vil kommunerne skulle foretage en
vurdering af, om de borgere med sociale frikort, som kom-
munen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne
for at få udstedt et socialt frikort.
Kommunale sagsbehandlere vil således ved behandling af
en borgers ansøgning om et socialt frikort og ved kontrol
af borgeren skulle tjekke borgerens indkomst de forgangne
12 måneder, undersøge om borgeren har været under ud-
dannelse i samme periode, og om vedkommende opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven. Dertil skal sagsbehandleren vurdere, om
vedkommende opfylder betingelserne for at modtage hjælp
eller støtte efter afsnit V i serviceloven.
Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at medføre kom-
munale og statslige merudgifter.
Der er i forbindelse med finansloven for finansåret 2024
afsat 102,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 34,8
mio. kr. årligt varigt (2024-pl) til permanentgørelsen af det
sociale frikort. Midlerne skal finansiere følgende delelemen-
ter.
Til dækning af merudgifter i forbindelse med kommunal
visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og klagesagsop-
lysning er afsat en ramme på 19,2 mio. kr. i perioden
2025-2027 og herefter 6,4 mio. kr. årligt varigt.
Til drift og udbud af it-løsningen er afsat en ramme på 3,5
mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 0,9 mio. kr. årligt
varigt.
Til dækning af klagesagsbehandling i Ankestyrelsen er afsat
en ramme på 0,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter
0,1 mio. kr. årligt varigt.
Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu
er afsat en ramme på 69 mio. kr. i perioden 2025-2027
og herefter 24 mio. kr. årligt varigt. Det sociale frikort har
karakter af en skatteudgift og vil indgå i Skatteministeriets
opgørelse over skatteudgifter.
Til dækning af manglende fradrag i sociale ydelser er afsat
en ramme på 8,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter
2,9 mio. kr. årligt varigt.
Til dækning af formidling og forankring af ordningen er af-
sat en ramme på 2 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter
0,5 mio. kr. årligt varigt.
Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hver-
ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-
kvenser for regionerne.
Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder
forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet,
hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges
med lovforslaget, om at lave en ordning med få regler og
krav til administration for både kommuner, erhvervsliv m.v.
og borgere.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om
digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes,
at borgerens ansøgning om et socialt frikort som udgangs-
punkt kan ske digitalt, dog med mulighed for ansøgning
gennem f.eks. mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse over
for kommunen. Det forventes samtidig, at kommunernes
behandling af borgerens ansøgning kan ske digitalt via kom-
munens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sagsbe-
handlingen kan ske automatisk for så vidt angår de dele af
afgørelsen, der træffes efter objektive betingelser, herunder
vurderingen af om borgeren opfylder indkomst-, uddannel-
ses- og opholdskravet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2 og
10
3. Videregivelse af oplysninger i disse tilfælde skal ske efter
de almindelige databeskyttelsesretlige regler. Kommunerne
forventes dermed at kunne foretage automatiseret behand-
ling af ansøgninger, dog suppleret af manuel behandling
for så vidt angår betingelserne, om at borgeren skal være i
målgruppen for afsnit V i serviceloven, da det indebærer et
fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i overensstemmel-
se med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk sagsbehandling
og genbrug af data.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-
handling henvises til Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,
L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af
personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger
af personoplysninger og leve op til kravene hertil.
Derudover forventes lovforslaget at være i overensstemmel-
se med princip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lov-
forslaget forventes at skulle baseres på den til enhver tid
gældende, nationale eID-løsning.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle
borgerens ansøgning om et socialt frikort med brug af rele-
vante offentlige registre, herunder eIndkomst m.fl.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Da det er frivilligt at ansætte borgere via ordningen med et
socialt frikort, har lovforslaget ingen økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for
de arbejdsgivere, der vælger at benytte ordningen og dermed
ansætter en borger via det sociale frikort.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-
gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget
af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver
via den særskilte it-løsning, skal arbejdsgiveren påtage sig
de administrative forpligtelser, der er forbundet hermed, i
lighed med, hvad der har været gældende i den hidtidige
forsøgsperiode.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgere.
Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan
ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens
ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at udstede et socialt frikort.
Borgere, der har et socialt frikort den 31. december 2024,
får automatisk videreført dette i 2025 og skal derfor ikke fo-
retage sig noget i forbindelse med ophøret af lov om forsøg
med et socialt frikort og en kommende permanentgørelse af
ordningen.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet (Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. novem-
ber 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggel-
se af arbejdstiden), at medlemsstaterne træffer de nødvendi-
ge foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en
årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstem-
melse med de betingelser for opnåelse og tildeling heraf,
som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. Det
fremgår af stk. 2, at den minimale årlige betalte ferieperiode
ikke kan erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre
arbejdsforholdet ophører.
Da forslaget om udbetaling af ikke afholdt ferie direkte til
borgeren, uden at ferien er holdt, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt., kan
henføres til at vedrøre et ophørt ansættelsesforhold, vurderes
forslaget at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirekti-
vet.
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at
borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Op-
holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. novem-
ber til den 19. december 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø-
rende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårøren-
de for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis-
brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-
gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera-
peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Ud-
viklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kom-
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Gadejuristen, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK
Kommunal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneske-
rettigheder, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbru-
gere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde,
11
Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen,
Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Være-
steder (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS – De
private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden
Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Ud-
satte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Dan-
mark, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje
Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt
Udviklingscenter (SUS), Socialpædagogernes Landsforbund
og SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap).
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen De samlede offentlige merudgifter skøn-
nes at være ca. 102,3 mio. kr. i perioden
2025-2027 og herefter 34,8 mio. kr. årligt
varigt (2023-pl).
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslaget har imple-
menteringskonsekvenser i form af visi-
tation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og
klagesagsbehandling i kommunerne og i
form af klagesagsbehandling og afgørel-
sesvirksomhed i Ankestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen For de virksomheder, der vælger at benyt-
te ordningen og dermed ansætte en borger
med et socialt frikort, vil der være vis-
se administrative konsekvenser forbundet
med indberetning af oplysninger om an-
sættelsen.
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Borgere, der har et socialt frikort den 31.
december 2024, vil automatisk få videre-
ført dette i 2025 og skal derfor ikke fo-
retage sig noget i forbindelse med lovæn-
dringen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter
i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden).
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at der ved et socialt frikort forstås en mulighed for,
at borgeren kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skatte-
frit pr. kalenderår ved ordinært ustøttet arbejde for virksom-
heder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fra-
drages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at der ved et
socialt frikort vil skulle forstås en mulighed for, at borgeren
vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr.
kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomhe-
der med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v.,
uden at indtægten vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Ved indtægter vil skulle forstås løn, rådighedsløn, honorarer,
feriebetaling, pensioner, fritvalgsopsparing og søgnehellig-
dagsgodtgørelse m.v., herunder indtægter, der træder i stedet
for løn. Det vil gælde både ved udbetaling af engangsbeløb
og løbende indtægter.
Forslaget vil medføre, at borgere, der har et aktivt socialt
12
frikort, vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skat-
tefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i deres
eventuelle forsørgelsesydelser, såfremt det gennemførte ar-
bejde er ordinært og ustøttet, og indtægten er indberettet
korrekt af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen fastsættes til 41.280
kr. i 2024-niveau, hvormed beløbet vil tilsvare beløbsgræn-
sen for forsøgsordningen med et socialt frikort, der satsregu-
leres den 1. januar 2024, jf. lov om forsøg med et socialt
frikort. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8, hvori
det foreslås, at der skal foretages en regulering af bl.a. belø-
bet på 41.280 kr. i det foreslåede § 1.
Arbejde med brug af socialt frikort vil kunne udføres for
både private og offentlige virksomheder og myndigheder,
organisationer, foreninger m.v., der ellers ville være ind-
beretningspligtige efter skatteindberetningslovens §§ 1 og
4. Dette vil eksempelvis også være socialøkonomiske virk-
somheder.
Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af lig-
ningsloven, jf. lovforslagets § 10, hvortil der henvises.
Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold
til ordningen omfatte vederlag til personer for personligt ar-
bejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige
myndigheder m.v. Der vil således ikke kunne ske skattefri
udbetaling af vederlag for arbejde for privatpersoner eller
ske anden skattefri indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbage-
vendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men der vil
skulle være tale om ordinært og ustøttet arbejde.
For at der er tale om ordinært ustøttet arbejde, vil der som
udgangspunkt skulle være tale om lønnet arbejde, hvor der
vil gælde de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert
andet ansættelsesforhold, og hvor hverken arbejdsgiveren
eller medarbejderen med et socialt frikort ydes økonomisk
støtte fra kommunen eller øvrige myndigheder. Loven inde-
holder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Afløn-
ning af en person med et socialt frikort vil slådes skulle
fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejde-
ren. Virksomheder, offentlige myndigheder m.v. vil ved an-
sættelse af medarbejdere med et socialt frikort skulle over-
holde gældende overenskomst på området. Arbejde i løntil-
skudsjob, fleksjob, beskyttet beskæftigelse, arbejde som led
i jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under
en uddannelse vil ikke kunne betragtes som ordinært og
ustøttet arbejde.
Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfat-
tet af 225-timersreglen, jf. §§ 13 f-13 h i aktivloven, skal
opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at
hjælpen ikke bliver nedsat. Det er kommunalbestyrelsens
ansvar at tage stilling til, om en borger, der er undtaget
fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet
arbejde efter ordningen med et socialt frikort, fortsat skal
være undtaget fra 225-timersreglen.
Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter
via dette, vil ikke alene kunne lægges til grund for vurderin-
gen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages en
konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i
forhold til 225-timersreglen og førtidspension.
Det fremgår af vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-
timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter
aktivlovens § 11, at arbejde udført via socialt frikort kan
tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde. Dokumentation af arbejde vil kunne tilvejebringes
via den særskilte it-løsning, hvortil indtægter på baggrund
af et socialt frikort skal indberettes af arbejdsgiveren, men
det vil også kunne dokumenteres på anden måde, f.eks. ved
fremvisning af lønsedler.
Det foreslås endvidere, at indtægt på baggrund af et socialt
frikort ikke vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller
andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser
vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt fri-
kort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt på baggrund af
et socialt frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger
om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte enkeltydelser
m.v.) efter kapitel 10 i aktivloven. Formålet er at sikre, at det
sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har
ret til.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at
et socialt frikort ikke vil skulle have betydning for borgerens
ret til anden hjælp.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en ansøgning
fra en borger udsteder et socialt frikort.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at et socialt frikort kan udstedes til borgere med
særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at
modtage hjælp og støtte efter afsnit V i serviceloven. Derud-
over er det et krav, at borgerne hverken har været under or-
dinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over
10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for
tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven. Det betyder, at borgeren lovligt har
opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste
10 år.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i borgerens
13
handlekommune på baggrund af en ansøgning fra en borger
vil skulle træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i borgerens
handlekommune på baggrund af en ansøgning fra borgeren
og med afsæt i de foreslåede betingelser vil kunne visitere
borgeren til ordningen og samtidig oprette et socialt frikort
til vedkommende via den it-løsning, der skal understøtte
ordningen. Det vil være op til den enkelte kommune at
tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen skal foregå, her-
under om borgeren vil skulle udfylde et ansøgningsskema,
vil kunne ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignen-
de.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil kunne ud-
stede et socialt frikort til borgere med særlige sociale proble-
mer, som desuden opfylder betingelserne, der fremgår af nr.
1-3.
Borgere med særlige sociale problemer vil med forslaget
skulle defineres som personer, der er socialt udsatte, f.eks.
på grund af hjemløshed eller misbrug, eller som har psyki-
ske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression. Personer
med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil ikke indgå
i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de også har
særlige sociale problemer. Borgere, der alene modtager eller
er berettigede til at modtage hjælp efter servicelovens afsnit
V som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
f.eks. muskelsvind, synsbesvær eller demens, vil således
ikke kunne få et socialt frikort.
Det fremgår af betingelse nr. 1, at borgere desuden for at
få et socialt frikort vil skulle opfylde betingelserne for at
modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven.
Det fremgår af betingelse nr. 2, at for at få et socialt frikort
vil borgere derudover hverken skulle have været under ordi-
nær SU-berettiget uddannelse eller have haft skattepligtig
arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for
det seneste år.
Det fremgår endelig af betingelse nr. 3, at borgere for at få
et socialt frikort vil skulle opfylde opholdskravet for ret til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven.
Forslaget vil medføre, at målgruppen for ordningen med et
socialt frikort vil forblive uændret i forhold til målgruppen i
forsøgsperioden.
Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i forbindel-
se med visitation af borgere til ordningen vil skulle under-
søge, om borgerne har været under ordinær SU-berettiget
uddannelse eller har haft skattepligtig arbejdsindkomst over
10.320 kr. (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder
forud for afgørelsestidspunktet. For så vidt angår undersø-
gelsen af, om borgerne opfylder betingelserne for at modta-
ge hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven og opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven, vil der ligeledes i forbindelse med visi-
tation til ordningen skulle tages udgangspunkt i borgernes
situation på afgørelsestidspunktet.
Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne, herun-
der f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggende indsatser, per-
sonlig hjælp, omsorg og pleje, social stofmisbrugsbehand-
ling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud
og botilbud. Målgruppen vil omfatte både personer, der
modtager indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer,
som af forskellige årsager ikke har fået eller taget imod
kommunens tilbud efter serviceloven.
Ved ordinær SU-berettiget uddannelse vil alene alle SU-
berettigede uddannelser skulle medregnes. At have været
under ordinær SU-berettiget uddannelse vil med lovforslaget
skulle defineres som at have været indskrevet på en ordinær
SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har deltaget i
undervisningen eller ej.
I indkomstgrænsen på 10.320 kr. (2024-niveau) vil der skul-
le medregnes skattepligtig arbejdsindkomst defineret som
A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkeds-
bidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret (eInd-
komst), jf. lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1305 af 20. november 2023. Desuden vil der skulle
medregnes lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som er
indberettet til eIndkomst. Indtægt på baggrund af et socialt
frikort vil ikke skulle indgå i opgørelsen.
Det foreslås, at indkomstgrænsen fastsættes til 10.320 kr.
i 2024-niveau. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets §
8, hvormed det foreslås, at der vil skulle foretages en regule-
ring af bl.a. indtægtsgrænsen i det foreslåede § 2, stk. 2, nr.
2.
Endeligt vil målgruppen omfatte personer, der opfylder op-
holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
i § 11 i aktivloven. Retten til uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig
her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I
beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen
har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige
grunde fører til et andet resultat, jf. § 11, stk. 3, i aktivloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 3
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i første kvartal af
2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommu-
nen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingel-
serne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke læn-
gere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal
kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deakti-
vere borgerens sociale frikort.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen mindst
14
én gang pr. kalenderår vil skulle kontrollere, om borgere
med et socialt frikort, som kommunen er handlekommune
for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt
frikort, jf. § 2, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf i 2.
pkt., at kommunalbestyrelsen dog ikke vil være forpligtet til
at foretage kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det
sociale frikort er udstedt.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen mindst én
gang pr. kalenderår vil skulle foretage kontrol af, om de bor-
gere med socialt frikort, som kommunen er handlekommune
for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt
frikort. Kommunen vil ikke være forpligtet til at foretage
kontrol af borgeren i det kalenderår, hvor kommunen har vi-
siteret borgeren til et socialt frikort. Kommunen vil desuden
have mulighed for at gennemføre kontrol flere gange i løbet
af et kalenderår, men vil kun være forpligtet hertil én gang
årligt.
Såfremt en borger flytter, og handlekommuneforpligtelsen
for borgeren skifter, vil det være den nye handlekommune,
der skal gennemføre kontrollen. Det vil i forbindelse hermed
være hensigtsmæssigt for den hidtidige handlekommune at
videregive oplysninger til borgerens nye handlekommune
om, at borgeren har et socialt frikort, således at borgerens
nye handlekommune er opmærksom på, at den skal gennem-
føre kontrol med den pågældende borgers anvendelse af
frikortet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis en borger ikke længere
opfylder betingelserne, jf. § 2, stk. 2, vil kommunalbesty-
relsen skulle træffe afgørelse om at deaktivere borgerens
sociale frikort. Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt.,
at afgørelse om deaktivering har virkning fra afgørelsestids-
punktet.
Forslaget vil således medføre, at borgere vil skulle have
deaktiveret deres sociale frikort, hvis det ved en af kommu-
nens kontroller vurderes, at vedkommende ikke længere op-
fylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort. Kom-
munen vil i så fald skulle træffe afgørelse herom.
Forslaget vil desuden medføre, at afgørelser om deaktive-
ring har virkning fra afgørelsestidspunktet, hvormed en bor-
ger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, ikke vil kunne
anvende dette i forbindelse med en ansættelse pr. den dato,
hvor afgørelsen er truffet.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,
på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få
udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune
herom, vil kommunen skulle træffe afgørelse om at genakti-
vere borgerens frikort, hvis borgeren opfylder betingelserne
herfor.
Kommunerne vil skulle kontrollere alle de borgere med so-
ciale frikort, som kommunen er handlekommune for. Kon-
trollen vil skulle gennemføres mindst én gang pr. kalenderår
pr. borger. Første kontrol af en borger vil skulle gennemfø-
res senest i kalenderåret efter, at borgeren er blevet visiteret
til ordningen. Det vil være op til kommunen at tilrettelæg-
ge, hvornår i løbet af året kommunen vil skulle foretage
kontrollen.
Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne or-
ganiserer og foretager kontrollen. Kontrollen vil dog med
fordel kunne foretages i forbindelse med kommunernes nor-
male arbejdsgange med løbende opfølgning eller kontrol af
modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.
Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en
måde, der vil være mindst muligt administrativt krævende
for kommunerne, og som ikke vil stille store krav til borger-
ne om dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på
betingelserne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes
denne at kunne gennemføres administrativt via relevante
registre.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 4
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke
skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud
efter kapitel 20 i serviceloven, jf. § 163 i serviceloven, og
udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. § 163
a i serviceloven.
Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at et socialt frikort ikke erstatter de kommunale tilbud
og indsatser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
yde efter lovgivningen.
Det foreslås i stk. 1, at indtægt på baggrund af et socialt
frikort ikke vil skulle indgå i beregningen af borgerens beta-
ling, jf. §§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud
efter kapitel 20 i lov om social service og udslusningsbolig
efter lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af
borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og
udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hen-
sigten, at borgeren ikke vil blive stillet dårligere i forhold til
betaling for botilbud m.v. som følge af indtægt på baggrund
af et socialt frikort.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 10 samtidig fore-
slås skattefritagelse for ydelsen omfattet af forslaget til den-
ne lov om socialt frikort. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at der heller ikke i indtægten vil kunne ske
lønindeholdelse for gæld til det offentlige m.v., da alene
A-indkomst kan anvendes til lønindeholdelse, jf. § 10, stk.
2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i stk. 2, at et socialt frikort ikke vil skulle
erstatte de kommunale tilbud og indsatser, som kommunal-
bestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.
15
Formålet med et socialt frikort vil være at supplere den
eksisterende sociale eller beskæftigelsesrettede indsats, som
borgeren er i målgruppen for.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hen-
sigten, at kommunalbestyrelsen ikke må undlade at tilbyde
borgeren hjælp efter serviceloven, aktivloven og anden rele-
vant lovgivning, selvom borgeren har et socialt frikort. Be-
stemmelsen vil dermed skulle sikre, at borgere, som har et
socialt frikort, ikke vil blive stillet ringere end borgere, der
ikke har et socialt frikort.
Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler
gennem sit sociale frikort, vil det følge af de gældende
formueregler, der knytter sig til borgerens respektive forsør-
gelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen
af forsørgelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort,
der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil det betyde,
at formue over 10.000 kr. (for ægtefæller 20.000 kr.) indgår
i udmålingen af hjælpen. I kommunens vurdering af, hvor-
vidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter
kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, vil opsparede midler
gennem et socialt frikort ligeledes indgå i udmålingen af
hjælpen. En eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr.)
har dog efter praksis også betydning ved tildelingen af hjælp
efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 5
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort,
optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-
se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-
gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver
dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,
når den er optjent (samtidighedsferie).
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel skal meddele
borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt
omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved
ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ik-
ke afholdt ferie direkte til borgeren.
Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at borgeren fra den 1. september 2020 er omfattet af
ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30.
januar 2018.
Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5
dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt
er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår
i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved
arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved
arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i
ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæs-
sigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodta-
ger syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt
til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har
en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig
dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygeda-
ge under ferie i samme ferieår. En lønmodtager, som ikke
har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret
til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sy-
gedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i
ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage,
der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter
ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige
dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4,
fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1
og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmod-
tageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen,
medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes løn-
modtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en
lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før
den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af
sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte
ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding
giver besked herom.
Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der
deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke
kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie,
når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned
for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager
ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodta-
geren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12
og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i fe-
rieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære
en lønmodtager fra at holde ferie.
Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt fri-
kort, at arbejdsgiveren fra den 1. september 2020 er omfattet
af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf. lov nr. 60 af
30. januar 2018.
Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bø-
de straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig
grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende
vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46,
stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel
5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496
af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til §
46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov
om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke
konsekvensrettet.
16
Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk.
3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor over-
skridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være
omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og af-
holdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov
om ferie.
Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om optjening,
afholdelse og udbetaling af feriebetaling for borgere med
socialt frikort i denne foreslåede lov om socialt frikort. For-
målet er desuden, at arbejdsgiveren herved ikke vil skulle
indberette feriegodtgørelse til eIndkomst, hvilket er tilfældet
efter ferielovens regler.
Det foreslås med stk. 1, at lov om ferie ikke finder anvendel-
se for indtægt med et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at borgere med et
socialt frikort ikke vil være omfattet af ferieloven, men at
de i stedet vil blive sikret en tilsvarende ret til optjening af
ferie, jf. de foreslåede stk. 2-7, hvorved blandt andet nogle
få bestemmelser i ferieloven vil finde anvendelse for indtægt
med et socialt frikort, jf. de foreslåede stk. 5 og 6.
Det foreslås i stk. 2, at en borger, der har fået udstedt et
socialt frikort, vil optjene 2,08 dages betalt ferie for hver
måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned
vil optjeningen ske forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt
ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien
vil kunne afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere, der
har et socialt frikort, vil optjene og afholde samtidighedsfe-
rie. Dette vil indebære, at borgeren vil optjene 2,08 ferieda-
ge pr. måned, hvor borgeren er ansat. Optjening af 2,08 fe-
riedage pr. måned vil svare til 25 feriedage ved 1 års ansæt-
telse, hvilket er den samme ret til betalt ferie, der optjenes
af lønmodtagere omfattet af ferieloven og borgere omfattet
af lov om forsøg med et socialt frikort. At ferien afholdes
som samtidighedsferie vil sikre videst muligt, at borgeren
altid vil kunne have overblik over, hvor mange feriedage
vedkommende vil kunne afholde og derved tilskyndes til at
gøre brug af sin optjente ferie. Der vil ikke være tilknyttet
en bestemt ferieafholdelsesperiode, inden for hvilken optjent
ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort skal afhol-
des.
Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel
vil skulle meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der
vil i videst muligt omfang skulle tages hensyn til borgerens
ønske.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det, som det
kendes fra den gældende ferielov og fra lov om forsøg med
det sociale frikort, er arbejdsgiveren, der vil skulle varsle
ferien, men at dette vil ske under hensyntagen til, hvad
borgeren måtte have af ferieønsker. Såfremt arbejdsgiveren
vælger ikke at varsle ferien til afholdelse, vil ferien skulle
udbetales, jf. det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den
optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør vil feriebeta-
lingen for ikke afholdt ferie skulle udbetales direkte til bor-
geren. Feriebetalingen vil indgå i opgørelsen af borgerens
maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et socialt frikort.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at beregningen af
feriebetalingen vil være 12,5 pct. af lønnen, svarende til
feriegodtgørelse efter ferieloven og lov om forsøg med et
socialt frikort. Derudover vil den foreslåede bestemmelse
medføre, at feriebetaling for ikke afholdt ferie vil skulle ud-
betales direkte til borgeren ved ansættelsesforholdets ophør,
samt at feriebetalingen vil skulle indgå i opgørelsen af, hvor
mange penge borgeren har tjent via sit sociale frikort. Dette
vil sikre, at borgeren vil modtage sin optjente feriebetaling,
og at denne vil indgå i opgørelsen af saldoen på borgerens
sociale frikort.
Som følge af den foreslåede § 5 vil feriebetalingen indgå i
opgørelsen af borgerens indtægt på det sociale frikort. Ferie-
betalingen vil dermed skulle indberettes af arbejdsgiveren
til den særskilte it-løsning på lige fod med borgerens lønind-
tægt.
Det foreslås i stk. 5, at borgeren vil blive omfattet af § 6, stk.
2 og 3, samt §§ 12-14 i ferieloven.
Henvisningen til bestemmelserne i ferieloven vil skulle sik-
re, at ferie ikke vil kunne afholdes på helligdage eller sæd-
vanlige fridage, og at det vil blive reguleret, hvornår en
lønmodtager ikke vil kunne afholde ferie, herunder når bor-
geren er syg, på barsel eller strejker. Ydermere vil ferielo-
vens bestemmelser om ret til erstatningsferie i tilfælde af
sygdom også skulle være gældende for ferie optjent efter
denne foreslåede lov om socialt frikort.
Det foreslås i stk. 6, at borgerens arbejdsgiver vil være om-
fattet af § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i ferieloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ferielovens §
46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en arbejdsgiver, som trods på-
krav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebeta-
ling, vil blive straffet med bøde, vil skulle være gældende
for borgere med socialt frikort. Dette vil medføre, at arbejds-
givere til borgere, der optjener ferie efter denne foreslåede
lov om socialt frikort, vil kunne straffes, såfremt de undlader
at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v.
(juridiske personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne
pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Det foreslås i stk. 7, at overskrider borgeren den maksimale
indtægt i forslagets § 1, vil feriedage, der er optjent fra
det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen
herfor, ikke længere være omfattet af stk. 1-6. Optjening,
betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid
gældende lov om ferie.
Det forslåede stk. 7 vil medføre, at borgere med et socialt
frikort, der oppebærer en indtægt, der overstiger grænsen på
41.280 kr. (2024-niveau) i kalenderåret, for så vidt angår
17
ferie ikke længere vil være omfattet af § 5, stk. 1-6, i denne
forslåede lov, men vil være omfattet af alle ferielovens reg-
ler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 6
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes
af virksomheden til kommunen via it-løsningen socialtfri-
kort.dk.
Det foreslås, at som en betingelse for at en indtægt vil være
omfattet af et socialt frikort og dermed af reglerne i den-
ne forslåede lov, vil arbejdsgiveren skulle indberette oplys-
ninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten
m.v., til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen.
Forslaget vil medføre, at skattefrihed og friholdelse for
fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en person med
socialt frikort forudsætter, at arbejdsgiveren vil have indbe-
rettet det optjente beløb til den it-løsning, der vil skulle
understøtte ordningen. Såfremt arbejdsgiveren ikke har ind-
berettet borgerens indtægt til den dertil indrettede it-løsning,
men derimod til eIndkomst, vil det sociale frikort ikke være
blevet anvendt. Borgeren kan derfor få fradraget indtægten
i sin forsørgelsesydelse og skal ligeledes betale skat af ind-
tægten. Det kan desuden få betydning for, om borgeren fort-
sat lever op til betingelserne for ordningen, hvis borgerens
indtægt overstiger beløbet nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2.
Arbejdsgiverne vil, jf. skatteindberetningsloven, skulle ind-
berette A- eller B-indkomst på normal vis for beløb over det
maksimale beløb for det sociale frikort.
Udbetaling af indtægt, der vil være optjent med brug af
et socialt frikort, vil kunne udbetales med elektronisk kon-
tooverførsel eller ved kontant betaling fra arbejdsgiver til
borger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 7
Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter lov om
forsøg med et socialt frikort og afgørelser om deaktivering
jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort,
kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i
retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter den-
ne foreslåede lov om socialt frikort ligeledes vil kunne på-
klages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 50, at Ankestyrelsen
er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang,
det fastsættes ved lov. Den foreslåede § 5 vil således have til
hensigt at sikre denne klageadgang. Tilsvarende klageregler
findes f.eks. i servicelovens § 168. Forslaget vil således
medføre, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne
foreslåede lov om socialt frikort vil kunne påklages til An-
kestyrelsen. Dog gælder det, jf. § 66 i retssikkerhedsloven,
at inden en klage behandles, vil den myndighed, som har
truffet afgørelsen, skulle vurdere, om der er grundlag for
at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor vil en
klage først skulle afleveres til kommunalbestyrelsen, som
har truffet afgørelsen.
Der vil kunne træffes afgørelser efter denne forslåede lov
om udstedelse af sociale frikort, deaktivering af sociale
frikort, genaktivering af sociale frikort samt om afslag på
ansøgninger om sociale frikort og anmodninger om genakti-
vering af sociale frikort. Kommunalbestyrelsen vil i den for-
bindelse skulle overholde de almindelige forvaltningsretlige
principper og reglerne i retssikkerhedsloven ved behandling
af sager efter denne foreslåede lov om socialt frikort.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.
Til § 8
Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på
40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærme-
ste kronebeløb.
Det foreslås, at beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, vil skulle
reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regulerin-
gen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb, der
fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste
hele kronebeløb.
Forslaget vil medføre, at beløbene årligt vil blive reguleret
med satsreguleringsprocenten. Social-, Bolig- og Ældremi-
nisteriet vil hvert år offentliggøre satserne i denne foreslåede
lov på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Re-
guleringen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb,
der fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nær-
meste hele kronebeløb.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Den forslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at ordningen
med et socialt frikort gøres permanent fra den 1. januar
2025.
Det foreslås desuden i stk. 2, at borgere, der den 31. decem-
ber 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg med et
socialt frikort, vil få videreført deres sociale frikort, så dette
18
vil kunne anvendes i 2025 og frem. Deaktiverede sociale
frikort vil blive videreført, jf. 1. pkt., dog som deaktivere-
de. Videreførte sociale frikort efter 1. og 2. pkt., vil fra den
1. januar 2025 være omfattet af denne foreslåede lov.
Forslaget vil medføre, at de borgere, der har et socialt frikort
ved udgangen af den 31. december 2024, automatisk vil få
videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anvende det-
te i 2025 og frem. Borgere med et socialt frikort vil derfor
ikke skulle foretage sig noget i forbindelse med ikrafttrædel-
sen af denne foreslåede lov om socialt frikort. Forslaget
medfører desuden, at deaktiverede sociale frikort bliver vi-
dereført som deaktiverede. Videreførte sociale frikort fra
forsøgsperioden med et socialt frikort vil fra den 1. januar
2025 være omfattet af denne foreslåede lov.
Til § 10
Det fremgår af § 7, nr. 32, i ligningsloven, at der til den
skattepligtige indkomst ikke medregnes udbetalinger, som er
omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås i stk. 1, at ”forsøg med et” udgår af § 7, nr. 32, i
ligningsloven.
Forslaget vil medføre, at der fremadrettet i ligningsloven vil
stå ”lov om socialt frikort”.
Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, som vil med-
føre, at ordningen med et socialt frikort gøres permanent
fra den 1. januar 2025 og dermed ikke længere vil være en
forsøgsordning.
Det foreslås, at der vil skulle være skattefrihed for udbeta-
linger omfattet af ordningen om et socialt frikort. Dette sker
ved den foreslåede ændring af ligningslovens § 7, nr. 32.
Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til lov om
socialt frikort vil være skattefritaget. Der vil således kunne
modtages skattefri udbetalinger på indtil 41.280 kr. (2024-
niveau) årligt pr. person med socialt frikort.
Det bemærkes, at udbetaling af vederlag fra virksomheder
med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil
kunne ske i henhold til lov om socialt frikort, mens vederlag
for arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed ikke vil være omfattet af ordningen,
jf. lovforslagets § 1, og bemærkningerne hertil. Skattefri
udbetaling af vederlag i henhold til den foreslåede ordning
vil således kun kunne foretages af arbejdsgivere, som har et
dansk CVR-nummer.
Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om socialt
frikort som følge af skattefritagelsen ikke vil skulle indbe-
rettes til eIndkomst. I stedet vil indtægten skulle indberettes
til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen., jf.
lovforslagets § 6.
Som følge af skattefritagelsen vil arbejdsgiveren heller ikke
skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
I de tilfælde, hvor vederlag for en arbejdsydelse for en
arbejdsgiver ikke opfylder betingelserne for at kunne udbe-
tales skattefrit efter efter denne foreslåede lov, f.eks. fordi
loftet på 41.280 kr. (2024-niveau) årligt er nået, eller fordi
der ikke foretages korrekt indberetning af vederlaget til den
særskilte it-løsning, vil beløbet være skattepligtigt efter de
almindelige regler. Det vil sige, at modtageren af vederlaget,
hvis der er tale om en honorarmodtager, efter de gældende
regler vil skulle selvangive værdien og beskattes heraf. Ar-
bejdsgiveren vil endvidere være indberetningspligtig af be-
løbet. Er der tale om et lønmodtagerforhold, vil arbejdsgiver
være indberetningspligtig og indeholdelsespligtig af A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag efter de almindelige regler herom.
Det bemærkes, at skatteforvaltningen efter de almindelige
regler i forvaltningsloven og reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen samt supplerende nationale bestemmelser om be-
handling af personoplysninger af den eller de databasean-
svarlige myndigheder vil kunne få videregivet oplysninger
om indberettede indbetalinger m.v. til brug for skattekontrol.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2 og 3.
Til § 11
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
Det skyldes, at de grønlandske og færøske myndigheder har
overtaget sagsområder på det sociale område.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Ændring af anden lovgivning
§ 10. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.
januar 2023, ssom ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1-31) ---
32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt
frikort.
1. I § 7, nr. 32, udgår »forsøg med et«.
33-38) ---
20