KEF alm. del - svar på spm. 449 om ministeren vil redegøre for de samfundsøkonomiske skyggepriser ved at reducere mankoen i forhold til LULUCF-forpligtelsen ved at nedpløje den halm, der anvendes i energiproduktionen, og lade den danske biomasse, der anvendes i energiproduktionen, blive i skoven

Tilhører sager:

Aktører:


Endeligt svar på spm. 449.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/449/svar/2018904/2818857.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
1. februar 2024
J nr. 2023 - 5092
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 449 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 449
Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske skyggepriser ved at reducere
mankoen i forhold til LULUCF-forpligtelsen ved at nedpløje den halm, der anvendes
i energiproduktionen, og lade den danske biomasse, der anvendes i energiprodukti-
onen, blive i skoven?
Svar
Først og fremmest vil jeg gerne beklage den lange svartid.
Det er desværre ikke muligt at skønne over de samfundsøkonomiske skyggepriser
ved at lade halm og træ, der anvendes i energiproduktionen, blive på marken eller i
skoven.
Det skyldes, at det ikke er muligt - uden yderligere modeludvikling - at skønne over
omkostninger og CO2-effekter forbundet med de afledte effekter på energiprodukti-
onen af, at fjerne alt træ og halm fra forbrændingssektoren.
For træ vil der desuden være afledte effekter i LULUCF-sektoren af at lade træ til
forbrænding blive i skoven. Det er vanskeligt at skønne over effekterne heraf, idet
det bl.a. vil kræve skøn over betydningen af frigivelsen af areal til yderligere til-
vækst i skove, når træ går til forbrænding.
De samfundsøkonomiske skyggepriser i forhold til indfrielse af LULUCF-forpligtel-
sen vil endvidere afhænge af de konkrete virkemidler, der igangsættes for at indfri
forpligtelsen, herunder evt. brug af fleksibilitetsmekanismer. Det er i den forbindelse
vanskeligt at angive et konkret virkemiddel, som vil kunne sikre, at alt biomasse bli-
ver i hhv. skoven og på mark.
Fx er det ikke undersøgt om et krav, der tilsiger, at træ skal blive i skoven kunne
være ekspropriativt over for skovejere. Det bemærkes endvidere, at et krav om at
halm skal udbringes på marken, kun vil resultere i en midlertidig CO2-effekt, da jor-
dens kulstofpuljen løbende vil blive mættet.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 449
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Tilsvarende vil et forbud mod brug af biomasse i forbrændingssektoren ikke kunne
sikre, at biomassen bliver på marken eller i skoven. Fx vil halm kunne afbrændes
på marken, og træ og halm vil kunne eksporteres.
Der pågår et arbejde med at belyse andre virkemidler til at realisere Danmarks 70
pct.-mål og Danmarks forpligtigelser under byrdefordelingsaftalen og LULUCF-for-
ordningen som følge af Ekspertgruppen for en Grøn skattereform, hvis endelige
rapport udgives i februar 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard