Fremsat den 7. februar 2024 af ministeren for ligestilling (Marie Bjerre)

Fremsat den 7. februar 2024 af ministeren for ligestilling (Marie Bjerre)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love
(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22.
januar 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 109, stk. 1, 1. pkt., ændres »kvinder« til: »personer«,
og »vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- og samlivsforhold« ændres til: »vold i nære relatio-
ner«.
2. I § 109, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kvinderne« til: »Personer-
ne«, og efter »støtte« indsættes: »under hensyntagen til de
kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer«.
3. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Formålet med et midlertidigt ophold efter stk.
1 er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som
kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen
bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under op-
holdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som
personen og eventuelt ledsagende børn har behov for og ret
til efter denne lov eller anden lovgivning.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
4. I § 109, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres »kvin-
dens« til: »personens«, og »§§ 9-9 b« ændres til: »§ 9«.
5. I § 109, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«, og »kvindens« ændres til:
»personens«.
6. I § 109, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»kvinder« til: »personer«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3«, og to
steder ændres »kvindens« til: »personens«.
7. I § 109, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»kvinder« til: »personer«.
8. I § 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres
»Den indledende rådgivning skal« til: »For at understøtte
formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgivning«, og to
steder ændres »kvinden« til: »personen«.
9. I § 109, stk. 7, 4. pkt., der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres
»kvinden« til: »personen«.
10. I § 109, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»moderen« til: »forælderen«.
11. I § 109, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 6. pkt.:
»Ved fælles forældremyndighed kan psykologbehandlin-
gen iværksættes alene med samtykke fra den forældremyn-
dighedsindehaver, som barnet ledsager under opholdet.«
12. I § 109, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»kvinder« til: »personer«.
13. I § 166, stk. 2, ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.
§ 2
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar
2024, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften før § 41 udgår »i regi af civilsamfundsorga-
nisationer uden samtykke«.
2. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved fælles forældremyndighed kræves kun sam-
tykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn
under 12 år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt
eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer,
som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i
nære relationer.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Lovforslag nr. L 104 Folketinget 2023-24
Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling, j.nr. 2023-3047
DK000051
3. I § 41, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
4. I § 41 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved fælles forældremyndighed kræves kun sam-
tykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn
eller en ung, der er fyldt 12 år, tilbydes behandling af en
psykolog i offentligt eller privat regi som følge af, at barnet
eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023,
som ændret ved § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i lov
nr. 753 af 13. juni 2023, § 1 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 og
§ 4 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende
ændring:
1. I § 60, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.
§ 4
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29.
december 2020, § 6 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og §
3 i lov nr. 1794 af 28. december 2023, foretages følgende
ændring:
1. I § 29 b, 1. pkt., udgår »eller trusler om vold«.
§ 5
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
8. januar 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 54, stk. 2, nr. 2, ændres »kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold« til: »personer, som har været
udsat for vold i nære relationer«.
§ 6
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. januar 2024, foretages følgende
ændring:
1. I § 60, stk. 2, nr. 2, ændres »kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold« til: »personer, som har været
udsat for vold i nære relationer«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. april 2024.
Stk. 2. Personer, der i medfør af ændringen i denne lovs
§ 1, nr. 1, er omfattet af målgruppen efter § 109 i lov om
social service, opnår ret til at tage ophold på krisecenter fra
den 1. juli 2024.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Formål med ophold på et krisecenter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Behandling af en psykolog af børn og unge med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen
3.1. Gældende ret
3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen offentliggjorde i sommeren 2023 Handlingsplan
mod partnervold og partnerdrab. Handlingsplanen indehol-
der 26 initiativer for at styrke indsatsen og sætter kursen
for en mere helhedsorienteret og forebyggende indsats mod
partnervold og partnerdrab. Som en del af handlingsplanen
indgår et initiativ om ligestilling af krisecentertilbud til
voldsudsatte mænd og et initiativ om mulighed for, at børn
og unge, som har oplevet eller været vidne til fysisk eller
psykisk vold i nære relationer, kan modtage behandling
af en psykolog med kun én forældremyndighedsindehavers
samtykke.
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af
lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22.
januar 2024 (herefter serviceloven), som bl.a. skal sikre en
ligestilling af krisecentertilbud til mænd, så mænd udsat for
vold i en nær relation kan få støtte og omsorg på krisecentre
i lighed med kvinder. Som en del af lovforslaget tydeliggø-
res desuden de juridiske rammer for indsatsen på midlertidi-
3
ge boformer efter servicelovens § 109, hvor målgruppen for
og formål med ophold samt ansvarsfordeling mellem tilbud
og kommuner under og efter et ophold præciseres.
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at
omkring 82.000 kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64
år årligt er udsat for fysisk, psykisk, seksuel og/eller øko-
nomisk vold af en nuværende eller tidligere partner. En
undersøgelse fra Aarhus Universitet af alle drab i Danmark
i 1992-2016 viser, at der i gennemsnit hvert år er 12 kvin-
der og 3 mænd, som dræbes af deres partner eller eks-part-
ner. Kvinder er således mest udsatte for partnervold og part-
nerdrab.
Kvinder og mænd udsat for partnervold har i dag ikke
samme muligheder for ophold på et krisecenter og dertilhø-
rende hjælp. Voldsudsatte kvinder har ret til ophold på kvin-
dekrisecentre efter servicelovens § 109, hvor kvinderne kan
være ledsaget af deres børn, og de modtager under opholdet
omsorg og støtte.
Servicelovens § 109 omfatter ikke mænd udsat for vold i
nære relationer. Voldsudsatte mænd kan få ophold på her-
berger og forsorgshjem m.v. (herefter herberger) efter ser-
vicelovens § 110, som henvender sig til en anden og bredere
målgruppe end voldsudsatte mænd, og hvortil der ikke er
knyttet samme rettigheder som på kvindekrisecentre.
Der har de seneste år løbende både politisk og i civilsam-
fundet været opmærksomhed på problemstillingen. Bl.a. har
en række civilsamfundsorganisationer, herunder mandekri-
secentre og Institut for Menneskerettigheder, anbefalet, at
voldsudsatte mænd bør have ret til ophold på specialisere-
de krisecentre og hjælp på lige fod med voldsudsatte kvin-
der. Samtidig har kvindekrisecentre og kvindeorganisationer
understreget vigtigheden af, at indsatsen til voldsudsatte
kvinder, som er mere udsatte for vold, herunder især grov
vold og partnerdrab, ikke forringes som følge heraf. Flere
aktører har dertil understreget vigtigheden af at fastholde et
fokus på de kønsmæssige aspekter af partnervolden, og i
forlængelse heraf at voldsudsatte mænd og kvinder fx kan
have forskellige beskyttelsesbehov.
Kvindekrisecentre er historisk vokset ud af det frivillige ini-
tiativ. I 2004 fik kvindekrisecentrene sin egen bestemmelse i
serviceloven med lov nr. 222 af 31. marts 2004 om ændring
af lov om social service og ligningsloven (Forbedringer af
ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virk-
somhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.),
som havde til formål at sætte fokus på kvindekrisecentrenes
virksomhed for kvinder, som har været udsat for fysisk,
psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller tilsvarende
fra ægtefælle eller samlever. Formuleringen dækker over
alle former for vold i relation til familie- eller samlivsfor-
hold. En kvinde, som har været udsat for vold i relation
til familie- eller samlivsforhold, og som i øvrigt opfylder
betingelserne for hjælp efter serviceloven, har således ret
til ophold på et kvindekrisecenter. Interessenter på voldsom-
rådet har imidlertid peget på, at formuleringen ”eller tilsva-
rende krise” skaber uklarhed om visitationsgrundlaget til
kvindekrisecentre.
Efter servicelovens § 109, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde psykologbehandling til alle børn, som følger deres
mor på krisecenter. Det er dog ikke alle børn, der har oplevet
eller været vidne til vold i nære relationer, som får ophold
sammen med en forælder på et krisecenter. Derfor bør også
disse børn få styrket adgang til at kunne modtage behand-
ling af en psykolog, når de har oplevet eller været vidne
til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Det følger af
barnets lovs § 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar
2024, at børn, der er fyldt 12 år, selv kan opsøge og modtage
behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi af
en civilsamfundsorganisation, som følge af forældres mis-
brugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsop-
hævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som
følge af at barnet eller den unge har oplevet eller været
vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Børn
og unge, der har oplevet eller været vidne til vold i nære
relationer, bør også få adgang til at modtage behandling af
en psykolog, i offentligt eller privat regi. Derfor foreslås det,
i forlængelse af den gældende § 41 i barnets lov, at der kun
kræves samtykke fra én forældremyndighedsindehaver, når
børn og unge tilbydes behandling af en psykolog i offentligt
eller privat regi, eller i regi af civilsamfundet, med det for-
mål at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer,
uanset at der er fælles forældremyndighed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
2.1.1. Gældende ret
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgn-
tilbud til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og både
kvinder og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og
støtte under opholdet. Mænd, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold, kan ikke få ophold på kvindekrisecen-
tre efter servicelovens § 109. Optagelse på kvindekrisecen-
tret kan efter servicelovens § 109, stk. 2, ske anonymt ved
egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myn-
digheder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse
om optagelse og udskrivning, jf. servicelovens § 109, stk. 3.
Kvindekrisecentret har efter servicelovens § 109, stk. 4 og
5, orienteringspligt om optagelse og udskrivning af kvinder
og eventuelt ledsagende børn til den kommune, der har pligt
til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret
ved § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753
af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 (heref-
ter retssikkerhedsloven). Orientering om optagelse skal ske
senest tre hverdage efter optagelsen, mens orientering om
4
udskrivning så vidt muligt skal ske inden udskrivning fra
boformen, dog senest tre hverdage efter.
Det følger af § 109, stk. 6, i serviceloven, at orienteringerne
efter stk. 4 og 5 som minimum skal indeholde kvindens og
eventuelle børns navne og CPR-numre samt dato og begrun-
delse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.
For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. stk. 2, ude-
lades kvindens og eventuelle børns navne og CPR-numre,
og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet oprethol-
des.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 7,
tilbyde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder
på krisecenter. Den indledende rådgivning skal iværksættes
så tidligt som muligt efter orientering om optagelse på krise-
centret og skal introducere kvinden til den koordinerende
rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en medar-
bejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Den
koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi,
arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v.
og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens
øvrige tilbud.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8,
tilbyde børn, som ledsager deres mor under et ophold på
et krisecenter, psykologbehandling. Dette blev indført med
lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov om social
service. Psykologbehandlingen skal tilbydes, uanset hvilken
støtte barnet ellers i øvrigt har brug for. Behandlingens om-
fang kan strække sig mellem fire og ti timer. Behandlingen
skal udføres af en autoriseret psykolog, og pligten til at
tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varig-
hed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i
umiddelbar forlængelse heraf.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk.
9, tilbyde ti timers psykologbehandling til alle kvinder, der
får ophold på krisecenter. Dette blev indført med lov nr.
1058 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social servi-
ce. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed og skal iværksættes under opholdet eller
i umiddelbar forlængelse heraf. Det er muligt for kvinden at
afslå tilbuddet, aftale færre timer eller afbryde forløbet, hvis
hun ønsker det. Behandlingen skal udføres af en autoriseret
psykolog.
Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med sær-
lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde
sig i egen bolig, og som har et akut behov for botilbud
og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgen-
de hjælp. Blandt § 110-boformerne findes i dag en række
specialiserede tilbud, som henvender sig til mænd, som er
i krise af forskellige årsager, eksempelvis grundet parbrud
eller partnervold. Visitation til boformer efter servicelovens
§ 110 skal ske inden for rammerne af § 110.
Der findes i dag en række boformer, som henvender sig til
både kvinder og mænd udsat for vold, herunder boformer
målrettet kvinder og mænd udsat for æresrelateret vold. For
at kunne optage både mænd og kvinder er disse boformer
godkendt af socialtilsynet som boformer efter både service-
lovens §§ 109 og 110, og visitation til tilbuddene skal ske
inden for rammerne af hhv. §§ 109 og 110. Dertil findes der
også boformer, som er målrettet LGBT+ personer, hvor køn
ikke er afgørende for optagelse på boformen. Disse tilbud er
godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens
§ 110, og visitation skal ske inden for rammerne af § 110.
Det følger af servicelovens § 4, at kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven,
og at kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar
ved brug af egne tilbud og ved at samarbejde med andre
kommuner, regioner eller private tilbud. Tilbud omfattet
af krav om godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022 (herefter socialtil-
synsloven), skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne
indgå i kommunens forsyning, jf. servicelovens § 4, stk.
3. Det følger derudover af servicelovens § 14, stk. 2, at
alene tilbud, som er registreret på Tilbudsportalen, kan indgå
i kommunalbestyrelsens forsyning, jf. lovens § 4, stk. 2.
Af socialtilsynsloven § 4, stk. 1, fremgår samtlige typer af
tilbud, som er omfattet af krav om socialtilsynets godken-
delse og efterfølgende driftsorienterede tilsyn. Dette omfat-
ter bl.a. tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110, uanset om
tilbuddene er private eller kommunale.
Det er en betingelse for at blive godkendt og forblive god-
kendt, at tilbuddet opfylder betingelserne for godkendelse,
jf. socialtilsynslovens §§ 6 og 11 a-18, herunder at tilbuddet
har den fornødne kvalitet.
Vurderingen af, om et tilbud har fornøden kvalitet, sker ud
fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til tilbuddets
karakter og målgruppe. Kvaliteten vurderes inden for otte
temaer, som er fastlagt i socialtilsynslovens § 6, stk. 2. Ved
vurderingen af kvaliteten inden for tema 1-6 og 8 anvender
socialtilsynet en centralt fastsat kvalitetsmodel, jf. bekendt-
gørelse nr. 62 af 19. januar 2023 om socialtilsyn (socialtil-
synsbekendtgørelsen). Hertil har socialtilsynet, jf. socialtil-
synslovens §§ 5 og 7, stk. 2, en udtrykkelig forpligtelse til
at gå i dialog med tilbuddet både i forbindelse med godken-
delse og det driftsorienterede tilsyn, herunder i forbindelse
med at der træffes afgørelser. Når socialtilsynet skal vurdere
sociale tilbuds generelle kvalitet, indgår også en vurdering
af tilbuddets økonomi, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr.
7. Tilsynet med tilbuddenes økonomi er reguleret i socialtil-
synsloven og i socialtilsynsbekendtgørelsen.
Socialtilsynets godkendelse af tilbud skal som minimum
omfatte de fem forhold, som fremgår af socialtilsynslovens
§ 5, stk. 2, der bl.a. indebærer tilbuddets type og målgrup-
pe. Disse oplysninger karakteriseres som væsentlige oplys-
ninger, som tilbuddene derfor også er forpligtet til at oplyse
socialtilsynet om ændringer i forhold til af egen drift og
straks, jf. socialtilsynslovens § 12, stk. 2, nr. 1.
5
Hvis et tilbud er godkendt til flere tilbudstyper, kan socialtil-
synet, hvis det vurderes fagligt forsvarligt, godkende at et
specifikt antal pladser eller det samlede antal pladser kan
anvendes fleksibelt inden for de specifikt angivne tilbudsty-
per. Socialtilsynet kan dog kun godkende, at pladserne an-
vendes fleksibelt, hvis tilbuddet samlet set har den fornødne
kvalitet, herunder at der er sammenhæng mellem tilbuddets
formål, målgruppe og indsats, selv om pladserne anvendes
fleksibelt.
Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 9, kan socialtilsynet træffe
afgørelse om ændring af et tilbuds godkendelse, når der er
sket væsentlige ændringer i forhold til tilbuddets eksisteren-
de godkendelse eller efter ansøgning fra tilbuddet. Dette in-
debærer f.eks. det tilfælde, hvor et allerede godkendt tilbud
ønsker en ændring af tilbuddets type eller målgruppe.
Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede til-
syn mulighed for at gøre brug af sanktioner (påbud og skær-
pet tilsyn) over for tilbud, som ikke har den fornødne kvali-
tet eller på anden vis skal rette op på forhold af betydning
for at kunne opretholde godkendelsen. Ligeledes kan social-
tilsynet træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse,
hvis det ikke længere lever op til grundlagt for godkendel-
sen. Sanktionerne og muligheden for at træffe afgørelse om
ophør af godkendelse er hjemlet i socialtilsynslovens §§ 5
og 8.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at
omkring 82.000 kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64
år årligt er udsat for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økono-
misk vold af en nuværende eller tidligere partner. På trods af
at også mænd udsættes for vold i nære relationer, har volds-
udsatte mænd i dag ikke de samme muligheder for ophold
på et krisecenter og dertilhørende hjælp som voldsudsatte
kvinder.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at alle personer
udsat for vold i en nær relation bør have ret til en specialise-
ret krisecenterplads, psykologbehandling, omsorg og støtte,
beskyttelse og rådgivning samt støtte og psykologhjælp til
eventuelt ledsagende børn, og at muligheden for hjælp ikke
skal afhænge af køn. Det er derfor ministeriets vurdering, at
mænd udsat for vold i en nær relation bør have en lovsikret
ret til ophold på krisecenter, svarende til den kvinder i dag
har efter servicelovens § 109. En sådan ret vil ligeledes
sikre, at børn i hjem med vold ikke forskelsbehandles af-
hængigt af, om de ledsager deres far eller mor under ophold
på et krisecenter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at styrkelsen af
indsatsen for voldsudsatte mænd ikke må ske på bekostning
af indsatsen til voldsudsatte kvinder. Der bør således ikke
ske en forringelse af voldsudsatte kvinders rettigheder efter
serviceloven. Flere interessenter og organisationer har frem-
hævet, at der fortsat bør være et stærkt fokus på kønsdimen-
sionen i vold i nære relationer, idet det stadig i langt højere
grad er kvinder, der bliver udsat for vold i nære relationer,
ligesom at kvinder oftere udsættes for grovere, hyppigere
og mere langvarige former for vold samt partnerdrab end
mænd. På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældre-
ministeriet, at der fortsat skal tages hensyn til de kønsmæssi-
ge aspekter i vold i nære relationer, herunder at mænd og
kvinder kan have forskelligt beskyttelsesbehov. Ministeriet
vurderer som følge heraf, at det bør tydeliggøres, at den om-
sorg og støtte som personer samt deres eventuelt ledsagende
børn modtager under opholdet på et krisecenter sker under
hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære
relationer.
Det er samtidig ministeriets vurdering, at mænd skal have
det samme tilbud om hjælp og støtte, når de bliver udsat
for vold i nære relationer. Det er således ministeriets opfat-
telse, at mænd udsat for vold i nære relationer bør kunne få
ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder.
Det er ministeriets opfattelse, at det fortsat vil være ud-
gangspunktet, at krisecentre vil være kønsopdelte, og det
vil være størstedelen af voldsudsatte, som har behov og præ-
ference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse. Dette
skal ses i relation til de kønnede aspekter ved vold i nære
relationer, hvor der kan knytte sig særlige og forskellige
forhold til den vold, der er begået, og hvor der skal tages
hensyn til den særlige voldsfaglige praksis og ekspertise,
som mangeårig erfaring med særlige målgrupper, fx kvin-
ders, særlige udfordringer og behov har givet.
Der findes imidlertid i dag også tilbud, der både henvender
sig til voldudsatte kvinder og mænd. Det er ministeriets
opfattelse, at det kan være relevant at afgrænse målgruppen
for et givent krisecenter på baggrund af andre parametre end
køn. For eksempel vil et tilbud kunne være målrettet både
kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer, LGBT+
personer eller personer på flugt fra æresrelaterede konflikter
og således ikke være afgrænset på baggrund af køn, men
fortsat på baggrund af vold.
Krisecentrene bør indrettes på en måde, hvor der tages hen-
syn til den enkelte voldsudsattes behov, eksempelvis mulig-
heden for fysisk adskillelse på baggrund af køn, seksuel ori-
entering, kønsidentitet eller æresrelaterede konflikter. Krise-
centrene vil eksempelvis kunne indrettes med varierende
beskyttelsesniveau alt efter forskellige målgruppers beskyt-
telsesbehov. Eksempelvis kan det fysiske beskyttelsesbehov
for henholdsvis voldsudsatte kvinder og mænd være forskel-
ligt, hvilket kan give sig udslag i forskellige grader af be-
skyttelse og forskellig specialiseret faglighed på de enkelte
krisecentre.
Socialtilsynet vil i alle tilfælde ifm. godkendelse, delvis
nygodkendelse samt ifm. det driftsorienterede tilsyn fort-
sat skulle vurdere, om tilbuddet har den fornødne kvalitet
under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe, herunder
ift. køn, herunder vurdere tilbuddets fysiske rammer, perso-
nalets kompetencer, at tilbuddet understøtter borgernes fysi-
ske og mentale sundhed og trivsel m.v.
6
Ministeriet indsamler centrale data om personer med op-
hold på krisecentre efter § 109 i serviceloven, antallet af
godkendte krisecentre og krisecentrepladser som opført på
Tilbudsportalen og følger løbende udviklingen heri. Det vil
i den forbindelse kunne opgøres, hvor mange hhv. mænd og
kvinder der tager ophold på et krisecenter efter § 109.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at mænd skal kunne tage ophold på et krisecen-
ter efter servicelovens § 109 på lige fod med kvinder. Endvi-
dere foreslås det tydeliggjort, at personer og eventuelt ledsa-
gende børn under opholdet modtager omsorg og støtte under
hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære
relationer.
Med den foreslåede ændring af § 109, stk. 1, forpligtes
kommunalbestyrelsen fremover til at tilbyde midlertidigt op-
hold i boformer til personer, som har været udsat for vold
i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af børn,
og både personer og eventuelt ledsagende børn modtager
under opholdet omsorg og støtte under hensyntagen til de
kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer.
Den foreslåede ændring fra kvinder til personer i § 109, stk.
1, vil medføre, at voldsudsatte personer og eventuelt ledsa-
gende børn vil kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de
i øvrigt opfylder målgruppebetingelserne, herunder kravet
om lovligt ophold, jf. servicelovens § 2, stk. 1.
Med den foreslåede ændring af § 109 vil personer, som får
ophold på boformer efter § 109, stk. 1, kunne få anonymt
ophold, og optagelse vil kunne ske ved egen henvendelse
eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lede-
ren, som træffer afgørelse om optagelse og udskrivning jf. §
109, stk. 3, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 4.
Boformer efter § 109, stk. 1, vil senest 3 hverdage efter
afgørelse om optagelse i boformen og så vidt muligt in-
den udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage heref-
ter, skulle give en orientering herom til kommunalbestyrel-
sen i personens handlekommune, jf. § 9 i retssikkerhedslo-
ven. Orienteringen vil som minimum skulle indeholde per-
sonens og dennes eventuelle børns navne og cpr-nr. samt
dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen i boformen
og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan endvide-
re med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige
betaling for opholdet.
Med den foreslåede ændring af § 109 vil personer og ledsa-
gende børn endvidere få ret til indledende og koordinerende
støtte og vejledning samt psykologbehandling jf. § 109, stk.
7-9, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 8-10. jf.
lovforslagets § 1, nr. 8-11.
Boformer efter den foreslåede § 109 i serviceloven vil være
omfattet af krav om socialtilsynets godkendelse og efterføl-
gende driftsorienterede tilsyn, jf. § 4 i socialtilsynsloven.
Med den foreslåede ændring af § 109, stk. 1, foreslås det
endvidere tydeliggjort, at personer og eventuelt ledsagende
børn under opholdet på et krisecenter modtager omsorg og
støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved
vold i nære relationer. Krisecentrene vil, som hidtil, kunne
indrette og målrette sig specifikke målgrupper inden for
formålet af tilbud efter § 109, herunder fx på baggrund
af køn. Krisecentrene vil i forlængelse heraf kunne have
forskelligt beskyttelsesniveau, der modsvarer målgruppens
beskyttelsesbehov.
For nærmere om socialtilsynets godkendelse henvises til
lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
2.2. Formål med ophold på et krisecenter
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde
støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at
den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes
med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og
eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer,
i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er
formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde
sit aktuelle funktionsniveau og at yde kompensation, omsorg
og pleje. Indsatserne til voksne skal således 1) forebygge,
at den enkeltes problemer forværres, 2) understøtte den
enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller
fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes
sociale og personlige funktion, 3) forbedre mulighederne
for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om
samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, 4) fremme
inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den
enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse
og sociale relationer, og 5) sikre en helhedsorienteret støtte
med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen
bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 (herefter
almenboligloven), eller i botilbud efter serviceloven.
Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgn-
tilbud til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og både
kvinder og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og
støtte under opholdet.
Bestemmelsen om kvindekrisecentre blev indført i service-
loven i 2004 ved lov nr. 222 af 31. maj 2004 om ændring
af lov om social service og ligningsloven (Forbedringer
af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes
virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse
m.v.). Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at
”[v]oldsramte, voldstruede eller tilsvarende truede kvinder,
som f. eks. er på vej til at blive tvunget ind i et ægteskab,
kan optages midlertidigt på et kvindekrisecenter. ”, jf. Fol-
ketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3770.
7
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Interessenter på voldsområdet har påpeget, at formuleringen
”eller tilsvarende krise” bør udgå af bestemmelsen i § 109,
stk. 1, og at formålet med denne præcision er at forhind-
re uklarhed om visitationsgrundlaget til krisecentrene samt
at sikre, at ophold på krisecentre udelukkende tilbydes per-
soner med behov for beskyttelse sammen med voldsfaglig
behandling og støtte. På den baggrund vurderer Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt
at præcisere målgruppebeskrivelsen i servicelovens § 109,
stk. 1, herunder særligt, at krisecentre alene henvender sig
til personer udsat for vold i en nær relation. Det er ministe-
riets vurdering, at en ændring af formuleringen ”som har
været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise
i relation til familie- eller samlivsforhold” i servicelovens
§ 109, stk. 1, ikke vil ændre målgruppen for krisecentre,
men alene vil præcisere den. Vold i nære relationer omfatter
således forskellige former for vold; psykisk vold herunder
stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel
vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme
til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske
handlinger. Trusler om vold er også at betragte som vold
i nære relationer og vil således også fortsat være omfattet
af bestemmelsen. Ministeriet vurderer derfor, at en ændring
ikke vil medføre en ændring af målgruppen.
Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer,
herunder på krisecentre, fremgår af servicelovens § 81, jf.
pkt. 2.2.1 om beskrivelsen af gældende ret.
Ophold på krisecentre adskiller sig imidlertid fra den øvri-
ge hjælp, der ydes efter servicelovens voksenbestemmelser,
herunder øvrige botilbud, da der er tale om tilbud, hvor
kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold
uden foregående visitation fra kommunen kan møde op og
få midlertidigt ophold (selvmøderprincippet). Sammenholdt
med udviklingen i antallet af pladser på kvindekrisecentre
og ønsket om, at personer, som akut har brug for ophold,
kan få et ophold og hjælpes videre til en selvstændig tilvæ-
relse uden vold, vurderes der at være behov for at præcisere
formålet med et ophold.
De gældende regler er efter ministeriets opfattelse ikke i
tilstrækkelig grad tydelige om, at formålet med et ophold
på en boform efter § 109 er midlertidigt og ud over støtte,
omsorg og rådgivning har til formål at beskytte kvinden og
eventuelt ledsagende børn. Derudover er det ikke tilstræk-
keligt tydeligt, at den beskyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-
ning, som kvinden og eventuelt ledsagende børn modtager
under opholdet, ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte,
som kvinden og eventuelt ledsagende børn har behov for
og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning. Denne
uklarhed kan medføre, at kvinder og eventuelt ledsagende
børn har længere ophold end nødvendigt, og at de ikke
modtager den hjælp og støtte, som de har behov for og ret til
efter serviceloven eller anden lovgivning.
På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeri-
et, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en ny formåls-
bestemmelse, der i tillæg til servicelovens § 81 vil præcisere
formålet med ophold på et krisecenter, herunder særligt at
indsatsen under et ophold på et krisecenter udgør hjælp
af midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for
vold i nære relationer og eventuelt ledsagende børn til at
kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Det
vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæssigt at præ-
cisere, at beskyttelse af personer, der har været udsat for
vold i nære relationer, er en væsentlig del af formålet med
opholdet.
Dertil vurderes, at en ny formålsbestemmelse vil kunne un-
derstøtte tydelighed både i forhold til borgere, boformer og
kommuner som ansvarlige myndigheder om både tilbuddets
karakter og den gældende ansvarsfordeling mellem bofor-
men og kommune, herunder indholdet af indsatsen på en
boform efter servicelovens § 109. En ny formålsbestemmel-
se vil således også kunne tydeliggøre, at den enkelte person
og eventuelt ledsagende børn kan have behov for støtte, der
rækker ud over opholdet, behandling eller andet, som ligger
ud over den hjælp, som boformen kan tilbyde, og at støtte,
omsorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den
øvrige hjælp og støtte, som personen har behov for og ret til
efter serviceloven eller anden lovgivning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer desuden, at det
vil være gavnligt at tydeliggøre, at den indledende og koor-
dinerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk. 7, skal
understøtte formålet med et ophold på et krisecenter. De
nuværende regler er ikke i tilstrækkelig grad tydelige om
formålet med et ophold på et kvindekrisecenter, hvilket kan
medføre, at den indledende og koordinerende rådgivning fra
kommunen ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at kvinder
udsat for vold i nære relationer og eventuelt ledsagende børn
hjælpes til at kunne etablere en selvstændig tilværelse uden
vold.
På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministe-
riet, at det vil være hensigtsmæssigt at indsætte en ny for-
målsbestemmelse, der sammen med servicelovens § 109,
stk. 7, vil kunne tydeliggøre, at den indledende og koordi-
nerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk. 7, skal
iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om opta-
gelse i boformen og dermed understøtte formålet med et
ophold på et krisecenter.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 109, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven ændres
således, at »vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold« ændres til » vold i
nære relationer«.
Den foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1,
vil tydeliggøre målgruppen for krisecentre. Denne del af
lovændringen vil ikke medføre ændringer for målgruppen
for servicelovens § 109. Vold i nære relationer vil omfat-
8
te forskellige former for vold; psykisk vold herunder stal-
king, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel
vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme
til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske
handlinger. Trusler om vold er også at betragte som vold i
nære relationer og vil således også fortsat være omfattet af
bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring foreslås en videreførelse af
den retstilstand, der hidtil har været gældende efter § 109
i serviceloven, dog således, at bestemmelsen omfatter alle
personer, som foreslået under pkt. 2.1.3, udsat for vold i
nære relationer. Boformer efter servicelovens § 109 vil såle-
des være et midlertidigt døgntilbud til personer udsat for
vold i nære relationer, herunder også trusler om vold i nære
relationer. Personerne kan være ledsaget af børn, og både
personer og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og
støtte under opholdet under hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relationer. Eventuelt ledsagende
børn modtager omsorg og støtte i medfør af personens op-
hold.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 109
om, at formålet med et midlertidigt ophold efter § 109,
stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning,
som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende
børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i
egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under
opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som
personen og eventuelt ledsagende børn har behov for og ret
til efter serviceloven eller anden lovgivning.
Hensigten med forslaget er at præcisere formålet med op-
hold på et krisecenter, herunder særligt, at indsatsen under et
ophold på et krisecenter skal udgøre en hjælp af midlertidig
karakter, som skal hjælpe personer udsat for vold i nære
relationer og eventuelt ledsagende børn til at kunne etablere
en selvstændig tilværelse uden vold. Dette forudsætter, at
personer med ophold på et krisecenter modtager en volds-
faglig indsats, der specifikt retter sig mod voldsproblematik-
ken og konsekvenserne heraf.
Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af personer,
der har været udsat for vold i nære relationer, er en væsent-
lig del af formålet med opholdet. Krisecentrene vil, som
hidtil, kunne indrette og målrette sig specifikke målgrupper
inden for formålet, herunder fx på baggrund af køn. Krise-
centrene vil i forlængelse heraf kunne have forskelligt be-
skyttelsesniveau, der modsvarer målgruppens beskyttelses-
behov.
Det foreslås videre, at § 109, stk. 7, 2. pkt., der med lovfor-
slagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 8, 2. pkt., ændres således,
at for at understøtte formålet efter § 109, stk. 2, skal den
indledende rådgivning iværksættes så tidligt som muligt ef-
ter orientering om optagelse i boformen og skal introducere
personen til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt
mellem personen og den medarbejder, der varetager den
koordinerende rådgivning.
Formålet med ændringen er dermed at sikre, at rådgivningen
vil understøtte formålet med et ophold på et krisecenter efter
den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 109, stk.
2.
For nærmere om målgruppe for krisecentre samt formål med
ophold og den indledende og koordinerende rådgivning hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 8, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Behandling af en psykolog af børn og unge med kun
én forældremyndighedsindehavers samtykke
2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk.
8, tilbyde børn, som ledsager deres mor under et ophold
på et krisecenter, psykologbehandling. Dette blev indført
med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov om
social service og lov om friskoler og private grundskoler
m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m.,
udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn,
borgerstyret personlig assistance, styrket indsats over for
kvinder og børn på krisecentre m.v.). Psykologbehandlingen
skal tilbydes, uanset hvilken støtte barnet i øvrigt har brug
for. Behandlingens omfang kan strække sig mellem fire og ti
timer. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog,
og pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve
opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de øvri-
ge forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har til at hjælpe
børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunalbesty-
relsen skal således iværksætte støttende indsatser efter § 32 i
barnets lov for barnet, når der er behov herfor.
Det fremgår ikke af servicelovens § 109, stk. 8, hvorvidt det
ved fælles forældremyndighed er tilstrækkeligt, at moren,
som barnet følger på krisecenter, samtykker til psykologbe-
handlingen, eller hvorvidt der også skal indhentes samtyk-
ke fra en eventuel anden forældremyndighedsindehaver i
tilfælde med fælles forældremyndighed. Dette indebærer,
at spørgsmålet om samtykke til psykologbehandling efter
servicelovens § 109, stk. 8, er undergivet reglerne om foræl-
dremyndighed i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1768 af 30. november 2020.
Efter forældreansvarslovens § 2 kan forældremyndighedens
indehaver træffe afgørelse om barnets personlige forhold
ud fra barnets interesse og behov. Det følger af lovens §
3, at når forældre har fælles forældremyndighed, kræver
væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed
mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos
(bopælsforælderen), kan dog på egen hånd træffe afgørelse
om overordnede forhold i barnets daglige liv. Dette indebæ-
rer, at eksempelvis væsentlig medicinsk behandling og væ-
sentlige indgreb betragtes som væsentlige beslutninger, der
kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere,
mens en bopælsforælder på egen hånd kan give samtykke
9
til, at barnet behandles hos en skolepsykolog. Den beslut-
ningskompetence, der følger af lovens §§ 2 og 3, gælder
ikke i det omfang, der ved anden lov er fastlagt en anden
beslutningskompetence, men dette er ikke sket ved service-
lovens § 109, stk. 8.
Det fremgår af forarbejderne til § 109, stk. 8, jf. Folketings-
tidende 2007-08, tillæg A, side 5411, at moren kan afslå at
give samtykke til psykologbehandling af barnet. Det frem-
går i forlængelse deraf, at efter de almindeligt gældende reg-
ler skal kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde vurdere, om
der er behov for at iværksætte foranstaltninger uanset det
manglende samtykke, hvis det vurderes at være til barnets
bedste.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at iværksætte psykolog-
behandling af et barn på krisecenter, hvis behandlingen vur-
deres at være til skade for barnet, eksempelvis hvis barnet
allerede er i et andet behandlingsforløb, og iværksættelse af
psykologbehandlingen vil forstyrre dette.
For så vidt angår børn, der er fyldt 12 år, der ikke følger de-
res mor på krisecenter, giver § 41, stk. 1, i barnets lov en ret
for børn og unge til at opsøge og modtage behandling af en
psykolog eller en psykoterapeut som følge af forældres mis-
brugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsop-
hævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som
følge af at barnet eller den unge har oplevet eller været
vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer, i regi
af civilsamfundsorganisationer uden samtykke fra en foræl-
dremyndighedsindehaver. § 41 har overskriften ”Behandling
af psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorga-
nisationer uden samtykke”.
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Når børn vokser op med vold i nære relationer, kan det
få store konsekvenser for både deres opvækst og for deres
voksne liv. Derfor er det afgørende, at de får mulighed for at
afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer.
Med de nuværende regler er der mulighed for, at børn og
unge, der ledsager moren på krisecenter, kan få behandling
af en autoriseret psykolog, jf. servicelovens § 109, stk.
8. Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvorvidt beg-
ge forældremyndighedsindehavere skal samtykke til denne
behandling, når der er fælles forældremyndighed. Ministeri-
et finder, at det for at undgå risiko for, at en voldsudøvende
forælder ved fælles forældremyndighed kan modsætte sig
psykologbehandlingen, bør præciseres, at det er tilstrække-
ligt, at den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger
på krisecenter, samtykker til behandlingen.
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver en ret for børn og unge, der
er fyldt 12 år, til at opsøge og modtage behandling af en
psykolog eller en psykoterapeut i regi af civilsamfundet.
Ministeriet finder derfor, at der er et behov for at styrke
adgangen til, at børn og unge, der har oplevet eller været
vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan
modtage behandling af en psykolog også andre steder end i
regi af et krisecenterophold eller civilsamfundet.
Ministeriet finder også, at dette er særligt afgørende for børn
under 12 år, da disse ikke er omfattet af adgangen til at
opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykote-
rapeut uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
efter § 41, stk. 1, i barnets lov.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 109, stk. 8, i serviceloven, der med
lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 9, indsættes et nyt
6. pkt., om at psykologbehandlingen kan iværksættes alene
med samtykke fra den forældremyndighedsindehaver, som
barnet ledsager under ophold på boformer efter denne be-
stemmelse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det
er tilstrækkeligt, at den forældremyndighedsindehaver, som
barnet følger på krisecenter, samtykker til behandlingen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 41 i barnets
lov, hvorefter der ved fælles forældremyndighed kun kræves
samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et
barn under 12 år tilbydes behandling af en psykolog i offent-
ligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisatio-
ner, som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk
vold i nære relationer.
Det foreslås også, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 41 i
barnets lov, hvorefter der kun kræves samtykke fra den ene
forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung, der
er fyldt 12 år, tilbydes behandling som følge af, at barnet
eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer. Behandlingen kan ske i privat eller offentligt regi,
ud over den eksisterende mulighed i regi af civilsamfundet.
Som det fremgår af de foreslåede bestemmelsers ordlyd,
vil kravet om én forældremyndighedsindehavers samtykke
gælde uafhængigt af, om der er fælles forældremyndighed. I
forlængelse heraf kan det bemærkes, at såfremt der er fælles
forældremyndighed, vil den anden forældremyndighedsind-
ehaver dermed ikke kunne modsætte sig behandlingen.
I forlængelse heraf kan det bemærkes, at barnets lovs § 41
stk. 1, vil gå forud for denne foreslåede tilføjelse for så vidt
angår børn, der er fyldt 12 år. Forældremyndighedsindeha-
veren vil dermed ikke kunne modsætte sig, såfremt barnet
eller den unge, der er fyldt 12 år, efter barnets lovs § 41,
stk. 1, selv vælger at opsøge og modtage behandling af en
psykolog eller psykoterapeut i regi af en civilsamfundsorga-
nisation.
Forslagene ændrer ikke på kommunernes gældende forplig-
telse til at iværksætte hjælp og støtte, da der alene er tale om
en regulering af den interne retstilling mellem forældremyn-
dighedsindehaverne.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen
3.1. Gældende ret
10
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis
foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for ik-
ke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register.
I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grund-
læggende principper, der gælder for al behandling af person-
oplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmelsen
fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lov-
ligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede. Den fastsætter endvidere, at personoplysninger
skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål
og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforene-
lig med disse formål. Personoplysninger skal også være til-
strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødven-
digt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Endvidere
gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nød-
vendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt
for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold
til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berig-
tiges.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 6 fremgår de ge-
nerelle betingelser for, hvornår behandling af almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger må finde sted. Af bestem-
melsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af
betingelserne i stk. 1, litra a-f er opfyldt, herunder hvis be-
handling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfun-
dets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk.
1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt i
medfør af artikel 6, stk. 1, litra c og e, om behandling af
personoplysninger på baggrund af en retlig forpligtelse eller
i samfundets interesse eller henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser, end forordningen indeholder.
Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger
samt personoplysninger vedr. straffedomme og lovovertræ-
delser er reguleret i henholdsvis forordningens artikel 9
og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er bl.a.
personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, helbreds-
oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle
forhold eller seksuelle orientering. Efter databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af følsomme op-
lysninger forbudt. Der vil dog kunne ske lovlig behandling,
hvis f.eks. den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke
til behandling af sådanne oplysninger, jf. artikel 9, stk. 2,
litra a, eller behandling er nødvendig for at overholde den
dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds-
og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. ar-
tikel 9, stk. 2, litra b. Forordningens artikel 10 omfatter be-
handling af personoplysninger vedrørende straffedomme og
lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger
på grundlag af artikel 6, stk. 1. Databeskyttelseslovens § 8
er fastsat i medfør af forordningens artikel 10. Efter § 8, stk.
1, i databeskyttelsesloven må der for den offentlige forvalt-
ning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, med-
mindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens
opgaver. Efter bestemmelsens stk. 2 må sådanne oplysninger
som udgangspunkt ikke videregives. Efter bestemmelsens
nr. 2 og 3 kan videregivelse af oplysningerne dog ske, hvis
videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, op-
lysningen angår, eller hvis videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for
en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Databeskyttelseslovens § 7 supplerer bestemmelserne i data-
beskyttelsesforordningens artikel 9. Bl.a. er det i § 7, stk.
2, fastsat, at behandling af oplysninger omfattet af artikel 9,
stk. 1, kan ske, hvis behandling er nødvendig for at overhol-
de den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige
forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. forordningens arti-
kel 9, stk. 2, litra b.
Behandling af CPR-numre er reguleret i databeskyttelseslo-
vens § 11, hvorefter en offentlig myndighed kan behandle
oplysninger om personnumre med henblik på entydig iden-
tifikation. Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14
fastsætter en oplysningspligt i forhold til alle registrerede,
der indsamles eller modtages personoplysninger om, herun-
der også eventuelle bipersoner. Myndighederne har i medfør
heraf som udgangspunkt pligt til at give en række oplysnin-
ger til personer, som måtte være omtalt i en henvendelse.
3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyt-
telseslovgivningen
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen § 109, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil boformens pligt til at
orientere om en borgers optagelse i boformen til kommu-
nalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. § 9 i retssik-
kerhedsloven, udvides fra at omfatte kvinder til at omfatte
personer. Orienteringen skal ske senest 3 hverdage efter af-
gørelse om optagelse i boformen og så vidt muligt inden
udskrivning fra boformen. Orienteringen vil som minimum
skulle indeholde personens og dennes eventuelle børns nav-
ne og cpr-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis op-
tagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. For
personer, der optages i boformen anonymt, udelades perso-
nens og eventuelle børns navne og cpr-numre. Orienteringen
kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takst-
mæssige betaling for opholdet.
Oplysningerne, som boformer efter § 109, stk. 1, vil videre-
give til kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune,
jf. § 109, stk. 4-6, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive
stk. 5-7, kan omfatte almindelige personoplysninger, herun-
der navne på personens og dennes eventuelle børn. Derud-
over kan der i begrundelsen for henholdsvis optagelsen i
boformen og udskrivningen fra boformen i begrænset om-
11
fang indgå særlige kategorier af personoplysninger, herun-
der f.eks. oplysninger om etnisk oprindelse, religiøs over-
bevisning, helbredsoplysninger eller seksuelle forhold eller
seksuel overbevisning samt i begrænset omfang oplysninger
om strafbare forhold. Der vil sædvanligvis også indgå cpr-
numre i behandlingen.
Social- Bolig og Ældreministeriet finder, at der vil være
hjemmel til en behandling, herunder indsamling og videregi-
velse, af personoplysninger, som vil kunne ske i medfør af
§ 109, stk. 4-6, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive
stk. 5-7, i henhold til databeskyttelsesforordningen artikel
6, stk. 1, litra c og e, og 9, stk. 2, litra b, og databeskyttel-
seslovens §§ 7, stk. 2, og 8. Det vurderes endvidere, at der
vil være hjemmel til behandling af cpr-numre i henhold til
databeskyttelseslovens § 11. Det bemærkes endvidere, at der
i forbindelse med den orientering, der skal ske efter § 109,
stk. 4-6, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5-7,
alene vil ske ved videregivelse af personoplysninger, der er
nødvendige for, at de modtagende offentlige myndigheder
kan lave den fornødne opfølgning herpå, herunder ift. den
enkelte borger. De ansvarlige kommuner har i kraft af deres
forpligtelser efter de gældende regler i bl.a. serviceloven og
andre regelsæt adgang til at behandle disse oplysninger. Det
bemærkes desuden, at den, der virker inden for den offentli-
ge forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, jf.
forvaltningslovens § 27.
Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget,
vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der reglerne om den registreredes rettigheder i databeskyt-
telsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i databeskyttelses-
loven, samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i
databeskyttelsesforordningen.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at
omkring 82.000 kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64
år årligt er udsat for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økono-
misk vold af en nuværende eller tidligere partner. Statens
Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet skønner i
rapporten ”Vold og overgreb i Danmark 2021”, at ca. 20.000
mænd i 2021 blev udsat for fysisk partnervold. Dette antal
har været stigende fra ca. 7.000 i 2005 til ca. 19.000 i 2017,
og herefter relativt uændret.
Desuden peger organisationer, der arbejder med voldsudsat-
te drenge og mænd på, at drenge og mænd kan have sværere
ved at række ud efter hjælp når de er voldsudsatte, bl.a.
på grund af de normer og forventninger der er til mænd
og drenge. F.eks. fremgår det af Bryd Tavshedens rapport
”Drenge bryder tavsheden” fra 2022, at kun 11 pct. af
henvendelserne til deres chat- og telefonrådgivning i 2021
kommer fra drenge.
I den eksisterende lovgivning er kvinder og deres eventuelt
ledsagende børn omfattet af krisecentertilbud efter service-
lovens § 109, mens mænd udsat for vold i nære relationer
kan få ophold efter servicelovens § 110. Servicelovens §
110 er målrettet en bredere målgruppe og giver bl.a. ikke
samme mulighed for at medbringe børn eller få psykologbe-
handling samt indledende og koordinerende støtte og vejled-
ning. Mænd har således ikke samme rettigheder som kvin-
der på dette område.
Med lovforslaget sikres det, at mænd udsat for vold i næ-
re relationer får samme ret, som kvinder har til specialise-
ret krisecenterplads, psykologbehandling, indledende og ko-
ordinerende støtte og vejledning samt psykologbehandling
til eventuelt ledsagende børn. Det vurderes således, at lov-
forslaget vil have positive ligestillingsmæssige konsekven-
ser. Lovforslaget lægger vægt på, at der skal tages hensyn til
de kønsmæssige aspekter af vold i nære relationer, herunder
at kvinder i højere grad end mænd er udsat for vold og
grov vold, og derfor fx kan have særlige beskyttelsesbehov,
samtidig med, at lovforslaget giver alle voldsudsatte ret til
krisecenterhjælp.
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen)
trådte i kraft den 1. august 2014. Med konventionen erken-
des det, at vold i hjemmet rammer kvinder i uforholdsmæs-
sig grad, at mænd også kan være ofre for vold i hjemmet,
samt at børn er ofre for vold i hjemmet, herunder som vidner
til vold i familien. Konventionen opfordrer medlemsstaterne
til at forebygge og bekæmpe alle former for vold i hjemmet
og forpligter medlemsstaterne til at træffe de lovgivnings-
mæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for
at etablere passende, lettilgængelige krisecentre i tilstrække-
ligt antal med henblik på at tilbyde sikkert ophold og yde
proaktiv, udfarende hjælp til ofre, især kvinder og børn. Det
vurderes på den baggrund, at lovforslaget understøtter Dan-
marks efterlevelse af konventionen, idet der med lovforsla-
get både er fokus på kvinders særlige udsathed og på at give
alle voldsudsatte og deres børn adgang til krisecenterhjælp.
5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget har til formål at ligestille voldsudsatte kvinder
og mænds adgang til krisecentertilbud. Det vurderes på den
baggrund, at lovforslaget har positive konsekvenser i for-
hold til FN’s verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.
Derudover har lovforslaget positive konsekvenser for ver-
densmål 10 om mindre ulighed og særligt delmål 10.3, som
handler om, at alle skal sikres lige muligheder, ligesom
samfundsforårsagede uligheder skal reduceres, bl.a. ved at
afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved
at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foran-
staltninger til at imødegå dette.
Med lovforslaget får mænd udsat for vold i nære relationer
adgang til specialiseret hjælp på et krisecenter og ret til at
være ledsaget af børn under ophold på krisecenter. Derud-
over får både de voldsudsatte mænd og deres ledsagende
børn adgang til gratis psykologbehandling, og adgangen til
12
psykologbehandling styrkes for børn og unge, der har ople-
vet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære
relationer. På den baggrund forventes lovforslaget også at
have afledte positive konsekvenser for FN’s verdensmål 3
om sundhed og trivsel for alle aldersgrupper.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske
konsekvenser for kommunerne, der som noget nyt forpligtes
til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til mænd, som
har været udsat for vold i nære relationer. Mændene vil
kunne være ledsaget af børn, og de modtager under ophol-
det omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relationer. Desuden medfører lov-
forslaget økonomiske konsekvenser for staten som følge af,
at staten efter den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede
ændring til servicelovens § 177, stk. 1, nr. 5, vil skulle
refundere 50 pct. af kommunens udgifter til boformer efter
de foreslåede nye bestemmelser i servicelovens § 109.
Lovforslaget vurderes at ville medføre samlede offentlige
merudgifter på 12,2 mio. kr. i 2024 og 22,9 mio. kr. årligt
herefter (2024-pl). Heraf skønnes kommunernes merudgifter
at udgøre 5,8 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr. årligt herefter
fratrukket 50 pct. statsrefusion. Merudgifter for staten skøn-
nes at udgøre 6,5 mio. kr. i 2024 samt 11,7 mio. kr. årligt
herefter (2024-pl). De statslige merudgifter udgør, ud over
refusionsudgifter til kommunerne, behandling af klagesager
i Ankestyrelsen, udgifter til Tilbudsportalen samt driftsud-
gifter til Danmarks Statistik.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles
med kommunerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillings-
konsekvenser eller digitaliseringsrelaterede konsekvenser
for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af
de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således
indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lov-
forslaget ændrer ikke på, at der kan kommunikeres digitalt
med kommunerne. Lovforslaget understøtter sammenhæng
på tværs. Lovforslaget understøtter tryg og sikker datahånd-
tering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet der kan
kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovfor-
slaget muliggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da
kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver sag individu-
elt, hvilket vil indebære faglige skøn i forhold til valg af
psykolog med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse
af behandlingen for den enkelte.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget vurderes at medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for private leverandører af krisecentertilbud,
der ønsker at benytte sig af muligheden for at drive krise-
centertilbud til målgrupper, som med den foreslåede lovæn-
dring fremadrettet vil være omfattet af § 109. De administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være under 4
mio. kr. årligt og omfatter blandt andet proces i forbindelse
med delvis nygodkendelse hos socialtilsynet. De økonomi-
ske omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med delvis
nygodkendelse hos socialtilsynet vurderes at kunne overfø-
res til de berørte tilbuds takster, hvorfor virksomhedernes
merudgifter dækkes af kommunerne, som kompenseres her-
for. Forslaget kan desuden medføre afledte positive økono-
miske konsekvenser for private leverandører af krisecenter-
tilbud, som vil kunne opleve øget efterspørgsel på ophold
på krisecentertilbud, idet mænd fremover også vil være i
målgruppen.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke relevant
for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders
eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og an-
vende nye teknologier og innovation.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober til
den 8. november 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Den Offentlige Gruppe, 6-Byerne, Adoption & Sam-
fund, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adopti-
onstrekanten, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademi-
kerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, Baglandet Kø-
benhavn, Baglandet Vejle, Baglandet Ålborg, Baglandet
Århus, Barnets Tarv Nu, BDO Kommunernes Revision,
Bedre Psykiatri, Bedsteforeningen, Brugerforeningen for
aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, Bryd Tavsheden,
BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og
Familier, byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Bør-
nehjælpsdagen, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt,
Børnehus Nord, Børnehus Sjælland, Børnehus Syd, Børne-
nes Bureau, Børneringen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Center for Voldsramte (Region Hoved-
staden), Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Dan-
ner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Handicapforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk
13
Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Rets-
politisk Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabili-
tering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Cen-
ter, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsy-
net, De Anbragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening,
Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsu-
lentordning på Handicapområdet, Departementet for Børn,
Unge og Familie (Grønland), Det Centrale Handicapråd,
Det Kriminalpræventive Råd, Dialog Mod Vold, Digitalise-
ringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD
– Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og
unge, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt selskab
for Sundhedsplejersker, Familieretshuset, FBU- Forældre-
LANDSforeningen, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen
af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kom-
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark (FSD), Foreningen af ledere af sundhedsordninger for
børn og unge, Foreningen af Socialchefer i Danmark, For-
eningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen
Retssikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT), Foreningen til
støtte for Mødre og Børn, Forældre og Fødsel, Frederiksberg
Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Frivilligrådet, FTF,
Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuri-
sten, Godfar, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK
Kommunal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Hol-
bæk Kommune (Socialtilsyn Øst), HOME-START, Institut
for Menneskerettigheder, Joannahuset, Jordemoderforenin-
gen, Julemærkefonden, Justitia, Justitsministeriet (Færøer-
ne), Jysk Børneforsorg, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommu-
nernes Landsforening (KL), Kredsdommerforeningen, Kris-
telig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Københavns
Universitet (Det Juridiske Fakultet), LOKK - Landsorgani-
sationen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Social-
pædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuvæ-
rende Psykiatribrugere, Landsforeningen af ungdomsskole-
ledere, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforenin-
gen Børn og Samvær, Landsforeningen DUI-leg og virke,
Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landsforeningen for voksne med senføl-
ger af seksuelle overgreb (SPOR), Landsforeningen LEV,
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landsstyreo-
mrådet for Sociale Anliggender (Færøerne), Ledernes Ho-
vedorganisation, Lev Uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LO,
LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Lær for
Livet, Mandecentret, Manderådet, Mentorbarn, Mødrehjæl-
pen, Nationalt Videnscenter for Demens, Offerrådgivningen
i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, PLO, Politifor-
bundet, Psykiatrifonden, Q-værk, Red Barnet, Red Barnet
Ungdom, Reden Vesterbro, Retspolitisk Forening, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-
satte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH),
Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt),
Sind, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Socialpæda-
gogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialt Udvik-
lingscenter (SUS), SUMH – Sammenslutningen af Unge
med Handicap, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
TABUKA, Tuba, Tænketanken Adoption, Udbetaling Dan-
mark, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdom-
mens Røde Kors, Vestre Landsret, VIVE, Østre Landsret,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut) og SAND.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre samlede
offentlige merudgifter på 12,2 mio. kr. i
2024, 22,9 mio. kr. årligt herefter (2024-
pl). Heraf skønnes kommunernes merud-
gifter at udgøre 5,8 mio. kr. i 2024 og 11,2
mio. kr. årligt i 2025 og frem (2024-pl)
fratrukket 50 pct. statsrefusion. Merudgif-
ter for staten skønnes at udgøre 6,5 mio.
kr. i 2024 og 11,7 mio. kr. årligt herefter
(2024-pl).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Netto ingen konsekvenser, da omkostnin-
gerne vurderes at kunne overføres til de
berørte tilbuds takster.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr. årligt. Netto ingen kon-
sekvenser, da omkostningerne vurderes at
14
kunne overføres til de berørte tilbuds tak-
ster.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager
under opholdet omsorg og støtte. For en nærmere beskrivel-
se af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at i § 109, stk. 1, 1. pkt., ændres »kvinder« til:
»personer«, og »vold, trusler om vold eller tilsvarende krise
i relation til familie- og samlivsforhold« ændres til: »vold i
nære relationer«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at mænd vil få adgang
til krisecentertilbud efter § 109 på lige fod med kvinder. Al-
le personer udsat for vold i nære relationer vil således kunne
få ophold på et krisecenter, såfremt de i øvrigt opfylder
målgruppebetingelserne.
Den foreslåede § 109, stk. 1, vil ikke være til hinder for,
at de konkrete tilbud kan indrettes til en mindre del af den
samlede målgruppe. Et krisecentertilbud efter den foreslåe-
de § 109, stk. 1, vil således kunne vælge at målrette sig
udelukkende til eksempelvis kvinder, mænd eller LGBT+-
personer. Krisecentertilbud efter servicelovens § 109 vil
kunne indrettes på en måde, hvor der tages hensyn til den
enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden for fysisk
adskillelse på baggrund af eksempelvis seksuel orientering,
æresrelaterede konflikter, misbrugsproblemer eller psykiske
udfordringer.
Boformer efter den foreslåede § 109, stk. 1, i serviceloven,
vil være omfattet af krav om socialtilsynets godkendelse og
efterfølgende driftsorienterede tilsyn, jf. § 4 i socialtilsyns-
loven.
For tilbud, som ikke er godkendt inden den 1. juli 2024,
og som fra og med dette tidspunkt ønsker at kunne tilbyde
midlertidigt ophold til målgruppen efter den foreslåede §
109, udover hvad der følger af den gældende § 109, vil
dette forudsætte, at tilbuddet opnår den fornødne godkendel-
se hertil af socialtilsynet, jf. servicelovens § 4, stk. 3, jf.
socialtilsynslovens § 5. Da det følger af socialtilsynslovens
gældende formulering i § 5, at godkendelse sker på bag-
grund af ansøgning og dialog med ansøger, vil det konkrete
tilbud skulle ansøge socialtilsynet om godkendelse. Som
følge af den foreslåede § 9, stk. 1 og 3, vil socialtilsynet
kunne behandle ansøgninger om og træffe afgørelse om
godkendelse efter den foreslåede § 109 fra den 15. april
2024. Afgørelsen om godkendelse vil dog først få effekt
fra den 1. juli 2024, hvilket vil betyde, at personer, som er
omfattet af målgruppen for den foreslåede § 109, udover
hvad der følger af den gældende § 109, først vil kunne tage
ophold på et godkendt tilbud efter den foreslåede § 109 fra
og med den 1. juli 2024. Godkendelsen vil skulle indberettes
til og offentliggøres på Tilbudsportalen. I det tilfælde, hvor
et tilbud, som allerede er godkendt af socialtilsynet inden
den 1. juli 2024, og som fra og med dette tidspunkt ønsker at
kunne tilbyde midlertidigt ophold til personer efter den fore-
slåede § 109, udover eller i stedet for tilbuddets eksisterende
målgruppe, vil dette forudsætte, at tilbuddet ansøger om en
væsentlig ændring af tilbuddets godkendelse. Socialtilsynet
vil herefter skulle foretage en samlet, konkret vurdering med
henblik på at vurdere, om der kan træffes afgørelse om en
delvis nygodkendelse som følge heraf, jf. socialtilsynslovens
§ 5, stk. 9. Som følge af den foreslåede § 7, stk. 1 og 2,
vil socialtilsynet kunne behandle ansøgninger om væsentlige
ændringer og træffe afgørelse om delvis godkendelse efter
den foreslåede § 109 fra og med den 15. april 2024. Afgø-
relsen om godkendelsen vil dog først få effekt fra den 1.
juli 2024, hvilket betyder, at personer, udover eller i stedet
for tilbuddets eksisterende målgruppe, og som er omfattet
af målgruppen for den foreslåede § 109, først vil kunne
tage ophold på et tilbud efter den foreslåede § 109 fra
og med den 1. juli 2024. De ændrede forhold i tilbuddets
godkendelse vil skulle indberettes til og offentliggøres på
Tilbudsportalen.
For så vidt angår tilbud, som allerede er godkendt af social-
tilsynet inden den 1. juli 2024 efter den gældende § 109,
og som ikke ønsker en ændring af målgruppen, vil de fore-
15
slåede ændringer af § 109 medføre, at tilbuddet efter den 1.
juli 2024 fortsat kun vil kunne tilbyde midlertidigt ophold til
kvinder. Tilbuddet vil som følge af de gældende regler i til-
budsportalbekendtgørelsen skulle sikre sig, at oplysningerne
om tilbuddet på Tilbudsportalen, herunder om tilbuddets
målgruppe, stemmer overens med de faktisk forhold. Dertil
vil tilbud som følge af § 8, stk. 2, i tilbudsportalbekendtgø-
relsen, minimum én gang årligt være forpligtet til at indbe-
rette ændringer af oplysninger om tilbuddet. Det forudsættes
således, at tilbuddet vil skulle ajourføre oplysningerne på
tilbudsportalen, så det bliver tydeligt, at tilbuddet kun er
målrettet kvinder. Socialtilsynet vil som led i det løbende
driftsorienterede tilsyn og som følge af § 8, stk. 1, skulle
påse, at tilbuddets godkendelse og de indberettede og of-
fentliggjorte oplysninger på Tilbudsportalen om det enkelte
tilbud er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det
forudsættes således, at socialtilsynet i forbindelse med det
løbende driftsorienterede tilsyn vil skulle ajourføre oplys-
ningerne i tilbuddets godkendelse, så det bliver tydeligt, at
tilbuddet kun er målrettet kvinder.
Hvis et tilbud ønsker at være godkendt til flere tilbudstyper
f.eks. §§ 109 og 110, herunder at et specifikt antal pladser
eller det samlede antal pladser i tilbuddet ønskes at kunne
anvendes fleksibelt inden for de specifikt angivne tilbudsty-
per, vil dette kun kunne godkendes, hvis tilbuddet samlet set
har den fornødne kvalitet, herunder at der er sammenhæng
mellem tilbuddets formål, målgruppe og indsats, selv om
pladserne anvendes fleksibelt.
For en nærmere beskrivelse af socialtilsynenes godkendel-
se og efterfølgende driftsorienterede tilsyn henvises til pkt.
2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det vil være en betingelse for optagelse på boformer efter
servicelovens § 109, at personen har været udsat for vold i
nære relationer, samt at vedkommende har lovligt ophold, jf.
servicelovens § 2, stk. 1. Ved vold i nære relationer forstås
vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Vold, som
udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der
– uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte per-
sons integritet eller skræmme, smerte eller skade personen
fysisk eller psykisk.
Vold i nære relationer omfatter forskellige former for
vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel
vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold og æres-
relateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men be-
står ofte af flere voldsformer samtidigt eller adskilt over
tid. Volden kan komme til udtryk gennem verbale, nonver-
bale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også
at betragte som vold i nære relationer og vil således også
fortsat være omfattet af bestemmelsen.
En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende
tæt relation i relation til familie- eller samlivsforhold, og
det kan være en relation, som ikke nødvendigvis opleves
eller har været oplevet som en positiv relation. Vold, der
udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, er
ligeledes at betragte som vold i nære relationer.
Forslaget om, at »udsat for vold, trusler om vold eller til-
svarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold«
ændres til »udsat for vold i nære relationer« vil således ikke
isoleret set medføre ændringer for målgruppen for service-
lovens § 109. Vold i nære relationer omfatter forskellige
former for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold,
seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold og
æresrelateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men
består ofte af flere voldsformer samtidigt eller adskilt over
tid. Volden kan komme til udtryk gennem verbale, nonver-
bale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også
at betragte som vold i nære relationer og vil således også
fortsat være omfattet af bestemmelsen.
Ved vold i nære relationer forstås vold i relation til familie-
eller samlivsforhold. Vold, som udøves i en nær relation, er
en handling eller hændelse, der – uanset formålet – er egnet
til at krænke den udsatte persons integritet eller skræmme,
smerte eller skade personen fysisk eller psykisk.
En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende
tæt relation i relation til familie- eller samlivsforhold, og
det kan være en relation, som ikke nødvendigvis opleves
eller har været oplevet som en positiv relation. Vold, der
udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, er
ligeledes at betragte som vold i nære relationer.
Det følger af forarbejderne til servicelovens § 109, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, Tillæg A, side 3770, at voldsramte,
voldstruede eller tilsvarende truede kvinder, som f.eks. er
på vej til at blive tvunget ind i et ægteskab, kan optages
midlertidigt på et kvindekrisecenter. Formuleringen dækker
over alle former for vold i relation til familie- eller samlivs-
forhold. Den foreslåede ændring er begrundet i, at formu-
leringen ”eller tilsvarende krise” skaber uklarhed om visita-
tionsgrundlaget til kvindekrisecentre. Med den foreslåede
ændring tydeliggøres det, at målgruppen for boformer efter
servicelovens § 109 er personer, som har været udsat for
vold i en nær relation. Der er ikke herudover tilsigtet æn-
dringer i forhold til gældende retstilstand.
Med den foreslåede ændring foreslås en videreførelse af
den retstilstand, der hidtil har været gældende efter § 109 i
serviceloven vedrørende målgruppen for kvindekrisecentre,
dog således, at bestemmelsen vil omfatte alle personer udsat
for vold i nære relationer. Boformer efter servicelovens §
109 vil således være et midlertidigt døgntilbud til personer
udsat for vold i nære relationer, herunder personer udsat
for trusler om vold i nære relationer. Personerne kan være
ledsaget af børn, og både personer og eventuelt ledsagen-
de børn modtager omsorg og støtte under opholdet under
hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære
relationer. Eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og
støtte i medfør af personens ophold.
16
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager
under opholdet omsorg og støtte.
Det foreslås, at i § 109, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kvinde-
rne« til: »Personerne«, og efter »støtte« indsættes: »under
hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære
relationer«.
Forslaget om ændring af »Kvinderne« til: »Personerne« skal
ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 1, fore-
slåede ændring af § 109, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, som
vil medføre, at både mænd og kvinder fremover vil være i
målgruppen for tilbud efter servicelovens § 109. Som følge
heraf vil § 109, stk. 1, således skulle gælde for alle personer
med ophold på et tilbud efter § 109.
Udover en ændring af målgruppen til ”personer” er der ikke
tilsigtet ændringer ift. den eksisterende retsstilling.
Med den foreslåede tilføjelse af »under hensyntagen til
de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer« i §
109, stk. 1, 2, pkt. vil det blive tydeliggjort, at personer
og deres eventuelt ledsagende børn under opholdet på et
krisecenter modtager omsorg og støtte under hensyntagen
til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer. Kri-
secentrene vil, som hidtil, kunne indrette og målrette sig
specifikke målgrupper inden for formålet af tilbud efter §
109, herunder fx på baggrund af køn. Krisecentrene vil i
forlængelse heraf kunne have forskelligt beskyttelsesniveau,
der modsvarer målgruppens beskyttelsesbehov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde
støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at
den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes
med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og
eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i
det omfang det er muligt for den enkelte.
Boformer efter servicelovens § 109 er i dag et midlertidigt
døgntilbud til kvinder, som har været udsat for vold, trusler
om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de
modtager omsorg og støtte under opholdet. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 109 om,
at formålet med et midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1,
er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som
kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn
kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen
bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under op-
holdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som
personen og eventuelt ledsagende børn har behov for og ret
til efter serviceloven eller anden lovgivning.
Hensigten med det foreslåede nye stk. 2 er at præcisere for-
målet med ophold på et krisecenter, herunder særligt at ind-
satsen under et ophold på et krisecenter skal udgøre en hjælp
af midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for
vold i nære relationer og eventuelt ledsagende børn til at
kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Dette
forudsætter, at personer med ophold på et krisecenter mod-
tager en voldsfaglig indsats, der specifikt retter sig mod
voldsproblematikken og konsekvenserne heraf.
Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af person-
er, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er
en væsentlig del af formålet med opholdet. Med beskyttel-
se forstås beskyttelse mod vold og voldens negative konse-
kvenser. Graden af beskyttelse kan variere, herunder om der
er tale om behov for fysisk beskyttelse.
Derudover vil forslaget tydeliggøre, at den beskyttelse, støt-
te, omsorg og rådgivning, personer og eventuelt ledsagende
børn modtager under opholdet, ikke må erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som disse har behov for og ret til efter
serviceloven eller anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en større tydelig-
hed i forhold til borgere, boformer og kommuner som an-
svarlige myndigheder om både tilbuddets karakter og den
gældende ansvarsfordeling mellem boform og kommune,
herunder om indsatsen på en boform efter servicelovens §
109.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Det følger af servicelovens § 109, stk. 4, at boformer efter
stk. 1 senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i bo-
formen skal give en orientering herom til kommunalbesty-
relsen i kvindens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i retssikker-
hedsloven.
Det følger af servicelovens § 109, stk. 5, at boformer efter
stk. 1 så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog
senest 3 hverdage herefter, skal give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i kvindens handlekommune, jf. §§ 9-9
b i retssikkerhedsloven.
17
Servicelovens § 109, stk. 4 og 5, indeholder således regler
om orientering ved optagelse og udskrivning på kvindekri-
secenter. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvi-
ses til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Reglerne om en voksen borgers handlekommune er regule-
ret i § 9 i retssikkerhedsloven.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at pligten til at
yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler
handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen
er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvan-
ligvis opholder sig, jf. dog § 9, stk. 2-12, og § 9 a.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, at handlekom-
munen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl
med ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, at en kom-
mune vedbliver at være handlekommune for en borger i
sager efter serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. §
105, stk. 2, i almenboligloven, når denne kommune eller
en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren
i en anden kommune har fået ophold i 1) boformer efter
§§ 107-110 og 192 i serviceloven, 2) boliger efter § 115,
stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) institutioner under
Kriminalforsorgen eller 5) boliger, boformer m.v., der træder
i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr.
1-4.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, at en kommu-
ne vedbliver at være handlekommune efter stk. 3, så længe
borgeren har ophold i det pågældende botilbud, et tilsvaren-
de botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5, og herefter,
indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter
stk. 1.
§ 9 a i retssikkerhedsloven vedrører handlekommunen for
børn og unge under 18 år. § 9 b vedrører midlertidig hand-
lekommune i visse særlige tilfælde, hvor en person har mid-
lertidigt ophold i en anden kommune end handlekommunen.
Det foreslås, at i § 109, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,
ændres »kvindens« til: »personens«, og »§§ 9-9 b« ændres
til: »§ 9«.
Forslaget om ændring af »kvindens« til: »personens« skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil
medføre, at både mænd og kvinder fremover vil være i mål-
gruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf vil § 109,
stk. 4-5, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 5
og 6, således skulle gælde for alle personer med ophold.
Boformer efter § 109 vil således efter optagelse og udskriv-
ning fra boformen skulle give en orientering herom til kom-
munalbestyrelsen i personens handlekommune. Forpligtel-
sen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende ret følger
af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, som med lovforslagets §
1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6.
Det foreslås med ændringen, at der alene henvises til § 9
i retssikkerhedsloven, fremfor til §§ 9-9b. Dette skyldes, at
§§ 9 a og 9 b ikke er relevante mht. handlekommune for
borgere på krisecentre. Med henblik på at sikre tydelighed
foreslås derfor, at henvisningerne til disse bestemmelser ud-
går. Spørgsmålet om, hvilken kommune der er forpligtet til
at yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommu-
ne der skal orienteres om optagelse i og udskrivning fra
boformen, vil således fortsat være reguleret i retssikkerheds-
loven, hvoraf det følger, at en kommune vedbliver at være
handlekommune, når denne kommune eller anden offentlig
myndighed har medvirket til, at personen har fået ophold
i boformen efter § 109. Det vil herefter være den oprindeli-
ge handlekommune, der vedbliver at være handlekommune
i forhold til en person, der er optaget i en boform efter
servicelovens § 109 i en anden kommune, idet lederens
afgørelse om optagelse i en boform efter servicelovens §
109 sidestilles med, at kvinden har fået ophold i boformen
efter en offentlig myndigheds medvirken.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Servicelovens § 109, stk. 4-6, indeholder regler om oriente-
ring ved optagelse og udskrivning på kvindekrisecenter. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1.
pkt., ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«, og »kvindens«
ændres til: »personens«.
Forslaget om at ændre »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6« skal
ses i sammenhæng med det foreslåede nye stk. 2 i § 109
i serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Dette vil medfø-
re, at § 109, stk. 2-9, i serviceloven herefter blive til stk.
3-10. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisningen til stk.
4 og 5 til en henvisning til stk. 5 og 6.
Forslaget om ændring af »kvindens« til: »personens« skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil
medføre, at både mænd og kvinder fremover vil være i mål-
gruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf vil § 109,
stk. 4-6, således skulle gælde for alle personer med ophold.
Boformer efter § 109 vil således efter optagelse og udskriv-
ning fra boformen skulle give en orientering herom til kom-
munalbestyrelsen i personens handlekommune. Forpligtel-
sen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende ret følger
af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, som med lovforslagets §
1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6.
Fristen for afgivelse af orientering i forbindelse med op-
tagelse vil skulle forstås således, at orienteringen som ud-
gangspunktet skal ske så hurtigt som muligt og senest 3
hverdage efter afgørelse om optagelsen, jf. Folketingstiden-
de 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side
18
8, for så vidt angår servicelovens § 109. En afgørelse om
optagelse anses for truffet i forbindelse med, at ophold på
krisecentret påbegyndes. I forbindelse med udskrivning fra
krisecentret vil det være mest hensigtsmæssigt i relation til
iværksættelse af øvrige indsatser og tilbud, at den relevan-
te kommune orienteres om en planlagt udskrivning forud
herfor. Eftersom personen selv kan beslutte at forlade et
krisecenter, vil det imidlertid ikke altid være muligt at give
en orientering forud for udskrivningen. Udgangspunktet er
på den baggrund, at orientering så vidt muligt skal ske inden
udskrivningen og senest 3 hverdage herefter. Spørgsmålet
om, hvilken kommune, der er forpligtet til at yde hjælp
efter serviceloven, og dermed hvilken kommune, der skal
orienteres om optagelse og udskrivning fra boformen, er re-
guleret i retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, hvoraf følger, at en
kommune vil vedblive at være handlekommune, når denne
kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket
til, at personen har fået ophold i boformen efter § 109. Det
vil herefter være den oprindelige handlekommune, der vil
vedblive at være handlekommune i forhold til en person, der
er optaget i en boform efter det foreslåede § 109 i en anden
kommune, idet lederens afgørelse om optagelse i boform
efter § 109 sidestilles med, at personen har fået ophold i
boformen efter en offentlig myndigheds medvirken.
I overensstemmelse med gældende ret for ophold på bofor-
mer efter servicelovens § 109 vil en persons ønske om ano-
nymitet ved ophold på en boform efter det foreslåede § 109
i praksis kunne rejse spørgsmål om, hvor personen kommer
fra, og dermed hvilken kommune der er ansvarlig for finan-
sieringen af opholdet og i øvrigt er forpligtet til at yde hjælp
efter serviceloven. Tvivlen vil kunne medføre, at det i sær-
lige tilfælde ikke er muligt at overholde orienteringsfristen
på 3 hverdage. I overensstemmelse med gældende ret for
ophold på boformer efter servicelovens § 109 vil personens
oplysninger om handlekommune indledningsvist skulle læg-
ges til grund, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 138 som fremsat, side 9. Kommunen vil være
forpligtet til så tidligt som muligt efter orientering om opta-
gelse i boformen at iværksætte en indledende rådgivning,
jf. den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 109, stk.
8. I de tilfælde, hvor en person, der ønsker at opretholde
sin anonymitet over for kommunen, tager imod tilbuddet om
rådgivning, vil den indledende og koordinerende rådgivning
imidlertid som følge heraf få en mere generel karakter.
Orienteringen vil som minimum skulle indeholde personens
og dennes eventuelle børns navne og cpr-nr. samt dato og
begrundelse for henholdsvis optagelsen i boformen og ud-
skrivningen fra boformen. Orienteringen kan endvidere med
fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling
for opholdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Servicelovens § 109, stk. 4-6, indeholder regler om oriente-
ring om optagelse og udskrivning af kvinder på kvindekrise-
center. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2.
pkt., ændres »kvinder« til: »personer«, »stk. 2« ændres til:
»stk. 3« og to steder ændres »kvindens« til: »personens«.
Forslaget om ændring af »kvinder« til: »personer« og »kvin-
dens« til: »personens« skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 1, som vil medføre at både mænd og kvinder
vil være i målgruppen for servicelovens § 109.
Med den foreslåede ændring vil der i orienteringerne for
personer, der optages i boformen anonymt, jf. § 109, stk. 2,
der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 3, udelades
personens og eventuelle børns navne og cpr-nr., og det skal
i øvrigt sikres, at personens anonymitet opretholdes. Kravet
om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning
af personen og dennes eventuelle børn indebærer en kort be-
skrivelse af baggrunden og grundlaget for optagelsen samt
personens status i forbindelse med udskrivningen. I de til-
fælde, hvor en person ønsker at benytte retten til at blive
optaget anonymt i boformen, vil boformen skulle orientere
borgerens handlekommune om, at en af kommunens borgere
er blevet optaget i boformen samt orientere om begrundel-
sen for optagelsen. Personen må i disse tilfælde forventes
over for centrets leder at dokumentere eller i det mindste
oplyse, hvilken kommune denne og dennes eventuelle børn
kommer fra, jf. gældende ret fsva. kvindekrisecentre efter
§ 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1681 af 11. december
2023 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse
og revision på visse områder inden for Social- Bolig- og Æl-
dreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og
Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministe-
riets ressortområder. Det skal sikres, at orienteringerne ikke
indeholder oplysninger, der kan afsløre personens identitet.
Som konsekvens af det foreslåede nye stk. 2 i § 109 i ser-
viceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil § 109, stk. 2-9,
herefter blive til stk. 3-10. Som konsekvens heraf er det
nødvendigt at ændre henvisningen til stk. 2 til en henvisning
til stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende råd-
givning til kvinder på kvindekrisecenter. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »kvinder« til: »personer«.
19
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, som vil medføre, at både mænd og kvinder vil være i
målgruppen for servicelovens § 109.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen vil være forpligtet til at tilbyde indledende og koordine-
rende støtte og vejledning til personer på boformer efter
§ 109 i serviceloven, som med lovforslagets § 1, nr. 1,
fremover ikke kun vil omfatte kvinder, men vil omfatte alle
personer. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter
gældende ret følger af servicelovens § 109, stk. 7, som med
lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 8, og som foreslås
ændret med lovforslagets § 1, nr. 8.
I rådgivningen vil der skulle tages højde for og inddrages
alle de forhold, der er relevante for den enkelte persons
muligheder for at skabe sig en tilværelse uden vold. Her
vil den ikke udtømmende liste af forhold, der følger af §
109, stk. 8, kunne være relevant for personen, ligesom andre
forhold såsom varetagelse af forældrerolle som eneforsørger,
personens sociale netværk m.v. vil kunne inddrages i rådgiv-
ningen.
Den indledende rådgivning vil indebære, at der gennem
introduktionen til den koordinerende rådgivning samtidig
skabes kontakt mellem personen og en medarbejder, der
varetager den koordinerende rådgivning. Introduktionen til
den koordinerende rådgivning vil bl.a. skulle indeholde op-
lysninger om indholdet af rådgivningen samt vejledning om,
hvor personen vil kunne henvende sig i tilfælde af, at perso-
nen uplanlagt flytter fra krisecentret, inden den koordineren-
de rådgivning er iværksat.
Det vil være et vigtigt element i den indledende rådgivning,
at der så tidligt som muligt etableres kontakt mellem perso-
nen og en medarbejder, der varetager den koordinerende
rådgivning, og i den forbindelse vil planlægningen af den
indledende rådgivning med fordel kunne ske gennem direkte
kontakt med og inddragelse af personen.
I praksis vil det være hensigtsmæssigt, at den indledende
og koordinerende rådgivning varetages af den samme med-
arbejder. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår kom-
munen finder det mest hensigtsmæssigt at iværksætte den
koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning
vil dog skulle iværksættes senest, når forberedelsen til ud-
flytning fra et krisecenter påbegyndes. Derudover vil perso-
nen kunne søge rådgivning i kommunen efter servicelovens
§§ 10-12 a.
I de tilfælde, hvor en person undervejs i rådgivningsforløbet
flytter fra krisecentret til en bolig, der ikke er omfattet af de
boligtyper, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9, stk. 3,
vil forpligtelsen til at yde koordinerende rådgivning, herefter
påhvile den nye handlekommune, jf. retssikkerhedslovens §
9, stk. 4. Enhver behandling af personoplysninger i forbin-
delse med videregivelse af oplysninger om rådgivningsfor-
løbet fra den tidligere handlekommune til den nye handle-
kommune, vil skulle ske under behørig iagttagelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og
databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. I
tilfælde, hvor personen har børn, finder § 132 i barnets lov
om mellemkommunal underretning også anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende råd-
givning til kvinder på kvindekrisecenter. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2.
pkt., ændres »Den indledende rådgivning skal« til: »For at
understøtte formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgiv-
ning«, og to steder ændres »kvinden« til: »personen«.
Formålet med ændringen fra »Den indledende rådgivning
skal« til: »For at understøtte formålet efter stk. 2 skal den
indledende rådgivning« er at sikre, at rådgivningen vil un-
derstøtte formålet med et ophold på et krisecenter efter
den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 109, stk.
2. Efter denne nye bestemmelse vil formålet med et mid-
lertidigt ophold være at yde beskyttelse, støtte, omsorg og
rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt
ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden
vold i egen bolig. Derudover fremgår, at beskyttelse, støtte,
omsorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den
øvrige hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsagen-
de børn har behov for og ret til efter serviceloven eller
anden lovgivning.
Forslaget om ændring to steder fra »kvinden« til: »perso-
nen« skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1,
som vil medføre, at både mænd og kvinder fremover vil
være i målgruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf
vil § 109, stk. 7, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive
til stk. 8, således skulle gælde for alle personer med ophold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunal-
bestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende råd-
givning til kvinder på kvindekrisecenter. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almin-
delige bemærkninger.
20
Det foreslås, at i § 109, stk. 7, 4. pkt., der bliver stk. 8, 4.
pkt., ændres »kvinden« til: »personen«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, som vil medføre, at både mænd og kvinder vil være i
målgruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf skal
rådgivningen efter § 109, stk. 7, som med lovforslagets § 1,
nr. 3, vil blive til stk. 8, iværksættes, senest når forberedel-
sen til udflytning fra boformen påbegyndes, og gives, indtil
personen og eventuelle børn er etableret i egen bolig.
For nærmere om den indledende og koordinerende rådgiv-
ning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 10
Servicelovens § 109, stk. 8, indeholder en forpligtelse for
kommunalbestyrelsen til at tilbyde psykologbehandling til
børn, som ledsager moren under dennes ophold på kvinde-
krisecenter. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 109, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »moderen« til: »forælderen«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, som vil medføre, at både mænd og kvinder vil være i
målgruppen for servicelovens § 109.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen vil skulle tilbyde psykologbehandling til alle børn, som
ledsager forælderen under ophold på et krisecenter. Forplig-
telsen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende ret føl-
ger af servicelovens § 109, stk. 8, som med lovforslagets
§ 1, nr. 3, vil blive til stk. 9, og som foreslås ændret med
lovforslagets § 1, nr. 6.
Den enkelte kommunalbestyrelse vil selv skulle fastlæg-
ge, hvordan hjælpen skal udmøntes, jf. Folketingstidende
2007-08, tillæg A, side 5411, for så vidt angår servicelovens
§ 109. Det vil i alle tilfælde være kommunalbestyrelsen,
som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn,
som ledsager forælderen under dennes ophold på et krise-
center. Kommunen vil have mulighed for at indgå aftale
med krisecentret om at varetage opgaven, hvis krisecentret
har en psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlingsfor-
løbet. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et
krisecenter om, at krisecenteret varetager psykologbehand-
lingen på vegne af kommunen, vil krisecenteret ikke kunne
indregne udgiften hertil i taksten.
Behandlingen vil skulle iværksættes under barnets ophold
på krisecenteret eller i umiddelbar forlængelse heraf, og vil
skulle udføres af en autoriseret psykolog. Den enkelte kom-
munalbestyrelse fastlægger selv, hvordan hjælpen vil skulle
udmøntes.
Behandlingens omfang vil kunne strække sig fra mellem fire
og ti timer alt efter det enkelte barns behov. Har et barn
efter ti timers behandling behov for yderligere behandling,
kan denne bevilges efter § 32 i barnets lov eller efter anden
lovgivning.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil supplere de al-
lerede eksisterende forpligtelser, som kommunalbestyrelsen
har i forhold til at hjælpe børn og unge med behov for
særlig støtte. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat skulle
iværksætte støttende indsatser efter barnets lov over for bar-
net, når der er behov herfor.
Forælderen, som barnet ledsager på krisecenteret, vil kunne
afslå at give samtykke til psykologbehandling af barnet. Ef-
ter de almindeligt gældende regler vil kommunalbestyrelsen
i sådanne tilfælde skulle vurdere, om der er behov for at
iværksætte støttende indsatser uanset det manglende sam-
tykke, hvis det vurderes at være til barnets bedste.
Kommunalbestyrelsen vil kunne undlade at iværksætte psy-
kologbehandling af et barn på krisecenter, hvis behandlingen
vurderes at være til skade for barnet, eksempelvis hvis bar-
net allerede er i et andet behandlingsforløb, og iværksættelse
af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 11
Servicelovens § 109, stk. 8, indeholder en forpligtelse for
kommunalbestyrelsen til at tilbyde psykologbehandling til
børn, som ledsager moren under dennes ophold på kvinde-
krisecenter. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 109, stk. 8, der med lovforslagets §
1, nr. 3, vil blive stk. 9, indsættes som 6. pkt., at »Ved fælles
forældremyndighed, kan psykologbehandlingen iværksættes
alene med samtykke fra den forældremyndighedsindehaver,
som barnet ledsager under opholdet.«
For at sikre at voldsudøveren ikke kan stille sig i vejen
for, at barnet får den tilbudte psykologbehandling efter ser-
vicelovens § 109, stk. 8, som med lovforslagets § 1, nr.
3, vil blive § 109, stk. 9, præciseres det med forslaget,
at det kun er forældremyndighedsindehaveren med del i
forældremyndigheden, som barnet ledsager under ophold på
kvindekrisecenteret, som vil skulle samtykke til psykologbe-
handlingen. Denne præcisering ændrer ikke ved denne for-
ældremyndighedsindehavers mulighed for at afslå psykolog-
behandlingen, ligesom præciseringen heller ikke ændrer ved
12-årige børns egen ret til at opsøge og modtage behandling
af en psykolog i regi af en civilsamfundsorganisation, jf. §
41 i barnets lov.
Et barn anses for at ledsage forældremyndighedsindehave-
ren under dennes ophold på krisecenter, når barnet har re-
21
gelmæssigt ophold på krisecentret med overnatning. Børn,
der eksempelvis grundet en samværsordning ikke bor fast
med forældremyndighedsindehaveren på et krisecenter, vil
således også være omfattet af tilbuddet om psykologhjælp,
forudsat at barnet har regelmæssigt ophold med overnatning.
I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende
2007-08, tillæg A, side 5411, vil den enkelte kommunalbe-
styrelse selv skulle fastlægge, hvordan hjælpen skal udmøn-
tes. Det vil i alle tilfælde være kommunalbestyrelsen, som er
ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som
ledsager forælderen under dennes ophold på et krisecen-
ter. Kommunen vil have mulighed for at indgå aftale med
krisecentret om at varetage opgaven, hvis krisecentret har en
psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlingsforløbet. I
de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et krisecen-
ter om, at krisecenteret varetager psykologbehandlingen på
vegne af kommunen, vil krisecenteret ikke kunne indregne
udgiften hertil i taksten for opholdet, men vil skulle afregne
udgiften til psykologbehandling særskilt med kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12
Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 9, at kommunalbe-
styrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvin-
der, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psy-
kologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbud-
det skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar
forlængelse heraf.
Det foreslås, at der i § 109, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10,
1. pkt., ændres »kvinder« til: »personer«.
Den foreslåede ændring af »kvinder« til: »personer« vil
medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde psyko-
logbehandling til alle personer, som tager ophold på et krise-
center efter § 109. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen,
som efter gældende ret følger af servicelovens § 109, stk. 9,
som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 10.
I overensstemmelse med gældende ret for psykologbehand-
ling på kvindekrisecentre vil kommunalbestyrelsens tilret-
telæggelse af psykologbehandlingen efter det foreslåede §
109, stk. 10, skulle ske under hensyn til det forventede for-
løb for henholdsvis personen med ophold på krisecenteret
og dennes eventuelle børn, herunder i forhold til hvor de
forventes at opholde sig under forløbet, jf. Folketingstidende
2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side
7. Psykologbehandling vil så vidt muligt skulle koordineres
med den øvrige indsats for personen på krisecentret samt
andre indsatser efter serviceloven og anden relevant lovgiv-
ning.
Anonymt ophold for personer på krisecenter vil ikke i sig
selv kunne være en hindring for, at personen tilbydes psyko-
logbehandling. Der henvises til Folketingstidende 2019-20
(1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side 7. Det
fremgår bl.a. heraf, at kommunen vil skulle søge at over-
komme eventuelle udfordringer i tilrettelæggelsen heraf i
samarbejde med det pågældende krisecenter. Det vurderes,
at det som udgangspunkt vil være muligt at tilrettelægge
et behandlingsforløb, hvor personen vil kunne opretholde
anonymiteten i forhold til den kommunale forvaltning, mens
forhold vedrørende autoriserede psykologers pligt til at føre
ordnede optegnelser over deres virksomhed skal iagttages,
hvilket kan betyde, at personen ikke over for psykologen
kan opretholde anonymiteten.
Ved en times psykologbehandling forstås konsultationer, der
varer 45-60 minutter, og honoraret herfor inkluderer de op-
gaver, som er relateret til den konkrete konsultation, herun-
der forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre optegnelse
m.v.
Af hensyn til at sikre den fornødne faglighed i behandlingen
bør kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang anvende
psykologer, der har relevant fagligt kendskab til og behand-
lingsmæssig erfaring med de særlige problematikker, det ve-
drører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol
m.v. Dertil bør psykologbehandlingen indrettes på en måde,
hvor der tages hensyn til den enkeltes særlige behov, herun-
der i relation til køn, seksuel orientering eller andet. Det
kan være psykologer med tilknytning til et krisecenter eller
lignende. Krisecentret vil enten selv kunne have en psyko-
log ansat eller kan typisk formidle kontakt til en psykolog,
som de er vant til at samarbejde med og vil dermed ofte
kunne være leverandør af psykologbehandlingen. Dette vil
imidlertid ikke nødvendigvis være muligt eller hensigtsmæs-
sigt, f.eks. hvis personen kun har kort ophold på krisecentret
eller lignende.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil gælde uanset
opholdets varighed. Imidlertid vil ophold, hvor personen
og eventuelt ledsagende børn f.eks. af sikkerhedsmæssige
hensyn overflyttes til et andet krisecenter, ikke i denne for-
bindelse være at betragte som et nyt ophold med yderligere
tilbud om ti timers psykologbehandling. Der henvises til
Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173,
som fremsat, side 7. Tilsvarende vil det gælde for personer
med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og som
allerede er i gang med et forløb hos en psykolog efter denne
ordning, at der som udgangspunkt ikke vil være ret til yder-
ligere psykologbehandling.
Kommunalbestyrelsen vil snarest muligt efter modtagelse af
orientering efter § 109, stk. 4, der med lovforslagets § 1,
nr. 3, vil blive stk. 5, om personens ophold skulle fremsætte
tilbuddet til personen med henblik på, at forløbet kan iværk-
sættes. Forløbet kan fortsætte, efter personen er etableret i
egen bolig.
Hvis personen indledningsvis takker nej til tilbuddet om
psykologbehandling, vil denne under opholdet på krisecen-
tret eller i umiddelbar forlængelse heraf kunne takke ja til
22
tilbuddet ved at rette henvendelse til kommunen herom. En
person vil således kunne takke ja til tilbuddet efter flytning
til egen bolig, så længe det sker i tilknytning til overgangen
hertil. Det vil typisk være inden for de første 2 måneder ef-
ter personens flytning. Formålet er at sikre, at det ikke er et
spørgsmål om timing for tilbuddet om psykologbehandling,
der afgør, om personen kan gøre brug af tilbuddet. Kommu-
nen er ikke forpligtet til at genfremsætte tilbuddet.
I overensstemmelse med gældende ret for kvindekrisecentre
vil psykologbehandlingen ikke kunne finansieres over krise-
centrets takst for ophold, jf. Folketingstidende 2019-20 (1.
samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side 4. Kommunal-
bestyrelsen vil kunne tilkøbe psykologbehandling hos krise-
centret, hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som
kan varetage behandlingsforløbet. Udgifterne hertil vil skul-
le opkræves særskilt hos borgerens handlekommune.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13
Det fremgår af servicelovens § 166, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsens afgørelser efter serviceloven, medmindre andet
er fastsat i serviceloven eller i retssikkerhedsloven, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i
retssikkerhedsloven.
Det fremgår videre af § 166, stk. 2, at afgørelser efter § 109,
stk. 3, og § 110, stk. 3, der træffes af lederen af boformen,
kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i
retssikkerhedsloven.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, som vil medføre,
at § 109, stk. 3, vil blive til § 109, stk. 4, foreslås det, at
henvisningen i § 166, stk. 2, til § 109, stk. 3, ændres til i
stedet at henvise til § 109, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
Til nr. 1
Overskriften til § 41 i barnets lov lyder ”Behandling af
psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorgani-
sationer uden samtykke”.
Det er ministeriets vurdering, at der som konsekvens af
lovforslagets tilføjelser til § 41 i barnets lov i form af et nyt
stk. 2 og 4, er behov for ændring af overskriften til § 41 for
at sikre overensstemmelse mellem overskrift og indhold af §
41.
Det foreslås derfor, at i overskriften før § 41 udgår »i regi af
civilsamfundsorganisationer uden samtykke«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 2 og 4, om at tilføje to nye stykker til § 41. De to
nye stykker vil medføre, at § 41 herefter ikke kun vil regu-
lere behandling af psykolog eller psykoterapeut i regi af
civilsamfundsorganisationer uden samtykke, men også i et
vist omfang vil regulere behandling af psykolog eller psy-
koterapeut i privat eller offentligt regi, ligesom § 41 efter
de foreslåede to nye stykker også vil regulere behandling
ved kun samtykke fra én forældremyndighedsindehaver. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 4, og bemærkningerne
dertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12
år, ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog
eller en psykoterapeut som følge af forældres misbrugspro-
blemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse
eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af
at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold
i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke. For en nærme-
re beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 41 indsættes et nyt stk. 2 hvorefter
der ved fælles forældremyndighed kun kræves samtykke fra
den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12
år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat
regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge
af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer.
Det foreslåede nye § 41, stk. 2, vil medføre, at der kun vil
kræves samtykke fra én forældremyndighedsindehaver, når
børn under 12 år, der er undergivet fælles forældremyndig-
hed, tilbydes behandling af en psykolog, i offentligt eller
privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som
følge af, at de har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer.
Den foreslåede bestemmelse om, at der alene stilles krav om
samtykke fra én forældremyndighedsindehaver til behand-
lingen, vil betyde, at ved fælles forældremyndighed vil det
være tilstrækkeligt, at den ene forældremyndighedsindeha-
ver samtykker, og at den anden forældremyndighedsindeha-
ver ikke vil kunne modsætte sig behandlingen. I situationer,
hvor begge forældremyndighedsindehavere adspørges, vil
det dermed være tilstrækkeligt, at den ene samtykker. Dette
kan f.eks. gøre sig gældende i de sager, hvor der er tale om
et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, og barnet
eller den unge har henvendt sig til psykologen sammen med
f.eks. en medarbejder fra anbringelsesstedet eller en fra bar-
nets familie eller netværk.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, skal desuden ses i tæt
sammenhæng med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov,
hvorefter hjælp og støtte efter loven skal ydes med afsæt
23
i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på
at sikre barnets eller den unges bedste. Det vil i den forbin-
delse også være væsentligt i dialogen med barn eller ung
og forældremyndighedsindehaver, at barnets eller den unges
egne synspunkter høres og tillægges relevant vægt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at be-
stemmelsen gælder børn og unge, der har oplevet fysisk
eller psykisk vold i nære relationer. Fortolkningen af fysisk
eller psykisk vold i nære relationer lægger sig op ad definiti-
onen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår
i eller har en relation til de angivne nære relationer, der er
beskrevet i disse bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at be-
handlingen vil kunne ske i offentligt eller privat regi. Med
offentligt regi menes eksempelvis i regi af en kommunal af-
gørelse, med privat regi menes eksempelvis en privat prakti-
serende psykolog.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede stk. 2 alene ve-
drører retstillingen mellem forældremyndighedsindehaver-
ne. Tilføjelserne til § 41 ændrer derved ikke ved de alminde-
lige regler om, hvem der har betalingsforpligtelsen for psy-
kologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud
eller finansiering hertil.
Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de fore-
slåede tilføjelser ikke på kommunernes eksisterende forplig-
telse til at iværksætte hjælp og støtte, men vedrører alene
kommunernes indhentelse af samtykke, når der efter en
konkret vurdering er truffet afgørelse om iværksættelse af
psykologbehandling.
Til nr. 3
Efter barnets lov § 41, stk. 2, skal den enkelte civilsam-
fundsorganisation påse, sikre og kunne dokumentere, at de
psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling efter
stk. 1 af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer
og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne vareta-
ge behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgrup-
pe. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 41, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 2, hvorved det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2
i § 41. Forslaget om i stk. 2, der vil blive stk. 3, også at
henvise til det foreslåede nye stk. 2, vil medføre, at den
enkelte civilsamfundsorganisation også i situationer, hvor
de udfører behandling efter det foreslåede nye stk. 2, vil
skulle påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer
og psykoterapeuter, der udfører behandling af børn og un-
ge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne
uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af
civilsamfundsorganisationens målgruppe.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12
år, ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog
eller en psykoterapeut som følge af forældres misbrugspro-
blemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse
eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af
at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold
i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke. For en nærme-
re beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 41 i barnets lov indsættes et nyt stk.
4, hvorefter der ved fælles forældremyndighed kun kræves
samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et
barn eller den en unge der er fyldt 12 år tilbydes behandling
af en psykolog i offentligt eller privat regi som følge af, at
barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i
nære relationer.
Med det foreslåede nye stk. 4 vil der kun kræves samtyk-
ke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn og unge,
der er fyldt 12 år og undergivet fælles forældremyndighed,
der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer,
tilbydes behandling af en psykolog i privat eller offentligt
regi. For de børn og unge, der er fyldt 12 år, vil den foreslå-
ede nye stk. 4 derfor skulle ses som en supplerende ret, da
§ 41, stk. 1, i barnets lov går forud for det foreslåede nye
stk. 4. Forældremyndighedsindehaveren kan dermed ikke
modsætte sig, såfremt barnet eller den unge, der er fyldt
12 år, selv vælger at opsøge og modtage behandling af en
psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorgani-
sationer.
Den foreslåede bestemmelse om, at der alene stilles krav om
samtykke fra én forældremyndighedsindehaver til behand-
lingen, vil betyde, at ved fælles forældremyndighed vil det
være tilstrækkeligt, at den ene forældremyndighedsindeha-
ver samtykker, og at den anden forældremyndighedsindeha-
ver ikke vil kunne modsætte sig behandlingen. I situationer,
hvor begge forældremyndighedsindehavere adspørges, vil
det dermed være tilstrækkeligt, at den ene samtykker. Dette
kan f.eks. gøre sig gældende i de sager, hvor der er tale om
et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, og barnet
eller den unge har henvendt sig til psykologen sammen med
f.eks. en medarbejder fra anbringelsesstedet eller en fra bar-
nets familie eller netværk.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4, skal desuden ses i tæt
sammenhæng med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov,
hvorefter hjælp og støtte efter loven skal ydes med afsæt
i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på
at sikre barnets eller den unges bedste. Det vil i den forbin-
delse også være væsentligt i dialogen med barn eller ung
24
og forældremyndighedsindehaver, at barnets eller den unges
egne synspunkter høres og tillægges relevant vægt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at be-
stemmelsen gælder børn og unge, der har oplevet fysisk
eller psykisk vold i nære relationer. Fortolkningen af fysisk
eller psykisk vold i nære relationer lægger sig op ad definiti-
onen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår
i eller har en relation til de angivne nære relationer, der er
beskrevet i disse bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at
behandlingen vil kunne ske i offentligt eller privat regi
eller i regi af civilsamfundsorganisationer. Med offentligt
regi menes eksempelvis i regi af en kommunal afgørelse,
med privat regi menes eksempelvis en privat praktiserende
psykolog. Med civilsamfundsorganisationer henvises der til
samme afgrænsning af civilsamfundet som efter barnets lov
§ 41, stk. 1.
Bestemmelsen vil indebære, at børn og unge, der har ople-
vet psykisk eller fysisk vold i nære relationer, kan tilbydes
behandling af en psykolog. Udover den psykologfaglige ud-
dannelse og viden, kan det være relevant med supplerende
viden, eksempelvis om voldsfaglige problematikker.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede stk. 4 alene ve-
drører retstillingen mellem forældremyndighedsindehaver-
ne. Tilføjelserne til § 41 ændrer derved ikke ved de alminde-
lige regler om, hvem der har betalingsforpligtelsen for psy-
kologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud
eller finansiering hertil.
Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de fore-
slåede tilføjelser ikke på kommunernes eksisterende forplig-
telse til at iværksætte hjælp og støtte, men vedrører alene
kommunernes indhentelse af samtykke, når der efter en
konkret vurdering er truffet afgørelse om iværksættelse af
psykologbehandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 60, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at når det
fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, herun-
der jobcenterets, afgørelser og afgørelser efter § 109, stk. 3,
og § 110, stk. 4, i serviceloven, der træffes af lederen af bo-
formen, indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, som bl.a. vil
medføre, at § 109, stk. 3, i serviceloven vil blive til § 109,
stk. 4, foreslås det i retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, at
ændre »§ 109, stk. 3« til »§ 109, stk. 4«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 29 b, 1. pkt., i forældreansvarsloven, at op-
holder et barn sig i en boform efter servicelovens §§ 109 el-
ler 110 med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet
skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder,
skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den
forælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig
afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt
med den anden forælder. Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder
dette dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have
kontakt med den anden forælder.
Det foreslås, at i § 29 b, 1. pkt., i forældreansvarsloven
udgår »eller trusler om vold«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslås en tilsvarende ændring af servicelo-
vens § 109, stk. 1, 1. pkt. Som det fremgår af bemærknin-
gerne til det forslag, vil den foreslåede ændring af servicelo-
vens § 109, stk. 1,1. pkt., ikke isoleret set medføre ændring
af målgruppen for bestemmelsen, der fortsat også vil omfat-
te kvinder, der er udsat for trusler om vold. Tilsvarende vil
gælde den foreslåede ændring af forældreansvarslovens § 29
b, 1. pkt.
Det bemærkes, at som følge af den ved lovforslagets § 1, nr.
2, foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1, 2. pkt.,
vil anvendelsesområdet for § 29 b i forældreansvarsloven i
relation til boformer efter servicelovens § 109 blive udvidet
til at omfatte alle personer, og ikke kun kvinder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 54, stk. 2, nr. 2, i lov om valg til Folketin-
get, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024 (herefter
folketingsvalgloven), at vælgere, der bor eller opholder sig
i boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service
for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold, kan brevstemme i boformen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 2, nr. 2, at
»kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold«
ændres til »personer, som har været udsat for vold i nære
relationer«.
Med ændringen vil det blive muligt for alle personer, der
opholder sig på et krisecenter, at brevstemme på krisecente-
25
ret, ligesom det hidtil har været muligt på kvindekrisecen-
tre. Dermed sikres ligestilling af krisecentre på valgområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse ved
Europa-Parlamentsvalg og landsdækkende folkeafstemnin-
ger, jf. § 26, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar
2024 (herefter Europa-Parlamentsvalgloven), jf. folketings-
valglovens § 54, stk. 2, nr. 2, og folketingsvalglovens 100,
stk. 1, jf. § 54, stk. 2, nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af § 60, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunale og
regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. januar 2024
(herefter kommunal- og regionalvalgloven), at vælgere, der
bor eller opholder sig i boformer tilvejebragt efter reglerne
i lov om social service for kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold, kan brevstemme i boformen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 60, stk. 2, nr. 2, at
»kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold«
ændres til »personer, som har været udsat for vold i nære
relationer«.
Med ændringen vil det blive muligt for alle personer, der
opholder sig på et krisecenter, at brevstemme på krisecente-
ret, ligesom det hidtil har været muligt på kvindekrisecen-
tre. Dermed sikres ligestilling af krisecentre på valgområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse ved
bindende kommunale folkeafstemninger, jf. kommunal- og
regionalvalglovens § 105 h, stk. 1, jf. § 60, stk. 2, nr. 2.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. april
2024.
Det foreslåede vil medføre, at de foreslåede ændringer i
serviceloven m.v. vil finde anvendelse fra og med den 15.
april 2024.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der i medfør af ændringen
i denne lovs § 1, nr. 1, er omfattet af målgruppen efter §
109 i lov om social service, vil opnå ret til at tage ophold på
krisecenter fra den 1. juli 2024.
Det foreslåede vil medføre, at ændringerne i forhold til
servicelovens § 109, hvorved bl.a. målgruppen for § 109
ændres fra kun at omfatte kvinder til fremadrettet at omfatte
personer, vil være gældende fra den 15. april 2024, men
at personer, ud over kvinder, som fremadrettet vil være
omfattet af målgruppen for § 109, først vil kunne tage op-
hold på et sådant krisecentertilbud fra og med den 1. juli
2024. Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelsen i § 7 vil
dertil betyde, at socialtilsynet vil kunne behandle ansøgning
om og træffe afgørelse om godkendelse og delvis nygod-
kendelse af tilbud efter den foreslåede § 109, for så vidt
angår personer, som ikke er omfattet af den gældende §
109, fra den 15. april 2024. Tilbud, som er godkendt eller
som søger om godkendelse, og som ønsker at kunne tilbyde
midlertidigt ophold til personer efter den foreslåede § 109,
udover eller i stedet for den målgruppe, som følger af den
gældende § 109, fra og med den 1. juli 2024, vil kunne
få behandlet deres ansøgning fra den 15. april 2024, hvor
socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om godkendelse for
ikke godkendte tilbud eller delvis nygodkendelse for allere-
de godkendte tilbud. Afgørelsen om godkendelsen vil dog
først få effekt fra den 1. juli 2024, som følge af det foreslåe-
de stk. 2 i § 7. Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelsen
vil dermed sikre tid for tilbuddene til at søge om og opnå
godkendelse eller delvis nygodkendelse med henblik på, at
kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar.
For så vidt angår de foreslåede ændringer af serviceloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11, vil ikrafttrædelsesbestemmelsen
i § 7 betyde, at disse ændringer vil finde anvendelse i sager
med børn, som allerede har ophold på kvindekrisecenter,
hvor der endnu ikke er indhentet samtykke til psykologbe-
handling. Dette vil imidlertid være ubetænkeligt, da de fore-
slåede ændringer i forhold til verserende sager alene vil be-
tyde, at i tilfælde af fælles forældremyndighed over barnet,
vil psykologbehandlingen kunne iværksættes med samtykke
alene fra den mor med del i forældremyndigheden, som
barnet ledsager under opholdet.
Til § 8
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
Serviceloven, barnets lov, retssikkerhedsloven, lov om al-
mene boliger, lov om boligforhold, folketingsvalgloven og
kommunal- og regionalvalgloven gælder ikke for Færøerne
og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne
og Grønland ved kongelig anordning. De ændringer, der
med lovforslaget foreslås foretaget i disse love, skal derfor
heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Det fremgår af § 49 i forældreansvarsloven, at loven ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger. Loven er ved kongelig anordning nr. 680 af
6. juni 2016 sat i kraft for Grønland. Der er derfor mulighed
for at sætte den ved lovforslagets § 4 foreslåede ændring
af forældreansvarsloven i kraft for Grønland, men det fore-
slås, at bestemmelsen ikke skal kunne sættes i kraft for
Grønland. Det skyldes, at den foreslåede ændring alene er
en følge af ændringer af serviceloven, og at Grønland har
overtaget den sociale lovgivning, herunder de sagområder
som serviceloven regulerer.
Ændringer af forældreansvarsloven kan ikke sættes i kraft
for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget
26
sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder lovgiv-
ningen om forældreansvar.
27
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar
2024, foretages følgende ændringer:
§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt op-
hold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn,
og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
1. I § 109, stk. 1, 1, pkt., ændres »kvinder« til: »personer«, og
»vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
og samlivsforhold« ændres til: »vold i nære relationer«.
2. I § 109, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kvinderne« til: »Personerne«, og
efter »støtte« indsættes: »under hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relationer«.
Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen hen-
vendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskriv-
ning.
Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter
afgørelse om optagelse i boformen give en orientering her-
om til kommunalbestyrelsen i kvindens handlekommune, jf.
§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden
udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter,
give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i kvin-
dens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum
indeholde kvindens og eventuelle børns navne og cpr-numre
samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og ud-
skrivningen. For kvinder, der optages i boformen anonymt,
jf. stk. 2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og
cpr-numre, og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymi-
tet opretholdes.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og
koordinerende støtte og vejledning til kvinder på boformer
efter denne bestemmelse. Den indledende rådgivning skal
iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om op-
tagelse i boformen og skal introducere kvinden til den ko-
ordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden
og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgiv-
ning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig,
økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundheds-
væsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunal-
bestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, senest
når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes,
og gives, indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i
egen bolig.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbe-
handling til alle børn, som ledsager moderen under dennes
ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal
3. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at
yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage
til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en
selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte,
omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige
hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsagende børn har
behov for og ret til efter denne lov eller anden lovgivning.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
4. I § 109, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres »kvindens« til:
»personens«, og »§§ 9-9 b« ændres til: »§ 9«.
5. I § 109, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4 og
5« til: »stk. 5 og 6«, og »kvindens« ændres til: »personens«.
6. I § 109, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »kvin-
der« til: »personer«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3«, og to steder
ændres »kvindens« til: »personens«.
7. I § 109, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »kvin-
der« til: »personer«.
8. I § 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Den
indledende rådgivning skal« til: »For at understøtte formålet efter
stk. 2 skal den indledende rådgivning«, og to steder ændres »kvin-
den« til: »personen«.
9. I § 109, stk. 7, 4. pkt. der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres »kvinden«
til: »personen«.
10. I § 109, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»moderen« til: »forælderen«.
11. I § 109, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 6. pkt.:
28
have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer af-
hængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en
autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehand-
ling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværk-
sættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse
heraf.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psy-
kologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer efter
stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psyko-
log. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve
opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
»Ved fælles forældremyndighed, kan psykologbehandlingen
iværksættes alene med samtykke fra den forældremyndighedsinde-
haver, som barnet ledsager under opholdet.«
12. I § 109, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»kvinder« til: »personer«.
§ 166. ---
Stk. 2. Afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, der
træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
13. I § 166, stk. 2, ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.
§ 2
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I overskriften før § 41 udgår »i regi af civilsamfundsorganisatio-
ner uden samtykke«.
§ 41. ---
Stk. 2. Den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse,
sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykotera-
peuter, der udfører behandling efter stk. 1 af børn og unge,
har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne ud-
dannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af
civilsamfundsorganisationens målgruppe.
2. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke
fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12
år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi,
eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge af, at barnet
har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 41, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
4. I § 41 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra
den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung,
der er fyldt 12 år, tilbydes behandling af en psykolog i offentligt
eller privat regi som følge af, at barnet eller den unge har oplevet
fysisk eller psykisk vold i nære relationer.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, § 1 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 og § 4 i lov nr. 1769 af 28.
december 2023, foretages følgende ændringer:
§ 60. Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunalbe-
styrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser og afgørelser
1. I § 60, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 3« til: » § 109, stk. 4«.
29
efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, i lov om social service,
der træffes af lederen af boformen, indbringes for Ankesty-
relsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 2-3. ---
§ 4
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30.
november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december
2020, § 6 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 3 i lov nr. 1794 af 28.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 29 b. Opholder et barn sig i en boform efter §§ 109
eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og
godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold
fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste
efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig
hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har
samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette
gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have
kontakt med den anden forælder.
1. I § 29 b, 1. pkt., udgår »eller trusler om vold«.
§ 5
I lov om valg til folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8.
januar 2024, foretages følgende ændring:
§ 54. ---
Stk. 2. ---
1) ---
2) Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social servi-
ce for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold.
3-6) ---
Stk. 3-6. ---
1. I § 54, stk. 2, nr. 2, ændres »kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold« til: »personer, som har været udsat for vold i
nære relationer«
§ 6
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.
6 af 8. januar 2024, foretages følgende ændring:
§ 60. ---
Stk. 2. ---
1) ---
2) Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social servi-
ce for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-
hold.
3-6) ---
Stk. 3-6. ---
1. I § 60, stk. 2, nr. 2, ændres »kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold« til: »personer, som har været udsat for vold i
nære relationer«.
30