Fremsat den 7. februar 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 7. februar 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport1)
(Ændringer som følge af vedtagelsen af forordning om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler)
§ 1
I lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for
alternative drivmidler til transport foretages følgende
ændringer:
1. Fodnote 1 og 2 til lovens titel ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804
af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur
for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv
2014/94/EU, EU-Tidende 2023, nr. L 234, side 1. Iføl-
ge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet
i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umid-
delbare gyldighed i Danmark.«
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Loven finder anvendelse på følgende:
1) Ladepunkter til elektriske køretøjer.
2) Tankstationer til køretøjer og fartøjer.
3) Strømforsyning fra land til fartøjer.
4) Køretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der er
bragt i omsætning første gang før den 13. april 2024.
Stk. 2. Lovens § 12, stk. 3, finder anvendelse for bilim-
portører.«
3. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om eta-
blering af infrastruktur for alternative drivmidler og om op-
hævelse af direktiv 2014/94/EU og dertilhørende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter.«
4. § 2 affattes således:
»§ 2. I denne lov forstås ved:
1) AFI-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om
etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU (EU-Tiden-
de 2023, nr. L 234, side 1).
2) Alternative drivmidler: Brændstoffer eller energikil-
der, som i det mindste delvist erstatter fossile oliekil-
der i den energi, der anvendes til transport, potentielt
bidrager til dekarbonisering og forbedrer miljøpræsta-
tionerne i transportsektoren, herunder følgende:
a) Alternative drivmidler til nulemissionskøretøjer,
-tog, -fartøjer eller -luftfartøjer i form af
i) elektricitet,
ii) brint og
iii) ammoniak.
b) Vedvarende brændstoffer i form af
i) biomassebrændsel, herunder biogas, og bio-
brændstoffer som defineret i henholdsvis ar-
tikel 2, nr. 27, 28 og 33, i direktiv (EU)
2018/2001 af 11. december 2018 om frem-
me af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og
ii) syntetiske og paraffinske brændstoffer, her-
under ammoniak, fremstillet af vedvarende
energi.
1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af
infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU, EU-Tidende 2023, nr. L 234, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-2843
DG000780
c) Ikkevedvarende alternative drivmidler og fossile
overgangsbrændstoffer i form af
i) naturgas, i gasform (komprimeret naturgas
(CNG)) og flydende form (flydende natur-
gas (LNG)),
ii) flydende gas (LPG) og
iii) syntetiske og paraffinske brændstoffer
fremstillet af ikkevedvarende energi.
3) Elektrisk køretøj: Et motorkøretøj, der er udstyret med
et drivaggregat, der indeholder mindst én ikkeperifer
elektrisk maskine som energiomformer med et elek-
trisk genopladeligt energilagringssystem, der kan op-
lades eksternt.
4) Fabrikant: En fabrikant som defineret i artikel 3, nr.
40, i forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretø-
jer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-
ponenter og separate tekniske enheder til sådanne kø-
retøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007
og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv
2007/46/EF.
5) Ladepunkt: En fast eller mobil grænseflade, med eller
uden tilslutning til elnettet, til overførsel af elektricitet
til et elektrisk køretøj, som selv om den kan have
en eller flere stikforbindelser til forskellige stikforbin-
delsestyper, kun kan oplade ét elektrisk køretøj ad
gangen, og som udelukker anordninger med en effekt
på højst 3,7 kW, hvis primære formål ikke er at oplade
elektriske køretøjer.
6) Offentlig ordregiver: Ordregiver, der er omfattet af
udbudslovens definition af ordregiver.
7) Offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative
drivmidler: Infrastruktur for alternative drivmidler,
der er beliggende på et sted eller en lokalitet, der
er åben for offentligheden, uanset om infrastrukturen
for alternative drivmidler er placeret på offentlig eller
privat ejendom, uanset om der gælder begrænsninger
eller betingelser med hensyn til adgang til stedet eller
adressen, og uanset de gældende anvendelsesbetingel-
ser for infrastrukturen for alternative drivmidler.
8) Operatør af et ladepunkt: Den enhed, der er ansvarlig
for forvaltningen og driften af et ladepunkt, og som
leverer en opladningstjeneste til slutbrugere, herunder
i en mobilitetstjenesteudbyders navn og på dennes
vegne.
9) Operatør af en tankstander: Den enhed, der er ansvar-
lig for forvaltningen og driften af en tankstander, og
som leverer en optankningstjeneste til slutbrugere,
herunder i en mobilitetstjenesteudbyders navn og på
dennes vegne.
10) Strømforsyning fra land: Strømforsyning fra land gen-
nem en fast eller mobil standardgrænseflade til søgå-
ende skibe eller fartøjer til transport ad indre vandve-
je, der ligger fortøjet ved kajen.
11) Tankstander: En optankningsfacilitet til påfyldning af
ethvert flydende eller gasformigt brændstof gennem et
fast eller mobilt anlæg, som kun kan tanke ét køretøj,
ét tog, ét fartøj eller ét luftfartøj ad gangen.
12) Tankstation: Et enkelt fysisk anlæg på et bestemt sted
bestående af en eller flere tankstandere.
13) Udbyder af mobilitetstjenester: En juridisk person, der
leverer tjenester mod vederlag til en slutbruger, herun-
der salg af opladnings- eller optankningstjenester.«
5. I overskriften til kapitel 2 ændres »offentligt tilgængelige
ladepunkter og sikring af rimelige og ikkediskriminerende
priser for brugeren« til: »ladepunkter«.
6. § 3, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
7. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »udbud, standardvil-
kår for aftaler og standardvilkår for rimelige og ikkediskri-
minerende priser, jf. stk. 3« til: »udbud og standardvilkår for
aftaler«.
8. I overskriften til kapitel 3 udgår »offentligt tilgængelige«.
9. Kapitel 4 ophæves.
10. § 11 affattes således:
»§ 11. Transportministeren kan fastsætte regler eller træf-
fe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anven-
de internationale regler eller EU-regler om forhold omfattet
af denne lov, herunder AFI-forordningen og dertilhørende
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.«
11. § 12, stk. 1 og 2, affattes således:
»Transportministeren kan fastsætte regler om at stille
en applikationsprogrammeringsgrænseflade eller anden plat-
form til rådighed for operatører af offentligt tilgængelige la-
depunkter og tankstandere til alternative drivmidler i forhold
til de datatyper, som operatørerne af ladepunkter og tank-
standere skal stille til rådighed efter AFI-forordningen. Mi-
nisteren kan desuden fastsætte regler om at stille en appli-
kationsprogrammeringsgrænseflade eller anden platform til
rådighed for ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og
tankstandere til alternative drivmidler i forhold til de dataty-
per, som ejerne af ladepunkter og tankstandere skal stille til
rådighed efter AFI-forordningen. Endelig kan ministeren i
forhold til de datatyper, der skal stilles til rådighed af nævn-
te operatører og ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter
og tankstandere til alternative drivmidler, fastsætte regler
om anvendelse af et bestemt format.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
myndigheder under Transportministeriet kan indsamle, ud-
stille, opbevare og distribuere data, som omfattes af AFI-
forordningens artikel 20, stk. 2, som led i at stille en appli-
kationsprogrammeringsgrænseflade eller anden platform til
rådighed, jf. stk. 1. Ministeren kan desuden efter forhandling
med den relevante minister fastsætte regler om, at myndig-
heder under andre ministerier kan indsamle, udstille, opbe-
vare og distribuere data, som omfattes af AFI-forordningens
artikel 20, stk. 2, som led i at stille en applikationsprogram-
meringsgrænseflade eller anden platform til rådighed, jf. stk.
1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indsamling,
udstilling, opbevaring og videregivelse af andre data om og
2
fra den offentligt tilgængelige drivmiddelinfrastruktur. En-
delig kan ministeren efter forhandling med den relevante
minister fastsætte regler om indsamling, udstilling, opbeva-
ring og videregivelse af andre data om og fra den offentligt
tilgængelige drivmiddelinfrastruktur.«
12. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Transportministeren udpeger en identifikations-
registreringsorganisation som nævnt i AFI-forordningens ar-
tikel 20, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
om udstedelse og forvaltning af identifikationskoder.«
13. I §§ 16 og 17 ændres »og de i medfør heraf fastsatte
regler« til: », de regler, som er fastsat i medfør heraf, AFI-
forordningen og de dertilhørende delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter«.
14. § 18, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Med bøde straffes den, der
1) som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter ik-
ke overholder sine forpligtelser i henhold til AFI-for-
ordningens artikel 5, stk. 1, 1.-4. pkt., stk. 2, stk. 3, 1.
eller 2. pkt., stk. 4, 1. eller 3.-5. pkt., stk. 7, 8 eller 10,
2) som udbyder af mobilitetstjenester til offentligt til-
gængelige ladepunkter ikke overholder sine forpligtel-
ser i henhold til AFI-forordningens artikel 5, stk. 5,
3) som ejer af offentligt tilgængelige ladepunkter ikke
opfylder sine forpligtelser i henhold til AFI-forordnin-
gens artikel 5, stk. 11,
4) som operatør af offentligt tilgængelige brinttankstatio-
ner, eller som ejer af sådanne tankstationer, hvis ope-
ratøren ikke er ejer, ikke opfylder sine forpligtelser i
henhold til AFI-forordningens artikel 6, stk. 3,
5) som operatør af offentligt tilgængelige brinttankstan-
dere ikke overholder sine forpligtelser i henhold til
AFI-forordningens artikel 7, stk. 1, 1.-5. pkt., eller stk.
2,
6) som operatør af brinttankstationer ikke overholder si-
ne forpligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel
7, stk. 3,
7) som ejer af offentligt tilgængelige brinttankstandere,
ikke overholder sine forpligtelser i henhold til AFI-
forordningens artikel 7, stk. 1, 6. pkt.,
8) som udbyder af mobilitetstjenester til offentligt til-
gængelige brinttankstationer ikke overholder sine for-
pligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 7,
stk. 4, 2. eller 3. pkt.,
9) som fabrikant, operatør af offentligt tilgængelige lade-
punkter eller tankstandere eller distributør ikke opfyl-
der sine forpligtelser i henhold til AFI-forordningens
artikel 19, stk. 1, eller stk. 2, 2. eller 3. pkt., eller
10) som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
eller tankstandere, eller som ejer af sådanne standere,
hvis operatøren ikke er ejer, ikke opfylder sine for-
pligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 20,
stk. 3.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om straf
af bøde for overtrædelse AFI-forordningens artikel 20, stk.
2.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i delegerede rets-
akter og gennemførelsesretsakter, som vedtages af Kommis-
sionen i medfør af AFI-forordningen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
15. § 20, stk. 3-5, affattes således:
»Stk. 3. Har en forvaltningsmyndighed givet tilladelse
eller tilsagn om tilskud til etablering af et offentligt tilgæn-
geligt ladepunkt som defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412
af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler
til transport inden den 6. april 2022, eller etableringen af
et offentligt tilgængeligt ladepunkt er omfattet af en aftale
indgået af staten inden den 6. april 2022, finder § 7, stk.
1-3, og §§ 8 og 9 i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruk-
tur for alternative drivmidler til transport anvendelse for et
sådant ladepunkt, såfremt ladepunktet er etableret i perioden
fra den 1. juli 2022 til og med den 12. april 2024, jf. dog stk.
4 og 5. For offentligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes
af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt.
ikke anvendelse fra den 1. januar 2027.
Stk. 4. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt som define-
ret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur
for alternative drivmidler til transport, der er omfattet af stk.
3, og som er etableret inden den 1. juli 2022 som følge af en
tilladelse givet af en forvaltningsmyndighed eller som følge
af en aftale indgået med staten, har § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og
9 i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternati-
ve drivmidler til transport virkning fra det tidspunkt, hvor
aftalen eller tilladelsen udløber, dog senest den 1. januar
2026. For offentligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes
af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt.
ikke anvendelse fra den 1. januar 2027.
Stk. 5. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt som define-
ret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur
for alternative drivmidler til transport, der er omfattet af stk.
3, og som er etableret inden den 1. juli 2022 som følge af et
tilsagn om tilskud givet af en forvaltningsmyndighed, har §
7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9 i lov nr. 412 af 4. april 2022 om
infrastruktur for alternative drivmidler til transport virkning
fra det tidspunkt, hvor ladepunktet omfattes af en ny tilladel-
se eller aftale om ret til at virke som operatør af ladepunktet,
dog senest den 1. januar 2026. For offentligt tilgængelige
ladepunkter, som omfattes af AFI-forordningens artikel 5,
stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt. ikke anvendelse fra den 1. januar
2027.«
16. § 20, stk. 6 og 8, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 13. april 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 14, har virkning for overtrædelser af AFI-
forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., der begås fra den 1.
januar 2027.
3
Stk. 3. § 1, nr. 14, har virkning for overtrædelser af AFI-
forordningens artikel 5, stk. 7, der begås fra den 14. oktober
2024.
Stk. 4. § 1, nr. 14, har virkning for overtrædelser af AFI-
forordningens artikel 5, stk. 10, der begås fra den 14. april
2025.
Stk. 5. § 1, nr. 14, har virkning for overtrædelser af AFI-
forordningens artikel 7, stk. 1, 1.-3. pkt., der begås fra den
14. oktober 2024. 1. pkt. finder anvendelse for offentligt
tilgængelige brinttankstationer, der er etableret før den 13.
april 2024.
Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte overgangsregler,
herunder om køretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer,
der er bragt i omsætning første gang før den 13. april 2024.
Stk. 7. Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov nr. 412
af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til
transport forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 3, i lov om infrastruktur
for alternative drivmidler til transport, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 6.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. AFI-lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Sikring af markedsvilkår ved aftaler om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter og
sikring af rimelige og ikkediskriminerende priser for brugeren
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Betalingsløsninger og visning af pris for opladning af elektriske køretøjer
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Gennemførelse af internationale regler og EU-regler
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Datalevering
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Tilsyn
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Straffebestemmelser
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN᾽s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
5
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattede skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at bringe dansk ret i overens-
stemmelse med og fastsætte supplerende bestemmelser til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804
af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur for
alternative drivmidler og ophævelse af direktiv 2014/94/EU,
EU-Tidende 2023, nr. L 234, side 1 (herefter AFI-forordnin-
gen). AFI-forordningen er trådt i kraft og finder anvendelse
fra den 13. april 2024. Enkelte bestemmelser har dog andre
anvendelsestidspunkter.
AFI-forordningen fastsætter bl.a. fælles tekniske specifika-
tioner og krav til brugerinformation, datalevering og beta-
lingskrav for infrastruktur for alternative drivmidler. Det
er forordningens bestemmelser herom, som er genstand for
lovforslaget.
Med AFI-forordningen fastsættes der regler for vejkøretøjer
i form af både lette og tunge køretøjer, tog, fartøjer og
stationære luftfartøjer.
Lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative
drivmidler til transport (herefter AFI-loven) er den centrale
lov i forhold til fastlæggelse af rammer for etablering af al-
ternativ drivmiddelinfrastruktur til transport. I anden lovgiv-
ning som f.eks. bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020 om
forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse
med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen) findes imidler-
tid også regler, der vedrører etablering af drivmiddelinfra-
struktur. Ladestanderbekendtgørelsen er udstedt i medfør af
byggeloven.
AFI-loven indeholder en række bestemmelser, som imple-
menterer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruk-
tur for alternative drivmidler (AFI-direktivet), som ophæves
med AFI-forordningen. Dele af bestemmelserne i AFI-di-
rektivet videreføres direkte i AFI-forordningen, men forord-
ningen indeholder imidlertid også nye bestemmelser.
Lovforslaget skal sikre, at der i dansk ret ikke er bestemmel-
ser, der regulerer etablering af infrastruktur for alternative
drivmidler til transport, i det omfang dette er reguleret i
AFI-forordningen. Med lovforslaget foreslås en række be-
stemmelser i AFI-loven derfor ophævet eller ændret.
Med lovforslaget foreslås det også, at AFI-loven vil indehol-
de bestemmelser, der supplerer AFI-forordningen. Dette skal
bl.a. sikre varetagelse af opgaver, der følger af forordningen.
Endelig foreslås det med lovforslaget, at visse bestemmelser
fra AFI-forordningen gengives i AFI-loven af praktiske hen-
syn.
Med lovforslaget foreslås det, at AFI-lovens anvendelses-
område ændres således, at anvendelsesområdet bl.a. vil
komme til at afspejle, at loven indeholder regler, der supple-
rer AFI-forordningen. Som følge af, at AFI-loven foreslås at
indeholde bestemmelser, som supplerer AFI-forordningen,
foreslås det, at definitioner af AFI-lovens centrale begreber
tilpasses, så de vil svare til AFI-forordningens definitioner.
Med lovforslaget foreslås det videre, at AFI-lovens bestem-
melser om krav om sikring af rimelige og ikkediskrimine-
rende priser udgår som følge af AFI-forordningens regler
herom. Det vil betyde, at loven ikke vil indeholde krav her-
om, som udspringer af »Aftale om regulering af ladestander-
markedet« mellem den daværende regering (Socialdemokra-
tiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar-
ti, Liberal Alliance og Alternativet af 28. oktober 2021 (her-
efter »Aftale om regulering af ladestandermarkedet«).
Det foreslås videre, at AFI-lovens bestemmelser om beta-
lingsløsninger og visning af priser for opladning af elektri-
ske køretøjer ophæves som følge af AFI-forordningens reg-
ler herom. Det vil betyde, at bestemmelser i loven, som ud-
springer af »Aftale om regulering af ladestandermarkedet«,
ikke opretholdes. Dog foreslås en delvis videreførelse af
nogle af AFI-lovens overgangsordninger, som bl.a. omfatter
betalingsløsninger.
Det foreslås, at AFI-lovens bemyndigelsesbestemmelser om
data tilpasses i forlængelse af AFI-forordningens regler her-
om og kommende delegerede retsakter og gennemførelses-
retsakter.
Ydermere foreslås det, at AFI-lovens regler om tilsyn æn-
dres således, at loven også regulerer overholdelse af krav til
den offentligt tilgængelige drivmiddelinfrastruktur, der vil
følge af AFI-forordningen og kommende delegerede retsak-
ter og gennemførelsesretsakter. I tilknytning hertil foreslås
det også, at AFI-lovens regler om straf ændres således, at
loven regulerer, at manglende overholdelse af krav, som
følger af AFI-forordningen, vil kunne straffes med bøde.
Endelig foreslås det med lovforslaget bl.a. at ændre de over-
gangsregler, som indførtes med AFI-loven fra 2022.
I forbindelse med vedtagelsen af AFI-loven er det forudsat,
at loven evalueres senest i 2025. Det er endvidere forudsat,
at ordningen for kommunal og regional medfinansiering ved
etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter evalueres
særskilt frem mod foråret 2024.
6
I forslaget til AFI-loven, jf. Folketingstidende 2021-22, til-
læg A, L 112 som fremsat, side 9, er det anført, at Trans-
portministeriet påtænker at evaluere AFI-loven efter 2-3 år,
da reglerne i loven på dette tidspunkt vil have virket så
længe, at Transportministeriet ventes at have et tilstrække-
ligt grundlag for at vurdere, om reglerne har virket efter
hensigten, eller om der er behov for at anbefale justeringer.
Med vedtagelsen af AFI-loven blev der indført en bemyndi-
gelsesbestemmelse i lovens § 5, stk. 2, om mulighed for
kommunal og regional medfinansiering til etablering af of-
fentligt tilgængelige ladepunkter. Af bemærkningerne til be-
stemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112
som fremsat, side 54, følger det, at det er forudsat at foreta-
ge en selvstændig evaluering af ordningen, som fastsættes i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.
I »Aftale om regulering af ladestandermarkedet« følger det,
at ordningen med kommunal og regional medfinansiering
evalueres frem mod foråret 2024, og at parterne på den
baggrund indkaldes til drøftelser i efteråret 2024.
Evalueringen af AFI-loven i 2025 var påtænkt ud fra en
betragtning om, at der med loven blev indført en række nye
bestemmelser som f.eks. reglerne om betalingsløsninger og
krav til skiltning med priser for opladning af elektriske køre-
tøjer. Med dette lovforslag foreslås flere af de bestemmelser,
som det var hensigten at evaluere, ophævet eller ændret som
følge af AFI-forordningen. Som følge heraf vil væsentlige
dele af grundlaget for at evaluere loven i sin helhed ikke
være til stede i 2025, hvorfor ministeriet anbefaler, at der
alene foretages en evaluering af ordningen om kommunal og
regional medfinansiering, som er udmøntet efter bestemmel-
sen i AFI-lovens § 5, stk. 2. Ministeriet anbefaler imidlertid,
at denne evaluering foretages i 2025 med det sigte, at der
på dette tidspunkt vil foreligge et større grundlag at foretage
evalueringen på baggrund af.
Den gældende medfinansieringsordning for kommuner og
regioner, som følger af bekendtgørelse nr. 414 af 4. april
2022 om kommuners og regioners ydelse af betaling til ope-
ratører af offentligt tilgængelige ladepunkter, udløber med
udgangen af 2024. Transportministeriet bemærker i forlæn-
gelse heraf, at medfinansieringsordningen vil kunne videre-
føres fra 2025 uafhængig af tidspunktet for foretagelse af
evaluering af den nuværende ordning. Transportministeriet
finder således, at evaluering af ordningen og videreførelse af
ordningen vil kunne foregå parallelt i 2025.
2. Baggrund
AFI-direktivet fastlægger en fælles ramme for foranstaltnin-
ger til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
i EU med henblik på at minimere afhængigheden af olie og
begrænse de miljømæssige virkninger af transport. Direkti-
vet fastsætter minimumskrav til opbygning af infrastruktur
for alternative brændstoffer, herunder ladestandere til elek-
triske køretøjer, som skal gennemføres gennem medlemssta-
ternes nationale politikrammer, såvel som fælles tekniske
specifikationer for sådanne ladestandere m.v. samt brugerin-
formationskrav.
Med AFI-forordningen ophæves AFI-direktivet. Baggrun-
den herfor er den ujævne udvikling af opladnings- og optan-
kningsinfrastruktur på tværs af EU og den manglende inte-
roperabilitet og brugervenlighed. De pågældende forskelle
har hindret etableringen af et omfattende og fuldstændigt
netværk af infrastruktur for alternative drivmidler i hele EU.
Hensigten med AFI-forordningen er at etablere fælles regler
for etablering af infrastruktur for alternative drivmidler i
EU og at sikre tilstrækkelig adgang til infrastruktur til bl.a.
opladning af vejkøretøjer med alternative drivmidler i EU.
AFI-forordningen udgør en del af »Fit for 55«-lovpakken,
som har til formål at tilpasse den gældende EU-retlige re-
gulering på energi-, forsynings- og transportområdet efter
de bindende klimamål i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse
af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring
af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den
europæiske klimalov«).
Det Europæiske Råd har fastsat et mål om en CO2-reduk-
tion i EU med mindst 55 pct. set i forhold til 1990-niveau
inden 2023 med henblik på et klimaneutralt Europa inden
2050. For at indfri dette mål fremsatte Kommissionen den
14. juli 2021 »Fit for 55«-lovpakken.
AFI-forordningen indeholder en række bestemmelser om
mål for etablering af opladnings- og optankningsinfrastruk-
tur. Der er i forordningen f.eks. fastsat mål for opladningsin-
frastruktur for lette og tunge elektriske køretøjer. Opfyldelse
af disse konkrete mål om etablering af infrastruktur indgår
ikke som en direkte del af lovforslaget.
Genstanden for lovforslaget er som nævnt i pkt. 1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger forordningens bestem-
melser om fælles tekniske specifikationer og krav til bruger-
information, datalevering og betalingskrav for infrastruktur
for alternative drivmidler. I tilknytning til de krav, som
følger af AFI-forordningens bestemmelser, vil de tekniske
specifikationer, der er fastsat i forordningens bilag II, også
finde anvendelse.
For at supplere AFI-forordningen er Kommissionen tillagt
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter.
Endvidere ventes Kommissionen at udstede guidelines i
form af »Spørgsmål og svar« i tilknytning til AFI-forord-
ningen. På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er et
dokument herom imidlertid ikke offentliggjort.
Ifølge artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) er der forskel på, om et område
harmoniseres ved et direktiv eller en forordning. Hidtil
har området for etablering af infrastruktur for alternative
brændstoffer og alternative drivmidler i EU-regi været regu-
7
leret ved AFI-direktivet, som ophæves med vedtagelsen af
AFI-forordningen. En forordning er efter TEUF artikel 288
forskellig fra et direktiv derved, at forordningen er almen-
gyldig, og den er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
AFI-forordningen vil således virke som en lov i medlems-
staterne og gælde i den form, som den er vedtaget. Forord-
ningen må derfor som udgangspunkt ikke gennemføres i
national ret. Det er derfor nødvendigt at ophæve eller ændre
national lovgivning således, at der ikke opstår nogen usik-
kerhed om retstilstanden på området.
I AFI-forordningen er der ikke fastsat bestemmelser, hvoraf
det eksplicit følger, at medlemsstaterne kan eller skal vedta-
ge nationale regler, der supplerer forordningen. Det er imid-
lertid Transportministeriets vurdering, at medlemsstaterne i
et mindre omfang kan fastsætte nationale regler, som sup-
plerer forordningen. Det gælder eksempelvis i forhold til
udpegning af en identifikationsregistreringsorganisation, jf.
AFI-forordningens artikel 20, stk. 1, 1. pkt., samt regler om
tilsyn.
Samlet set er det Transportministeriets vurdering, at AFI-
forordningen kun i begrænset omfang giver mulighed for
og forpligter Danmark til at fastsætte supplerende nationale
regler.
Danmark er som følge af ovenstående forpligtet til at ind-
rette dansk lovgivning i overensstemmelse med AFI-forord-
ningens bestemmelser med virkning fra den 13. april 2024,
hvor AFI-forordningen finder anvendelse.
Lovforslaget har således som nævnt ovenfor til formål at
bringe dansk ret i overensstemmelse med og fastsætte sup-
plerende bestemmelser til AFI-forordningen.
Foreslåede ændringer af AFI-loven vil medføre, at elemen-
ter i AFI-loven, som udspringer af »Aftale om regulering af
ladestandermarkedet«, vil udgå. AFI-forordningen vil imid-
lertid fremover eksempelvis regulere, at de priser, der op-
kræves af operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter,
skal være rimelige, let og klart sammenlignelige, gennem-
sigtige og ikkediskriminerende.
AFI-loven vil dog fortsat udmønte andre dele af »Aftale
om regulering af ladestandermarkedet«. Således vil loven
med de foreslåede ændringer fortsat indeholde regler om
kommunernes og regionernes adgang til at indgå aftaler om
etablering af ladepunkter, herunder om kommunal og regio-
nal medfinansiering af ladeinfrastruktur.
Da væsentlige dele af og hovedstrukturen i AFI-loven op-
retholdes, har Transportministeriet fundet det mest hensigts-
mæssigt at fremsætte et lovforslag om ændring af AFI-loven
frem for en ny hovedlov, der erstatter den gældende AFI-lov.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. AFI-lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
AFI-loven finder anvendelse for ladepunkter til elektriske
køretøjer, tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer
og fartøjer og faciliteter til strømforsyning fra land til fartø-
jer, jf. lovens § 1, stk. 1. Endvidere finder AFI-loven anven-
delse for bilimportører og motorkøretøjsmanualer, jf. lovens
§ 1, stk. 2.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 42, følger det om ladepunkter til elektriske køretøjer, at
forståelsen heraf skal ses i sammenhæng med definitionerne
af ladepunkt og elektrisk køretøj i lovens § 2.
Om AFI-lovens anvendelsesområde i forhold til ladepunkter
til elektriske køretøjer følger det endvidere af pkt. 3.1.1.2
i de almindelige bemærkningerne til AFI-loven, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side
9, at loven vil skulle finde anvendelse for såvel offentligt
tilgængelige ladepunkter som ikkeoffentligt tilgængelige la-
depunkter.
Om AFI-lovens anvendelsesområde i forhold til tankstatio-
ner og LNG-tankstationer til køretøjer og fartøjer følger det
af pkt. 3.1.2.2 i de almindelige bemærkninger til AFI-loven,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 10, og bemærkningerne til AFI-lovens § 1, stk. 1, nr. 2,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 42, at formålet med bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1,
nr. 2, er at tydeliggøre, at tankstationer til LNG-tankstatio-
ner kan være både til køretøjer og fartøjer, og at bestemmel-
sen også finder anvendelse for f.eks. LNG-optankningsfaci-
liteter til skibe.
AFI-loven finder ifølge lovens § 1, stk. 2, anvendelse for
bilimportører og motorkøretøjsmanualer. Det fremgår af be-
mærkningerne til § 1, stk. 2, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 112 som fremsat, side 42, at det fremgår af
AFI-lovens anvendelsesområde, at loven finder anvendelse
for bilimportører og motorkøretøjsmanualer med henblik på,
at der i medfør af lovens bemyndigelsesbestemmelser kan
fastsættes regler, der gælder for bilimportører og motorkøre-
tøjsmanualer.
Det følger af AFI-lovens § 12, stk. 3, at transportministeren
kan fastsætte regler om, at danske bilimportører skal offent-
liggøre og videregive oplysninger om solgte køretøjer til
ministeren.
Bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om krav til offent-
ligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative
drivmidler m.v. indeholder i § 23, stk. 3, en overgangsregel,
hvorefter de hidtil gældende regler i § 16 i bekendtgørelse
nr. 1037 af 28. maj 2021 fortsat finder anvendelse for motor-
køretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der er bragt i
omsætning første gang før den 1. juli 2022.
AFI-loven indeholder ikke bestemmelser om, at loven fin-
der anvendelse i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets
8
forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om eta-
blering af infrastruktur for alternative drivmidler (AFI-for-
ordningen).
3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Formålet med AFI-forordningen er at sikre etablering af en
tilstrækkelig infrastruktur for alternative drivmidler i EU,
navnlig for vejkøretøjer, tog, fartøjer og stationære luftfar-
tøjer. I forordningen er derfor bl.a. fastsat fælles tekniske
specifikationer og krav til brugerinformation, datalevering
og betalingskrav for infrastruktur for alternative drivmidler.
AFI-forordningen er som nævnt i pkt. 2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger umiddelbart gældende i medlems-
staterne. Det er Transportministeriets vurdering, at der der-
for alene i et begrænset omfang vil kunne vedtages supple-
rende nationale regler.
Det er Transportministeriets vurdering, at det er nærliggende
at lade det begrænsede antal bestemmelser, som skal supple-
re AFI-forordningen, indgå i AFI-loven sammen med øvrige
bestemmelser i AFI-loven.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen om AFI-lovens an-
vendelsesområde. Med forslaget vil dele af den gældende
§ 1 blive videreført, mens andre dele af bestemmelsen vil
blive foreslået tilpasset i forhold til AFI-forordningen.
Det foreslås, at AFI-loven kommer til at finde anvendelse på
ladepunkter til elektriske køretøjer, tankstationer til køretø-
jer og fartøjer, strømforsyning fra land og køretøjsmanualer,
der knytter sig til køretøjer, der er bragt i omsætning første
gang før den 13. april 2024. Videre foreslås det, at lovens §
12, stk. 3, finder anvendelse for bilimportører.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det bør viderefø-
res, at loven finder anvendelse på ladepunkter til elektriske
køretøjer. Dette er bl.a. under henvisning til, at AFI-loven
indeholder regler om kommuners og regioners adgang til at
indgå aftaler med operatører af ladepunkter om etablering af
offentligt tilgængelige ladepunkter.
Videre foreslås det, at AFI-loven fortsat kommer til at finde
anvendelse på tankstationer til køretøjer og fartøjer.
Forslaget om, at AFI-loven skal finde anvendelse på strøm-
forsyning fra land til fartøjer, skal ses i sammenhæng med
den ændrede begrebsanvendelse i AFI-forordningen. Der
henvises til den foreslåede § 2, nr. 10, jf. lovforslagets §
1, nr. 4.
Videre foreslås det, at loven finder anvendelse på køretøjs-
manualer, der knytter sig til køretøjer, der er bragt i omsæt-
ning første gang før den 13. april 2024.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det bør fremgå
af AFI-lovens § 1, at loven finder anvendelse på de oven-
nævnte køretøjsmanualer med henblik på, at der i medfør af
det foreslåede § 2, stk. 6, vil kunne fastsættes overgangsreg-
ler. Det er Transportministeriets vurdering, at AFI-forord-
ningen vil finde anvendelse på motorkøretøjer, der bringes i
omsætning fra den 13. april 2024.
Endelig foreslås det, at der i AFI-loven indsættes en ny
bestemmelse, hvoraf det følger, at loven supplerer Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13.
september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative
drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU og der-
tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Den foreslåede § 1 a skal ses i sammenhæng med, at det
med lovforslaget foreslås, at AFI-loven kommer til at inde-
holde bestemmelser, som supplerer AFI-loven. Den foreslå-
ede § 12 a er et eksempel herpå.
Det skal i forhold til de foreslåede bemyndigelsesbestem-
melser bemærkes, at regler vil skulle fastsættes inden for
rammerne af AFI-forordningen og de dertilhørende delege-
rede retsakter og gennemførelsesretsakter.
For nærmere om AFI-lovens anvendelsesområde henvises til
bemærkningerne til de foreslåede §§ 1 og 1 a, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og 3.
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
AFI-lovens § 2 indeholder en definitionsbestemmelse. Som
nævnt i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side 11, er
lovens § 2, nr. 1-9, en generel gennemførelse af AFI-direkti-
vets definitioner. Definitionerne i AFI-lovens § 2, nr. 10-15,
følger ikke af direktivet, men da begreberne anvendes i lo-
ven, er de medtaget.
For nærmere om definitionerne i AFI-lovens § 2 henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
AFI-forordningen indeholder i artikel 2 en definitionsbe-
stemmelse. Bestemmelsen indeholder 72 definitioner af be-
greber, der anvendes i forordningen.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er der redegjort
nærmere for de af AFI-forordningens definitioner, som fore-
slås gengivet og således anvendt i AFI-loven.
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Størstedelen af de definitioner, som indgår i AFI-lovens §
2, gennemfører AFI-direktivets bestemmelser med definitio-
ner.
AFI-forordningen indeholder sammenholdt med AFI-direk-
tivet langt flere definitioner af begreber. Endvidere defineres
begreber også anderledes i AFI-forordningen end i AFI-di-
rektivet.
9
Med lovforslaget foreslås det som nævnt i bl.a. pkt. 2 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at AFI-loven
også kommer til at indeholde bestemmelser, der supplerer
AFI-forordningen. Det er i forlængelse heraf Transportmini-
steriets opfattelse, at AFI-loven ikke bør indeholde definitio-
ner af begreber, som adskiller sig fra definitioner i AFI-for-
ordningen.
Det er Transportministeriets opfattelse, at AFI-forordnin-
gens definitioner af begreber bør anvendes i forhold til såvel
de bestemmelser i AFI-loven, som supplerer AFI-forordnin-
gen, som de bestemmelser, som ikke supplerer AFI-forord-
ningen, for at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven og
dermed på området.
Som følge heraf er det Transportministeriets vurdering, at
det af praktiske grunde er hensigtsmæssigt at gentage de
af AFI-forordningens centrale definitioner af begreber, som
foreslås anvendt i AFI-loven. Det er videre Transportmini-
steriets vurdering, at AFI-loven fortsat kan indeholde begre-
ber, der indgår i bestemmelser i AFI-loven, men som ikke er
eksplicit defineret i AFI-forordningen.
Det foreslås derfor, at definitionsbestemmelsen i AFI-lovens
§ 2 nyaffattes, således at lovens begrebsanvendelse vil kom-
me til at svare til den, som anvendes i AFI-forordningen, for
så vidt, at begreberne er defineret i AFI-forordningen.
Med lovforslaget foreslås 13 begreber defineret i AFI-loven,
hvoraf 12 af definitionerne er en gengivelse af definitioner,
som følger af AFI-forordningens artikel 2.
Det bemærkes, at det alene er foreslået at definere begreber i
AFI-loven, såfremt begreberne vil indgå i loven.
For nærmere om definitioner af begreber, som foreslås an-
vendt i AFI-loven, henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og
bemærkningerne hertil.
3.3. Sikring af markedsvilkår ved aftaler om ret til at
virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
og sikring af rimelige og ikkediskriminerende priser for
brugeren
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af AFI-lovens § 3, stk. 3, at ved indgåelse af
aftale efter lovens § 1, stk. 1, skal offentlige ordregivere
sikre, at de priser, som operatøren opkræver fra brugeren,
er rimelige og ikkediskriminerende. Af lovens § 3, stk. 1,
følger det, at aftaler mellem en offentlig ordregiver og en
operatør af ladepunkter om ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter og om ret til at virke
som operatør af ladepunkter til brug for opladning af private
køretøjer tilhørende ordregiverens medarbejdere og gæster
skal indgås på markedsvilkår.
AFI-lovens § 3, stk. 3, indebærer ifølge bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L
112 som fremsat, side 50, at det er den offentlige ordregiver,
der ved aftaleindgåelsen skal sikre, at operatørens priser er
rimelige og ikkediskriminerende, herunder ved i aftalen at
indføje de standardvilkår om rimelige og ikkediskrimineren-
de priser, som fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelsen i
lovens § 3, stk. 4.
Endvidere følger det af bemærkningerne til AFI-lovens §
3, stk. 3, at bestemmelsen udgør implementering af AFI-di-
rektivets artikel 4, stk. 10, hvorefter medlemsstaterne sørger
for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter, er rimelige, let og klart sammen-
lignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
AFI-lovens § 3, stk. 3, betyder således, at det er den offent-
lige ordregiver, som ved aftaleindgåelse er forpligtet til at
sikre, at de priser, som operatøren opkræver fra brugeren, er
rimelige og ikkediskriminerende.
Det forhold, at det er de offentlige ordregivere, der efter
AFI-lovens § 3, stk. 3, skal sikre, at operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter skal opfylde AFI-direktivets krav
om rimelige og ikkediskriminerende priser, beror på »Aftale
om regulering af ladestandermarkedet«.
Endvidere indeholder AFI-lovens § 3, stk. 4, en bemyndi-
gelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren fastsætter
regler om indgåelse af aftaler efter stk. 1, herunder om an-
noncering, udbud, standardvilkår for aftaler og standardvil-
kår om rimelige og ikkediskriminerende priser, jf. stk. 3.
Bemyndigelsen til transportministeren i AFI-lovens § 3, stk.
4, om at fastsætte regler om sikring af rimelige og ikkedi-
skriminerende priser for brugerne gennem standardiserede
vilkår, beror ligeledes på den ovennævnte »Aftale om regu-
lering af ladestandermarkedet«.
Bekendtgørelse nr. 1073 af 28. juni 2022 om ordregiveres
indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatører af
offentligt tilgængelige ladepunkter, som er udstedt i medfør
af AFI-lovens § 3, stk. 4, indeholder bestemmelser om afta-
levilkår, herunder om sikring af rimelige og ikkediskrimine-
rende priser. Bekendtgørelsens regler er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved lovens
§ 3, stk. 4, foreslås ændret.
Det følger af AFI-forordningens artikel 5, stk. 3, at de priser,
der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige lade-
punkter, skal være rimelige, let og klart sammenlignelige,
gennemsigtige og ikkediskriminerende. Videre følger det af
bestemmelsen, at operatører af offentligt tilgængelige lade-
punkter ikke må diskriminere mellem de priser, der opkræ-
ves af slutbrugerne, og de priser, der opkræves af udbydere
af mobilitetstjenester, eller mellem priser, der opkræves af
forskellige udbydere af mobilitetstjenester. Hvor det er re-
levant, kan prisniveauet imidlertid differentieres, men kun
såfremt differentieringen er forholdsmæssig og objektivt be-
grundet.
Endvidere følger det af AFI-forordningens artikel 5, stk.
5, 1. pkt., at de priser, som udbydere af mobilitetstjenester
10
opkræver af slutbrugerne, skal være rimelige, gennemsigtige
og ikkediskriminerende.
Krav om rimelige og ikkediskriminerende priser er nærme-
re uddybet i præambelbetragtning 33, hvoraf det følger, at
brugere af køretøjer, der anvender alternative drivmidler,
bør have nøjagtige prisoplysninger, inden opladning eller
optankning påbegyndes. Videre følger det, at prisen bør
meddeles på en klart struktureret måde, så slutbrugerne kan
identificere de forskellige priskomponenter, som operatøren
opkræver ved beregningen af prisen på en opladnings- el-
ler optankningssession, og forudse de samlede omkostnin-
ger. Endelig følger det, at priserne bør være rimelige og ikke
bør overstige omkostningerne plus en rimelig fortjeneste.
AFI-forordningens bestemmelser i artikel 5, stk. 3 og 5, om
rimelige og ikkediskriminerende priser vil efter artikel 5,
stk. 6, skulle overvåges af medlemsstaterne. Som anført i
pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslås
det i AFI-loven at anvende begrebet tilsyn i stedet for be-
grebet overvågning, der anvendes i AFI-forordningen. For
nærmere om tilsyn henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
AFI-loven implementerer AFI-direktivets artikel 4, stk. 10,
hvorefter de priser, der opkræves af operatører af offentligt
tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammen-
lignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
Bestemmelsen i direktivet er implementeret i AFI-lovens §
3, stk. 3, derved, at offentlige ordregivere ved indgåelse af
aftaler med operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter
om ret til at virke som operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal sikre, at de priser, som operatøren opkræ-
ver fra brugeren, er rimelige og ikkediskriminerende. Kra-
vet om rimelige og ikkediskriminerende priser i lovens
§ 3, stk. 3, omfatter imidlertid også aftaler om ret til at
virke som operatør af ladepunkter til brug for opladning af
private køretøjer tilhørende ordregiverens medarbejdere og
gæster. Som nævnt i pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger udspringer det af »Aftale om regulering af la-
destandermarkedet«, at det er den offentlige ordregiver, som
ved indgåelse af aftaler om etablering af offentligt tilgænge-
lige ladepunkter, der skal sikre, at de priser, som operatøren
opkræver af brugeren er rimelige og ikkediskriminerende.
Med AFI-forordningen videreføres kravet fra AFI-direktivet
om, at de priser, som operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter opkræver af brugerne, skal være rimelige, let
og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskrimine-
rende. Forordningen indeholder dog i forhold til direktivet
yderligere bestemmelser herom, hvoraf det bl.a. følger, at
prisniveauet under visse betingelser kan differentieres. Det
er derfor Transportministeriets vurdering, at den del af AFI-
lovens bestemmelse i § 3, stk. 3, hvorefter offentlige ordre-
givere skal sikre rimelige og ikkediskriminerende priser ved
indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, ikke kan opretholdes.
Den del af AFI-lovens § 3, stk. 3, hvorefter offentlige ordre-
givere ved indgåelse af aftale om etablering af ladepunkter
til brug for opladning af private køretøjer tilhørende ordregi-
verens medarbejdere og gæster skal sikre, at priserne, der
opkræves af brugerne, er rimelige og ikkediskriminerende,
er ikke begrundet i overholdelse af Danmarks EU-retlige
forpligtigelser, da det ikke angår offentligt tilgængelige la-
depunkter.
Det foreslås derfor at ophæve AFI-lovens § 3, stk. 3. For-
slaget skal i forhold til aftaler om etablering af offentligt
tilgængelige ladepunkter sikre, at AFI-loven ikke regulerer
forhold, der er reguleret i AFI-forordningen, og dermed
bringe dansk ret i overensstemmelse med AFI-forordningen
fra det tidspunkt, hvor AFI-forordningen finder anvendel-
se. Et krav om rimelige og ikkediskriminerende priser vil
imidlertid fortsat gælde, men det vil følge af AFI-forordnin-
gen.
Det er Transportministeriets opfattelse, at offentlige ordregi-
vere fortsat ved indgåelse af aftaler om etablering af lade-
punkter til brug for opladning af private køretøjer tilhørende
ordregiverens medarbejdere og gæster vil kunne lade vil-
kår om rimelige og ikkediskriminerende priser indgå i afta-
ler. Dette vil omfatte ikkeoffentligt tilgængelige ladepunkter.
Det skal i relation til ovenstående bemærkes, at den fore-
slåede definition af offentligt tilgængelig infrastruktur for
alternative drivmidler også vil ændre, hvilke ladepunkter der
vil blive betragtet som offentligt tilgængelige. For nærmere
herom henvises til den foreslåede § 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4, og bemærkningerne hertil.
I forlængelse af forslaget om at ophæve AFI-lovens § 3,
stk. 3, foreslås det at ændre bemyndigelsesbestemmelsen
i lovens § 3, stk. 4, således, at der efter stk. 4 ikke vil
kunne fastsættes regler om standardvilkår om rimelige og
ikkediskriminerende priser.
Endelig foreslås det at tilrette overskrifterne til AFI-lovens
kapitel 2 og 3, således, at de kommer til at afspejle, at reg-
lerne i de to kapitler omhandler såvel offentligt tilgængelige
ladepunkter som ikkeoffentligt tilgængelige ladepunkter.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 bliver sikring af
markedsvilkår ved aftaler om ret til at virke som operatør
af ladepunkter, mens overskriften til kapitel 3 bliver kom-
muners og regioners indgåelse af aftaler om etablering af
ladepunkter og om ret til at virke som operatør.
Under folketingsbehandlingen blev det foreslået at udvide
bestemmelserne i de to kapitler til også at omfatte ladepunk-
ter til brug for opladning af private køretøjer tilhørende
ordregiverens medarbejdere og gæster, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg B, betænkning over L 112, side 2. Det blev
imidlertid ikke samtidig foreslået at ændre overskrifterne
11
i AFI-lovens kapitel 2 og 3, så de afspejler indholdet af
bestemmelserne i de to kapitler.
Den foreslåede ændring af overskriften til AFI-lovens kapi-
tel 2 skal også ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-
ger af AFI-lovens § 3, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr.
6 og 7, hvorved det foreslås, at bestemmelserne henholdsvis
ophæves og ikke regulerer standardvilkår om rimelige og
ikkediskriminerende priser.
For nærmere om de foreslåede ændringer af overskrifterne
til AFI-lovens kapitel 2 og 3 henvises til lovforslagets § 1,
nr. 5 og 8, og bemærkningerne hertil.
3.4. Betalingsløsninger og visning af pris for opladning af
elektroniske køretøjer
3.4.1. Gældende ret
Reglerne om betalingsløsninger for opladning af elektriske
køretøjer findes i AFI-lovens kapitel 4, som er suppleret
med regler fastsat i bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023
om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brænd-
stoffer og alternative drivmidler m.v.
Det fremgår af AFI-lovens § 7, stk. 1, at operatører af lade-
punkter for opladning ved offentligt tilgængelige ladepunk-
ter, som er beliggende på et offentligt areal, eller som har
modtaget offentligt tilskud, skal acceptere elektroniske beta-
linger via terminaler eller andre anordninger, der anvendes
til betalingstjenester, herunder mindst via betalingskortlæse-
re med eller uden kontaktløs funktion.
Af lovens § 7, stk. 2, fremgår det, at § 7, stk. 1, ikke finder
anvendelse for ladepunkter med en effekt på under 50 kW,
hvis operatøren i en udbyder af opladningstjenesters navn og
på dennes vegne leverer opladningstjenester til udbyderens
kunder.
Vælger operatører af ladepunkter at gøre brug af undtagel-
sen efter AFI-lovens § 7, stk. 2, skal operatørerne efter §
7, stk. 3, indgå aftale om udbud af opladningstjenester (dvs.
roaming) med enten en udbyder af opladningstjenester efter
lovens § 8 eller en udbyder af en digital platform for handel
med opladningstjenester efter lovens § 9.
Af pkt. 3.3.3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget til AFI-loven, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, L 112 som fremsat, side 21, fremgår det, at kravet
om kortlæsere for almindelige betalingskort ved offentligt
tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50
kW eller adgang til roaming ved ladepunkter med en effekt
på under 50 kW, hvis der ikke er kortlæsere, beror på »Af-
tale om regulering af ladestandermarkedet«. Formålet med
bestemmelserne i § 7, stk. 1-3, er ifølge aftalen at gøre
ladestandermarkedet åbent og transparent ved at stille krav
om, at der ved offentligt tilgængelige ladestandere skal være
betalingsløsninger som på konventionelle tankstationer.
AFI-lovens §§ 8 og 9 indeholder krav til de aftaler om
udbud af opladningstjenester, som operatørerne skal indgå,
hvis der gøres brug af undtagelsesbestemmelsen i lovens §
7, stk. 2. Operatører af ladepunkters adgang til at levere
roaming er omhandlet i AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2.
pkt.
Bestemmelserne i AFI-lovens §§ 8 og 9 er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved AFI-lo-
vens kapitel 4 foreslås ophævet.
Af AFI-lovens § 7, stk. 4, følger det, at operatører af lade-
punkter kan indgå længerevarende aftaleforhold med kunder
om levering af opladningstjenester, herunder i en udbyder af
opladningstjenesters navn og på dennes vegne. Af bemærk-
ningerne til lovens § 7, stk. 4, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 112 som fremsat, side 57, følger det, at bestem-
melsen har til formål at implementere AFI-direktivets artikel
4, stk. 8, 2. pkt.
Endelig fremgår det af AFI-lovens § 7, stk. 5, at alle offent-
ligt tilgængelige ladepunkter skal give brugere af elektriske
køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at
de skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitets-
leverandør eller operatør. Det følger af bemærkningerne til
lovens § 7, stk. 5, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B,
betænkning over L 112, side 3, at bestemmelsen har til
formål at implementere AFI-direktivets artikel 4, stk. 9.
AFI-loven indeholder i § 20, stk. 3-5, en række overgangs-
regler om kravene i lovens §§ 7-9. Om forslag til ændring af
de nævnte overgangsregler henvises til lovforslagets § 1, nr.
15, og bemærkningerne dertil.
AFI-lovens § 10 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om krav
til skiltning med priser for opladning af elektriske køretø-
jer. Af bestemmelsen følger det, at transportministeren kan
fastsætte regler om, at operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal skilte med ad hoc-prisen for opladning og
den samlede købspris, herunder at reglerne for en periode
ikke finder anvendelse for allerede etablerede ladepunkter.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 10, jf. Folketingstiden-
de 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side 59, følger
det, at bestemmelsen implementerer dele af AFI-direktivets
artikel 4, stk. 10, hvorefter medlemsstaterne sørger for, at de
priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige
ladestandere, er rimelige, let og klart sammenlignelige, gen-
nemsigtige og ikkediskriminerende.
I medfør af AFI-lovens § 10 er bekendtgørelse nr. 688 af
7. juni 2023 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur
for brændstoffer og alternative drivmidler m.v. udstedt. Be-
kendtgørelsen indeholder i §§ 8-10 krav om prisinformation.
Af bekendtgørelsens § 8 følger det, at operatører af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50
kW skal vise ad hoc-prisen og den samlede købspris for op-
ladningstjenesten i et digitalt display på ladepunktet. Alter-
12
nativt kan ad hoc-prisen og den samlede købspris dog vises i
et digitalt display i umiddelbar nærhed af ladepunktet.
For offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt under
50 kW følger det af § 9 i bekendtgørelsen, at operatører af
disse ladepunkter skal vise ad hoc-prisen og den samlede
købspris for opladningstjenesten i et digitalt display på lade-
punktet, på en hjemmeside eller via en app. Alternativt kan
ad hoc-prisen og den samlede købspris dog vises i et digitalt
display i umiddelbar nærhed af ladepunktet.
Endelig følger det af bekendtgørelsens § 10, at for ladepunk-
ter efter §§ 8 og 9, som viser den samlede købspris i et
digitalt display, skal brugeren løbende under opladningen
kunne aflæse den samlede købspris for opladningstjenesten
på baggrund af ad hoc-prisen.
Kravene om skiltning med ad hoc-prisen og den samlede
pris i et digitalt display udspringer af »Aftale om regulering
af ladestandermarkedet«.
Bekendtgørelsens § 23, stk. 4-7, indeholder overgangsregler
i relation til bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 8 og 10.
Det følger af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, at på of-
fentligt tilgængelige ladepunkter, der etableres fra den 13.
april 2024, skal opladning på ad hoc-basis være mulig ved
hjælp af et betalingsinstrument, der anvendes i vid udstræk-
ning i Unionen. Af bestemmelsen følger det videre, at ope-
ratører af ladepunkter ved disse standere skal acceptere elek-
troniske betalinger via terminaler og anordninger, der anven-
des til betalingstjenester. Operatørerne skal mindst acceptere
betalingskortlæsere, enheder med en kontaktløs funktion,
der som minimum er i stand til at læse betalingskort eller for
offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på under
50 kW, enheder, der anvender en internetforbindelse og gi-
ver mulighed for sikre betalingstransaktioner, såsom dem,
der genererer en specifik Quick Response-kode.
Af AFI-forordningens artikel 5, stk. 2, følger det, at operatø-
rer af ladepunkter har mulighed for at tilbyde kontraktbase-
rede opladningsløsninger.
Ydermere følger det af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1,
at operatører af ladepunkter, der drives af dem, skal give
slutbrugere mulighed for at oplade deres elektriske køretøjer
på ad hoc-basis.
Desuden indeholder AFI-forordningen i artikel 5, stk. 4,
krav om visning af ad hoc-pris og tilgængeliggørelse af
oplysning om ad hoc-priser.
Af artikel 5, stk. 4, følger det, at operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter med en effekt på 50 kW eller der-
over ved ladestationer skal vise ad hoc-prisen pr. kWh og
et eventuelt brugsgebyr i form af en minutpris, således at
slutbrugerne har kendskab til disse oplysninger, inden de
indleder en opladningssession, og prissammenligningen let-
tes. Disse krav finder anvendelse på alle ladepunkter, der er
etableret fra den 13. april 2024.
Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter med en
effekt på under 50 kW skal efter artikel 5, stk. 4, ved lade-
stationerne, der drives af dem, gøre oplysningerne om ad
hoc-prisen og alle priskomponenterne tydelige og let tilgæn-
gelige, så slutbrugerne har kendskab til disse oplysninger,
inden de indleder en opladningssession, og prissammenlig-
ningen lettes. Af bestemmelsen følger det videre, at de rele-
vante priskomponenter skal angives i følgende rækkefølge:
– pris pr. kWh,
– pris pr. minut,
– pris pr. session og
– eventuelle andre priskomponenter, der finder anvendel-
se.
Desuden følger det af AFI-forordningens artikel 5, stk. 5,
at udbydere af mobilitetstjenester forud for påbegyndelsen
af en planlagt opladningssession skal stille alle prisoplysnin-
ger, der er specifikke for den pågældende opladningssessi-
on, til rådighed for slutbrugerne ved hjælp af frit tilgænge-
lige, bredt understøttede elektroniske midler, idet der klart
skelnes mellem alle priskomponenter, herunder gældende
e-roamingsomkostninger og andre gebyrer eller afgifter, der
anvendes af mobilitetstjenesteudbyderen.
Ydermere følger det af AFI-forordningens artikel 5, stk. 7,
at operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter senest
den 14. oktober 2024 skal sikre, at alle offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter, der drives af dem, er digitalt forbundne.
Endelig følger det af AFI-forordningens artikel 5, stk. 8, at
operatører af ladepunkter skal sikre, at alle offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter, som drives af dem, og som er bygget
efter den 13. april eller renoveret efter den 14. oktober 2024,
giver mulighed for intelligent opladning.
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
AFI-forordningen indeholder bestemmelser om betalingsløs-
ninger, der gælder både for ladepunkter med en effekt på
eller over 50 kW og ladepunkter med en effekt på under
50 kW. Forordningen stiller i artikel 5, stk. 1, som nærmere
omtalt i pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
krav om, at opladning på ad hoc-basis på offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter, der etableres fra den 13. april 2024, skal
være mulig ved hjælp af et betalingsinstrument, der anven-
des i vid udstrækning i EU.
AFI-loven indeholder som nævnt i pkt. 3.4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger til § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9
regler om betalingsløsninger både for ladepunkter med en
effekt på eller over 50 kW og ladepunkter med en effekt på
under 50 kW.
Det er på den baggrund Transportministeriets vurdering, at
forordningen ikke giver mulighed for at opretholde de eksi-
sterende regler i AFI-lovens § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9
som følge af reglerne i forordningens artikel 5, stk. 1. Det
foreslås derfor, at reglerne ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr.
13
9. Formålet med forslaget er således at bringe dansk ret i
overensstemmelse med EU-retten. Forslaget om ophævelse
af de nævnte regler vil også betyde, at AFI-loven ikke vil
udmønte de dele af »Aftale om regulering af ladestander-
markedet«, som angår betalingsløsninger.
AFI-forordningen vil ligesom AFI-loven stille krav om, at
operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter med en ef-
fekt på eller over 50 kW skal acceptere elektroniske betalin-
ger via terminaler eller andre anordninger, der anvendes til
betalingstjenester, herunder mindst betalingskortlæsere eller
enheder med en kontaktløs funktion.
Forslaget vil således samlet set betyde, at AFI-loven ikke vil
indeholde regler om krav til betalingsinstrumenter.
Det foreslås endvidere at ophæve bestemmelsen i AFI-lo-
vens § 7, stk. 4, hvorefter operatører af ladepunkter kan
indgå længerevarende aftaleforhold med kunder om levering
af opladningstjenester. Det er under henvisning til, at AFI-
forordningen i bl.a. artikel 5, stk. 2, giver mulighed for,
at operatører af ladepunkter kan udbyde kontraktbaserede
opladningsløsninger.
Endvidere foreslås det at ophæve AFI-lovens § 7, stk. 5,
hvoraf det følger, at alle offentligt tilgængelige ladepunkter
skal give brugere af elektriske køretøjer mulighed for oplad-
ning på ad hoc-basis. Forslaget beror på, at AFI-forordnin-
gen indeholder en bestemmelse i artikel 5, stk. 1, hvoraf et
tilsvarende krav følger.
AFI-forordningen indeholder i artikel 5, stk. 4, for lade-
punkter med en effekt på 50 kW eller derover krav om bl.a.
visning af ad hoc-prisen pr. kWh ved ladestationerne. For
offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på under
50 kW indeholder AFI-forordningen krav om, at operatøren
ved ladestationerne gør ad hoc-prisen og alle priskomponen-
ter tydelige og let tilgængelige.
Bemyndigelsesbestemmelsen i AFI-lovens § 10 giver mulig-
hed for at fastsætte regler om, at operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter skal skilte med ad hoc-prisen for
opladning og den samlede købspris, herunder om at reglerne
for en periode ikke finder anvendelse for allerede etable-
rede offentligt tilgængelige ladepunkter. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 688 af 7.
juni 2023 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for
brændstoffer og alternative drivmidler m.v.
Som nævnt i pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger vil operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter
senest den 14. oktober 2024 skulle sikre, at alle offentligt
tilgængelige ladepunkter, der drives af dem, er digitalt for-
bundne, og at alle offentligt tilgængelige ladepunkter, som
drives af dem, og som er bygget efter den 13. april 2024
eller renoveret efter den 14. oktober 2024, giver mulighed
for intelligent opladning.
Det er Transportministeriets vurdering, at det forhold, at
AFI-forordningen regulerer krav til prisinformation, indebæ-
rer, at de gældende regler herom ikke vil kunne oprethol-
des. Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i
AFI-lovens § 10 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Forslaget vil således også betyde, at bestemmelser fastsat
ved bekendtgørelse i medfør af AFI-lovens § 10, og som
beror på »Aftale om regulering af ladestandermarkedet«, vil
blive ophævet.
Forslaget vil således skulle sikre, at reglerne i AFI-loven
bringes i overensstemmelse med AFI-forordningen.
For nærmere om overgangsregler henvises til lovforslagets §
1, nr. 15, og dertilhørende bemærkninger.
3.5. Gennemførelse af internationale regler og EU-regler
3.5.1. Gældende ret
Det følger af AFI-lovens § 11, at transportministeren kan
fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af inter-
nationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende
infrastruktur til transmission af alternative drivmidler, om ad
hoc-opladning af elektriske køretøjer og priser for opladning
af elektriske køretøjer og om brugerinformation om fossile
brændstoffer og alternative drivmidler.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 11, jf. Folketingstiden-
de 2017-18, tillæg A, L 112 som fremsat, side 61, følger det,
at transportministeren i medfør af loven f.eks. vil kunne ud-
stede regler om tekniske specifikationer og standarder, som
ladepunkter til elektriske køretøjer, tankstationer, LNG-tank-
stationer og faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer
vil skulle leve op til, i det omfang dette følger af internati-
onale konventioner eller EU-regler. Transportministeren vil
endvidere kunne fastsætte regler om ad hoc-opladning af
elektriske køretøjer, priser for opladning af elektriske køre-
tøjer og brugerinformation.
Videre følger det af bemærkningerne til AFI-lovens § 11,
jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 61, at det er hensigten, at bestemmelsen hovedsageligt
skal anvendes til administrativ implementering af EU-direk-
tiver. Endvidere følger det, at al implementering, som typisk
vil blive gennemført ved bekendtgørelser på grundlag af
bestemmelsen, vil blive gennemført inden for rammerne af
gældende lovgivning, herunder under iagttagelse af lovens
anvendelsesområde. Det betyder, at transportministeren ikke
i medfør af bestemmelsen vil kunne gennemføre implemen-
tering af EU-retsakter, hvis en sådan implementering ikke er
forenelig med lovens anvendelsesområde.
Af de nævnte bemærkninger følger det ydermere, at bemyn-
digelsen fortsat konkret vil blive brugt til implementering af
AFI-direktivet.
Efter bemyndigelsesbestemmelsen er bekendtgørelse nr. 688
af 7. juni 2023 om krav til offentligt tilgængelig infrastruk-
tur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v., bekendt-
gørelse nr. 1073 af 28. juni 2022 om ordregiveres indgåelse
14
af aftaler om retten til at virke som operatør af offentligt
tilgængelige ladepunkter og bekendtgørelse nr. 1010 af 27.
juni af 2022 om krav til tekniske specifikationer for offent-
ligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative
drivmidler til transport udstedt.
Bemærkningerne til AFI-lovens § 11, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 112 som fremsat, side 62 og 63, inde-
holder en opregning af en række af AFI-direktivets bestem-
melser, som vil kunne gennemføres i medfør af lovens §
11. Endvidere er det også anført, at bestemmelsen i § 11 vil
kunne anvendes til at gennemføre bestemmelser i national
ret, der følger af de delegerede retsakter, som Kommissio-
nen kan vedtage i medfør af direktivet.
AFI-forordningen indeholder ikke bestemmelser, hvoraf det
direkte følger, at medlemsstaterne pålægges at vedtage reg-
ler om bestemte forhold i relation til forordningen. Forord-
ningen indeholder dog et mindre antal bestemmelser, hvoraf
det fremgår, at medlemsstaterne skal sikre bestemte forhold
i relation til AFI-forordningen. Det gælder eksempelvis arti-
kel 19, stk. 3, om prissammenligning. Af artikel 19, stk. 3,
følger det, at når brændstofpriserne vises på en tankstation,
sikrer medlemsstaterne, at der vises en sammenligning mel-
lem de relevante enhedspriser, hvor det er relevant, navnlig
for brint, til orientering efter den fælles metode til sammen-
ligning af enhedsprisen for alternative drivmidler, jf. punkt
10.3 i bilag II til AFI-forordningen.
AFI-forordningen indeholder bestemmelser, hvorefter Kom-
missionen kan vedtage såvel delegerede retsakter som gen-
nemførelsesretsakter. Efter AFI-forordningens artikel 20,
stk. 6, kan Kommissionen f.eks. vedtage delegerede rets-
akter om at ændre forordningens artikel 20, stk. 2, for at
medtage yderligere datatyper. Gennemførelsesretsakter kan
Kommissionen vedtage efter bl.a. forordningens artikel 19,
stk. 4, og artikel 20, stk. 7.
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
løsning
Som nævnt i pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger er det Transportministeriets vurdering, at AFI-forordnin-
gen alene i begrænset omfang giver mulighed for at vedtage
regler i tilknytning til AFI-forordningen, da forordningens
regler i udgangspunktet må anses for dækkende.
I tilknytning til bl.a. AFI-forordningens artikel 19 og 20
er det Transportministeriets opfattelse, at der vil kunne fast-
sættes regler med henblik på at understøtte de nævnte artik-
ler. Endvidere vurderes det også umiddelbart, at delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen
kan vedtage efter AFI-forordningen, i mindre omfang vil
kunne medføre behov for nationale regler. Kommissionens
adgang til at vedtage delegerede retsakter og gennemførel-
sesretsakter er bl.a. omtalt i pkt. 3.5.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, hvortil der henvises.
Efter AFI-forordningens artikel 19, stk. 3, skal medlemssta-
terne sikre brugerinformation om prissammenligning, hvil-
ket kan medføre behov for fastsættelse af supplerende reg-
ler. Den gældende bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om
krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. indeholder regler om prissam-
menligning.
Det er Transportministeriets opfattelse, at der i forhold til
AFI-forordningen også kan forventes at være behov for
at fastsætte regler om prissammenligningsskilte, idet disse
regler umiddelbart vurderes som altovervejende hovedregel
at skulle være af administrativ karakter. AFI-forordningens
artikel 20 vedrører datalevering. Ud over de foreslåede æn-
dringer af AFI-lovens § 12 og forslaget til lovens nye § 12
a vil der i mindre omfang kunne opstå behov for at kunne
fastsætte bestemmelser, som skal understøtte reglerne om
datalevering efter AFI-forordningens artikel 20.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det på tidspunktet
for lovforslagets udarbejdelse ikke er helt entydigt, i hvilket
omfang medlemsstaterne vil kunne vedtage regler, som sup-
plerer AFI-forordningen. Dette beror bl.a. på, at Kommissi-
onen ikke har vedtaget delegerede retsakter og gennemførel-
sesforordninger, som AFI-forordningen giver mulighed for,
ligesom, at Kommissionen ikke har offentliggjort »Spørgs-
mål og svar«, som forventes i et vist omfang at kunne bidra-
ge til fortolkningen af forordningen.
I de tilfælde, hvor AFI-forordningen giver mulighed for
vedtagelse af supplerende nationale regler, er det Transport-
ministeriets opfattelse, at det bør sikres, at transportministe-
ren vil kunne fastsætte regler, hvis der måtte være et behov
herfor.
Det foreslås derfor, at AFI-lovens § 11 nyaffattes, således
at det kommer til at følge af bestemmelsen, at transportmi-
nisteren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med
henblik på at gennemføre eller anvende internationale regler
eller EU-regler om forhold omfattet af denne lov, herunder
AFI-forordningen og dertilhørende delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Det er forventningen, at behovet for at fastsætte bestem-
melser i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen alt andet
lige vil være relativt begrænset under henvisning til forord-
ningens indhold samt kommende delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter. Hertil kommer, at den foreslåede §
11 vil skulle ses i sammenhæng med, at øvrige foreslåede
ændringer af AFI-loven, herunder de foreslåede ændringer
af lovens § 12 og forslaget til lovens nye § 12 a, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 11 og 12.
Af de ovenfor nævnte grunde kan den foreslåede § 11 synes
bred ud fra ordlyden, men det er Transportministeriets opfat-
telse, at adgangen til at udnytte bemyndigelsen vil være be-
grænset af AFI-forordningen og de dertilhørende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter.
3.6. Datalevering
15
3.6.1. Gældende ret
Transportministeren kan efter AFI-lovens § 12, stk. 1, fast-
sætte regler om, at ejere af tankstationer, som giver ik-
kediskriminerende adgang for brugere, ejere af offentligt
tilgængelige LNG-tankstationer og operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter skal offentliggøre og videregive
brugerrelevante oplysninger og egenskabsdata om tankstati-
oner, som giver ikkediskriminerende adgang for brugere,
offentligt tilgængelige LNG-tankstationer og offentligt til-
gængelige ladepunkter, herunder data om priser, geografisk
placering, effekt, stiktyper, adgang til brug af betalingskort,
skiltning med ad hoc-pris for opladning og den samlede
købspris, tilgængelighed og driftsstatus. Ministeren kan end-
videre fastsætte regler om, at oplysninger efter 1. pkt. i § 12,
stk. 1, skal offentliggøres og videregives i et bestemt format
og en bestemt kvalitet og med en bestemt hyppighed.
Endvidere følger det af AFI-lovens § 12, stk. 2, at transport-
ministeren kan fastsætte regler om, at videregivelse, distri-
bution og udstilling af data efter stk. 1 kan ske til og af
myndigheder under Transportministeriet eller efter forhand-
ling med den relevante minister til og af myndigheder under
andre ministerier.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 12, stk. 1, jf. Folke-
tingstidende 2021-2022, tillæg A, L 112 som fremsat, side
28 og 29, følger, at bemyndigelsesbestemmelsen skal under-
støtte implementeringen af AFI-direktivets artikel 7, stk.
7. I tilknytning hertil er det oplyst, at bemyndigelsesbestem-
melsen imidlertid er bredere formuleret end AFI-direktivets
artikel 7, stk. 7. Endvidere følger det af bemærkningerne, at
AFI-lovens § 12, stk. 1, vil kunne anvendes til at understøt-
te gennemførelse af AFI-direktivets øvrige brugerinformati-
onsbestemmelser.
Bemyndigelsesbestemmelserne i AFI-lovens § 12, stk. 1 og
2, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om
krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. I bekendtgørelsens kapitel 6
er fastsat regler om indsamling af data. Af bekendtgørelsen
følger det, at det er Færdselsstyrelsen, som er myndighed i
forhold til bl.a. modtagelse af data.
AFI-forordningens artikel 20 vedrører databestemmelser.
Af AFI-forordningens artikel 20, stk. 1, følger det, at med-
lemsstaterne udpeger en identifikationsregistreringsorgani-
sation. Endvidere følger det af bestemmelsen, at identifikati-
onsregistreringsorganisationen udsteder og forvalter unikke
identifikationskoder til som minimum at identificere opera-
tører af ladepunkter og udbydere af mobilitetstjenester se-
nest den 14. april 2025.
I forhold til udpegning af en identifikationsregistreringsor-
ganisation følger det af præambelbetragtning 70 til AFI-for-
ordningen, at Kommissionen bør udstede tekniske retnings-
linjer for oprettelsen af sådanne organisationer på grundlag
af resultaterne af IDACS.
AFI-forordningens artikel 20, stk. 2, indeholder en opreg-
ning af de statiske og dynamiske datatyper, som operatører
af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere skal
stille til rådighed om drivmiddelinfrastrukturen senest den
14. april 2025. Kommissionen kan efter forordningens arti-
kel 20, stk. 6, vedtage delegerede retsakter om at ændre
artikel 20, stk. 2, for at medtage yderligere datatyper.
Af AFI-forordningens artikel 20, stk. 3, følger det, at hver
operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstan-
dere til alternative drivmidler eller i overensstemmelse med
aftalerne mellem dem, ejeren af disse opretter en applikati-
onsprogrammeringsgrænseflade (API), der giver gratis og
ubegrænset adgang til data, der er omfattet af artikel 20,
stk. 2. Oplysningerne om API’en skal indsendes til de natio-
nale adgangspunkter. API’en for hver operatør eller ejer skal
opfylde de fælles tekniske krav, der er fastsat af Kommissio-
nen i de delegerede retsakter, der er omfattet af AFI-forord-
ningens artikel 20, stk. 6, for at muliggøre en automatiseret
og ensartet dataudveksling mellem operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter og tankstandere og databrugere.
Efter AFI-forordningens artikel 20, stk. 4, skal medlemssta-
terne senest den 31. december 2024 sikre, at de data, som er
omfattet af artikel 20, stk. 2, er tilgængelige på et åbent og
ikkediskriminerende grundlag for alle databrugere via deres
nationale adgangspunkter i overensstemmelse med delegeret
forordning (EU) 2022/60 og de supplerende bestemmelser,
der kan vedtages efter artikel 20, stk. 7. Videre følger det
af artikel 20, stk. 4, at når medlemsstaterne aggregerer data
under deres nationale adgangspunkter, kan de levere disse
data til et fælles europæisk adgangspunkt ved hjælp af en
API.
Kommissionen opretter ifølge AFI-forordningens artikel 20,
stk. 5, senest den 31. december 2026 et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal fungere som en dataportal, der letter
adgangen til de data, der er omfattet af artikel 20, stk. 2, fra
de forskellige nationale adgangspunkter.
AFI-forordningens artikel 20, stk. 6, giver som nævnt Kom-
missionen mulighed for at vedtage delegerede retsakter for
at ændre artikel 20, stk. 2, for at medtage yderligere dataty-
per. Forordningens artikel 20, stk. 6, giver endvidere mulig-
hed for, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter,
der supplerer AFI-forordningen, til at fastsætte fælles tekni-
ske krav til en fælles applikationsprogrammeringsgrænsefla-
de.
Endelig følger det af AFI-forordningens artikel 20, stk. 7,
at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der
fastsætter specifikationer, der supplerer dem, der er fastsat i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/670, ved-
rørende det dataformat, den hyppighed og den kvalitet, som
data skal stilles til rådighed i. Endvidere kan Kommissionen
vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede
procedurer, der muliggør tilgængelighed af og adgang til de
data, der kræves i henhold til AFI-forordningen.
16
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som nævnt i pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger vil AFI-forordningen fremover regulere, hvilke da-
tatyper operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter
og tankstandere eller, i overensstemmelse med aftalerne
mellem dem, ejerne af disse standere, skal stille til rådig-
hed. AFI-forordningens artikel 20, stk. 2, indeholder en
opregning af, hvilke statiske og dynamiske data, der skal
stilles til rådighed. Videre regulerer forordningen også, at
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter om at ænd-
re artikel 20, stk. 2, for at medtage yderligere datatyper.
AFI-forordningen indeholder også bestemmelser om, hvor-
dan oplysninger skal stilles til rådighed, og Kommissionen
efter AFI-forordningens artikel 20, stk. 7, kan vedtage gen-
nemførelsesretsakter om det dataformat, den hyppighed og
den kvalitet, som data efter artikel 20, stk. 3, bør stilles til
rådighed i.
Endelig indeholder AFI-forordningen et krav om, at med-
lemsstaterne skal udpege en identifikationsregistreringsorga-
nisation.
AFI-loven indeholder i § 12, stk. 1, som nævnt i pkt. 3.6.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger, en bemyndigel-
sesbestemmelse, hvorefter transportministeren kan fastsætte
regler om, at ejere af tankstationer, som giver ikkediskrimi-
nerende adgang for brugere, ejere af offentligt tilgængelige
LNG-tankstationer og operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal offentliggøre og videregive brugerrelevante
oplysninger og egenskabsdata om tankstationer, som giver
ikkediskriminerende adgang for brugere, offentligt tilgænge-
lige LNG-tankstationer og offentligt tilgængelige ladepunk-
ter, herunder data om priser, geografisk placering, effekt,
stiktyper, adgang til brug af betalingskort, skiltning med ad
hoc-pris for opladning og den samlede købspris, tilgænge-
lighed og driftsstatus. Endvidere kan ministeren fastsætte
regler om, at de nævnte oplysninger skal offentliggøres og
videregives i et bestemt format og en bestemt kvalitet og
med en bestemt hyppighed.
Det er Transportministeriets vurdering, at det fremover vil
være AFI-forordningen, som regulerer, hvilke data operatø-
rer af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til
alternative drivmidler eller ejerne heraf skal stille til rådig-
hed, og hvorledes disse data stilles til rådighed. Det er imid-
lertid Transportministeriets opfattelse, at der er et mindre
rum for nationalt at vedtage eller fastsætte regler, som vil
kunne understøtte tilgængeliggørelsen af data fra drivmid-
delindustrien. Som følge af, at Kommissionen på tidspunktet
for lovforslagets fremsættelse ikke har vedtaget delegerede
retsakter eller gennemførelsesretsakter efter AFI-forordnin-
gens artikel 20, stk. 6 og 7, samt offentliggjort »Spørgsmål
og svar« til brug for fortolkningen af AFI-forordningen, er
det Transportministeriets opfattelse, at der er en vis usikker-
hed om i hvilket nærmere omfang, at medlemsstaterne vil
kunne vedtage regler, som supplerer AFI-forordningens arti-
kel 20. Transportministeriet foreslår derfor, at der i AFI-lo-
ven indsættes bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter trans-
portministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om data
og tilgængeliggørelse heraf.
Det foreslås derfor, at AFI-lovens § 12, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, nyaffattes.
Konkret foreslås det, at transportministeren kan fastsætte
regler om at stille en applikationsprogrammeringsgrænsefla-
de eller anden platform til rådighed for operatører af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative
drivmidler i forhold til de datatyper, som operatørerne af
ladepunkter og tankstandere skal stille til rådighed efter
AFI-forordningen.
Endvidere foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler
om at stille en applikationsprogrammeringsgrænseflade eller
anden platform til rådighed for ejere af offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler i
forhold til de datatyper, som ejerne af ladepunkter og tank-
standere skal stille til rådighed efter AFI-forordningen.
Endelig foreslås det, at ministeren i forhold til de datatyper,
der skal stilles til rådighed af nævnte operatører og ejere af
offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alter-
native drivmidler, kan fastsætte regler om anvendelse af et
bestemt format.
Formålet med det foreslåede § 12, stk. 1, er, at Transportmi-
nisteriet vil kunne stille en API til rådighed med henblik på
at understøtte tilgængeliggørelse af datatyper, som er omfat-
tet af AFI-forordningen artikel 20, stk. 2.
I tilknytning til ovenstående foreslås det videre, at transport-
ministeren også kan fastsætte regler om, at myndigheder
under Transportministeriet kan indsamle, udstille, opbevare
og distribuere data, som omfattes af AFI-forordningens arti-
kel 20, stk. 2, som led i at stille en applikationsprogramme-
ringsgrænseflade eller anden platform til rådighed, jf. det
foreslåede § 12, stk. 1.
Endvidere foreslås det, at ministeren efter forhandling med
den relevante minister kan fastsætte regler om, at myndighe-
der under andre ministerier kan indsamle, udstille, opbevare
og distribuere data, som omfattes af AFI-forordningens arti-
kel 20, stk. 2, som led i at stille en applikationsprogramme-
ringsgrænseflade eller anden platform til rådighed, jf. stk.
1. Videre foreslås det, at transportministeren kan fastsætte
regler om indsamling, udstilling, opbevaring og videregi-
velse af andre data om og fra den offentligt tilgængelige
drivmiddelinfrastruktur. Endelig foreslås det, at transportmi-
nisteren efter forhandling med den relevante minister kan
fastsætte regler om indsamling, udstilling, opbevaring og
videregivelse af andre data om og fra den offentligt tilgæn-
gelige drivmiddelinfrastruktur.
Det foreslåede § 12, stk. 1 og 2, skal således f.eks. give mu-
lighed for, at en myndighed under Transportministeriet eller
et andet ministerium efter forhandling med den relevante
17
minister vil have mulighed for at stille en API eller anden
platform til rådighed, som operatører af offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter og tankstandere vil kunne anvende. På
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse foreligger der ikke
konkrete afklaringer i forhold til, hvorledes f.eks. en API vil
kunne stilles til rådighed m.v.
Forslaget til § 12, stk. 2, skal videre sikre, at den udpegede
myndighed under Transportministeriet også vil kunne stille
andre data om den offentligt tilgængelige drivmiddelinfra-
struktur end de data, der er omfattet af AFI-forordningens
artikel 20, stk. 2, til rådighed. Det foreslåede stk. 2 skal
også sikre, at transportministeren efter forhandling med den
relevante minister kan fastsætte regler om indsamling, ud-
stilling, opbevaring og videregivelse af andre data om og fra
den offentligt tilgængelige drivmiddelinfrastruktur.
Det foreslås videre, at der indsættes en ny § 12 a i AFI-
loven, hvorefter transportministeren udpeger en identifikati-
onsregistreringsorganisation som nævnt i AFI-forordningens
artikel 20, stk. 1, 1. pkt. Endvidere foreslås det, at transport-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse og
forvaltning af identifikationskoder.
Det forventes, at en styrelse under Transportministeriet vil
blive udpeget som identifikationsregistreringsorganisation.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil skulle anven-
des til at fastsætte administrative regler, som understøtter
forvaltningen af AFI-forordningens artikel 20, stk. 1. En
mere konkret angivelse af, hvorledes bemyndigelsesbestem-
melsen vil kunne anvendes inden for rammerne af AFI-for-
ordningen, ligger ikke fast på tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse.
3.7. Tilsyn
3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af AFI-lovens § 16, at transportministeren kan
fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af AFI-loven og
de i medfør heraf fastsatte regler.
Endvidere følger det af AFI-lovens § 17, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved
manglende overholdelse af AFI-loven og de i medfør heraf
fastsætte regler.
Reglerne i AFI-lovens §§ 16 og 17 giver således mulighed
for at fastsætte regler om tilsyn, herunder med de forhold,
som er omfattet af regler, der implementerer AFI-direktivet.
Bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om krav til offent-
ligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative
drivmidler m.v. er bl.a. udstedt i medfør af bemyndigelses-
bestemmelserne i AFI-lovens §§ 16 og 17. Af bekendtgørel-
sens § 19, stk. 1, følger det, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn
med overholdelse af bekendtgørelsen samt overholdelse af
AFI-lovens § 7, stk. 1. Endvidere følger det af bekendtgø-
relsens § 19, stk. 2, at såfremt udbydere af opladningstjene-
ster og udbydere af digitale platforme for handel med oplad-
ningstjenester, der er optaget på de lister, der er nævnt i
bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og § 14, stk. 1, ikke medvirker
ved at afgive nødvendige oplysninger for Færdselsstyrelsens
tilsyn efter § 19, stk. 1, kan Færdselsstyrelsen træffe afgørel-
se om at tage udbyderne af de nævnte lister.
AFI-loven indeholder ikke bestemmelser om overvågning
efter AFI-forordningen af markedet for opladningsinfra-
struktur samt eventuel urimelig handelspraksis, der påvirker
forbrugerne.
Det følger af §§ 3 og 4 i markedsføringsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 om markedsføring
(herefter markedsføringsloven), at erhvervsdrivende skal ud-
vise god erhvervsskik og god markedsføringsskik under
hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene
samfundsinteresser.
Efter markedsføringslovens § 5 må en erhvervsdrivendes
handelspraksis ikke indeholde urigtige oplysninger eller i
kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede
eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren,
uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Efter markedsføringslovens § 6 må en erhvervsdrivende
ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplys-
ninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar,
uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Overtrædelse af markedsføringslovens §§ 5 og 6 kan straffes
med bøde, jf. lovens § 37.
Endvidere følger det af markedsføringslovens § 25, stk. 1, at
Forbrugerombudsmanden navnlig ud fra hensynet til forbru-
gerne fører tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør
af loven overholdes. Videre følger det af § 25, stk. 2, at
Forbrugerombudsmanden fra enhver kan kræve alle oplys-
ninger, som skønnes nødvendige for Forbrugerombudsman-
dens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold
falder ind under lovens bestemmelser. Ydermere følger det
af sidstnævnte bestemmelse, at Forbrugerombudsmanden
kan kræve oplysningerne meddelt inden for en kort frist,
når det gælder sammenlignende reklame, eller når det ef-
ter omstændighederne skønnes påkrævet. Forbrugerombuds-
manden kan dog ikke anvende markedsføringslovens § 25,
stk. 2, i sager, hvor sagen tages op med henblik på strafferet-
lig forfølgelse, typisk sager om overtrædelse af markedsfø-
ringslovens §§ 5 og 6.
Endelig kan Forbrugerombudsmanden føre tilsyn efter reg-
lerne i markedsføringsloven, selv om der gælder sektorspe-
cifik lovgivning, hvor der er udpeget en tilsynsmyndighed,
medmindre andet er fastsat ved lov, jf. Højesterets dom af 4.
juli 2013 (U. 2013.294).
AFI-forordningen indeholder bestemmelser om overvågning
af markedet for opladningsinfrastruktur samt eventuel uri-
melig handelspraksis, der påvirker forbrugerne.
18
Det følger af AFI-forordningens artikel 5, stk. 6, 1. pkt., at
medlemsstaterne sikrer, at deres myndigheder regelmæssigt
overvåger markedet for opladningsinfrastruktur, og navnlig
at de overvåger, at operatører af ladepunkter og udbydere
af mobilitetstjenester overholder artikel 5, stk. 3 og 5. End-
videre følger det af artikel 5, stk. 6, 2. pkt., at medlemssta-
terne også bestræber sig på at sikre, at deres myndigheder
regelmæssigt overvåger eventuel urimelig handelspraksis,
der påvirker forbrugerne.
AFI-forordningens artikel 5, stk. 3 og 5, er nærmere omtalt i
pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil
der henvises.
Af præambelbetragtning 34 i AFI-forordningen følger det,
at når Kommissionen reviderer forordningen, bør den træffe
foranstaltninger, hvis markedsudviklingen kræver det, sås-
om begrænsninger af tjenester for slutbrugere, tjenester, der
vildleder forbrugerne og hæmmer prisgennemsigtigheden,
eller forretningspraksis, der kan begrænse konkurrencen.
3.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
AFI-forordningen indeholder i artikel 5, stk. 6, bestemmel-
ser om, at medlemsstaterne skal sikre, at deres myndigheder
regelmæssigt overvåger markedet for opladningsinfrastruk-
tur og eventuel urimelig handelspraksis. I lovforslaget fore-
slås overvågning benævnt tilsyn, idet dette begreb synes at
være mere i overensstemmelse med dansk sprogbrug for at
påse overholdelse af bestemte regler.
AFI-forordningen indeholder ikke bestemmelser, hvoraf det
eksplicit følger, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktions-
og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af AFI-for-
ordningen og de dertilhørende delegerede retsakter og træf-
fe foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Det er
imidlertid Transportministeriets opfattelse, at Danmark som
medlemsstat vil være forpligtet til at påse, at kravene i AFI-
forordningen efterleves.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelserne i AFI-
lovens §§ 16 og 17 udvides, således at transportministeren
ud over at kunne fastsætte regler om tilsyn med og påbud
ved manglende overholdelse af AFI-loven og regler, som
er fastsat i medfør heraf, også vil kunne fastsætte regler
om tilsyn med og påbud ved manglende overholdelse af
AFI-forordningen og de dertilhørende delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter.
Forslaget vil medføre, at transportministeren også vil kunne
fastsætte regler om tilsyn med markedet for opladningsinfra-
struktur og navnlig af, at operatører af ladepunkter og ud-
bydere af mobilitetstjenester overholder AFI-forordningens
artikel 5, stk. 3 og 5.
Det er forventningen, at Færdselsstyrelsen vil skulle vare-
tage tilsynet og vil kunne meddele påbud ved manglende
overholdelse af reglerne på området.
De foreslåede bestemmelser vil ikke omfatte tilsyn med
overholdelse af AFI-forordningens artikel 5, stk. 6, 2. pkt.,
under henvisning til, at Forbrugerombudsmanden kan føre
tilsyn efter reglerne i markedsføringsloven, jf. pkt. 3.7.1 i
lovforslagets almindelige bemærkningerne.
3.8. Straffebestemmelser
3.8.1. Gældende ret
Det fremgår af AFI-lovens § 18, stk. 1, at overtrædelse af
AFI-lovens § 7, stk. 1, straffes med bøde. Lovens § 7, stk. 1,
indeholder krav til betalingsløsninger.
Endvidere fremgår det af AFI-lovens § 18, stk. 2, at i regler,
der udstedes i medfør af AFI-loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af reglerne.
I bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om krav til offent-
ligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative
drivmidler er der fastsat regler i medfør af AFI-lovens § 18,
stk. 2. Af bekendtgørelsens § 22 følger det, at med bøde
straffes den, der undlader at efterkomme et påbud udstedt i
medfør af bekendtgørelsens § 21.
Endelig fremgår det af AFI-lovens § 18, stk. 3, at der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-
ter regler i straffelovens 5. kapitel.
I pkt. 3.8.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget til
AFI-loven, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112
som fremsat, side 32 og 33, er der redegjort for, hvorledes
bødeniveauer for overtrædelse af regler i AFI-loven eller
bestemmelser fastsat i medfør heraf bør fastlægges.
AFI-forordningen indeholder ikke regler om straf for over-
trædelse af forordningens regler.
3.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås AFI-lovens § 7, stk. 1,
ophævet som følge af, at det fremover vil være AFI-forord-
ningen, som regulerer krav til betalingsløsninger. Som følge
heraf vil overtrædelse af AFI-lovens § 7, stk. 1, ikke skulle
være strafbelagt. AFI-lovens § 7 er nærmere omtalt i pkt.
3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, hvortil der henvises.
Med AFI-forordningen følger en række krav til etablering
af alternativ drivmiddelinfrastruktur. Det foreslås derfor, at
AFI-lovens § 18, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes
tre nye stykker i § 18. Med forslaget vil § 18, stk. 2 og 3,
herefter blive § 18, stk. 4 og 5.
Det foreslås således med stk. 1, at operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter, der ikke overholder deres forplig-
telser i henhold til AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 1.-4.
pkt., stk. 2, stk. 3, 1. eller 2. pkt., stk. 4, 1. eller 3.-5. pkt.,
19
stk. 7, 8 eller 10, kan straffes med bøde. De nævnte bestem-
melser i artikel 5 vedrører krav til opladningsinfrastruktur,
herunder betalings- og prisforhold.
Tilsvarende foreslås det, at udbydere af mobilitetstjenester
til offentligt tilgængelige ladepunkter skal kunne straffes
med bøde, hvis de ikke overholder deres forpligtelser i hen-
hold til AFI-forordningens artikel 5, stk. 5, som vedrører
krav om rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende
priser.
Videre foreslås det, at ejere af offentligt tilgængelige lade-
punkter, som ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til
forordningens artikel 5, stk. 11, ligeledes skal kunne straffes
med bøde.
Endvidere foreslås det, at operatører af offentligt tilgænge-
lige brinttankstationer, eller ejere af sådanne tankstationer,
hvis operatøren ikke er ejer, skal kunne straffes med bøde,
hvis vedkommende ikke opfylder sine forpligtelser efter
AFI-forordningens artikel 6, stk. 3. Efter artikel 6, stk. 3,
skal de omfattede tankstationer være konstrueret til at betje-
ne lette og tunge køretøjer.
Ydermere foreslås det, at operatører af offentligt tilgænge-
lige brinttankstandere skal kunne straffes med bøde, hvis
de ikke overholder deres forpligtelser i henhold til AFI-for-
ordningens artikel 7, stk. 1, 1.-5. pkt., eller stk. 2. Bestem-
melserne i artikel 7 vedrører brintoptankningsinfrastruktur,
herunder betalings- og prisforhold.
Videre foreslås det, at operatører af offentligt tilgængelige
brinttankstationer skal kunne straffes med bøde, hvis de ikke
overholder deres forpligtelser i henhold til AFI-forordnin-
gens artikel 7, stk. 3.
Endvidere foreslås det, at ejere af offentligt tilgængelige
brinttankstandere skal kunne straffes med bøde, hvis de ikke
overholder deres forpligtelser i henhold til AFI-forordnin-
gens artikel 7, stk. 1, 6. pkt.
Videre foreslås det, at udbydere af mobilitetstjenester til of-
fentligt tilgængelige brinttankstationer, der ikke overholder
deres forpligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 7,
stk. 4, 2. eller 3. pkt., ligeledes vil skulle kunne straffes med
bøde. Artikel 7, stk. 4, vedrører prisforhold.
Videre foreslås det, at fabrikanter, operatører af offentligt til-
gængelige ladepunkter eller tankstandere eller distributører,
der ikke overholder deres forpligtelser i henhold til AFI-for-
ordningens artikel 19, stk. 1, eller stk. 2, 2. eller 3. pkt.,
straffes med bøde.
Endelig foreslås det, at operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter eller tankstandere, eller ejere af sådanne stande-
re, hvis operatøren ikke er ejer, ikke opfylder sine forpligtel-
ser i henhold til AFI-forordningens artikel 20, stk. 3, straffes
med bøde. Artikel 20, stk. 3, vedrører oprettelse af applikati-
onsprogrammeringsgrænseflade.
Med lovforslagets § 2, stk. 2-5, foreslås overgangsregler
om, fra hvilket tidspunkt overtrædelser af bestemmelser i
AFI-forordningen kan straffes med bøde, jf. det foreslåede §
18, stk. 1.
Med stk. 2 foreslås det, at transportministeren kan fastsætte
regler om bøde for overtrædelse af AFI-forordningens arti-
kel 20, stk. 2. Artikel 20, stk. 2, omhandler, hvilke datatyper
operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter eller tank-
standere skal stille til rådighed.
Baggrunden for forslaget, om at overtrædelse af AFI-forord-
ningens artikel 20, stk. 2, foreslås reguleret ved bekendt-
gørelse, er, at Kommissionen efter artikel 20, stk. 6, kan
ændre artikel 20, stk. 2, ved vedtagelse af delegerede retsak-
ter. Som følge heraf vurderes det, at AFI-loven vil skulle
ændres som følge af vedtagelse af delegerede retsakter. Det
vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt i AFI-loven at regule-
re, hvilke overtrædelser efter artikel 20, stk. 2, der vil kunne
straffes med bøde.
Endelig foreslås det, at transportministeren kan fastsætte
regler om bøde for overtrædelse af bestemmelser i delege-
rede retsakter og gennemførelsesretsakter, som vedtages af
Kommissionen i medfør af AFI-forordningen. Det forventes,
at Kommissionen efter bl.a. AFI-forordningens artikel 19,
stk. 4, 2. pkt., samt artikel 20, stk. 6 og 7, vil kunne vedtage
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af reglerne
i AFI-loven eller regler udstedt i medfør heraf, er Transport-
ministeriet ikke umiddelbart bekendt med sager, hvor der er
blevet idømt bøder.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det vejledende
bødeniveau bør fastlægges ud fra et hensyn til, at pålæggelse
af bøde bør have en præventiv effekt, således at det ikke
kan betale sig at overtræde reglerne. Endvidere bør bøde-
niveauet fastlægges ud fra et hensyn til, at operatører af
offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alter-
native drivmidler agerer på et marked, som er stærkt rettet
mod forbrugere. Der er samtidig tale om et marked, som
har afgørende betydning for den samfundsvæsentlige grønne
omstilling af transportsektoren. Bødestraf bør derfor efter
Transportministeriets opfattelse afspejle alvorligheden af at
overtræde regler af betydning for miljøet og klimaet.
På den baggrund er det Transportministeriets opfattelse, at
overtrædelse af reglerne i AFI-forordningen eller regler ved-
taget i medfør heraf bør straffes med en bøde på 5.000
kr., idet overtrædelse af regler, der vedrører sikring af rime-
lige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkedi-
skriminerende priser, imidlertid bør straffes med bøde på
10.000 kr. Baggrunden for differentieringen i bødeniveauet
er, som det også følger af præambelbetragtning 33 i AFI-for-
ordningen, at prisgennemsigtighed er afgørende for at sikre
problemfri og nem opladning og optankning. Dette er for at
sikre, at brugere af køretøjer, der anvender alternative driv-
midler, bør have nøjagtige prisoplysninger, inden opladnin-
20
gen eller optankning påbegyndes. Hertil kommer, at bøder
for overtrædelse af reglerne om rimelige, let og klart sam-
menlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende priser
primært forventes udstedt til juridiske personer, der kan ha-
ve økonomisk fordel ved at overtræde reglerne.
Transportministeriet skal bemærke, at fastsættelsen af straf-
fen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det
angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN᾽s verdensmål
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige og relevan-
te konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål for
bæredygtig udvikling. Dette beror på, at lovforslaget i ho-
vedsagen vil indebære, at krav, som knytter sig til bl.a.
ladeinfrastruktur, foreslås at udgå af AFI-loven som følge af
AFI-forordningen.
Lovforslagets foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, her-
under de foreslåede ændringer af lovens bestemmelser om
tilsyn, understøtter ikke i sig selv FN’s verdensmål. Det
vurderes imidlertid, at regler, som udstedes i medfør af
de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om f.eks. tilsyn,
indirekte vil kunne understøtte efterlevelsen af AFI-forord-
ningens krav til den offentligt tilgængelige drivmiddelinfra-
struktur. Det vurderes, at lovforslaget på denne baggrund
vil kunne skabe rammer for at understøtte delmål 9.1 om at
fremme udviklingen af en pålidelig, bæredygtig og robust
drivmiddelinfrastruktur af høj kvalitet. Det vurderes endvi-
dere, at lovforslaget på tilsvarende vis vil kunne understøtte
delmål 13.1 om styrkelse af modstandskraft og tilpasnings-
evne til klimarelaterede risici.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil indebære ændringer i flere af de gælden-
de bemyndigelsesbestemmelser i AFI-loven ligesom, at der
med lovforslaget også foreslås nye bemyndigelsesbestem-
melser. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil ikke
i sig selv indebære økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
Ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af de foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser vil økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige blive
vurderet.
Lovforslaget vurderes at overholde principperne for digita-
liseringsklar lovgivning. Transportministeriet har nedenfor
uddybet grundlaget for ministeriets vurdering af, at lovfor-
slaget vurderes at overholde de syv principper.
Med lovforslaget foreslås det, at de regler i AFI-loven, som
vedrører forhold, der også er reguleret i AFI-forordningen,
ophæves eller ændres med henblik på at undgå, at der opstår
usikkerhed om, hvilke regler der er gældende. Transportmi-
nisteriet har i forslaget redegjort for, at det er ministeriets
opfattelse, at det fremover vil være forordningen, som re-
gulerer etablering af offentlig tilgængelig infrastruktur for
alternative drivmidler. Ministeriet har i forlængelse heraf
anført, at der alene vurderes at være et mindre rum i forhold
til at fastsætte supplerende regler i forhold til AFI-forordnin-
gen, hvilket er under afklaring. Ministeriet har derfor med
lovforslaget via bemyndigelsesbestemmelser og overgangs-
regler søgt at tilvejebringe et grundlag for, at der kan blive
klarhed om reglerne på området. Ovennævnte skal samlet
set bidrage til, at området vil blive reguleret, således at prin-
cip 1 overholdes. Ministeriet er imidlertid opmærksom på,
at der kan blive behov for en vejledningsindsat som følge
af, at området for infrastruktur om alternative drivmidler vil
være reguleret i forskellige retsakter, herunder retsakter, som
ligger uden for Transportministeriets område.
Det er Transportministeriets opfattelse, at princip nr. 2 om
digital kommunikation overholdes under henvisning til, at
der med forslaget lægges op til digitalt at understøtte, at da-
ta om drivmiddelinfrastruktur tilgængeliggøres til gavn for
bl.a. operatører på markedet, planmyndigheder og brugere af
køretøjer, som anvender alternative drivmidler.
I forhold til princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk
sagsbehandling er det Transportministeriets opfattelse, at
princippet vil kunne overholdes, idet det med lovforslaget
bl.a. er hensigten at kunne tilvejebringe løsninger i forhold
til drivmiddeloperatørers datadeling, som er helt eller delvist
automatiseret via brug af API eller anden platform.
Princip nr. 4 vedrører sammenhæng på tværs i relation til
ensartede begreber og genbrug af data. Lovforslaget vurde-
res at understøtte dette princip, idet det bl.a. foreslås at de-
finere begreber i AFI-loven på samme måde som i AFI-for-
ordningen. Endvidere er det hensigten, at data, som operatø-
rer af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere vil
skulle stille til rådighed efter AFI-forordningen, vil kunne
blive anvendt i tilsynsøjemed.
Det er Transportministeriets opfattelse, at lovforslaget, her-
under særligt de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, vil
understøtte princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering
og princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur. Det
er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at det særligt
vil være ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelser, at
de to principper vil komme til udtryk. Som også nævnt i
lovforslaget finder Transportministeriet, at der er usikkerhed
om, hvorledes f.eks. bemyndigelsesbestemmelser om datale-
vering vil kunne udmøntes helt konkret. Konkrete forslag
til løsninger vil derfor bero på, at der er skabt klarhed på
området.
21
Endelig er det Transportministeriets opfattelse, at lovforsla-
get vil medvirke til princip nr. 7 om at forebygge fejl og
snyd. Dette er under henvisning til, at det med lovforslaget
foreslås, at der føres tilsyn med overholdelse af reglerne
i AFI-forordningen ligesom, at der foreslås ændringer af
AFI-lovens straffebestemmelser, som vil indebære, at over-
trædelse af regler i AFI-forordningen vil kunne straffes med
bøde.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-
ser for erhvervslivet, som ikke overstiger bagatelgrænsen på
4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse
af bekendtgørelser, som muligvis kan medføre administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 1, nr.
11 og 12, om henholdsvis ændring af AFI-lovens § 12 og
indsættelse af en ny § 12 a.
Videre bemærker OBR, at lovforslagets bemyndigelsesbe-
stemmelser vurderes at kunne medføre administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet, men at det på nuværende tids-
punkt ikke er muligt at kvantificere disse. Der vil blive
foretaget en vurdering af de administrative konsekvenser for
erhvervslivet i forbindelse med præhøringen over bekendt-
gørelsesudkast, som foreslås udstedt i medfør af AFI-lovens
bemyndigelsesbestemmelser.
Det forventes, at forslaget om ophævelse af reglerne i AFI-
lovens kapitel 4 om bl.a. prisvisning isoleret set kan medfø-
re mindre byrdelettelser for operatører af offentligt tilgænge-
lige ladepunkter, da de ikke længere vil være forpligtet til
bl.a. at sikre løbende visning af samlede købspriser i digitale
displays på ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW
under henvisning til bestemmelser i den gældende AFI-lov.
Transportministeriet har vurderet, at iværksætter- og inno-
vationstjekket ikke er relevant for lovforslaget under hen-
visning til, at lovforslaget ikke påvirker virksomheders og
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation. OBR har ikke haft bemærk-
ninger til denne vurdering.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets bestemmelser vurderes ikke at indebære ad-
ministrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at indebære klimamæs-
sige konsekvenser. Dette er under henvisning til, at formålet
med lovforslaget er at tilpasse AFI-loven, således at loven
ikke regulerer forhold, der er reguleret i AFI-forordningen.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser indebærer ikke i
sig selv klimamæssige konsekvenser. Regler, som udstedes
i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, vur-
deres dog i mindre omfang at kunne understøtte positive
klimamæssige konsekvenser, da en øget udbredelse af alter-
native drivmidler forventes at ville bidrage til en udvikling,
hvor flere forbrugere vil anvende alternative drivmidler.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have miljø- og natur-
mæssige konsekvenser.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vurderes heller
ikke i sig selv at indebære miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
Regler, som udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelser, vil dog i mindre omfang kunne medføre
positive miljømæssige konsekvenser, da en øget anvendelse
af alternative drivmidler typisk vil reducere udledningen af
miljøskadelige partikler. Omvendt kan der være en øget ud-
ledning af kvælstofoxider, og samlet set vil de miljømæssige
konsekvenser formodentlig være begrænsede.
Lovforslaget forventes ikke at have naturmæssige konse-
kvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Som nævnt i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger er formålet med lovforslaget at bringe dansk lovgivning
i overensstemmelse med EU-retten i forlængelse af vedta-
gelsen af AFI-forordningen, som finder anvendelse fra den
13. april 2024. Som følge af AFI-forordningens vedtagelse
vil AFI-loven ikke skulle indeholde bestemmelser, som gen-
nemfører direktiv 2014/94/EU, da direktivet ophæves med
forordningen. Med lovforslaget foreslås en række bestem-
melser i AFI-loven derfor ophævet eller ændret således, at
AFI-loven fremover ikke vil regulere forhold, der er omfat-
tet af forordningen, som f.eks. krav til betalingsinstrumenter
og mulighed for opladning på ad hoc-basis.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december
2023 til den 5. januar 2024 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Arbejdstilsynet, AUTIG (Automobilbranchens Handels- og
Industriforening), Autobranchen Danmark, Bilbranchen,
Biogas Danmark, Brintbranchen, Clever, Copenhagen Elec-
tric, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dan-
ske Havne, Danske Regioner, Dansk Bilbrancheråd, Dansk
Bilforhandler Union, Dansk E-Mobilitet, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri
(DI), Dansk Ledningsejerforum, Dansk Parkeringsforening,
22
Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spil-
devandsforening, Dansk Vejforening, Datatilsynet, De Dan-
ske Bilimportører, DI Transport, DPT, Drivkraft Danmark,
DTU Transport, Energiklagenævnet, Energinet, Energitilsy-
net, E. On, FDEL, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-
ejere – FDM, Foreningen af Vognimportører i Danmark,
Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsy-
ningstilsynet, HMN Naturgas I/S, ITD, KL, Landdistrikter-
nes Fællesråd, NOAH-Trafik, Norlys, OK a.m.b.a., Ram-
bøll, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet
for Sikker Trafik, SEAS NVE, Share Now, Sperto ApS,
Spirii, Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Tesla,
Trafikforbundet, Viggo HQ ApS, Ørsted A/S, Albertslund
Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup
Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommu-
ne, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør
Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø
Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredens-
borg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kom-
mune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,
Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte
Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Gre-
ve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommu-
ne, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted
Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Her-
ning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,
Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommu-
ne, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørs-
holm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune,
Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kertemin-
de Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommu-
ne, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommu-
ne, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taar-
bæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune,
Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kom-
mune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved
Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred
Kommune, Randers Kommune, Ringkøbing-Skjern Kom-
mune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal
Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silke-
borg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune,
Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune,
Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune,
Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kom-
mune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk
Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kom-
mune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vor-
dingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune,
Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Region Hovedsta-
den, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjæl-
land og Region Syddanmark.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vurderes isoleret set at kun-
ne medføre mindre, positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet som følge
af mindre byrdelettelser.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at kunne medføre
mindre byrdelettelser for erhvervslivet.
Lovforslaget har administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurde-
res at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Formålet med lovforslaget er at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-
retten i forlængelse af vedtagelsen af AFI-forordningen. Som følge af AFI-forordningens
vedtagelse vil AFI-loven ikke skulle indeholde bestemmelser, som gennemfører direktiv
2014/94/EU, da direktivet ophæves med forordningen. Med lovforslaget foreslås en ræk-
23
ke bestemmelser i AFI-loven derfor ophævet eller ændret således, at AFI-loven fremover
ikke vil regulere forhold, der er omfattet af AFI-forordningen.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikkeerhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af fodnote 1 til lovens titel, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om eta-
blering af infrastruktur for alternative brændstoffer, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 307, side 1.
Af fodnote 2 til lovens titel fremgår det, at loven indeholder
bestemmelser, der som udkast har været notificeret i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-
fundets tjenester (kodifikation) (herefter informationsproce-
duredirektivet).
Af artikel 25, stk. 1, i AFI-forordningen følger det, at bl.a.
direktiv 2014/94/EU ophæves med virkning fra den 13. april
2024.
Det forhold, at AFI-forordningen ophæver AFI-direktivet,
betyder, at AFI-loven ikke vil skulle indeholde bestemmel-
ser, som gennemfører direktivet. Det betyder videre, at AFI-
lovens titel ikke vil skulle indeholde en note med henvisning
til EU-Tidende om bestemmelser, der gennemføres ved lo-
ven. Endvidere vil AFI-lovens titel ikke skulle indeholde en
note om den tidligere gennemførte notificering efter infor-
mationsproceduredirektivet.
Forordninger gælder ifølge TEUF artikel 288 umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, kan
dele af en forordning imidlertid gengives i loven.
Med dette lovforslag foreslås det som nævnt i bl.a. pkt. 1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger at fastsætte supple-
rende regler til AFI-forordningen i AFI-loven.
Det foreslås at ophæve fodnote 1 og 2 til lovens titel og i
stedet indsætte en ny fodnote til lovens titel.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at det af den
nye fodnote til AFI-lovens titel vil skulle fremgå, at der i
AFI-loven er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. sep-
tember 2023 om etablering af infrastruktur for alternative
drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU, EU-
Tidende 2023, nr. L 234, side 1. Af fodnoten foreslås det
videre at skulle fremgå, at ifølge TEUF artikel 288 gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat, og at gengi-
velsen af disse bestemmelser i loven således udelukkende er
begrundet i praktiske hensyn og ikke berører forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark.
Til nr. 2
AFI-loven finder anvendelse for ladepunkter til elektriske
køretøjer, tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer
og fartøjer og faciliteter til strømforsyning fra land til fartø-
jer, jf. lovens § 1, stk. 1. Endvidere finder AFI-loven anven-
delse for bilimportører og motorkøretøjsmanualer, jf. lovens
§ 1, stk. 2.
Den gældende AFI-lov udgør grundlaget for implementering
af dele af AFI-direktivet og gennemførelse af andre retsak-
ter, som følger deraf.
Det foreslås, at AFI-lovens § 1 affattes således, at loven
efter det foreslåede stk. 1 finder anvendelse på følgende:
1) Ladepunkter til elektriske køretøjer.
2) Tankstationer til køretøjer og fartøjer.
3) Strømforsyning fra land til fartøjer.
4) Køretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der er
bragt i omsætning første gang før den 13. april 2024.
Endvidere foreslås det, at AFI-lovens § 12, stk. 3, efter det
foreslåede § 1, stk. 2, finder anvendelse for bilimportører.
Forslaget om, at AFI-loven finder anvendelse i forhold til
ladepunkter til elektriske køretøjer, jf. det foreslåede § 1,
stk. 1, nr. 1, er en videreførelse, idet det imidlertid med
det foreslåede § 2, nr. 3 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslås, at begreberne defineres i overensstemmelse med
definitioner, som også anvendes i AFI-forordningen.
Ved et ladepunkt forstås ifølge det foreslåede § 2, nr. 5,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4, en fast eller mobil grænseflade,
med eller uden tilslutning til elnettet, til overførsel af elek-
tricitet til et elektrisk køretøj, som, selv om den kan have
en eller flere stikforbindelser til forskellige stikforbindelses-
typer, kun kan oplade ét elektrisk køretøj ad gangen, og som
udelukker anordninger med en effekt på højst 3,7 kW, hvis
primære formål ikke er at oplade elektriske køretøjer.
Ved et elektrisk køretøj forstås ifølge det foreslåede § 2,
nr. 3, et motorkøretøj, der er udstyret med et drivaggregat,
der indeholder mindst én ikkeperifer elektrisk maskine som
24
energiomformer med et elektrisk genopladeligt energilag-
ringssystem, der kan oplades eksternt.
Det foreslåede anvendelsesområde vil således skulle ses i
sammenhæng med de foreslåede definitioner af begreber
ladepunkt og elektriske køretøjer. For nærmere om de fore-
slåede definitioner henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 4.
Forslaget om, at AFI-loven finder anvendelse i forhold til
tankstationer til køretøjer og fartøjer, jf. det foreslåede §
1, stk. 1, nr. 2, afspejler bl.a. tilpasninger i forhold til AFI-
forordningens terminologi og de deraf følgende foreslåede
ændringer af AFI-lovens definitioner. Ifølge det foreslåede §
2, nr. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, forstås ved tankstation
et fysisk anlæg på et bestemt sted bestående af en eller flere
tankstandere. Ved en tankstander forstås ifølge det foreslåe-
de § 2, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, en optanknings-
facilitet til påfyldning af ethvert flydende eller gasformigt
brændstof gennem et fast eller mobilt anlæg, som kun kan
tanke ét køretøj ad gangen.
For nærmere om de foreslåede definitioner henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Forslaget om, at AFI-loven finder anvendelse i forhold til
strømforsyning fra land til fartøjer, jf. det foreslåede § 1,
stk. 1, nr. 3, afspejler bl.a. tilpasninger i forhold til AFI-
forordningens terminologi og de deraf følgende foreslåede
ændringer af AFI-lovens definitioner. Ifølge det foreslåede
§ 2, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, forstås ved strømforsy-
ning fra land strømforsyning fra land gennem en fast eller
mobil standardgrænseflade til søgående skibe eller fartøjer
til transport ad indre vandveje, der ligger fortøjet ved kaj.
For nærmere om de foreslåede definitioner henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Forslaget, om at AFI-loven, jf. det foreslåede § 1, stk. 1, nr.
4, finder anvendelse for køretøjsmanualer, der knytter sig til
køretøjer, der er bragt i omsætning første gang før den 13.
april 2024, skal sikre, at der kan fastsættes overgangsregler
frem imod, at AFI-forordningens regler finder anvendelse.
Af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om
krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. følger det, at for motorkøre-
tøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der er bragt i
omsætning første gang før den 1. juli 2022, finder de hidtil
gældende regler i § 16 i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj
2021 fortsat anvendelse.
Det er Transportministeriets opfattelse, at der vil skulle fast-
sættes overgangsregler frem imod, at reglerne i AFI-forord-
ningen finder anvendelse den 13. april 2024.
Det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, skal bl.a. ses i sammenhæng
med lovforslagets § 2, stk. 6, hvorved det foreslås, at trans-
portministeren kan fastsætte overgangsregler, herunder om
køretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der er bragt i
omsætning første gang før den 13. april 2024.
Endelig foreslås det med det foreslåede § 1, stk. 2, at AFI-
lovens § 12, stk. 3, finder anvendelse for bilimportører. For-
slaget er udtryk for en præcisering i forhold til gældende ret.
For nærmere om den foreslåede § 1 henvises til pkt. 3.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Den gældende AFI-lov indeholder ikke bestemmelser om, at
loven indeholder bestemmelser, som supplerer AFI-forord-
ningen.
AFI-forordningen giver som anført i pkt. 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger ifølge Transportministeriet med-
lemsstaterne mulighed for i mindre omfang at fastsætte nati-
onale regler, som kan supplere forordningen. Det foreslås
derfor med lovforslagets § 1, nr. 3, at der i AFI-lovens §
1 a indsættes en ny bestemmelse, hvoraf det fremgår, at
loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af
infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af
direktiv 2014/94/EU og dertilhørende delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter.
Den foreslåede § 1 a vil skulle ses i sammenhæng med,
at det med lovforslaget også foreslås, at der i AFI-loven
indsættes bestemmelser, som vil skulle understøtte AFI-for-
ordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gennem-
førelsesretsakter.
Med lovforslaget foreslås eksisterende bemyndigelsesbe-
stemmelser ændret ligesom, at der med lovforslaget foreslås
indsat nye bestemmelser i loven, som skal supplere AFI-for-
ordningen. Der kan eksempelvis henvises til den foreslåede
ændring af AFI-lovens § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og
den foreslåede nye § 12 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
I forhold til foreslåede bemyndigelsesbestemmelser skal det
bemærkes, at disse vil skulle udnyttes inden for rammerne
af bl.a. AFI-forordningen. I medfør af den foreslåede § 11
er det eksempelvis hensigten, at der vil kunne fastsættes
regler om prissammenligningsskilte, som vil skulle supplere
AFI-forordningens artikel 19 om brugerinformation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
I AFI-lovens § 2 defineres lovens tekniske begreber. Af be-
mærkningerne til lovens § 2, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 112 som fremsat, side 43, følger det, at ud
af bestemmelsens 15 definitioner tager ni af definitionerne
udgangsgangspunkt i AFI-direktivet med henblik på at sik-
re korrekt implementering af direktivet. Herudover er seks
begreber, som ikke følger af AFI-direktivet (offentlig ordre-
25
giver, opladningstjeneste, operatør af ladepunkt, udbyder af
opladningstjenester, digital platform for handel med oplad-
ningstjenester og opladning på ad hoc-basis) defineret i § 2,
da begreberne anvendes i AFI-loven.
Det foreslås derfor, at AFI-lovens § 2 nyaffattes.
Med lovforslaget foreslås det, at der i AFI-loven indsættes
bestemmelser, som supplerer AFI-forordningen. Det foreslås
derfor, at AFI-loven anvender de samme definitioner, som
anvendes i AFI-forordningen.
I AFI-forordningens artikel 2 defineres 72 begreber. Stør-
stedelen af de begreber, som defineres i den gældende AFI-
lov, indgår i AFI-forordningens definitionsbestemmelse. De-
finitionerne af begreberne er dog ikke ens.
For at understøtte en enkel og klar begrebsanvendelse i
AFI-loven foreslås det, at AFI-lovens begreber defineres på
samme måde som i AFI-forordningen. Det foreslås dog også
at videreføre et begreb, som ikke defineres i AFI-forordnin-
gen.
Anvendelsen af AFI-forordningens definitioner af begreber
i AFI-loven vurderes at betyde, at de foreslåede begreber i
loven vil skulle forstås i overensstemmelse med AFI-forord-
ningens fortolkning heraf.
Med lovforslaget foreslås det alene at medtage centrale de-
finitioner af begreber, som vil følge af selve loven, idet
det imidlertid bemærkes, at det foreslås ikke at definere
begreber, som udelukkende indgår i definitioner af andre be-
greber. Visse af de begreber, som ikke defineres i AFI-loven,
er imidlertid defineret i AFI-forordningen.
(Til § 2, nr. 1)
AFI-forordningen er ikke et begreb, som er defineret i AFI-
loven. Som følge af at AFI-forordningen foreslås anvendt
i en række bestemmelser i AFI-loven, foreslås det, at be-
grebet defineres i AFI-lovens § 2. AFI-forordningen er en
forkortelse for Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af
infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af
direktiv 2014/94/EU.
I flere af de foreslåede ændringer af AFI-loven foreslås
det, at begrebet AFI-forordningen anvendes, hvilket er en
følge af, at AFI-direktivet erstattes af AFI-forordningen. Af
hensyn til læsevenligheden af de foreslåede ændringer af
AFI-loven foreslås det at anvende begrebet AFI-forordnin-
gen i stedet for forordningens fulde titel.
Det foreslås i nr. 1, at AFI-forordningen defineres om Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af
13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alter-
native drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU
(EU-Tidende 2023, nr. L 234, side 1).
(Til § 2, nr. 2)
Alternative drivmidler er i AFI-lovens § 2, nr. 1, define-
ret som brændstoffer eller energikilder, som i det mindste
delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til
transport, potentielt bidrager til dekarbonisering og forbed-
rer miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder elektri-
citet, brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige
brændstoffer, naturgas, herunder biometan, i gasform (kom-
primeret naturgas (CNG)) og flydende form (flydende natur-
gas (LNG)), og flydende gas (LPG).
Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 2, nr. 1, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 43, at definitionen af alternative drivmidler svarer til
definitionen heraf i AFI-direktivets artikel 2, nr. 1, idet
AFI-direktivet dog anvender betegnelsen alternative brænd-
stoffer i den danske sprogversion. Betegnelsen alternative
drivmidler er dog anvendt i AFI-loven, idet denne betegnel-
se vurderedes at være en mere retvisende samlebetegnelse
for de brændstoffer og energikilder, der i det mindste delvist
erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til transport og
bidrager til dekarbonisering i transportsektoren, da elektrici-
tet eksempelvis ikke forbrændes som et konventionelt fossilt
brændstof i en forbrændingsmotor, men i stedet omdannes
til energi via elektromagnetisk kraft.
I AFI-lovens § 2, nr. 1, anvendes betegnelsen alternative
drivmidler således i stedet for alternative brændstoffer, mens
selve definitionen i § 2, nr. 1, fortsat svarer til definitionen i
AFI-direktivets artikel 2, nr. 1.
Det foreslås, at definitionen af alternative drivmidler i nr.
2, affattes således, at der ved alternative drivmidler forstås
brændstoffer eller energikilder, som i det mindste delvist er-
statter fossile oliekilder i den energi, der anvendes til trans-
port, potentielt bidrager til dekarbonisering og forbedrer
miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder følgende:
1) Alternative drivmidler til nulemissionskøretøjer, -tog,
-fartøjer eller -luftfartøjer i form af
i) elektricitet,
ii) brint og
iii) ammoniak.
2) Vedvarende brændstoffer i form af
i) biomassebrændsel, herunder biogas, og biobrænd-
stoffer som defineret i henholdsvis artikel 2, nr.
27, 28 og 33, i direktiv (EU) 2018/2001 af 11. de-
cember 2018 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder og
ii) syntetiske og paraffinske brændstoffer, herunder
ammoniak, fremstillet af vedvarende energi.
3) Ikkevedvarende alternative drivmidler og fossile over-
gangsbrændstoffer i form af
i) naturgas, i gasform (komprimeret naturgas
(CNG)) og flydende form (flydende naturgas
(LNG)),
ii) flydende gas (LPG) og
iii) syntetiske og paraffinske brændstoffer fremstillet
af ikkevedvarende energi.
Den foreslåede definition af alternative drivmidler svarer til
26
definitionen i AFI-forordningens artikel 2, nr. 4, idet der dog
er foretaget mindre tilpasninger af sproglig karakter.
Den foreslåede definition indeholder ligesom den gældende
definition en opregning af de brændstoffer eller energikilder,
der anses for at udgøre alternative drivmidler. Typerne af
alternative drivmidler er i den foreslåede definition katego-
riseret i modsætning til den gældende definition. I den fore-
slåede definition er de alternative drivmidler inddelt i tre
kategorier.
I relation til den foreslåede definition af alternative drivmid-
ler bemærkes, at AFI-forordningens artikel 2, nr. 34, inde-
holder en definition af flydende metan. Begrebet defineres
i forordningen som LNG, flydende biogas eller syntetisk
flydende metan, herunder blandinger af disse brændstoffer.
(Til § 2, nr. 3)
Elektrisk køretøj er i AFI-lovens § 2, nr. 2, defineret som
et motorkøretøj, der er udstyret med et drivaggregat, der in-
deholder mindst én ikkeperifer elektrisk maskine som ener-
giomformer med et elektrisk genopladeligt energilagringssy-
stem, der kan genoplades eksternt.
Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 2, nr. 2, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 44, at definitionen af elektrisk køretøj svarer til definiti-
onen i AFI-direktivets artikel 2, nr. 2.
Endvidere følger det af bemærkningerne til § 2, nr. 3, at et
typisk elektrisk køretøj vil være en almindelig elbil (BEV).
Det foreslås, at definitionen af elektrisk køretøj i nr. 3 affat-
tes således, at der ved elektrisk køretøj forstås et motorkø-
retøj, der er udstyret med et drivaggregat, der indeholder
mindst én ikkeperifer elektrisk maskine som energiomfor-
mer med et elektrisk genopladeligt energilagringssystem,
der kan oplades eksternt.
Den foreslåede definition af elektrisk køretøj svarer til defi-
nitionen af samme begreb i AFI-forordningens artikel 2, nr.
22.
Den foreslåede definition svarer med en mindre justering
til den gældende definition. Med den foreslåede definition
foreslås det at anvende »oplades« i stedet for »genoplades«.
Det er som nævnt ovenfor i bemærkningerne til den gælden-
de § 2, nr. 2, anført, at et typisk elektrisk køretøj vil være
en almindelig elbil (BEV). Et elektrisk køretøj kan dog også
omfatte motorcykler og tunge køretøjer som f.eks. lastbiler.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte lette såvel som tun-
ge køretøjer. Disse begreber er defineret i AFI-forordningen,
men foreslås ikke defineret i AFI-loven, da begreberne ikke
anvendes i loven.
Den foreslåede definition af elektrisk køretøj er således i al
væsentlighed en videreførelse af den gældende definition af
begrebet.
(Til § 2, nr. 4)
Fabrikant er ikke defineret i AFI-loven. Det foreslås, at
begrebet fabrikant i nr. 4 defineres som en fabrikant som
defineret i artikel 3, nr. 40, i forordning (EU) 2018/858 af
30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,
komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-
tøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF)
nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF. Den
foreslåede definition svarer til AFI-forordningens definition
af begrebet i artikel 2, nr. 35.
(Til § 2, nr. 5)
Ladepunkt er i AFI-lovens § 2, nr. 3, defineret som en græn-
seflade, der er i stand til at oplade et elektrisk køretøj ad
gangen.
Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 2, nr. 3, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 44, at definitionen af ladepunkt svarer til definitionen
i AFI-direktivets artikel 2, nr. 3, med de ændringer, at beteg-
nelsen ladepunkt er anvendt i stedet for ladestander, samt at
det ikke fremgår af definitionen i AFI-loven, at et ladepunkt
kan udskifte batteriet til et elektrisk køretøj.
Endvidere følger det af bemærkningerne til den gældende
bestemmelse, at grænsefladen til opladning af elektriske
køretøjer kan bestå af flere stikkontakter eller køretøjskob-
lere, så længe en af dem opfylder de tekniske specifika-
tioner i AFI-direktivet, således at multistandardopladning
muliggøres, jf. herved AFI-direktivets præambelbetragtning
33. Grænsefladen kan enten være fast eller mobil.
Desuden følger det af bemærkningerne til AFI-lovens § 2,
stk. 3, at et ladepunkt ligesom den gældende AFI-lovs defi-
nition af en ladestander ikke vil betegne det samlede fysiske
anlæg, men derimod alene den grænseflade, der gør det
muligt at overføre elektricitet til et enkelt elektrisk køretøj
ad gangen. Det samlede fysiske anlæg, som vil kunne bestå
af et eller flere ladepunkter, vil kunne betegnes som en
ladestation.
Endvidere følger det af bemærkningerne, at begrebet lade-
punkter efter denne lov omfatter både normale ladepunkter
og højeffektladepunkter. Begreberne er defineret i lovens §
2, nr. 4 og 5. Videre følger det, at definitionen omfatter
både offentligt tilgængelige og ikkeoffentligt tilgængelige
ladepunkter. Afgrænsningen af, hvornår et ladepunkt betrag-
tes som offentligt tilgængeligt, foretages efter definitionen
i § 2, nr. 9. I AFI-direktivets artikel 4, stk. 4, fastlægges,
at normale ladestandere samt højeffektladestandere til elek-
triske køretøjer, bortset fra trådløse eller induktive enheder,
der er opstillet eller fornyet den 18. november 2017 eller
derefter, skal opfylde en række mindstekrav til tekniske spe-
cifikationer angivet i direktivets bilag II, og de specifikke
sikkerhedskrav, der gælder på nationalt plan.
Det foreslås, at definitionen af ladepunkt i nr. 5 affattes såle-
27
des, at der ved ladepunkt forstås en fast eller mobil grænse-
flade, med eller uden tilslutning til elnettet, til overførsel af
elektricitet til et elektrisk køretøj, som selv om den kan have
en eller flere stikforbindelser til forskellige stikforbindelses-
typer, kun kan oplade ét elektrisk køretøj ad gangen, og som
udelukker anordninger med en effekt på højst 3,7 kW, hvis
primære formål ikke er at oplade elektriske køretøjer.
Den foreslåede definition af ladepunkt svarer til AFI-forord-
ningens definition i artikel 2, nr. 48.
I forhold til den gældende definition af ladepunkt foreslås
det at indgå som en del af definitionen, at grænsefladen kan
være såvel fast som mobil.
Den foreslåede definition indebærer endvidere, at det vil
komme til at fremgå af selve bestemmelsen, at et ladepunkt
kan have en eller flere stikforbindelser til forskellige stik-
forbindelsestyper. Et centralt element i definitionen vil dog
fortsat være, at et ladepunkt kun kan oplade ét elektrisk
køretøj ad gangen.
Et nyt element i definitionen vil være, at et ladepunkt ikke
vil omfatte anordninger med en effekt på højst 3,7 kW, hvis
primære formål ikke er at oplade elektriske køretøjer. En
lignende modifikation indgår i definitionen af normalt lade-
punkt i AFI-lovens § 2, nr. 4, hvoraf det følger, at der ved
normalt ladepunkt forstås et ladepunkt, der gør det muligt at
overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med en effekt på
højst 22 kW, bortset fra anordninger med en effekt på højst
3,7 kW, som installeres i private hjem, eller hvis primære
formål ikke er at genoplade elektriske køretøjer.
Den foreslåede definition af ladepunkt foreslås at skulle
omfatte såvel offentligt tilgængelige som ikkeoffentligt til-
gængelige ladepunkter. Begrebet offentligt tilgængeligt la-
depunkt er nærmere omtalt i bemærkningerne til forslaget
til AFI-lovens nye definition af offentligt tilgængelig infra-
struktur for alternative drivmidler, jf. nedenfor.
(Til § 2, nr. 6)
Offentlig ordregiver er i AFI-lovens § 2, nr. 10, defineret
som en ordregiver, der er omfattet af udbudslovens defini-
tion af ordregiver.
Offentlig ordregiver defineres i udbudsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 10 af 6. januar 2023, som statslige, regionale og
kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sam-
menslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et
eller flere af disse offentligretlige organer. Offentligretlige
organer er defineret i udbudslovens § 24, nr. 27.
Begrebet offentlig ordregiver er ikke defineret i AFI-forord-
ningen.
Begrebet offentligt ordregiver anvendes i AFI-lovens § 3,
hvoraf det følger, at bl.a. aftaler mellem en offentlig ordregi-
ver og en operatør af ladepunkter om ret til at virke som
operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter skal indgås
på markedsvilkår.
Det foreslås, at offentlig ordregiver i nr. 6 defineres som
en ordregiver, der er omfattet af udbudslovens definition
af ordregiver. Der er dermed tale om en videreførelse af
definitionen i AFI-lovens § 2, nr. 10.
(Til § 2, nr. 7)
AFI-lovens § 2, nr. 9, indeholder en definition af offentligt
tilgængeligt ladepunkt eller tankstation. Ved begrebet forstås
ladepunkt eller tankstation til forsyning med et alternativt
drivmiddel, som giver ikkediskriminerende adgang for bru-
gere. Ikkediskriminerende adgang kan omfatte forskellige
vilkår for godkendelse, anvendelse og betaling.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 2, nr. 9, jf. Folketings-
tidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side 46, føl-
ger det, at definitionen svarer til definitionen i AFI-direkti-
vets artikel 2, nr. 7, med den ændring, at det ikke fremgår af
definitionen i § 2, nr. 9, at den ikkediskriminerende adgang
er i hele Unionen.
Det følger endvidere af bemærkningerne til AFI-lovens § 2,
nr. 9, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som
fremsat, side 45 og 46, at en offentligt tilgængelig tanksta-
tion som nævnt i § 2, nr. 9, både kan omfatte en tankstation
efter § 2, nr. 7, og en LNG-tankstation efter § 2, nr. 8.
Videre følger det af bemærkningerne til § 2, nr. 9, at i over-
ensstemmelse med præambelbetragtning 26 i AFI-direkti-
vet kan et offentligt tilgængeligt ladepunkt eller tankstation
f.eks. omfatte privatejede ladepunkter eller tankstationer el-
ler anordninger, der er tilgængelige for offentligheden ved
hjælp af registreringskort eller -gebyrer. Ligeledes er lade-
punkter eller tankstationer, der som led i delebilsordninger,
og som via et abonnement giver tredjepartsbrugere mulig-
hed for adgang, eller ladepunkter eller tankstationer i for-
bindelse med offentlig parkering at betragte som offentligt
tilgængelige. Ladepunkter eller tankstationer, der giver pri-
vate brugere mulighed for fysisk adgang ved hjælp af en
godkendelse eller et abonnement, er også at betragte som
offentligt tilgængelige i medfør af denne lov.
Endelig følger det også af bemærkningerne til AFI-lovens
§ 2, nr. 9, at der ved ikkediskriminerende adgang forstås
adgang til et ladepunkt eller tankstation, hvor anvendelsen
ikke er begrænset til f.eks. en specifik producents køre-
tøj. Ikkediskriminerende adgang kan dog omfatte forskellige
vilkår for godkendelse, anvendelse og betaling.
AFI-forordningen indeholder i artikel 2, nr. 45, en defini-
tion af offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative
drivmidler. Ved begrebet forstås infrastruktur for alternative
drivmidler, der er beliggende på et sted eller en lokalitet, der
er åben for offentligheden, uanset om infrastrukturen for al-
ternative drivmidler er placeret på offentlig eller privat ejen-
dom, uanset om der gælder begrænsninger eller betingelser
med hensyn til adgang til stedet eller adressen, og uanset
28
de gældende anvendelsesbetingelser for infrastrukturen for
alternative drivmidler.
Af præambelbetragtning 11 i AFI-forordningen følger det, at
offentligt tilgængelige ladepunkter eller tankstandere f.eks.
omfatter privatejede, offentligt tilgængelige ladepunkter el-
ler tankstandere, der er placeret på offentlige eller private
ejendomme, såsom offentlige parkeringsanlæg eller super-
markeders parkeringsanlæg. Videre følger det, at et lade-
punkt eller en tankstander på privat ejendom, der er tilgæn-
gelig for offentligheden, også bør betragtes som offentligt
tilgængelig i tilfælde, hvor adgangen er begrænset til en
bestemt generel gruppe af brugere, f.eks. kunder. Ydermere
følger det, at ladepunkter eller tankstandere til delebilord-
ninger kun bør betragtes som offentligt tilgængelige, hvis de
udtrykkeligt giver tredjepartsbrugere adgang. Endelig følger
det, at ladepunkter eller tankstandere på privat ejendom,
hvortil adgangen er begrænset til en afgrænset og bestemt
gruppe af personer, såsom parkeringspladser ved en kontor-
bygning, som kun ansatte eller autoriserede personer har
adgang til, ikke bør betragtes som offentligt tilgængelige
ladepunkter eller tankstandere.
Definitionen i AFI-forordningens artikel 2, nr. 45, opreg-
ner ikke bestemte former for infrastruktur, men benytter
formuleringen infrastruktur for alternative drivmidler. Det
er Transportministeriets vurdering, at definitionen omfatter
bl.a. ladepunkter og tankstandere til alternative drivmid-
ler. Bestemmelsen i AFI-forordningens artikel 2, nr. 45,
vurderes således at skulle ses i sammenhæng med bl.a. defi-
nitionen af ladepunkt i AFI-forordningens artikel 2, nr. 48,
definitionen af tankstander i artikel 2, nr. 56, og definitio-
nen i artikel 2, nr. 4, af alternative drivmidler. Definitionen
i artikel 2, nr. 45, anses derfor for begrebsmæssigt at om-
fatte bl.a. offentligt tilgængelige ladepunkter og offentligt
tilgængelige tankstandere, hvilket understøttes af præambel-
betragtning 11.
Det foreslås, at offentligt tilgængelig infrastruktur for alter-
native drivmidler i nr. 7 defineres som infrastruktur for
alternative drivmidler, der er beliggende på et sted eller
en lokalitet, der er åben for offentligheden, uanset om infra-
strukturen for alternative drivmidler er placeret på offentlig
eller privat ejendom, uanset om der gælder begrænsninger
eller betingelser med hensyn til adgang til stedet eller adres-
sen, og uanset de gældende anvendelsesbetingelser for infra-
strukturen for alternative drivmidler.
Den foreslåede definition svarer således til definitionen i
AFI-forordningens artikel 2, nr. 45.
Forslaget vurderes umiddelbart at medføre en udvidelse af
f.eks., hvilke ladepunkter der vil blive betragtet som offent-
ligt tilgængelige. Forslaget vil således få betydning i forhold
til bl.a. AFI-lovens § 3, hvori begrebet indgår.
Af AFI-lovens § 3, stk. 1, følger det, at aftaler mellem en
offentlig ordregiver og en operatør af ladepunkter om ret til
at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
og om ret til at virke som operatør af ladepunkter til brug
for opladning af private køretøjer tilhørende ordregiverens
medarbejdere og gæster skal indgås på markedsvilkår.
Den foreslåede definition ændrer dog ikke på, at offentli-
ge ordregivere, som det har været tilfældet efter gældende
ret, vil skulle tage stilling til, om en aftale skal omfatte
etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter eller ikke-
offentligt tilgængelige ladepunkter til brug for opladning
af private køretøjer tilhørende ordregiverens medarbejdere
eller gæster.
(Til § 2, nr. 8)
Operatør af ladepunkt er defineret i AFI-lovens § 2, nr.
12, som en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig
for forvaltningen eller driften af et ladepunkt, som leverer
en opladningstjeneste til brugere, herunder i en udbyder af
opladningstjenesters navn og på dennes vegne.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 2, nr. 12, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side 46,
følger det, at der ved udarbejdelsen af definitionen delvis er
taget udgangspunkt i artikel 2, nr. 33, i Kommissionens for-
slag COM (2021) 559 af 14. juli 2021 til AFI-forordningen,
hvor en operatør af ladestander defineres som den enhed,
der er ansvarlig for forvaltningen og driften af en ladestan-
der, som leverer en ladetjeneste til slutbrugere, herunder i en
mobilitetstjenesteudbyders navn og på dennes vegne.
Operatør af ladepunkt er ikke defineret i AFI-direktivet.
Henset til, at definitionen i AFI-loven beror på den defini-
tion, som indgik i forslaget til AFI-forordningen, og begre-
bet har en central betydning i AFI-loven, foreslås det at
anvende AFI-forordningens definition af begrebet i AFI-lo-
ven.
Det foreslås derfor, at operatør af et ladepunkt i nr. 9 defi-
neres som den enhed, der er ansvarlig for forvaltningen og
driften af et ladepunkt, og som leverer en opladningstjene-
ste til slutbrugere, herunder i en mobilitetstjenesteudbyders
navn og på dennes vegne.
(Til § 2, nr. 9)
Operatør af tankstander er ikke defineret i AFI-loven. Det
foreslås, at begrebet defineres i nr. 9 som den enhed, der er
ansvarlig for forvaltningen og driften af en tankstander, og
som leverer en optankningstjeneste til slutbrugere, herunder
i en mobilitetstjenesteudbyders navn og på dennes vegne.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-for-
ordningens artikel 2, nr. 40.
(Til § 2, nr. 10)
Strøm fra land til fartøjer er defineret i AFI-loven § 2, nr.
6. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstiden-
de 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side 45, følger
29
det, at lovens definition svarer til AFI-direktivets definition i
artikel 2, nr. 6.
Det foreslås i nr. 10, at begrebet strømforsyning fra land
defineres som strømforsyning fra land gennem en fast eller
mobil standardgrænseflade til søgående skibe eller fartøjer
til transport ad indre vandveje, der ligger fortøjet ved kajen.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-for-
ordningens artikel 2, nr. 64.
(Til § 2, nr. 11)
Tankstander er ikke defineret i AFI-loven.
Det foreslås, at begrebet tankstander defineres som en op-
tankningsfacilitet til påfyldning af ethvert flydende eller
gasformigt brændstof gennem et fast eller mobilt anlæg,
som kun kan tanke ét køretøj, ét tog, ét fartøj eller ét luftfar-
tøj ad gangen.
Den foreslåede definition i nr. 11 svarer til definitionen af
begrebet i AFI-forordningens artikel 2, nr. 56.
(Til § 2, nr. 12)
En tankstation er i AFI-lovens § 2, nr. 7, defineret som en
optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med undtagelse
af LNG, kan tankes via et fast eller mobilt anlæg. Definiti-
onen omfatter således ikke optankningsfaciliteter til LNG
(flydende naturgas). Begrebet LNG-tankstation er selvstæn-
digt defineret i AFI-lovens § 2, nr. 8.
Definitionen på en tankstation svarer ifølge bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L
112 som fremsat, side 45, til definitionen i AFI-direktivets
artikel 2, nr. 8.
Det foreslås, at definitionen af tankstation i nr. 12 affattes
således, at der ved begrebet forstås et enkelt fysisk anlæg på
et bestemt sted bestående af en eller flere tankstandere.
(Til § 2, nr. 13)
Udbyder af mobilitetstjenester er ikke defineret i AFI-lo-
ven. Det foreslås, at begrebet defineres i loven som en jurid-
isk person, der leverer tjenester mod vederlag til en slutbru-
ger, herunder salg af opladnings- eller optankningstjenester.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-for-
ordningens artikel 2, nr. 36.
Flere af de begreber, som indgår i definitionen af udbyder af
mobilitetstjenester, er defineret i AFI-forordningen. Det dre-
jer sig om begrebet slutbruger samt begreberne opladnings-
og optankningstjeneste. Begrebet slutbruger er defineret i ar-
tikel 2, nr. 24, mens begreberne opladnings- og optankning-
stjeneste er defineret i henholdsvis artikel 2, nr. 53 og 57.
Til nr. 5
Overskriften til AFI-lovens kapitel 2 er sikring af markeds-
vilkår ved aftaler om ret til at virke som operatør af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter og sikring af rimelige og ikke-
diskriminerende priser for brugeren.
Det foreslås, at »offentligt tilgængelige ladepunkter og sik-
ring af rimelige og ikkediskriminerende priser for brugeren«
i overskriften til kapitel 2 ændres til »ladepunkter«. Over-
skriften til lovens kapitel 2 vil herefter blive sikring af mar-
kedsvilkår ved aftaler om ret til at virke som operatør af
ladepunkter.
Under folketingsbehandlingen af forslaget til AFI-loven, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L
112, side 1, blev det foreslået, at kravet i AFI-lovens § 3,
stk. 1, om sikring af markedsvilkår ved etablering af lade-
punkter også skulle gælde for aftaler om ret til at virke som
operatør af ladepunkter til brug for opladning af private kø-
retøjer, der tilhører den offentlige ordregivers medarbejdere
eller gæster. Med ændringsforslaget blev det sikret, at i det
omfang offentlige ordregivere ønsker, at der skal etableres
ladepunkter, som ordregiverens medarbejdere og gæster kan
benytte til opladning af deres private køretøjer, skal dette
ske ved en aftale, som indgås på markedsvilkår, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L 112, side
2 og 3.
Det blev imidlertid ikke samtidig foreslået at tilpasse over-
skriften i AFI-lovens kapitel 2 således, at det fremgår, at
kapitlet også omfatter ladepunkter, der ikke er offentligt
tilgængelige. I den nugældende overskrift er det derfor ikke
afspejlet, at AFI-lovens § 3 ikke blot omhandler offentligt
tilgængelige ladepunkter, men også ikkeoffentligt tilgænge-
lige ladepunkter, for så vidt angår ladepunkter, som er til
brug for opladning af private køretøjer tilhørende den of-
fentlige ordregivers medarbejdere og gæster, jf. lovens § 3,
stk. 1.
Det foreslås derfor at anvende begrebet ladepunkter i over-
skriften til lovens kapitel 2, der omfatter såvel offentligt
tilgængelige ladepunkter som ikkeoffentligt tilgængelige la-
depunkter.
Den foreslåede ændring af overskriften til AFI-lovens kapi-
tel 2 skal også ses i lyset af de foreslåede ændringer af
AFI-lovens § 3, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.
Den foreslåede ophævelse af AFI-lovens § 3, stk. 3, og den
foreslåede ændring af AFI-lovens§ 3, stk. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6 og 7, vil betyde, at lovens § 3 ikke vil indeholde
bestemmelser, der omhandler sikring af rimelige og ikkedi-
skriminerede priser. Det foreslås derfor, at overskriften også
kommer til at afspejle dette ved, at denne del af overskriften
udgår.
For nærmere om de foreslåede ændringer af AFI-lovens § 3,
stk. 3 og 4, henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 6 og 7.
Til nr. 6
30
Det fremgår af AFI-lovens § 3, stk. 3, at ved indgåelse af
aftale efter lovens § 3, stk. 1, skal offentlige ordregivere
sikre, at de priser, som operatøren opkræver fra brugeren,
er rimelige og ikkediskriminerende. Af § 3, stk. 1, følger
det, at aftaler mellem en offentlig ordregiver og en operatør
af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offentligt
tilgængelige ladepunkter og om ret til at virke som operatør
af ladepunkter til brug for opladning af private køretøjer
tilhørende ordregiverens medarbejdere og gæster skal indgås
på markedsvilkår.
Der henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret i
forhold til AFI-lovens § 3, stk. 3.
Det følger af AFI-forordningens artikel 5, stk. 3, at de priser,
der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige lade-
punkter, skal være rimelige, let og klart sammenlignelige,
gennemsigtige og ikkediskriminerende. I præambelbetragt-
ning 33 er det anført om priserne, som opkræves af operatø-
rerne, at de bør være rimelige og ikke overstige omkostnin-
gerne plus en rimelig fortjeneste.
AFI-forordningen regulerer således ligesom AFI-loven, at
de priser, som operatører af ladepunkter opkræver for brug
af offentligt tilgængelige ladepunkter, skal være rimelige og
ikkediskriminerende. Af AFI-loven følger det dog også, at
de priser, som operatører opkræver for brug af ladepunkter
til opladning af private køretøjer tilhørende ordregiverens
medarbejdere og gæster, skal være rimelige og ikkediskrimi-
nerende.
Det foreslås, at AFI-lovens § 3, stk. 3, ophæves. Lovens § 3,
stk. 4, vil herefter blive § 3, stk. 3.
Formålet med forslaget er i forhold til de offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter at sikre, at AFI-loven ikke regulerer
forhold, der er reguleret i AFI-forordningen og dermed at
bringe dansk ret i overensstemmelse med AFI-forordningen
fra det tidspunkt, hvor AFI-forordningen finder anvendelse.
Efter AFI-forordningen er det operatøren af de offentligt
tilgængelige ladepunkter, der er forpligtet til at sikre, at de
priser, som opkræves af brugere er rimelige og ikkediskrimi-
nerende. Det er Transportministeriets forståelse af AFI-for-
ordningen, at AFI-forordningens artikel 5, stk. 3, også vil
gælde i de tilfælde, hvor en offentlig ordregiver indgår aftale
med en operatør af ladepunkter om etablering af offentligt
tilgængelige ladepunkter.
Forslaget om ophævelse af AFI-lovens § 3, stk. 3, vil dog
også betyde, at kravet om, at de priser, som operatører af
ladepunkter opkræver for brug af ikkeoffentligt tilgængeli-
ge ladepunkter til opladning af private køretøjer tilhørende
ordregiverens medarbejdere og gæster, skal være rimelige
og ikkediskriminerende, ikke vil være reguleret i AFI-lo-
ven. Som nævnt i pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger er der tale om et nationalt indført krav. Som
videre anført i det nævnte punkt i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger vurderes det ikke, at der er behov for
at opretholde kravet i loven, da den offentlige ordregiver
vil kunne sikre rimelige og ikkediskriminerende priser ved
indgåelsen af aftale med operatøren af ikkeoffentligt tilgæn-
gelige ladepunkter.
I tilknytning til forslaget om ophævelse af AFI-lovens §
3, stk. 3, foreslås det også, at der med lovforslagets § 2,
stk. 7, indsættes en bestemmelse, hvorefter regler udstedt
i medfør af § 3, stk. 4, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om
infrastruktur for alternative drivmidler til transport forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 3, stk. 3, i lov om infrastruktur for alternative
drivmidler til transport, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
6. For nærmere om den foreslåede overgangsregel henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 7.
Til nr. 7
AFI-loven indeholder i § 3, stk. 4, en bemyndigelsesbestem-
melse, hvorefter transportministeren fastsætter regler om
indgåelse af aftaler efter lovens § 3, stk. 1, herunder om
annoncering, udbud, standardvilkår for aftaler og standard-
vilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser, jf. stk. 3.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 1073 af 28. juni 2022 om ordregiveres indgåelse af
aftaler om retten til at virke som operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter. I bekendtgørelsens § 3 er der fast-
sat regler om aftalevilkår. Af bestemmelsen følger det, at
offentlige ordregivere, som indgår aftale om retten til at
virke som operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter
efter AFI-loven, skal sikre, at aftaler med operatørerne in-
deholder aftalevilkår om rimelige og ikkediskriminerende
priser, medmindre bl.a. særlige forhold taler herfor.
Der er i medfør af AFI-lovens § 3, stk. 4, ikke fastsat reg-
ler om standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende
priser i forhold til aftaler om etablering af ladepunkter til
brug for opladning af private køretøjer tilhørende offentlige
ordregiveres medarbejdere og gæster.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det af ophæve AFI-
lovens § 3, stk. 3, om, at den offentlige ordregiver ved
indgåelse af aftaler efter lovens § 3, stk. 1, skal sikre, at de
priser, som operatøren opkræver fra brugeren, er rimelige
og ikkediskriminerende. Som følge heraf foreslås det med
lovforslagets § 1, nr. 7, i AFI-lovens § 3, stk. 4, at ændre
»udbud, standardvilkår for aftaler og standardvilkår om ri-
melige og ikkediskriminerende priser, jf. stk. 3«: »til udbud
og standardvilkår for aftaler«. Forslaget vil betyde, at be-
myndigelsesbestemmelsen i AFI-lovens § 3, stk. 4, ændres
således, at transportministeren ikke kan fastsætte regler om
standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser,
jf. stk. 3.
Det er Transportministeriets opfattelse, at aftaler mellem
offentlige ordregivere og operatører af ladepunkter om eta-
blering af offentligt tilgængelige ladepunkter vil skulle ske
inden for rammerne af AFI-forordningen.
31
Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i
AFI-lovens § 3, stk. 4, er ikke til hinder for, at en aftale
mellem en offentlig ordregiver og en operatør af ladepunk-
ter om etablering af ladepunkter til brug for opladning af
private køretøjer tilhørende ordregiverens medarbejdere og
gæster kan indeholde bestemmelser, som vil sikre rimelige
og ikkediskriminerende priser. Det nævnte omfatter således
ikkeoffentligt tilgængelige ladepunkter.
Forslaget vil betyde, at der vil være behov for at udstede en
ny bekendtgørelse i medfør af AFI-loven § 3, stk. 4, som
med lovforslaget bliver § 3, stk. 3.
Til nr. 8
Overskriften til AFI-lovens kapitel 3 er kommuners og regi-
oners indgåelse af aftaler om etablering af offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter og om ret til at virke som operatør.
Det foreslås, at »offentligt tilgængelige ladepunkter« udgår
af overskriften til kapitel 3. Overskriften til lovens kapitel
3 vil herefter blive kommuners og regioners indgåelse af
aftaler om etablering af ladepunkter og om ret til at virke
som operatør.
Under folketingsbehandlingen af forslaget til AFI-loven, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L
112, side 1 og 2, blev det foreslået at nyaffatte forslaget til §
4 og ændre forslaget til § 5, således, at bestemmelserne også
vil omhandle etablering af ladepunkter til brug for opladning
af private køretøjer, der tilhører den offentlige ordregivers
medarbejdere eller gæster.
Det blev imidlertid ikke samtidig foreslået at tilpasse over-
skriften i AFI-lovens kapitel 3 således, at det fremgår, at
kapitlet også omfatter ladepunkter, der ikke er offentligt
tilgængelige. I den nugældende overskrift er det derfor ikke
afspejlet, at bestemmelserne i lovens kapitel 3 ikke blot
omhandler offentligt tilgængelige ladepunkter, men også ik-
keoffentligt tilgængelige ladepunkter, for så vidt angår lade-
punkter, som er til brug for opladning af private køretøjer
tilhørende den offentlige ordregivers medarbejdere og gæ-
ster.
Det foreslås derfor at anvende begrebet ladepunkter i over-
skriften til AFI-lovens kapitel 3, der vil kunne omfatte så-
vel offentligt tilgængelige ladepunkter som ikkeoffentligt
tilgængelige ladepunkter.
Til nr. 9
Overskriften til AFI-lovens kapitel 4 er betalingsløsninger
og krav til skiltning med priser for opladning af elektriske
køretøjer. Kapitel 4 indeholder §§ 7-10.
(Til § 7, stk. 1-3 og §§ 8-9)
AFI-lovens §§ 7-9, indeholder regler om krav til betalings-
løsninger.
Hovedreglen i forhold til krav til betalingsinstrument findes
i AFI-lovens § 7, stk. 1, hvoraf det fremgår, at operatører
af ladepunkter for opladning ved offentligt tilgængelige la-
depunkter, som er beliggende på et offentligt areal, eller som
har modtaget offentligt tilskud, skal acceptere elektroniske
betalinger via terminaler eller andre anordninger, der anven-
des til betalingstjenester, herunder mindst via betalingskort-
læsere med eller uden kontaktløs funktion.
Af AFI-lovens § 7, stk. 2, følger det, at § 7, stk. 1, ikke
finder anvendelse for ladepunkter med en effekt på under
50 kW, hvis operatøren i en udbyder af opladningstjenesters
navn og på dennes vegne leverer opladningstjenester til ud-
byderens kunder.
Vælger operatører af ladepunkter at gøre brug af undtagel-
sen efter AFI-lovens § 7, stk. 2, skal de efter § 7, stk. 3,
indgå aftale om udbud af opladningstjenester (dvs. roaming)
med enten en udbyder af opladningstjenester efter lovens
§ 8 eller en udbyder af en digital platform for handel med
opladningstjeneste efter lovens § 9.
Som anført i pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger udspringer regler i AFI-lovens § 7, stk. 1-3, af »Afta-
le om regulering af ladestandermarkedet«.
AFI-loven indeholder i §§ 8 og 9 krav til de aftaler om
udbud af opladningstjenester, som operatørerne skal indgå,
hvis der gøres brug af undtagelsesbestemmelsen i § 7, stk.
2. Operatører af ladepunkters adgang til at levere roaming
følger af AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt.
Det fremgår af § 8, stk. 1, at en operatør af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt, som gør brug af undtagelsesbestem-
melsen i § 7, stk. 2, og som vælger at indgå aftale efter § 7,
stk. 1, nr. 3, skal indgå aftale på sædvanlige aftalevilkår om
udbud af opladningstjenester med udbydere af opladnings-
tjenester, som er anført på den liste, som er nævnt i § 8, stk.
2, såfremt udbydere anmoder herom.
AFI-lovens § 8, stk. 2, indeholder en bemyndigelsesbestem-
melse, hvorefter transportministeren fastsætter regler om,
at ministeren kan fastsætte en liste over udbydere af oplad-
ningstjenester, om offentliggørelse af listen og om kriterier
for at blive opført på listen, herunder om efterlevelse af
vandelskrav.
Transportministeren har efter bemyndigelsesbestemmelsen
udstedt bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om krav
til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og al-
ternative drivmidler. Bekendtgørelsens kapitel 4 indeholder
nærmere regler om udbydere af opladningstjenester. Udby-
dere af opladningstjenester, der er opført på Færdselsstyrel-
sens liste over sådanne udbydere, vil efter anmodning have
ret til at udbyde roaming fra de ladepunkter, der er omfattet
af § 8, stk. 1.
Endelig indeholder AFI-lovens § 8, stk. 3, en bemyndi-
gelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren fastsætter
regler om brug af standarder til brug for udveksling af
32
oplysninger, som skal anvendes mellem operatører af lade-
punkter og udbydere af opladningstjenester.
Efter bemyndigelsesbestemmelsen er der i bekendtgørelse
nr. 688 af 7. juni 2023 fastsat regler om, at en operatør af
et offentligt tilgængeligt ladepunkt omfattet af AFI-lovens §
8 som minimum skal kunne anvende kommunikationsproto-
kollen OCPI til brug for udveksling af oplysninger mellem
operatører af ladepunkter og udbydere af opladningstjene-
ster.
Det fremgår af AFI-lovens § 9, stk. 1, at en operatør af et
offentligt tilgængeligt ladepunkt, som gør brug af undtagel-
sesbestemmelsen i AFI-lovens § 7, stk. 2, og som vælger
at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr. 2, skal indgå aftale om
udbud af opladningstjenester med mindst én udbyder af en
digital platform for handel med opladningstjenester, som er
anført på den liste, som er nævnt i § 9, stk. 2.
Endvidere indeholder § 9, stk. 2, en bemyndigelsesbestem-
melse, hvorefter transportministeren fastsætter regler om,
at ministeren kan fastsætte en liste over digitale platforme
for handel med opladningstjenester, om offentliggørelse af
listen og om kriterier for at blive opført på listen, herunder
om platformens rækkevidde.
I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen er der i kapitel 5
i bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 fastsat regler om
udbydere af digitale platforme for handel med opladnings-
tjenester.
Det følger af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 2. pkt.,
at på offentligt tilgængelige ladepunkter, der etableres fra
den 13. april 2024, skal opladning på ad hoc-basis være
mulig ved hjælp af et betalingsinstrument, der anvendes i
vid udstrækning i Unionen. Efter bestemmelsen skal opera-
tører af ladepunkter ved disse standere acceptere elektroni-
ske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes
til betalingstjenester, herunder mindst betalingskortlæsere,
enheder med en kontaktløs funktion, der som minimum er
i stand til læse betalingskort eller for offentligt tilgængelige
ladepunkter med en effekt på under 50 kW: enheder, der
anvender en internetforbindelse og giver mulighed for sikre
betalingstransaktioner, såsom dem, der genererer en specifik
Quick Response-kode.
Da AFI-forordningen således indeholder bestemmelser om
betalingsløsninger for såvel offentligt tilgængelige lade-
punkter med en effekt på eller over 50 kW som offentligt
tilgængelige ladepunkter med en effekt under 50 kW, fore-
slås det, at § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9 i AFI-loven ophæves.
Forslaget om at ophæve AFI-lovens § 7, stk. 1-3, og §§
8 og 9 betyder, at det kun vil være AFI-forordningens be-
stemmelser i artikel 5 om betalingsløsninger, som vil gælde
sammen med de tekniske specifikationer herom, som følger
af forordningens bilag II.
(Til § 7, stk. 4)
Af AFI-lovens § 7, stk. 4, følger det, at operatører af lade-
punkter kan indgå længerevarende aftaleforhold med kunder
om levering af opladningstjenester, herunder i en udbyder af
opladningstjenesters navn og på dennes vegne.
Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 7, stk. 4,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat,
side 57, at bestemmelsen har til formål at implementere
AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt.
Det følger af AFI-forordningens artikel 5, stk. 2, at operatø-
rer af ladepunkter sikrer, når de tilbyder automatisk autenti-
fikation ved et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der drives
af dem, at slutbrugerne altid har ret til ikke at gøre brug af
den automatiske autentifikation og i stedet enten kan oplade
deres køretøj på ad hoc-basis, jf. stk. 1, eller anvende en
anden kontraktbaseret opladningsløsning, der tilbydes ved
dette ladepunkt. Videre følger det af bestemmelsen, at ope-
ratører af ladepunkter viser denne mulighed for slutbrugerne
på en tydelig måde og tilbyder dem den på en hensigtsmæs-
sig måde ved hvert offentligt tilgængeligt ladepunkt, der
drives af dem, hvor de stiller automatisk autentifikation til
rådighed.
Begrebet kontraktbaseret betaling er defineret i AFI-forord-
ningens artikel 2, nr. 15, hvorved forstås betaling for en
opladnings- eller optankningstjeneste fra slutbrugeren til en
udbyder af mobilitetstjenester på grundlag af en kontrakt
indgået mellem den pågældende slutbruger og den pågæl-
dende udbyder af mobilitetstjenester.
Af bestemmelsen i AFI-forordningens artikel 5, stk. 2, føl-
ger det således, at operatører af ladepunkter har mulighed
for at tilbyde kontraktbaserede opladningsløsninger. Formå-
let med forslaget er således at bringe AFI-loven i overens-
stemmelse med AFI-forordningen.
Det foreslås derfor, at AFI-lovens § 7, stk. 4, ophæves.
(Til § 7, stk. 5)
Det fremgår af AFI-lovens § 7, stk. 5, at alle offentligt
tilgængelige ladepunkter skal give brugere af elektriske kø-
rekøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de
skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsle-
verandør eller operatør.
AFI-lovens § 7, stk. 5, implementerer AFI-direktivets artikel
4, stk. 9. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L
112, side 3.
Det er i de ovennævnte bemærkninger til AFI-lovens § 7,
stk. 5, ikke nærmere uddybet, hvorledes bestemmelsen skal
forstås.
Opladning på ad hoc-basis er defineret i AFI-lovens § 2,
nr. 15, hvoraf det følger, at der ved begrebet forstås en op-
ladningstjeneste, der købes af en bruger, uden at denne be-
høver at registrere sig, indgå en skriftlig aftale eller indgå et
33
længerevarende aftaleforhold med operatøren af ladepunktet
eller en udbyder af en opladningstjeneste ud over blot at
købe opladningstjenesten. Ved opladningstjeneste forstås, jf.
lovens § 2, nr. 11, en tjeneste i form af opladning af elektri-
ske køretøjer ved et ladepunkt.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 2, nr. 15, jf. Folke-
tingstidende 2021-21, tillæg A, L 112 som fremsat, side
47, følger det, at der ved udarbejdelsen af definitionen i
§ 2, nr. 15, delvist er taget udgangspunkt i artikel 2, nr.
40, i Kommissionens forslag COM (2021) 559 af 14. ju-
li 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/94/EU, hvor opladning på ad hoc-basis defineres som
en opladningstjeneste, der købes af en slutbruger, uden at
denne slutbruger behøver at registrere sig, indgå en skriftlig
aftale eller indgå en længerevarende forretningsforbindelse
med operatøren af denne ladestander ud over blot at købe
tjenesten. Dette udkast til definition i Kommissionens for-
slag til AFI-forordning svarer med mindre ændringer til de-
finitionen af opladning på ad hoc-basis i artikel 2, nr. 47, i
den vedtagne AFI-forordning, jf. nedenfor.
I forhold til begrebet elektricitetsleverandør, som er anvendt
i AFI-lovens § 7, stk. 5, bemærkes, at dette begreb i øvrigt
ikke er anvendt i AFI-loven. AFI-loven angår i øvrigt for-
holdet mellem en bruger og en operatør af et ladepunkt eller
en udbyder af en opladningstjeneste.
Det følger af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 1. pkt., at
operatører af ladepunkter, der drives af dem, giver slutbru-
gere mulighed for på ad hoc-basis at oplade deres elektriske
køretøjer. Opladning på ad hoc-basis er i AFI-forordningens
artikel 2, nr. 47, defineret som en opladningstjeneste, der
købes af en slutbruger, uden at denne slutbruger behøver
at registrere sig, indgå en skriftlig aftale eller indgå i forret-
ningsforhold med operatøren af dette ladepunkt, som går ud
over blot at købe opladningstjenesten.
AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 1. pkt., må således anses
for at skulle erstatte AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, idet det
bemærkes, at forpligtelsen efter forordningens artikel 5, stk.
1, 1. pkt., er rettet mod operatører af ladepunkter.
Da AFI-forordningen således regulerer adgangen til oplad-
ning på ad hoc-basis, og at det er operatøren af offentligt
tilgængelige ladepunkter, som forpligtelsen påhviler og såle-
des ikke ligeledes elektricitetsleverandører, foreslås det, at §
7, stk. 5, i AFI-loven ophæves.
Forslaget om ophævelse af AFI-lovens § 7, stk. 5, er således
begrundet i, at AFI-forordningen indeholder et krav, om
at operatører af ladepunkter på offentligt tilgængeligt lade-
punkter, der drives af dem, skal give mulighed for opladning
på ad hoc-basis. Formålet med forslaget er således at bringe
AFI-loven i overensstemmelse med AFI-forordningen.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det dermed, at AFI-lo-
vens kapitel 4 ophæves.
(Til § 10)
AFI-loven indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvor-
efter transportministeren kan fastsætte regler om, at operatø-
rer af offentligt tilgængelige ladepunkter skal skilte med ad
hoc-prisen for opladning og den samlede købspris, herunder
at reglerne for en periode ikke finder anvendelse for allerede
etablerede offentligt tilgængelige ladepunkter.
Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 10, jf. Fol-
ketingstidende, tillæg A, L 112 som fremsat, side 59 og
60, at med henblik på at fremme et åbent og transparent
lademarked i Danmark og med henblik på at understøtte
den eksisterende implementering af AFI-direktivets artikel
4, stk. 10, om let og klart sammenlignelige, gennemsigtige
og ikkediskriminerende priser for opladning, påtænkes det,
at der som noget nyt vil blive fastsat regler om, at der på
offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller
over 50 kW via et digitalt display skal skiltes med ad hoc-
listeprisen for opladning pr. kWh, mens ad hoc-listeprisen
for opladning pr. kWh på offentligt tilgængelige ladepunkter
med en effekt på under 50 kW skal vises via enten et digitalt
display, på en hjemmeside eller app. Videre følger det, at
der også vil kunne fastsættes regler om den ad hoc-pris, der
skal skiltes med, skiltning af den samlede købspris, krav om
skiltning i digitalt display samt overgangsregler i forhold til
de regler, som fastsættes.
Af »Aftale om regulering af ladestandermarkedet« ses det,
at bemyndigelsesbestemmelsen i AFI-lovens § 10 i væsent-
lig grad også beror på indholdet af aftalen.
Som nævnt i pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger er AFI-lovens § 10 udmøntet i bekendtgørelse nr. 688
af 7. juni 2023 om krav til offentligt tilgængelig infrastruk-
tur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v.
AFI-forordningen indeholder i artikel 5, stk. 4, som nærme-
re omtalt i pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkningerne til
lovforslaget regler om visning og tilgængeliggørelse af pris
for opladning. AFI-forordningens regler indeholder imidler-
tid ikke de samme krav til skiltning som følger af bekendt-
gørelsen. Bekendtgørelsen indeholder eksempelvis krav om
prisvisning via et digitalt display.
Da forordningen imidlertid indeholder regler om prisinfor-
mation, foreslås det, at AFI-lovens § 10 ophæves.
Til nr. 10
Det fremgår af AFI-lovens § 11, at transportministeren kan
fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af inter-
nationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende
infrastruktur til transmission af alternative drivmidler, om ad
hoc-opladning af elektriske køretøjer og priser for opladning
af elektriske køretøjer og om brugerinformation om fossile
brændstoffer og alternative drivmidler.
Som nævnt i pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
34
ninger har hensigten med AFI-lovens § 11 været, at bestem-
melsen hovedsageligt skulle anvendes til administrativ im-
plementering af EU-direktiver. Bemyndigelsesbestemmelsen
har, som det ligeledes fremgår af nævnte punkt, primært
været anvendt i forhold til udstedelse af bekendtgørelser
med henblik på implementering af AFI-direktivet.
Med ophævelsen af AFI-direktivet som følge af AFI-forord-
ningen vil der i langt mindre grad være behov for at fast-
sætte regler. Det vurderes således, at der alene i begrænset
omfang vil blive behov for at fastsætte regler, som vil skulle
sikre eller understøtte Danmarks forpligtelser efter AFI-for-
ordningen.
Det foreslås at nyaffatte § 11, således at det kommer til at
følge af bestemmelsen, at der vil kunne fastsættes regler,
som vil skulle understøtte AFI-forordningen, herunder de
dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsak-
ter.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det at nyaffatte §
11, således at det kommer til at følge af bestemmelsen, at
transportministeren kan fastsætte regler eller træffe bestem-
melser med henblik på at gennemføre eller anvende interna-
tionale regler eller EU-regler om forhold omfattet af denne
lov, herunder AFI-forordningen og dertilhørende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter.
Med den foreslåede ændring af § 11 er det hensigten, at
der vil kunne fastsættes regler af bl.a. administrativ karakter,
som vil skulle understøtte AFI-forordningen.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der bl.a.
kunne fastsættes regler, som f.eks. skal understøtte AFI-for-
ordningens artikel 19 om brugerinformation. Transportmini-
steriet vil bl.a. i lyset af kommende vedtagne gennemførel-
sesretsakter vurdere behovet for at fastsætte regler i medfør
af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. Som anført i
pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det
Transportministeriets opfattelse, at udnyttelse af den foreslå-
ede § 11 vil være begrænset af AFI-forordningen og de der-
tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Til nr. 11
Det fremgår af AFI-lovens § 12, stk. 1, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om, at ejere af tankstationer,
som giver ikkediskriminerende adgang for brugere, ejere
af offentligt tilgængelige LNG-tankstationer og operatører
af offentligt tilgængelige ladepunkter skal offentliggøre og
videregive brugerrelevante oplysninger og egenskabsdata
om tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang
for brugere, offentligt tilgængelige LNG-tankstationer og
offentligt tilgængelige ladepunkter, herunder data om priser,
geografisk placering, effekt, stiktyper, adgang til brug af be-
talingskort, skiltning med ad hoc-pris for opladning og den
samlede købspris, tilgængelighed og driftsstatus. Endvidere
følger det af lovens § 12, stk. 1, at transportministeren kan
fastsætte regler om, at oplysninger efter 1. pkt. skal offent-
liggøres og videregives i et bestemt format og en bestemt
kvalitet og med en bestemt hyppighed.
Som nævnt i pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger indeholder AFI-forordningen i artikel 20 bestemmel-
ser om, hvilke data operatører af offentligt tilgængelige la-
depunkter og tankstandere eller ejere af disse standere skal
tilgængeliggøre. Endvidere indeholder forordningen krav
om, at dataudvekslingen mellem operatører af offentligt til-
gængelige ladepunkter og tankstandere og databrugere skal
ske via en applikationsprogrammeringsgrænseflade (API)
samt indsendelse af oplysninger om denne API til de nati-
onale adgangspunkter. Ydermere indeholder forordningen
bestemmelser, der vedrører det dataformat, den hyppighed
og den kvalitet, som data omfattet af forordningens artikel
20, stk. 2, skal have.
AFI-forordningens artikel 20 og dertilhørende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter samt delegeret forord-
ning (EU) 2022/670 vurderes derfor grundlæggende at vil-
le udgøre reguleringsgrundlaget for dataudveksling. Det er
imidlertid Transportministeriets opfattelse som også anført i
pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der
vil kunne være et mindre rum for nationalt at vedtage eller
fastsætte regler, som vil skulle understøtte tilgængeliggørel-
sen af data.
Det foreslås, at AFI-lovens § 12, stk. 1 og 2, nyaffattes.
Efter forslaget til det nye stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at
transportministeren kan fastsætte regler om at stille en appli-
kationsprogrammeringsgrænseflade eller anden platform til
rådighed for operatører af offentligt tilgængelige ladepunk-
ter og tankstandere i forhold til de datatyper, som operatø-
rerne af ladepunkter og tankstandere skal stille til rådighed
efter AFI-forordningen.
Videre foreslås det med det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at
ministeren desuden kan fastsætte regler om at stille en ap-
plikationsprogrammeringsgrænseflade eller anden platform
til rådighed for ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter
og tankstandere til alternative drivmidler i forhold til de
datatyper, som ejerne af ladepunkter og tankstandere skal
stille til rådighed efter AFI-forordningen.
Endelig foreslås det med det foreslåede stk. 1, 3. pkt., at
ministeren i forhold til de datatyper, der skal stilles til rådig-
hed af nævnte operatører og ejere af offentligt tilgængelige
ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler, kan
fastsætte regler om anvendelse af et bestemt format.
AFI-ordningens artikel 20, stk. 2, indeholder en opregning
af de statiske og dynamiske datatyper, som operatører af
offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere skal stil-
le til rådighed om drivmiddelinfrastrukturen senest den 14.
april 2025.
Med det foreslåede § 12, stk. 1, er det således hensigten
at fastsætte regler, som vil kunne understøtte den tilgænge-
liggørelse af data, som vil skulle finde sted efter AFI-forord-
35
ningens artikel 20, stk. 2. Det er hensigten, at Transportmi-
nisteriet inden for rammerne af bl.a. AFI-forordningen og de
dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsak-
ter vil afdække mulighederne for at stille en API eller anden
platform til rådighed med henblik på tilgængeliggørelse af
datatyper omfattet af AFI-forordningen.
Efter forslaget til det nye stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at
transportministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder
under Transportministeriet kan indsamle, udstille, opbevare
og distribuere data, som omfattes af AFI-forordningens arti-
kel 20, stk. 2, som led i at stille en applikationsprogramme-
ringsgrænseflade eller anden platform til rådighed, jf. stk. 1.
Endvidere foreslås det, at ministeren desuden efter forhand-
ling med den relevante minister kan fastsætte regler om, at
myndigheder under andre ministerier kan indsamle, udstille,
opbevare og distribuere data, som omfattes af AFI-forord-
ningens artikel 20, stk. 2, som led i at stille en applikations-
programmeringsgrænseflade eller anden platform til rådig-
hed, jf. stk. 1.
Endvidere foreslås det med det nye stk. 2, 3. pkt., at trans-
portministeren kan fastsætte regler om indsamling, udstil-
ling, opbevaring og videregivelse af andre data om og fra
den offentligt tilgængelige drivmiddelinfrastruktur. Endelig
foreslås det med det nye stk. 2, 4. pkt., at transportministe-
ren efter forhandling med den relevante minister kan fast-
sætte regler om indsamling, udstilling, opbevaring og vide-
regivelse af andre data om og fra den offentligt tilgængelige
drivmiddelinfrastruktur.
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i det foreslåede
§ 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil skulle anvendes til at fast-
sætte regler, som kan understøtte AFI-forordningens artikel
20. Endvidere vil forslaget f.eks. kunne give mulighed for,
at en myndighed under Transportministeriet eller et andet
ministerium efter forhandling med den relevante minister vil
have mulighed for at stille en API eller anden platform til
rådighed for operatører af offentligt tilgængelige ladepunk-
ter og tankstandere.
Endelig skal forslaget sikre, at også andre datatyper, end
de, som omfattes af AFI-forordningens artikel 20, stk. 2, vil
kunne udstilles med henblik på at understøtte den offentligt
tilgængelige drivmiddelinfrastruktur.
Til nr. 12
AFI-loven indeholder ikke regler om udpegning af en identi-
fikationsregistreringsorganisation.
Det følger af AFI-forordningens artikel 20, stk. 1, 1. pkt.,
at medlemsstaterne er forpligtet til at oprette en identifikati-
onsregistreringsorganisation.
Det foreslås, at der i AFI-loven indsættes en § 12 a, hvor-
efter transportministeren udpeger en identifikationsregistre-
ringsorganisation som nævnt i AFI-forordningens artikel 20,
stk. 1, 1. pkt., og transportministeren bemyndiges til at kun-
ne fastsætte nærmere regler om udstedelse og forvaltning af
identifikationskoder.
Det påtænkes, at Færdselsstyrelsens udpeges som identifika-
tionsregistreringsorganisation.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er, at transport-
ministeren vil kunne fastsætte regler om identifikationsko-
der for ladeoperatørerne og udbydere af mobilitetstjenester.
AFI-forordningen medfører, at regler om identifikationsko-
der kommer til at erstatte de gældende krav til registrering
af udbydere af mobilitetstjenester og udbydere af digitale
platforme for handel med opladningstjenester på lister, som
forvaltes af Færdselsstyrelsen. Efter reglerne om betalings-
løsninger i AFI-lovens §§ 7-9 følger der regler om optagelse
på lister for udbydere af mobilitetstjenester og lister for ud-
bydere af digitale platforme for handel med opladningstje-
nester. Det skal i den sammenhæng imidlertid bemærkes, at
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, jf. lovforslaget
§ 1, nr. 12, ikke vil vedrøre betalingsreglerne. For betalings-
løsninger vil det fremover være reglerne i AFI-forordnin-
gens artikel 5, stk. 1, som finder anvendelse.
Det er endvidere forventningen, at kompetencen til at fast-
sætte regler i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse vil blive delegeret til Færdselsstyrelsen.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne
anvendes til at fastsætte regler om krav i forhold til identifi-
kationskoder inden for rammerne af AFI-forordningen.
Til nr. 13
Det fremgår af § 16 i AFI-loven, at transportministeren kan
fastsætte regler om tilsyn med overholdelsen af AFI-loven
og de i medfør heraf fastsatte regler. AFI-lovens § 16 be-
tyder, at transportministeren også kan fastsætte regler om
tilsyn med de regler i loven og de i medfør heraf udstedte
regler, som implementerer regler i AFI-direktivet.
Endvidere fremgår det af § 17 i AFI-loven, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved
manglende overholdelse af denne lov og de i medfør heraf
fastsatte regler.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det påhviler Dan-
mark som EU-medlemsstat at føre tilsyn med overholdelse
af forordningens bestemmelser og dertilhørende retsakter.
AFI-loven indeholder ikke regler om tilsyn med regler i
AFI-forordningen og dertilhørende delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Det foreslås derfor i AFI-lovens §§ 16 og 17 at ændre »og
de i medfør heraf fastsatte regler« til », de regler, som er
fastsat i medfør heraf, AFI-forordningen og de dertilhørende
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter«.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, vil transportministeren også
36
kunne fastsætte regler om tilsyn med og påbud om over-
holdelse AFI-forordningen og de dertilhørende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter.
Forslaget om udvidelse af de gældende bemyndigelsesbe-
stemmelser i AFI-lovens §§ 16 og 17 skal ses i forlængelse
af de krav, som følger af bl.a. AFI-forordningens artikel 5,
stk. 1-5, og artikel 20, stk. 2 og 3.
Forslaget vil endvidere indebære, at transportministeren og-
så vil kunne fastsætte regler om tilsyn med markedet for
opladningsinfrastruktur, og navnlig af, at operatører af lade-
punkter og udbydere af mobilitetstjenester overholder AFI-
forordningens artikel 5, stk. 3 og 5.
Det er forventningen, at det vil blive Færdselsstyrelsen, der
vil skulle varetage tilsynsopgaven. Det følger af AFI-lovens
§ 15, at transportministeren kan bemyndige myndigheder
under Transportministeriet til at udøve beføjelser i medfør
AFI-loven eller forskrifter i medfør heraf. Færdselsstyrelsen
varetager i henhold til bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023
om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur tilsynsopga-
ver.
Forslaget vil ikke omfatte tilsyn efter AFI-forordningens
artikel 5, stk. 6, 2. pkt., som følge af reglerne i markeds-
føringsloven. Om reglerne i markedsføringsloven henvises
pkt. 3.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 18, stk. 1, i AFI-loven, at med bøde straffes
den, der overtræder § 7, stk. 1.
AFI-lovens § 7, stk. 1, foreslås ophævet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9. I stedet foreslås indsat tre nye stykker i § 18
om bøde for overtrædelse af bestemmelser i AFI-forordnin-
gen. AFI-lovens § 18, stk. 2 og 3, bliver herefter § 18, stk. 4
og 5.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det, at det kommer til
at fremgå af AFI-lovens § 18, stk. 1, hvilke bestemmelser i
AFI-forordningen, der vil skulle kunne straffes ved bøde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den,
der som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter ikke
overholder sine forpligtelser i henhold til AFI-forordningens
artikel 5, stk. 1, 1.-4. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., stk.
4, 1. og 3.-5. pkt., stk. 7, 8, eller 10. Med lovforslagets §
2, stk. 2, foreslås det, at § 1, nr. 14, først har virkning for
overtrædelser af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt.,
der begås fra den 1. januar 2027. Endvidere foreslås det
med lovforslagets § 2, stk. 3, at § 1, nr. 14, har virkning for
overtrædelser af forordningens artikel 5, stk. 7, der begås fra
den 14. oktober 2024. Endelig foreslås det med lovforslagets
§ 2, stk. 4, at § 1, nr. 14, har virkning for overtrædelser af
AFI-forordningens artikel 5, stk. 10, der begås fra den 14.
oktober 2024.
Med forslaget til nr. 1, i AFI-lovens § 18, stk. 1, foreslås det
bl.a., at manglende overholdelse af krav om opladning på
ad hoc-basis, betalingsløsninger, rimelige og ikkediskrimi-
nerende priser samt visning og tilgængeliggørelse af priser
skal kunne straffes med bøde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der
som udbyder af mobilitetstjenester til offentligt tilgængelige
ladepunkter ikke overholder sine forpligtelser i henhold til
AFI-forordningens artikel 5, stk. 5. Artikel 5, stk. 5, inde-
holder krav om rimelige og ikkediskriminerende priser.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der
som ejer af offentligt tilgængelige ladepunkter ikke opfylder
sine forpligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 5,
stk. 11.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den, der
som operatør af offentligt tilgængelige brinttankstationer,
eller som ejer af sådanne tankstationer, hvis operatøren ikke
er ejer, ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til AFI-for-
ordningens artikel 6, stk. 3,
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 5, straffes med bøde den,
der som operatør af offentligt tilgængelige brinttankstandere
ikke overholder sine forpligtelser i henhold til AFI-forord-
ningens artikel 7, stk. 1, 1.-5. pkt., eller stk. 2. Artikel 7,
stk. 1, indeholder krav om optankning på ad hoc-basis, beta-
lingsløsninger, rimelige og ikkediskriminerende priser samt
visning af priser. Med lovforslagets § 2, stk. 5, foreslås det,
at § 1, nr. 14, har virkning for overtrædelser af AFI-forord-
ningens artikel 7, stk. 1, 1.-3. pkt., der begås fra den 14.
oktober 2024. Dette gælder dog kun brinttankstationer, der
er etableret før den 13. april 2024.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 6, straffes med bøde den,
der som operatør af brinttankstationer ikke overholder sine
forpligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 7, stk.
3. Efter artikel 7, stk. 3, skal operatører af offentligt tilgæn-
gelige brinttankstationer tydeligt vise oplysninger om ad hoc
prisen pr. kg på de offentligt tilgængelige brinttankstationer,
der drives af dem.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 7, straffes med bøde den, der
som ejer af offentligt tilgængelige brintstankstandere, ikke
overholder sine forpligtelser i henhold til AFI-forordningens
artikel 7, stk. 1, 6. pkt. Artikel 7, stk. 1, 6. pkt., stiller krav
om, at ejere af offentligt tilgængelige brinttankstandere skal
sikre, at operatørerne kan opfylde deres forpligtelser efter
bestemmelserne i forordningens artikel 7, stk. 1
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 8, straffes med bøde den,
der som udbyder af mobilitetstjenester til offentligt tilgæn-
gelige brinttankstationer ikke overholder sine forpligtelser
i henhold til AFI-forordningens artikel 7, stk. 4, 2. eller
3. pkt. Artikel 7, stk. 4, indeholder krav om rimelige og
37
ikkediskriminerende priser, og at prisoplysninger skal stilles
til rådighed.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 9, straffes med bøde den,
der som fabrikant, operatør af offentligt tilgængelige lade-
punkter eller tankstandere eller distributør ikke opfylder sine
forpligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 19, stk.
1, eller stk. 2, 2. eller 3. pkt. Artikel 19 vedrører krav til
prisinformation.
Effter det foreslåede stk. 1, nr. 10, straffes med bøde den,
der som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter eller
tankstandere, eller som ejer af sådanne standere, hvis opera-
tøren ikke er ejer, ikke opfylder sine forpligtelser i henhold
til AFI-forordningens artikel 20, stk. 3. Artikel 20, stk. 3,
vedrører bl.a. krav om oprettelse af en applikationsprogram-
meringsgrænseflade.
Efter det foreslåede stk. 2 foreslås det, at transportministe-
ren kan fastsætte regler om bøde for overtrædelse af AFI-
forordningens artikel 20, stk. 2. Som anført i pkt. 3.8.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger beror forslaget til
bemyndigelsesbestemmelse på, at Kommissionen kan ændre
AFI-forordningens artikel 20, stk. 2, ved vedtagelse af dele-
gerede retsakter.
Efter det foreslåede stk. 3 foreslås det endeligt, at transport-
ministeren kan fastsætte regler om bøde for overtrædelse af
bestemmelser i delegerede retsakter og gennemførelsesrets-
akter, som vedtages af Kommissionen i medfør af AFI-for-
ordningen.
Forslaget om ophævelse af AFI-lovens § 18, stk. 1, og ind-
sættelse af tre nye stykker i lovens § 18 betyder, at lovens §
18, stk. 2 og 3, herefter bliver § 18, stk. 4 og 5.
Retningslinjer for bødeniveau er anført i pkt. 3.8.2 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
AFI-lovens § 20, stk. 3-5, indeholder overgangsregler i for-
hold til, hvornår reglerne i lovens §§ 7-9 om betalingsløs-
ninger har virkning.
Reglerne i AFI-lovens §§ 7-9 omhandler krav til betalings-
løsninger. Lovens § 7, stk. 1, indeholder krav til betalings-
instrument for offentligt tilgængelige ladepunkter med en
effekt på eller over 50 kW. Krav til betalingsinstrument for
offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på under
50 kW er reguleret i AFI-lovens § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk.
1, § 9, stk. 1, og regler udstedt i medfør af lovens § 8, stk.
2 og 3, og § 9, stk. 2. Lovens § 7, stk. 4, omhandler mulig-
heden for at indgå længerevarende aftaleforhold, mens § 7,
stk. 5, omhandler krav om opladning på ad hoc-basis. For
yderligere om reglerne i lovens §§ 7-9 henvises til pkt. 3.4.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår af AFI-lovens § 20, stk. 3, at hvis en forvalt-
ningsmyndighed har givet tilladelse eller tilsagn om tilskud
til etablering af et offentligt tilgængeligt ladepunkt inden lo-
vens ikrafttræden eller etableringen af et offentligt tilgænge-
ligt ladepunkt er omfattet af en aftale indgået af staten inden
lovens ikrafttræden, finder AFI-lovens §§ 7-9 alene anven-
delse for et sådant ladepunkt, såfremt ladepunktet etableres
den 1. juli 2022 eller derefter, jf. dog lovens § 20, stk. 4 og
5.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 20, stk. 3, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side
70, fremgår det, at § 20, stk. 3, indebærer, at regler om
betalingsløsninger for opladning af elektriske køretøjer som
udgangspunkt ikke vil finde anvendelse for ladepunkter, der
er etableret før lovens ikrafttræden. Loven trådte i kraft den
6. april 2022, jf. lovens § 20, stk. 1.
Af AFI-lovens § 20, stk. 4, fremgår det, at for et offentligt
tilgængeligt ladepunkt, der er omfattet af stk. 3, og som er
etableret inden den 1. juli 2022 som følge af en tilladelse
givet af en forvaltningsmyndighed eller som følge af en
aftale indgået med staten, har AFI-lovens §§ 7-9 virkning
fra det tidspunkt, hvor aftalen eller tilladelsen udløber, dog
senest den 1. januar 2026.
Det fremgår af bemærkningerne til AFI-lovens § 20, stk.
4, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som frem-
sat, side 71, at med overgangsreglen vil operatører af lade-
punkter, der har indgået aftale med staten om etablering
og drift af et offentligt tilgængeligt ladepunkt inden lovens
ikrafttræden, og som etablerer ladepunktet inden den 1. juli
2022, således som udgangspunkt først skulle opfylde lovens
bestemmelser om betalingsløsninger i forbindelse med en
ny kontraktindgåelse. Hvis aftalen udløber efter den 31. de-
cember 2025, vil reglerne om betalingsløsninger imidlertid
skulle anvendes fra 1. januar 2026. Hvis aftalen udløber før
den 1. januar 2026, eller hvis der af anden grund er behov
for at indgå en ny kontrakt inden den 1. januar 2026, vil lo-
vens regler finde anvendelse ved den nye kontraktindgåelse.
Endelig følger det af AFI-lovens § 20, stk. 5, at for et offent-
ligt tilgængeligt ladepunkt, der er omfattet af stk. 3, og som
er etableret inden den 1. juli 2022 som følge af et tilsagn om
tilskud givet af en forvaltningsmyndighed, har AFI-lovens
§§ 7-9 virkning fra det tidspunkt, hvor ladepunktet omfattes
af en ny tilladelse eller aftale om ret til at virke som operatør
af ladepunktet, dog senest den 1. januar 2026.
I lyset af de nævnte overgangsregler i AFI-lovens § 20, stk.
3-5, er det således overordnet set afgørende i relation til,
om lovens regler om betalingsløsninger i §§ 7-9 finder an-
vendelse, om et offentligt tilgængeligt ladepunkt er etableret
efter lovens ikrafttræden, men inden den 1. juli 2022, eller
om ladepunktet er etableret efter den 1. juli 2022.
AFI-forordningen indeholder i artikel 5 krav til betalingsløs-
ninger for offentlige tilgængelige ladepunkter. Artikel 5, stk.
1, 2.-4. pkt., omhandler betalingsinstrumenter for ladepunk-
ter med en effekt på under 50 kW og på eller over 50 kW,
mens artikel 5, stk. 1, 1. pkt., omhandler krav om opladning
38
på ad hoc-basis. Af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4.
pkt., følger det, at fra den 1. januar 2027 sikrer operatører
af ladepunkter, at alle offentligt tilgængelige ladepunkter,
der drives af dem, med en effekt på mindst 50 kW, der er
etableret langs TEN-T-vejnettet eller på et sikret parkerings-
område, herunder ladepunkter, der er etableret inden den 13.
april 2024, opfylder kravene i artikel 5, stk. 1. For nærmere
om AFI-forordningens artikel 5 henvises til pkt. 3.4.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
AFI-forordningen indeholder således regler om betalingsløs-
ninger, hvorfor reglerne herom i AFI-lovens §§ 7-9 foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 1. pkt., om krav om
opladning på ad hoc-basis omhandler ikke kun offentligt til-
gængelige ladepunkter, som etableres fra den 13. april 2024,
men ifølge Transportministeriets vurdering også offentligt
tilgængeligt ladepunkter, som er etableret før den 13. april
2024.
Med AFI-lovens § 20, stk. 3, vil der således i forhold til
kravet om opladning på ad hoc-basis blive tale om dobbelt-
regulering fra den 13. april 2024, hvis denne del af bestem-
melsen opretholdes. Det foreslås derfor, at AFI-lovens § 7,
stk. 5, ikke videreføres i en overgangsperiode.
Det er Transportministeriets opfattelse, at AFI-forordningen
giver mulighed for, at der kan indgås aftaler om længere-
varende aftaleforhold, jf. f.eks. artikel 5, stk. 2, såfremt
sådanne aftaler ikke vil være i strid med andre bestemmelser
i forordningen. Det er i forlængelse heraf Transportministe-
riets opfattelse, at AFI-lovens § 7, stk. 4, ikke vil skulle
videreføres i en overgangsperiode.
AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 2. og 3. pkt., indeholder
regler om betalingsinstrumenter, som gælder for ladepunk-
ter, som etableres fra den 13. april 2024. AFI-lovens 20,
stk. 3, foreskriver, at offentligt tilgængelige ladepunkter om-
fattes af reglerne i lovens §§ 7-9, hvis de etableres fra 1. juli
2022 eller derefter.
Det er Transportministeriets opfattelse, at den angivne etab-
leringsperiode (fra den 1. juli 2022 og derefter) i AFI-lovens
§ 20, stk. 3, skal ændres således, at den ikke omfatter offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, som etableres fra den 13. april
2024, da AFI-forordningen indeholder krav til betalingsin-
strumenter for ladepunkter, som etableres fra den 13. april
2024. Det er Transportministeriets opfattelse, at reglerne
om betalingsinstrumenter i en overgangsperiode vil kunne
opretholdes for de offentligt tilgængelige ladepunkter, som
etableres inden den 13. april 2024. Dette vil dog ikke gælde
for de offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på
mindst 50 kW, som fra den 1. januar 2027 omfattes af kravet
i AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i AFI-lovens § 20, stk.
3, tilpasses således, at bestemmelsen bringes i overensstem-
melse med AFI-forordningens artikel 5.
Det foreslås, at stk. 3 nyaffattes således, at det vil komme til
at følge af bestemmelsen, at hvis en forvaltningsmyndighed
har givet tilladelse eller tilsagn om tilskud til etablering
af et offentligt tilgængeligt ladepunkt som defineret i § 2,
nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for
alternative drivmidler til transport inden den 6. april 2022,
eller etableringen af et offentligt tilgængeligt ladepunkt er
omfattet af en aftale indgået af staten inden den 6. april
2022, finder § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9 i lov nr. 412 af
4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til
transport anvendelse for et sådant ladepunkt, såfremt lade-
punktet er etableret i perioden fra den 1. juli 2022 til og
med den 12. april 2024, jf. dog stk. 4 og 5. Videre foreslås
det, at for offentligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes
af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt.
ikke anvendelse fra den 1. januar 2027.
Forslaget vil for de offentligt tilgængelige ladepunkter som
defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infra-
struktur for alternative drivmidler til transport betyde, at det
fra den 13. april 2024 ikke være regler i AFI-loven, som re-
gulerer krav om opladning på ad hoc-basis. Herefter vil det
være reglerne i AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 1. pkt.,
som vil finde anvendelse. Med forslaget er det præciseret,
at bestemmelsen, som bliver 1. pkt., angår ladepunkter som
defineret i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for
alternative drivmidler til transport som følge af den ændrede
definition af begrebet offentligt tilgængeligt ladepunkt, jf.
også lovforslagets § 1, nr. 4.
For ladepunkter, som er etableret inden den 13. april 2024,
vil den foreslåede bestemmelse i forhold til betalingsinstru-
menter betyde, at de gældende regler videreføres. For de
ladepunkter, som omfattes af AFI-forordningens artikel 5,
stk. 1, 4. pkt., vil den foreslåede overgangsregel kun finde
anvendelse frem til den 31. december 2026.
Med AFI-lovens § 20, stk. 4, vil der også i forhold til kravet
om opladning på ad hoc-basis blive tale om dobbeltregule-
ring fra den 13. april 2024, hvis denne del af bestemmelsen
opretholdes. Det foreslås derfor, at denne del af overgangs-
reglen ikke videreføres. Videre foreslås det, som i forhold til
§ 20, stk. 3, at AFI-lovens § 7, stk. 4, ikke videreføres i en
overgangsperiode i relation til § 20, stk. 4.
AFI-lovens § 20, stk. 4, vedrører de offentligt tilgængelige
ladepunkter, der er etableret inden 1. juli 2022. Da AFI-for-
ordningen i forhold til betalingsinstrument regulerer offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, som etableres fra den 13. april
2024, vil disse dele af bestemmelsen i § 20, stk. 4, kunne
videreføres. Det vil dog ikke gælde i forhold til de offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes af AFI-forord-
ningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., som vil skulle opfylde krav
til betalingsinstrument fra den 1. januar 2027.
Det foreslås derfor, at stk. 4 nyaffattes således, at det vil
komme til at følge af bestemmelsen, at for et offentligt
tilgængeligt ladepunkt som defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412
af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler
39
til transport, der er omfattet af stk. 3, og som er etableret
inden den 1. juli 2022 som følge af en tilladelse givet af en
forvaltningsmyndighed eller som følge af en aftale indgået
med staten, har § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9 i lov nr. 412 af
4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til
transport virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen eller tilla-
delsen udløber, dog senest den 1. januar 2026. Videre forslås
det, at for offentligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes
af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt.
ikke anvendelse fra den 1. januar 2027.
Forslaget vil for de offentligt tilgængelige ladepunkter som
defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om
infrastruktur for alternative drivmidler til transport betyde,
at det fra den 13. april 2024 ikke vil være regler i AFI-loven,
som regulerer krav om opladning på ad hoc-basis. Herefter
vil det være reglerne i AFI-forordningens artikel 5, stk. 1,
1. pkt., som vil finde anvendelse. Med bestemmelsen er
det præciseret, at bestemmelsen, som bliver 1. pkt., angår
ladepunkter som defineret i lov nr. 412 af 4. april 2022
om infrastruktur for alternative drivmidler til transport som
følge af den ændrede definition af begrebet offentligt tilgæn-
geligt ladepunkt, jf. også lovforslaget § 1, nr. 4.
For ladepunkter, som er etableret inden den 1. juli 2022, vil
den foreslåede bestemmelse i forhold til betalingsinstrumen-
ter betyde, at de gældende regler videreføres. Det vil dog
ikke gælde i forhold til de offentligt tilgængelige ladepunk-
ter, som omfattes af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4.
pkt., som vil skulle opfylde krav til betalingsinstrument fra
den 1. januar 2027.
Som nævnt ovenfor angår AFI-lovens § 20, stk. 5, kravet
om opladning på ad hoc-basis som følge af henvisningen til
AFI-lovens § 7, stk. 5.
AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 1. pkt., om krav om
opladning på ad hoc-basis vil som nævnt ovenfor angå al-
le offentligt tilgængelige ladepunkter uanset etableringstids-
punkt.
Med AFI-lovens § 20, stk. 5, vil der således i forhold til
kravet om opladning på ad hoc-basis blive tale om dobbelt-
regulering fra den 13. april 2024, hvis denne del af bestem-
melsen opretholdes. Det foreslås derfor, at denne del af
overgangsreglen ikke videreføres. Tilsvarende foreslås det,
at lovens § 7, stk. 4, ikke videreføres i en overgangsperiode.
AFI-lovens § 20, stk. 5, vedrører de offentligt tilgængelige
ladepunkter, der er etableret inden 1. juli 2022. Da AFI-for-
ordningen i forhold til betalingsinstrument regulerer offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, som etableres fra den 13. april
2024, vil disse dele af bestemmelsen i § 20, stk. 5, kunne
videreføres. Det vil dog ikke gælde i forhold til de offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes af AFI-forord-
ningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., som vil skulle opfylde krav
til betalingsinstrument fra den 1. januar 2027.
Det foreslås, at stk. 5 nyaffattes således, at det vil komme
til at følge af bestemmelsen, at for et offentligt tilgængeligt
ladepunkt som defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april
2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til transport,
der er omfattet af stk. 3, og som er etableret inden den 1.
juli 2022 som følge af et tilsagn om tilskud givet af en
forvaltningsmyndighed, har § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9 i
lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative
drivmidler til transport virkning fra det tidspunkt, hvor lade-
punktet omfattes af en ny tilladelse eller aftale om ret til at
virke som operatør af ladepunktet, dog senest den 1. januar
2026. For offentligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes
af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt.
ikke anvendelse fra den 1. januar 2027.
Forslaget vil for de offentligt tilgængelige ladepunkter som
defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 betyde, at
der fra den 13. april 2024 ikke vil være regler i AFI-loven,
som regulerer krav om opladning på ad hoc-basis. Herefter
vil det være reglerne i AFI-forordningens artikel 5, stk. 1,
1. pkt., som vil finde anvendelse. Med bestemmelsen er
det præciseret, at bestemmelsen, som bliver 1. pkt., angår
ladepunkter som defineret i lov nr. 412 af 4. april 2022
om infrastruktur for alternative drivmidler til transport som
følge af den ændrede definition af begrebet offentligt tilgæn-
geligt ladepunkt, jf. også lovforslaget § 1, nr. 4.
For ladepunkter, som er etableret inden den 1. juli 2022, vil
den foreslåede bestemmelse i forhold til betalingsinstrumen-
ter betyde, at de gældende regler videreføres. AFI-lovens §
7, stk. 4, om mulighed for indgåelse af længevarende aftale-
forhold foreslås ikke videreført i en overgangsperiode. Det
vil dog ikke gælde i forhold til de offentligt tilgængelige la-
depunkter, som omfattes af AFI-forordningens artikel 5, stk.
1, 4. pkt., som vil skulle opfylde krav til betalingsinstrument
fra den 1. januar 2027.
Til nr. 16
Det fremgår af AFI-lovens § 20, stk. 6, at for et offentligt til-
gængeligt ladepunkt, der er omfattet af en tilladelse eller et
tilsagn om tilskud givet af en forvaltningsmyndighed inden
lovens ikrafttræden eller af en aftale indgået af staten inden
lovens ikrafttræden, kan transportministeren med virkning
fra den 1. januar 2026 fastsætte regler om rimelige og ikke-
diskriminerende priser. Af AFI-lovens § 20, stk. 1, følger
det, at loven trådte i kraft 6. april 2022.
Af bemærkningerne til AFI-lovens § 20, stk. 6, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 112 som fremsat, side
9, følger det, at med bestemmelsen vil der således kunne
fastsættes regler om de priser, som operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter, der allerede ved lovens ikrafttræ-
den har opnået ret til at levere opladningstjenester fra offent-
lige arealer, vil kunne tage fra brugerne af ladepunktet. Lov-
forslaget giver ikke hjemmel til ekspropriation. Endvidere
følger det, at reglerne vil blive udmøntet på en sådan måde,
at de ikke vil udgøre ekspropriation. Det er dog hensigten, at
transportministeren med bemyndigelsen kan fastsætte regler
om, at der i særlige tilfælde kan gives dispensation fra kra-
40
vet, og at dispensationsadgangen vil blive udnyttet, i tilfælde
af at en konkret sag opstår, hvor en operatør af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt kan påvise, at denne rammes så in-
tensivt eller atypisk hårdt af reglerne, at der vil være tale om
ekspropriation, jf. grundlovens § 73.
Videre følger det bemærkningerne til AFI-lovens § 20, stk.
6, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens §
3, stk. 3, hvorefter den offentlige ordregiver ved indgåel-
se af aftale om ret til at virke som operatør af offentligt
tilgængelige ladepunkter skal sikre, at de priser, som opera-
tøren opkræver fra brugeren, er rimelige og ikkediskrimine-
rende. Ydermere skal § 20, stk. 6, ses i sammenhæng med
lovens § 3, stk. 4, hvorefter transportministeren er bemyndi-
get til at fastsætte regler om standardvilkår om rimelige og
ikkediskriminerende priser efter § 3, stk. 3.
Bemyndigelsen i AFI-lovens § 3, stk. 4, er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1073 af 28. juni 2022 om ordregiveres
indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter. Bekendtgørelsen trådte i
kraft den 1. juli 2022.
Af AFI-forordningens artikel 5, stk. 3, følger det, at de
priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter, skal være rimelige, let og klart sammenligne-
lige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. AFI-forordnin-
gen finder ifølge dens artikel 26 anvendelse fra den 13. april
2024. Det er Transportministeriets opfattelse, at AFI-forord-
ningen indeholder ikke overgangsregler for offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter, der er etableret før det tidspunkt, hvor
forordningen finder anvendelse. Transportministeriet finder i
forlængelse heraf, at kravet om rimelige og ikkediskrimine-
rende priser i forordningens artikel 5, stk. 3, må gælde for
alle offentligt tilgængelige ladepunkter uanset tidspunkt for
etablering.
Bemyndigelsesbestemmelsen i AFI-lovens § 20, stk. 6, har
ikke været udmøntet. Som følge AFI-forordningens krav om
sikring af rimelige og ikkediskriminerende priser i artikel
5, stk. 3, og det forhold, at forordningen ikke indeholder
overgangsregler, er det Transportministeriets opfattelse, at
bemyndigelsen ikke kan opretholdes, idet det fra den 13.
april 2024 vil være forordningen, der finder anvendelse. Det
foreslås derfor, at stk. 6 i AFI-lovens § 20 ophæves.
Det følger af AFI-lovens § 20, stk. 8, at regler fastsat i
medfør af § 2, stk. 1, 3 og 4, i lov nr. 1537 af 19. december
2017 om infrastruktur for alternative drivmidler forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af denne lovs §§ 10, 11, 12 eller 15.
Det fulgte af § 2, stk. 1, i lov nr. 1537 af 19. december 2017
om infrastruktur for alternative drivmidler, at transportmini-
steren kunne fastsætte regler om gennemførelse eller anven-
delse af internationale konventioner og EU-regler om for-
hold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative
drivmidler, om ad hoc-opladning og priser for opladning og
om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternati-
ve drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om
solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alterna-
tive drivmidler. Endvidere fulgte det af bestemmelsen, at
transportministeren kunne bestemme, at regler fastsat efter
1. pkt. også skulle gælde for allerede etableret infrastruktur
til transmission af drivmidler.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i den tidligere gældende AFI-
lov er blevet udnyttet til at fastsætte visse af reglerne i
bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske
specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur
for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer (med
senere ændringer) og bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj
2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fos-
sile brændstoffer og alternative drivmidler m.v.
Bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 krav til tekniske
specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur
for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer (med
senere ændringer) er senere ophævet ved § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1010 af 27. juni 2022 om krav til tekni-
ske specifikationer for offentligt tilgængelig infrastruktur for
brændstoffer og alternative drivmidler til transport. Sidst-
nævnte bekendtgørelse er udstedt i medfør af § 11 i den
gældende AFI-lov.
Bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til of-
fentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer og
alternative drivmidler m.v. er senere ophævet ved § 21, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 1074 af 28. juni 2022 om krav til
offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alter-
native drivmidler m.v., som er udstedt i medfør af bl.a. §§
10-12 og § 15, stk. 2, i den gældende AFI-lov. Sidstnævnte
bekendtgørelse er ophævet ved § 23, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 688 af 7. juni 2023 om krav til offentligt tilgængelig
infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v.,
som er udstedt i medfør af bl.a. §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og
2, og § 15, stk. 2, i den gældende AFI-lov.
Efter § 2, stk. 3, i lov nr. 1537 af 19. december 2017 om
infrastruktur for alternative drivmidler kunne transportmini-
steren bemyndige myndigheder under Transportministeriet
til at udøve ministerens beføjelser i medfør af loven eller
forskrifter udstedt i medfør heraf, ligesom transportministe-
ren efter den nævnte lovs § 2, stk. 4, kunne fastsætte regler
om adgangen til at klage over afgørelser truffet i henhold
til loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder
at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at
afgørelserne ikke kan påklages.
Den tidligere gældende AFI-lovs § 2, stk. 3 og 4, er udnyt-
tet til at fastsætte regler om delegation og klageadgang i
bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdsels-
styrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang (Færdselssty-
relsens delegationsbekendtgørelse fra 2019). Den nævnte
delegationsbekendtgørelse fra 2019 er senere ophævet ved
§ 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2635 af 28. december
2021 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klage-
adgang (Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse fra
41
2021), som er udstedt i medfør af bl.a. § 2, stk. 3 og 4,
i lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for
alternative drivmidler, som ændret ved lov nr. 791 af 4.
maj 2021. Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse fra
2021 er senere ophævet ved § 21, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 664 af 30. maj 2023 om Færdselsstyrelsens opgaver,
beføjelser og klageadgang (Færdselsstyrelsens delegations-
bekendtgørelse fra 2023), som er udstedt i medfør af bl.a. §
15, stk. 1, i den gældende AFI-lov.
De ovennævnte bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af
§ 2, stk. 1, 3 og 4, i lov nr. 1537 af 19. december 2017
om infrastruktur for alternative drivmidler til transport, er
således alle ophævet og erstattet af bekendtgørelser udstedt i
medfør af den gældende AFI-lov. Det foreslås derfor, at stk.
8 i AFI-lovens § 20 ophæves, idet der ikke længere vurderes
at være behov for at opretholde bestemmelsen.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 13. april
2024.
Forslaget har direkte konsekvenser for erhvervslivet og der-
for som udgangspunkt omfattet af de fælles ikrafttrædelses-
datoer for erhvervsrettet regulering. Forslaget om at fravige
de fælles ikrafttrædelsesdatoer beror på, at AFI-forordnin-
gen finder anvendelse fra den 13. april 2024, jf. AFI-forord-
ningens artikel 26.
Forslaget vil medføre, at de dele af AFI-direktivet, som er
implementeret i AFI-loven vil udgå ved lovens ikrafttræden
den 13. april 2024. Det vil herefter være AFI-forordningen,
som regulerer fælles tekniske specifikationer og krav til bru-
gerinformation, datalevering og betalingskrav for infrastruk-
tur for alternative drivmidler. AFI-loven vil imidlertid med
lovforslaget fra den 13. april 2024 komme til at indeholde
et begrænset antal bestemmelser, som supplerer AFI-forord-
ningen.
Det foreslås i stk. 2, at det foreslåede § 1, nr. 14, har virk-
ning for overtrædelser af AFI-forordningens artikel 5, stk.
1, 4. pkt., der begås fra den 1. januar 2027. Forslaget skal
ses i sammenhæng med, at kravet i artikel 5, stk. 1, 4.
pkt., om at offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt
på mindst 50 kW, der er etableret langs TEN-T-nettet eller
på et sikret parkeringsområde, herunder ladepunkter, der er
etableret inden den 13. april 2024, skal opfylde kravene i
artikel 5, stk. 1, 3. pkt., litra a og b, fra den 1. januar 2027.
Det foreslås i stk. 3, at det foreslåede § 1, nr. 14, har virk-
ning for overtrædelser af AFI-forordningens artikel 5, stk.
7, der begås fra den 14. oktober 2024. Forslaget skal ses i
sammenhæng med, at kravet i artikel 5, stk. 7, om at alle of-
fentligt tilgængelige ladepunkter, der drives af operatører af
ladepunkter, er digitalt forbundne, finder anvendelse senest
den 14. oktober 2024.
Det foreslås i stk. 4, at det foreslåede § 1, nr. 14, har virk-
ning for overtrædelser af AFI-forordningens artikel 5, stk.
10, der begås fra den 14. april 2025. Forslaget skal ses
i sammenhæng med, at kravet, om at alle offentligt tilgæn-
gelige jævnstrømsladepunkter, der drives at operatører af
offentligt tilgængelige ladepunkter, er forsynet med et fast
opladningspunkt, skal opfyldes senest den 14. april 2025.
Det foreslås i stk. 5, at det foreslåede § 1, nr. 14, har virk-
ning for overtrædelser af AFI-forordningens artikel 7, stk. 1,
1.-3. pkt., der begås den 14. oktober 2024.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kravene til brint-
optankningsinfrastruktur for offentligt tilgængelige brint-
tankstandere, der er etableret før den 13. april 2024, finder
anvendelse fra den 14. oktober 2024.
Det foreslås i stk. 6, at transportministeren kan fastsætte
overgangsregler, herunder om køretøjsmanualer, der knytter
sig til køretøjer, der er bragt i omsætning første gang før den
13. april 2024.
Det vurderes, at der kan være et behov for overgangsregler i
forbindelse med overgang til den nye lovgivning bl.a. henset
til tidspunktet for etablering af ladepunkter.
Det vurderes, at der bl.a. kan blive behov for at fastsætte
overgangsregler om køretøjsmanualer, der knytter sig til kø-
retøjer, der er bragt i omsætning første gang før den 13.
april 2024. Af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 688 af 7.
juni 2023 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for
brændstoffer og alternative drivmidler m.v. følger det, at de
hidtil gældende regler i § 16 i bekendtgørelse nr. 1037 af
28. maj 2021 fortsat finder anvendelse for motorkøretøjsma-
nualer, der knytter sig til køretøjer, der er bragt i omsætning
første gang før den 1. juli 2022. Det er forventningen, at der
vil skulle fastsættes overgangsregler for køretøjsmanualer,
som vil skulle sikre overgangen frem mod, at AFI-ordnin-
gens regler finder anvendelse.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved
bekendtgørelse.
Det nærmere behov for overgangsregler kan ikke vurderes
fuldt ud på tidspunktet på lovforslagets udarbejdelse, men
vil blive analyseret nærmere i forbindelse med udarbejdelse
af de udmøntende bekendtgørelser.
Endelig foreslås det med lovforslagets § 2, stk. 7, at regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov nr. 412 af 4. april
2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til transport
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 3, i lov om infrastruktur for
alternative drivmidler til transport, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 6.
Det foreslåede § 2, stk. 7, skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af AFI-lovens § 3, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke
42
sættes i kraft for Grønland og Færøerne, da hovedloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
43
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternati-
ve drivmidler til transport foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af
22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternati-
ve brændstoffer, EU-Tidende 2014, nr. L 307, side 1.
2) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har
været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informations-
procedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrif-
ter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
1. Fodnote 1 og 2 til lovens titel ophæves, og i stedet
indsættes:
»1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af
13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alter-
native drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU,
EU-Tidende 2023, nr. L 234, side 1. Ifølge artikel 288
i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berø-
rer ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
§ 1. Loven finder anvendelse for følgende:
1) Ladepunkter til elektriske køretøjer.
2) Tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer og far-
tøjer.
3) Faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer.
Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse for bilimportører og
motorkøretøjsmanualer.
Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse for bilimportører og
motorkøretøjsmanualer
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Loven finder anvendelse på følgende:
1) Ladepunkter til elektriske køretøjer.
2) Tankstationer til køretøjer og fartøjer.
3) Strømforsyning fra land til fartøjer.
4) Køretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der er
bragt i omsætning første gang før den 13. april 2024.
Stk. 2. Lovens § 12, stk. 3, finder anvendelse for bilimpor-
tører.«
--- 3. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om eta-
blering af infrastruktur for alternative drivmidler og om op-
hævelse af direktiv 2014/94/EU og dertilhørende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Alternative drivmidler: Brændstoffer eller energikil-
der, som i det mindste delvist erstatter fossile olie-
kilder i energiforsyningen til transport, potentielt
bidrager til dekarbonisering og forbedrer miljøpræ-
stationerne i transportsektoren, herunder elektricitet,
brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige
brændstoffer, naturgas, herunder biomethan, i gasform
(komprimeret naturgas (CNG)) og flydende form (fly-
dende naturgas (LNG)), og flydende gas (LPG).
2) Elektrisk køretøj: Et motorkøretøj, der er udstyret med
et drivaggregat, der indeholder mindst én ikkeperifer
elektrisk maskine som energiomformer med et elek-
trisk genopladeligt energilagringssystem, der kan gen-
oplades eksternt.
4. § 2 affattes således:
»§ 2. I denne lov forstås ved:
1) AFI-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om
etablering af infrastruktur for alternative drivmidler og
om ophævelse af direktiv 2014/94/EU (EU-Tidende
2023, nr. L 234, side 1).
a) Alternative drivmidler: Brændstoffer eller energi-
kilder, som i det mindste delvist erstatter fossile
oliekilder i den energi, der anvendes til transport,
potentielt bidrager til dekarbonisering og forbed-
rer miljøpræstationerne i transportsektoren, herun-
der følgende:
b) Alternative drivmidler til nulemissionskøretøjer,
-tog, -fartøjer eller -luftfartøjer i form af
44
3) Ladepunkt: En grænseflade, der er i stand til at oplade
ét elektrisk køretøj ad gangen.
4) Normalt ladepunkt: Et ladepunkt, der gør det muligt
at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med en
effekt på højst 22 kW, bortset fra anordninger med
en effekt på højst 3,7 kW, som installeres i private
hjem, eller hvis primære formål ikke er at genoplade
elektriske køretøjer.
5) Højeffektladepunkt: Et ladepunkt, der gør det muligt
at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med en
effekt på mere end 22 kW.
6) Strømforsyning fra land til fartøjer: Strømforsyning
fra land til søgående skibe eller fartøjer til transport
ad indre vandveje på kajpladsen gennem en standard-
grænseflade.
7) Tankstation: En optankningsfacilitet, hvor ethvert
brændstof, med undtagelse af LNG, kan tankes via
et fast eller mobilt anlæg.
8) LNG-tankstation: En optankningsfacilitet, hvor LNG
(flydende naturgas) kan tankes, bestående af enten en
fast eller mobil facilitet, en offshorefacilitet eller et
andet system.
9) Offentligt tilgængeligt ladepunkt eller tankstation: Et
ladepunkt eller tankstation til forsyning med et alter-
nativt drivmiddel, som giver ikkediskriminerende ad-
gang for brugere. Ikkediskriminerende adgang kan
omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse
og betaling.
10) Offentlig ordregiver: Ordregiver, der er omfattet af
udbudslovens definition af ordregiver.
11) Opladningstjeneste: Tjeneste i form af opladning af
elektriske køretøjer ved et ladepunkt.
12) Operatør af ladepunkt: Fysisk eller juridisk person,
der er ansvarlig for forvaltningen og driften af et lade-
punkt, som leverer en opladningstjeneste til brugere,
herunder i en udbyder af opladningstjenesters navn og
på dennes vegne.
13) Udbyder af opladningstjenester: Fysisk eller juridisk
person, som udbyder opladningstjenester til brugeren
fra et ladepunkt, hvor udbyderen af opladningstjene-
ster ikke selv er operatør.
14) Digital platform for handel med opladningstjenester:
Tjeneste, som en operatør af ladepunkter og en udby-
der af opladningstjenester kan anvende til udveksling
af oplysninger mellem disse i forbindelse med udbud
af opladningstjenester til brugere.
15) Opladning på ad hoc-basis: En opladningstjeneste, der
købes af en bruger, uden at denne behøver at registre-
re sig, indgå en skriftlig aftale eller indgå et længere-
varende aftaleforhold med operatøren af ladepunktet
eller en udbyder af en opladningstjeneste ud over blot
at købe opladningstjenesten.
i) elektricitet,
ii) brint og
iii) ammoniak.
c) Vedvarende brændstoffer i form af
i) biomassebrændsel, herunder biogas, og bio-
brændstoffer som defineret i henholdsvis ar-
tikel 2, nr. 27, 28 og 33, i direktiv (EU)
2018/2001 af 11. december 2018 om frem-
me af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og
ii) syntetiske og paraffinske brændstoffer, her-
under ammoniak, fremstillet af vedvarende
energi.
d) Ikkevedvarende alternative drivmidler og fossile
overgangsbrændstoffer i form af
i) naturgas, i gasform (komprimeret naturgas
(CNG)) og flydende form (flydende natur-
gas (LNG)),
ii) flydende gas (LPG) og
iii) syntetiske og paraffinske brændstoffer
fremstillet af ikkevedvarende energi.
2) Elektrisk køretøj: Et motorkøretøj, der er udstyret med
et drivaggregat, der indeholder mindst én ikkeperifer
elektrisk maskine som energiomformer med et elek-
trisk genopladeligt energilagringssystem, der kan op-
lades eksternt.
3) Fabrikant: En fabrikant som defineret i artikel 3, nr.
40, i forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretø-
jer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-
ponenter og separate tekniske enheder til sådanne kø-
retøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007
og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv
2007/46/EF.
4) Ladepunkt: En fast eller mobil grænseflade, med eller
uden tilslutning til elnettet, til overførsel af elektricitet
til et elektrisk køretøj, som selv om den kan have
en eller flere stikforbindelser til forskellige stikforbin-
delsestyper, kun kan oplade ét elektrisk køretøj ad
gangen, og som udelukker anordninger med en effekt
på højst 3,7 kW, hvis primære formål ikke er at oplade
elektriske køretøjer.
5) Offentlig ordregiver: Ordregiver, der er omfattet af
udbudslovens definition af ordregiver.
6) Offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative
drivmidler: Infrastruktur for alternative drivmidler,
der er beliggende på et sted eller en lokalitet, der
er åben for offentligheden, uanset om infrastrukturen
for alternative drivmidler er placeret på offentlig eller
privat ejendom, uanset om der gælder begrænsninger
eller betingelser med hensyn til adgang til stedet eller
adressen, og uanset de gældende anvendelsesbetingel-
ser for infrastrukturen for alternative drivmidler.
7) Operatør af et ladepunkt: Den enhed, der er ansvarlig
for forvaltningen og driften af et ladepunkt, og som
leverer en opladningstjeneste til slutbrugere, herunder
45
i en mobilitetstjenesteudbyders navn og på dennes
vegne.
8) Operatør af en tankstander: Den enhed, der er ansvar-
lig for forvaltningen og driften af en tankstander, og
som leverer en optankningstjeneste til slutbrugere,
herunder i en mobilitetstjenesteudbyders navn og på
dennes vegne.
9) Strømforsyning fra land: Strømforsyning fra land gen-
nem en fast eller mobil standardgrænseflade til søgå-
ende skibe eller fartøjer til transport ad indre vandve-
je, der ligger fortøjet ved kajen.
10) Tankstander: En optankningsfacilitet til påfyldning af
ethvert flydende eller gasformigt brændstof gennem et
fast eller mobilt anlæg, som kun kan tanke ét køretøj,
ét tog, ét fartøj eller ét luftfartøj ad gangen.
11) Tankstation: Et enkelt fysisk anlæg på et bestemt sted
bestående af en eller flere tankstandere.
12) Udbyder af mobilitetstjenester: En juridisk person, der
leverer tjenester mod vederlag til en slutbruger, herun-
der salg af opladnings- eller optankningstjenester.«
Kapitel 2 5. I overskriften til kapitel 2 ændres »offentligt
Sikring af markedsvilkår ved aftaler om ret til at virke som
operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter og sikring af
rimelige og ikkediskriminerende priser for brugeren
tilgængelige ladepunkter og sikring af rimelige og ikkedi-
skriminerende priser for brugeren« til: »ladepunkter«.
Stk. 3. Ved indgåelse af aftale efter stk. 1 skal den offentli-
ge ordregiver sikre, at de priser, som operatøren opkræver
fra brugeren, er rimelige og ikkediskriminerende.
6. § 3, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Transportministeren fastsætter regler om indgåelse
af aftaler efter stk. 1, herunder om annoncering, udbud,
standardvilkår for aftaler og standardvilkår om rimelige og
ikkediskriminerende priser, jf. stk. 3.
7. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »udbud, standard-
vilkår for aftaler og standardvilkår for rimelige og ikkedi-
skriminerende priser, jf. stk. 3« til: »udbud og standardvilkår
for aftaler«.
Kapitel 3 8. I overskriften til kapitel 3 udgår »offentligt
tilgængelige«.
Kommuners og regioners indgåelse af aftaler om etable-
ring af offentligt tilgængelige ladepunkter og om ret til at
virke som operatør
Kapitel 4 9. Kapitel 4 ophæves.
Betalingsløsninger og krav til skiltning med priser for
opladning af elektriske køretøjer
§ 7. Operatører af ladepunkter skal for opladning ved of-
fentligt tilgængelige ladepunkter, som er beliggende på et
offentligt areal, eller som har modtaget offentligt tilskud,
acceptere elektroniske betalinger via terminaler eller andre
anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder
mindst via betalingskortlæsere med eller uden kontaktløs
funktion, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for ladepunkter med
en effekt på under 50 kW, hvis operatøren i en udbyder af
opladningstjenesters navn og på dennes vegne leverer oplad-
ningstjenester til udbyderens kunder.
46
Stk. 3. Operatører af ladepunkter, som gør brug af undta-
gelsen efter stk. 2, skal indgå aftale om udbud af opladnings-
tjenester med en af følgende:
1) Udbydere af opladningstjenester efter § 8.
2) En udbyder af en digital platform for handel med op-
ladningstjenester efter § 9.
Stk. 4. Operatører af ladepunkter kan indgå længerevaren-
de aftaleforhold med kunder om levering af opladningstjene-
ster, herunder i en udbyder af opladningstjenesters navn og
på dennes vegne.
Stk. 5. Alle offentligt tilgængelige ladepunkter skal give
brugere af elektriske køretøjer mulighed for opladning på
ad hoc-basis, uden at de skal indgå en kontrakt med den
pågældende elektricitetsleverandør eller operatør.
§ 8. En operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt,
som gør brug af undtagelsen i § 7, stk. 2, og som vælger
at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr. 1, skal indgå aftale
på sædvanlige aftalevilkår om udbud af opladningstjenester
med udbydere af opladningstjenester, som er anført på den i
stk. 2 nævnte liste, såfremt udbydere anmoder herom.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, at mini-
steren kan fastsætte en liste over udbydere af opladningstje-
nester, om offentliggørelse af listen og om kriterier for at bli-
ve opført på listen, herunder om efterlevelse af vandelskrav.
Stk. 3. Transportministeren fastsætter regler om brug af
standarder til brug for udveksling af oplysninger, som skal
anvendes mellem operatører af ladepunkter og udbydere af
opladningstjenester.
§ 9. En operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt,
som gør brug af undtagelsen i § 7, stk. 2, og som vælger
at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr. 2, skal indgå aftale om
udbud af opladningstjenester med mindst én udbyder af en
digital platform for handel med opladningstjenester, som er
anført på den i stk. 2 nævnte liste.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, at mini-
steren kan fastsætte en liste over digitale platforme for han-
del med opladningstjenester, om offentliggørelse af listen
og om kriterier for at blive opført på listen, herunder om
platformens rækkevidde.
§ 10. Transportministeren kan fastsætte regler om, at ope-
ratører af offentligt tilgængelige ladepunkter skal skilte med
ad hoc-prisen for opladning og den samlede købspris, herun-
der at reglerne for en periode ikke finder anvendelse for
allerede etablerede offentligt tilgængelige ladepunkter.
§ 11. Transportministeren kan fastsætte regler om gen-
nemførelse eller anvendelse af internationale konventioner
og EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur til trans-
mission af alternative drivmidler, om ad hoc-opladning af
elektriske køretøjer og priser for opladning af elektriske kø-
retøjer og om brugerinformation om fossile brændstoffer og
alternative drivmidler.
10. § 11 affattes således:
»§ 11. Transportministeren kan fastsætte regler eller træffe
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale regler eller EU-regler om forhold omfattet af
denne lov, herunder AFI-forordningen og dertilhørende dele-
gerede retsakter og gennemførelsesretsakter.«
47
§ 12. Transportministeren kan fastsætte regler om, at ejere
af tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang for
brugere, ejere af offentligt tilgængelige LNG-tankstationer
og operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter skal of-
fentliggøre og videregive brugerrelevante oplysninger og
egenskabsdata om tankstationer, som giver ikkediskrimine-
rende adgang for brugere, offentligt tilgængelige LNG-tank-
stationer og offentligt tilgængelige ladepunkter, herunder
data om priser, geografisk placering, effekt, stiktyper, ad-
gang til brug af betalingskort, skiltning med ad hoc-pris
for opladning og den samlede købspris, tilgængelighed og
driftsstatus. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
oplysninger efter 1. pkt. skal offentliggøres og videregives i
et bestemt format og en bestemt kvalitet og med en bestemt
hyppighed.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
videregivelse, distribution og udstilling af data efter stk. 1
kan ske til og af myndigheder under Transportministeriet
eller efter forhandling med den relevante minister til og af
myndigheder under andre ministerier.
11. § 12, stk. 1 og 2, affattes således:
»Transportministeren kan fastsætte regler om at stille
en applikationsprogrammeringsgrænseflade eller anden plat-
form til rådighed for operatører af offentligt tilgængelige la-
depunkter og tankstandere til alternative drivmidler i forhold
til de datatyper, som operatørerne af ladepunkter og tank-
standere skal stille til rådighed efter AFI-forordningen. Mi-
nisteren kan desuden fastsætte regler om at stille en appli-
kationsprogrammeringsgrænseflade eller anden platform til
rådighed for ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og
tankstandere til alternative drivmidler i forhold til de dataty-
per, som ejerne af ladepunkter og tankstandere skal stille til
rådighed efter AFI-forordningen. Endelig kan ministeren i
forhold til de datatyper, der skal stilles til rådighed af nævnte
operatører og ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og
tankstandere til alternative drivmidler, fastsætte regler om
anvendelse af et bestemt format.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
myndigheder under Transportministeriet kan indsamle, ud-
stille, opbevare og distribuere data, som omfattes af AFI-for-
ordningens artikel 20, stk. 2, som led i at stille en appli-
kationsprogrammeringsgrænseflade eller anden platform til
rådighed, jf. stk. 1. Ministeren kan desuden efter forhandling
med den relevante minister fastsætte regler om, at myndig-
heder under andre ministerier kan indsamle, udstille, opbe-
vare og distribuere data, som omfattes af AFI-forordningens
artikel 20, stk. 2, som led i at stille en applikationsprogram-
meringsgrænseflade eller anden platform til rådighed, jf. stk.
1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indsamling,
udstilling, opbevaring og videregivelse af andre data om og
fra den offentligt tilgængelige drivmiddelinfrastruktur. En-
delig kan ministeren efter forhandling med den relevante
minister fastsætte regler om indsamling, udstilling, opbeva-
ring og videregivelse af andre data om og fra den offentligt
tilgængelige drivmiddelinfrastruktur.«
--- 12. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Transportministeren udpeger en identifikationsre-
gistreringsorganisation som nævnt i AFI-forordningens arti-
kel 20, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
om udstedelse og forvaltning af identifikationskoder.«
§ 16. Transportministeren kan fastsætte regler om tilsyn
med overholdelsen af denne lov og de i medfør heraf fastsat-
te regler.
§ 17. Transportministeren kan fastsætte regler om påbud
om lovliggørelse ved manglende overholdelse af denne lov
og de i medfør heraf fastsatte regler.
13. I §§ 16 og 17 ændres »og de i medfør heraf fastsat-
te regler« til: », de regler, som er fastsat i medfør heraf,
AFI-forordningen og de dertilhørende delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter«.
§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 7, stk. 1.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
14. § 18, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Med bøde straffes den, der
1) som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter ik-
ke overholder sine forpligtelser i henhold til AFI-for-
48
ordningens artikel 5, stk. 1, 1.-4. pkt., stk. 2, stk. 3, 1.
eller 2. pkt., stk. 4, 1. eller 3.-5. pkt., stk. 7, 8 eller 10,
2) som udbyder af mobilitetstjenester til offentligt til-
gængelige ladepunkter ikke overholder sine forpligtel-
ser i henhold til AFI-forordningens artikel 5, stk. 5,
3) som ejer af offentligt tilgængelige ladepunkter ikke
opfylder sine forpligtelser i henhold til AFI-forordnin-
gens artikel 5, stk. 11.
4) som operatør af offentligt tilgængelige brinttankstatio-
ner, eller som ejer af sådanne tankstationer, hvis ope-
ratøren ikke er ejer, ikke opfylder sine forpligtelser i
henhold til AFI-forordningens artikel 6, stk. 3,
5) som operatør af offentligt tilgængelige brinttankstan-
dere ikke overholder sine forpligtelser i henhold til
AFI-forordningens artikel 7, stk. 1, 1.-5. pkt., eller stk.
2,
6) som operatør af brinttankstationer ikke overholder si-
ne forpligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel
7, stk. 3,
7) som ejer af offentligt tilgængelige brintstankstandere,
ikke overholder sine forpligtelser i henhold til AFI-
forordningens artikel 7, stk. 1, 6. pkt.,
8) som udbyder af mobilitetstjenester til offentligt til-
gængelige brinttankstationer ikke overholder sine for-
pligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 7,
stk. 4, 2. eller 3. pkt.,
9) som fabrikant, operatør af offentligt tilgængelige lade-
punkter eller tankstandere eller distributør ikke opfyl-
der sine forpligtelser i henhold til AFI-forordningens
artikel 19, stk. 1, eller stk. 2, 2. eller 3. pkt., eller
10) som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
eller tankstander, eller som ejer af sådanne standere,
hvis operatøren ikke er ejer, ikke opfylder sine for-
pligtelser i henhold til AFI-forordningens artikel 20,
stk. 3.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om bøde
for overtrædelse AFI-forordningens artikel 20, stk. 2.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om bøde
for overtrædelse af bestemmelser i delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, som vedtages af Kommissionen i
medfør af AFI-forordningen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 20. ---
Stk. 3. Hvis en forvaltningsmyndighed har givet tilladelse
eller tilsagn om tilskud til etablering af et offentligt tilgæn-
geligt ladepunkt inden lovens ikrafttræden eller etableringen
af et offentligt tilgængeligt ladepunkt er omfattet af en aftale
indgået af staten inden lovens ikrafttræden, finder §§ 7-9
alene anvendelse for et sådant ladepunkt, såfremt ladepunk-
tet etableres den 1. juli 2022 eller derefter, jf. dog stk. 4 og
5.
Stk. 4. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er om-
fattet af stk. 3, og som er etableret inden den 1. juli 2022
som følge af en tilladelse givet af en forvaltningsmyndighed
eller som følge af en aftale indgået med staten, har §§ 7-9
15. § 20, stk. 3-5, affattes således:
Stk. 3. Har en forvaltningsmyndighed givet tilladelse eller
tilsagn om tilskud til etablering af et offentligt tilgængeligt
ladepunkt som defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april
2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til transport
inden den 6. april 2022, eller etableringen af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt er omfattet af en aftale indgået af
staten inden den 6. april 2022, finder § 7, stk. 1-3, og §§
8 og 9 i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for
alternative drivmidler til transport anvendelse for et sådant
ladepunkt, såfremt ladepunktet er etableret i perioden fra den
1. juli 2022 til og med den 12. april 2024, jf. dog stk. 4
og 5. For offentligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes
49
virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen eller tilladelsen udlø-
ber, dog senest den 1. januar 2026.
Stk. 5. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er om-
fattet af stk. 3, og som er etableret inden den 1. juli 2022
som følge af et tilsagn om tilskud givet af en forvaltnings-
myndighed, har §§ 7-9 virkning fra det tidspunkt, hvor lade-
punktet omfattes af en ny tilladelse eller aftale om ret til at
virke som operatør af ladepunktet, dog senest den 1. januar
2026.
Stk. 6. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er om-
fattet af en tilladelse eller et tilsagn om tilskud givet af en
forvaltningsmyndighed inden lovens ikrafttræden eller af en
aftale indgået af staten inden lovens ikrafttræden, kan trans-
portministeren med virkning fra den 1. januar 2026 fastsætte
regler om rimelige og ikkediskriminerende priser.
Stk. 7. ---
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 1, 3 og 4,
i lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for
alternative drivmidler forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs §§
10, 11, 12 eller 15.
af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt.
ikke anvendelse fra den 1. januar 2027.
Stk. 4. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt som define-
ret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur
for alternative drivmidler til transport, der er omfattet af stk.
3, og som er etableret inden den 1. juli 2022 som følge af en
tilladelse givet af en forvaltningsmyndighed eller som følge
af en aftale indgået med staten, har § 7, stk. 1-3, og §§ 8 og
9 i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternati-
ve drivmidler til transport virkning fra det tidspunkt, hvor
aftalen eller tilladelsen udløber, dog senest den 1. januar
2026. For offentligt tilgængelige ladepunkter, som omfattes
af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt.
ikke anvendelse fra den 1. januar 2027.
Stk. 5. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt som define-
ret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur
for alternative drivmidler til transport, der er omfattet af stk.
3, og som er etableret inden den 1. juli 2022 som følge af et
tilsagn om tilskud givet af en forvaltningsmyndighed, har §
7, stk. 1-3, og §§ 8 og 9 i lov nr. 412 af 4. april 2022 om
infrastruktur for alternative drivmidler til transport virkning
fra det tidspunkt, hvor ladepunktet omfattes af en ny tilladel-
se eller aftale om ret til at virke som operatør af ladepunktet,
dog senest den 1. januar 2026. For offentligt tilgængelige
ladepunkter, som omfattes af AFI-forordningens artikel 5,
stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt. ikke anvendelse fra den 1. januar
2027.«
16. § 20, stk. 6 og 8, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
50