Høringsoversigt og høringssvar

Side 1/6
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af kriminallov for Grøn-
land og retsplejelov for Grønland
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, si-
destilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religi-
øse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig
samleje m.v.)
I. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og rets-
plejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud
mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af
samleje, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på
at skaffe sig samleje m.v.) har i perioden fra den 7. juni 2023 til den 5. juli
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, AmiAmi, Amnesty International, Avannaata Kommunia,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for
Voldtægtsofre, Center mod Menneskehandel, CEPOS, Danner, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday Sexism Project Denmark, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Offentlige Anklagere i
Grønland, Foreningen Grønlandske Børn, Forsvarerforeningen i Grønland,
Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for Menne-
skerettigheder, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø-
Dato: 3. januar 2024
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Rune Kistrup
Sagsnr.: 2021-01100
Dok.: 2896764
Offentligt
L 97 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2023-24
Side 2/6
strene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, Kredsdommerforeningen, Krimi-
nalpolitisk Forening (KRIM), Kvinderådet, Kvinfo, Kommune Kujalleq,
Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsfore-
ningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Landsorganisa-
tionen mod Seksuelle Overgreb, Lev Uden Vold, MIO (Børnetalsmanden),
Nunatsinni Advokatit, Nunaanni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit
(Ligestillingsrådet i Grønland Kalaallit), Offerrådgivningen i Danmark, Pi-
Siu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd), Politiforbundet, Pro Vest,
Qeqqata Kommunia, Red Barnet, Reden International, Retten i Grønland,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum,
Sexarbejdernes Interesseorganisation, Vestre Landsret, Voldtægtsofres Vil-
kår og Østre Landsret.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Det Kriminalpræventive Råd, Den Danske Dommerforening, Grønlands
Landsret, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Hjælp Voldsofre, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Kommuneqarfik Sermersooq, Landsforsvare-
ren i Grønland, MIO (Børnetalsmanden) Red Barnet, Retten i Grønland,
Rigsadvokaten, Seksualpolitisk Forum, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovudka-
stet.
Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Retten i Grønland,
Kommuneqarfik Sermersooq, Rigsadvokaten og Seksualpolitisk
Forum har ingen bemærkninger til lovudkastet.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Hjælp Voldsofre, Institut for
Menneskerettigheder, MIO (Børnetalsmanden), og Red Barnet er gene-
Side 3/6
relt positive over for de foreslåede ændringer i kriminalloven, der skal være
med til at sikre bedre beskyttelse for børn og unge mod digitale krænkelser.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder bemærker, at det er vigtigt at
fremtidssikre bestemmelserne i kriminalloven ved ikke at begrænse dem ved
at lægge større vægt på fysiske overgreb end digitale overgreb.
Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at der bør være større fokus på
forebyggelse og oplysning, og det anbefales i den forbindelse, at der udar-
bejdes en grønlandsk strategi for forebyggelse af seksuelle krænkelser og en
styrkelse af seksualundervisningen på relevante klassetrin.
Justitsministeriet har noteret sig Grønlands Råd for Menneskerettigheders
og Det Kriminalpræventive Råds synspunkter og bemærker i den forbin-
delse, at Grønlands Selvstyre har overtaget sagsområderne socialvæsenet
og folkeskolen i Grønland.
2. Om sidestilling af samleje med barn med voldtægt
Grønlands Råd for Menneskerettigheder bemærker i forhold til den fo-
reslåede ændring af kriminallovens § 77, stk. 2, om samleje eller andet
seksuelt forhold til et barn, at det ikke fremgår, hvad begrundelsen er for
fastsættelse af aldersgrænsen til 22 år.
Det fremgår af pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Ju-
stitsministeriet har vurderet, at en aldersgrænse på 22 år, som også gælder
efter reglerne om tiltalefrafald, er en hensigtsmæssig aldersgrænse i forhold
til, hvornår et forhold mellem et barn og en voksen pr. definition er så ulige-
værdigt, at der aldrig kan siges at foreligge et frivilligt samtykke fra barnet
til et seksuelt forhold. Det bemærkes i øvrigt, at det svarer til en tilsvarende
lovændring i Danmark foretaget ved lov nr. 226 af 15. februar 2022 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske statsborgere
m.v. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgivning
til ofre for seksuelle overgreb), og at det er Justitsministeriets opfattelse, at
de hensyn, der lå til grund for lovændringen i Danmark i 2022, også gør sig
gældende for Grønland.
3. Om sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt
Side 4/6
Grønlands Råd for Menneskerettigheder anfører, at Justitsministeriet i
forlængelse af overvejelserne om tilsnigelse bør forholde sig til fænomenet
”stealthing”, som er situationer, hvor der fjernes prævention umiddelbart in-
den et samleje uden modpartens viden eller samtykke. En sådan handling er
ligeledes udtryk for manglende respekt omkring partnerens samtykke, per-
sonlige sikkerhed og integritet.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at der hersker tvivl om sammen-
spillet mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse (§ 77, stk. 1)
og kriminaliseringen af seksuel udnyttelse af en persons sindssygdom eller
mentale retardering i kriminallovens § 78, stk. 1. Instituttet anbefaler på den
baggrund, at Justitsministeriet og Naalakkersuisut foretager en analyse af
samspillet mellem kriminallovens § 77, stk. 1, og § 78, stk. 1, og genover-
vejer, hvordan udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap til
at skaffe sig samleje med vedkommende kriminaliseres.
Tilsnigelse af samleje udgør en grov krænkelse af den seksuelle selvbestem-
melsesret, der kan sidestilles med visse typer af voldtægt efter den samtyk-
kebaserede voldtægtsbestemmelse. Udover samtykke til selve samlejet bør
der således også stilles krav om samtykke til samleje med den person, sam-
lejet foregår med, hvis der ikke skal straffes for voldtægt. Formålet med lov-
forslaget er derfor at sidestille tilsnigelse af samleje med voldtægt, så tils-
nigelse af samleje fremover også karakteriseres som voldtægt, uden at det
allerede fastlagte samtykkebegreb i kriminallovens § 77, stk. 1, ændres.
Justitsministeriet bemærker desuden, at personer med handicap i lighed
med alle andre er omfattet af beskyttelsen i kriminallovens § 77, stk. 1, og
at der således i de situationer, hvor betingelserne for, at der er tale om
voldtægt, er opfyldt, vil kunne dømmes efter § 77, stk. 1. Der kan dog fore-
komme situationer, hvor en person med et psykisk eller kognitivt handicap
frivilligt har haft samleje med en person og tilkendegiver dette, men hvor
der alligevel foreligger en udnyttelse eller et misbrug af handicappet fra
gerningsmandens side. I forbindelse med indførslen af den samtykkebase-
rede voldtægtsbestemmelse vurderede Straffelovrådet derfor, at kriminali-
seringen i straffelovens § 218 om udnyttelse af en persons sindssygdom eller
mentale retardering til at skaffe sig samleje burde opretholdes. Justitsmini-
steriet finder, at de samme hensyn gør sig gældende i forhold til samspillet
mellem kriminallovens § 77 og § 78 og finder således ikke grundlag for at
foretage en analyse af anvendelsesområdet for bestemmelserne.
Side 5/6
Det er i øvrigt Justitsministeriets opfattelse, at emnet ”stealthing” ligger
uden for rammerne af nærværende lovforslag. Justitsministeriet kan i den
forbindelse oplyse, at ministeriet er ved at undersøge problemstillingen,
herunder gennem dialog med anklagemyndigheden og relevante organisa-
tioner og oplysninger om, hvordan andre lande forholder sig til emnet.
4. Øvrige bemærkninger til lovforslaget
Grønlands Landsret anfører, at de foreslåede ændringer i kriminallovens
kapitel 18 vil medføre en juridisk kompleksitet, som kan udfordre kredsret-
terne, hvor de professionelle aktører som udgangspunkt ikke har en juridisk
universitetsuddannelse. Landsretten bemærker i den forbindelse, at lovgiver
bør overveje, om der i lovforarbejderne skal gøres bemærkninger om for-
svarerbeskikkelse i sager, hvor der rejses tiltale efter kriminallovens kapitel
18, jf. retsplejelovens § 322, stk. 1 og 2, og i den forbindelse overveje, om
autoriserede forsvarere, der ikke har en juridisk universitetsuddannelse, kan
yde tiltale det fornødne forsvar.
Landsforsvareren i Grønland udtrykker bekymring for udformningen og
anvendelsen af reglerne om beskikkelse af forsvarere i kriminalsager.
Landsforsvareren anfører i den forbindelse, at de foreslåede ændringer af
kriminalloven vil øge kompleksiteten og udfordre fagligheden hos de auto-
riserede forsvarere.
Det fremgår af retsplejelovens § 322, stk. 1, at ved kredsretterne beskikkes
en autoriseret forsvarer. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at i
sager af ganske særlig alvorlig karakter beskikker retten en advokat som
forsvarer, hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet. Ifølge bemærknin-
gerne til retsplejelovens § 322, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling,
tillæg A, side. 1448-1449, skal kredsretten herved foretage to vurderinger.
For det første skal det vurderes, hvorvidt den konkrete sag må anses som
ganske særlig alvorlig. Det vil typisk være tilfældet ved sigtelser for bl.a.
manddrab eller særlig grove tilfælde af vold eller voldtægt. For det andet
skal det vurderes, om hensynet til forsvaret gør det påkrævet, at der beskik-
kes en advokat som forsvarer. Kredsretten skal således foretage en konkret
vurdering af, hvorvidt sagen på baggrund af dens alvor rummer sådanne
problemstillinger, at sigtede bør have en advokat som forsvarer. Har sigtede
afgivet en tilståelse, som forekommer bestyrket ved de i øvrigt foreliggende
oplysninger, vil det således ofte ikke være påkrævet at beskikke en advokat
som forsvarer, selv om der er tale om en ganske særligt alvorlig sag om
Side 6/6
f.eks. manddrab. På den anden side kan også tilståelsessager være så kom-
plekse, at forsvareren bør være advokat. Det er Justitsministeriets opfat-
telse, at det i vurderingen af sagens kompleksitet også indgår, om sagen er
juridisk kompleks.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der på baggrund af drøftelser i Rå-
det for Grønlands Retsvæsen er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme
med forslag til at øge professionaliseringen af retsvæsenets aktører i krimi-
nalsagskæden i Grønland med henblik på at sikre et tidssvarende og effektivt
retsvæsen med en høj grad af retssikkerhed for borgerne. I forbindelse med
arbejdet vil arbejdsgruppen bl.a. skulle se på reglerne om beskikkelse af
forsvarere ved kredsretterne, således at det bl.a. sikres, at forsvarerbeskik-
kelse sker efter klare og objektive kriterier. Derudover vil arbejdsgruppen
skulle overveje behovet for en tilpasning og evt. strømlining af kredsdom-
mer- og forsvareruddannelserne samt komme med forslag til en styrkelse af
mulighederne for rekruttering- og fastholdelse af retsvæsenets aktører.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring,
indeholder det fremsendte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men
der er foretaget visse konsekvensændringer samt ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.


Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser,
herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik
på at skaffe sig samleje m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt
og kopi af de modtagne høringssvar.
Den kommenterede høringsoversigt mv. er endvidere sendt til Folketingets
Retsudvalg til orientering.
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 31. januar 2024
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Rune Kistrup
Sagsnr.: 2021-01100
Dok.: 3092570
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 97 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2023-24


Indholdsfortegnelse
Den Danske Dommerforening .............................................................................................................1
Det Kriminalpræventive Råd ...............................................................................................................2
Grønlands Landsret .............................................................................................................................3
Grønlands Råd for Menneskerettigheder ...........................................................................................4
Hjælp Voldsofre ...................................................................................................................................6
Institut for Menneskerettigheder......................................................................................................10
Kommuneqarfik Sermersooq.............................................................................................................13
Landsforeningen for Forsvarsadvokater ...........................................................................................14
MIO (Børnetalsmanden) ...................................................................................................................15
Red Barnet .........................................................................................................................................17
Retten i Grønland ..............................................................................................................................19
Rigsadvokaten ...................................................................................................................................21
Seksualpolitisk Forum .......................................................................................................................23
Vestre Landsret .................................................................................................................................24
Østre Landsret ...................................................................................................................................25
Offentligt
L 97 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2023-24
1
From: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
Sent: 06-07-2023 09:59:18 (UTC +02)
To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>; Julie Kjærulf
Skjellerup <juks@jm.dk>
Cc: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>; Kirsten Thomassen
<kto@domstol.gl>
Subject: Høringssvar - j.nr. 2021-490-0325
Til Justitsministeriet, Nordatlantkontoret
Ved mail af 7. juni 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser,
herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje,
religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Dommerforeningen er bekendt med høringssvaret fra Grønlands Landsret, som foreningen kan henholde sig
til.
Udkastet giver derudover ikke foreningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets j.nr. 2021-490-0325.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
2
30. juni 2023
Sagsnr.: 23-145
Sagsbehandler: LFB
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og
retsplejelov for Grønland (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod
børn, initiativer mod digitale krænkelser mv.)
Ved en mail af den 7. juni 2023 har Justitsministeriet anmodet Det
Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til forslag til lov om
ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland (Styrket indsats mod seksuelle
overgreb mod børn, initiativer mod digitale krænkelser mv.)
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt sagkyndigt råd, og vores
mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
DKR skal bemærke, at man bedst reducerer kriminalitet ved at supplere
retshåndhævelse og straf med forebyggelse.
Forebyggelse i forhold til den konkrete problemstilling, burde i det mindste omfatte en
grønlandsk strategi for forebyggelse af seksuelle krænkelser og en styrkelse af
seksualundervisningen på relevante klassetrin.
DKR vil her henvise til DKR’s svar på høring vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser,
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs
afhængighed).
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
3
From: Post Landsret <post.landsret@domstol.gl>
Sent: 04-07-2023 14:26:30 (UTC +02)
To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>; Julie Kjærulf
Skjellerup <juks@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for
Grønland - 2021-490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale
krænkelser mv.),
Til Justitsministeriet, Nordatlantkontoret
De senere år er der gennemført flere ændringer af kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser.
Nogle af disse ændringer, herunder blandt andet den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, kræver
juridiske afvejninger og en skarp afgrænsning af objektive og subjektive omstændigheder, som ikke er enkel
for de professionelle aktører at håndtere. Med indførelse af de foreslåede regler, vil kriminallovens kapitel
18 samlet set opnå en juridisk kompleksitet, som kan udfordre det grønlandske første instans system, hvor
de professionelle aktørere som udgangspunkt ikke har en juridisk universitetsuddannelse.
Navnlig i sager om seksuelle krænkelser af mindreårige vil indførelse af de foreslåede regler medføre, at
aktørerne skal foretage flere juridiske afvejninger end tidligere for at foretage en korrekt subsumption. Da
subsumptionen har betydning for både foranstaltnings- og erstatningsspørgsmålet, er det vigtigt at sikre, at
alle retssagens aktører har tilstrækkelige kompetencer til at kunne håndtere de komplekse juridiske
problemstillinger, sådanne sager kan give anledning til.
Det er landsrettens opfattelse, at kredsdommerne gennem den rette uddannelse vil kunne opnå de
fornødne kompetencer, og at kredsdommerne med konkret juridisk vejledning fra Retten i Grønland vil
kunne håndtere de foreslåede regler.
Anklagemyndigheden har tilsvarende gode muligheder for uddannelse og konkret vejledning, ligesom
anklagemyndigheden kan vælge at benytte anklagere, der har en juridisk universitetsuddannelse.
Med henblik på at sikre, at tiltalte får den rette forsvarerbistand, bør lovgiver overveje, om der i
lovforarbejderne skal gøres nogle bemærkninger om forsvarerbeskikkelse i sager, hvor der rejses tiltale
efter kriminallovens kapitel 18, jf. retsplejelovens § 322, stk. 1 og 2. Det bør især overvejes, om
autoriserede forsvarere, der ikke har en juridisk universitetsuddannelse kan yde tiltalte det fornødne
forsvar i sådanne sager.
Kirsten Thomassen
Landsdommer
Grønlands Landsret
Jens Kreutzmannip Aqqutaa 5, Postboks 1040, 3900 Nuuk
Telefon (+299) 36 39 00
Fælles postkasse: post.landsret@domstol.gl
www.domstol.gl
4
Nuuk d. 19. juni 2023
Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af kriminallov
for Grønland og Retsplejelov for Grønland (initiativer mod
digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming,
sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af
samleje, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed
med henblik på at skaffe sig samleje mv.)
Rådet for Menneskerettigheder (IPS) har modtaget høringen vedr. udkast til forslag for
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland d. 7. juni 2023, og har
følgende bemærkninger:
IPS bakker i høj grad op om forslaget til lovændringen, og finder det meget positivt at
forslaget søger at imødekomme ændringer og nye ”muligheder” i krænkelsesadfærd, som
ikke er tilstrækkeligt dækket i den nuværende lovgivning. IPS anerkender det store
arbejde der ligger forud for forslaget, samt de gode intentioner om at styrke indsatsen
mod seksuelle overgreb i alle sine former.
Det bemærkes dog at det er uhensigtsmæssigt at høringsperioden primært forløber i
sommerferieperioden, ligesom eftersendelse af den grønlandske version begrænser
rådets mulighed for at forholde sig til sproglige udfordringer i lovforslaget inden for en
rimelig tidsfrist.
Til de enkelte bestemmelser
2. §77, stk. 2:
Det fremgår ikke umiddelbart hvad argumentationen bag aldersfastsættelsen til 22 år er?
Der kan være meget stor forskel på en 14-årig og en 22-årig og det pres (indirekte eller
direkte) den 14-årige kan være udsat for i forhold til et seksuelt forhold mellem parterne.
Generelle bemærkninger
IPS ønsker ligeledes at henlede opmærksomheden på den dobbelte skadevirkning et
digitalt overgreb har på offeret. Der er tale om både et seksuelt overgreb samt et
overgreb på privatlivet ved eksempelvis deling af billeder mv. på nettet. Desuden er
tidshorisonten for overgrebet ganske uoverskueligt modsat et fysisk overgreb, der oftest
finder sted i en afgrænset periode. Billeder lagt ud på nettet kan cirkulere i årevis, helt
uden for offerets kontrol, hvilket forårsager et betydeligt og kontinuerligt psykisk pres for
offeret.
Gerningspersonen kan ligeledes opnå adgang til pressionsmateriale på offeret via
hacking, dermed har offeret ikke nødvendigvis selv givet gerningspersonen materiale
indledningsvist. Offeret står dog principielt i samme situation som efter en
groomingsproces. Der kan desuden være tale om manipuleret billedmateriale, hvor
offeret ”klippes ind” i uønskede scenarier.
5
Det skal understreges særligt i forhold til børn og unge, at situationer med sextortion er
særdeles stressfuldt og uoverskueligt, og kan i værste fald føre til selvmord.
Forskning viser i forlængelse af ovenstående, at digitale overgreb er mindst lige så
traumatiserende som fysiske overgreb, skadevirkningen skal derfor ikke negligeres
sammenholdt med et fysisk overgreb. Det er således ikke nødvendigvis kun den fysiske
berøring, der skal definere med hvilken alvor overgrebet skal betragtes.
Fremadrettet kan der ligeledes foregå overgreb i Virtual Reality (VR). Det er allerede
relativt normalt at VR spil mv. har indført ”bobler” som man kan sætte rundt om sin figur,
for at undgå uønskede berøringer i den virtuelle verden. En sådan funktion udspringer af
et reelt behov, og er man i et VR-spil, vil de uønskede berøringer føles/opleves virkeligt.
I forhold til definitionerne omkring ”live-optræden” bør det fremgå at sådanne
liveoptrædener også kan foregå virtuelt, og kan deles eller sælges efterfølgende, hvilket
kan have et sammenfald med distribution.
Der findes desuden begrebet sex trafficking, hvor billede- eller videomateriale uploades til
pornosider med eller uden samtykke, eksempelvis med det formål at tjene penge på det
eller afpresse offeret. Funktionen air drop giver mulighed for at sende uønskede billeder
til tilfældige mennesker, der går forbi på gaden. Det kan potentielt sagtens være børn.
I forlængelse af tilsnigelse, bør man også forholde sig til fænomenet stealthing, altså
situationer, hvor der fjernes prævention umiddelbart inden penetrering, uden
modpartens viden eller samtykke. En sådan handling er ligeledes udtryk for disrespekt
omkring partnerens samtykke, personlige sikkerhed og integritet.
I følge undersøgelser vedr. online seksuelle overgreb, er tendensen stigende og lige så
varieret som i den fysiske verden. Det er vigtigt at forholde sig til og forstå børn og unges
online liv, der er lige så virkeligt og fylder stort set lige så meget som det fysiske liv. Det
virtuelle liv og de risikofaktorer børn og unge møder online har derfor lige så stor
betydning for deres mentale sundhed som aktiviteter i den fysiske verden.
IPS mener derfor at Justitsministeriet og Naalakkersuisut så vidt muligt skal forsøge at
være på forkant og fremtidssikre bestemmelserne ved ikke at begrænse dem i forhold
størst vægt på fysiske overgreb, men tillægge online overgreb en tilsvarende alvor,
henset til følgevirkningerne for ofrene.
Krænkelser i nærværende kontekst er fortsat et brud på de universelle
menneskerettigheder, herunder retten til egen krop, retten til privatliv og ret til integritet
og sikkerhed, ligesom der er tale om alvorlige brud på børnekonventionen. Personer med
handicap har ligeledes en udsat position i samfundet, hvorfor Handicapkonventionen
også er væsentlig i denne sammenhæng.
På vegne af rådet
Qivioq Løvstrøm
Forkvinde
6
Justitsministeriet
Nordatlantkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
4. juli 2023
Sagsnr. 2021-490-0325
Høringssvar: Ændring af kriminallov for Grønland - styrket indsats mod digitale og seksuelle
krænkelser
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget indbydelse til at afgive høringssvar vedr. ovennævnte
lovforslag. Vi anser det for overordentlig glædeligt, at der sker styrkelse af indsatsen mod seksuelt
misbrug af børn i Grønland. Vi er således ved enkelte lejligheder blevet kontaktet af personer med
tilknytning til Grønland, som fortæller om et udpræget problem med misbrug af børn i det
grønlandske samfund.
Vi har noteret os, at det fremsatte lovforslag lægger sig op ad bestemmelser, der er indført i
Danmark i løbet af de seneste år. I den forbindelse henleder vi opmærksomheden på, at vi har
afgivet afhøringssvar om samme – den 21. oktober 2021 (jeres sagsnummer 2021-731-0089) og den
22. september 2022 (jeres sagsnummer 2022-731-0101)
I forhold til det grønlandske samfund har vi nogenlunde samme kommentarer, der kan specificeres
som følger:
Ad. 1: Tilsnigelse:
I forbindelse med indførelsen af samtykkebaseret voldtægtslovgivning har der været et stigende
fokus på den seksuelle selvbestemmelsesret. Vi anser det for at være helt naturligt, at der også i
Grønland ses på bestemmelsen om tilsnigelse af samleje. Den udnyttelse, der sker af en forurettet
i tilsnigelsessituationer, er uacceptabel.
Vi er enige i, at dette bør betragtes som værende voldtægt, og at det således passende skal placeres
i kriminallovens § 77 og altså være en del af bestemmelsen som voldtægt. Der er ikke bemærkninger
til den konkrete udformning.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15, 1.th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
7
Ad. 2: Unge ofre under 15 år:
Vi har tidligere tilkendegivet, at vi mener, at børn under 15 år ikke er i stand til frivilligt at give
samtykke til et seksuelt forhold med en person, der er betydeligt ældre end barnet.
I Danmark vakte det stor forundring, da en skolelærer blev frifundet for et tvangsmæssigt
element/voldtægt i forbindelse med et (ulovligt) samleje med en 13-årig elev. Den sag var årsag til,
at vi i Danmark pr. 1. marts 2022 ændrede straffeloven, således at det betragtes som voldtægt, når
en person over 22 år har samleje med et barn under 15 år.
Vi kan kun tilslutte os, at der også i Grønland tages særligt hånd om de sårbare unge.
Vi finder de foreslåede alderskriterier for velbegrundede og støtter således også op om såvel 15 års
grænsen for forurettede og 22 års grænsen for den potentielle krænker.
Vi har således ikke bemærkninger til den konkrete udformning af den foreslåede bestemmelse.
Ad. 3: Beskyttelse af personer under 18 år mod udnyttelse af religiøs afhængighed
Det er utvivlsomt således, at unge i den persongruppe, der er omfattet af omfattet af kriminallovens
§ 78 stk. 2, kan være særligt sårbare overfor de personer, som har en opdragende funktion i relation
til dem.
Det er således helt oplagt, at den pågældende potentielle krænker/de voksne har en særlig adgang
til at påvirke de sårbare unge i seksuel retning. Det er desværre et faktum, at seksuelt
misbrug/seksuelle krænkelser af børn kan have langvarige og traumatiserende konsekvenser for
barnet.
Når det derforuden tages i betragtning, at der gennem den senere tid i mediebilledet kan læses om
sager, hvor børn og unge i religiøse institutioner er blevet udsat for krænkelser, der muligvis ikke
svarer til anvendelsesområdet for § 78 stk. 2, forekommer det os fuldstændigt oplagt at udvide
anvendelsesområdet til også at omfatte blufærdighedskrænkelser.
Vi har ikke bemærkninger til den foreslåede udformning af bestemmelsen.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15, 1.th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
8
Ad. 4: Kriminalisering af blufærdighedskrænkelse
Som nævnt ovenfor, er det desværre et faktum, at seksuelle krænkelser af børn kan have langvarige
og traumatiserende konsekvenser for barnet. Det er ikke kun de grovere seksuelle krænkelser med
penetration og/eller berøring, der kan få langvarige følger. Også handlinger eller ytringer, der
krænker blufærdigheden hos barnet kan have alvorlige konsekvenser.
Det er helt oplagt, at bulfærdighedskrænkende adfærd fra voksne, der har et stedbarn, plejebarn
eller på anden måde er betroet en særlig rolle, er uacceptabelt.
Vi er derfor positivt stemt overfor den yderligere kriminalisering, der lægges op til.
Ad. 5: Sextortion
Vi mangler erfaring med denne bestemmelse, som først er indført i Danmark pr. 1. juli 2023. Vi kan
ikke forestille os andet end, at det også i Grønland er blevet et udbredt fænomen, at unge som
gamle udsættes for sextortion. Det er voldsomt ydmygende og krænkende for den forurettede,
hvorfor adfærden bør kriminaliseres.
V har ikke bemærkninger til udformningen af den foreslåede bestemmelse eller placeringen i
kriminalloven.
Ad. 6: Ændring af ord:
Ingen bemærkninger
Ad. 7. Grooming:
Såvel hos Sekretariatet som hos foreningens talsperson og advokat har der gennem de sidste 20 år
været tiltagende sager med typisk voksne/værger, der fortæller, at deres børn har været udsat for
at blive systematisk udnyttet og manipuleret af en langt ældre person, der langsomt har opbygget
en usund relation, tilsyneladende med henblik på at udnytte den unge til en seksuel krænkelse.
Vi har ikke haft konkrete sager fra Grønland, men kan ikke tro, at tilstanden er bedre der.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15, 1.th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
9
Ordet grooming har for så vidt længe været kendt i straffesystemet. For så vidt angår danske forhold
har foreningens advokat ved adskillige lejligheder drøftet problematikken med
anklagemyndigheden i forskellige sager med henblik på nærmere at få beskrevet selve den
forudgående udnyttelse og manipulation, der har gjort det muligt for den krænkende part at udnytte
barnet. Dette med henblik på, at denne proces kunne være med til at løfte bevisbyrden for det
kriminelle forsæt til at begå en strafbar handling, som f.eks. en overtrædelse af straffelovens § 232
om blufærdighedskrænkelse eller sågar overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt. Imidlertid
har selve processen jo netop ikke været strafbar.
Af det udsendte lovforslag kan vi læse, at det er præcis samme problemstilling i Grønland. Vi anser
det for vigtigt i relation til at beskytte de sårbare unge med en kriminalisering af processen. Vi finder
således en indførelse af den foreslåede bestemmelse i kriminallovens § 82 a for en tiltrængt
modernisering af den danske straffelov.
Ad. 8-12: Ændret sprogbrug:
Ingen bemærkninger.
---oOo---
Vi anser det således for naturlig udvikling i den generelle øgede beskyttelse af ofre mod seksuelle
overgreb, at samtlige de enkelte led i lovforslaget gennemføres.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
v/talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i Siriusadvokater
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15, 1.th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
10
Nordatlantkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: nordatlantkontoret@jm.dk og juks@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENH AVN K
TELEFON 3269 88 88
NVES@HUM ANR IGHTS.DK
M E N NE S K E R E T . D K
SAGSNR. 23/0143 4
5. JULI 2023
H Ø R I N G S S V A R V E D R Ø R E N D E F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F K R I M I N A L L O V F O R G R Ø N L A N D O G
R E T S P L E J E L O V F O R G R Ø N L A N D
Justitsministeriet har ved e-mail af 7. juni 2023 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til
lov ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming,
sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje,
religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at
skaffe sig samleje m.v.).
Instituttet finder det positivt, at regeringen efter ønske fra
Naalakkersuisut foreslår iværksættelse af strafferetlige initiativer mod
seksualforbrydelser, herunder digitale krænkelser såsom grooming og
sextortion rettet mod børn.
Instituttet har i øvrigt følgende bemærkninger til udkastet:
UDNYTTELSE AF PERSONER MED PSYKISKE OG KOGNITIVE
HANDICAP
Instituttet anser det som positivt, at tilsnigelse af samleje eller andet
seksuelt forhold sidestilles med voldtægt. Hermed afklares også
retsstillingen for samspillet mellem voldtægt og tilsnigelse af samleje.
I forbindelse med den danske gennemførelse af sidestilling af tilsnigelse
af samleje med voldtægt, gjorde instituttet opmærksom på, at der
fortsat hersker tvivl om samspillet mellem den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse (straffelovens § 216) og kriminalisering af
udnyttelse (straffelovens § 218).1
1 Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 4. oktober 2022
vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og
11
En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for samspillet mellem
kriminallovens § 77, stk. 1 (voldtægt) og § 78, stk. 1.
Efter kriminallovens § 78, stk. 1, dømmes for seksuel udnyttelse, den,
der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering
skaffer sig samleje med eller andet seksuelt forhold til den pågældende.
Problemstillingen bliver ikke nærmere behandlet i Straffelovrådets
betænkning2 eller i lovbemærkningerne til den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse3.
Uklarheden i samspillet mellem §§ 77, stk. 1 og § 78, stk. 1 medfører
efter instituttets opfattelse en risiko for, at overgreb, hvor der reelt er
tale om en voldtægt, fordi der ikke forelå et samtykke, bliver bedømt
efter kriminallovens § 78, stk. 1.
Det er instituttets vurdering at de grunde, som anføres i lovforslaget for
at sidestille tilsnigelse af samleje med voldtægt,4 også taler for at
genoverveje, hvordan udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive
handicap til at skaffe sig samleje med vedkommende bliver
kriminaliseret. Det kunne konkret overvejes at sidestille udnyttelse af
en persons psykiske eller kognitive handicap med voldtægt på samme
måde, som det nu foreslås at sidestille tilsnigelse af samleje med
voldtægt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på denne baggrund:
• At Justitsministeriet og Naalakkersuisut foretager en analyse af
samspillet mellem kriminallovens § 77, stk. 1, 1. pkt. og § 78, stk.
1, og genovervejer, hvordan udnyttelse af en persons psykiske
eller kognitive handicap til at skaffe sig samleje med
vedkommende kriminaliseres.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnummer 2021-490-0325.
retsplejeloven, side 3-4, tilgængeligt her: Høringssvar til lovudkast om
initiativer med digitale krænkelser mv. (menneskeret.dk)
2 Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020, side 143.
3 Folketingstidende 2022-2023, tillæg A, L 49, side 14.
4 Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2
2/3
12
Med venlig hilsen
Nina Vester-Andersen
FULDMÆGTIG
3/3
13
Justitsministeriet
Nordatlantkontoret
29. juni 2023
Høringssvar vedrørende forslag om ændring af kriminallov
og retsplejelov for Grønland
Forvaltning for Børn og Familie takker for muligheden for at kunne afgive
høringssvar.
Forvaltningen har dog ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Forvaltning for Børn og Familie
Kommuneqarfik Sermersooq
Meeqqanut Ilaqutariinnullu
Ingerlatsivik
Forvaltning for Børn og Familie
Imaneq 20
Postboks 1005
3900 Nuuk
Grønland
kommuneqarfik@
sermersooq.gl
Tlf. +299 36 70 00
Man. - ons.............kl. 10 - 15
Torsdag ...............kl. 12 – 17
Fredag.................kl. 10 - 12
14
From: Finn Meinel <finn@meinel.gl>
Sent: 05-07-2023 18:55:39 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov
for Grønland - 2021-490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale
krænkelser mv.),
Til Justitsministeriet
Nordatlantenheden
I anledning af denne høring skal jeg som Landsforsvarer herved fremkomme med høringssvar.
Jeg har tidligere givet udtryk for min bekymring om udformningen og anvendelsen af reglerne om
beskikkelse af forsvarer i kriminalsager. Således sker der allerede nu beskikkelse af autoriserede
forsvarer uden juridisk uddannelse i sager, der både er vanskelige og alvorlige, herunder sager,
hvori der skal ske videoafhøringer af børn og unge. Sagerne er vanskelige at håndtere for rigtigt
mange autoriserede forsvarer, og det kan ikke udelukkes, at det kan have betydning for om
forsvaret i realiteten er effektivt. De lovforslag, der nu er sendt i høring og den allerede
ikrafttrådte samtykkelov, øger kompleksiteten i sagerne, og vil i betænkelig grad udfordre
fagligheden hos de autoriserede forsvarer. Det øger markant risikoen for, at forsvaret ikke kan
varetages på betryggende vis.
Finn Meinel
Landsforsvarer i Grønland
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 7. juni 2023 10:41
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland - 2021-
490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale krænkelser mv.),
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Nordatlantkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
15
14.06.2023
Justitsministeriet
Nordatlantkontoret
Børnetalsmandens høringssvar til ”Forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland -
2021-490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale krænkelser
mv.)”.
Børnetalsmanden har den 7. juni 2023 modtaget høring vedr. ” Forslag til lov om ændring af kriminallov og
retsplejelov for Grønland - 2021-490-0325”.
Børnetalsmanden takker for denne mulighed for at kommentere på høringen.
Børnetalsmanden vurderer høringen ud fra et børne- og ungeperspektiv set ud fra FN’s Konvention om
Barnets Rettigheder, særligt FN-artikel 34:
Artikel 34:
Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle stoffer for seksuel udnyttelse og seksuel misbrug.
Med henblik herpå skal deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale
forholdsregler for at forhindre:
- (a) at et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig seksuel aktivitet;
- (b) at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig seksuel aktivitet;
- (c) at børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer.
Børnetalsmandens bemærkninger:
Børnetalsmanden bakker i høj grad op om lovforslaget. De foreslåede ændringer i kriminalloven og
retsplejeloven i Grønland vil sikre en større beskyttelse af børn og unge mod seksuel udnyttelse og seksuel
misbrug og vil dermed medvirke til en større efterlevelse af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.
MIO
Meeqqatpisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
Side 1 af 2
16
Børnetalsmanden finder det særligt positivt, at der indføres en særskilt bestemmelse om grooming, da flere
og flere børn og unge udsættes for forskellige typer af digitale overgreb i takt med den digitale udvikling. I
den forbindelse er Børnetalsmanden meget glad for, at Justitsministeriet har valgt at fastsætte
aldersgrænsen til 18 år ligesom i Danmark, selvom et flertal i arbejdsgruppen anbefalede en aldersgrænse
på 15 år svarende til den seksuelle lavalder i forhold til bestemmelsen om grooming. Ifølge FN’s Konvention
om Barnets Rettigheder er definitionen på et barn alle personer under 18 år, og alle børn og unge under 18
år bør sikres beskyttelse mod alle former for seksuel udnyttelse.
Derudover finder Børnetalsmanden det bl.a. også meget vigtigt, at lovændringerne sidestiller samleje med
et barn med voldtægt.
Asannittumik inuulluaqqusillunga
Med kærlig hilsen
Aviâja Egede Lynge
Meeqqat Illersuisuat
Børnetalsmand
avi@mio.gl
Tlf.: 531274
MIO
Meeqqatpisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
Side 2 af 2
17
København, 5. juli 2023
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Nordatlantkontoret
nordatlantkontoret@jm.dk
Journalnummer 2021-490-0325
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser,
herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med
barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religiøse lederes udnyttelse af
religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.)
Ved brev af 7. juni 2023 har Justitsministeriet bedt om Red Barnets eventuelle bemærkninger til
ovennævnte lovforslag.
Red Barnet er overordnet set meget positivt indstillet over for de foreslåede lovændringer, som er i tråd
med nyere ændringer i den danske straffelov.
Derudover har Red Barnet følgende bemærkninger:
Sexstortion
Gennem de senere år har vi set en stigning i antallet af grove seksuelle overgreb mod børn og unge, hvor
overgrebene er begået med trusler og afpresning – det, der kan betegnes som sextortion. I Red Barnet er
vi derfor meget tilfredse med, at det foreslås at beskytte børn bedre mod denne type af overgreb, så det
for eksempel vil kunne straffes som voldtægt, hvis en gerningsperson tvinger et barn til at udføre seksuelle
handlinger, som fx indbefatter penetration med en genstand, på sig selv online.
Med ændringen anerkendes og ligestilles digitale overgreb i højere grad med fysiske overgreb. Hidtil har
det været en forudsætning for anvendelsen af § 77, at der har været direkte berøring mellem – i det mindste
– den enes kønsdel og den andens legeme. At de direkte, fysiske handlinger udføres af den unge selv –
og ikke af en anden person – ændrer ikke på, at der er tale om overgreb, og det får ikke den unge til at
opleve overgrebet mindre krænkende. Tværtimod ses det, at den unge ofte vender ansvaret for overgrebet
indad. Digitale overgreb kan have lige så store konsekvenser som fysiske. Derfor er det afgørende, at
retssystemet sender et tydeligt signal til børn og unge om, at det aldrig er dem, der bærer ansvaret for et
overgreb. Ligegyldigt om det sker fysisk eller digitalt.
Red Barnet gør opmærksom på, at børn og unge kan blive udsat for at udføre ufrivillige seksuelle handlinger
på sig selv også som en del af en groomingproces. Det vil således ikke altid være tilfældet, at denne type
af overgreb sker som en konsekvens af direkte trusler og afpresning.
Grooming
I Red Barnet ser vi forslaget om en groomingbestemmelse, der gør det kriminelt at manipulere et barn med
det formål at begå et seksuelt overgreb på barnet, som yderst vigtigt for børns retssikkerhed og ret til
beskyttelse. Rigtig mange børn, der har været udsat for grooming og seksuelle overgreb, bebrejder sig
selv. De reagerer ofte ved at vende skylden indad på en måde, der kan resultere i lavere selvværd eller
depressive tanker. Ofte lykkes gerningspersonen med at få børnene til at tro, at de selv ønskede det eller
lagde op til det. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund gør det helt tydeligt, at det ikke er barnets skyld.
Med indførelsen af en groomingbestemmelse bliver det helt tydeligt, at det er kriminelt at udsætte børn for
grooming. Børnene får samfundets anerkendelse af, at det, de har været udsat for, ikke er i orden, og at
det ikke er deres skyld.
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
redbarnet@redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet – altid på børnenes side
18
Indførslen af en selvstændig groomingbestemmelse øger også retsvæsnets bevidsthed om fænomenet.
Desuden kan en groomingbestemmelse have en forebyggende virkning. Hvis alle – børn som voksne – er
bevidste om, at grooming findes og er ulovligt, er det også lettere at få øje på det og sige fra over for det.
Red Barnet ser det ydermere som vigtigt og positivt, at forslaget omfatter alle børn op til 18 år. Unge på 15,
16 og 17 år bliver også udsat for grooming. Derfor mener vi, at også de bør være beskyttet mod at blive
manipuleret til at indgå i seksuelle relationer. At en ung er over den seksuelle lavalder betyder, at den unge
kan samtykke til sex. Det er en ret, den unge har. Men den seksuelle lavalder har ikke noget at gøre med,
om voksne dermed må groome eller manipulere den unge til sex. Tværtimod bør denne gruppe over den
seksuelle lavalder beskyttes mod at blive groomet til sex eller seksuel dialog.
Modernisering af § 85, stk. 1-4 og § 93, stk. 1 og 2
Red Barnet finder det yderst positivt, at det i lovforslaget bliver anerkendt, at “pornografisk” er et særdeles
misvisende ord i bestemmelserne om overgreb på børn. “Pornografi” bruges i almindelighed om materiale
med voksne, der frivilligt medvirker i seksuelle fotografier, film eller lignende. Ordet insinuerer, at der er tale
om samtykkebaseret materiale.
At begrebet “pornografisk” udgår, og at det i stedet skal fremgå af bestemmelsernes ordlyd, at der er tale
om materiale med seksuelt indhold, er ifølge Red Barnet et klart fremskridt. Red Barnet mener, at det, at
noget er seksuelt, er en subjektiv vurdering, hvorfor bestemmelsernes ordlyd bør være “seksualiseret
materiale”.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børnerettighedsjurist
Amalie Bang, amba@redbarnet.dk
Med venlig hilsen
Johanne Schmidt-Nielsen Denise Schroeder
Generalsekretær Formand, Red Barnet Grønland
2/2
19
From: Stig Nørskov-Jensen <snj@Domstol.gl>
Sent: 25-06-2023 22:00:58 (UTC +02)
To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>
Cc: Julie Kjærulf Skjellerup <juks@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov
for Grønland - 2021-490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale
krænkelser mv.)
Kære André,
Der er som bekendt i de senere år i Grønland indført mange nye typer af straffedelikter i Kriminalloven.
Omhandlede lovgivning og tidligere i år vedtaget lovgivning må forventes at medføre tilgang af en ikke
ubetydelig ekstra mængde af kriminalsager ved de grønlandske kredsretter.
Det er i den forbindelse vigtigt at få nævnt, at de grønlandske kredsretter ikke siden retsreformen i
Grønland i 2010 er tilført ekstra ressourcer i form af flere kredsdommere, retssekretærer og tolke, hvilket
selvfølgelig ikke er holdbart.
Det må samtidig antages, at antallet af verserende kriminalsager ved kredsretterne de kommende år vil
stige markant, og tilsvarende vil sagsbehandlingstiderne blive længere.
Af lovforslaget fremgår bl.a., at lovforslaget forventes af medføre merudgifter for politiet og
anklagemyndigheden på 6,6 mio. kr. årlig i 2025.
Det må tilsvarende forventes at lovforslaget vil medføre merudgifter for Grønlands Domstoles 1. instans,
hvis man skal fastholde de nuværende sagsbehandlingstider, og bunken af kriminalsager ikke skal stige
yderligere.
Retten i Grønland har ingen bemærkninger til lovforslaget i øvrigt.
Bedste hilsner
Stig
Med venlig hilsen/Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Stig Nørskov-Jensen
Administrerende dommer/Eqqartuussisoq pisortaq
Retten i Grønland/Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik
Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1
Postboks 1220
3900 Nuuk
Oqa./Tlf. (+299) 36 39 20
Mobil. (+299) 52 37 70
snj@domstol.gl
www.domstol.gl
20
Fra: Sara Brahmer Svendsen <SABS@domstolsstyrelsen.dk>
Sendt: 12. juni 2023 09:41
Til: Stig Nørskov-Jensen <snj@Domstol.gl>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland -
2021-490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale krænkelser mv.)
Her er den
Den skulle være sendt fra Justitsministeriet den 7. juni 2023.
Bh
Sara
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 7. juni 2023 14:40
Til: ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland - 2021-
490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale krænkelser mv.)
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Nordatlantkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
21
From: Sofie Nordskov Nielsen <SNN004@ankl.dk>
Sent: 05-07-2023 11:00:01 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>; Julie Kjærulf
Skjellerup <juks@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov
for Grønland - 2021-490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale
krænkelser mv.),
Til Justitsministeriet
Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Med venlig hilsen
Sofie Nordskov Nielsen
Anklager
Tlf.: +45 3032 4543
E-mail: snn004@ankl.dk
www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Tlf.: +45 7268 9000
Fax: +45 7268 9004
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 7. juni 2023 14:41
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland - 2021-
490-0325 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, initiativer mod digitale krænkelser mv.),
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
22
Nordatlantkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
23
From: Seksualpolitisk Forum <kontakt@seksualpolitik.dk>
Sent: 28-06-2023 15:08:33 (UTC +02)
To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>; Julie Kjærulf
Skjellerup <juks@jm.dk>
Subject: Udtalelse vedr journalnummer 2021-490-0325
Til Justitsministeriet,
vedr. journalnummer 2021-490-0325,
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland.
Tak for tilsendte. Vores forening ser ingen problemer i forslaget, og har ikke yderligere
kommentarer, da vi vil vil overlade dette til grønlandske stemmer.
Mvh Seksualpolitisk Forum
v. talperson Steen Schapiro
Den 7. juni 2023 kl. 14.40.32 +02.00, skrev Justitsministeriet <jm@jm.dk>:
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Nordatlantkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
24
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Nordatlantkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til nordatlantkontoret@jm.dk og juks@jm.dk
8. juni 2023
J.nr.: 23/20145-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 7. juni 2023 (sagsnr. 2021-490-0325) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming,
sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religiøse lederes udnyttelse af
religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
25
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Nordatlantkontoret
8. juni 2023
Sendt på mail til nordatlantkontoret@jm.dk og juks@jm.dk J.nr.: 23/20081-2
Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Justitsministeriet har ved brev af 7. juni 2023 (sagsnr. 2021-490-0325) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn
med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik
på at skaffe sig samleje m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo