Fremsat den 31. januar 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 31. januar 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om opgradering af Øresundsbanen
Kapitel 1
Projektering og anlæg
§ 1. Loven omfatter følgende jernbaneprojekter, som gen-
nemføres inden for de områder, der fremgår af lovens bilag
1-3:
1) Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.
2) Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.
3) Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Sta-
tion.
Stk. 2. Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dat-
terselskaber kan projektere og anlægge jernbaneprojekterne
nævnt i stk. 1.
Kapitel 2
Fravigelse af støj- og vibrationskrav og kompensation
§ 2. Transportministeren kan fastsætte regler om støj og
vibrationer fra anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1,
stk. 1.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige lov
om miljøbeskyttelse samt regler udstedt og afgørelser truffet
i medfør heraf.
§ 3. Transportministeren kan fastsætte regler om tilbud
om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant
kompensation til beboere, som er naboer til jernbaneprojek-
ter omfattet af § 1, og som er omfattet af regler udstedt efter
§ 2, stk. 1.
Stk. 2. Pengebeløb ydet efter reglerne i stk. 1 indgår ikke
ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det
offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
Kapitel 3
Ekspropriation og ledningsarbejder
§ 4. Transportministeren bemyndiges til på vegne af Sund
og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber ved
ekspropriation at erhverve de arealer, bygninger og rettighe-
der, der er nødvendige for gennemførelse og drift af jernba-
neprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2. Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
rørende fast ejendom.
Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
§ 5. Arbejder på ledninger i eller over arealer i områder,
hvor jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, skal gennem-
føres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i for-
bindelse med arbejder, der iværksættes af Sund og Bælt
Holding A/S med tilhørende datterselskaber under gennem-
førelsen af jernbaneprojekterne, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt
1) ved aftale,
2) ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission
nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved eks-
propriation vedrørende fast ejendom eller
3) ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§
37 og 38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 6. I forbindelse med gennemførelsen af jernbaneprojek-
terne nævnt i § 1, stk. 1, skal Sund og Bælt Holding A/S
med tilhørende datterselskaber tage hensyn til ledninger om-
fattet af § 5 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren
med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge
parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem Sund og
Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber og ejere
af ledninger omfattet af § 5 om, hvordan planlagte anlægs-
arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-3647
DG000774
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde
påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningse-
jerens regning.
§ 7. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af § 5 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af § 6 afgøres af ekspropriations- og taksa-
tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom anvendelse.
Kapitel 4
Varetagelse af miljømæssige hensyn
§ 8. Trafikstyrelsen træffer afgørelse og varetager for-
handlinger vedrørende anlægget af jernbaneprojekterne
nævnt i § 1, stk. 1, efter §§ 26-27 i lov om vandforsyning
m.v. samt § 28, stk. 1 og 3 og § 30, stk. 1-3 i lov om
miljøbeskyttelse og regler udsted i medfør heraf. Trafiksty-
relsen påser, at afgørelser m.v. i medfør af første punktum
overholdes.
Stk. 2. Trafikstyrelsens afgørelse efter stk. 1, kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Transportministeren udøver beføjelser fastsat
i medfør af § 13 i lov om vandplanlægning om fravi-
gelse af fastsatte miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster for anlægget af jernbaneprojekterne
nævnt i § 1, stk. 1.
Kapitel 5
Delegation
§ 9. Transportministeren kan bemyndige Sund og Bælt
Holding A/S med tilhørende datterselskaber til at udøve
ministerens beføjelser efter §§ 3 og 4 og træffe afgørelser
efter regler udstedt i medfør af § 3.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om sags-
behandlingen og klageadgang, herunder at afgørelserne ikke
skal kunne påklages, og at forvaltningsloven helt eller delvis
skal gælde for Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende
datterselskaber.
Stk. 3. Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrel-
sen til at udøve ministerens beføjelser efter § 8, stk. 3.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 10. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, jf. §§ 2, 3 og 8, skal retten påse, at omkostninger-
ne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter.
Kapitel 7
Straf
§ 11. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 13. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.
januar 2023, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 7, nr. 38, indsættes efter »Aarhus H«: »og §§2 og 3, i
lov om opgradering af Øresundsbanen«.
2
Bilag 1
Kort over projektområdet for Københavns Lufthavn Station
3
Bilag 2
Kort over projektområdet for overhalingsspor ved Kalvebod
4
Bilag 3
Kort over projektområdet for vendespor ved Københavns Lufthavn Station ved maksimal længde
af vendespor
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Jernbaneprojekterne
3.1.1. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.1.1. Udvidelse af Københavns Lufthavns Station
3.1.1.2. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod
3.1.1.3. Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station
3.2. Ekspropriation
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Regulering af støj og vibrationer fra byggeriet
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Varetagelse af miljømæssige hensyn
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Skattefritagelse ved udbetaling af kompensation
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1 VVM-direktivet
10.2 Århus-konventionen
10.3 Vandrammedirektivet, herunder drikkevands- og grundvandsdirektiverne
10.4 Havstrategidirektivet
6
10.5 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at fastsætte de retlige rammer
for, at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dattersel-
skaber kan projektere og anlægge følgende tre jernbanepro-
jekter på Øresundsbanen på strækningen fra Københavns
Hovedbanegård og Vigerslev til Øresundsbroen: 1) udvidel-
se af Københavns Lufthavn Station, 2) etablering af over-
halingsspor ved Kalvebod samt 3) etablering af vendespor
ved Københavns Lufthavn Station. Jernbaneprojekterne er
besluttet som en del af aftale om Infrastrukturplan 2035 af
28. juni 2021.
Loven vil skulle sikre jernbaneprojekternes fremdrift, da
en manglende gennemførelse og forsinkelse vil indebære
betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Det foreslås,
at jernbaneprojekterne skal gennemføres inden for gælden-
de ret i det omfang, at denne ikke er fraveget ved denne
lov. Jernbaneprojekterne vil skulle leve op til de krav, der
følger af natur- og miljølovgivningen med de ændringer,
som fremgår af denne lov.
De tre jernbaneprojekter vil skulle gennemføres uafhængigt
af hinanden, men har det til fælles, at de etableres med hen-
blik på at udvide kapaciteten på Øresundsbanen. Formålet
med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station og etable-
ringen af overhalingsspor ved Kalvebod er at sikre, at jern-
banestrækningen kan understøtte mulighederne for en bedre
punktlighed samt håndtere den forventede stigning i togtra-
fikken, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. Hertil kommer,
at kapacitetsudvidelsen skal muliggøre flere passagertog fra
Vestdanmark direkte til Københavns Lufthavn uden om Kø-
benhavns Hovedbanegård. Formålet med etablering af ven-
despor ved Københavns Lufthavn Station er på sigt at mu-
liggøre enten vending af myldretidstog i Øresundstrafikken,
vending af meget forsinkede tog fra Sverige eller indsættelse
af flere tog over Øresund.
Det foreslås med lovforslaget, at transportministeren kan
fravige regler om støj og vibrationer i miljøbeskyttelseslo-
ven og regler fastsat i medfør heraf i relation til jernba-
neprojekterne. Dette skal sikre, at jernbaneprojekterne kan
gennemføres, herunder uden væsentlig forsinkelse eller for-
dyrelse. Samtidig foreslås det med lovforslaget, at transport-
ministeren gives hjemmel til at kunne fastsætte regler om
tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kon-
tant kompensation til borgere, som er naboer til jernbanepro-
jekterne. Det er hensigten, at det er borgere, som udsættes
for støjgener fra aften- og natarbejder i den forbindelse, der
vil være omfattet. Det er intentionen, at transportministeren
vil delegere denne kompetence til Sund og Bælt Holding
A/S med tilhørende datterselskaber.
Endvidere foreslås det med lovforslaget, at der skabes det
nødvendige hjemmelsgrundlag til at gennemføre lednings-
omlægninger og ekspropriation i forbindelse med gennem-
førelse af jernbaneprojekterne.
Med lovforslaget foreslås det i forhold til grundvandssænk-
ning og håndtering af spildevand, at Trafikstyrelsen vil skul-
le træffe afgørelser og varetage forhandling, og at Trafiksty-
relsen vil skulle føre tilsyn med og påse overholdelsen af
disse afgørelser mv. Det foreslås endvidere, at disse afgørel-
ser ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndig-
hed. Dertil foreslås det, at transportministeren kan bemyndi-
ges til inden for rammerne af den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster at varetage de kompetencer til at
fravige miljømål, som er tillagt miljøministeren og Miljøsty-
relsen.
Med lovforslaget foreslås det ikke, at der skal gives en
samlet tilladelse til at gennemføre jernbaneprojekterne, idet
tilladelser, herunder tilladelser efter miljølovgivningen samt
eventuel tilladelse fra Trafikstyrelsen efter jernbanelovens
kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering af statslige jern-
baneanlæg (tidligere kaldet ”VVM-tilladelse”), vil blive ind-
hentet administrativt efter de gældende regler. Dette med
undtagelse af fravigelserne der foreslås med dette lovfor-
slag. Lovforslaget indeholder således ikke tilladelse til at
igangsætte jernbaneprojekterne, førend alle nødvendige ad-
ministrative tilladelser foreligger.
Øresundsbanen, hvor jernbaneprojekterne foreslås gennem-
ført, ejes og drives af Sund og Bælt Holding A/S, hvorfor
selskabet vil være bygherre på de tre jernbaneprojekter.
Sund og Bælt Holding A/S vil i overensstemmelse med den
almindelige selskabsret kunne overlade opgaver til selska-
ber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvist,
direkte eller indirekte.
2. Lovforslagets baggrund
Baggrunden for lovforslaget er aftalen om Infrastrukturplan
2035 af 28. juni 2021 mellem Socialdemokratiet, Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige
(trådt ud af aftalen maj 2022), Liberal Alliance, Kristen-
demokraterne (ikke længere i Folketinget) og Alternativet,
hvor der blev afsat midler til gennemførelse af jernbanepro-
jekterne. Lovforslaget vil dermed være med til at realisere
infrastrukturplanen.
I aftalen om Infrastrukturplan 2035 blev der afsat 725,6
7
mio. kr. (2024-priser) til udvidelse af Københavns Lufthavn
Station. Der blev afsat 416,3 mio. kr. (2024-priser) til eta-
blering af overhalingsspor ved Kalvebod samt 8,2 mio. kr.
til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag. Endelig blev der
afsat 366,7 mio. kr. (2024-priser) til etablering af et vende-
spor ved Københavns Lufthavn Station samt 8,2 mio. kr. til
udarbejdelse af et beslutningsgrundlag.
I efteråret 2022 har Tårnby Kommune i forbindelse med
projekteringen af udvidelsen af Københavns Lufthavn Sta-
tion meddelt afslag på en dispensationsansøgning fremsendt
af Sund og Bælt Holding A/S til Tårnby Kommune om
tilladelse til støj, vibrationer mv. i forbindelse med anlægs-
arbejderne.
Som følge af kommunens afslag på dispensationsansøgnin-
gen planlægges anlægsarbejderne for jernbaneprojektet nu
således, at meget støjende arbejder prioriteres udført i dag-
timerne, selvom det vil betyde gener for togtrafikken. Der
forventes dog fortsat være visse støjende arbejder, som vil
skulle gennemføres i aften- og nattetimerne.
Der foreslås med lovforslaget en yderligere afhjælpning af
de udfordringer, som Tårnby Kommune har rejst i forbin-
delse med projekteringen af udvidelsen af Københavns Luft-
havn Station, idet det foreslås med lovforslaget, at der gives
transportministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler om
kompensation til beboere, som er naboer til jernbaneprojek-
terne, såfremt der fastsættes regler om støj og vibrationer i
medfør af lovforslaget, og såfremt naboer til jernbaneprojek-
terne vil blive udsat for meget støjende arbejder udført om
aftenen eller natten. Efter gældende ret vurderes det ikke
muligt for Sund og Bælt Holding A/S at tilbyde berørte
borgere kompensation for aften- og natarbejder i forbindelse
med de konkrete jernbaneprojekter, medmindre dette er sær-
skilt reguleret ved lov.
De tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen vil blive udført
i to kommuner. Det vil medføre risiko for, at projekterne
vil blive udført under forskellige krav fastsat af de enkelte
kommuner i deres lokale forskrifter. Lovforslaget omfatter
de tre jernbaneprojekter, idet det søges tilsikret, at de retlige
rammer for naboer til anlæggene vil være de samme, samt
der vil kunne ydes ens støjkompensation.
Forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 be-
sluttede den 25. oktober 2023 på baggrund af et beslutnings-
grundlag fra Sund og Bælt Holding A/S, at der ved Kalve-
bod skal anlægges en løsning, hvor der anlægges et overha-
lingsspor, som samtidig er forberedt til en udvidelse med et
ekstra overhalingsspor. Forligskredsen besluttede samtidigt
at udskyde igangsætning af et vendespor ved Københavns
Lufthavn Station, herunder beslutning om den nærmere ud-
formning. Med udskydelsen kan der tages højde for udform-
ningen af Øresundstrafikken efter 2030 samt længden af
fremtidens Øresundstog.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Jernbaneprojekterne
3.1.1. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.1.1.1. Udvidelse af Københavns Lufthavns Station
Jernbanesporene ved Københavns Lufthavn Station har i
dag for lav kapacitet til at håndtere de passager- og godstog,
der normalt kører på strækningen, og togenes punktlighed er
udfordret. Dette har negativ afsmittende effekt på togtrafik-
ken til og fra Københavns Hovedbanegård og dermed resten
af fjern- og regionaltogtrafikken i Danmark. Inden for en
10-årige periode forventes en yderligere forøgelse af person-
og godstogstrafikken som følge af blandt andet åbningen af
Femern Bælt-forbindelsen.
I maj 2018 anmodede transportministeren Sund og Bælt
Holding A/S om at igangsætte en forundersøgelse af en
udvidelse af Københavns Lufthavn Station. Udgangspunktet
for selskabets analyse var at undersøge muligheden for at
anlægge yderligere perroner ved de nuværende godstogsspor
ved Københavns Lufthavn Station som en forudsætning for
at etablere retningsdrift gennem stationen.
I efteråret 2022 meddelte Tårnby Kommune afslag på en
dispensationsansøgning, som Sund og Bælt Holding A/S
havde indsendt til Tårnby Kommune om tilladelse til støj i
forbindelse med anlægsarbejderne i relation til udvidelse af
Københavns Lufthavn Station. I lyset af Tårnby Kommunes
afslag på dispensation til støjende arbejder har Sund og Bælt
Holding A/S tilpasset projektet med henblik på at reducere
de samlede gener fra jernbaneprojektet. Der er fjernet dele
af de støjende anlægsarbejder fra jernbaneprojektet (ramper
fra perronerne til Amager Strandvej), og i stedet er der til-
ført alternative adgangsveje til perroner. Samtidig er tidspla-
nen forlænget for at muliggøre, at jernbaneprojektet så vidt
muligt vil kunne udføres i dagtimerne med henblik på at
undgå aften- og nattestøj. Dermed vil udførelsen af projektet
kræve flere sporspærringer end oprindeligt planlagt og heraf
flere gener for passager- og godstogstrafikken over Øresund.
Med udgangspunkt i det tilpassede jernbaneprojekt har sel-
skabet fremsendt anmodning om miljøscreening af jernbane-
projektet til Trafikstyrelsen i overensstemmelse med jernba-
nelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering af stats-
lige jernbaneprojekter.
Jernbaneprojektet vil omfatte anlæg af to nye perroner ved
jernbanesporene nord for lufthavnens Terminal 3. Sammen
med de to eksisterende perroner under Terminal 3 samt nye
sporskifter skaber det mulighed for retningsdrift ved Køben-
havns Lufthavn Station. Retningsdrift betyder, at alle tog i
retning mod København, Fyn og Jylland i fremtiden vil afgå
fra de nye perroner, mens alle tog i retning mod Sverige
vil afgå fra de eksisterende perroner under lufthavnens Ter-
minal 3.
Etablering af retningsdrift nødvendiggør, at jernbanen ved
stationen ændres, således at togtrafikken – både gods- og
8
passagertog – fra Sverige fremover vil køre via spor 11 og
12 nord for lufthavnens Terminal 3. I dag anvendes disse
spor udelukkende til godstrafik. Togtrafikken – både gods-
og passagertog – til Sverige vil fremover køre via spor 1
og 2. Dette kræver gennemførelsen af en række forskellige
anlægsarbejder i og omkring Københavns Lufthavn Station,
herunder etablering af jernbaneinfrastruktur samt adgangs-
og transferfaciliteter.
Anlæg af jernbaneprojektet forventes at foregå fra medio
2025 til ultimo 2026. Det mest støjende arbejde forventes
udført medio juni til medio august 2025 med henblik på at
genere hotellernes konferenceaktiviteter mindst muligt. Den
nærmere detailplanlægning er fortsat under udarbejdelse.
Der henvises endvidere til vedlagte kort over projektområ-
det for Københavns Lufthavn Station i lovens bilag 1.
3.1.1.2. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod
I 2017 udarbejdede Banedanmark en undersøgelse for Ring
Syd (Glostrup – Kalvebod – Ørestad St.), hvori et overha-
lingsspor mellem Kalvebod og Ny Ellebjerg Station blev
undersøgt på forundersøgelsesniveau.
I forundersøgelsen blev der undersøgt to mulige løsninger
i form af en grundløsning med et midtliggende overhalings-
spor og en alternativ løsning med to sideliggende overha-
lingsspor.
Med den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 blev det
besluttet at afsætte midler til anlæg af et overhalingsspor
ved Kalvebod. Der blev derudover afsat midler til udarbej-
delse af et beslutningsgrundlag.
I november 2021 igangsatte Sund og Bælt Holding A/S en
undersøgelse af jernbaneprojektet på fase 2-niveau i henhold
til Ny Anlægsbudgettering. Undersøgelsen omfatter en vur-
dering af etablering af ét eller to overhalingsspor, herunder
etablering af ét overhalingsspor og muligheden for at forbe-
rede et ekstra overhalingsspor og vendesporsfunktionalitet
langs de eksisterende spor mellem Kalvebod og Vigerslev.
Den 25. oktober 2023 blev det af forligskredsen bag In-
frastrukturplan 2035 besluttet, at Sund og Bælt Holding
A/S skal anlægge et overhalingsspor ved Kalvebod, hvor
anlægget samtidig forberedes til en senere udvidelse med
et ekstra overhalingsspor. Sund og Bælt Holding A/S vil
således senere, eller hvis der er budget til det i forbindelse
med anlæg af det første overhalingsspor, kunne etablere et
ekstra overhalingsspor og de dertilhørende jernbanetekniske
anlæg. Denne løsning giver en fremtidssikring af kapacite-
ten.
Ved etablering af overhalingsspor ved Kalvebod vil der
skulle anlægges et nyt spor på sydvestsiden af den eksi-
sterende jernbane, hvorved det nuværende sydlige spor vil
blive midtliggende og vil kunne anvendes som overhalings-
spor. Det samlede anlæg vil samtidig blive forberedt til et
ekstra overhalingsspor. Overhalingssporet forudsættes belig-
gende i området mellem København Syd Station (tidligere
Ny Ellebjerg Station) og Kalvebod. Overhalingssporet vil
blive etableret med henblik på at kunne håndtere blandt
andet godstog op til en længde på 1.050 meter.
Jernbaneprojektet vil strække sig over ca. 1,6 km fra Valby
Idrætspark til Bådehavnsgade, og i begge ender af sporet vil
der blive etableret tre sporskifter, således at det midterste af
de nu tre spor kan anvendes i begge køreretninger.
Det nye anlæg vil blive etableret på arealer tilhørende A/S
Øresund, om end der midlertidigt forventes at være behov
for arbejdspladser på arealer tilhørende Københavns Kom-
mune og mindre arealer tilhørende private samt permanent
ekspropriation af et mindre areal ved Hammelstrupvej tilhø-
rende Københavns Kommune. Der henvises endvidere til
afsnit 3.2.2. om ekspropriation.
I anlægsfasen forventes det, at det i nogle perioder vil være
nødvendigt at indskrænke og/eller indstille togtrafikken i
forbindelse med anlægsarbejderne, da dele af arbejdet for-
ventes foretaget i og/eller tæt på de eksisterende spor. An-
lægsfasen forventes ligeledes at medføre trafikale gener på
vejene i området, men disse vil blive søgt minimeret mest
muligt.
Selskabet har fremsendt anmodning om miljøscreening
af jernbaneprojektet til Trafikstyrelsen i overensstemmelse
med jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurde-
ring af statslige jernbaneprojekter.
Jernbaneprojektet vil skulle indpasses i Banedanmarks an-
lægsplan og udrulningen af Signalprogrammet. Hovedudfø-
relsesperioden forventes at være ca. to år fra medio 2025 til
medio 2027, hvorefter ibrugtagningen af projektet kan ske
samtidigt med Signalprogrammets udrulning på strækningen
Roskilde-København. Denne tidsplan er afstemt i forhold
til, hvornår det er muligt at få sporspærringer på stræknin-
gen, idet det bl.a. forudsættes, at udvidelsen af Københavns
Lufthavn Station vil blive udført før overhalingsspor ved
Kalvebod.
I henhold til Banedanmarks Anlægsplan 2023 er det vurde-
ringen, at de leverancer, som allerede er aftalt med leveran-
døren af Signalprogrammet i Østdanmark, er så udfordret,
at der vil komme forsinkelser i udrulningsplanen. Da gen-
planlægningen stadig pågår, og en ny udrulningsplan derfor
endnu ikke er forhandlet og konsolideret med leverandøren,
kan det på nuværende tidspunkt ikke præcist vurderes, hvor
omfangsrige forsinkelserne er. Denne usikkerhed påvirker
således også gennemførelsestidspunktet for projektet med
overhalingsspor ved Kalvebod.
Der henvises endvidere til vedlagte kort over projektområ-
det for overhalingsspor ved Kalvebod i lovens bilag 2.
3.1.1.3. Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn
Station
9
I 2020 igangsatte Sund og Bælt Holding A/S en forundersø-
gelse af et vendespor på Øresundsbanen. Med den politiske
aftale om Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at afsæt-
te midler til etablering af et vendespor ved Københavns
Lufthavn Station samt midler til udarbejdelse af beslutnings-
grundlag.
I november 2021 igangsatte Sund og Bælt Holding A/S en
undersøgelse af jernbaneprojektet på fase 2-niveau i henhold
til Ny Anlægsbudgettering.
Undersøgelsen omfatter en løsning, hvor der anlægges et
nyt 3. spor langs eksisterende spor startende fra Københavns
Lufthavn Station og frem til umiddelbart vest for Amager
Landevej afhængig af vendesporets længde. Det nye 3. spor
vil enten kunne anlægges nord eller syd for det eksisterende
hovedspor. Der udestår samtidig en beslutning om længden
af vendesporet.
Efter anlæg vil det midtliggende spor kunne anvendes som
vendespor, og det vil blive udstyret med en tilsvarende lang
køremandsbro. Det midtliggende spor forventes at kunne
udformes således, at det også kan anvendes som et sluses-
por. Det vil sige, at tog kan fortsætte frem mod Københavns
Hovedbanegård eller Kalvebod efter at være kørt ind på det
midtliggende spor. Udvidelsen af Københavns Lufthavn Sta-
tion er en forudsætning for etablering af vendesporet. Der
henvises til vedlagte kort i lovens bilag 3, som angiver
projektområdet for vendespor ved Københavns Lufthavn
Station ved maksimal længde af vendespor.
Den 25. oktober 2023 blev forligskredsen bag Infrastruk-
turplan 2035 enige om at udskyde igangsætning af et
vendespor, herunder beslutning om den nærmere udform-
ning. Midlerne fra vendesporet vil samtidig blive anvendt til
jernbaneprojektet med overhalingsspor ved Kalvebod.
Udskydelsen er blandt andet grundet i Sund og Bælt Hold-
ings A/S’ beslutningsgrundlag, som har vist, at et vendespor
med den planlagte togtrafik til og med 2030 vurderes at
have meget lille betydning for punktligheden i togtrafikken,
efter en udvidelse af Københavns Lufthavn Station er gen-
nemført. Beslutningsgrundlaget har samtidigt vist, at etable-
ring af overhalingsspor ved Kalvebod har den største betyd-
ning for togtrafikken, ligesom et overhalingsspor er afgøren-
de for realiseringen af den nye sydlige jernbanekorridor.
Med en udskydelse af igangsætning af et vendespor ved
Københavns Lufthavn Station vil der samtidig kunne tages
højde for Øresundstrafikken efter 2030 samt længden af
fremtidens Øresundstog. Der vil i forbindelse med gennem-
førelsen af et vendespor samtidig skulle anvises ny finansie-
ring hertil. Endvidere vil der skulle laves miljøscreening
med henblik på, at der skal træffes afgørelse om, hvorvidt
der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af dette,
hvorved den fornødne detaljerede konkretisering vil ske
med mulighed for at give høringssvar i forbindelse med
screeningen.
3.2. Ekspropriation
3.2.1. Gældende ret
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning, jf. stk. 1, 3. pkt.
I medfør af jernbanelovens § 30, stk. 1, kan transportmini-
steren til statslige anlæg, når det er nødvendigt af hensyn
til almenvellet, iværksætte eller, for så vidt angår ikkestats-
lige anlæg, tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter eks-
propriation til de formål, der er nævnt i bestemmelsens stk.
2. Formålene i stk. 2 omfatter bl.a. udvidelse og ændring af
eksisterende jernbaneanlæg og foranstaltninger af hensyn til
udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på hensigts-
mæssig måde af de anlæg, der er nævnt i nr. 1-5, herunder til
etablering af fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, garager,
værksteder, administrationsbygninger, signaler, kørestrøms-
anlæg og sikringsanlæg.
Der kan i henhold til jernbanelovens § 30, stk. 3, endvidere
pålægges ejendomme servitutter, herunder om el-drift, med
deraf følgende rådighedsindskrænkninger.
Ekspropriation efter jernbanelovens § 30, stk. 1-3, sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
rørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386 af 13.
april 2023 (herefter ekspropriationsprocesloven), jf. jernba-
nelovens § 30, stk. 4.
Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om offentlige
veje m.v. anvendelse, jf. jernbanelovens § 30, stk. 5.
I § 20 i lov om Sund og Bælt Holding A/S bemyndiges
transportministeren til for selskaber reguleret af eller opret-
tet i henhold til lov om Sund og Bælt Holding A/S ved
ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig
til drift og vedligeholdelse af de i loven omhandlede an-
læg. Ekspropriationen sker efter reglerne i ekspropriations-
procesloven, jf. § 20 i lov om Sund og Bælt Holding A/S.
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Gennemførelse af de tre jernbaneprojekter vil kræve
permanent og midlertidig rådighed over en række arealer,
herunder arealer som er ejet af Københavns Lufthavn. Sund
og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber vil i
videst muligt omfang forsøge at indgå frivillige aftaler med
arealernes ejere om midlertidig eller permanent rådighed
over arealerne.
I det omfang det ikke vil være muligt at indgå frivillige
aftaler, vil Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datter-
selskaber have behov for at inddrage arealerne midlertidigt
eller permanent ved ekspropriation.
Transportministeriet har i den forbindelse overvejet, om §
10
30 i jernbaneloven og/eller § 20 i lov om Sund og Bælt Hol-
ding A/S vil give hjemmel til at gennemføre ekspropriation i
relation til de nævnte jernbaneprojekter.
Det følger af de specielle bemærkninger til § 30 i jernba-
neloven, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg
A, L 162 som fremsat, side 48, at hvor der er tale om et
selskab, herunder et letbaneselskab, er det en forudsætning
for anvendelse af § 30, at dette selskab har fået beføjelsen
til at ekspropriere delegeret ved udtrykkelig lovhjemmel,
som i givet fald vil fremgå af den lov, hvormed selskabet
stiftes, eller den lov, hvor selskabet får bemyndigelse til at
anlægge et konkret baneprojekt. Det er Transportministeriets
vurdering, at bestemmelsen i § 20 i lov om Sund og Bælt
Holding A/S ikke omfatter ekspropriation i forbindelse med
udvidelser af eksisterende anlæg og nyanlæg, samt at lov
om Sund og Bælt Holding A/S ikke i øvrigt indeholder
en udtrykkelig hjemmel til, at der kan ske ekspropriation
ved nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg. Det er
derfor Transportministeriets vurdering, at det vil være nød-
vendigt at indføre hjemmel til Sund og Bælt Holding A/S’
ekspropriation i forbindelse med nyanlæg og udvidelser af
eksisterende anlæg i nærværende lovforslag.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at transportministeren
på vegne af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dat-
terselskaber ved ekspropriation vil kunne erhverve de for-
nødne arealer og rettigheder til gennemførelse af de tre jern-
baneprojekter. Ekspropriation vil kun kunne ske, hvis det
findes nødvendigt at erhverve de pågældende arealer m.v.
enten midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre
jernbaneprojektet.
Det er vurderingen, at omfanget, indholdet og karakteren af
jernbaneprojekterne vil betyde, at ekspropriation foretaget
med henblik på gennemførelse af disse er krævet af almen-
vellet.
I relation til udvidelsen af Københavns Lufthavn Station
forventes arealbehovet blandt andet at omfatte dele af Kø-
benhavns Lufthavns parkeringsarealer, som skal benyttes
til byggepladsarealer. Derudover vil der være arealer ved
Clarion Hotel og Comfort Hotel, som vil skulle anvendes
i forbindelse med anlægsarbejder og en fremtidig adgangs-
vej. Endelig vil projektet have behov for at benytte lufthav-
nens veje, herunder private veje og private fællesveje, til
byggepladstrafik. Det forventes, at selskabet vil koordinere
anlægsarbejdet med Københavns Lufthavn, Clarion Hotel
og Comfort Hotel bl.a. ved at indgå i en dialog herom med
henblik på at tilrettelægge anlægsarbejdet på den mest hen-
sigtsmæssige måde for alle parter.
I relation til overhalingsspor ved Kalvebod forventes der
blandet andet behov for at inddrage et mindre areal tilhøren-
de Københavns Kommune ved Hammelstrupvej, som pri-
mært er et vejareal. Der forventes ligeledes at være et behov
for midlertidig inddragelse af arealer langs hele sydvestsi-
den af den eksisterende jernbane til adgangsvej samt arealer
til brug for arbejdspladser omkring de tre broanlæg samt ved
og i Valby Idrætspark, Fragtvej og eventuelt ved Thomas
Koppels Allé. Nogle af arealerne ejes af Københavns Kom-
mune, mens andre er privatejet.
Arealbehovet til anlæg af et vendespor ved Københavns
Lufthavn forventes alene at omfatte midlertidige behov til
brug for arbejdspladser.
Gennemførelsen af jernbaneprojekterne forventes i videst
mulige omfang at blive tilrettelagt således, at de gennemfø-
res til mindst mulige gene for omgivelserne, og det vil blive
søgt tilsikret, at der vil være en god fremkommelighed på
de tilstødende veje til jernbaneprojekterne, herunder også
Københavns Lufthavns interne veje.
Det endelige omfang af midlertidige eller permanente eks-
propriationer i relation til jernbaneprojekterne er endnu ikke
endelig afklaret, hvorfor det kan blive nødvendigt at erhver-
ve eller ekspropriere yderligere arealer end beskrevet enten
midlertidigt eller permanent samt ekspropriere ledninger
samt dertilhørende nødvendige arealer for at kunne gennem-
føre jernbaneprojekterne.
Ekspropriationerne vil ske efter reglerne herom i ekspropria-
tionsprocesloven.
En sag om lovligheden af en ekspropriationsbeslutning, der
er truffet af ekspropriationskommissionen, vil skulle ind-
bringes for domstolene inden seks måneder efter, at ekspro-
priationskommissionens bestemmelse om ekspropriation er
blevet truffet, jf. ekspropriationsproceslovens § 26, stk. 1.
Beslutning om erstatningsfastsættelse vil i alle tilfælde blive
truffet af ekspropriationskommissionen. Ekspropriation vil
kun kunne ske mod fuldstændig erstatning, hvilket vil inde-
bære, at erstatningen økonomisk vil stille grundejeren, som
var ekspropriationen ikke sket.
Det forventes, at det først og fremmest vil være tab som føl-
ge af arealafståelse og servitutpålæg, som vil kunne erstat-
tes, men også andre ulemper som følge af ekspropriationen,
herunder både midlertidige og varige ulemper, vil kunne
erstattes. Alle, hvis rettigheder over den faste ejendom er
blevet eksproprieret, vil have krav på erstatning.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at transportmini-
steren i forbindelse med ekspropriation vil kunne bemyndi-
ge Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselska-
ber til at udøve ministerens beføjelser efter § 4, jf. den
foreslåede § 9, stk. 1.
Det forventes, at det fortsat vil være transportministeren,
der vil skulle henvise en ekspropriationsbegæring fra Sund
og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber til be-
handling ved en ekspropriationskommission i henhold til
reglerne herom i ekspropriationsprocesloven.
3.3. Regulering af støj og vibrationer fra byggeriet
3.3.1. Gældende ret
11
Miljøbeskyttelsesloven har til formål at medvirke til at vær-
ne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og
for bevarelsen af dyre- og plantelivet, jf. § 1, stk. 1.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 42, og regler udstedt i med-
før af miljøbeskyttelsesloven, har kommunale myndigheder
generelt adgang til efter en konkret vurdering bl.a. at vedta-
ge påbud om, at forurening, herunder støj, fra anlægsarbej-
der skal nedbringes. Kommunale myndigheder har ligeledes
med baggrund i miljøaktivitetsbekendtgørelsen mulighed for
at udstede bindende lokale forskrifter for udvalgte aktivite-
ter inden for kommunegrænsen.
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som udgangs-
punkt kommunalbestyrelsen i en given kommune, der fører
tilsyn med, om reglerne i miljøbeskyttelsesloven og de reg-
ler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kom-
munalbestyrelsen har dermed kompetencen til at regulere
forhold vedrørende forurening og gener, herunder støj og
vibrationer fra anlægsarbejder.
Efter miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 21 er administrativ
klageadgang af sådanne kommunale afgørelser afskåret. Af-
gørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 42 kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ved større jernbaneprojekter kan det ofte være nødvendigt
at fravige den almindelige miljøregulering i større eller min-
dre omfang for at kunne realisere projektet. Forholdene er
i praksis håndteret forskelligt i de konkrete projekter alt
afhængig af projektets karakter. Der henvises eksempelvis
til lov vedrørende ny jernbane mellem København og Ring-
sted, hvor der er tilvejebragt hjemmel til at fravige forbud
eller påbud meddelt af kommunen efter miljøbeskyttelseslo-
ven med henblik på at undgå forsinkelse og fordyrelse af
anlægsarbejdet, jf. § 3 i lov nr. 527 af 26. maj 2010 om
anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over
Køge. Der kan også henvises til projektet med udbygning af
Cityringen, lov om elektrificering af jernbanen samt lov om
ombygning af Aarhus H, hvor der er tilvejebragt hjemmel
til, at transportministeren på den ene side kan fastsætte reg-
ler om forurening og gener fra anlægsarbejderne, og på den
anden side samtidig skal fastsætte regler om kompensation
til de naboer, der udsættes for forurening og gener, som
følge af de regler som transportministeren udsteder.
Det har erfaringsmæssigt vist sig fra andre store jernbane-
projekter, at den miljøretlige regulering i miljøbeskyttelses-
loven med tilhørende miljøaktivitetsbekendtgørelse, som ek-
sempelvis giver hjemmel til udstedelse af lokale forskrifter
vedrørende støj, vibrationer mv., eller et kommunalt påbud
om støjreduktion eller vibrationer, kan indebære en risiko
for store forsinkelser for det pågældende jernbaneprojekts
færdiggørelse med store samfundsøkonomiske konsekvenser
til følge.
Kommunale støjvilkår mv. vil i nogle tilfælde kunne med-
føre, at arbejder relateret til jernbaneprojekter ikke kan gen-
nemføres som projekteret og planlagt, hvis kravene til redu-
cering af støj, vibrationer mv. fastsættes meget restriktivt
med store forsinkelser og fordyrelser til følge. I yderste
tilfælde vil et afslag på dispensation for kommunens støj-
forskrift mv. kunne medføre, at projektet ikke vil kunne
gennemføres, fordi det ikke vil være muligt at gennemføre
de nødvendige anlægsarbejder inden for de i støjforskriften
fastsatte grænseværdier.
I forbindelse med udførelsen af jernbaneprojekter vil der
skulle findes en balance mellem på den ene side fremdriften
af projektet samt omkostninger forbundet hermed og på den
anden side miljømæssige hensyn til eksempelvis støj og
vibrationer i forhold til naboer til projektet.
Sund og Bælt Holding A/S sendte den 13. september 2022
en ansøgning om dispensation efter § 13 i Tårnby Kom-
munes lokal forskrift for støvende, støjende og vibrerende
midlertidige aktiviteter for varelevering, bygge- og anlæg
(forskrift 29-08-2019) i relation til gennemførelse af første
fase af i alt fire faser for jernbaneprojektet om udvidelse af
Københavns Lufthavn.
Den 15. september 2022 besluttede Teknik- og Miljøudval-
get i Tårnby Kommune, at der ikke kunne meddeles dispen-
sation til de ansøgte arbejder. I afslaget blev det anført, at
udvalget generelt fandt, at den miljøpåvirkning, som jernba-
neprojektet ville tilføre de omkringboende, ville være for
stor, og udvalget vurderede derfor, at en eventuel dispensa-
tion ikke i tilstrækkelig grad ville imødekomme de gener,
som de omkringboende ville blive udsat for.
Sund og Bælt Holding A/S har derfor siden efteråret 2022
søgt at tilpasse jernbaneprojektet vedrørende udvidelsen af
Københavns Lufthavn Station med henblik på at begrænse
gener fra bl.a. støj og vibration.
Såfremt udvidelse af Københavns Lufthavn Station bliver
yderligere forsinket som følgende af eksempelvis en mang-
lende dispensation fra Tårnby Kommune, vil det indebære
risiko for, at jernbaneprojektet ikke vil være færdiggjort til
åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Til trods for at jernbaneprojektet er søgt tilpasset, så støj,
vibrationer og andre gener ved jernbaneprojektet begrænses,
så vil det ikke være muligt at gennemføre et projekt af den-
ne karakter, hvor anlægsarbejderne vil skulle gennemføres
tæt på boligområder, uden at påføre naboer til byggeriet ge-
ner. Det tilsvarende vil gøre sig gældende for jernbanepro-
jekterne om overhalingsspor ved Kalvebod samt vendespor
ved Københavns Lufthavn Station.
Gennemførelse af jernbaneprojekterne nævnt i det foreslåe-
de § 1, stk. 1, kan således give anledning til ulemper for
naboer til jernbaneprojekterne i form af støj, vibrationer mv.
Undersøgelser viser for nuværende, at de særligt genevol-
dende anlægsarbejder hovedsageligt vil kunne gennemføres
i dagtimerne i forbindelse med udførelsen af udvidelsen af
12
Københavns Lufthavn Station. Det kan dog ikke udelukkes,
at det vil blive nødvendigt for projektets gennemførelse, at
der udføres enkelte støjende aften- og natarbejder.
Det foreslås med lovforslaget, at transportministeren be-
myndiges til at kunne fastsætte regler om støj og vibrationer
fra anlægget af jernbaneprojekterne. Det er hensigten, at
transportministeren i den forbindelse kan fravige regler om
støj og vibrationer i miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat
i medfør heraf i relation til jernbaneprojekterne. Samtidig
foreslås det, at transportministeren ved udnyttelse heraf kan
fastsætte regler om tilbud om midlertidigt ophold uden for
eget hjem eller kontant kompensation. Det er hensigten, at
kompensationsordningen vil omfatte borgere, som er naboer
til jernbaneprojekterne, som udsættes for støjgener fra aften-
og natarbejder i den forbindelse.
Lovforslaget har ikke til hensigt at foretage væsentlige æn-
dringer i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Tværtimod er
hensigten med nærværende lovforslag, at der alene vil skulle
fastsættes regler om støj og vibrationer i det omfang, det
er nødvendigt for gennemførelse eller at undgå væsentlig
forsinkelse eller fordyrelse af jernbaneprojekterne nævnt i
den foreslåede § 1, stk. 1. I sådanne tilfælde vil miljøbeskyt-
telseslovens regler samt regler og lokale forskrifter udstedt
i medfør heraf samt eventuelle afgørelser truffet efter disse
ikke skulle finde anvendelse på jernbaneprojekterne. Det
forventes, at transportministeren i de tilfælde, hvor hjemlen
udnyttes, i stedet vil skulle regulere forholdene i en bekendt-
gørelse.
Desuagtet – og forud for - en eventuel udnyttelse af den
foreslåede § 2, vil jernbaneprojekternes indvirkning på na-
tur, miljø og klima mv. blive behandlet af Trafikstyrelsen i
et administrativt spor efter gældende regler, da Trafikstyrel-
sen efter jernbanelovens kapitel 6 a har myndighedsansvaret
for miljøkonsekvensvurderingen af de af lovforslaget omfat-
tede projekter. Trafikstyrelsen vil i relation til jernbanepro-
jekternes natur-, miljø- og klimapåvirkning træffe afgørelse
om, hvorvidt der kan gives administrativ tilladelse til an-
læg under en række nærmere fastlagte vilkår, eller om at
der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering. Dette
betyder eksempelvis i relation til støj og vibrationer, at så-
fremt et af jernbaneprojekterne eksempelvis overstiger den
relevante kommunes støjforskrift, vil Trafikstyrelsen i den
givne afgørelse bemærke, at Sund og Bælt også skal ansøge
om dispensation herfor hos kommunen. Den foreslåede §
2 vil således først i den forbindelse give Transportministe-
ren mulighed for at fastsætte regler om støj og vibrationer,
hvorefter Sund og Bælt vil skulle efterkomme disse regler i
forbindelse med anlæg af jernbaneprojekterne.
Den foreslåede ordning, hvorefter transportministeren vil få
mulighed for efter en konkret vurdering at fastsætte regler
om støj og vibrationer, forventes alene at omfatte situatio-
ner, hvor det vil være nødvendigt for gennemførelse eller at
undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af de bestemte
jernbaneprojekter. Lovforslagets bestemmelser forventes så-
ledes at have et snævert anvendelsesområde.
Der foreslås indført mulighed for, at ministeren kan fast-
sætte regler om en kompensationsordning, da det efter gæl-
dende ret ikke vurderes muligt for Sund og Bælt Holding
A/S at tilbyde berørte borgere kompensation for aften- og
natarbejder i forbindelse med de konkrete jernbaneprojekter,
medmindre dette er særskilt reguleret ved lov. Derudover
foreslås mulighed for at indføre en kompensationsordning,
da de arbejder, der typisk udføres som led i jernbanepro-
jekter, ofte kun er af meget støjende karakter i kortvarige
tidsrum. Det er hensigten, at en kompensationsordning vil
tage sit sigte på at afhjælpe dem, der vil være allerværst
ramt, mens almindelige, støjende arbejder eller vibrationer
generelt vil blive anset for at skulle accepteres af borgere,
der er naboer til jernbanen.
Det er forventningen, at transportministeren vil skulle regu-
lere forholdene i en bekendtgørelse. Det forventes, at den
foreslåede kompensationsordning vil indeholde regler om,
at der gives valgfrihed mellem midlertidigt ophold uden for
eget hjem eller kontant kompensation for meget støjende
nattearbejder, og for aftenarbejder vil blive tilbudt kontant
kompensation. Det er forventningen, at ordningen vil inde-
holde en vis fleksibilitet for såvel naboerne som anlægsmyn-
digheden, da det forventes, at der kan opstå tilfælde, hvor
borgerens mulighed for enkeltstående overnatninger uden
for eget hjem vil være begrænset, ligesom anlægsmyndighe-
den kan have vanskeligheder ved at finde egnede overnat-
ningsmuligheder i rimelig nærhed af naboernes hjem.
Det forventes, at den foreslåede kompensationsordning kun
vil omfatte fysiske personer. Personer og selskaber, som
driver erhverv m.v. i nærheden af sådanne arbejder, forven-
tes således ikke blive omfattet af ordningen. Kredsen af
naboerne til jernbaneprojekterne, der vil være berettiget til
kompensation, forventes fastlagt på baggrund af støjudbre-
delseskort for den pågældende byggeplads, der vil blive
udarbejdet af eksterne sagkyndige. Støjudbredelseskort vil
blive udarbejdet, hvor de nødvendige kumulative forhold vil
blive medregnet.
Det forventes, at naboerne som udgangspunkt vil være per-
soner, der har folkeregisteradresse i en bolig, som vil være
påvirket af støj, samtidig med at naboerne rent faktisk vil
være boende i boligen.
Ejere af kolonihaver forventes som udgangspunkt ikke at
være omfattet af retten til kompensation, idet formålet med
kolonihaver ikke er egentlig beboelse, men derimod at sikre
muligheden for rekreation og beskæftigelse i fritiden, jf.
kolonihavelovens § 1. Det forventes dog, at udgangspunkt
vil blive fraveget, hvis beboeren kan dokumentere at have
tilladelse til at have permanent bolig i kolonihaven.
Gennemførelsen af jernbaneprojekterne vil endvidere blive
tilrettelagt således, at de ikke vil påføre omgivelserne unødi-
ge miljømæssige gener, og det vil bl.a. blive forsøgt tilsikret,
at de mest støjende aktiviteter i relation til udvidelsen af
Københavns Lufthavn Station eksempelvis spunsning kun
gennemføres i dagtimerne. I forbindelse med anlægsaktivi-
13
teternes udførelse vil det dog næppe kunne undgås, at der i
perioder vil blive påført omgivelserne støj, vibrationer eller
lignende, der vil kunne opleves generende.
For projektet med udvidelse af Københavns Lufthavn Sta-
tion forventes anlægsarbejderne at foregå på eksisterende
jernbanearealer, hvor der også er anlagt motorvej mellem
jernbanen og boligområderne. Området er derfor i forvejen
påvirket af støj.
På samme måde vil der i den videre planlægning af jern-
baneprojekterne med etablering af overhalingsspor ved Kal-
vebod og et vendespor ved Københavns Lufthavn Station
i videst mulige omfang blive taget højde for, at støjende
aktiviteter gennemføres til mindst mulige gene for omgivel-
serne. Der forventes for nuværende at være visse støjende
arbejder i weekender og nætter, som dog vil blive begrænset
mest muligt. Det vil dog i sidste ende være en afvejning
imellem på den ene side at udføre anlægsarbejdet om aften-
en og natten, for at sikre at passager- og godstog kan benytte
Øresundsbanen i dagtimerne, og på den anden side at genere
naboerne til jernbanen mindst muligt ved at arbejde i dagti-
merne for derigennem at friholde aften og natten for meget
støjende arbejder. Det bemærkes, at omfanget af støjende
aften- og natarbejder endnu ikke er kortlagt.
Etablering af støttevægge og ramning af fundamenter vil
kunne medføre vibrationsgener. I forbindelse med detailpro-
jekteringen vil det blive vurderet, hvor der er behov for
opsætning af vibrationsmålere for overvågning af disse.
I forbindelse med anlæg af overhalingsspor ved Kalvebod
vil en del af den eksisterende jordvold blive bortgravet for
at gøre plads til det/de nye spor. Der vil langs sydsiden
af jernbaneprojektet blive etableret en støjskærm som erstat-
ning for den del af jordvolden, der bortgraves. Gældende
grænseværdier for støj vil være opfyldt med undtagelse af
en ejendom, som vil blive tilbudt facadeisolering.
For at forberede naboerne til jernbaneprojekterne på ge-
ner fra støj og vibrationer vil Sund og Bælt Holding A/S
med tilhørende datterselskaber informere løbende om arbej-
det. Det forventes, at berørte naboer i de tilfælde, hvor trans-
portministeren vil have fastsat regler om støj og vibrationer,
vil blive tilbudt midlertidigt ophold uden for eget hjem eller
kontant kompensation. Med hensyn til det nærmere indhold
af de foreslåede §§ 2 og 3, henvises til lovforslagets spe-
cielle bemærkninger. Transportministerens kompetence ved-
rørende tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem
eller kontant kompensation forventes delegeret til Sund og
Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, jf. den
foreslåede § 9, stk. 1.
Det er ikke med lovforslaget tiltænkt at ændre på de ek-
sisterende kompetenceforhold i forhold til fastsættelse af
tålegrænser for støj, der varetages af domstolene og i vis-
se tilfælde af Ekspropriationskommissionerne. Ekspropriati-
onskommissionerne er uafhængige instanser, der efter be-
myndigelse fra transportministeren behandler forslag om
ekspropriation og fastsætter erstatning for de ekspropriatio-
ner, som foretages i henhold til ekspropriationsprocesloven.
Den foreslåede ordning om tilbud om midlertidigt ophold
uden for eget hjem eller kontant kompensation vil alene
finde anvendelse, hvor transportministeren har fastsat reg-
ler om støj og vibrationer fra anlægget af jernbaneprojek-
terne. Sådanne regler vil som konsekvens eksempelvis gå
forud for og eventuelt træde i stedet for en allerede afsagt
kommunal afgørelse med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
§ 42 vedrørende eksempelvis støj eller lokale forskrifter
udstedt med baggrund i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Med
transportministerens udstedelse af regler efter den foreslåede
§ 2, stk. 1, vil det for hvert enkelt jernbaneprojekt omfattet
af den foreslåede § 1, stk. 1, være muligt at ændre den
regulering af støj og vibrationer fra anlægget af jernbanepro-
jektet, der måtte blive fastsat på den måde, jf. den foreslåede
§ 2, stk. 2. Det forventes, at ordningen ikke vil påvirke dom-
stolenes og Ekspropriationskommissionernes kompetence til
at fastsætte erstatning for naboretlige gener.
Med den foreslåede ændring, søges det sikret, at jernbane-
projekterne kan gennemføres og gennemføres rettidigt, og
at de berørte naboer, såfremt de påvirkes af meget støjende
arbejder om aftenen og natten, vil blive aflastet. Jernbane-
projekterne på Øresundsbanen vil blive udført i to kommu-
ner, hvilket vil medføre risiko for, at jernbaneprojekterne
vil blive udført under forskellige krav fastsat af de enkelte
kommuner. Med lovforslaget søges det sikret, at de retlige
rammer for naboer til anlæggene vil være de samme, samt
der vil blive ydet ens kompensation uafhængig af, hvilken
kommune projektet gennemføres i. Hertil vil de berørte
naboer opnå kendskab til og kunne træffe dispositioner i
overensstemmelse med, hvordan de vil blive stillet i forhold
til støj- og vibrationsniveau, erstatninger mv.
Den foreslåede kontante kompensation forventes alene at
gælde for meget støjende anlægsarbejder, som vil være sær-
ligt genevoldende i form af anlægsarbejder, der vil blive
udført om aftenen eller natten, og for så vidt angår det
foreslåede tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem,
forventes det, at tilbuddet alene vil gælde for meget støjende
anlægsarbejder, der vil blive udført om natten. Det forven-
tes ikke, at der vil blive ydet kompensation for støjgener
om dagen, uanset om disse vil overstige eventuelle lokale
forskrifter i den berørte kommune – i dette tilfælde Tårn-
by Kommune eller Københavns Kommune. Yderligere vil
de støjende arbejder skulle være omfattet af miljøbeskyttel-
seslovens regler, herunder miljøaktivitetsbekendtgørelsens §
2. Af pågældende regelsæt fremgår, at alene anlægsstøj er
omfattet.
Det er Sund og Bælt Holding A/S’ forventning, at de sær-
ligt genevoldende anlægsarbejder hovedsageligt vil kunne
gennemføres i dagtimerne i forbindelse med udførelsen af
udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Det kan dog
ikke udelukkes, at det vil være nødvendigt for projektets
gennemførelse, at der skal udføres enkelte meget støjende
aften- og natarbejder, hvorved det efter de nærmere fastsatte
14
regler vil kunne udløse kompensation. I lovforslaget foreslås
det, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
en lovbestemt kompensationsordning. Det er hensigten, at
dette vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.
Tilsvarende kompensationsordninger kendes bl.a. fra lov nr.
575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov
nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring med senere ændringer
bl.a. lov nr. 748 af 25. juni 2014 og lov nr. 609 af 12 juni
2013 om elektrificering af jernbanen med senere ændringer.
3.4. Varetagelse af miljømæssige hensyn
3.4.1. Gældende ret
Efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, må der ikke uden
tilladelse ske bortledning af grundvand eller anden sænk-
ning af grundvandsstanden i forbindelse med bygge- og
anlægsarbejder. Det er kommunalbestyrelsen, som meddeler
tilladelsen.
Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. vandforsyningslovens § 75, stk. 1. Såfremt udnyttelse af
en tilladelse forudsætter udførelse af bygge- og anlægsarbej-
der, må sådanne arbejder ikke påbegyndes, før klagefristen
er udløbet, henholdsvis rettidig klage er afgjort, jf. vandfor-
syningslovens § 78, stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet
kan dog, hvis særlige omstændigheder taler herfor, og så-
fremt det i øvrigt skønnes ubetænkeligt, tillade, at bygge-
og anlægsarbejderne påbegyndes, jf. vandforsyningslovens
§ 78, stk. 4.
Efter vandforsyningslovens § 27 kan statslige anlægsmyn-
digheder foretage bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden i forbindelse med statslige
bygge- og anlægsarbejder, når der er gennemført en forud-
gående forhandling med kommunalbestyrelsen. Hvis der
ikke kan opnås enighed mellem den statslige anlægsmyn-
dighed og kommunalbestyrelsen om, hvilke foranstaltninger
der skal foretages af hensyn til vandforsyningsforholdene,
afgøres spørgsmålet af miljøministeren. § 26, stk. 2, kan
også finde anvendelse på jernbaneprojekterne, såfremt bort-
ledningen kan holdes inden for de fastsatte rammer.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, må der ikke uden
tilladelse fra kommunalbestyrelsen tilføres spildevand til
vandløb, søer eller havet. Tilsvarende må der ikke uden tilla-
delse ske tilslutning af spildevand til spildevandsanlæg og
dertil hørende udløbsledninger, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 28, stk. 3. Miljøministeren meddeler tilladelse i henhold
til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, hvor der er tale om
udledning af spildevand fra listevirksomheder, som miljømi-
nisteren meddeler miljøgodkendelse til, jf. § 28, stk. 2. Det
bemærkes, at det følger af § 12, nr. 15 i delegationsbekendt-
gørelsen nr. 1514 af 25. juni 2021, at miljøministeren har
delegeret opgaven til Miljøstyrelsen.
Hvis der under en eksisterende tilslutningstilladelse sker
en væsentlig ændring af forhold, der har indflydelse på
spildevandsanlægget, eksempelvis ændring i mængden af
spildevandet eller sammensætningen af spildevandet, skal
der ansøges om fornyet tilslutningstilladelse, jf. spildevands-
bekendtgørelsens § 2. Det er et krav, at kommunen som
led i meddelelsen af tilslutningstilladelsen påser, at spil-
devandsanlæggets udledningstilladelse i medfør af miljøbe-
skyttelseslovens § 28, stk. 1, kan overholdes efter, at der
er meddelt tilslutningstilladelse. Tilladelser i medfør af mil-
jøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, er omfattet
bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav
til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og havområder.
Tilladelserne efter miljøbeskyttelsesloven kan også påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslo-
vens § 91, stk. 1, men klage har ikke opsættende virkning,
medmindre nævnet bestemmer andet, jf. miljøbeskyttelses-
lovens § 96, stk. 1.
Det følger af vandforsyningslovens § 65, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen fører tilsyn med, at såvel loven som regler
fastsat i medfør af loven overholdes. Efter vandforsynings-
lovens § 65, stk. 2, er det også kommunalbestyrelsen, som er
tillagt kompetencen til at påse, at påbud og forbud efterkom-
mes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Tilsvarende
gør sig gældende efter miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1
og 2.
Tilsynsmyndigheden er forpligtet til at foranledige et ulov-
ligt forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om for-
hold af ganske underordnet betydning, jf. vandforsynings-
lovens § 65, stk. 3, og miljøbeskyttelseslovens § 68. Til-
synsmyndighedens afgørelse om, at et ulovligt forhold efter
miljøbeskyttelsesloven skal bringes til ophør, kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 69, stk. 3, mens en tilsvarende afgørelse efter
vandforsyningsloven kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, jf. vandforsyningslovens § 75, stk. 1.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., har til-
synsmyndigheden endvidere adgang til at påbyde nødven-
dige foranstaltninger, hvis et spildevandsanlæg ikke funge-
rer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller
tilgodeser de krav, der er fastsat i en tilladelse efter mil-
jøbeskyttelseslovens § 28. Tilsynsmyndigheden kan efter
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, 2. pkt., også ændre
vilkår fastsat i en tilladelse efter lovens § 28, hvis de tidli-
gere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhen-
sigtsmæssige. Hvis en forurening ikke kan afhjælpes, kan
tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod fortsat drift, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 2, og hvis der er tale om
en forurening af overhængende alvorlig fare for sundheden,
kan forbud umiddelbart nedlægges, jf. miljøbeskyttelseslo-
vens § 30, stk. 3. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens §
30, stk. 1-3, kan efter loven påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.
Klage over påbud og forbud efter miljøbeskyttelsesloven har
15
som udgangspunkt opsættende virkning, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 95, stk. 1, medmindre nævnet bestemmer andet,
eller der er særlige grunde til, at den kompetente myndighed
bestemmer, at klage ikke skal have opsættende virkning, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, fastslår, at statslige
myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved
administration af lovgivningen skal forebygge forringelse
af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsfore-
komster. Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, indebærer, at
myndigheden kun kan træffe afgørelse, der indebærer en
direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde
eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er op-
fyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af over-
fladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand
og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.
Miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, indebærer, at Miljø-
styrelsen efter anmodning fra en myndighed og efter en kon-
kret vurdering kan træffe afgørelse om at fravige de fastlagte
miljømål, hvis den manglende forebyggelse af forringelse
af en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af
overfladevandområdets fysiske karakteristika eller i grund-
vandsforekomstens niveau, som eksempelvis er forårsaget af
anlægsprojekter. For at fravige de fastlagte miljømål skal tre
betingelser efter miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, dog
være opfyldt:
1) Der skal tages alle praktisk gennemførlige skridt for
at mindske den skadelige indvirkning på vandforekom-
stens tilstand.
2) Ændringerne skal være begrundet i væsentlige sam-
fundsinteresser eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved, at de nyttevirkninger, der er ved at nå
de fastlagte miljømål, skal være mindre end de nytte-
virkninger for befolkningens sundhed, opretholdelsen
af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling,
der følger af ændringerne.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved fravigelse af fastlag-
te miljømål, kan på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke tilgo-
deses på anden måde, som miljømæssigt er en væsent-
ligt bedre løsning.
Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så princi-
piel karakter, at miljøministeren træffer afgørelsen. Afgø-
relser truffet af miljøministeren eller Miljøstyrelsen efter
miljømålsbekendtgørelsen kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed, jf. miljømålsbekendtgørelsens § 6.
Hvis et miljømål fraviges, kan det være relevant at tage
stilling til, om der er foranstaltninger, som kommunerne
eller Miljøstyrelsen er forpligtet til at udføre i medfør af
indsatsbekendtgørelsens §§ 4 og 5, jf. bilag 1-4, som kan
undlades. Betingelserne for at undlade at udføre foranstalt-
ninger svarer til betingelserne for at fravige miljømålene, og
afgørelse herom træffes på sædvanligvis af miljøministeren
eller Miljøstyrelsen, jf. indsatsbekendtgørelsens § 7.
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ved etableringen af jernbaneprojekterne kan det blive nød-
vendigt at håndtere såvel grundvand som overfladevand. Ek-
sempelvis vil etableringen af de to nye perroner ved Køben-
havns Lufthavn Station indebære, at der vil skulle etableres
en ny pumpebrønd, og det vil derfor under anlægsfasen være
nødvendigt at sænke grundvandsspejlet og bortlede vandet
herfra. Tilsvarende behov vil kunne gøre sig gældende for
etableringen af overhalingsspor ved Kalvebod og vendespor
ved Københavns Lufthavn Station.
Vandplanlægningsloven og indsatsbekendtgørelsen er en
del af implementeringen af vandrammedirektivet i Dan-
mark. Reglerne har til formål at sikre, at overfladevand
og grundvand opnår en god økologisk og kemisk tilstand
senest i 2027, og for så vidt angår grundvand også en god
kvantitativ tilstand. Som nævnt ovenfor under afsnit 3.4.1
indeholder reglerne en forpligtelse til at forebygge forrin-
gelser af overfladevandområder og grundvandsforekomster,
herunder beskyttelse af grundvandsafhængige terrestriske
økosystemer, hvilket bl.a. gælder på afgørelsesniveau. Vand-
rammedirektivet – og dermed den danske implementering
heraf – skal desuden administreres i lyset af drikkevands-,
grundvands- og habitatdirektiverne, hvilket også indebærer
iagttagelse af bl.a. beskyttet natur. Manglende opfyldelse af
miljømål efter vandrammedirektivet må således ikke som
en afledt effekt føre til, at habitatdirektivets beskyttelse af
eksempelvis bilag IV-arter ikke iagttages, eller at målsætnin-
gerne efter drikkevandsdirektivet ikke opfyldes.
Jernbaneprojekterne omfattet af lovforslaget ligger på Øre-
sundsbanen, som er en del af den internationale jernbane-
korridor mellem Skandinavien og resten af Europa. Projek-
terne vil skulle øge kapaciteten til gavn for udviklingen i
både passager- og godstogstrafikken samtidig med, at der i
anlægsfaserne så vidt muligt vil skulle afvikle den eksister-
ende togtrafik.
Anlægsarbejder på jernbanen er komplekse og en gennem-
førelse af projekterne vil kræve en tæt koordinering og plan-
lægning i forhold til udførelsen, sporspærringer og mulighe-
derne for at afvikle togtrafik i anlægsfasen. Dette vil særligt
være tilfældet på Øresundsbanen, hvor der ikke er alternati-
ve muligheder for at dirigere togtrafikken udenom. Samtidig
betyder åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, at der for-
ventes en stigning i togtrafikken, og her vurderes udvidelsen
af Københavns Lufthavn Station og overhalingsspor ved
Kalvebod at være særligt afgørende for den internationale
korridor mellem Skandinavien og resten af Europa. Allerede
i dag vurderes Øresundsbanen ikke at have nok kapacitet til
at afvikle togtrafikken tilfredsstillende. Såfremt udvidelsen
af Københavns Lufthavn Station vil blive forsinket, vil det
indebære risiko for, at jernbaneprojektet ikke vil være fær-
diggjort til åbningen af den faste forbindelse over Femern
Bælt.
På ovenstående baggrund foreslås den foreslåede § 8, stk.
16
1, som vil indebære, at kommunalbestyrelsens kompetence
til at træffe afgørelse om tilladelse til grundvandssænkning
efter vandforsyningslovens § 26 samt udlednings- og tilslut-
ningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 og
3, og påbud og forbud § 30, stk. 1-3, tillægges Trafikstyrel-
sen. Trafikstyrelsen vil endvidere kunne træffe bestemmelse
om, at blandingszoner vil skulle udlægges som led i udled-
ningstilladelserne i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 28,
stk. 1 og stk. 2, som er omfattet bekendtgørelse nr. 1433
af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forure-
nende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
og havområder. Der vil som det klare udgangspunkt være
tale om en kompetenceforskydning fra henholdsvis Tårnby
Kommune og Københavns Kommune til Trafikstyrelsen,
idet jernbaneprojekterne ikke vil indebære meddelelse af
tilladelser til listevirksomhed, som godkendes af Miljøsty-
relsen, jf. § 35. Derudover vil Trafikstyrelsen blive tillagt
kompetencen til at varetage forhandlinger efter vandforsy-
ningslovens § 27. Trafikstyrelsen vil være forpligtet til at
sikre, at et forhandlingsresultat efter vandforsyningslovens §
27 eller afgørelser om tilladelse vil være i overensstemmelse
med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 3, hvilket vil
indebære, at der ikke må ske forringelse af tilstanden for
overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Både vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovens udgangs-
punkt er, at der er sammenfald mellem tilladelses- og til-
synsmyndigheden. Trafikstyrelsen vil derfor af fremdrifts-
mæssige hensyn også blive tillagt kompetencen til at fø-
re tilsyn med og påse overholdelsen af de afgørelser og
eventuelle forhandlingsresultater, som Trafikstyrelsen måtte
træffe henholdsvis opnå som led i bestemmelsens 1. pkt.
Den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., vil således indebære,
at kompetencen til at føre tilsyn med, at grundvandssænk-
ning og håndtering af spildevand som led i projekterne vil
ske i overensstemmelse med den konkrete regulering heraf,
herunder navnlig eventuelle tilladelser og resultatet af for-
handling med kommunalbestyrelsen, vil tilkomme Trafiksty-
relsen. Som tilsynsmyndighed vil kompetencen til at medde-
le eventuelle påbud eller forbud, herunder eventuelt ændre
utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige vilkår i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1-3, tillige tilkomme Tra-
fikstyrelsen.
Trafikstyrelsen har ansvaret for at træffe afgørelse om mil-
jøforhold for en række større anlægsprojekter, herunder Fe-
mern Bælt-forbindelsen og Storstrømsbroen. Trafikstyrelsen
har en særlig indsigt i jernbaneprojekternes karakteristika i
tilknytning til den administrative sagsbehandling i henhold
til jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering
af statslige jernbaneprojekter, hvor styrelsen i forvejen er
tillagt godkendelseskompetencen. Trafikstyrelsen har såle-
des en miljøfaglig indsigt i relation til infrastrukturprojek-
ter. Trafikstyrelsen vil samtidig som statslig myndighed
foretage høring af Miljøstyrelsen og den relevante kommu-
ne og koordinere behandlingen af jernbaneprojekterne med
Miljøstyrelsen og kommunen med henblik på at sikre efter-
levelse af EU-retten, idet Miljøstyrelsen og den relevante
kommune også har en særlig indsigt og tekniske fagkompe-
tence, og på grundlag heraf træffe afgørelse. Koordineringen
vil blandt andet omfatte, at Trafikstyrelsen vil orientere den
relevante kommune om eventuel tilladelse til grundvands-
sænkning, jf. § 26 i vandforsyningsloven, samt eventuel
miljøvurdering af denne, samt Trafikstyrelsen vil orientere
den relevante kommune om eventuelle fund af forurening
og anvendelse af miljøfremmende stoffer. Trafikstyrelsen vil
endvidere sikre sig, at der vil ske løbende orientering af
estimeret og faktisk oppumpning af vandmængder til det
relevante forsyningsselskab. Dette kan i praksis ske ved, at
Trafikstyrelsen vil stille vilkår herom i en eventuel tilladel-
se, jf. § 26 i vandforsyningsloven.
Den foreslåede § 8, stk. 2, vil indebære, at det ikke er muligt
at påklage Trafikstyrelsens tilladelser samt påbud eller for-
bud efter stk. 1 til anden administrativ myndighed. Dermed
vil den usikkerhed, der er forbundet med at gennemføre et
projekt, blive imødegået, mens der pågår behandling af en
klage i nævnet, samt risikoen for at klage tillægges opsæt-
tende virkning.
Hvis en klagemulighed over de pågældende tilladelser blev
opretholdt, og en klage måtte føre til hjemvisning til fornyet
behandling hos kommunen, vil det i udgangspunktet medfø-
re, at eventuelle igangværende arbejder måtte indstilles, ind-
til kommunen har taget stilling til, om og hvordan der skal
ske retlig lovliggørelse. Formålet med bestemmelsen vil så-
ledes under samtidig iagttagelse af reglernes indholdsmæssi-
ge krav være at sikre, at en eventuel klage ikke vil medføre,
at jernbaneprojektet forhindres eller forsinkes unødigt. Kla-
ge over påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven vil tilsvarende, såfremt klage ikke gi-
ves opsættende virkning af nævnet eller den kompetente
myndighed, kunne medføre, at jernbaneprojektet forhindres
eller forsinkes unødigt.
Som nævnt ovenfor vil der som led i anlægsfasen for udvi-
delsen af Københavns Lufthavn Station blandt andet blive
gennemført en grundvandssænkning. I henhold til EU-prak-
sis kan dette efter en konkret vurdering udgøre en forringel-
se af grundvandsforekomsten i strid med vandrammedirekti-
vets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), og det kan derfor vise sig
nødvendigt at fravige de fastlagte miljømål. Der henvises til
afsnit 3.4.1, hvor betingelserne for at fravige miljømålene er
gengivet.
Med den foreslåede § 8, stk. 3, forskydes beføjelsen til
at fravige de fastlagte miljømål fra miljøministeren til trans-
portministeren. Det er hensigten, at transportministeren in-
den for rammerne af den til enhver tid gældende bekendt-
gørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster vil varetage de kompetencer, som er til-
lagt miljøministeren og Miljøstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil således ikke indebære ind-
holdsmæssige ændringer af vandforsyningsloven og miljø-
beskyttelsesloven. Forskellen vil alene være, at det vil være
transportministeren, som vil træffe beslutning i forhold til
17
den konkrete sag om at fravige det fastlagte miljømål, hvis
betingelserne herfor efter vandrammedirektivet, herunder i
lyset af drikkevands-, grundvands- og habitatdirektiverne,
er opfyldt. Den danske implementering af vandrammedirek-
tivet, herunder i lyset af drikkevands-, grundvands- og habi-
tatdirektiverne, vil således blive overholdt, og de foreslåede
§ 8, stk. 1 og 3, vil således ikke indholdsmæssigt ændre
vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Der vil ale-
ne være tale om en processuel og kompetencemæssig for-
enkling for at sikre de bedst mulige rammer for at undgå
forsinkelser af jernbaneprojekterne, hvor rettidig gennem-
førelse er af stor samfundsmæssig betydning. Dermed vil
myndighedskompetencen samles for de miljøforhold, som
vil blive reguleret i lovforslaget, hos transportministeren, jf.
nærmere under lovforslagets specielle bemærkninger.
Det er forventningen, at transportministeren vil delegere de
opgaver, som i bekendtgørelsen er tillagt Miljøstyrelsen,
til Trafikstyrelsen. Bestemmelsens formål vil bl.a. være at
sikre, at den kompetente myndighed efter bekendtgørelsen
vil have forhåndskendskab til og dyb indsigt i jernbanepro-
jekterne, herunder de miljømæssige forhold, hvilket Trafik-
styrelsen har som følge af styrelsens rolle som myndighed
efter jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurde-
ring af statslige jernbaneanlæg. Trafikstyrelsen vil som stats-
lig myndighed foretage høring af Miljøstyrelsen inden der
vil blive truffet afgørelse, og koordinere behandlingen af
jernbaneprojekterne med Miljøstyrelsen med henblik på at
sikre efterlevelse af EU-retten, idet Miljøstyrelsen også har
en særlig miljømæssige indsigt og tekniske fagkompeten-
ce, og på grundlag heraf træffe afgørelse. Trafikstyrelsen
vil som led i konsekvensvurderingen forholde sig til bl.a.
overholdelsen af de regler, som implementerer vandramme-
direktivet, herunder i lyset af drikkevands-, grundvands- og
habitatdirektiverne.
Transportministeren, og efter delegation Trafikstyrelsen, vil
med henblik på fravigelse af miljømål efter den foreslåede
§ 8, stk. 3, påse, om betingelserne i miljømålsbekendtgørel-
sens § 4, stk. 2, er opfyldt samt orientere Miljøstyrelsen og
den relevante kommune herom inden en eventuel fravigelse
af de fastsatte miljømål. Den videre proces for eventuel
fravigelse af fastlagte indsatser samt revidering af vandom-
rådeplanerne, som Miljøministeriet og Miljøstyrelsen fortsat
vil have ansvaret for, herunder indberetningen af de ændrin-
ger og forandringer i vandområdet, som jernbaneprojekterne
vil kunne have medført, vil blive påset af Miljøstyrelsen og
den relevante kommune parallelt med transportministerens,
og efter delegation Trafikstyrelsens, vurdering af fravigelse
af fastlagte miljømål.
Med den foreslåede bestemmelse vil kompetencen til at
meddele tilladelser og varetage forhandling efter vandfor-
syningslovens §§ 26-27 samt tilladelse til udledning efter
miljøbeskyttelseslovens § 28 blive flyttet. Trafikstyrelsen
vil kunne fastsætte de nødvendige vilkår, mens hensynet til
projekternes fremdrift vil blive sikret ved, at tilladelserne
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Til-
svarende vil kompetencen til at træffe afgørelse om fravigel-
se af fastlagte miljømål efter bekendtgørelse om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster blive
flyttet til henholdsvis transportministeren og Trafikstyrelsen
efter delegation.
Muligheden for at klage over disse afgørelser er allerede
afskåret efter bekendtgørelsen. En eventuel prøvelse må så-
ledes ske ved indbringelse for domstolene, hvor et søgsmål
normalt kun tillægges opsættende virkning, såfremt domsto-
len efter en foreløbig vurdering af sagen finder det overve-
jende sandsynligt, at lovgivningen er tilsidesat på en måde,
som kan føre til uoprettelig skade på miljøet. Hermed vil
det blive sikret, at jernbaneprojekterne ikke forsinkes, hvil-
ket kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser til
følge, idet der er tale om en international jernbanekorridor,
som forbinder Skandinavien med resten af Europa. Såfremt
udvidelse af Københavns Lufthavn Station vil blive forsin-
ket, vil det indebære risiko for, at jernbaneprojektet ikke vil
være færdiggjort til åbningen af den faste forbindelse over
Femern Bælt.
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
Efter gældende ret følger det af § 77, stk. 1 og 2, i lov om
offentlige veje om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger
i eller over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning
af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes
inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden
kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er
særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropri-
ationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsproce-
sloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter
vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende
bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje for
så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og
udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder. For
ledninger over, under eller langs baneareal er tilsvarende
bestemmelser indsat i jernbanelovens § 24 a, stk. 1 og 2 ved
lov nr. 756 af 13. juni 2023.
Endvidere gælder gæsteprincippet i henhold til retspraksis
på ulovbestemt grundlag for ledninger i eller over andre
arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. septem-
ber 2009 (UfR 2009.2978 H – dommen om Motorring 3)
udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende
regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden ve-
derlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en
ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst”
skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af are-
alejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen
er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder som
udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser
vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var an-
bragt som ”gæster” på private arealer, er således også efter
ekspropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret udtal-
te, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106
18
(den nugældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfat-
ter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.
Af retspraksis om gæsteprincippet kan bl.a. endvidere frem-
hæves, at Højesteret i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H om Flintholm Station) har udtalt, at gæsteprin-
cippet i vejlovens § 106 (den nugældende vejlovs § 77) også
finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i
forbindelse med et ”sammensat anlægsprojekt”, uanset hvil-
ke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H
om Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2,
skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens gæsteprin-
cip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for
dommen anføres det bl.a., at når en lovbestemmelse (som
§ 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt
retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning
for, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med
det til enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som
løbende fastlægges af domstolene og i en eventuel senere
lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H om Aalborg
Kloak) har Højesteret udtalt, at det ulovbestemte gæsteprin-
cip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde, hvor
tilladelsen til ledningsanbringelsen beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Højesteret fastslog i dommen, at
anbringelsen af ledninger, der ikke beroede på en aftale men
på en offentligretlig afgørelse (landvæsenskommissionsken-
delse) truffet med hjemmel i lov, ikke kunne begrunde an-
vendelsen af gæsteprincippet, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde det, herunder
det nævnte gavemoment i almindelighed ikke kan overføres
på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning
for, at arealejeren selv som ved andre arbejder på arealer
skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealeje-
rens foranledning, og det må kræve særlige holdepunkter i
den offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal
fraviges. I dom af 14. marts 2022 (UfR 2022 2004 H om
Holstebromotorvejen) fastslog Højesteret, at når der er aftalt
erstatning for selve anbringelsen af ledninger, er tilladelse
til at anbringe ledninger givet mod vederlag, og det ulovbe-
stemte gæsteprincip finder derfor ikke som udfyldende regel
anvendelse. I en sådan situation påhviler det arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at en led-
ning ikke skal ligge på gæstevilkår.
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndigheds arbejder efter vejlovens § 77, der iværk-
sættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål,
som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden
tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Tilsvarende bestemmelser er indsat i privatvejslovens § 70
b, stk. 1 og 2, og jernbanelovens § 24 c, stk. 1 og 2.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er
anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindel-
se med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med hen-
blik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrette-
lægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige
måde.
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejderne, her-
under i relation til udvidelsen af Københavns Lufthavn
Station, vil flere ledninger blive påvirket, og det vil være
nødvendigt at foretage arbejder på ledninger, herunder flyt-
ninger, omlægninger mv.
De nærmere undersøgelser i relation til etablering af overha-
lingsspor ved Kalvebod samt et vendespor ved Københavns
Lufthavn Station kan tilsvarende afdække et behov for gen-
nemførelse af ledningsarbejder.
For at sikre at jernbaneprojekterne i forhold til ledningsar-
bejder vil blive stillet som andre jernbaneprojekter eller vej-
projekter, der gennemføres af henholdsvis Vejdirektoratet og
Banedanmark, indeholder de foreslåede §§ 5-7 regler om
udførelse af og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort
af jernbaneprojekternes gennemførelse, herunder regler om
flytning og omlægning af ledninger og om behandling af
eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.
Det forudsættes at flytning og omlægning af ledninger
til placering på ejendomme tilhørende tredjemand, som ud-
gangspunkt vil ske ved frivillig aftale herom eller ved eks-
propriation med hjemmel i lovgivningen for vedkommende
forsyningsselskab. Nærværende lovforslag indeholder ikke
hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på tred-
jemands ejendom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5-7 og bemærknin-
gerne hertil.
3.6. Skattefritagelse ved udbetaling af kompensation
3.6.1. Gældende ret
19
Efter gældende ret er erstatninger, der udbetales som en
løbende ydelse, skattepligtige for modtageren, uanset hvad
den løbende ydelse tjener som erstatning for.
Udbetales erstatningen som et engangsbeløb, afhænger den
skattemæssige behandling for modtageren af, hvilke tab el-
ler hvilken skade erstatningen er kompensation for. Hvis er-
statningen er en kompensation for en del af indkomstgrund-
laget, er den skattefri.
Ved erhvervelse af en erstatningssum, der dækker et for-
muetab, er det afgørende for skattefriheden, at der sker en
sumudbetaling eventuel i form af en ratevis betaling af et
beløb, der er fastsat på forhånd.
Efter ligningslovens § 7, nr. 38, er der med lov om ombyg-
ning af Aarhus H blevet indført en regel om, at kompensa-
tion og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse
med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og
2, er skattefri for modtageren.
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at der skal gælde samme regler for modtagere
af kompensation efter regler, der forventes fastsat i medfør
af den foreslåede § 3, som gælder for modtagere af erstat-
ning efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om ombygning af Aarhus H.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at kompensationen i medfør
af den ordning, som forventes fastsat af transportministeren,
i alle tilfælde vil være skattefri for modtageren. Da kompen-
sationen i øvrigt udmåles under forudsætning om skattefri-
hed, foreslås der med dette lovforslag, at der indsættes en
henvisning i ligningslovens § 7, nr. 38.
Det foreslåede vil således medføre at kompensation og be-
løb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med gen-
husning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 3, er
skattefri for modtageren.
Skattefriheden gælder, uanset om kompensationen ydes i
form af midlertidigt ophold uden for eget hjem eller som
kontant kompensation.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at ville understøtte opfyldelse af FN’s
verdensmål i forhold til mål 8 om anstændige jobs og øko-
nomisk vækst, mål 9 om industri, innovation og infrastruk-
tur samt mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
I forhold til mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst
vil jernbaneprojekterne forventeligt have afledte positive
konsekvenser for så vidt angår delmål 8.1, hvorefter den
årlige økonomiske vækst pr. indbygger vil blive fastholdt
i overensstemmelse med nationale forhold. Jernbaneprojek-
terne vil således forventeligt have afledte positive konse-
kvenser i forhold til dette delmål, idet kommende udbud
af entreprenøropgaver vil bidrage til øget vækst samt skabe
jobs inden for bygge- og anlægsbranchen under jernbane-
projekternes anlægsfase.
I forhold til mål 9 om industri, innovation og infrastruktur
kan jernbaneprojekterne have positive konsekvenser for så
vidt angår delmål 9.1, hvorefter der skal udvikles pålidelig,
bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet herunder
regionale og grænseoverskridende infrastruktur for at støt-
te den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel med
fokus på lige adgang for alle til overkommelig pris. Efter
jernbaneprojekterne er gennemført vil kapaciteten på Øre-
sundsbanen blive forbedret, hvilket vil have afledte positive
konsekvenser for den international, nationale og regionale
jernbanetrafik. Endeligt vil muligheden for den grænseover-
skridende trafik fra Sverige gennem Danmark og videre
til Tyskland efter Femern Bælt-forbindelsens åbning blive
styrket. Dette vil have en positiv effekt for særligt den jern-
banebåret godstrafik, men også passagertrafikken vil opleve
en markant forbedring.
Det forventes, at alle tog på strækningen inden for en årræk-
ke vil være elektriske, ligesom jernbaneprojekterne vil bi-
drage til at muliggøre ”modal shift” fra vej til bane, hvilket
vil bidrage til at nedbringe transportens samlede udledning
af CO2. Omvendt vil anlæg og drift af jernbanerne kræve
både råstoffer (beton, stål m.v.) og energi. I såvel anlæg
og drift vil der imidlertid blive arbejdet med råstof- og
ressourcebesparende tiltag samt CO2-reducerende løsninger
gennem krav til leverandører, hvilket vurderes at understøt-
te delmål 9.4 (opgradering af infrastrukturen med henblik
på øget bæredygtighed samt brug af rene og miljøvenlige
teknologier og industrielle processer samt mere effektiv ud-
nyttelse af ressourcer). Dette vil også understøtte mål 12 om
ansvarligt forbrug og produktion gennem delmål 12.2 (bære-
dygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressource)
samt delmål 12.5 (reducering af affaldsgenerering gennem
forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug).
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
I aftalen om Infrastrukturplan 2035 blev der afsat 725,6
mio. kr. (2024-priser) til udvidelse af Københavns Lufthavn
Station. Der blev afsat 416,3 mio. kr. (2024-priser) til eta-
blering af overhalingsspor ved Kalvebod. Endelig blev der
afsat 366,7 mio. kr. (2024-priser) til etablering af et vende-
spor ved Københavns Lufthavn Station. Med udskydelsen
af igangsætning af et vendespor, anvendes midlerne fra ven-
desporet til jernbaneprojektet med overhalingsspor ved Kal-
vebod, hvorved det samlede budget for etablering af overha-
lingsspor ved Kalvebod er 783,0 mio. kr. (2024-priser).
Det forventes, at anlæg af overhalingsspor ved Kalvebod
og udvidelsen af Københavns Lufthavn Station kan holdes
inden for de samlede økonomiske midler. Der skal til gen-
nemførelsen af et vendespor anvises ny finansiering hertil
afhængig af den nærmere udformning.
20
Det forventes, at udgifter forbundet med lovforslaget kan
holdes inden for de nuværende budgetrammer til de berørte
jernbaneprojekter. Der vil i forhold til implementeringskon-
sekvenser for det offentlige være behov for administration
af en eventuel kompensationsordning, hvilken vurderes at
have en lille negativ konsekvens. Herudover vil lovforslaget
reducere risikoen for forsinkelser af jernbaneprojekterne og
dermed også fordyrelser for staten, hvilket vil have positive
økonomiske konsekvenser.
Der forventes ikke at være behov for øget bevilling i forbin-
delse med lovforslaget, hvis der indføres en kompensations-
ordning. Det er Sund og Bælt Holding A/S’ forventning, at
de særligt genevoldende anlægsarbejder kan gennemføres i
dagtimerne i forbindelse med udførelsen af udvidelsen af
Københavns Lufthavn Station. Det kan dog ikke udelukkes,
at det vil blive nødvendigt for projektets gennemførelse, at
der skal udføres enkelte meget støjende aften- og natarbej-
der. Dog gælder det for overhalingsspor ved Kalvebod, at
den nærmere udførelse ikke er fastlagt, og for vendespor ved
Københavns Lufthavn Station, at den nærmere udformning
og udførelse ikke er fastlagt. Omkostninger i forbindelse
med tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem og
kontant kompensation forventes at være af begrænset stør-
relse og vil kunne afholdes inden for de eksisterende bud-
getter for gennemførelse af jernbaneprojekterne. Der henvi-
ses til afsnit 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger. Forslaget forventes dermed kun i begrænset omfang at
have negative økonomiske konsekvenser for det offentlige,
idet de eksisterende bevillinger ikke skal ændres.
Den foreslåede skattefritagelse vil være neutral over for de
offentlige finanser, da den foreslåede kompensation vil blive
fastsat under forudsætning om skattefritagelse. Skattefrita-
gelsen vil ikke have negative konsekvenser for kommuner
og regioner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser, idet forslaget vil fremme mobiliteten i Ho-
vedstaden og Øresundsregionen, herunder til og fra Køben-
havns Lufthavn til gavn for indbyggere, virksomheder, turi-
ster, forretningsfolk, kongresdeltagere m.m.
Jernbaneprojekterne vil indebære behov for arealerhvervel-
ser, eventuelt ved ekspropriation. Der vil overvejende være
behov for midlertidige arbejdsarealer m.v. i anlægsfaserne,
og kun i mindre omfang vil det være nødvendigt med
permanente arealerhvervelser til brug for jernbaneprojekter-
ne. Der vil for de virksomheder, der berøres af arealerhver-
velse og ekspropriation, være midlertidige negative admini-
strative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretninger-
ne mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive
inddraget direkte ved korrespondance fra Sund og Bælt Hol-
ding A/S og ekspropriationsmyndighederne.
Der vil i anlægsperioderne blive gennemført en række led-
ningsarbejder nødvendiggjort af jernbaneprojekternes gen-
nemførelse. Fordelingen af udgifter til ledningsarbejder vil
afhænge af den enkelte lednings retsstilling. Det kan derfor
have negative økonomiske konsekvenser for ledningsejer-
ne. Dette vil bero på, om der er taget stilling til spørgsmålet
i eventuelle tilladelser eller aftaler. Såfremt der ikke vil blive
taget stilling til spørgsmålet, er det Transportministeriets
vurdering, at ledningsejer vil skulle betale for omlægningen,
da det såkaldte gæsteprincip vil gælde i det tilfælde. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5
om ledninger.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Det foreslås med lovforslaget at afskære klageadgange for
borgerne i forhold til myndighedernes afgørelser vedrørende
jernbaneprojekterne, som træffes efter den foreslåede § 8,
hvilket primært vil vedrøre miljølovgivningen. Transportmi-
nisteren kan endvidere efter den foreslåede § 9, stk. 2, fast-
sætte regler om, at afgørelserne for så vidt angår tilbud om
midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kom-
pensation ikke skal kunne påklages. Dette vil have negative
administrative konsekvenser for borgerne.
Forslaget om afskæring af klageadgange er fundet nødven-
digt af hensyn til jernbaneprojekternes fremdrift og økonomi
samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både jernbane-
projekterne og beboere mv. i anlægsperioderne. Afgørelser-
ne vil som altid kunne indbringes for domstolene, dog med
de frister, der fremgår af den foreslåede § 10.
Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod vil indebære
behov for midlertidige arealerhvervelser, eventuelt ved eks-
propriation til brug for arbejdsarealer m.v. i anlægsfaser-
ne. Der vil for de foreninger, borgere mv., der berøres af
arealerhvervelse og ekspropriation, være midlertidige nega-
tive administrative konsekvenser, så længe ekspropriations-
forretningerne mv. foregår. De berørte foreninger vil blive
inddraget direkte ved korrespondance fra Sund og Bælt Hol-
ding A/S og ekspropriationsmyndighederne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Der vil være en CO2-udledning i forbindelse med anlæg
af jernbaneprojekterne. Størrelsen på denne CO2-udledning
er for anlæg af Københavns Lufthavn Station opgjort til
ca. 5.500 tons CO2-eq. For anlæg af overhalingsspor ved
Kalvebod er CO2-udledningen opgjort til ca. 12.000 tons
CO2-eq, mens det for vendespor ved Københavns Lufthavn
Station er opgjort til ca. 2.000 tons CO2-eq. Sidstnævnte er
dog afhængig af den endelige udformning.
Jernbaneprojekterne på Øresundsbanen vil være med til at
skabe et mere attraktivt togprodukt for passagererne og bed-
re kapacitet til godstogstrafikken. Dette vil øge muligheden
for, at der kan ske en overflytning fra henholdsvis biltrafik
til persontog og fra lastbiler til godstog, hvilket vil give en
reduktion i CO2-udledningen fra transportsektoren.
21
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vil have miljømæssige konsekvenser, idet bor-
gere og dyr kan risikere yderligere støjforurening, som ellers
ikke ville være påført.
Den foreslåede ordning, hvorefter miljøbeskyttelsesloven
kan fraviges, vil dog alene omfatte situationer, hvor det vil
være nødvendigt for gennemførelse eller at undgå væsent-
lig forsinkelse eller fordyrelse af jernbaneprojekterne, og
ordningen vil betyde, at transportministeren kun efter en
konkret vurdering vil få mulighed for at fastsætte regler om
støj og vibrationer, som måtte opstå som følge af arbejder
forbundet med gennemførelse af de tre jernbaneprojekter,
hvorefter lov om miljøbeskyttelse vedrørende støj og vibra-
tioner og regler udstedt i medfør heraf ikke vil finde anven-
delse.
Det bemærkes, at tilladelser, herunder tilladelser efter mil-
jølovgivningen samt eventuel tilladelse fra Trafikstyrelsen
efter jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurde-
ring af statslige jernbaneanlæg (tidligere kaldet ”VVM-tilla-
delse”) vil blive indhentet administrativt efter de gældende
regler. Dette med undtagelse af fravigelserne i dette lovfor-
slag.
I relation til arealforhold vil gennemførelse af de tre jernba-
neprojekter kræve permanent og midlertidig rådighed over
en række arealer, herunder arealer som er ejet af Køben-
havns Lufthavn. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.2. om ekspropriation.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
Jernbaneprojekterne vil blive behandlet efter reglerne i jern-
banelovens kapitel 6 a, som implementerer Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse of-
fentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-
direktivet) for så vidt angår statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter.
Tilladelse fra Trafikstyrelsen efter jernbanelovens kapitel 6
a om miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg
(tidligere kaldet ”VVM-tilladelse”), vil blive indhentet ad-
ministrativt efter de gældende regler.
10.2. Århus-konventionen
Lovforslaget vil leve op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konven-
tionen). Lovforslaget vil også leve op til kravene i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj
2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområ-
det og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF (det tid-
ligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af 24.
september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening (det tidligere IPPC-direktiv) for så vidt angår
offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvel-
se. Direktivet er gennemført af Den Europæiske Union som
kontraherende part under Århuskonventionen.
Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, skal enhver part
under konventionen inden for rammerne af dens nationale
lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed,
som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en dom-
stol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upar-
tisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlig-
hed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er
omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad
der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstem-
melse med dansk rets almindelige regler og i overensstem-
melse med det mål at give den berørte offentlighed vid
adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konven-
tionen. Ikkestatslige organisationer, der arbejder for at frem-
me miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter
national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse,
jf. også konventionens artikel 2, stk. 5. Reglerne om klage
og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete
projekter (VVM) er gennemført i EU-retten i VVM-direkti-
vets artikel 11. Det følger af Århuskonventionens artikel 9,
stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventu-
elle kriterier i national ret, skal have adgang til administrati-
ve og retslige procedurer for at anfægte private personers
og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilt
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge civilt søgsmål.
Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer
omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed inklusiv foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige
og retfærdige, betimelig og ikke uoverkommeligt dyre. Pro-
cessen ved danske domstole forudsættes at leve op til krave-
ne i Århuskonventionen og VVM-direktiv m.v. Efter dansk
praksis kan enhver, der har retligt interesse efter dansk rets
almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af
Århuskonventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbrin-
ge spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for
de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13.
februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbri-
tannien, vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende mil-
jøet, der vil være omfattet af dette lovforslag, skulle påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje
22
for de berørte parter, hvilket sikres ved den foreslåede §
10. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
10.3. Vandrammedirektivet, herunder drikkevands- og
grundvandsdirektiverne
Det overordnede formål med vandrammedirektivet, jf. Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23/10
2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vand-
politiske foranstaltninger, er at fastlægge en ramme for be-
skyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande
og grundvand, som blandt andet forebygger yderligere for-
ringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes til-
stand, jf. direktivets artikel 1. Der er derfor efter direktivet
forbud mod at godkende projekter, der medfører forringelser
af overfladevandområder og grundvandsforekomster omfat-
tet af et indsatsprogram, som eller hindrer opfyldelse af
de fastsatte mål for den pågældende vandforekomst. Dette
følger af direktivets artikel 4, stk. 1.
I vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, indgår muligheden
for at fravige de opstillede miljømål for et givent vandom-
råde. EU-Domstolen har C-461/13 (Weser-dommen) bemær-
ket, at adgangen til at fravige vandrammedirektivet kun
gælder på den betingelse, at der er taget alle praktisk gen-
nemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning
på den pågældende vandforekomsts tilstand, og indsatspro-
grammerne og vandområdeplanerne er blevet tilpasset som
følge heraf.
Miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, indebærer, at Miljø-
styrelsen efter anmodning fra en myndighed og efter en kon-
kret vurdering kan træffe afgørelse om at fravige de fastlagte
miljømål, hvis den manglende forebyggelse af forringelse
af en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af
overfladevandområdets fysiske karakteristika eller i grund-
vandsforekomstens niveau, som eksempelvis er forårsaget af
jernbaneprojekter. Med lovforslaget foreslås det, at det alene
er beføjelsen til at fravige de fastlagte miljømål fra miljø-
ministeren og Miljøstyrelsen, som forskydes til transportmi-
nisteren. Det er hensigten, at transportministeren inden for
rammerne af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster vil varetage de kompetencer, som er tillagt miljømini-
steren og Miljøstyrelsen. Det er forventningen, at transport-
ministeren vil delegere de opgaver, som i bekendtgørelsen er
tillagt Miljøstyrelsen, til Trafikstyrelsen. Den foreslåede be-
stemmelse vil således ikke indebærer indholdsmæssige æn-
dringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at
en eventuel fravigelse af miljømålet skal ske inden for
rammene af drikkevands-, grundvands- og habitatdirektiver-
ne, samt fravigelse heraf kun kan ske under opfyldelse af
vandrammedirektivets betingelser herfor, jf. vandrammedi-
rektivets artikel 4, stk. 7. Betingelserne er implementeret i
miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Drikkevandsdirektivet forudsætter, at beskyttelsen af drikke-
vandsressourcerne indgår i den generelle vandplanlægning,
hvor der i overensstemmelse med vandrammedirektivets be-
stemmelser skal foretages en karakterisering af indvindings-
oplande for indvindingssteder og identificering af farer og
farlige hændelser, der kan medføre forringelse af vandkvali-
teten.
Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og be-
kæmpe forurening af grundvandet i Den Europæiske Uni-
on (EU). Direktivet indeholder procedurer til vurdering af
grundvandets kemiske status og foranstaltninger til at redu-
cere niveauet af forurenende stoffer. Direktivet har også
fokus på beskyttelse af de grundvandsafhængige økosyste-
mer og grundvandsøkosystemer. Den kemiske grundvands-
tilstand må ikke medføre væsentlige eller signifikante be-
skadigelser af terrestriske økosystemer.
Grundvandsdirektivet fastsætter de foranstaltninger til at
forebygge og kontrollere forurening af grundvandet. Direk-
tivet er fastsat i medfør af vandrammedirektivet, og det
fastslår bl.a., at de indsatsprogrammer, der udarbejdes efter
vandrammedirektivet, også skal omfatte indsatsen i forhold
til grundvandsforekomsternes målopfyldelse.
Hvis miljømålet fraviges, skal det således sikres, at fravigel-
sen sker inden for rammerne af den danske implementering
af drikkevands- og grundvandsdirektiverne, og at fravigel-
sen er forenelig med beskyttelsen af arter og naturtyper efter
habitatdirektivet, jf. også afsnit 10.5. Fravigelse af fastlagte
miljømål kan kun ske under opfyldelse af betingelserne i
miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Betingelserne er en
implementering af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
10.4. Havstrategidirektivet
Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæg-
gelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske for-
anstaltninger – EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god
miljøtilstand i havmiljøet skal etableres eller fastholdes i
alle medlemsstaters havområder senest i 2020. Som led i
implementeringen af havstrategidirektivet udarbejdes hvert
6. år nye havstrategier. En havstrategi beskriver bl.a. god
miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11 forskellige de-
skriptorer. Endvidere indeholder det et indsatsprogram. Det
følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsats-
programmer, der er fastsat i havstrategien.
Havstrategiloven og Danmarks havstrategi omfatter alle
havområder herunder havbund og undergrund, på søterritori-
et og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven
finder imidlertid ikke anvendelse på havområder, der stræk-
ker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen i det omfang,
de er omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplan-
lægning og/eller indsatser, der indgår i en vedtaget Natura
2000-plan efter miljømålsloven. Havstrategien indeholder
23
også en vurdering af de kumulative effekter fra presfaktorer
på havmiljøet.
Det forudsættes, at havstrategidirektivets overholdelse vil
indgå i den konkrete behandling af de jernbaneprojekter,
som vil være omfattet af lovforslaget.
10.5. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planer (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget
en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områ-
der).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i
forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en
vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig vur-
dering (screening) rummer en sandsynlighed for at kunne
påvirke området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen
viser, at projektet kan skade Natura 2000-området (udpeg-
ningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmin-
dre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige
beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.
Habitatdirektivet indebærer en streng beskyttelse af bestem-
te naturtyper (Natura 2000-områder) og arter (bilag IV-ar-
ter). For så vidt angår Natura 2000-områder må disse ikke
udsættes for en påvirkning, som indebærer en skade på
områdets integritet, men bilag IV-arterne er beskyttet mod
navnlig forsætlig indfangning og drab samt beskadigelse af
yngle- og rasteområder.
Trafikstyrelsen vil som kompetent myndighed for de i lov-
forslaget omhandlede projekter påse overholdelsen af habi-
tat- og fugledirektivet i medfør af jernbanelovens kapitel 6
a.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. november
2023 til den 11. december 2023 (fire uger) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Amager Lawn Tennisklub, Ankenævnet for Bus, Tog
og Metro, BK Amager, BAT-Kartellet, Bauhaus, Børne-
nes Dyremark, Centralorganisationen af 2010 (CO2010),
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CFL Cargo
Danmark ApS, COWI, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energinet, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk , Jernbane-
forbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Mobilitet, Dansk
Vand- og Spildevandsforening, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Re-
gioner, Danske Vandværker, DB Cargo Scandinavia A/S,
Det Centrale Handicapråd, DI Transport, Domstolsstyrel-
sen, DONG Energy (Ørsted), DPT, DSB, DTU Transport,
Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energinet.dk,
Energitilsynet, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark,
Foreningen Det Grønne Knæ, Grundejerforeningen Ved
Lufthavnen, Haveforeningen Sydhavn, Haveforeningen Fre-
derikshøj, Haveforeningen Frederiksholm, Haveforeningen
Havebyen Mozart, Haveforeningen Ny Kongens Enghave,
Haveforeningen Solskrænten, Haveforeningen Kalvebod,
Haveforeningen Musikbyen, Hector Rail AB, HK Trafik
og Jernbane, HMN Naturgas I/S, Institut for miljø, sam-
fund og rumlig forandring – Roskilde Universitet, Institut
for planlægning – Aalborg Universitet, Jernbanenævnet, Ka-
strup Boldklub, Kastrup Kirkegård og Kirkekontor, Kastrup
Magleby Badmintonklub, Kastrupgårdsskolen, KFUM Spej-
derne Kastrup, Kolonihaveforbundet, Kongens Enghave Lo-
kaludvalg, Karensminde Kulturhus, Københavns Kommune,
Københavns Lufthavne A/S, Københavns Vandforsyning –
Hofor, Livet med Handicap (LEV), Lokaltog A/S, Metro-
selskabet I/S, Metroservice A/S, Midttrafik, NOAH-Trafik,
Rambøll, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker
Trafik, SEAS NVE, SFO Frøen, SFO Valhalla, Skånetrafik-
en/Region Skåne, Spontinisvej 22-24 (Børnehaven Benedik-
tegården), Spontinisvej 44-46, Sund og Bælt Holding A/S,
Sydhavnstippen (Grøn Agenda Sydhavn), Sydhavnstippens
Naturpleje, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark,
Transdev, Transportbranchens Leverandører, Trekanten Båd-
forening, Tårnby Curlingclub, Tårnby Forsyning, Tårnby
Kommune, Tårnby Ungecenter, Udviklingsselskabet By &
Havn I/S, Valbyparkspejderne og Øresundsbro Konsortiet.
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konse- Lovforslaget mindsker risikoen Omkostning til eventuel kom-
24
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
for forsinkelser og fordyrelser
af opgradering af Øresundsba-
nen.
pensation, som dog holdes in-
den for eksisterende bevilling.
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Der vil være behov for admini-
stration af en eventuel kompen-
sationsordning.
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser ved forbedring af
mobiliteten i Hovedstaden og
Øresundsregionen.
Der skal i anlægsperioderne
gennemføres en række led-
ningsarbejder nødvendiggjort
af jernbaneprojekternes gen-
nemførelse. Fordelingen af ud-
gifter til ledningsarbejder af-
hænger af den enkelte lednings
retsstilling. Det kan derfor have
økonomiske konsekvenser for
ledningsejerne.
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Der vil være administrative
konsekvenser så længe even-
tuelle ekspropriationsforretnin-
gerne mv. foregår.
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Hvis naboer til de tre jernbane-
projekter bliver udsat for me-
get støjende aften- og nattear-
bejder, kan de få midlertidigt
ophold uden for eget hjem eller
kontant kompensation.
Der afskæres administrative
klageadgange for borgerne i
forhold til afgørelser om an-
lægsprojekterne inden for visse
dele af miljølovgivningen.
Der vil være administrative
konsekvenser så længe even-
tuelle ekspropriationsforretnin-
gerne mv. foregår.
Klimamæssige konse-
kvenser
Jernbaneprojekterne er med til
at skabe muligheden for et me-
re attraktivt togprodukt, hvilket
muliggøre en reduktion i CO2-
udledning.
Der vil være en CO2-udledning
i forbindelse med anlægsfaser-
ne af jernbaneprojekterne.
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Naboer til Øresundsbanen samt
dyr risikerer at opleve en for-
øget støj- og vibrationsforure-
ning i forbindelse med anlægs-
arbejderne. Jernbaneprojekter-
ne indebærer arealindgreb.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolspr-
øvelse i Konvention om adgang til oplysninger, offentlig del-
tagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-
stolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen).
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering af erhvervs-
rettet EU-regulering/
Går videre end mini-
mumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
25
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at loven omfatter følgende jernbanepro-
jekter, som gennemføres inden for de områder, der fremgår
af lovens bilag 1-3:
1) Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.
2) Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.
3) Etablering af et vendespor ved Københavns Lufthavn
Station.
Det foreslåede vil medføre, at jernbaneprojekterne vil kunne
gennemføres inden for de områder, der fremgår af lovens
bilag 1-3.
For en nærmere beskrivelse af udformningen af jernbane-
projekterne henvises til afsnit 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at Sund og Bælt Holding A/S med
tilhørende datterselskaber kan projektere og anlægge jernba-
neprojekterne nævnt i stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at Sund og Bælt Holding A/S
med tilhørende datterselskaber hermed vil kunne forestå
anlæg af de nødvendige anlæg og faciliteter samt foretage
andre nødvendige dispositioner til gennemførelsen af jern-
baneprojekterne.
Lovforslagets bestemmelser vil udgøre de særlige rammer
for jernbaneprojekternes gennemførelse. I det omfang lov-
forslaget ikke regulerer særlige forhold, vil jernbaneprojek-
terne blive gennemført inden for de sædvanlige regler, her-
under krav om tilladelser efter miljølovgivningen. Disse til-
ladelser vil således fortsat skulle indhentes administrativt af
Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber,
inden anlægsarbejderne kan igangsættes.
Til § 2
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som udgangs-
punkt kommunalbestyrelsen i en given kommune, der fører
tilsyn med, om reglerne i miljøbeskyttelsesloven og de reg-
ler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kom-
munalbestyrelsen har dermed kompetencen til at regulere
forhold vedrørende forurening og gener, herunder støj og
vibrationer fra anlægsarbejder.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan fastsætte
regler om støj og vibrationer fra anlægget af jernbaneprojek-
terne nævnt i § 1, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren vil få be-
myndigelse til at kunne fastsætte regler om støj og vibrati-
oner. I sådanne tilfælde vil lov om miljøbeskyttelse samt
regler og lokale forskrifter udstedt og eventuelle afgørelser
truffet i medfør heraf om støj og vibrationer ikke finde an-
vendelse på jernbaneprojekterne, jf. den foreslåede stk. 2.
Transportministeren vil i medfør af den foreslåede stk. 1
kunne varetage beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttel-
seslovens kapitel 5 i en bekendtgørelse ved at fastsætte reg-
ler om tærskelværdier for den tilladelige støj og vibrationer,
der udgår fra de støjende arbejder, som gør det muligt at
gennemføre de pågældende jernbaneprojekter.
Det forventes, at transportministeren i de tilfælde vil tage
udgangspunkt i principperne i miljøbeskyttelsesloven. Der
forventes som udgangspunkt ikke et lavere beskyttelsesni-
veau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til jernba-
neprojekternes gennemførelse tilsiger det.
Det forventes, at gennemførelsen af jernbaneprojekterne vil
blive tilrettelagt således, at de ikke påfører omgivelserne
unødige miljømæssige gener, og det forventes, at det i videst
muligt omfang vil blive planlagt således, at de mest støjende
og vibrerende aktiviteter vil blive udført i dagtimerne. Dette
vil kunne begrænse generne for de fleste naboer. Imidlertid
betyder hensynet til opretholdelse af togtrafikken og den
praktiske gennemførelse af jernbaneprojekterne, at det kan
det blive nødvendigt, at der skal udføres støjende aften- og
natarbejder.
Det er forventningen, at det vil være en betingelse for, at
transportministeren kan fastsætte regler om støj og vibratio-
ner, at en efterlevelse af gældende regler vil indebære en
væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af jernbaneprojektet
eller, at jernbaneprojektet slet ikke kan gennemføres. Om
betingelsen vil være opfyldt, vil bero på en konkret vurde-
ring ud fra bl.a. karakteren af arbejderne. Det forventes,
at ikke enhver form for forsinkelse eller fordyrelse af jern-
baneprojektet vil være omfattet. Eksempelvis forventes en
mindre forsinkelse, som ikke har betydning for den samle-
de tidsplan, ikke at være tilstrækkeligt til at begrunde, at
transportministeren vil fastsætte regler om støj og vibratio-
ner. Omvendt vil der i særlige tilfælde, hvor en forsinkelse
på eksempelvis få dage helt konkret vil kunne medføre vidt-
rækkende konsekvenser for den samlede tidsplan og dermed
for den rettidige gennemførelse af et samlet jernbaneprojekt,
efter omstændighederne være tale om en forsinkelse af væ-
sentlig betydning.
Det forventes, at vurderingen af, hvorvidt der vil være tale
om en væsentlig fordyrelse af jernbaneprojektet, ligeledes
vil afhænge af en konkret vurdering, hvor det vil kunne
indgå som et hensyn, om det pågældende jernbaneprojekt vil
blive fordyret med samlede udgifter af en størrelse, der må
anses at ligge ud over, hvad der måtte være almindelige og
forventelige fordyrelser.
Det er forventningen, at berørte naboer til jernbaneprojektet
vil kunne tilbydes midlertidigt ophold uden for eget hjem
26
eller kontant kompensation, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, jf.
nedenfor, såfremt transportministeren udnytter hjemlen i den
foreslåede § 2.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af stk. 1
kan fravige lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt og
afgørelser truffet i medfør heraf.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt transportministeren
fastsætter regler om støj og vibrationer i henhold til den
foreslåede stk. 1, vil anlægsarbejderne omfattet af lovforsla-
get være reguleret af disse regler, og miljøbeskyttelsesloven
samt regler, påbud eller forbud udstedt og afgørelser truffet
i medfør heraf for så vidt angår støj og vibrationer ikke
længere finder anvendelse. Der henvises i øvrigt til afsnit
3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Efter gældende ret vurderes det ikke muligt for Sund og
Bælt Holding A/S at tilbyde berørte borgere kompensation
for aften- og natarbejder i forbindelse med de konkrete jern-
baneprojekter, medmindre dette er særskilt reguleret ved lov.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan fastsætte
regler om tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem
eller kontant kompensation til beboere, som er naboer til
jernbaneprojekter omfattet af § 1, og som er omfattet af
regler udstedt efter § 2, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren vil kunne
fastsatte regler om, at der vil kunne gives tilbud om midler-
tidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation
til beboere, som vil være naboer til jernbaneprojekter omfat-
tet af § 1. Det er forventningen, at tilbud om kompensation
vil ske efter anmodning fra beboere, som er naboer til jern-
baneprojekter.
Den foreslåede kompensationsordning med tilbud om mid-
lertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensa-
tion til beboere vil skulle være betinget af, at transportmini-
steren har fastsat regler om støj og vibrationer fra anlægget
af jernbaneprojekterne efter den foreslåede § 2, stk. 1.
Det er forventningen, at den kontante kompensation alene
vil skulle gælde for meget støjende anlægsarbejder, der vil
blive udført om aftenen og natten, og for så vidt angår det
foreslåede tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem,
er det alene tiltænkt, at tilbuddet vil skulle gælde for meget
støjende anlægsarbejder, der vil blive udført om natten.
Det forventes, at beboere, som vil være naboer til støjende
arbejder, vil skulle varsles, før arbejderne påbegyndes. Så-
fremt transportministeren fastsætter tærskelværdier for tilla-
delige støj og vibrationer efter den foreslåede § 2, stk. 1,
er det forventningen, at berørte naboer samtidigt vil skulle
vejledes om, at det vil være muligt at modtage tilbud om
midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kom-
pensation, hvis transportministeren har fastsat regler efter §
3, stk.1.
Det er forventningen, at transportministeren vil fastsætte
regler om, at naboer, der ønsker ophold uden for eget
hjem, efter anmodning herom vil kunne modtage et sådan
tilbud. Det forventes, at der vil være tale om ophold på et
nærliggende hotel eller lignende. Det forventes således ikke,
at ordningen vil indebære tilbud om en egentlig genhusning,
eller at eventuelle øgede transportomkostninger, der måtte
være forbundet med opholdet, vil være omfattet af ordnin-
gen. Det er forventningen, at naboer, der ønsker at modtage
kontant kompensation, ligeledes vil kunne modtage dette
efter anmodning.
Taksterne for kompensationen og de nærmere rammer for
ansøgning om og udbetaling af kompensationen mv. forven-
tes udmøntet ved bekendtgørelse. Bestemmelsen forventes
delegeret til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dat-
terselskaber, jf. den foreslåede § 9.
Det foreslås i stk. 2, at pengebeløb ydet efter reglerne i
stk. 1 ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret
til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af
sådanne ydelser.
Det foreslåede vil medføre, at pengebeløb ydet i medfør
af kompensationsordningen, såfremt denne vil blive fastsat
efter § 3, ikke vil komme til at indgå ved vurderingen af,
om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke
vil medføre reduktion af sådanne ydelser. Det forventes, at
dette vil gælde for både for ydelser til dækning af tilbud
om midlertidigt ophold uden for eget hjem og til kontant
kompensation.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning, jf. stk. 1, 3. pkt.
Det følger af jernbanelovens § 30, at transportministeren
til statslige anlæg, når det er nødvendigt af hensyn til al-
menvellet, kan iværksætte eller, for så vidt angår ikke-stats-
lige anlæg, tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter eks-
propriation til de formål, der er nævnt i § 30, stk. 2. Det
følger af de specielle bemærkningerne til jernbanelovens §
30, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L
162 som fremsat, side 48, begrænses bestemmelsens anven-
delsesområde dog for selskabers muligheder for at foretage
ekspropriation efter bestemmelsen. Når der er tale om et
selskab, er det en forudsætning, at selskaber har fået befø-
jelsen til at kunne ekspropriere, delegeret ved udtrykkelig
lovhjemmel, som i givet fald vil fremgå af den lov, hvormed
27
selskabet er stiftet, eller den lov, hvor selskabet får bemyndi-
gelse til at anlægge et konkret baneprojekt.
I § 20 i lov om Sund og Bælt Holding A/S bemyndiges
transportministeren til for selskaber reguleret af eller op-
rettet i henhold til lov om Sund og Bælt Holding A/S
ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødven-
dig til drift og vedligeholdelse af de i loven omhandlede
anlæg. Ekspropriationen sker efter reglerne ekspropriations-
procesloven, jf. § 20 i lov om Sund og Bælt.
Det følger således af bestemmelsen i § 20 i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S ikke har
hjemmel til at foretage ekspropriation til gennemførelsen af
jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren bemyndiges på
vegne af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datter-
selskaber ved ekspropriation at erhverve de arealer, bygnin-
ger og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og
drift af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen vil give trans-
portministeren hjemmel til på vegne af Sund og Bælt Hol-
ding A/S med tilhørende datterselskaber midlertidigt at eks-
propriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads mv.
Det er forventningen, at når anlægsarbejderne færdiggøres,
vil de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt muligt bli-
ve reetableret og leveret tilbage til den oprindelige ejer.
De nødvendige arealer og ejendomme m.v. kan være arealer
og ejendomme, der permanent skal bruges til gennemførelse
og drift af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1. Der
kan enten være tale om totalekspropriation eller en delvis
ekspropriation afhængig af, hvor stor en del af den pågæl-
dende ejendom der er brug for til gennemførelse og drift af
jernbaneprojekterne.
Det foreslås i stk. 2, at ekspropriation efter denne bestem-
melse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det foreslåede vil medføre, at ekspropriationerne vil ske
efter reglerne herom i ekspropriationsprocesloven.
I stk. 3 foreslås det, at erstatningen efter stk. 3 fastsættes
efter § 103 i lov om offentlige veje m.v., hvorefter erstatnin-
gen fastsættes efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Til § 5
Det følger af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje
om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over of-
fentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger,
i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for ram-
merne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, be-
tales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt
ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission
nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørel-
se truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslo-
vens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes
i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår lednin-
ger i eller over private fællesveje og i byer og bymæssige
områder. For ledninger over, under eller langs baneareal er
tilsvarende bestemmelser indsat i jernbanelovens § 24 a, stk.
1 og 2 ved lov nr. 756 af 13. juni 2023.
Endvidere gælder gæsteprincippet i henhold til retspraksis
på ulovbestemt grundlag for ledninger i eller over andre
arealer end vejarealer. Der henvises til afsnit 3.5.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger for nærmere herom.
Det foreslås i stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over
arealer i områder, hvor jernbaneprojekterne nævnt i § 1,
stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning
af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af
Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber
under gennemførelsen af jernbaneprojekterne, betales af led-
ningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor projekter nævnt i § 1, stk.1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger
i forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemfø-
relsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis
andet er særligt bestemt
1) ved aftale,
2) ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission
nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved eks-
propriation vedrørende fast ejendom eller
3) ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§
37 og 38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
Forslaget medfører, at ledningsejeren ikke vil skulle betale
for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt bestemt
ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriati-
onsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbesty-
relse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1,
udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.
Det vil medføre, at det bliver præciseret, at ledningsarbej-
der udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder inden for
offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3 og for
ledninger over, under eller langs baneareal følger dette af
jernbanelovens § 24 b, stk. 1. Uden for offentligt vejareal er
udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer,
der udfører ledningsarbejderne, men med forslaget til stk. 3
præciseres dette.
Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 5, skabes
der i loven klarhed over, at gæsteprincippet finder anven-
delse i forhold til arbejder på ledning i eller over arealer
28
i området, hvor jernbaneprojekterne skal gennemføres, og
dermed uanset om de berørte ledningsanlæg ligger i eller
over vejarealer, jernbanearealer eller andre offentlige private
ejendomme, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat
i henhold til ekspropriationsprocesloven eller ved afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens
§§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at jernbaneprojekter-
ne i forhold til ledningsarbejder vil blive stillet som an-
dre jernbaneprojekter eller vejprojekter, der gennemføres af
henholdsvis Vejdirektoratet og Banedanmark. Med bestem-
melsen vil det blive præciseret, hvorledes omkostningerne
vil skulle afholdes i henseende til ledningsomlægninger.
Der henvises til afsnit 3.5.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndigheds arbejder efter vejlovens § 77, der iværk-
sættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål,
som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden
tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Tilsvarende bestemmelser er indsat i privatvejslovens § 70
b, stk. 1 og 2, og jernbanelovens § 24 c, stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 1, at i forbindelse med gennemførelsen af
jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, skal Sund og Bælt
Holding A/S med tilhørende datterselskaber tage hensyn
til ledninger omfattet af § 5 og drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæs-
sige måde for begge parter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at selskabet vil
skulle koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne
bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog med
ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.
Ledningsejeren vil få mulighed for at fremsætte forslag til
eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, såfremt
dette vil medføre, at ledningsejeren vil skulle afholde udgif-
ter til arbejder på eller flytning af ledningen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1, sva-
rer for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarea-
ler til bestemmelserne i vejlovens § 79, stk. 1 og 2, og for
ledninger i eller over private fællesveje eller udlagte private
fællesveje svarer bestemmelsen til bestemmelserne i privat-
vejslovens § 70 b, stk. 1 og 2. Tilsvarende bestemmelser
for ledninger over, under eller langs baneareal er indsat i
jernbanelovens § 24 c, stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 2, at såfremt der ikke kan opnås enighed
mellem Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dattersel-
skaber og ejere af ledninger omfattet af § 5 om, hvordan
planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportmi-
nisteren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlag-
te anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet
og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningseje-
ren.
Det foreslåede vil medføre, at selskabet, hvis forholdene gør
det nødvendigt, vil skulle rette henvendelse om udstedelse
af et påbud til transportministeren, som vil afgøre, om der
er grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren. Trans-
portministeren har tilsvarende kompetence i andre love, her-
under lov om en Cityring, lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark og lov om ombygning af Aarhus H. Det bemær-
kes, at der for nærværende lovforslag ikke er tale om en
sædvanlig anlægslov, da tilladelser, herunder miljøtilladelse
mv., vil blive indhentet administrativt efter gældende reg-
ler. Dette med undtagelse af fravigelserne i dette lovforslag.
Det vil være en forudsætning, at selskabet forinden vil ha-
ve søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med lednings-
ejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for både jernbaneprojektet og
ledningsejeren, jf. den foreslåede § 6, stk. 1.
Bestemmelsen vil fastsætte, hvad der vil gælde, såfremt der
ikke vil kunne opnås enighed mellem selskabet og ejere af
ledninger omfattet af den foreslåede § 5 om, hvordan plan-
lagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover ledninger
er anbragt, vil skulle tilrettelægges. Herved vil det blive
sikret, at jernbaneprojekterne vil kunne gennemføres inden
for de fastlagte tidsrammer.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren kan i særlige til-
fælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre
for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningseje-
ren ikke inden for en i forhold til jernbaneprojektet rimelig
frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsin-
ker jernbaneprojektet. Særlige tilfælde vil således eksempel-
vis kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af
ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser eksempelvis
i form af erstatninger eller kompensation til andre entrepre-
nører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopga-
ve. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at
lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med
faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Transport-
ministeren har tilsvarende kompetence i de love, som er
nævnt ovenfor. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme
ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører
eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som
29
minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse
af tabsbegrænsningspligt).
Uanset bestemmelsen vil det gælde, at transportministeren
kan lade Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dat-
terselskaber udføre ledningsarbejder for egen regning i de
tilfælde, hvor ledningsejeren ikke kan identificeres. Bestem-
melsen vil – ligesom bestemmelsens første led – sikre, at
jernbaneprojektet ikke forsinkes, fordi det ikke er muligt at
identificere ejeren af ledningerne.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, svarer desuden for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer til
bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4. Tilsvarende bestem-
melser for ledninger over, under eller langs baneareal er
indsat i jernbanelovens § 24 c, stk. 4.
Til § 7
I forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt efter eks-
propriationsproceslovens § 13, stk. 1 kan ekspropriations-
kommissionen i forbindelse med prøvelsen af et anlægspro-
jekt tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder
træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter for ledningsarbejder, jf. ekspropria-
tionsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab
end ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har
kompetence til som rekursinstans at behandle tvister om
betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af
ekspropriationskommissionen.
Det foreslås i stk. 1, at tvister om erstatning for ledningsar-
bejder omfattet af § 5 og tvister om erstatning som følge af
en afgørelse truffet i medfør af § 6 afgøres af ekspropriati-
ons- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse præcisere således, at ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven vil få kompetencen til at afgøre tvister
om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåe-
de § 5 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 6, uanset om det kon-
krete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i
øvrigt vil skulle behandles af ekspropriationskommissionen
i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til jernba-
neprojekterne.
Det vil blive forudsat, at Sund og Bælt Holding A/S med
tilhørende datterselskaber og ledningsejeren så vidt muligt
vil indgå aftaler om tekniske løsninger for ledningsarbejder
uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis
parterne ikke vil kunne nå til enighed om den tekniske løs-
ning, vil spørgsmålet kunne forelægges kommissionen. Det-
te vil dog ikke gælde, hvis transportministeren har meddelt
påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte lednings-
arbejder, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
Det foreslås i stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen finder
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
rørende fast ejendom anvendelse.
Erstatningen vil helt kunne bortfalde, hvis indgrebet skønnes
at medføre større fordele (generelle og/eller specielle) for
ejeren end det tab, der vil blive påført ejeren ved foranstalt-
ningen.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. at Trafikstyrelsen træffer afgørel-
se og varetage forhandlinger vedrørende anlægget af jernba-
neprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, efter §§ 26-27 i lov om
vandforsyning m.v. samt § 28, stk. 1 og 3, og § 30, stk. 1-3 i
lov om miljøbeskyttelse og regler udsted i medfør heraf.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Trafikstyrelsen påser, at
afgørelser m.v. i medfør af første punktum overholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære indholds-
mæssige ændringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyt-
telsesloven, men alene en ændring af myndighedskompeten-
cen. Jernbaneprojekterne omfattet af den foreslåede § 1, stk.
1, vil således blive gennemført i overensstemmelse med de
til enhver tid gældende regler og fortolkning heraf, som måt-
te komme til udtryk gennem praksis, som denne fastlægges
af EU-Domstolen, de danske domstole samt Miljø- og Føde-
vareklagenævnet og Planklagenævnet. Kompetenceforskyd-
ningen vil således ikke ændre indholdsmæssigt på de retlige
rammer som følger af vandrammedirektivet. Hertil vil retli-
ge krav og forpligtigelser efter drikkevands-, grundvands-
og habitatdirektiverne ligeledes skulle tages i betragtning
ved projekternes gennemførelse.
Det foreslåede vil således medføre, at Trafikstyrelsen vil
overtage kompetencen til at føre tilsyn med og påse overhol-
delsen af tilladelser og forhandlingsresultatet efter bestem-
melser omfattet af stk. 1, 1. pkt. Trafikstyrelsen vil blive
forpligtet til at bringe eventuelle ulovlige forhold til ophør,
medmindre der vil være tale om forhold af ganske underord-
net betydning, jf. vandforsyningslovens § 65, stk. 3, og mil-
jøbeskyttelseslovens § 68. Som en naturlig følge heraf fore-
slås det således også, at det vil være Trafikstyrelsen, som vil
kunne træffe afgørelse, herunder meddele påbud eller forbud
efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1-3. Med forslaget
vil det blive sikret, at lovens ordning vil blive opretholdt, og
fremdriften vil blive sikret ved, at den myndighed, som har
meddelt tilladelse eller forestået forhandling, tillige vil være
den myndighed, som er forpligtet til at føre tilsyn med over-
holdelsen heraf. Trafikstyrelsen vil som statslig myndighed
foretage høring af Miljøstyrelsen og den relevante kommu-
ne, idet Miljøstyrelsen og den relevante kommune har en
særlig miljømæssige indsigt og teknisk fagkompetence om
forholdene, og på grundlag heraf træffe afgørelse.
30
Bestemmelsen vil alene indebære en flytning af kompeten-
cen, herunder til at træffe afgørelse om tilladelse, påbud og
forbud henholdsvis varetage forhandling med selskabet, og
Trafikstyrelsen vil følgelig være forpligtet til at overholde
gældende ret, som denne måtte blive fastlagt af navnlig
EU-Domstolen, de danske domstole samt Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet og Planklagenævnet.
Ved den foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil Trafikstyrelsen endvi-
dere skulle påse, at afgørelser mv. i medfør af en foreslåe-
de stk. 1, 1. pkt. overholdes. Hermed vil vandforsynings-
og miljøbeskyttelseslovens eksisterende ordning blive vide-
reført, samt det vil blive sikret en konsekvent forfølgelse af
hensynet til sikring af fremdriftet af jernbaneprojekterne
Det foreslås i stk. 2, at Trafikstyrelsens afgørelse efter stk. 1,
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Med bestemmelsen foreslås det, at klageadgangen i forhold
til de af § 8, stk. 1 nævnte love afskæres. Bestemmelsen in-
debærer blandet andet, at jernbaneprojekterne ikke risikerer
at blive forsinket af eventuelle klager til Miljø- og Fødekla-
genævnets over kommunens afgørelser, hvorfor en afskæ-
ring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshen-
syn. Tilsvarende indebærer bestemmelsen, at Trafikstyrel-
sens eventuelle tilsynsafgørelser ikke vil kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet efter vandforsyningslovens
§ 75, stk. 1. Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at afgørel-
serne kan indbringes for domstolene under iagttagelse af
søgsmålsfristen i den foreslåede § 10.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren udøver beføjelser
fastsat i medfør af § 13 i lov om vandplanlægning om fra-
vigelse af fastsatte miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster for anlægget af jernbaneprojekterne
nævnt i § 1, stk. 1.
Med bestemmelsen foreslås det, at transportministeren i for-
bindelse med anlægget af jernbaneprojekterne vil kunne ud-
øve beføjelserne til at fravige miljømål efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse om miljømål for overfladevan-
dområder og grundvandsforekomster, som er tillagt miljø-
ministeren og Miljøstyrelsen. Det er forventningen, at trans-
portministeren vil delegere de opgaver, som varetages af
Miljøstyrelsen, til Trafikstyrelsen. Bestemmelsen vil alene
indebære en flytning af kompetencen til transportministeren
og Trafikstyrelsen til udøvelse af miljøministerens eller Mil-
jøstyrelsens beføjelser til at fravige miljømål efter § 4, stk.
3, i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster.
Den foreslåede bestemmelse vil således ikke indebærer ind-
holdsmæssige ændringer af vandforsyningsloven og miljø-
beskyttelsesloven, men alene en ændring af myndigheds-
kompetencen for så vidt angår adgangen til at fravige
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. Jernbaneprojekterne omfattet af den foreslåede § 1, stk.
1, vil således blive gennemført i overensstemmelse med de
til enhver tid gældende regler og den fortolkning heraf, som
måtte komme til udtryk gennem eksempelvis EU-Domsto-
lens praksis, de danske domstoles praksis samt praksis fra
Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet, og
vil blive administreret i overensstemmelse med nuværende
praksis uanset kompetenceoverdragelse og afskæring af kla-
geadgange.
Efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster vil det navnlig være befø-
jelserne til i en konkret sag at fravige de fastlagte miljø-
mål, som kan blive relevante at bringe i anvendelse i for-
bindelse med gennemførelsen af jernbaneprojekterne. Det
vil i givet fald påhvile transportministeren og Trafikstyrel-
sen at sikre, at betingelserne for at fravige miljømålet vil
blive opfyldt. Det vil alene være adgangen til at fravige
miljømålet efter § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster, hvor
kompetencen vil blive forskudt til transportministeren – og
Trafikstyrelsen efter delegation. Miljøministeren og Miljø-
styrelsen vil således bevare enhver anden beføjelse, og mil-
jøministeren og Miljøstyrelsen forudsættes således at forestå
den nødvendige administration af bl.a. § 7 i bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, hvis det
som følge af fravigelsen vil blive relevant at undlade at
gennemføre miljøforbedrende foranstaltninger, som er fast-
lagt i indsatsbekendtgørelsen. Tilsvarende vil de relevante
kommuner fortsat være ansvarlige for at sikre de fastsatte
indsatser til målopfyldelse, og Miljøstyrelsen vil fortsat have
afgørelseskompetencen til at fravige en fastsat indsats efter
anmodning fra kommunalbestyrelserne. Transportministeren
og Trafikstyrelsen vil derfor også orientere Miljøstyrelsen
og den relevante kommune inden en eventuel fravigelse af
de fastsatte miljømål. Den videre proces herfor vil blive
påset af Miljøstyrelsen og den relevante kommune parallelt
med transportministerens, og efter delegation Trafikstyrel-
sens, vurdering af og afgørelse om fravigelse af fastlagte
miljømål.
Den forslåede bestemmelse vil bl.a. sikre, at den kompe-
tente myndighed efter bekendtgørelsen vil have forhånds-
kendskab til og dyb indsigt i jernbaneprojekterne, herunder
de miljømæssige forhold, hvilket Trafikstyrelsen har som
følge af styrelsens rolle som myndighed efter jernbanelo-
vens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering af statslige
jernbaneanlæg. Trafikstyrelsen vil i forbindelse med miljø-
konsekvensvurderingen af projekterne vurdere projekternes
forenelighed med den danske implementering af vandram-
medirektivet, herunder i lyset af drikkevands-, grundvands-
og habitatdirektiverne, på tilladelsesniveau – det vil sige på
et fuldt oplyst og detailprojekteret grundlag. Trafikstyrelsen
vil på den baggrund have forudsætninger for at vurdere
behovet for og adgangen til at fravige miljømål, hvis det
måtte vise sig relevant. Enhver anvendelse af beføjelserne
i medfør af den foreslåede § 8, stk. 3, vil ske efter høring
af Miljøstyrelsen. Herved vil det blive sikret, at den nyeste
generelle viden inddrages i vurderingen.
Trafikstyrelsen vil som statslig myndighed foretage høring
af Miljøstyrelsen og den relevante kommune og koordinere
31
behandlingen af jernbaneprojekterne, idet Miljøstyrelsen og
den relevante kommune har en særlig indsigt og teknisk
fagkompetence om forholdene, som vil blive overdraget til
Trafikstyrelsen, og på grundlag heraf træffe afgørelse.
Samlet set vil den foreslåede § 8 indebære fravigelse af
procedurer og myndighedskompetence i miljølovgivningen,
herunder afskæring af klageadgang, hvormed det vil bli-
ve sikret, at jernbaneprojekterne ikke risikerer at blive for-
sinket, hvilket kan have store samfundsøkonomiske konse-
kvenser til følge, idet der er tale om en international jern-
banekorridor, som forbinder Skandinavien med resten af
Europa. Såfremt udvidelse af Københavns Lufthavn Station
vil blive forsinket, vil det indebære risiko for, at jernbane-
projektet ikke vil være færdiggjort til åbningen af den faste
forbindelse over Femern Bælt. Der henvises til afsnit 3.4.2.
Behandlingen af sagerne vil i øvrigt fortsat blive reguleret
af de nævnte love, det vil sige at de regler, der gælder for
ansøgninger og om fremgangsmåden ved afgørelser, ligele-
des vil gælde uændret. Tilsvarende vil gælde, at der vil blive
fastsat de nødvendige krav og betingelser, som vil knytte sig
til diverse tilladelser eller fravigelser efter lovene.
Den forslåede § 8 vil endvidere alene finde anvendelse i
anlægsperioden, indtil det enkelte jernbaneprojekt, jf. den
foreslåede § 1, stk. 1, vil være færdigt i sin helhed. Når
anlæggene er opført, og projektet afsluttet, vil den foreslå-
ede § 8 ikke finde anvendelse, uanset om der også efter
etableringen måtte være behov for tilladelser, forhandling
eller administration efter de i stk. 1 og 3, nævnte regler i
forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlæggene.
I øvrigt henvises til afsnit 3.4.1 og 3.4.2 under de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Transportministeren har tidligere ved større infrastrukturpro-
jekter delegeret beføjelser til Sund og Bælt Holding A/S
med tilhørende datterselskaber. Der henvises eksempelvis til
lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, hvor der er tilve-
jebragt hjemmel til, at transportministeren kan overlade sine
beføjelser i loven til Femern A/S henholdsvis A/S Femern
Landanlæg, der ejes af Sund og Bælt Holding A/S.
Sund og Bælt Holding A/S er omfattet af offentlighedsloven
i henhold til gældende regler.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan bemyndige
Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber
til at udøve ministerens beføjelser efter §§ 3 og 4 og træffe
afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportmini-
steren kan delegere de beføjelser, som følger af lovforslagets
§§ 3 og 4, til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dat-
terselskaber, i det omfang dette findes hensigtsmæssigt og
muligt, for jernbaneprojekterne beskrevet i den foreslåede §
1, stk. 1.
Selskabet vil i medfør heraf kunne varetage tilbud om mid-
lertidigt ophold uden for eget hjem samt tilbud om kontant
kompensation, jf. den forslåede § 3, stk. 1. Med lovforslaget
gives der endvidere mulighed for, at transportministeren i
forbindelse med ekspropriation vil kunne bemyndige selska-
bet til at udøve ministerens beføjelser, jf. den foreslåede §
4. Transportministeren vil fastlægge de nærmere regler om
afgrænsningen af de opgaver, som skal forestås af Sund og
Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, herunder
at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber
vil kunne agere anlægsmyndighed over for ekspropriations-
kommission efter reglerne herom i ekspropriationsproceslo-
ven.
Det er forventningen, at det fortsat vil være transportmini-
steren, der vil skulle henvise en ekspropriationsbegæring fra
Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber
til behandling ved en ekspropriationskommission i henhold
til reglerne herom i ekspropriationsprocesloven.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren kan fastsætte
regler om sagsbehandlingen og klageadgang, herunder at af-
gørelserne ikke skal kunne påklages, og at forvaltningsloven
helt eller delvis skal gælde for Sund og Bælt Holding A/S
med tilhørende datterselskaber.
Det er forventningen, at den foreslåede bestemmelse i stk.
2, vil medføre, at transportministeren vil kunne overlade
beføjelser til at træffe afgørelser om tilbud om midlertidigt
ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation til
beboere, som er naboer til jernbaneprojekterne omfattet af
den foreslåede § 1, stk. 1, til Sund og Bælt Holding A/S
med tilhørende datterselskaber. Det forventes endvidere, at
transportministeren vil kunne fastsætte regler om sagsbe-
handlingen og klageadgang, herunder at afgørelserne ikke
skal kunne påklage. Dertil forventes det, at det foreslåede vil
medføre, at forvaltningsloven vil kunne gælde for Sund og
Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, såfremt
selskaberne vil få tillagt en afgørelseskompetence som følge
af varetagelse af tilbud om midlertidigt ophold uden for eget
hjem samt tilbud om kontant kompensation.
Selskabernes varetagelse af kompensationsordningen vil ha-
ve karakter af myndighedsafgørelser, og borgernes retssik-
kerhed ønskes ikke formindskes som følge af delegation
heraf. Det skal bemærkes, at forvaltningsloven i den forbin-
delse vil være begrænset til selskabets opgaver i medfør af
stk. 2, og ikke selskabets øvrige aktiviteter.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren kan bemyndige
Trafikstyrelsen til at udøve ministerens beføjelser efter § 8,
stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportmini-
steren kan delegere de beføjelserne, som er tillagt miljømi-
nisteren og Miljøstyrelsen efter den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
32
grundvandsforekomster, til Trafikstyrelsen. Den foreslåede
bestemmelse indebærer således ikke indholdsmæssige æn-
dringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven,
men alene en ændring af myndighedskompetencen.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser
efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at
afgørelsen er meddelt adressaten.
Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der
efter en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene
om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil gæl-
de ethvert søgsmål mod myndighederne, der vil forudsætte
prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen vil
ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den
pågældende afgørelse. Fristen vil desuden gælde afgørelser
udstedt i medfør af bekendtgørelser og regler, som måtte
være udstedt i medfør af loven.
Det foreslås i stk. 2, at ved søgsmål om miljøforhold, der er
omfattet af denne lov, jf. §§ 2, og 3 og 8, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at retten ved
søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af
loven, vil skulle påse, at omkostningerne ved sagen ikke vil
være uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtel-
sen vil påhvile alle retsinstanser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i retsplejeloven er,
at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende
part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens
forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v.
erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstat-
tes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan
retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke
eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter,
hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne
foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at vil-
le være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der
i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser
m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal den foreslåede §
10 ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel
31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet
i Århuskonventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke
må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor
forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-di-
rektivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil,
jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11.
april 2013 sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos og
13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Stor-
britannien.
Der henvises herudover til afsnit 10.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at der i forskrifter, der udstedes i med-
før af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelser af
bestemmelser i forskrifterne.
Dette vil svare til miljøbeskyttelseslovens hovedregel om
straf i form af bøde for overtrædelse af loven. Bestemmel-
sen vil navnlig være relevant ved forskrifter, der vil blive
udstedt i medfør af den foreslåede § 2.
Det forventes, at bødens fastsættelse vil bero på en konkret
vurdering af sagens omstændigheder i det enkelte tilfælde,
og at bødeniveauet vil svare til niveauet for en tilsvarende
overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i
medfør heraf.
Det er forventningen, at bestemmelsen vil tage sigte på til-
fælde, hvor enten Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende
datterselskaber eller selskabernes entreprenører overtræder
forskrifter udstedt efter loven.
Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslåede vil indebære, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at Sund og Bælt
Holding A/S med tilhørende datterselskaber, der er langt i
detailplanlægningen af udvidelsen af Københavns Lufthavn
Station, kan få de retlige rammer på plads snarest muligt af
hensyn til at sikre projektets gennemførelse. Dette er særligt
af hensyn til, at Sund og Bælt A/S med tilhørende dattersel-
skaber kan få gennemført en ekspropriationsproces, inden
anlægsarbejderne med udvidelsen af Københavns Lufthavn
Station vil skulle påbegyndes fra starten af 2025.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved ud-
stedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes rele-
vante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne
er tilendebragt, og de færdige anlæg er overgået til en drifts-
fase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse
med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestem-
33
melse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det
tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet
loven.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke
sættes i kraft for Færøerne eller Grønland. Det skyldes, at
lov om opgradering af Øresundsbanen ikke gælder for Fær-
øerne og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte
loven i kraft for Færøerne og Grønland, og at ligningsloven,
der foreslås ændret, heller ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
Til § 13
Det følger af ligningslovens § 7, nr. 38, at kompensation
og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med
genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 2 i
lov om ombygning af Aarhus H, er skattefri for modtageren.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 7, nr. 38, efter »Aar-
hus H« indsættes: »og §§2 og 3, i lov om opgradering af
Øresundsbanen«.
Det foreslåede vil medføre, at Sund og Bælt Holding A/S
med tilhørende datterselskaber vil kunne udbetale visse
beløb skattefri. Det drejer sig om erstatning, beløb eller
kompensation ydet for støjgener eller i forbindelse med mid-
lertidigt ophold uden for eget hjem. Det foreslås jf. den
foreslåede § 3, at der vil kunne ydes kompensation og beløb
ved midlertidigt ophold uden for eget hjem til private beboe-
re. Det foreslåede vil medføre, at de beløb, som udbetales af
Sund og Bælt Holding A/S vil være skattefri. Det forventes,
at skattefriheden vil omfatte alle beløb, der udbetales af
Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber
på dette grundlag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.6. samt for den foreslåede kompensationsord-
ning til afsnit 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger samt lovforslagets §§ 2 og 3 og bemærkningerne hertil.
34
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 13
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023,
som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 12. december 2023,
foretages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)-37)…
38) Kompensation og beløb ydet for gener og ulemper eller i
forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af §
7, stk. 1 og 2, i lov om ombygning af Aarhus H.
1. I § 7, nr. 38, indsættes efter »Aarhus H«: »og §§2 og 3, i lov
om opgradering af Øresundsbanen«.
35