Fremsat den 31. januar 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 31. januar 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om spil1)
(Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for
spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet)
§ 1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4.
september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 533 af 27. marts 2021 og § 1 i lov nr.
375 af 28. marts 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som nr. 10 og 11:
»10) Tilladelsesindehaver: Person eller selskab m.v. (ju-
ridisk person), der har tilladelse til at udbyde spil efter
denne lov.
11) Spilleverandør: Leverandør af spil til tilladelsesinde-
haver til udbud af væddemål, jf. § 11, eller til drift af
onlinekasino, jf. § 18.«
2. I § 11, stk. 2, indsættes efter »ad gangen«: », jf. dog stk. 3
og 4«.
3. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen,
hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige
1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige
10.000.000 kr.
Stk. 4. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor
spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og hvor
tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4. I § 11 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6. Tilladelsesindehavere må kun udbyde væddemål,
hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra
spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver
selv håndterer afvikling og afgørelse af væddemål, jf. § 24
a, stk. 3.«
5. § 11, stk. 4 og 5, ophæves.
6. Efter § 11 indsættes før overskriften før § 13:
»§ 12. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindeha-
vere at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet,
som er nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt
spil.
Stk. 2. Spillemyndigheden kan på tværs af tilladelsesinde-
havere undersøge, om der indgås irregulære eller mistænke-
lige væddemål, eller om væddemål anvendes til støtte for
kriminalitet.
Stk. 3. Databeskyttelsesforordningens artikel 13, 14 og 15
finder ikke anvendelse på spillemyndighedens og tilladelses-
indehavers behandling af personoplysninger, når oplysnin-
gerne er videregivet i henhold til stk. 1 og 4, og oplysninger-
ne behandles med henblik på forebyggelse og bekæmpelse
af aftalt spil.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyg-
gende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretnings-
pligt for tilladelsesindehavere til spillemyndigheden, herun-
der regler om, at underretningen skal være affattet på dansk
eller engelsk, og at underretningen skal ske i elektronisk
form (digital kommunikation).
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at tilla-
delsesindehaveren skal have en ordning, hvor ansatte ano-
nymt kan videregive en viden eller mistanke om aftalt spil.
§ 12 a. Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige op-
lysninger om aftalt spil med tilladelsesindehavere og andre
danske og udenlandske myndigheder og enheder. Databe-
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2023-24
Skattemin., j.nr. 2023-1252
AN016223
skyttelsesforordningens artikel 13, 14 og 15 finder ikke an-
vendelse på spillemyndighedens udveksling af nødvendige
oplysninger om aftalt spil.
Stk. 2. Medlemmer af den nationale platform for koordi-
nering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurren-
cer i Danmark kan uanset tavshedspligt videregive oplysnin-
ger til myndigheder, virksomheder og enheder, der deltager i
en dansk eller udenlandsk national platform til bekæmpelse
af aftalt spil, hvis oplysningerne er nødvendige for at fore-
bygge eller bekæmpe aftalt spil.
Stk. 3. Myndigheder, virksomheder eller enheder, der
modtager fortrolige oplysninger om aftalt spil i med-
før af stk. 1 eller 2, er under ansvar efter straffelo-
vens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysnin-
ger, som modtages, jf. dog stk. 5. Videregivelse af oplysnin-
ger efter stk. 1 og stk. 2 til udenlandske myndigheder eller
enheder kan alene ske under forudsætning af, at modtager-
ne er underlagt tavshedspligt, der mindst svarer til tavsheds-
pligten i medfør af 1. pkt.
Stk. 4. Tavshedspligten efter stk. 3 gælder også videregi-
velse af oplysninger til den fysiske eller juridiske person,
som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig for-
pligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i
henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Oplysninger omfattet af stk. 3 kan efter samtykke
fra den afgivende part inddrages i den modtagende myn-
dighed eller enheds offentliggørelse eller videregivelse af
oplysningerne. Foreligger der samtykke, finder de regler,
der i almindelighed gælder for den modtagende myndighed
eller enhed, og som i medfør af stk. 3 og 4 er fraveget,
anvendelse.«
7. I § 18, stk. 2, indsættes efter »ad gangen«: », jf. dog stk.
3«.
8. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen,
hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige
1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige
10.000.000 kr.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
9. I § 18 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Tilladelsesindehaver må kun udbyde spil, hvis
spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra
spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver
udbyder egne onlinekasinospil.«
10. Efter § 18 indsættes:
»Sms-gættekonkurrencer
§ 18 a. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen
til udbud af sms-gættekonkurrencer, hvor den afgiftspligtige
spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spil-
leomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.«
11. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Spilleverandører
§ 24 a. Der kan gives tilladelse til leverandører af spil,
jf. kapitel 4 a, som er leverandør af onlinekasinospil til
tilladelsesindehavere, jf. § 18, eller leverandører, der leverer
væddemål, hvis denne håndterer afvikling og afgørelse af
væddemål for tilladelsesindehavere, jf. § 11.
Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.
Stk. 3. Tilladelsesindehavere, der udbyder egne onlineka-
sinospil eller selv håndterer afvikling og afgørelse af væd-
demål, skal ikke have en særskilt tilladelse som spilleveran-
dør.«
12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 26, stk. 1, nr. 3-5,
og at«: »reelle ejere og«.
13. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reelle ejere og medlemmer af direktionen eller
bestyrelsen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal straks
meddele spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller med-
lemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med
spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger
100.000 kr.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. I § 29, stk. 2, indsættes efter »hvis ansøgeren,«: »reelle
ejere,«.
15. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Tilladelsesindehaver skal straks informere spille-
myndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de for-
udsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er givet.«
16. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 26, stk. 2, og § 27, stk.
2, « til: »§ 26, stk. 2, § 27, stk. 2, og § 32 a, stk. 2,«.
17. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Kriterier for spilleverandører
§ 32 a. Tilladelse som spilleverandør kan gives til selska-
ber m.v. (juridiske personer), der er etableret her i landet
eller i et andet EU- eller EØS-land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tilladelse som spilleverandør kan gives til selska-
ber m.v. (juridiske personer), der ikke er etableret her i lan-
det eller i et andet EU- eller EØS-land, såfremt en ansøger
har udpeget en godkendt repræsentant, jf. § 30.
§ 32 b. Det er en betingelse for at opnå tilladelse, at
selskaber m.v. (juridiske personer) opfylder betingelserne i
§ 26, stk. 1, nr. 3-5, og at reelle ejere og medlemmer af
direktionen og bestyrelsen opfylder betingelserne i § 26,
stk. 1, nr. 1-5. Anses en ny person for at være reel ejer,
indtræder der et nyt medlem i bestyrelsen, eller ansættes et
nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes
til spillemyndigheden.
2
Stk. 2. Reelle ejere og medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal straks
meddele spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller med-
lemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med
spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger
100.000 kr.
Stk. 3. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at
et medlem af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v.
(juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direkti-
onen, hvis medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige,
der overstiger 100.000 kr.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i sel-
skaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen
eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en
af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 32 c. Tilladelse som spilleverandør kan kun gives til
ansøgere, der må antages at kunne udøve virksomhed med
spil på faglig forsvarlig vis.
Stk. 2. Tilladelse skal ikke gives, hvis ansøgeren, reelle
ejere, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre,
der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens
drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at
antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig
måde.
Stk. 3. En spilleverandør skal straks informere spillemyn-
digheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forud-
sætninger, hvorpå en tilladelse som spilleverandør er givet.«
18. Efter § 34 indsættes:
Ȥ 34 a. Til brug for spillemyndighedens tilsyn med,
at alderskravene i §§ 22 og 34 overholdes, kan spillemyn-
dighedens repræsentanter mod legitimation og uden retsken-
delse kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger fra
personer i en spillehal samt fra købere af spil, der kan fastslå
den pågældendes alder.«
19. I § 38 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. En godkendt bestyrer skal straks informere spil-
lemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et straf-
bart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at arbejde med spil.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
20. I § 39 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. En godkendt ansat skal straks informere spille-
myndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et straf-
bart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at arbejde med spil.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
21. I § 41, stk. 1, ændres »og betalingsformidling« til: »beta-
lingsformidling«, og efter »ulovlig spiludbyder« indsættes:
»og om spilleverandører, herunder regler om tekniske for-
hold til certificering af spil og regler vedrørende forhold, der
understøtter tilsynet«.
22. §§ 42 og 42 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud
af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18,
skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau)
til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af
ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller
drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøg-
ningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale
et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden,
jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen.
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at ud-
byde både væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren
betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spil-
lemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning
om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift af
onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstids-
punktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr
på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4-6. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af
ansøgningen.
Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller
drift af onlinekasino betales et årligt gebyr afhængigt af
et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i
lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk.
4-6. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen
har fået virkning efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 5.000.000 kr. 53.250 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 133.250 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 239.800 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 479.600 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 852.600 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.598.650 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.664.400 kr.
500.000.000 kr. og derover 4.695.900 kr.
Stk. 4. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 3, eller drift af on-
linekasino, jf. § 18, stk. 3, hvor spilleomsætningen ikke
må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleind-
tægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på
50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning
af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen,
udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehave-
ren. Gebyret skal indbetales senest samtidig med indgivelse
af ansøgningen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag
på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til
ansøger.
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 4, hvor spilleomsæt-
ningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalings-
procenten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr på
50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning
af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen,
udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehave-
3
ren. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgnin-
gen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Stk. 6. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af sms-gættekonkurrencer, jf. § 18 a, hvor spil-
leomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr., og den
afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000
kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spille-
myndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved
behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og til-
syn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal betales senest
samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgnin-
gen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales
25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Stk. 7. Penge- og varegevinster omfattet af tilladelser ud-
stedt efter § 11, stk. 3 eller 4, eller § 18, stk. 3 eller § 18 a,
skal opgøres til den faktiske udgift for gevinsten.
§ 42 a. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til
en spilleverandør, jf. § 24 a, skal ansøger betale et gebyr
på 49.200 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret
skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.
Stk. 2. For tilladelse udstedt til en spilleverandør, jf.
§ 24 a, betales for et kalenderår et gebyr på 32.800 kr.
(2010-niveau).
§ 42 b. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af
landbaserede kasinoer, jf. § 14, stk. 1, betales et årligt gebyr
afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf.
§ 10 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret
skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået
virkning efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
§ 42 c. Overstiger den realiserede spilleindtægt det grund-
lag, der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3,
og § 42 b, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem
det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Ge-
byret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den
realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grund-
laget for det betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3, og § 42 b,
tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det
betalte gebyr og det faktiske gebyr.
§ 42 d. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling
af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af
tilladelse og årlige gebyrer til dækning af omkostninger
forbundet med administration af tilladelser, tilsyn med tilla-
delsesindehavere og spilleverandører, tilsyn, som er pålagt
spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse
af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder
oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og overvåg-
ning af spillemarkedet med henblik på at forhindre, at der
udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i
landet uden tilladelse efter denne lov.
§ 42 e. Gebyrerne i §§ 42-42 b reguleres efter personskat-
telovens § 20.
§ 42 f. Ud over det tilsyn m.v., som følger af bestem-
melser i denne lov, dækker gebyrer opkrævet i henhold
til §§ 42-42 b og 42 d tillige
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndig-
heden i medfør af hvidvaskloven eller anden lovgiv-
ning,
2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med be-
skyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af
spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse
m.v., og
3) spillemyndighedens omkostninger forbundet med op-
dagelse, undersøgelse, forebyggelse og bekæmpelse af
aftalt spil.«
23. §§ 42-42 f ophæves og i stedet indsættes:
»§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud
af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18,
skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau)
til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af
ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller
drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøg-
ningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale
et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden,
jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen.
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at ud-
byde både væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren
betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spil-
lemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning
om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift af
onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstids-
punktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr
på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4-6. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af
ansøgningen.
Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller
drift af onlinekasino betales et årligt gebyr afhængigt af
et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i
lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk.
4-6. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen
har fået virkning efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 5.000.000 kr. 53.250 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 133.250 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 239.800 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 479.600 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 852.600 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.598.650 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.664.400 kr.
500.000.000 kr. og derover 4.695.900 kr.
4
Stk. 4. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 3, eller drift af on-
linekasino, jf. § 18, stk. 3, hvor spilleomsætningen ikke
må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleind-
tægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på
50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning
af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen,
udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehave-
ren. Gebyret skal indbetales senest samtidig med indgivelse
af ansøgningen. Afvises ansøgningen eller gives der afslag
på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til
ansøger.
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 4, hvor spilleomsæt-
ningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalings-
procenten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr på
50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning
af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen,
udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehave-
ren. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgnin-
gen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Stk. 6. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af sms-gættekonkurrencer, jf. § 18 a, hvor spil-
leomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr., og den
afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000
kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spille-
myndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved
behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og til-
syn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal betales senest
samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgnin-
gen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales
25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Stk. 7. Penge- og varegevinster omfattet af tilladelse ud-
stedt efter § 11, stk. 3 eller 4, eller § 18, stk. 3 eller § 18 a,
skal opgøres til den faktiske udgift for gevinsten.
§ 42 a. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til
en spilleverandør, jf. § 24 a, skal ansøger betale et gebyr
på 49.200 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret
skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.
Stk. 2. For tilladelse udstedt til en spilleverandør,
jf. § 24 a, betales for et kalenderår et gebyr på 32.800 kr.
(2010-niveau).
§ 42 b. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af
landbaserede kasinoer, jf. § 14, stk. 1, betales et årligt gebyr
afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf.
§ 10 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret
skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået
virkning efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
§ 42 c. Overstiger den realiserede spilleindtægt det grund-
lag, der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3, § 42 b
og § 42 g, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem
det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Ge-
byret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den
realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grund-
laget for det betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3, § 42 b og
§ 42 g, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem
det betalte gebyr og det faktiske gebyr.
§ 42 d. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling
af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af
tilladelse og årlige gebyrer til dækning af omkostninger
forbundet med administration af tilladelser, tilsyn med tilla-
delsesindehavere og spilleverandører, tilsyn, som er pålagt
spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse
af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder
oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og overvåg-
ning af spillemarkedet med henblik på at forhindre, at der
udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i
landet uden tilladelse efter denne lov.
§ 42 e. Gebyrerne i §§ 42-42 b og § 42 g reguleres efter
personskattelovens § 20.
§ 42 f. Ud over det tilsyn m.v., som følger af bestem-
melser i denne lov, dækker gebyrer opkrævet i henhold
til §§ 42-42 b, 42 d og 42 g tillige
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndig-
heden i medfør af hvidvasklov eller anden lovgivning,
2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med be-
skyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af
spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse
m.v., og
3) spillemyndighedens omkostninger forbundet med op-
dagelse, undersøgelse, forebyggelse og bekæmpelse af
aftalt spil.
§ 42 g. For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgi-
vende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr
afhængigt af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spil-
leindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil, til spillemyndig-
heden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladel-
sen har fået virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen
af januar måned efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 100.000 kr. 1.200 kr.
100.000 kr. indtil 250.000 kr. 2.000 kr.
250.000 kr. indtil 500.000 kr. 4.100 kr.
500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 8.200 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 18.400 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 36.900 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 73.850 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 155.950 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 369.400 kr
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 718.350 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.477.800 kr.
5
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 4.515.550 kr.
500.000.000 kr. og derover 9.031.150 kr.«
24. I § 43, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »betingelserne for
tilladelsen«: »og den lovgivning, som spillemyndigheden
er tilsynsmyndighed for efter spillemyndighedens nærmere
anvisning herom«.
25. I § 43, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »godkendt virksom-
hed«: », jf. dog stk. 2«.
26. I § 43 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved tilladelser af maksimalt 1 års varighed,
jf. § 11, stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3 og § 18 a, er der ikke
krav om, at rapporten efter stk. 1 skal udarbejdes af en
virksomhed, der er godkendt af spillemyndigheden.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
27. I § 43, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »lovens krav« til:
»lovgivningen på spillemyndighedens tilsynsområde efter
spillemyndighedens nærmere anvisninger herom«.
28. § 44, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) ikke betaler forfaldne gebyrer efter § 42 g,«.
29. I § 44, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 42« til: »§§ 42-42 b
og 42 d«.
30. I § 44, stk. 1, nr. 8, ændres »100.000 kr., eller« til:
»100.000 kr.,«.
31. I § 44, stk. 1, nr. 9, ændres »spil.« til: »spil eller«.
32. I § 44, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a.«
33. Efter § 45 indsættes i kapitel 8:
Ȥ 45 a. Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladel-
se som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes
repræsentant
1) groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, be-
stemmelser fastsat i henhold til denne lov eller vilkår
for tilladelsen,
2) er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærlig-
gende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med
spil,
3) ikke længere opfylder betingelsen i § 32 c,
4) ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i med-
før af §§ 42 og 42 a,
5) har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger
100.000 kr., eller
6) ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a.«
34. I § 46, stk. 1, indsættes efter »tilladelsesindehaveres«:
»og spilleverandørers«.
35. Efter § 46 indsættes:
Ȥ 46 a. Spillemyndigheden har adgang til at behandle
indsamlede data, herunder til profilering, samkøring og vi-
deregivelse af data, til brug for opfyldelse af de i § 1 fastsat-
te formål. Adgangen gælder også i forhold til overholdelse
af anden lovgivning, hvor spillemyndigheden er pålagt en
tilsynsforpligtigelse
Stk. 2. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindeha-
vere at indsende oplysninger til brug for spillemyndighedens
entydige identifikation af spilleren.«
36. I § 47, stk. 1, ændres »i forbindelse med udbud og arran-
gering« til: »og den ansvarlige spilleverandør i forbindelse
med udbud, arrangering og levering«.
37. I § 47, stk. 2, ændres »Tilladelsesindehaveren og dennes
ansatte« til: »Tilladelsesindehaveren og spilleverandøren og
deres ansatte«.
38. I § 47, stk. 3, ændres »tilladelsesindehaverne at afgive
oplysninger om spillevirksomheden« til: »tilladelsesindeha-
vere og spilleverandører at afgive oplysninger om virksom-
heden«.
39. Efter § 49 indsættes i kapitel 9:
»§ 49 a. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om
påbud vedrørende forhold, der strider mod bestemmelser i
denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov,
og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden eller
ophører straks eller inden for en fastsat frist.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan meddeles mundtligt,
hvis der er overhængende eller betydelig fare for, at formå-
let med denne lov forspildes. En mundtlig afgørelse skal
snarest muligt tillige meddeles skriftligt.«
40. I § 51, stk. 1, indsættes efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,«: »og
afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandø-
rer, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.
41. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 4-9« til: »nr. 4-10«, og
efter »§ 44, stk. 2,« indsættes: »og afgørelser om tilbagekal-
delse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr.
4-6,«.
42. I § 52 ændres »§ 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4« til: »§ 38,
stk. 5, eller § 39, stk. 5«.
43. I § 54, stk. 1, ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 3«.
44. Efter § 54 indsættes i kapitel 10:
»§ 54 a. Klager over spillemyndighedens afgørelser om
påbud efter § 49 a, stk. 1, har opsættende virkning, medmin-
dre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestem-
mer andet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om på-
bud efter § 49 a, stk. 1, som skal bringes i orden straks,
har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skat-
teankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende
virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Lands-
6
skatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en
kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra
Landsskatterettens ledende retsformand.
Stk. 3. Klager over spillemyndighedens mundtlige afgø-
relser truffet efter § 49 a, stk. 2, har ikke opsættende virk-
ning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan
dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse
kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skattean-
keforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens
ledende retsformand.«
45. I § 56 indsættes efter »udbud af spil«: », tilladelser som
spilleverandører«.
46. I § 58, 1. pkt., indsættes efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,«:
»og afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse som spille-
verandør, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.
47. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Straf«
48. I § 59, stk. 1, ændres »udbyder eller arrangerer spil her
i landet« til: »udbyder, arrangerer eller leverer spil her i
landet«.
49. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 12,
stk. 1,«, »§ 28, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3,« ændres til: »§ 28,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 4, § 29, stk. 3,«, og »§ 38, stk. 1
og 3, § 39, stk. 1 og 3,« ændres til »§ 38, stk. 1, 3 og 4, § 39,
stk. 1, 3 og 4,«.
50. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 11,
stk. 6,«, efter »§ 16,« indsættes: »§ 18, stk. 5,«, og efter
»§ 30,« indsættes: »§ 32 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 4,
§ 32 c, stk. 3,«.
51. I § 59, stk. 5, nr. 7, ændres »spillemyndigheden eller« til:
»spillemyndigheden,«.
52. I § 59, stk. 5, nr. 8, ændres »§ 43 a.« til: »§ 43 a eller«.
53. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 9:
»9) undlader at efterkomme afgørelser efter § 49 a.«
54. Efter § 63 indsættes:
»§ 63 a. Bødevedtagelser, fældende domme og delvist
fældende domme for overtrædelser af denne lov og forskrif-
ter udstedt i medfør af denne lov til selskaber m.v. (juri-
diske personer) og personligt ejede virksomheder eller et
resumé heraf skal offentliggøres af spillemyndigheden på
spillemyndighedens hjemmeside. Offentliggørelsen skal om-
fatte selskabets eller den personligt ejede virksomheds navn.
Stk. 2. Offentliggjorte bødevedtagelser, fældende domme
og delvist fældende domme efter stk. 1 skal forblive på
spillemyndighedens hjemmeside i 5 år efter offentliggørelse.
Stk. 3. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller
genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Modtager
spillemyndigheden dokumentation for, at sagen er afsluttet
ved afsigelse af frifindende dom, skal spillemyndigheden
fjerne alle oplysninger om sagen fra spillemyndighedens
hjemmeside senest 7 hverdage efter modtagelsen.«
§ 2
I lov nr. 650 af 8. august 2016 om ændring af
registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov
om registrering af køretøjer og lov om spil (Ændring
af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift for
leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbetaling
af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget
for særlig store biler, nedsættelse af pristillægget for
ønskenummerplader m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 4, nr. 7, ophæves.
2. I § 6, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
3. § 6, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4, 9, 23, 28, 48 og 50, træder i kraft den 1.
januar 2025.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for gevinstgivende
spilleautomater, der synes, som følge af foretagne ændringer
af spilleautomaten, fra den 1. juli 2024 til og med den 31.
december 2024 eller som opstilles og tages i drift fra den 1.
juli 2024 til og med den 31. december 2024. For sådanne
spilleautomater finder de hidtil gældende regler i § 42, stk.
8, 9 og 11, i lov om spil anvendelse til og med den 31.
december 2024, og der skal betales et gebyr på 573 kr.
(2010-niveau) pr. spilleautomat senest ved udgangen af den
følgende måned.
Stk. 4. Tilladelser givet efter § 24 a i lov om spil, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan tidligst have virkning
fra og med den 1. januar 2025.
Stk. 5. § 42 f i lov om spil, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 22, finder også anvendelse for gebyrer, der i
perioden fra den 1. januar 2024 til og med den 30. juni
2024 opkræves i medfør af §§ 42 og 42 a i lov om spil, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 11, stk. 5, i lov om
spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 12, stk. 4, i lov om spil, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 6.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 42, stk. 10, i lov om
spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september af 2020,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 42 d, i lov om spil, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 22 eller 23.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Styrket indsats mod matchfixing
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forbedrede sanktionsmuligheder
2.2.1.Krav om dansk tilladelse til en spilleverandør
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.Hjemmel til at meddele påbud og påtale
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3.Offentliggørelse af sanktioner
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4.Oplysninger om ændring i væsentlige forhold siden tilladelsens udstedelse
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5.Hjemmel til at kræve forevisning af legitimation
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Hjemmel til øget databehandling
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ændrede gebyrer for spilleautomater
2.4.1.Gældende ret
2.4.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Diverse justeringer af spilområdet
2.5.1.Omsætningsbegrænsning for indtægtsbegrænsede tilladelser, opgørelse af sponsorerede gevinster
og separat tilladelse for sms-gættekonkurrencer
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.Implementering af Financial Action Task Force’s anbefaling om reelle ejere
2.5.2.1. Gældende ret
8
2.5.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3.1. Styrket indsats mod matchfixing
3.1.1.Tilladelsesindehavers afgivelse af og Spillemyndighedens modtagelse af oplysninger, som er nød-
vendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil
3.1.2.Liste over udøvere
3.1.3.Ordning, hvor ansatte anonymt kan videregive viden eller mistanke om aftalt spil
3.1.4.Spillemyndighedens udveksling af oplysninger om aftalt spil med tilladelsesindehavere og andre
danske og udenlandske myndigheder og enheder
3.1.5.Udveksling af nødvendige oplysninger for at forebygge aftalt spil mellem medlemmer af nationale
platforme
3.1.6.Fravigelse af retten til indsigt ved udveksling af oplysninger, som er nødvendige for at forebygge
eller bekæmpe aftalt spil
3.2. Hjemmel til øget databehandling
3.3. Offentliggørelse af bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme for overtrædelser af
spillelovgivningen
3.4. Krav til opdaterede oplysninger i forbindelse med tilladelser og godkendelser tildelt af Spillemyndighe-
den
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10.Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemo-
kraterne indgik den 15. februar 2022 en aftale om at gøre
reglerne for lotterier i frivillige foreninger mere lempelige,
styrke kampen mod matchfixing og give Spillemyndigheden
nye kontrolbeføjelser (Aftale om nye rammer for spilmarke-
det #2: Almennyttige lotterier og styrket kontrol). Aftalen
blev efterfølgende genåbnet i forhold til den del, der angår
almennyttige lotterier.
Med lovforslaget implementeres dele af aftalen. Mere kon-
kret foreslås det at styrke indsatsen mod matchfixing ved at
indføre krav til udbydere af væddemål, der forpligter dem
til at forebygge og bekæmpe matchfixing, ligesom spildata
foreslås inddraget til at understøtte bekæmpelsen af match-
fixing.
Ligeledes foreslås det at forbedre Spillemyndighedens sank-
tionsmuligheder. Det foreslås at indføre krav om, at spilleve-
randører og andre leverandører skal have dansk tilladelse
for at udbyde spil, så leverandøren kan gøres strafferetligt
ansvarlig bl.a. med den konsekvens, at tilladelsen kan tilba-
gekaldes. Desuden foreslås det at give Spillemyndigheden
mulighed for at meddele påbud og påtale med henblik på
at sikre en mere effektiv myndighedskontrol over for ulovli-
ge spil. Endvidere foreslås det at give Spillemyndigheden
9
mulighed for at offentliggøre endelige bøder m.v. til tilla-
delsesindehavere m.fl. for overtrædelse af spillelovgivnin-
gen. Det foreslås desuden, at spiludbydere skal informere
Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af
de forudsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er
givet. Derudover foreslås, at Spillemyndigheden får hjem-
mel til at kræve forevisning af legitimation med henblik på
at sikre, at unge under 18 år ikke deltager i pengespil.
Det foreslås, at Spillemyndighedens hjemmel til behandling
af spildata udvides, så data kan analyseres med henblik på at
opfylde lov om spils formål og forebygge problematisk spil
og kriminalitet.
Herudover foreslås for gevinstgivende spilleautomater, at
det årlige gebyr for tilsyn ændres fra et gebyr pr. spilleauto-
mat til en gebyrtrappe, hvor gebyret afhænger af den samle-
de omsætning omfattet af tilladelsen. Dermed vil gebyret
ligne gebyret på andre spil, som afhænger af omsætningen.
Det foreslås endvidere at modernisere en række regler
med det formål at mindske uklarhed i det nuværende re-
gelsæt. Det foreslås, at brugen af indtægtsbegrænsede tilla-
delser begrænses ved at sætte en grænse for den tilladte
omsætning, ændre opgørelsesmetoden for sponsorerede ge-
vinster, udskille sms-gættekonkurrencer til en selvstændig
tilladelsesform og fravige kravet om, at årsrapporten skal
udarbejdes af en ekstern akkrediteret virksomhed.
Udover implementering af aftalen foreslås det med lovfor-
slaget også at implementere en anbefaling på hvidvaskområ-
det fra Financial Action Task Force (FATF) om at sikre, at
reelle ejere i et selskab ikke er kriminelle aktører.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Styrket indsats mod matchfixing
2.1.1. Gældende ret
Spillemyndigheden har i dag hjemmel til at udveksle nød-
vendige oplysninger i relation til forebyggelse og bekæm-
pelse af aftalt spil (matchfixing) med andre danske og uden-
landske myndigheder og enheder. Derudover har skattemini-
steren bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på at
forebygge og bekæmpe aftalt spil.
Af § 11, stk. 4, i lov om spil fremgår det, at Spillemyndig-
heden kan udveksle oplysninger om aftalt spil med andre
danske og udenlandske myndigheder og enheder. Det er
forudsat i bemærkningerne, at Spillemyndigheden kan ud-
veksle nødvendige oplysninger, og at sådanne oplysninger
f.eks. kan være oplysninger, der i konkrete tilfælde bidrager
til den pågældende myndigheds eller enheds risikovurdering
af aftalt spil, men kan også være oplysninger, hvor der er
mistanke om aftalt spil, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg
A, L 15 som fremsat, side 12.
Derudover fremgår det af § 11, stk. 5, at skatteministeren
kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod
aftalt spil samt underretningspligt for tilladelsesindehavere
til Spillemyndigheden, herunder regler om, at underretnin-
gen skal være affattet på dansk eller engelsk, og at underret-
ningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Der er et politisk ønske om at styrke indsatsen mod aftalt
spil i Danmark ved at stille en række krav til tilladelsesind-
ehaverne, hvor de bliver pålagt flere forpligtelser, så de i
endnu højere grad aktivt kan bidrage til indsatsen mod aftalt
spil.
Danmark underskrev Europarådets konvention om bekæm-
pelse af manipulation af idrætskonkurrencer den 18. septem-
ber 2014. Idet konventionen endnu ikke er blevet ratificeret
på EU-niveau, findes det nødvendigt at kunne indføre reg-
ler på nationalt niveau for at forebygge, at der sker aftalt
spil. Med lovforslaget foreslås det at gennemføre flere af
initiativerne fra konventionen.
Det følger af Europarådets konvention om bekæmpelse af
manipulation af idrætskonkurrencer, at der skal udpeges
en national platform, som er ansvarlig for koordinering af
kampen mod aftalt spil i de lande, som tilslutter sig konven-
tionen (herefter omtalt som den nationale platform). Regule-
ringen om placeringen af sekretariatet for den nationale plat-
form hører under Kulturministeriets ressort og er nærmere
reguleret ved lov om fremme af integritet i idrætten.
Den nationale platform har til opgave at koordinere indsat-
sen, herunder ved at modtage og analysere informationer og
videregive oplysninger til nationale og internationale myn-
digheder og organisationer. I bekendtgørelse nr. 315 af 22.
marts 2023 om ændring af bekendtgørelse om fremme af
integritet i idrætten er det besluttet at placere sekretariatet
hos Spillemyndigheden. Den øvrige medlemskreds af den
nationale platform nedsættes af kulturministeren i et kom-
missorium for Den nationale platform for koordinering af
bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.
Det foreslås, at de gældende bestemmelser om henholdsvis
udveksling af oplysninger og skatteministerens bemyndigel-
se flyttes ud af bestemmelsen om væddemål og ind i sepa-
rate bestemmelser, der ydermere udbygges for at imødekom-
me behovet for øget fokus på aftalt spil og for at understøtte
Spillemyndighedens nye rolle som sekretariat for den natio-
nale platform.
Det foreslås at indføre udvidede beføjelser til Spillemyndig-
heden, som i den foreslåede ordning vil kunne pålægge en
tilladelsesindehaver at afgive oplysninger om en spillers ad-
færd og identitet med henblik på at opdage aftalt spil.
Spillemyndigheden vil herudover kunne undersøge, om der
indgås irregulære og mistænkelige væddemål på tværs af
tilladelsesindehaverne. Det forudsætter, at der indføres et
unikt spillerID og et krav om begivenhedsinformation.
10
Det unikke spillerID skal gøre det muligt at identificere en
kundes spildata på tværs af alle tilladelsesindehavere. Begi-
venhedsinformationen skal gøre det muligt at se uregelmæs-
sigt spil på en begivenhed på tværs af tilladelsesindehave-
re. Ved at sammenholde de to vil Spillemyndigheden kunne
identificere den enkelte spiller og sammenholde spillerens
væddemålsaktivitet på tværs af tilladelsesindehavere. Oplys-
ninger vil også kunne inddrages i Spillemyndigheden og den
nationale platforms risikovurderinger.
Formålet er at gøre det sværere for kriminelle at sløre deres
aktivitet på tværs af flere tilladelsesindehavere og spilkon-
ti. Med tiltaget vil Spillemyndigheden blive i stand til at
identificere spil, der ikke ser mistænkeligt ud hos en enkelt
tilladelsesindehaver, men som ved at være placeret på tværs
af flere forskellige tilladelsesindehavere opnår en samlet vo-
lumen i omsætning og adfærd, der gør handlingen mistæn-
kelig.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget, der er be-
skrevet i pkt. 2.3 om hjemmel til øget databehandling.
Det foreslås at videreføre skatteministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger og un-
derretningspligt for tilladelsesindehaverne til Spillemyndig-
heden for at sikre, at Spillemyndigheden får de nødvendige
informationer i relation til at forebygge og bekæmpe aftalt
spil.
Derudover foreslås det at indføre en bemyndigelse for skat-
teministeren til at fastsætte regler om, at en tilladelsesinde-
haver skal have en ordning, hvor ansatte anonymt kan vide-
regive viden eller mistanke om aftalt spil. Ordningen skal
sikre fuldstændig anonymitet for indberetteren og må ikke få
ansættelsesretlige konsekvenser for den ansatte. Tilladelses-
indehaveren vil være forpligtet til at behandle alle indkomne
indberetninger.
Spillemyndighedens mulighed for at udveksle oplysninger
om aftalt spil med andre danske og udenlandske myndighe-
der og enheder videreføres, men foreslås udvidet, så det
også vil være muligt for Spillemyndigheden at udveksle
oplysninger med tilladelsesindehavere for at sikre, at tilla-
delsesindehaverne bedre kan vurdere, om de skal nægte at
modtage indsats og justere deres risikovurdering af kunde-
forhold og udbud af væddemål. Derudover foreslås ordnin-
gen udvidet således, at der tildeles en hjemmel, der vil gøre
det muligt for andre medlemmer af den nationale platform
at dele oplysninger med de andre medlemmer uden at være
forhindret af tavshedspligt, der er fastsat i kontrakt, ved lov
eller ved administrative bestemmelser.
2.2. Forbedrede sanktionsmuligheder
2.2.1. Krav om dansk tilladelse til en spilleverandør
2.2.1.1. Gældende ret
Der er i dag ikke krav om, at en virksomhed, der leverer spil
til en dansk tilladelsesindehaver til at udbyde spil, skal have
en tilladelse. Det er derfor alene tilladelsesindehaveren, der
kan pålægges strafansvar for overtrædelser af spillelovgiv-
ningen.
2.2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Der er et ønske om at indføre et krav om, at spilleverandører
skal have en dansk tilladelse for at sikre, at spilleverandører-
ne også lever op til spillelovgivningen og kan sanktioneres,
hvis de ikke gør. Tilladelseskravet vil således medføre, at
spilleverandøren kan gøres strafferetligt ansvarlig, og at til-
ladelsen til at levere spil kan tilbagekaldes.
Det foreslås, at der indføres et krav om, at en spilleverandør
skal ansøge om tilladelse til at være leverandør af spil for
danske tilladelsesindehavere.
Tilladelsen kan gives til en juridisk person, der enten er
etableret her i landet eller i andet EU- eller EØS-land eller
har en udpeget godkendt repræsentant, der har bopæl her i
landet eller i et andet EU- eller EØS-land.
En spilleverandør skal leve op til mange af de krav, der
i dag stilles til en tilladelsesindehaver, for at få lov til at
levere spil til de danske tilladelsesindehavere. Der vil derfor
være et krav om, at en spilleverandør ikke må have indgivet
begæring om eller være under rekonstruktion, konkurs eller
gældssanering, ikke må være dømt for et strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at arbejde med spil eller have forfalden gæld til det offentli-
ge. Reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
af selskabet skal udover ovenstående krav være fyldt 21 år
og må ikke være under værgemål.
Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
spillene og afviklingen af disse foreslås udvidet til også
at omfatte regler om spilleverandører, herunder regler om
tekniske forhold til certificering af spil og regler vedrørende
forhold, der understøtter et effektivt tilsyn med spilleveran-
dører.
Derudover foreslås det, at en tilladelse til en spilleverandør
vil kunne tilbagekaldes, hvis spilleverandøren eller dennes
repræsentant groft eller gentagne gange har overtrådt loven,
eller det ikke længere kan antages, at spilleverandøren kan
udøve virksomhed med spil på faglig forsvarlig vis.
Spillemyndigheden fører i dag tilsyn og kontrol med de
personer, selskaber m.fl., som gives tilladelse efter lov om
spil. Dette foreslås udvidet, så Spillemyndigheden også vil
føre tilsyn og kontrol med spilleverandørers overholdelse af
regler og vilkår.
Spillemyndigheden skal i forbindelse med ansøgning om
tilladelse til at levere spil til spiludbydere med en dansk
tilladelse sikre, at selskaberne lever op til kriterierne for at
opnå en tilladelse og generelt anses for at kunne levere spil
på en faglig forsvarlig måde.
11
Spillemyndigheden skal føre et løbende tilsyn med spilleve-
randørernes administration af spillene, så spillerne garante-
res en høj sikkerhed ved spil på væddemål og onlinekasi-
no. Spillemyndigheden skal bl.a. føre tilsyn med, at de spil,
som spilleverandører leverer, er certificerede.
Det foreslås derfor også, at den nuværende strafbestemmelse
udvides til at skulle omfatte levering af spil. Det betyder,
at den, der forsætligt eller groft uagtsomt leverer spil her i
landet uden tilladelse efter lov om spil, vil kunne straffes
med bøde eller fængsel.
2.2.2. Hjemmel til at meddele påbud og påtale
2.2.2.1. Gældende ret
Det er i dag kun muligt for Spillemyndigheden at politian-
melde eller tilbagekalde en tilladelse. Spillemyndigheden
kan give en indskærpelse eller præcisere reglerne over for
tilladelsesindehaveren inden, at der foretages en anmeldelse
til politiet. Ved indskærpelser oplyses modtageren udeluk-
kende om Spillemyndighedens fortolkning af gældende ret
på et konkret område. En indskærpelse er ikke en afgørelse
og det er derfor ikke muligt at klage over en indskærpelse.
2.2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En udvidelse af Spillemyndighedens reaktionsmuligheder
vil både styrke Spillemyndighedens tilsyn og skabe et bedre
grundlag for at sanktionere overtrædelser. En hjemmel til
at give påbud og påtaler kan have en præventiv effekt i
forhold til tilladelsesindehaveres og spilleverandørers regel-
efterlevelse, fordi der træffes en reel forvaltningsretlig afgø-
relse i en tilsynssag. Desuden vil en hjemmel skabe en bedre
retssikkerhed for tilladelsesindehavere og spilleverandører,
der bl.a. får mulighed for at påklage de afgørelser, som
Spillemyndigheden træffer, ligesom øvrige partsrettigheder
som bl.a. begrundelsespligt og partshøring vil gælde.
Det foreslås derfor, at der indføres en hjemmel til, at Spil-
lemyndigheden vil kunne træffe afgørelse om forhold, der
strider mod spillelovgivningen, herunder at Spillemyndighe-
den skal kunne påbyde, at forholdene bringes i orden eller
ophører straks eller inden for en fastsat frist. Påbuddet vil
kunne meddeles mundtligt, hvis der er overhængende fare
for, at formålet ellers forspildes. Spillemyndigheden vil også
få mulighed for at give en påtale i de tilfælde, hvor et påbud
ikke giver mening, f.eks. fordi tilladelsesindehaveren har
bragt forholdene i orden i mellemtiden.
Hvis et påbud ikke efterkommes, vil Spillemyndigheden
kunne tilbagekalde tilladelsen.
Spillemyndighedens afgørelse om påbud eller påtale vil væ-
re underlagt forvaltningsretlige regler og principper, f.eks.
partshøringspligten i forvaltningslovens § 19. En afgørelse
om påbud eller påtale vil kunne påklages til Landsskatteret-
ten eller Skatteankestyrelsen. En klage over et påbud eller
påtale vil have opsættende virkning, medmindre der er tale
om et forhold, som skal bringes i orden straks.
2.2.3. Offentliggørelse af sanktioner
2.2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 63 i lov om spil, at hvis en overtrædelse
ikke skønnes at ville medføre en højere straf end bøde,
kan skatteministeren, eller den, skatteministeren bemyndi-
ger hertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Adgangen til at udstede administrative bødeforlæg er dog
ikke udnyttet på nuværende tidspunkt, og Spillemyndighe-
den kan derfor ikke udstede administrative bødeforelæg.
Spillemyndigheden har i dag ikke mulighed for at offentlig-
gøre bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende
domme for overtrædelser af lov om spil og forskrifter ud-
stedt i medfør af lov om spil.
2.2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med henblik på at skabe åbenhed om Spillemyndighedens
tilsynsvirksomhed, gennemsigtighed for spillerne og dermed
øget forbrugerbeskyttelse samt styrke den præventive effekt
af sanktioner foreslås det, at Spillemyndigheden pålægges
at offentliggøre sanktioner. Spillemyndigheden vil herefter
skulle offentliggøre bødevedtagelser, fældende domme og
delvist fældende domme for overtrædelser af lov om spil og
forskrifter udstedt i medfør af lov om spil.
Spillemyndigheden er allerede i dag pålagt en offentliggø-
relsespligt efter hvidvasklovens regler. Den foreslåede of-
fentliggørelsesordning vil tage udgangspunkt i offentliggø-
relsesordningen på hvidvaskområdet. Den foreslåede ord-
ning vil dog adskille sig fra den offentliggørelsespligt,
der påhviler Spillemyndigheden efter hvidvasklovens regler,
hvor Spillemyndigheden offentliggør alle reaktioner, som
Spillemyndigheden vedtager, herunder alle afgørelser, på-
bud, påtaler og beslutninger om at politianmelde en spilud-
byder. Efter den foreslåede ordning vil der således kun
skulle offentliggøres bødevedtagelser, fældende domme og
delvist fældende domme for overtrædelser af lov om spil og
forskrifter udstedt i medfør heraf.
Offentliggørelsen vil forblive på Spillemyndighedens hjem-
meside i 5 år. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis
den er anket eller genoptaget, vil det skulle fremgå af Spil-
lemyndighedens hjemmeside. Såfremt sagen afsluttes med
hel eller delvis frifindelse, vil Spillemyndigheden skulle
fjerne oplysninger vedrørende den frifundne del om sagen
fra hjemmesiden.
12
2.2.4. Oplysninger om ændring i væsentlige forhold siden
tilladelsens udstedelse
2.2.4.1. Gældende ret
Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino
indeholder i dag en række vilkår, som er stillet for at sikre
en faglig og økonomisk forsvarlig drift. Et af vilkårene er, at
en tilladelsesindehaver straks skal informere Spillemyndig-
heden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsæt-
ninger, hvorpå tilladelsen er givet.
For at opnå en tilladelse til at udbyde spil skal en person
eller et selskab opfylde betingelserne beskrevet i § 26 i lov
om spil, herunder at man ikke må være dømt for et strafbart
forhold, der begrunder nærliggende misbrug for adgangen til
at arbejde med spil og ikke må have forfalden gæld til det
offentlige.
I forhold til strafbare forhold, kan der lægges vægt på for-
hold begået uden for Danmark, og der kan endvidere lægges
særlig vægt på overtrædelser af skatte- og afgiftslove.
I forhold til gæld til det offentlige anses gælden ikke for
forfalden, hvis der er indgået en betalingsordning med ind-
drivelsesmyndigheden, eller der er stillet fuld sikkerhed for
gælden. Ved ansøgning om tilladelse må ansøgere ingen
forfalden gæld have. Formålet hermed er at sikre, at skatte-
yderne hurtigt oplever en konsekvens af manglende regelef-
terlevelse.
Hvis fordringen ikke er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden, eller fordringen bestrides og er tillagt opsæt-
tende virkning af restanceinddrivelsesmyndigheden, anses
gælden heller ikke for forfalden.
2.2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
For at understrege vigtigheden af, at tilladelsesindehaver
informerer Spillemyndigheden løbende om væsentlige æn-
dringer i de forudsætninger, som Spillemyndigheden har
tildelt en tilladelse på baggrund af, foreslås det at indføre
specifikke bestemmelser herom i lov om spil.
Det foreslås, at tilladelsesindehavere straks skal informere
Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer. Re-
elle ejere og medlemmer af direktionen eller bestyrelsen
foreslås også at blive pålagt straks at skulle meddele Spille-
myndigheden, hvis de dømmes for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige,
der overstiger 100.000 kr.
Endelig foreslås det, at bestyrere i landbaserede kasinoer,
spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker,
hvor der sælges lotteri eller væddemål og ansatte i landba-
serede kasinoer straks vil skulle informere Spillemyndighe-
den, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at arbejde med spil.
2.2.5. Hjemmel til at kræve forevisning af legitimation
2.2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 34 i lov om spil, at modtagelse af indsat-
ser til spil fra personer under 18 år og anden formidling
af sådanne personers deltagelse i spil ikke er tilladt. Dog
gælder det, at for landbaseret lotteri og klasselotteri, jf. §§ 6
og 8, er modtagelse af indsats fra personer over 16 år og
anden formidling af sådanne personers deltagelse i lotteriet
tilladt. Derudover fremgår det af § 22 i lov om spil, at per-
soner under 18 år ikke må få adgang til spillehaller og ikke
må spille på gevinstgivende spilleautomater i restaurationer.
Spillemyndigheden har i dag ikke en hjemmel til at kræve
alle nødvendige oplysninger fra personer i en spillehal eller
fra købere af spil for at sikre, at spil ikke udbydes til person-
er under aldersgrænserne.
2.2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er vanskeligt at føre tilsyn med, hvorvidt unge under 18
år befinder sig i en spillehal, når der ikke er mulighed for
Spillemyndigheden for at kræve forevisning af legitimation
fra spillerne.
Det foreslås derfor, at Spillemyndighedens repræsentanter
til brug for tilsynet med alderskravene i §§ 22 og 34 vil
få mulighed for at kræve at få meddelt alle nødvendige
oplysninger fra personer i en spillehal og fra købere af spil.
2.3. Hjemmel til øget databehandling
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 41 i lov om spil, at skatteministeren er
bemyndiget til at fastsætte regler om bl.a. opbevaring af da-
ta. Denne bestemmelse giver Spillemyndigheden mulighed
for at benytte data til modellering af spilleradfærd og spilud-
byderadfærd, herunder profilering af grupper af spillere,
samt til at give Spillemyndigheden viden om bl.a. spillernes
og spiludbydernes adfærd.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås at indføre en særskilt hjemmel til behandling
af data til brug for opfyldelse af lov om spils formål og
forebygge problematisk spil og kriminalitet. Bestemmelsen
foreslås indført for at forhindre enhver tvivl om behand-
lingsgrundlaget samt af hensyn til gennemsigtigheden med,
hvilke data Spillemyndigheden kan behandle.
Spillemyndigheden vil med den foreslåede ordning få ad-
gang til at behandle indsamlede data, herunder profilering,
samkøring og videregivelse af data til brug for opfyldelse
af lovens formål om at holde forbruget af spil om penge
13
på et moderat niveau, at beskytte unge og andre udsatte
personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle
afhængighed af spil, at beskytte spillere ved at sikre, at spil
udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde og
sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til
kriminalitet. Adgangen vil også gælde i forhold til overhol-
delse af anden lovgivning, f.eks. Spillemyndighedens tilsyn
efter hvidvaskloven.
Det foreslås ydermere at give Spillemyndigheden hjemmel
til at pålægge tilladelsesindehavere at indsende oplysninger
til brug for Spillemyndighedens entydige identifikation af
spilleren, et unikt spillerID, med henblik på at kunne sam-
menholde en spillers aktivitet på tværs af tilladelsesindeha-
vere og dermed understøtte tilladelsesindehavernes opmærk-
somhedspligt samt bidrage til forebyggelse af f.eks. hvid-
vask og aftalt spil.
Forslaget skal ses i sammenhæng med pkt. 2.1 om styrket
indsats mod matchfixing.
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven, henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
2.4. Ændrede gebyrer for spilleautomater
2.4.1. Gældende ret
Spillemyndigheden opkræver i dag et gebyr pr. gevinstgi-
vende spilleautomat for et kalenderår. Gebyret skal angives
og betales senest ved udgangen af januar.
Hvis en gevinstgivende spilleautomat skal synes som konse-
kvens af foretagne ændringer af spilleautomaten, anses spil-
leautomaten for nyopstillet, og der skal betales et fuldt ge-
byr. Hvis en spiludbyder opstiller og tager en ny gevinstgi-
vende spilleautomat i brug i løbet af året, skal der ligeledes
betales et fuldt gebyr for automaten.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås, at det årlige gebyr for tilsyn ændres fra et
gebyr pr. spilleautomat til en gebyrtrappe, hvor gebyret an-
hænger af tilladelsesindehaverens årlige afgiftspligtige spil-
leindtægt.
Gebyret vil skulle betales senest 1 måned efter, at tilladelsen
har fået virkning og efterfølgende årligt inden udgangen
af januar måned. Gebyrets størrelse vil afhænge af spilleind-
tægtens størrelse.
Ved at ændre årsgebyret pr. gevinstgivende spilleautomat
til et samlet, indtægtsbaseret årsgebyr pr. tilladelsesindeha-
ver, bliver det mere fleksibelt for en tilladelsesindehaver at
ændre eller udvide spiludbuddet i spilleautomaterne og syne
spilleautomaterne i forbindelse med opdatering, fejl eller
konstruktive ændringer og dermed konsolidere sikkerheden i
spilleautomater i løbet af året.
Der vil være behov for overgangsregler for de gevinstgiven-
de spilleautomater, der opstilles i perioden fra den 1. juli
2024 til og med den 31. december 2024.
2.5. Diverse justeringer af spilområdet
2.5.1. Omsætningsbegrænsning for indtægtsbegrænsede til-
ladelser, opgørelse af sponsorerede gevinster og separat til-
ladelse for sms-gættekonkurrencer.
2.5.1.1. Gældende ret
Det er i dag muligt at udbyde onlinekasino eller væddemål
med en indtægtsbegrænset tilladelse, jf. § 42, stk. 4. Ind-
tægtsbegrænsede tilladelser har en begrænset tilladelsespe-
riode og tilladt afgiftspligtig spilleindtægt. Tilladelsesperio-
den er begrænset til maksimalt 1 års varighed, og den af-
giftspligtige spilleindtægt må ikke overstige 1.000.000 kr.
For tilladelsen betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau),
og hvis ansøgningen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. til
ansøgeren.
Den afgiftspligtige spilleindtægt er bruttospilleindtæg-
ten. Bruttospilleindtægten defineres som indskud fratrukket
gevinster. Der er ikke fastsat regler om, hvordan sponsorere-
de gevinster skal medregnes i gevinsten.
Der er i dag ikke nogen begrænsning for, hvad indehavere af
en tilladelse til en indtægtsbegrænset tilladelse må omsætte
for.
2.5.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den oprindelige intention med muligheden for indtægtsbe-
grænsede tilladelser var at give små spiludbydere mulighed
for at prøve markedet af under lempeligere vilkår end en
normal tilladelse. Det foreslås dog, at ordningen justeres for
at sikre, at den ikke misbruges.
Nogle spiludbydere bruger i dag etårige indtægtsbegrænsede
tilladelser som en fast form for tilladelse og vælger ikke
at søge en stor tilladelse, der som udgangspunkt kan gives
for indtil 5 år. Spiludbyderen søger derfor bare en ny ind-
tægtsbegrænset tilladelse, når den anden udløber. Tilladelsen
bruges derfor ikke kun til at teste markedet, men som en
mindre byrdefuld tilladelsesform.
Ydermere ses det, at der bruges sponsorerede gevinster, hvor
hele den sponsorerede værdi, og ikke bare spiludbyderens
udgifter hertil, fratrækkes i indskuddet, hvilket resulterer
i en lavere indtægt. Det er derved muligt at opretholde
den indtægtsbegrænsede tilladelse, selvom omsætningen er
høj. Det foreslås derfor at begrænse brugen af indtægtsbe-
grænsede tilladelser ved at mindske perioden for tilladelsens
anvendelse og tilladte omsætning. Det foreslås derfor at ind-
sætte et krav om, at spilleomsætningen ikke må overstige
10.000.000 kr. ud over kravet om, at spilleindtægten ikke
må overstige 1.000.000 kr.
Ved at fastsætte grænsen på 10.000.000 kr. for spilleomsæt-
14
ningen sikres, at virksomhedens størrelse stemmer overens
med det tilsynsgebyr, som Spillemyndigheden har til rådig-
hed i forbindelse med en indtægtsbegrænset tilladelse.
Derudover foreslås det, at penge- og varegevinster skal
opgøres til den faktiske udgift af gevinsten. Sponsorerede
penge- eller varegevinster skal dermed indregnes til den
faktiske udgift for tilladelsesindehaveren til den enkelte ge-
vinst. Dermed gives der et mere realistisk billede af spilud-
byderens reelle indtægt.
Det foreslås endvidere, at sms-gættekonkurrencer udskilles
til en selvstændig tilladelsesform, og at reglerne bliver de
samme som for en indtægtsbegrænset tilladelse, da sms-gæt-
tekonkurrencer har samme midlertidige karakter som spil,
der udbydes med en indtægtsbegrænset tilladelse. Det vil
sige, at det foreslås, at tilladelsesperioden vil være begræn-
set til maksimalt 1 år. Det foreslås, at den afgiftspligtige
spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og at spille-
omsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr. Det foreslås
endvidere, at der vil skulle betales et gebyr til Spillemyndig-
heden på 50.000 kr., hvoraf 25.000 kr. skal tilbagebetales til
ansøgeren, hvis ansøgningen afvises, eller der gives afslag
på denne, hvilket ligeledes svarer til gebyret for at få en
indtægtsbegrænset tilladelse.
Endvidere foreslås det at udskille omsætningsbegrænse-
de tilladelser (managerspil) til en selvstændig tilladelses-
form. Managerspil har typisk en meget lav tilbagebetalings-
procent i forhold til de øvrige typer af væddemål og når
derfor hurtigt grænsen på 1.000.000 kr. i bruttospilleindtægt,
som gælder for den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelses-
type. Den 5-årige tilladelsestype er for omfattende i forhold
til tilsynskrav og de administrative omkostninger forbundet
hermed, og risikoen for bl.a. hvidvask af penge og snyd med
spillernes penge vurderes at være meget lav ved manager-
spil.
Endeligt foreslås det at fravige kravet om, at årsrapporten
skal udarbejdes af en ekstern akkrediteret virksomhed, idet
den økonomiske byrde ved at anvende akkrediterede virk-
somheder ikke anses for at være rimelig for de indtægts- og
omsætningsbegrænsede tilladelser.
2.5.2. Implementering af Financial Action Task Force’s an-
befaling om reelle ejere
2.5.2.1. Gældende ret
Danmark har siden 1991 været medlem af Financial Action
Task Force (FATF). FATF er en verdensomspændende orga-
nisation bestående af mere end 200 lande og jurisdiktioner,
der har forpligtet sig til at lade deres respektive indsats mod
hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansiering (fi-
nansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben) blive
evalueret af assessorer understøttet af FATF’s sekretariat.
Det følger af FATF’s tekniske anbefaling nr. 28.1.b, at
kompetente myndigheder skal sikre, at der er tilstrækkelige
juridiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, som kan
være med til at forhindre, at kriminelle eller deres partnere
er reelle ejere, har en bestemmende indflydelse eller er med-
lemmer af bestyrelse eller direktion i et selskab.
Spillemyndighedens praksis er i dag, at selskaber, der an-
søger om tilladelse til at udbyde spil, skal identificere og
indsende oplysninger om virksomhedens reelle ejere, for
at Spillemyndigheden kan vurdere, om en virksomhed, der
udbyder spil vil kunne drives på faglig og økonomisk for-
svarlig vis, jf. §§ 28 og 29 i lov om spil.
2.5.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som tilsynsmyndighed på området for forebyggelse og be-
kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme bliver
Spillemyndigheden løbende evalueret af forskellige interna-
tionale organer, herunder FATF, som har stor fokus på reelle
ejere og de risici, der er forbundet hermed.
Begrebet ”reelle ejere” er ikke nævnt eksplicit i § 28, stk.
1, og § 29, stk. 2, i lov om spil, der omhandler kravene til
ansøgere, der søger om tilladelse til at udbyde spil, herunder
kravet om, at ansøgere skal udøve virksomhed med spil på
økonomisk og faglig forsvarlig vis.
Det er derfor vurderet nødvendigt at indsætte begrebet ”reel-
le ejere” i lov om spil for at tydeliggøre, at reelle ejere er
genstand for en vurdering efter lov om spil og kravene til
ansøgere, der søger om tilladelse til at udbyde spil, herunder
kravet om, at ansøgere skal udøve virksomhed med spil på
økonomisk og faglig forsvarlig vis.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Spillemyndigheden behandler oplysninger om borgere og
virksomheder. Spillemyndigheden er dataansvarlig for be-
handlingen af de personoplysninger, som Spillemyndighe-
den modtager.
Vedrørende forslagene om styrket indsats mod matchfixing,
hjemmel til øget databehandling, offentliggørelse af bøde-
vedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme
for overtrædelser af spillelovgivningen og krav om opda-
terede oplysninger i forbindelse med tilladelser og godken-
delser tildelt af Spillemyndigheden finder databeskyttelses-
forordningen anvendelse på behandling af personoplysnin-
ger. Databeskyttelsesforordningen suppleres af databeskyt-
telsesloven.
3.1. Styrket indsats mod matchfixing
Det foreslås med ordningen i pkt. 2.1 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget, at for at styrke indsatsen mod
matchfixing (herefter omtalt som aftalt spil), kan Spillemyn-
digheden pålægge tilladelsesindehavere at afgive oplysnin-
ger om aftalt spil. Det foreslås endvidere, at skatteministeren
kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod
aftalt spil samt indføre en underretningspligt for tilladelses-
15
indehavere til Spillemyndigheden. Endelig foreslås det, at
Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige oplysninger
om aftalt spil med tilladelsesindehavere, og andre danske
og udenlandske myndigheder og enheder. De forskellige
elementers forhold til databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven behandles nedenfor.
3.1.1. Tilladelsesindehavers afgivelse af og Spillemyndighe-
dens modtagelse af oplysninger, som er nødvendige for op-
dagelse eller undersøgelse af aftalt spil
Det foreslås, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelses-
indehavere at afgive oplysninger om en spillers adfærd og
identitet, som er nødvendig for opdagelse eller undersøgelse
af aftalt spil, jf. den foreslåede § 12, stk. 1. Spillemyndig-
heden vil i denne sammenhæng være den dataansvarlige
for de oplysninger, de indhenter. Ordningen vil bl.a. give
Spillemyndigheden mulighed for at indhente oplysninger
om et tidspunkt for oprettelse af en spilkonto, identifikati-
onsoplysninger, herunder navn, adresse og cpr-nummer eller
anden lignende oplysning, hvis den pågældende ikke har et
cpr-nummer, og betalingsoplysninger på spillere.
Det foreslås derudover, at skatteministeren kan fastsætte
regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil
samt underretningspligt for tilladelsesindehavere, jf. den
foreslåede § 12, stk. 4. Bemyndigelsen giver skatteministe-
ren mulighed for at sikre, at Spillemyndigheden modtager
nødvendige informationer f.eks. ved mistanke om aftalt spil
og fastsætte regler, der begrænser risikoen for aftalt spil.
Spillemyndighedens og tilladelsesindehavernes behand-
lingshjemmel for de nævnte aktiviteter følger af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter be-
handling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Be-
stemmelsen er nødvendig af hensyn til Spillemyndighedens
forpligtigelse til at sikre, at spil ikke anvendes til krimina-
litet, herunder matchfixing, hvilket også er i samfundets
interesse.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, giver et na-
tionalt råderum for medlemsstaterne til at indføre mere spe-
cifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelse af forord-
ningens bestemmelser om behandling af personoplysninger
med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6, stk.
1, litra e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til
behandlingen for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter
bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behand-
lingen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e, fremgå af EU-ret-
ten eller national ret.
Med lovforslaget indføres der en national særregel for be-
handling af ikke-følsomme personoplysninger.
Ordningen vurderes nødvendig for at give Spillemyndighe-
den et redskab til at indsamle oplysninger for at opdage,
undersøge, forebygge og bekæmpe aftalt spil. Bekæmpelse
af aftalt spil betragtes som værende af samfundsmæssig in-
teresse. Formålet med underretningspligten er at forebygge,
afsløre og videregive oplysninger til brug for Spillemyndig-
hedens eller andre myndigheder og enheders undersøgelser
af aftalt spil.
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 3, at databeskyttelses-
forordningens artikel 13, 14 og 15 ikke finder anvendelse på
Spillemyndighedens og tilladelsesindehavers behandling af
personoplysninger, når oplysningerne er videregivet i hen-
hold til stk. 1 og 4. Bestemmelsen skal sikre, at Spillemyn-
digheden og tilladelsesindehaveren ikke har en pligt til at
oplyse den registrerede om, at der afsendes og modtages en
personoplysning, ligesom den registrerede ikke har ret til
indsigt i de nævnte oplysninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk.
1, litra d, at medlemsstater ved lov bl.a. kan fravige en
registreret persons ret til indsigt og den dataansvarliges op-
lysningspligt, når en sådan begrænsning er en nødvendig og
forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af
hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsfor-
følgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af straffe-
retlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggel-
se af trusler mod den offentlige sikkerhed.
Formålet med underretningspligten er at forebygge, afsløre
og videregive oplysninger til brug for Spillemyndighedens
eller andre myndigheder og enheders undersøgelser af aftalt
spil. Det vurderes, at formålet med stor sandsynlighed vil
forspildes, hvis den registrerede oplyses om videregivelse af
oplysninger fra tilladelsesindehaver til Spillemyndigheden
med henblik på at undersøge aftalt spil.
I relation til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2,
er formålet med behandlingen af oplysningerne at forhindre,
at der sker aftalt spil, i overensstemmelse med lov om spils
formål om at forhindre, at spil tjener som støtte til krimina-
litet, jf. artikel 23, stk. 2, litra a. Behandlingen vil omfatte
ikke-følsomme personoplysninger, jf. artikel 23, stk. 2, litra
b. Undtagelsen fra oplysningspligten og retten til indsigten
vil være begrænset til at omfatte behandling med henblik på
forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.
Spillemyndigheden vil være dataansvarlig i forhold til de
oplysninger, som myndigheden behandler, og tilladelsesind-
ehaver vil være dataansvarlig for de oplysninger, som tilla-
delsesindehaveren behandler, jf. artikel 23, stk. 2, litra e.
3.1.2. Liste over udøvere
Det foreslås i § 12, stk. 4, at skatteministeren skal tildeles
en bemyndigelse til at fastsætte regler om forebyggende
foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for
tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden.
Bestemmelsen vil give skatteministeren mulighed for at
fastsætte regler om, at Spillemyndigheden skal føre et regis-
ter over idrætsudøvere eller andre aktører, der har mulighed
for at påvirke resultatet af en sportsbegivenhed, en såkaldt
16
udøverliste. Registret vil skulle anvendes fra oprettelsen af
kundeforholdet hos tilladelsesindehaveren og benyttes til
at gøre tilladelsesindehaver opmærksom på, at kunden har
mulighed for at påvirke resultatet af en sportsbegivenhed,
hvor vedkommende kan have indflydelse. Danmarks Idræts-
forbund og andre relevante organisationer eller lignende vil
kunne give oplysninger til brug for et register. Oplysninger-
ne fra et sådant register må ikke som det eneste lægges til
grund for en beslutning truffet af tilladelsesindehaver om at
afslutte et kundeforhold eller begrænse en spiller yderligere
end, hvad der er rimeligt i forhold til spillerens sportsgren.
De behandlede oplysninger vil omfatte ikke-følsomme per-
sonoplysninger, som f.eks. navn, fødselsdato, sportsgren og
klubnavn, som den pågældende tilhører.
Behandlingen af personoplysninger i registeret skal be-
handles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-
gen. Spillemyndigheden kan behandle oplysninger efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvoref-
ter behandling kan ske, hvis den er nødvendig af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige er blevet pålagt. Bemyndigelsen giver skattemi-
nisteren mulighed for at pålægge Spillemyndigheden at føre
et sådant register for at forebygge, at spil ikke anvendes
til aftalt spil. Der er derfor tale om en pålagt myndighedsud-
øvelse, som Spillemyndigheden er blevet pålagt, men som
også er i samfundets interesse. Spillemyndigheden vil være
dataansvarlig i relation til disse oplysninger. Andre enheder,
f.eks. tilladelsesindehavere, vil være dataansvarlige i det
omfang, de behandler oplysningerne (f.eks. ved opslag i
registeret). Hjemlen til andres behandling af oplysningerne
vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, hvorefter behandlingen kan ske, hvis den er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,
da f.eks. opslag i registeret vil være med til at forhindre, at
væddemål anvendes til matchfixing.
Spillemyndighedens oplysningspligt for behandling af op-
lysningerne undtages efter artikel 14, stk. 5, litra c, da krite-
rierne for at være omfattet af registeret skal være objektivt
beskrevet i bekendtgørelse.
Spillemyndigheden vil oplyse om Spillemyndighedens per-
sondatapolitik, retten til at blive slettet samt Spillemyndig-
hedens kontaktperson via relevante kanaler, f.eks. hjemme-
side og nyhedsbreve og vil på den måde skabe gennemsig-
tighed omkring behandlingerne og derved fastsætte passen-
de foranstaltninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
14, stk. 5, litra c.
Formålet med udøverlisten vil være, at personer, som kan
have indflydelse på sportsbegivenheder, ikke må udnytte de-
res indflydelse til aftalt spil. Dette hensyn vil være relevant i
en periode efter, at personen ikke længere opfylder kriterier-
ne for at fremgå af udøverlisten. Det vurderes derfor at være
tilstrækkeligt og i overensstemmelse med princippet i data-
beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d om rigtig-
hed, at udøverlisten opdateres to gange årligt. Derudover
vil personer, som ikke længere opfylder kriterierne, have
ret til at blive slettet, hvilket vil ske efter anmodning fra
vedkommende, hvorefter en opdateret udøverliste vil blive
udarbejdet umiddelbart efter sletning.
Spillemyndigheden vil som dataansvarlig skulle iagttage
yderligere forpligtelser bl.a. vedrørende risikovurdering,
ajourføring og slettefrister.
3.1.3. Ordning, hvor ansatte anonymt kan videregive viden
eller mistanke om aftalt spil
Det foreslås i § 12, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte
regler om, at tilladelsesindehaveren skal have en ordning,
hvor ansatte anonymt kan videregive en viden eller mistanke
om aftalt spil.
Bestemmelsen giver mulighed for, at skatteministeren kan
fastsætte regler om en ordning ved tilladelsesindehavere,
hvor ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af bestemmelser om aftalt spil, begået af tilladelsesindeha-
vere, herunder af ansatte, reelle ejere, medlemmer af besty-
relsen, direktionen og personer, der er involveret i at fastsæt-
te væddemål.
Indberetninger vil indeholde oplysninger om personers over-
trædelse eller potentielle overtrædelser af bestemmelser om
aftalt spil, idet der er tale om overtrædelser, der endnu ik-
ke er anmeldt til politiet, men er internt indberettet i en
virksomhed. Det vurderes derfor, at der vil være tale om
ikke-følsomme personoplysninger, som er reguleret i data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er
det imidlertid muligt at opretholde og indføre mere specifik-
ke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel 6, stk.
1, litra c, hvorefter behandling af almindelige ikke-følsom-
me oplysninger kan finde sted, hvis det er nødvendigt for
at overholde en retlig forpligtigelse eller efter artikel 6, stk.
1, litra e, hvor behandlingen er nødvendig af hensyn til ud-
førelse af en opgave i samfundets interesse. Behandlingen af
de ikke-følsomme personoplysninger, som kan ske i medfør
af den foreslåede bestemmelse, har hjemmel i forordningens
artikel 6, stk. 1, litra c og e. Det skyldes, at behandlingen
vil være påkrævet som følge af bekendtgørelsens krav om
oprettelse af en ordning, hvor ansatte anonymt kan videregi-
ve viden eller mistanke om aftalt spil, der samtidig vurderes
at være i samfundets interesse.
I det tilfælde, at der er tale om behandling af personoplys-
ninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller
tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger, er dette reguleret i
databeskyttelsesforordningens artikel 10. Det vurderes i den
forbindelse, at den foreslåede bestemmelse kan rummes in-
den for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
10, 1. pkt., hvorefter behandling af de førnævnte oplysnin-
ger på baggrund af artikel 6, stk. 1, bl.a. kan ske med
hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,
17
som giver passende garantier for registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder.
En bestemmelse om, at tilladelsesindehaver skal indføre en
sådan ordning, vurderes at stå i rimeligt forhold til de legi-
time mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse. Dette skyldes, at be-
stemmelsen vil være afgrænset til at omhandle overtrædelse
af bestemmelser om aftalt spil. Det fremgår ydermere af
bemærkningerne til § 12, stk. 5, at skatteministeren ved
fastsættelse af regler herom kan beslutte at undtage visse
tilladelsesindehavere, hvor det f.eks. vil være en uforholds-
mæssig stor byrde at indføre og håndtere ordningen.
Forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, stiller som
nævnt ligeledes krav om, at der i national ret skal gives pas-
sende garantier for den registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder. Der skal ved udmøntningen af bemyndigelsen
tages særligt hensyn til at sikre den registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder, herunder stilles krav om tavshedspligt
for tilladelsesindehaverens ansatte, der behandler indberet-
ningerne.
3.1.4. Spillemyndighedens udveksling af oplysninger om af-
talt spil med tilladelsesindehavere og andre danske og uden-
landske myndigheder og enheder
Det foreslås, at Spillemyndigheden kan udveksle nødvendi-
ge oplysninger om aftalt spil med tilladelsesindehavere og
andre danske og udenlandske myndigheder og enheder. Da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 13, 14 og 15 finder ikke
anvendelse på Spillemyndighedens udveksling af oplysnin-
ger, jf. den foreslåede § 12 a, stk.1.
Den type af oplysninger, der vil kunne udveksles, vil være
ikke-følsomme personoplysninger, f.eks. i form af navne
på sportsudøvere og ved videregivelse af oplysninger til
myndigheder til brug for efterforskning i form af navne på
væddemålsspillere. Spillemyndigheden, tilladelsesindehave-
re og andre danske og udenlandske myndigheder og enheder
kan behandle oplysninger, da behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, og
som i Spillemyndighedens tilfælde henhører under offentlig
myndighedsudøvelse efter databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra e. Databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 2, giver et nationalt råderum for medlemsstaterne
til at indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse
anvendelse af forordningens bestemmelser om behandling
af personoplysninger med henblik på overholdelse af forord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist
specifikke krav til behandlingen for at sikre lovlig og rime-
lig behandling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal
grundlaget for behandlingen i henhold til artikel 6, stk. 1,
litra e, fremgå af EU-retten eller national ret.
Bestemmelsen vurderes nødvendig for at sikre, at Spille-
myndigheden, tilladelsesindehavere, andre danske og uden-
landske myndigheder og enheder kan dele personoplysnin-
ger med henblik på, at Spillemyndigheden sikrer alle nød-
vendige oplysninger om aftalt spil og for at understøtte
Spillemyndighedens rolle som sekretariat for den nationale
platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af
idrætskonkurrencer i Danmark.
Det er ikke hensigten, at Spillemyndigheden skal dele per-
sonoplysninger med tilladelsesindehavere, der går videre
end de personoplysninger, der fremgår af den sportsbegiven-
hed, som tilladelsesindehaver har udbudt væddemål på. Det
vil f.eks. betyde, at Spillemyndigheden kan dele oplysninger
på to tennisspillere, som spiller en kamp, der kan indgås
væddemål på, men at bestemmelsen ikke omfatter videregi-
velse til tilladelsesindehavere af oplysninger om spillerne
(kunderne), der har væddet på begivenheden.
Ovenstående begrænsning i deling af informationer vedrører
ikke de tilfælde, hvor oplysningen deles med en myndighed,
som varetager en efterforskningskompetence eller enheder,
der har til opgave at undersøge aftalt spil. En sådan enhed
kan f.eks. være en national platform eller en idrætshovedor-
ganisation.
Bestemmelsen i lovforslaget udgør derfor en begrænsning i
forhold til artikel 13, 14 og 15 ifølge databeskyttelsesforord-
ningens artikel 23, stk. 1, litra d.
Det er generelt for denne bestemmelse, at den kun vil
vedrøre Spillemyndighedens udveksling af oplysninger til
brug for forebyggelse, afsløring og efterforskning af aftalt
spil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 23, stk. 1, litra d. De myndigheder og enheder, der
modtager oplysninger fra Spillemyndigheden, vil være for-
pligtede til at sikre sig, at deres behandling af oplysninger
sker i overensstemmelse med databeskyttelsesretlige regler i
forbindelse med deres behandling af oplysningerne.
I relation til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2,
er formålet med udvekslingen af oplysningerne at forhindre,
at der sker aftalt spil i overensstemmelse med lov om spils
formål om at forhindre, at spil tjener som støtte til krimi-
nalitet, og forslaget vedrører udveksling af ikke-følsomme
personoplysninger, som udveksles efter denne lov, jf. artikel
23, stk. 2, litra a og b.
Spillemyndigheden, tilladelsesindehavere og andre danske
og udenlandske myndigheder og enheder vil være dataan-
svarlige i relation til de oplysninger, som modtages, jf. arti-
kel 23, stk. 2, litra e.
3.1.5. Udveksling af nødvendige oplysninger for at forebyg-
ge aftalt spil mellem medlemmer af nationale platforme
Det foreslås, at medlemmer af den nationale platform for
koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskon-
kurrencer i Danmark, uanset tavshedspligt, kan videregive
oplysninger til myndigheder, virksomheder og enheder, der
deltager i den nationale danske eller en udenlandsk platform
til bekæmpelse af aftalt spil, hvis oplysningerne er nødven-
dige for at forebygge og bekæmpe aftalt spil, jf. den foreslå-
ede § 12 a, stk. 2.
18
Med forslaget imødekommes en generel usikkerhed blandt
medlemmer af den nationale platform i forhold til at skabe
klarhed om mulighederne for at udveksle personoplysninger
om aftalt spil. Bekymringen om den hidtidige mulighed
for at udveksle oplysninger er f.eks. adresseret i Idrættens
Analyseinstituts evaluering af bekæmpelse af matchfixing i
Danmark fra december 2021.
Bestemmelsen omhandler udveksling af ikke-følsomme per-
sonoplysninger, såsom navne på sportsudøvere, der deltager
i en kamp.
Medlemmerne af den nationale platform kan behandle op-
lysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e, da behandlingen skal medvirke til at forebygge af-
talt spil, og derfor er nødvendig for udførelse af en opgave i
samfundets interesse. Databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 2, giver et nationalt råderum for medlemsstaterne
til at indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse
anvendelse af forordningens bestemmelser om behandling
af personoplysninger med henblik på overholdelse af forord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist
specifikke krav til behandlingen for at sikre lovlig og rime-
lig behandling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal
grundlaget for behandlingen i henhold til artikel 6, stk. 1,
litra e, fremgå af EU-retten eller national ret.
Med lovforslaget indføres der en national særregel for med-
lemmer af den nationale platform for behandling af ikke-føl-
somme personoplysninger.
Behandlingen af oplysninger for medlemmerne af den na-
tionale platform vil være nødvendig for en opgave i sam-
fundets interesse, da det for at komme aftalt spil til livs
er vurderet nødvendigt at have en koordineret indsats mod
aftalt spil, hvor der kan udveksles generelle erfaringer og
oplysninger om sager samt gives mulighed for at drøfte
sager på et overordnet niveau i et fælles forum.
Bestemmelsen vurderes at stå i rimeligt forhold til de legi-
time mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse. Det skyldes, at behand-
lingen begrænses til videregivelsen af oplysninger, der er
nødvendige for at forebygge eller bekæmpe aftalt spil, og
at medlemmer af den nationale platform underlægges tavs-
hedspligt. Behandlingen af oplysningerne begrænses derfor
til brug for samarbejdet i den nationale platform med undta-
gelse af de situationer, hvor den part, der har afgivet oplys-
ningerne, giver samtykke til at anvende oplysningerne, jf.
den foreslåede § 12 a, stk. 5.
3.1.6. Fravigelse af oplysningspligten og retten til indsigt
ved udveksling af oplysninger, som er nødvendige for at
forebygge eller bekæmpe aftalt spil
Det foreslås, at myndigheder, virksomheder eller enheder,
der modtager fortrolige oplysninger om aftalt spil, vil væ-
re forpligtiget til at hemmeligholde modtagne oplysninger
under ansvar efter straffelovens § 152-152 e. I tilfælde af
videregivelse til udenlandske myndigheder eller enheder er
det et krav, at modtageren mindst er underlagt en tavsheds-
pligt, der svarer hertil, jf. den foreslåede § 12 a, stk. 3. Efter
den foreslåede § 12 a, stk. 4, vil tavshedspligten også gælde
videregivelse af oplysninger til den fysiske eller juridiske
person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel ret-
lig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågæl-
dende i henhold til anden lovgivning, medmindre den af
oplysningen afgivende part samtykker til, at oplysningerne
videregives, hvorefter de almindelige regler, der gælder for
den modtagende myndighed eller enhed, finder anvendel-
se, herunder oplysningspligt efter databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 13 og 14 og ret til indsigt efter databeskyttelses-
forordningens artikel 15.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 er den
dataansvarlige ved indsamling af personoplysninger som
udgangspunkt forpligtet til at meddele en række oplysnin-
ger til den registrerede. Oplysningspligten efter databeskyt-
telsesforordningens artikel 13 finder anvendelse i tilfælde,
hvor oplysningerne indsamles hos den registrerede, mens
artikel 14 finder anvendelse i tilfælde, hvor oplysningerne
indsamles hos andre end den registrerede. Det følger af arti-
kel 15 om den registrerede indsigtsret, at den registrerede
har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om per-
sonoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i
givet fald adgang til personoplysningerne og informationer
omfattet af artikel 15, litra a-h.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor være en begrænsning
i oplysningspligten og retten til indsigt.
Den foreslåede bestemmelse vedrører myndigheder, virk-
somheder eller enheder, der modtager fortrolige oplysninger
om aftalt spil.
Formålet med ordningen er at sikre, at der kan udveksles
nødvendige oplysninger med henblik på at forebygge eller
bekæmpe aftalt spil mellem Spillemyndigheden, tilladelses-
indehavere og andre danske og udenlandske myndigheder
og enheder. Formålet med ordningen om udveksling af op-
lysninger forspildes, hvis en registreret person oplyses om
behandlingen af oplysningen, der er nødvendig for at fore-
bygge og bekæmpe aftalt spil.
Skatteministeriet har ikke fundet behov for inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 at indføre
en selvstændig begrænsning af oplysningspligten i artikel
13 og 14 og indsigtsretten i artikel 15 i den foreslåede be-
stemmelse. Det skyldes, at der vil kunne gøres undtagelse
til disse rettigheder og forpligtelser i medfør af gældende
ret. Offentlige myndigheder og private vil i relation til op-
lysningspligten efter artikel 13 på baggrund af en konkret
vurdering kunne gøre brug af databeskyttelseslovens § 22,
stk. 2, nr. 4.
Offentlige myndigheder vil som følge af den særlige tavs-
hedspligt i lovforslagets § 12 a, stk. 3, kunne undlade at
opfylde oplysningspligten efter forordningens artikel 14, stk.
19
5, litra d, samt undtage for indsigtsretten efter databeskyttel-
seslovens § 22, stk. 3, jf. offentlighedslovens § 35.
Private vil ligeledes kunne anvende forordningens artikel
14, stk. 5, litra d, i forhold til oplysningspligten, mens de
i relation til indsigtsretten på baggrund af en konkret vurde-
ring vil kunne gøre brug af databeskyttelseslovens § 22, stk.
2, nr. 4.
3.2. Hjemmel til øget databehandling
Det foreslås, at Spillemyndigheden tildeles en hjemmel til
at behandle indsamlede data, herunder til profilering, sam-
køring og videregivelse af data, til brug for opfyldelse af
formålene med lov om spil. Adgangen gælder også i forhold
til overholdelse af anden lovgivning, hvor Spillemyndighe-
den er tillagt tilsynskompetence, jf. den foreslåede § 46 a,
stk. 1.
Begrebet ”indsamlede data” skal fortolkes bredt og dækker
bl.a. over den data, som Spillemyndigheden indhenter hos
tilladelsesindehavere, samt den data som Spillemyndigheden
behandler i forbindelse med tilsyn af tilladelsesindehaveres
overholdelse af spillelovgivningen. Den foreslåede bestem-
melse giver Spillemyndigheden adgang til at behandle ind-
samlede data til forskellige formål under fortsat hensyntagen
til lov om spils formål. Behandlingen af data skal bl.a. bi-
drage til udarbejdelse af statistik, forskning samt vidensind-
samling. Den foreslåede bestemmelse giver Spillemyndighe-
den mulighed for at benytte data til modellering af spillere
og tilladelsesindehaveres adfærd, herunder profilering af
grupper af spillere, samt til at give tilsynet viden om bl.a.
spilleres og tilladelsesindehaveres adfærd.
Desuden vil den foreslåede bestemmelse give Spillemyndig-
heden mulighed for at anvende de indsamlede data til at
opnå yderligere viden om ansvarligt spil ved, at data kan
anvendes til at udvikle algoritmer og programmer, der kan
bidrage til en forbedring af tilsynet med tilladelsesindehave-
res overholdelse af spillelovgivningen, der samtidig sikrer
bedre beskyttelse af spillere.
I forhold til overholdelse af anden lovgivning, skal det fore-
slåede sikre, at information, herunder spildata, kan anvendes
til at føre tilsyn med overholdelse af anden lovgivning, hvor
Spillemyndigheden er tillagt tilsynskompetence. Spillemyn-
digheden er tillagt tilsynskompetence efter hvidvaskloven.
Al behandling af personoplysninger, der stammer fra den
indsamlede data, er omfattet af bestemmelsen og skal væ-
re i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, litra b, og skal behandles på grundlag af
Spillemyndighedens myndighedsudøvelse i henhold til data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til
udførelse af opgaver, som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, kan der
fastsættes nationale særregler for at tilpasse anvendelsen af
bl.a. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Behandlingen af personlysninger efter den foreslåede § 46 a,
stk. 1, kan ske inden for rammerne af forordningens artikel
6, stk. 1, litra e. Det skyldes, at Spillemyndighedens behand-
ling af oplysningerne vil være nødvendig af hensyn til Spil-
lemyndighedens opgaver på spilområdet og hvidvaskområ-
det.
Bestemmelsen vurderes at stå i rimeligt forhold til de legi-
time mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse. Dette skyldes bestem-
melsens begrænsning til at opfylde lov om spils formål,
om 1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat
niveau, 2) at beskytte unge eller andre udsatte personer mod
at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af
spil, 3) at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på
en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde og 4) at sikre
offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kri-
minalitet. Den indsamlede data vil blive opbevaret i et spil-
system med adgangskontrol og opbevares i pseudonymiseret
form. Det vil herudover kun være et begrænset antal medar-
bejdere i Spillemyndigheden, der har adgang til at fremsøge
oplysninger om konkrete personer i systemet. Endelig vil
Spillemyndigheden sikre, at personhenførbare spildata slet-
tes efter udløbet af indeværende år plus fem år, efter data er
indsamlet.
Det kan ikke udelukkes, at oplysninger om spiladfærd,
spilmønstre m.v., kan udgøre oplysninger omfattet af data-
beskyttelsesforordningens artikel 9, om behandling af sær-
lige kategorier af oplysninger i det omfang, oplysninger-
ne vedrører en fysisk persons fysiske eller mentale hel-
bred. Spillemyndighedens behandling af disse oplysninger
sker på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra g, som følge af, at behandlingen er nødvendig af
hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af na-
tional ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyt-
telse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder
og interesser.
Behandlingen vurderes at stå i rimeligt forhold til det mål,
der forfølges, da oplysningerne anvendes til at sikre, at tilla-
delsesindehaverne beskytter spillerne og lever op til kravene
om at tilbyde ansvarligt spil og derved leve op til lov om
spils formål om at beskytte spillere ved at sikre, at spil
udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde. Be-
handlingen vurderes ydermere at respektere det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse og sikre passende og
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-
des grundlæggende rettigheder og interesse, da data opbeva-
res i et adgangskontrolleret system i pseudonymiseret form
og kun kan anvendes af et begrænset antal medarbejdere
i Spillemyndigheden. Personhenførbare data vurderes som
udgangspunkt ikke at være relevante at opbevare efter udlø-
bet af indeværende år plus fem år efter indsamling, hvorfor
de herefter vil kunne slettes.
Bestemmelsen giver Spillemyndigheden mulighed for be-
20
handling i form af samkøring og profilering af spillere. Spil-
lemyndigheden vil kunne samkøre spildata for at profilere
spillere med henblik på at kunne udskille tilladelsesindeha-
vere med spillere med spilmønstre, der kan indikere et pro-
blematisk forhold til spil, f.eks. spil om natten eller spil
tæt på lønningsdag. Derudover vil samkøringen af spildata
kunne anvendes til at uddrage generel viden om spilmarke-
det og spiladfærd bl.a. med henblik på at kunne tilpasse
Spillemyndighedens tilsyn.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 22, at
den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgø-
relse, der alene er baseret på automatisk behandling, herun-
der profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis
betydeligt påvirker den pågældende. Spillerne vil ikke være
genstand for en afgørelse på baggrund af profileringen, idet
lov om spil ikke regulerer spillere, men selve udbuddet af
spil. Spillemyndighedens hjemmel til behandling er derfor
også begrænset til Spillemyndighedens forpligtigelse til at
føre tilsyn med tilladelsesindehavernes udbud af spil, og
derfor vil Spillemyndigheden ikke kunne kontakte spillere
på baggrund af profileringen, men kun kunne tilpasse tilsy-
net med tilladelsesindehaverne. Der vil derfor ikke være tale
om automatiske individuelle afgørelser efter databeskyttel-
sesforordningens artikel 22.
3.3. Offentliggørelse af bødevedtagelser, fældende dom-
me og delvist fældende domme for overtrædelser af spil-
lelovgivningen
Det foreslås, at bødevedtagelser, fældende domme og del-
vist fældende domme for overtrædelser af lov om spil og
forskrifter udstedt i medfør af lov om spil skal offentliggø-
res af Spillemyndigheden på Spillemyndighedens hjemme-
side. Offentliggørelse skal omfatte selskabets eller den per-
sonligt ejede virksomheds navn, jf. den foreslåede § 63 a.
Bestemmelsen i lovforslaget angår offentliggørelse af sel-
skaber m.v. (juridiske personer) og personligt ejede virk-
somheder på Spillemyndighedens hjemmeside med angivel-
se af den juridiske persons navn. Det vil som hovedregel
være selskaber m.v. (juridiske personers) overtrædelse af
spillelovgivningen.
Oplysninger om personligt ejede virksomheder sidestilles
med fysiske personer. Der er derfor i bestemmelsen indsat
hjemmel til at offentliggøre bødevedtagelser, fældende dom-
me og delvist fældende domme for overtrædelser af lov om
spil foretaget af personligt ejede virksomheder.
På spilområdet kan der gives tilladelse til udbud af spil
til selskaber m.v. (juridiske personer) og til personer, her-
under personligt ejede virksomheder. Det indebærer, at en
tilladelse til udbud af spil på f.eks. gevinstgivende spille-
automater kan gives til både en personligt ejet virksomhed
og et selskab m.v. En offentliggørelse af strafbare forhold
skal sikre gennemsigtighed med hensyn til overtrædelser og
desuden have en præventiv effekt i forhold til fremtidige
overtrædelser af spillelovgivningen på tværs af de enkelte
spilområder og uanset tilladelsesindehavernes selskabsform
eller virksomhedsform eller størrelse i øvrigt. For at sikre,
at der ikke sker en forskelsbehandling af personligt ejede
virksomheder og selskaber m.v. (juridiske personer), vil of-
fentliggørelse derfor også skulle ske ved personligt ejede
virksomheders overtrædelse af lov om spil.
De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger
vedrørende straffedomme og lovovertrædelser er reguleret
i databeskyttelsesforordningens artikel 10, hvorefter behand-
ling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lov-
overtrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på
grundlag af artikel 6, stk. 1, kun må foretages under kon-
trol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har
hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,
som giver passende garantier for registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder. Bestemmelsen foreskriver, at Spille-
myndigheden skal offentliggøre bødevedtagelser, fældende
domme og delvist fældende domme på Spillemyndighedens
hjemmeside. Den foreslåede bestemmelse udgør dermed en
national særregel for behandling af personoplysninger om
straffedomme og lovovertrædelser.
Behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e, og fremgår af national ret, jf. artikel 6, stk. 3, litra b.
Formålet med behandlingen af personoplysningerne skal
sikre en bedre gennemsigtighed i forhold til Spillemyndig-
hedens tilsyn og gøre det muligt for forbrugerne at oriente-
re sig om, hvilke tilladelsesindehavere der ikke overholder
spillelovgivningen. Dermed vil ordningen også have en præ-
ventiv effekt og styrke tilladelsesindehavernes efterlevelse
af spillelovgivningen.
Bestemmelsen vurderes at stå i rimeligt forhold til de le-
gitime mål, der forfølges samt at respektere det væsentlig-
ste indhold af retten til databeskyttelsen. Det skyldes, at
ordningen er afgrænset til bødevedtagelser, fældende dom-
me og delvist fældende domme. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold, eller op-
lysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i
forvaltningen om undtagelse af oplysninger om drifts- eller
forretningsforhold, der er af væsentlig økonomisk betydning
for den pågældende virksomhed. Ydermere skal offentlig-
gørelsen være på Spillemyndighedens hjemmeside i fem
år, hvorefter Spillemyndigheden skal fjerne oplysningerne
fra hjemmesiden eller anonymisere principielle domme og
praksis.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, har den, der
virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf.
straffelovens §§ 152 og 152 c -152 f, med hensyn til oplys-
ninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske,
oplysninger. Tavshedspligten efter forvaltningslovens § 27,
stk. 1, nr. 1, gælder også med hensyn til personligt ejede
virksomheder.
21
Oplysninger om fysiske personers strafbare forhold er for-
trolige oplysninger omfattet af tavshedspligten i forvalt-
ningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvorimod oplysninger om
juridiske personers strafbare forhold ikke er undergivet til-
svarende tavshedspligt.
En offentliggørelse af oplysninger om fysiske personers
strafbare forhold vil i udgangspunktet være i strid med
tavshedspligten efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1,
og i visse tilfælde skatteforvaltningslovens § 17, ligesom en
offentliggørelse herudover også i udgangspunktet vil være
i strid med databeskyttelseslovens § 8, da oplysninger om
fysiske personers overtrædelse af lov om spil vil anses som
oplysninger om strafbare forhold omfattet af databeskyttel-
seslovens § 8, der bygger på databeskyttelsesforordningens
artikel 10. Det fremgår af betænkning 1516/2010 om of-
fentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,
afgørelser m.v., at der kun i sjældne tilfælde bør indføres
ordninger, hvor der sker systematisk offentliggørelse vedrø-
rende fysiske personer: ”Sådanne sjældne tilfælde vil for-
mentlig navnlig kunne tænkes at forekomme, hvor der er
tale om fysiske personer, som driver erhvervsvirksomhed
på samme marked og på samme vilkår som juridiske person-
er. ” (s. 112 i betænkningen).
Det vurderes, at der er et konkret behov for, at der også
sker offentliggørelse, så navnet på en personligt ejede virk-
somhed fremgår, da det giver en forbedret forbrugerstilling,
idet forbrugeren selv kan sætte sig ind i, hvilken virksomhed
der ikke har levet op til spillelovens krav. Det vurderes
at være nødvendigt at oplyse om strafbare forhold, idet per-
sonligt ejede virksomheder driver erhvervsvirksomhed på
samme marked og på samme vilkår som selskaber m.v. (juri-
diske personer). Etableringen af offentliggørelsesordningen
sker for at varetage samfundsmæssige hensyn ved at sikre
gennemsigtighed i forhold til Spillemyndighedens tilsyn,
gøre det muligt for forbrugeren at orientere sig om, hvil-
ke tilladelsesindehavere der ikke overholder spillelovgivnin-
gen, og det vil have en præventiv effekt og styrke tilla-
delsesindehavernes efterlevelse af spillelovgivningen, som
vurderes at veje tungere end hensynet til de oplysninger,
der offentliggøres, herunder virksomhedens navn, overtræ-
delsens art og bødens størrelse. Offentliggørelsen af bøde-
vedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme
for overtrædelser af lov om spil og forskrifter udstedt i
medfør af lov om spil vurderes nødvendig for at skabe
øget åbenhed og gennemsigtighed om Spillemyndighedens
tilsynsvirksomhed og styrke efterlevelsen af spillelovgivnin-
gen. Af retssikkerhedsmæssige grunde skal Spillemyndighe-
den sikre, at offentliggørelse til enhver tid er korrekt og
fjernes, eller ved principielle sager anonymiseres, efter fem
år.
Det vurderes, at der stilles passende garantier for den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder, da Spillemyn-
digheden er forpligtet til at opdatere offentliggørelsesmed-
delelsen på Spillemyndighedens hjemmeside. Ydermere må
offentliggørelsen ikke indeholde fortrolige oplysninger om
kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i
lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplys-
ninger om drifts- eller forretningsforhold, der er af væsentlig
økonomisk betydning for den pågældende virksomhed. End-
videre vil offentliggørelsen blive fjernet fra Spillemyndighe-
dens hjemmeside efter fem år eller i tilfælde af, at der er tale
om en principiel dom eller praksis, blive anonymiseret.
3.4. Krav om opdaterede oplysninger i forbindelse med
tilladelser og godkendelser tildelt af Spillemyndigheden
Der fremgår af lovforslaget en række bestemmelser, der
fastsætter, at reelle ejere og medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen ved henholdsvis tilladelsesindehavere og spille-
verandører skal informere Spillemyndigheden om forhold,
der kan have betydning for vurderingen af det grundlag,
hvorpå der er givet tilladelse til at udbyde eller levere
spil. På samme måde skal ansatte ved landbaserede kasinoer
og bestyrere indsende oplysninger til Spillemyndigheden,
der kan have betydning for deres godkendelse.
Det fremgår af den foreslåede ændring til § 28, stk. 2, og
§ 32 b, stk. 2, at reelle ejere og medlemmer af bestyrelsen
eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) ved
henholdsvis tilladelsesindehavere og spilleverandører straks
skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller
medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrun-
der nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde
med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der over-
stiger 100.000 kr.
Derudover fremgår det af den foreslåede ændring til § 29,
stk. 3, og 32 c, stk. 3, at en tilladelsesindehaver eller en spil-
leleverandør straks skal informere spillemyndigheden, hvis
der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå
en tilladelse til at udbyde eller levere spil er givet.
Det fremgår herudover også af § 32 b for spilleverandører,
at hvis en ny person anses for at være reel ejer, der indtræ-
der et nyt medlem af bestyrelsen, eller der ansættes et nyt
medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes til
Spillemyndigheden.
Endelig fremgår det af den foreslåede tilføjelse i § 38, stk.
4, og § 39, stk. 4, at en godkendt bestyrer, henholdsvis
godkendt ansat, straks skal informere Spillemyndigheden,
hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil.
Der behandles i den forbindelse ikke-følsomme personop-
lysninger, såsom navne på personligt ejede virksomheder,
efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
da det er en opgave i samfundets interesse, der er pålagt
Spillemyndigheden, og der behandles oplysninger om straf-
fedomme og lovovertrædelser efter databeskyttelsesforord-
ningens artikel 10.
Behandlingen af de ikke-følsomme personoplysninger, som
kan ske i medfør af de foreslåede bestemmelser, har hjem-
mel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e, idet det
22
er en retlig forpligtelse, der pålægges Spillemyndigheden,
og en behandling som henhører under en offentlig myndig-
hedsudøvelse, der også er i samfundets interesse.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, giver et na-
tionalt råderum for medlemsstaterne til at indføre mere spe-
cifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-
ningens bestemmelser om behandling af personoplysninger
med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6, stk.
1, litra e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til
behandlingen for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter
bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behand-
lingen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c og e, fremgå af
EU-retten eller national ret.
De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger
vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyt-
tede sikkerhedsforanstaltninger er reguleret i databeskyttel-
sesforordningens artikel 10. Det vurderes i den forbindelse,
at de foreslåede bestemmelser, der stiller krav om informa-
tion til Spillemyndigheden, hvis vedkommende er dømt for
et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for mis-
brug af adgangen til at arbejde med spil, kan rummes inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1.
pkt., hvorefter behandling af de førnævnte oplysninger på
baggrund af artikel 6, stk. 1, bl.a. kan ske med hjemmel i
medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garanti-
er for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Det skyldes, at behandlingen vil være påkrævet for, at Spil-
lemyndigheden kan leve op til sin myndighedsforpligtigelse
og sikre, at tilladelsesindehavere og spilleverandører lever
op til kriterierne for udbud og levering af spil, og at besty-
rere i spillehaller og butikker, hvor der sælges lotteri og
væddemål, og at ansatte i landbaserede kasinoer fortsat lever
op til den godkendelse af bestyrere og personale, som de har
modtaget. Dette sker for at sikre, at spil udbydes i overens-
stemmelse med lov om spils formål, om at spil skal udbydes
på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde og sikre, at
spil ikke tjener som støtte til kriminalitet. Dette samt beskyt-
telsen af spillerne (forbrugerbeskyttelse) vurderes at være i
samfundets interesse.
Overordnet vurderes de foreslåede bestemmelser at stå i et
rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, samt re-
spektere det væsentligste indhold af retten til databeskyttel-
se. Det skyldes, at bestemmelserne er begrænset til personer,
der er reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen eller direkti-
onen for et selskab, der har anmodet om en tilladelse fra
Spillemyndigheden eller en bestyrer eller en ansat, der har
anmodet om en godkendelse fra Spillemyndigheden. Derud-
over er behandlingen af straffedomme og gældsoplysninger
betinget af, at der skal være tale om relevante straffedomme,
og gældsoplysningerne skal være over et vist beløb, her
100.000 kr.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet set ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om at forhøje det årlige tilsynsgebyr for tilladel-
sesindehavere til udbud af væddemål og onlinekasino vil i
begrænset omfang øge prisen på væddemål og onlinekasino,
hvilket kan medføre et begrænset fald i omsætningen. Hvis
der sker et begrænset fald i omsætningen, vil det medføre et
mindreprovenu til staten i form af reducerede indtægter fra
afgifter af væddemål og onlinekasino, som dog ikke skønnes
at være nævneværdigt.
Forslaget om at indføre tilladelse til leverandører vil i
begrænset omfang øge prisen på væddemål og onlinekasi-
no. Det kan føre til et begrænset fald i omsætningen. Hvis
der sker et begrænset fald, vil det medføre et mindreprove-
nu til staten i form af reducerede indtægter fra afgifter af
væddemål og onlinekasino, som dog ikke skønnes at være
nævneværdigt.
Forslaget om at indføre en ny gebyrstruktur for gevinstgi-
vende spilleautomater gør det mere attraktivt for opstillerne
at udskifte automaterne, hvilket kan føre til en begrænset
stigning i omsætningen. Hvis der sker en begrænset stigning
i omsætningen, vil det medføre et merprovenu til staten i
form af øgede indtægter fra afgift af spilleautomater, som
dog ikke skønnes at være nævneværdigt.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økono-
miske konsekvenser for det offentlige.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets initiativ om matchfixing, unikt spillerID og
begivenheds-information samt påbud indebærer udgifter i
Spillemyndigheden i størrelsesordenen 0,8 mio. kr. i 2023,
2,2 mio. kr. i 2024, 4,7 mio. kr. i 2025, 5,2 mio. kr. i årene
2026-2031 samt 3,9 mio. kr. i 2032 og frem. Finansierin-
gen af disse udgifter skal ses i tilknytning til eksisterende
gebyrer og en forhøjelse heraf. Forhøjelsen udgør i størrel-
sesordenen 1,3 mio. kr. i 2024 og 3,5 mio. kr. i 2025 og
frem. Hertil kommer, at udgifter på 0,8 mio. kr. i 2023 og
0,5 mio. kr. i 2024 afholdes under Skatteministeriets bevil-
lingsfinansierede rammer. Initiativet om unikt spillerID og
begivenhedsinformation har en afskrivningsperiode på otte
år, hvorfor indtægterne på sigt vil overstige omkostninger-
ne. Dette kan tages i betragtning ved fremtidig gebyrfastsæt-
telse.
Lovforslagets initiativ om leverandørtilladelser indebærer
opgaver i Spillemyndigheden i størrelsesordenen 1,3 mio.
kr. i 2024, 2,6 mio. kr. i årene 2025-2031 samt 2,4 mio. kr.
i 2032 og frem. Disse udgifter finansieres via et nyt gebyr,
som indføres og pålægges indehaverne af leverandørtilladel-
serne. Det nye gebyr modsvarer udgifterne til opgavevareta-
gelsen, men som følge af en afskrivningsperiode på otte år,
vil indtægterne på sigt overstige omkostningerne. Dette kan
tages i betragtning ved fremtidig gebyrfastsættelse.
23
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
konsekvenser for Skatteankestyrelsen i størrelsesordenen 0,8
mio. kr. i 2024, 1,7 mio. kr. i 2025 samt 0,8 mio. kr. i 2026
og frem.
Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter til udbetaling
af omkostningsgodtgørelse for Skattestyrelsen i størrelses-
ordenen 0,6 mio. kr. i 2025 samt 2,5 mio. kr. i 2026 og
frem. Hertil vurderes lovforslaget isoleret set at medføre
administrative konsekvenser for Skattestyrelsen i størrelses-
ordenen 0,2 mio. kr. i 2026 og frem.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for kommuner og regioner.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget
er udarbejdet så enkelt og klart som muligt i overensstem-
melse med princip nr. 1. Forslaget understøtter bl.a., at der
kan kommunikeres digitalt (princip 2), idet der vil blive
anvendt en allerede eksisterende digital løsning til kommu-
nikation med tilladelsesindehavere, ligesom der vil blive
udarbejdet en digital løsning til håndtering af godkendte spil
i forhold til spilleverandører. For så vidt angår princip 3
om at muliggøre hel eller delvis automatisk sagsbehandling,
bemærkes det dog, at behandlingen af ansøgning om leve-
randørtilladelse vil kræve manual behandling, da tilladelsen
gives på baggrund af et skøn over, hvorvidt leverandøren
vil kunne levere spil på en faglig forsvarlig måde. I over-
ensstemmelse med princip 4 er der så vidt muligt brugt de
samme begreber, som anvendes på spilområdet i øvrigt. I
forhold til gebyrer på gevinstgivende spilleautomater og ved
indberetning af unikt spillerID og begivenhedsinformation,
hvor der skal indberettes nye data, er de af samme karakter
og i samme format, som de data, der allerede leveres fra
tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden. Alle indkomne
data gemmes og behandles i Spillemyndighedens it-system
og i overensstemmelse med reglerne og implementerede
procedurer herfor (princip 5). Der vil herudover blive an-
vendt de fremsendelsesmetoder, som Spillemyndigheden al-
lerede i dag benytter til kommunikation med tilladelsesinde-
havere (princip 6). Lovforslagets tiltag om unikt spillerID,
begivenhedsinformation og krav til tilladelse fra spilleveran-
dører har til formål at berige og smidiggøre tilsynet med spil
og på den måde forebygge snyd og fejl ved digital kontrol i
overensstemmelse med princip 7.
I forbindelse med den foreslåede ordning med indsamling
af begivenhedsinformation kan Spillemyndigheden som led
i sit tilsyn og som sekretariat for den nationale platform for
koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskon-
kurrencer modtage forskellige underretninger på begivenhe-
der, hvor der er mistanke om aftalt spil. En alarm kan f.eks.
komme på en kamp i håndbold, hvor alarmen vil indeholde
information om, at mange har væddet på advarsel til en
bestemt spiller. Det foreslås, at tilladelsesindehavere skal
rapportere data til Spillemyndigheden, som skal bidrage til,
at Spillemyndigheden kan undersøge det mistænkelige væd-
demål. Med forslaget vil Spillemyndigheden kunne stille
krav om, at tilladelsesindehavere skal levere data i faste for-
mater på land, sportsgren og starttidspunkt. Når Spillemyn-
digheden efterfølgende søger data ud på håndbold, Danmark
og den relevante dato, vil der være så få resultater, at Spille-
myndigheden kan fritekstsøge på resten.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om at indføre krav om tilladelse til leverandører
af spil, som er leverandør af onlinekasinospil eller vædde-
mål, vil medføre, at disse leverandører skal betale et ansøg-
ningsgebyr og et tilsynsgebyr. Under forudsætning af, at
det nuværende antal leverandører fastholdes på et uændret
niveau, vil den samlede årlige betaling af gebyrer udgøre ca.
2,6 mio. kr. Det forventes, at leverandørernes gebyrbetaling
fuldt ud overvæltes til forbrugerne i form af højere priser.
Forslaget om at forhøje de årlige tilsynsgebyrer for tilla-
delsesindehaverne til udbud af væddemål og onlinekasino
forventes at medføre en øget udgift for tilladelsesindehaver-
ne. Umiddelbart forventes forhøjelsen af de årlige tilsynsge-
byrer alt andet lige at føre til en samlet merudgift for tilla-
delsesindehaverne på ca. 3,5 mio. kr. Det forventes, at de
øgede udgifter til gebyrer fuldt ud overvæltes til forbrugerne
i form af højere priser.
Forslaget om at indføre en ny gebyrstruktur for gevinstgi-
vende spilleautomater forventes samlet set at medføre en
uændret omkostning for indehavere af tilladelserne til udbud
af gevinstgivende spilleautomater. Nogle tilladelsesindeha-
vere kan dog forventes at skulle betale et højere gebyr, mens
andre skal betale et lavere gebyr end i dag.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Konsekvenserne består af en række
nye administrative byrder og lettelser. Konsekvenserne vur-
deres samlet at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvan-
tificeres nærmere.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke relevant
for lovforslaget, da forslaget ikke påvirker virksomheders
eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og an-
vende nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne, men det er en retssikkerhedsmæssig
konsekvens, at Spillemyndigheden, til brug for tilsyn med,
at alderskravene i §§ 22 og 34 overholdes, mod legitimation
og uden retskendelse kan kræve at få meddelt alle nødvendi-
ge oplysninger fra personer i en spillehal samt fra købere af
spil.
24
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
I relation til lovforslagets ændring i § 1, nr. 17 i forhold
til krav om tilladelse til spilleverandører, der kan gives til
selskaber, der er etableret her i landet eller i et andet EU-
eller EØS-land bemærkes det, at krav om tilladelse efter
Skatteministeriets opfattelse er i overensstemmelse med de
hensyn, som efter EU-Domstolens praksis lovligt kan vare-
tages inden for EUF-Traktatens rammer i forbindelse med
regulering af spilområdet. EU-Domstolen har på spilleområ-
det givet medlemsstaterne et betydeligt skøn i forhold til
den nærmere udformning af reguleringen. Den foreslåede
bestemmelse giver mulighed for, at enhver juridisk person,
der opfylder de foreslåede betingelser herfor, uanset den på-
gældendes etableringssted inden for EU og EØS, kan opnå
en spilleverandørtilladelse. Forslaget indebærer således ikke
forskelsbehandling af danske virksomheder og virksomhe-
der i andre lande i Den Europæiske Union. Endvidere er den
ordning, der foreslås, efter Skatteministeriets opfattelse eg-
net, nødvendig og forholdsmæssig i forhold til varetagelsen
af hensynene bag lov om spil.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at indeholde EU-retlige
aspekter. Lovforslaget er blevet notificeret i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 (informationsproceduredirektivet).
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. november
2023 til den 1. december 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS,
Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Automat Branche-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Trav og Galop Union,
Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DGI, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for
Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen
Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Justitia, Kasino-
foreningen, Kraka, Landbased Gambling Association Den-
mark (LGA), Landsskatteretten, Producentforeningen, Skat-
teankeforvaltningen, SPILLEBRANCHEN, SRF Skattefag-
lig Forening, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet og Te-
leindustrien.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget om at indføre en ny gebyr-
struktur for gevinstgivende spilleautoma-
ter skønnes at medføre et merprovenu til
staten i form af øgede indtægter fra afgift
af spilleautomater, som dog ikke skønnes
at være nævneværdigt.
Forslaget, om at indføre krav om tilladelse
til leverandører skønnes at medføre et min-
dreprovenu til staten, som dog ikke skønnes
at være nævneværdigt.
Forslaget om at forhøje det årlige tilsynsge-
byr for tilladelsesindehavere til væddemål
og onlinekasino, skønnes at medføre et min-
dreprovenu til staten, som dog ikke skønnes
at være nævneværdigt.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Finansieringen af udgifter til matchfixing,
unikt spillerID og begivenhedsinformati-
on samt påbud skal ses i tilknytning til
eksisterende gebyrer og en forhøjelse her-
af. Forhøjelsen udgør i størrelsesordenen
1,3 mio. kr. i 2024 og 3,5 mio. kr. i
2025 og frem. Initiativet om unikt spille-
rID og begivenhedsinformation har en af-
skrivningsperiode på otte år, hvorfor ind-
tægterne på sigt vil overstige omkostnin-
gerne. Dette kan tages i betragtning ved
fremtidig gebyrfastsættelse.
Lovforslagets initiativ om matchfixing, unikt
spillerID og begivenhedsinformation samt
påbud indebærer udgifter i Spillemyndighe-
den i størrelsesordenen 0,8 mio. kr. i 2023,
2,2 mio. kr. i 2024, 4,7 mio. kr. i 2025, 5,2
mio. kr. i årene 2026-2031 samt 3,9 mio. kr.
i 2032 og frem.
Lovforslagets initiativ om leverandørtilladel-
ser indebærer opgaver i Spillemyndigheden
i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. i 2024, 2,6
25
Udgifterne til leverandørtilladelser finan-
sieres via et nyt gebyr, som indføres og
pålægges indehaverne af leverandørtilla-
delserne. Det nye gebyr modsvarer udgif-
terne til opgavevaretagelsen, men som
følge af en afskrivningsperiode på otte år
vil indtægterne på sigt overstige omkost-
ningerne. Dette kan tages i betragtning
ved fremtidig gebyrfastsættelse.
Lovforslaget vurderes ikke at have konse-
kvenser for kommuner og regioner.
mio. kr. i årene 2025-2031 samt 2,4 mio. kr.
i 2032 og frem.
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre
administrative konsekvenser for Skatteanke-
styrelsen i størrelsesordenen 0,8 mio. kr. i
2024, 1,7 mio. kr. i 2025 samt 0,8 kr. i 2026
og frem.
Lovforslaget vurderes at medføre merudgif-
ter til udbetaling af omkostningsgodtgørelse
for Skattestyrelsen i størrelsesordenen 0,6
mio. kr. i 2025 samt 2,5 mio. kr. i 2026 og
frem. Hertil vurderes lovforslaget isoleret set
at medføre administrative konsekvenser for
Skattestyrelsen i størrelsesordenen 0,2 mio.
kr. i 2026 og frem. Lovforslaget vurderes
ikke at have konsekvenser for kommuner og
regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at indføre krav om tilladel-
se til leverandører af spil skønnes umid-
delbart at medføre en merudgift for er-
hvervslivet på ca. 2,6 mio. kr. årligt. Det
forventes, at udgiften fuldt ud overvæltes
til forbrugerne i form af højere priser.
Forslaget om at forhøje det årlige tilsyns-
gebyr for tilladelsesindehavere til vædde-
mål og onlinekasino skønnes at medføre
en umiddelbar merudgift for erhvervslivet
på ca. 3,5 mio. kr. Det forventes, at udgif-
ten fuldt ud overvæltes til forbrugerne i
form af højere priser.
Forslaget, om at indføre en ny gebyr-
struktur forventes samlet set at medfø-
re en uændret omkostning for erhvervsli-
vet. Nogle tilladelsesindehavere kan dog
forventes at skulle betale et højere gebyr,
mens andre skal betale et lavere gebyr
end i dag.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes
ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre admi-
nistrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Konsekvenserne består af en ræk-
ke nye administrative byrder og lettel-
ser. Konsekvenserne vurderes samlet at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Lovforslaget vurderes at medføre ad-
ministrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Konsekvenserne består af en række
nye administrative byrder og lettelser. Kon-
sekvenserne vurderes samlet at være under
4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nær-
mere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
26
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 5 i lov om spil, hvad der forstås ved
begreberne spil, lotteri, kombinationsspil, væddemål, klasse-
lotteri, puljevæddemål, gevinstgivende spilleautomater, on-
linespil og landbaserede spil.
Det foreslås i § 5 at indsætte to nye numre 10 og 11.
Som nr. 10, indsættes: Tilladelsesindehaver: Person eller et
selskab m.v. (juridisk person), der har tilladelse til at udbyde
spil efter denne lov.
Som nr. 11, indsættes: Spilleverandør: Leverandør af spil til
tilladelsesindehaver til udbud af væddemål, jf. § 11, eller
drift af onlinekasino, jf. § 18.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en »tilladelsesinde-
haver « herefter vil skulle defineres som en person eller et
selskab m.v. (juridisk person), der har modtaget en tilladelse
til at udbyde spil efter lov om spil, og en »spilleverandør«
herefter vil skulle defineres som en leverandør af spil til
onlinekasino og leverandør af væddemål samt spil til væd-
demål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegiven-
heder. En spilleverandør vil være kendetegnet ved alene at
have en relation til tilladelsesindehavere og ikke til spillere.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der forventes at
opstå et behov for at kunne sondre mellem en spilleverandør
og en tilladelsesindehaver, idet der foreslås indført krav om,
at spilleverandører skal have en tilladelse til at levere spil til
spiludbydere med tilladelse efter lov om spil i § 24 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om krav om dansk tilladelse til en spille-
verandør.
Til nr. 2
Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om spil, at tilladelse til
udbud af spil kan gives for indtil 5 år ad gangen.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at der efter »ad gangen« indsættes
», jf. dog stk. 3 og 4«.
Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med
lovforslaget foreslåede nye stk. 3 og 4 i § 11, hvorefter
der kan gives indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset
tilladelse til udbud af væddemål på maksimalt 1 år.
Til nr. 3
En tilladelse til indtægtsbegrænset udbud af spil gives i dag
i henhold til § 42, stk. 4, i lov om spil, og en tilladelse til
omsætningsbegrænset udbud af væddemål gives i henhold
til § 42, stk. 5. Bestemmelserne regulerer dog hovedsageligt
det gebyr, der skal betales i forbindelse med ansøgning om
sådanne tilladelser.
Det foreslås, at der i § 11, efter stk. 2 indsættes et nyt stykke,
stk. 3, hvorefter tilladelse vil kunne gives for indtil 1 år
ad gangen, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må
overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må
overstige 10.000.000 kr.
Det foreslåede vil medføre, at den tilladelsestype, der er
reguleret i § 42, stk. 4, fremover vil være reguleret i en
selvstændig hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 3.
Tilladelsesperioden vil med forslaget maksimalt være 1
år. Den foreslåede ændring vil som noget nyt medføre, at
der indføres en omsætningsbegrænsning på 10.000.000 kr.
Omsætningsbegrænsningen vil medvirke til at holde penge-
strømmen i en indtægtsbegrænset tilladelse på et niveau,
hvor den stemmer overens med det tilsynsbeløb, der er afsat
hertil. Det er hensigten med en indtægtsbegrænset tilladelse
at tilvejebringe en let indgang til det danske spilmarked med
et lavt ansøgningsgebyr og lempelige krav. Ansøgningsge-
byret udgør 50.000 kr. (2010-niveau) (svarende til 63.100 kr.
i 2024-niveau), jf. det foreslåede § 42, stk. 4, og halvdelen
af gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens tilladte omsætning
bør derfor afspejle det beløb, der er afsat til tilsynet.
Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse
overskrides, vil spillet skulle anses for udbudt uden tilla-
delse og dermed strafbart efter § 59, stk. 1. I forhold til
indtægtsgrænsen kan det først opgøres, om denne er over-
skredet, ved tilladelsens udløb.
27
Det vil kun være muligt at søge om én indtægtsbegrænset
tilladelse til udbud af væddemål pr. år. Hvis en spiludbyder
har opnået en indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af væd-
demål, er det ikke muligt at opnå en ny indtægtsbegrænset
tilladelse til udbud af væddemål, før den forudgående tilla-
delse er udløbet, og der er forløbet en periode på minimum
12 måneder fra gyldighedsdatoen for den forudgående tilla-
delse. Dette vil være i overensstemmelse med den nuværen-
de praksis for indtægtsbegrænsede tilladelser.
Det foreslås, at der i § 11, efter det nye stk. 3, indsættes et
nyt stykke, stk. 4, hvorefter tilladelse til udbud af væddemål
kan gives for et år ad gangen, hvor spilleomsætningen ikke
må overstige 5.000.000 kr., og hvor tilbagebetalingsprocen-
ten ikke må overstige 20 pct.
Det foreslåede vil medføre, at den tilladelsestype, der er
reguleret i § 42, stk. 5, fremover vil være reguleret i en
selvstændig hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 4. Den omsætningsbegrænsede tilladelse er møntet på
væddemål af typen managerspil, da managerspil som spilty-
pe ikke passer til de to andre tilladelsestyper for væddemål i
loven.
Tilladelsen kan kun udstedes til udbud af væddemål af typen
managerspil og skal baseres på spilomsætningen.
Spilleomsætningen i tilladelsesperioden må ikke overstige
5.000.000 kr., og tilbagebetalingsprocenten (svarende til ge-
vinstandelen i forhold til indskudssummen) må ikke oversti-
ge 20 pct. Grænserne er foreslået for at adskille tilladelses-
typen på samme vis som med den lignende indtægtsbegræn-
sede tilladelse i § 42, stk. 5, (der bliver stk. 4), fra den
almindelige tilladelse til væddemål.
Et selskab vil kun kunne udbyde managerspil enten efter
den foreslåede stk. 3 eller stk. 4. Et selskab vil således godt
kunne have en omsætningsbegrænset tilladelse til manager-
spil og herudover også have en indtægtsbegrænset tilladelse
til onlinekasino og en indtægtsbegrænset tilladelse til væd-
demål, men hvor væddemål ikke udbydes som managerspil.
Hvis den tilladte omsætningsgrænse overskrides, vil spillet
skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart
efter § 59, stk. 1.
Til nr. 4
§ 11 stiller ikke krav til, hvilke spilleverandører tilladelses-
indehavere med tilladelse til at udbyde væddemål må benyt-
te sig af.
Det følger af det foreslåede § 11, stk. 6, at tilladelsesindeha-
vere kun må udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleve-
randør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden, jf. § 24 a,
eller hvis tilladelsesindehaver selv håndterer afvikling og
afgørelse af væddemål, jf. § 24 a, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en tilladelses-
indehaver ikke må udbyde spil fra en spilleverandør, der
ikke har en tilladelse efter den foreslåede § 24 a. Spil, der
udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndig-
heden, vil skulle registreres i et spilregister. Tilladelsesinde-
havere vil skulle angive, hvilke spil og hvilken spilleveran-
dører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59,
stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf for overtræ-
delse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges
tilladelsesindehaver.
Den foreslåede § 11, stk. 6, skal først træde i kraft den 1.
januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om indførelse af krav om dansk tilladelse
til en spilleverandør.
Til nr. 5
Det fremgår af § 11, stk. 4, i lov om spil, at Spillemyndighe-
den kan udveksle nødvendige oplysninger om aftalt spil med
andre danske og udenlandske myndigheder og enheder. Ef-
ter § 11, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte regler om
forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt underret-
ningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden,
herunder regler om, at underretningen skal være affattet på
dansk eller engelsk, og at underretningen skal ske i elektro-
nisk form (digital kommunikation).
Det foreslås, at § 11, stk. 4 og 5, ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte to nye bestemmelser,
§§ 12 og 12 a, om aftalt spil, hvor indholdet af § 11, stk.
4 og 5, foreslås genindført for at samle bestemmelserne
angående aftalt spil i to nye udbyggede bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om styrket indsats mod matchfixing.
Til nr. 6
Det fremgår af § 47, stk. 3, jf. § 46, stk.1, i lov om spil,
at en tilladelsesindehaver kun er forpligtet til at udlevere
oplysninger til brug for Spillemyndighedens tilsyn med tilla-
delsesindehaveres overholdelse af spillelovgivningen, regler
fastsat i medfør af lov om spil og vilkår for tilladelsen. Spil-
lemyndigheden kan i dag ikke indhente oplysninger om per-
soner til brug for en undersøgelse af aftalt spil eller modtage
spildata, der kan understøtte bekæmpelse af aftalt spil.
Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser som §§ 12 og
12 a. Bestemmelserne vil beskrive, hvordan tilladelsesinde-
havere, Spillemyndigheden og medlemmer af den nationale
platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af
idrætskonkurrencer vil skulle forholde sig til aftalt spil.
(Til § 12)
Det foreslås i § 12, stk. 1, at Spillemyndigheden kan pålæg-
28
ge en tilladelsesindehaver at afgive de oplysninger om en
spillers adfærd og identitet, som er nødvendige for opdagel-
se eller undersøgelse af aftalt spil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Spillemyndig-
heden får en hjemmel til at undersøge spillernes adfærd
og opdage aftalt spil. En spillers adfærd vil f.eks. kunne
være tidspunktet for oprettelse af spilkonto, anvendte beta-
lingsløsninger, geografisk placering (IP-adresse), ændring i
adfærd i forhold til størrelse på indsatser, hyppighed eller
sportsgren, der spilles på.
Spillemyndigheden modtager i dag data fra tilladelsesind-
ehaverne vedrørende alle transaktioner for spillene, hvor
en af oplysningerne er det lokale ID (unikt for tilladelses-
indehaveren) for spilleren, typisk et spillernummer eller
et kontonavn valgt af spilleren. Forslaget vil medføre, at
Spillemyndigheden kan indføre et unikt spillerID og et
krav om begivenhedsinformation, som skal understøtte Spil-
lemyndighedens mulighed for at identificere en spillers ad-
færd på tværs af tilladelsesindehavere.
Unikt spillerID og begivenhedsinformation indebærer, at
Spillemyndigheden kan identificere den enkelte spiller og
sammenholde spillerens væddemålsaktivitet på tværs af til-
ladelsesindehavere. Det betyder, at Spillemyndigheden vil
modtage data, som viser, hvilke væddemål den enkelte spil-
ler har indgået ved alle danske tilladelsesindehavere.
Et krav om begivenhedsinformation indebærer, at tilladel-
sesindehaverne vil skulle tilføje yderligere oplysninger til de
spildata, tilladelsesindehaverne allerede rapporterer til Spil-
lemyndigheden. Spillemyndigheden modtager for en stor del
af væddemålsudbuddet i dag ikke oplysninger om, hvilken
begivenhed og hvilket udfald som spilleren har indgået væd-
demål om. Disse oplysninger vil gøre det muligt for Spille-
myndigheden at undersøge, om der er indgået irregulære og
mistænkelige væddemål på tværs af tilladelsesindehaverne.
Indførelse af unikt spillerID forventes ikke at ville medføre
større ændringer af tilladelsesindehavers systemer, da iden-
tifikationen forventes at kunne ske i forbindelse med de
forpligtelser, som tilladelsesindehaver allerede er underlagt.
Begivenhedsinformationen kan bruges til at identificere ure-
gelmæssig volumen på en begivenhed på tværs af tilladel-
sesindehaverne. Oplysningerne vil gøre det muligt for Spil-
lemyndigheden at observere, hvis en spiller eller flere i
forening forsøger at sløre aftalt spil ved at sprede deres
indsatser på væddemål over flere tilladelsesindehavere. Det
betyder, at i tilfælde, hvor Spillemyndigheden har mistanke
om aftalt spil, vil Spillemyndigheden via data om den enkel-
te spillers aktivitet sammenholdt med oplysninger om en
begivenhed kunne afsløre og dokumentere usædvanlige spil-
mønstre, som kan underbygge en straffesag for bedrageri, jf.
straffelovens § 279, eller manipulation af idrætskonkurren-
ce, jf. § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten.
Ligeledes vil oplysninger fra unikt spillerID og begiven-
hedsinformation kunne inddrages i Spillemyndigheden og
den nationale platforms risikovurdering af såvel sportsgrene,
spiltyper, turneringer, geografiske områder m.m.
Ændringen vil ligeledes give Spillemyndigheden mulighed
for at kunne indhente dokumentation fra en tilladelsesinde-
haver om en spillers adfærd og identitet, når det kan have
betydning for en undersøgelse af aftalt spil, og hvor fore-
spørgslen ikke er med henblik på at undersøge tilladelses-
indehavers regelefterlevelse, men for at danne et grundlag
for undersøgelse af aftalt spil. Dette giver f.eks. mulighed
for at indhente oplysninger om et tidspunkt for oprettelse
af en spilkonto, identifikationsoplysninger og betalingsop-
lysninger på spillere.
En henvendelse fra Spillemyndigheden om udlevering af
oplysninger om en spillers adfærd eller identitet må ikke
alene ligge til grund for en beslutning truffet af tilladelses-
indehaver om at afslutte kundeforholdet. En sådan beslut-
ning skal kunne understøttes af en adfærd, der er identifice-
ret af tilladelsesindehaver selv.
Pålæg om at afgive oplysninger om en spillers adfærd og
identitet, som er nødvendige for opdagelse eller undersøgel-
se af aftalt spil, vil skulle foretages under iagttagelse af
regler i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59,
stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtræ-
delse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges
tilladelsesindehaveren.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at Spillemyndigheden på tværs
af tilladelsesindehavere kan undersøge, om der indgås irre-
gulære eller mistænkelige væddemål, eller om væddemål
anvendes til støtte for kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Spillemyndig-
heden vil blive tildelt kompetence til at anvende spildata fra
tilladelsesindehavere, indsamlet efter stk. 1, med det formål
at opdage, undersøge og bekæmpe aftalt spil.
Det følger af § 10 a i lov om fremme af integritet i idrætten,
at der skal indsættes et sekretariat for en national platform
for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idræts-
konkurrencer, der har til opgave at modtage, centralisere
og analysere information om irregulære og mistænkelige
væddemål med henblik på at videregive informationer med
relevans for kampen mod aftalt spil til de relevante aktø-
rer. Kulturministeren har placeret sekretariatet for den natio-
nale platform hos Spillemyndigheden.
Ved at give Spillemyndigheden mulighed for at indsamle
data, jf. den foreslåede § 12, stk. 1, og undersøge spildata
på tværs af tilladelsesindehavere i den foreslåede § 12, stk.
2, vil man kunne opfylde den nationale platforms formål,
som er at modtage information og analysere, om der indgås
irregulære eller mistænkelige væddemål. Tiltaget vil bl.a.
tilføje nye oplysninger til den spildata, som Spillemyndig-
heden modtager fra tilladelsesindehaverne. Ændringen vil
29
medføre, at Spillemyndigheden fremover modtager informa-
tion om, hvilken begivenhed og udfald der indgås væddemål
på (begivenhedsinformation). Dette vil, sammenholdt med
indførelse af unikt spillerID, gøre det muligt for Spillemyn-
digheden at følge spillerens adfærd på tværs af tilladelses-
indehavere.
Tiltaget er et supplement til de forpligtelser, der pålægges
tilladelsesindehaver og ændrer derfor ikke ved, at en tilla-
delsesindehaver f.eks. bør forpligtes til at indrette sit spil-
system, så det er i stand til at identificere mistænkelige
spilmønstre, eller at en tilladelsesindehaver kan forpligtes
til at underrette Spillemyndigheden ved en formodning om
aftalt spil m.v.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at databeskyttelsesforordningens
artikel 13, 14 og 15 ikke finder anvendelse på Spillemyndig-
hedens og tilladelsesindehavers behandling af personoplys-
ninger, når oplysningerne er videregivet i henhold til stk.
1 og 4, og oplysningerne behandles med henblik på forebyg-
gelse og bekæmpelse af aftalt spil.
I forbindelse med Spillemyndighedens og tilladelsesindeha-
vers behandling af oplysninger med henblik på forebyggelse
og bekæmpelse af aftalt spil, vil der således være en gene-
rel undtagelse fra databeskyttelsesforordningens regler om
oplysningspligt i artikel 13 og 14 og om retten til indsigt i
artikel 15.
Oplysningspligten og indsigtsretten, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 13, 14 og 15, vil fortsat omfatte Spil-
lemyndighedens og tilladelsesindehavers behandling af per-
sonoplysninger, når de ikke er behandlet med henblik på
forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.
Herudover vil den registrerede fortsat kunne gøre sine øvri-
ge rettigheder efter databeskyttelsesforordningen gældende
over for Spillemyndigheden og tilladelsesindehaver.
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at skatteministeren kan fastsæt-
te regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil
samt underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spille-
myndigheden, herunder regler om, at underretningen skal
være affattet på dansk eller engelsk, og at underretningen
skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 11, stk. 5, der foreslås ophævet med dette lovfor-
slag med henblik på at samle bestemmelser om aftalt spil i
to nye bestemmelser.
Bestemmelsen vil give skatteministeren mulighed for at
kunne indføre en underretningspligt for tilladelsesindehave-
re til Spillemyndigheden om en formodning om aftalt spil,
ligesom skatteministeren fortsat vil være bemyndiget til at
fastsætte regler, der er med til at forebygge aftalt spil.
Den gældende bestemmelse er ifølge forarbejderne til lov
nr. 1574 af 15. december 2015 blandt andet at efterleve
forpligtelserne i Europarådets konvention om bekæmpel-
se af manipulation af idrætskonkurrencer, som Danmark
undertegnede den 18. september 2014, jf. Folketingstidende
2015-16 (1. samling), tillæg A, L 15, som fremsat, side 21.
Idet konventionen endnu ikke er blevet ratificeret på EU-ni-
veau, findes det nødvendigt at kunne indføre regler på natio-
nalt niveau for at være med til at forebygge, at der sker aftalt
spil.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler, der er med til at fore-
bygge aftalt spil, kan omfatte forebyggende, præventive og
bevissikrende tiltag. Det kan f.eks. være regler om, at tilla-
delsesindehaver skal kende sine kunder eller risikovurdere
sin virksomheds risiko for at blive udnyttet til aftalt spil. Li-
geledes kan det være krav til tilladelsesindehavere om at
have interne politikker, kontroller og forretningsgange, krav
om uddannelse af personale, eller krav til hvilke oplysninger
tilladelsesindehaver i sit spilsystem skal kunne identificere
for at begrænse risikoen for aftalt spil.
Skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at Spille-
myndigheden skal føre et register over idrætsudøvere og an-
dre aktører, der har mulighed for at påvirke resultatet af en
sportsbegivenhed, en såkaldt udøverliste. Registret vil skulle
anvendes fra tidspunktet for oprettelsen af kundeforholdet
og benyttes til at gøre tilladelsesindehaver opmærksom på,
at kunden har mulighed for at påvirke resultatet af en sports-
begivenhed, hvor vedkommende selv medvirker. Danmarks
Idrætsforbund og andre relevante organisationer eller lig-
nende vil kunne give oplysninger til brug for et register. Op-
lysningerne fra et sådant register må ikke alene lægges til
grund for en beslutning truffet af tilladelsesindehaver om at
afslutte et kundeforhold eller begrænse en spiller yderligere
end, hvad der er rimeligt i forhold til spillerens sportsgren.
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Andre regler, som skatteministeren vil kunne fastsætte efter
§ 12, stk. 4, kan være krav om, at tilladelsesindehaver skal
nægte at modtage indsats på udbudte væddemål, hvis der er
viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode af-
talt spil. En rimelig grund til at formode aftalt spil kan f.eks.
opstå på baggrund af information fra Spillemyndigheden el-
ler en tredjepart, eller på baggrund af at tilladelsesindehaver
identificerer en mistænkelig spiladfærd hos spilleren.
Ligeledes kan tilladelsesindehaver pålægges krav om en
skærpet undersøgelsespligt eller pligt til at undlade at ud-
betale en gevinst, hvor spilleren (kunden) undersøges for
misbrug af viden. I de tilfælde, hvor tilladelsesindehaver
pålægges en undersøgelsespligt, skal resultaterne af under-
søgelsen noteres og opbevares i 5 år.
Bestemmelsen omfatter som hidtil skatteministerens mulig-
hed for at kunne forbyde eller begrænse indskuddet på væd-
30
demål på bestemte kategorier af begivenheder, ligesom be-
stemmelsen fortsat rummer skatteministerens mulighed for
at indføre et krav om identifikation af spillere i forbindelse
med spil på det landbaserede væddemålsmarked.
Bestemmelsen giver endvidere skatteministeren mulighed
for at fastsætte foranstaltninger, der er egnede til at begræn-
se interessekonflikter. Et sådant tiltag kan f.eks. være et krav
om, at den reelle ejer og dennes nærtstående ikke må placere
nogen former for væddemål hos egen tilladelsesindehaver,
ligesom det kan indeholde et forbud mod at indgå væddemål
hos tilladelsesindehaver for det personale, som er involveret
i at fastsætte væddemål for tilladelsesindehaver (oddssætte-
re).
Skatteministeren kan ud fra en vurdering beslutte at undtage
visse tilladelsesindehavere for visse regler om forebyggende
foranstaltninger mod aftalt spil. I vurderingen skal det f.eks.
indgå, om det vil være en uforholdsmæssig stor byrde for
tilladelsesindehaver at indføre og håndtere kravene f.eks. i
forhold til indtægtsbegrænsede eller omsætningsbegrænsede
tilladelsesindehavere.
Regler om underretningspligt til Spillemyndigheden, herun-
der regler om, at underretningen skal være affattet på dansk
eller engelsk samt ske i elektronisk form (digital kommuni-
kation), skal sikre, at Spillemyndigheden får de nødvendige
informationer i relation til at forebygge og bekæmpe aftalt
spil. Nødvendige informationer kan f.eks. være en mistanke
om aftalt spil. Underretningspligten til Spillemyndigheden
vil være i forhold til de spiludbydere, som Spillemyndighe-
den har givet en tilladelse.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at skatteministeren vil kunne
fastsætte regler om, at en tilladelsesindehaver skal have en
ordning, hvor ansatte anonymt kan videregive en viden eller
mistanke om aftalt spil.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministeren
kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehaver skal have
en ordning, hvor ansatte kan indberette overtrædelser eller
potentielle overtrædelser om aftalt spil. Ordningen vil skul-
le sikre fuldstændig anonymitet for den ansatte, og en ind-
beretning må ikke få ansættelsesretlige konsekvenser for
indberetter. En tilladelsesindehaver vil være forpligtet til
at behandle alle indkomne indberetninger og dokumentere
håndteringen heraf.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at en indførelse
af en ordning skal omfatte alle tilladelsesindehavere. Skat-
teministeren kan derfor ud fra en vurdering beslutte at
undtage visse tilladelsesindehavere. I vurderingen skal det
f.eks. indgå, om det vil være en uforholdsmæssig stor byrde
for tilladelsesindehaver at indføre og håndtere ordningen i
forhold til antallet af ansatte, omsætningens størrelse eller
tilladelsesindehavers bruttospilleindtægt. I tilfælde, hvor til-
ladelsesindehaver har under 5 ansatte, vil det f.eks. ikke
være proportionelt at indføre en forpligtelse.
Der skal ved udmøntning af bestemmelsen tages særligt
hensyn til den registreredes rettigheder og frihedsrettighe-
der, herunder stilles krav om tavshedspligt for tilladelsesind-
ehaverens ansatte, der behandler indberetningerne.
(Til § 12 a)
Som ny § 12 a foreslås det at indsætte en selvstændig be-
stemmelse om udveksling af oplysninger om aftalt spil. Der
er i dag ikke fastsat regler om, at Spillemyndigheden kan
dele oplysninger med tilladelsesindehavere, hvor det er nød-
vendigt i relation til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt
spil.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt., at Spillemyndigheden
kan udveksle nødvendige oplysninger om aftalt spil med
tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske myn-
digheder og enheder. Det foreslås i 2. pkt., at databeskyttel-
sesforordningens artikel 13, 14 og 15 ikke finder anvendelse
på Spillemyndighedens udveksling af nødvendige oplysnin-
ger om aftalt spil.
Bestemmelsen er en udvidet videreførelse af den gældende
§ 11, stk. 4, der foreslås ophævet med dette lovforslag med
henblik på, at bestemmelser om aftalt spil bliver samlet i to
separate bestemmelser, §§ 12 og 12 a.
Den foreslåede ændring vil indebære en ændring i forhold
til formuleringen af den gældende § 11, stk. 4, så der gives
mulighed for, at Spillemyndigheden vil kunne dele nødven-
dige oplysninger med tilladelsesindehavere, hvilket det i dag
allerede er muligt at gøre med andre danske og udenlandske
myndigheder og enheder.
Andre myndigheder og enheder kan f.eks. være udenland-
ske myndigheder med ansvar for bekæmpelse af aftalt
spil, såsom udenlandske spillemyndigheder, samt danske og
udenlandske idrætshovedorganisationer. Det kan endvidere
være enheder, som har til formål at indsamle indberetninger
eller analysere f.eks. mistænkelige væddemål fra nationale
og internationale spiludbydere.
Nødvendige oplysninger, som vil kunne deles med tilladel-
sesindehavere, andre danske og udenlandske myndigheder
samt enheder, kan f.eks. være information om en irregulær
ændring i fastsættelsen af et væddemål (oddssætningen) på
en sportsbegivenhed til brug for en tilladelsesindehavers
vurdering af, om denne skal nægte modtagelse af indsats
på sportsbegivenheden.
Andre nødvendige oplysninger kan være informationer, der
bidrager til tilladelsesindehavers risikovurdering af aftalt
spil eller en tilbagemelding til tilladelsesindehaver om, at
Spillemyndigheden er bekendt med, at en underretning, som
tilladelsesindehaver har videregivet på en sportsbegivenhed,
ikke længere undersøges for aftalt spil.
Det er ikke hensigten, at Spillemyndigheden skal dele per-
sonoplysninger, der går videre end de personoplysninger,
der fremgår af den sportsbegivenhed, som tilladelsesindeha-
ver har udbudt væddemål på. Det vil f.eks. betyde, at Spil-
31
lemyndigheden kan dele oplysninger om to tennisspillere,
som spiller en kamp, der kan indgås væddemål på, men
at bestemmelsen ikke omfatter videregivelse til tilladelses-
indehaver af oplysninger om spillerne (kunderne), der har
væddet på begivenheden.
Ovenstående begrænsning i deling af informationer vedrører
ikke de tilfælde, hvor oplysningen deles med en myndighed,
som varetager en efterforskningskompetence eller enheder,
der har til opgave at undersøge aftalt spil. En sådan enhed
kan f.eks. være en national platform eller en idrætshovedor-
ganisation.
I forbindelse med Spillemyndighedens udveksling af oplys-
ninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt
spil, vil der således være en generel undtagelse fra databe-
skyttelsesforordningens regler om oplysningspligt i databe-
skyttelsesforordningens artikel 13 og 14 og retten til indsigt
efter artikel 15.
Oplysningspligten og retten til indsigt vil fortsat omfatte
Spillemyndighedens behandling af personoplysninger, når
de ikke er behandlet som nødvendige oplysninger om aftalt
spil.
Herudover vil den registrerede fortsat kunne gøre sine øvri-
ge rettigheder efter databeskyttelsesforordningen gældende
over for Spillemyndigheden og tilladelsesindehaver.
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det er generelt for denne bestemmelse, at den kun vil ved-
røre Spillemyndighedens videregivelse af oplysninger til
brug for forebyggelse, afsløring og efterforskning af aftalt
spil. De myndigheder og enheder, der modtager oplysninger
fra Spillemyndigheden, vil være forpligtede til at sikre sig,
at deres behandling af oplysninger sker i overensstemmelse
med databeskyttelsesretlige regler i forbindelse med deres
behandling af oplysningerne.
Det foreslås i § 12 a, stk. 2, at medlemmer af den nationale
platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation
af idrætskonkurrencer i Danmark kan uanset tavshedspligt
videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og
enheder, der deltager i en dansk eller udenlandsk national
platform til bekæmpelse af aftalt spil, hvis oplysningerne er
nødvendige for opgaven med at forebygge eller bekæmpe
aftalt spil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer kan
dele nødvendige oplysninger direkte mellem hinanden, og at
platformens medlemmer kan drøfte sager på et overordnet
niveau i den nationale platform. Med bestemmelsen gøres
det klart, at en myndighed, virksomhed og enhed, der er
udpeget til at være et medlem af en national platform i
Danmark eller udlandet, vil være en relevant og legitim
modtager af oplysninger, der er nødvendige for at kunne
koordinere indsatsen mod aftalt spil uden at blive begrænset
af en tavshedspligt.
Tavshedspligt skal forstås som enhver form for tavsheds-
pligt, herunder fastsat i kontrakt, lov eller administrative
bestemmelser.
I det omfang, der vil være tale om oplysninger omfattet af
den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, vil
Spillemyndigheden med bestemmelsen få mulighed for at
videregive disse oplysninger til myndigheder, virksomheder
og enheder, der deltager i en dansk eller udenlandsk national
platform til bekæmpelse af aftalt spil. Oplysningerne kan
kun videregives, hvis Spillemyndigheden vurderer, at vide-
regivelsen af oplysningerne er nødvendige for at forebygge
eller bekæmpe aftalt spil.
Det er med forslaget ikke hensigten at gøre den nationale
platform til en efterforskningsenhed eller en enhed, der i
fællesskab kan sagsbehandle konkrete sager.
Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende § 11, stk.
4, som alene giver Spillemyndigheden mulighed for at dele
nødvendige oplysninger med nationale platforme. Med for-
slaget gives de øvrige medlemmer af den nationale platform
ligeledes hjemmel til at dele nødvendige oplysninger med
andre medlemmer af nationale platforme i Danmark og ud-
landet. Dette er nødvendigt for, at et medlem kan varetage
sin funktion uden, at det forhindres af tavshedspligter.
Det foreslås i § 12 a, stk. 3, 1. pkt., at myndigheder, virk-
somheder eller enheder, der modtager fortrolige oplysninger
om aftalt spil i medfør af stk. 1 eller 2, under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e, er forpligtet til at hemmelighol-
de oplysninger, som modtages, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i 2. pkt., at videregivelse af oplysninger efter
stk. 1 og 2 til udenlandske myndigheder eller enheder alene
kan ske under forudsætning af, at modtagerne er underlagt
tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør
af 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre en særlig tavshedspligt
i forhold til oplysninger, der deles i forbindelse med be-
kæmpelsen af aftalt spil. Det indebærer, at oplysningerne
som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog stk. 5 om
samtykke. For at sikre fortroligheden om oplysningerne bør
myndigheder, virksomheder og enheder have forretnings-
gange, der omhandler håndtering af sårbare oplysninger, så
de f.eks. kun deles blandt få og relevante medarbejdere på
arbejdspladsen.
Fortrolige oplysninger omfatter oplysninger vedrørende en
fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige
eller privatlivet tilhørende forhold, som er kommet til kund-
skab uden, at oplysningerne allerede er offentligt tilgængeli-
ge. Fortrolige oplysninger omfatter ligeledes notifikationer
og alarmer modtaget fra Spillemyndighedens samarbejds-
partnere. Dog kan visse statistiske oplysninger vedrørende
notifikationer og alarmer offentliggøres i det omfang, det
32
efter Spillemyndighedens vurdering ikke vil være til skade
for forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil. Statistiske
oplysninger vil eksempelvis være antallet af samlede alar-
mer. Statistiske oplysninger vil ikke kunne omfatte konkrete
oplysninger om enkelte sportsudøvere eller oplysninger, der
vil kunne henføre til enkelte sportsudøvere.
Forslaget er en skærpelse af den almindelige tavshedspligt
i forvaltningsloven. Den foreslåede tavshedspligt udgør en
særlig tavshedspligt, som er omfattet af offentlighedslovens
§ 35. Det betyder, at der ikke kan søges aktindsigt i oplys-
ningerne.
Tavshedspligten foreslås indført af hensyn til effektivitet af
den nationale platforms bekæmpelse af aftalt spil. Det er af-
gørende, at der er tillid til, at aktørerne ikke videregiver for-
trolige oplysninger til offentligheden eller uvedkommende,
hvis den nationale platform skal modtage alle nødvendige
oplysninger om en given sag.
Den foreslåede tavshedspligt foreslås ligeledes indført af
hensyn til, at oplysningerne ofte kan videregives til efter-
forskning og dermed er en nødvendig foranstaltning af
hensyn til forebyggelse og efterforskning af strafbare hand-
linger. Oplysninger om alarmer og notifikationer fra sam-
arbejdspartnere kan give indblik i, i hvilket omfang Spille-
myndigheden har oplysninger, der kan indikere aftalt spil.
Tavshedspligten er ikke til hinder for, at der deles oplysnin-
ger om mistænkeligt spil på begivenheder efter det foreslåe-
de § 12 a, stk. 1.
Ved videregivelse af oplysninger til udenlandske myndig-
heder eller enheder, der ikke er omfattet af straffelovens
§§ 152-152 e, vil det med den foreslåede ændring i 2. pkt.,
pålægges en dansk afgivende part, at sikre, at den modta-
gende part af fortrolige oplysninger enten er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der tilnærmelsesvis svarer til den,
som myndigheder, virksomheder eller enheder er underlagt
efter 1. pkt., eller at en dansk afgivende part indgår en
kontraktlig forpligtelse med en udenlandsk modtager om at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, og at det i kontrakten
forudsættes, at et brud på tavshedspligt sanktioneres med en
økonomisk straf, der som minimum følger bødeniveauet for
overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 e.
Det foreslås i § 12 a, stk. 4, at tavshedspligten efter stk. 3
også gælder videregivelse af oplysninger i forhold til den
fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører,
uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplys-
ningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning,
jf. dog stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tavshedspligten
også vil finde anvendelse over for de personer og virksom-
heder, som oplysningerne vedrører. Herved fraviges bl.a.
forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshø-
ring, § 24 om begrundelsespligt og databeskyttelsesforord-
ningens artikel 13 og 14 om oplysningspligt og artikel 15
om retten til indsigt.
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i § 12 a, stk. 5, 1. pkt., at oplysninger omfattet
af stk. 3, efter samtykke fra den afgivende part kan inddra-
ges i den modtagende myndigheds eller enheds offentliggø-
relse eller videregivelse af oplysningerne. Det foreslås i 2.
pkt., at foreligger der samtykke, finder de regler, der i almin-
delighed gælder for den modtagende myndighed eller enhed,
og som i medfør af stk. 3 og 4 er fraveget, anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fortrolige oplys-
ninger efter stk. 3 kan videregives eller offentliggøres efter
samtykke fra den af oplysningen afgivende part. Herefter
vil tavshedspligten efter bestemmelsens stk. 3 og 4 ikke
længere finde anvendelse for de pågældende oplysninger,
og den videre behandling af oplysningerne vil i stedet være
omfattet af de almindelige regler, der gælder for den modta-
gende myndighed eller enhed, herunder f.eks. i forbindelse
med forvaltningsrettens regler om partshøring, begrundelse,
oplysningspligter, ret til indsigt og indsigtsret efter databe-
skyttelsesreglerne.
Den afgivende myndighed, virksomhed eller enheds sam-
tykke efter bestemmelsen er ikke underlagt særlige form-
krav. Det vil således kunne meddeles mundtligt, hvorefter
der påhviler de relevante myndigheder en forpligtelse til at
sikre fornøden dokumentation af samtykket og dets omfang
ved at opfylde sin notatpligt.
Tidspunkter, hvor det vil være særligt hensigtsmæssigt at
anvende stk. 5, og dermed gøre en undtagelse fra tavsheds-
pligten i stk. 3 og 4, er, hvor det er nødvendigt for, at
modtager kan udføre en kerneopgave. Et eksempel herpå vil
være, hvor en idrætshovedorganisation (som modtager) skal
anvende informationen afgivet af f.eks. Spillemyndigheden
til at undersøge, om det kan føre til en disciplinærsag under
idrættens systemer.
Til nr. 7
Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om spil, at tilladelse til
udbud af spil kan gives for indtil 5 år ad gangen.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at der efter »ad gangen« indsættes
», jf. dog stk. 3«.
Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med
lovforslaget foreslåede nye stk. 3 i § 18, hvorefter der kan
gives indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino på maksi-
malt 1 år.
Til nr. 8
Muligheden for at udstede en begrænset tilladelse for indtil
1 års varighed til drift af onlinekasino med en begrænset
spilleindtægt på maksimalt 1.000.000 kr. er reguleret i § 42,
stk. 4, i lov om spil. Bestemmelsen regulerer dog hovedsa-
33
geligt det gebyr, der skal betales i forbindelse med ansøg-
ning om sådanne tilladelser.
Det foreslås derfor at indsætte en separat bestemmelse angå-
ende tidsbegrænsede tilladelser til drift af onlinekasino og
fastsætte en grænse for den tilladte spilleomsætning.
Det foreslås, at der i § 18 efter stk. 2 indsættes et nyt stykke,
stk. 3, hvorefter tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gan-
gen, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige
1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige
10.000.000 kr.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der indsættes en
selvstændig hjemmel til at udstede begrænset tilladelse til
drift af onlinekasino og at indføre en omsætningsbegræns-
ning på 10.000.000 kr. Omsætningsbegrænsningen har til
hensigt at holde pengestrømmen i tilladelsen nede på et
niveau, hvor den stemmer overens med det tilsynsbeløb,
der er afsat hertil. Hensigten med tilladelsen er at tilveje-
bringe en let indgang til det danske spilmarked med et lavt
ansøgningsgebyr og lempelige krav. Ansøgningsgebyret ud-
gør 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau), og
halvdelen af gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens tilladte
omsætning bør derfor afspejle det beløb, der er afsat til
tilsynet.
Det er kun muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladel-
se til drift af onlinekasino pr. år. Hvis en spiludbyder har op-
nået en indtægtsbegrænset tilladelse til drift af onlinekasino,
er det ikke muligt at opnå en ny indtægtsbegrænset tilladelse
til drift af onlinekasino, før den forudgående tilladelse er ud-
løbet, og der er forløbet en periode på minimum 12 måneder
fra gyldighedsdatoen for den forudgående tilladelse. Dette
vil være i overensstemmelse med den nuværende praksis for
indtægtsbegrænsede tilladelser.
Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse
overskrides, vil spillet skulle anses for udbudt uden tilla-
delse og dermed strafbart efter § 59, stk. 1. I forhold til
indtægtsgrænsen kan det først opgøres, om denne er over-
skredet, ved tilladelsens udløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om omsætningsbegrænsning for indtægts-
begrænsede tilladelser, opgørelse af sponsorerede gevinster
og separat tilladelse for sms-gættekonkurrencer.
Til nr. 9
Der fremgår af § 18 ikke noget krav til, hvilke spilleveran-
dører tilladelsesindehavere med tilladelse til drift af online-
kasino må benytte sig af.
Det foreslås i § 18, stk. 5, at tilladelsesindehaver kun må
udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der
har tilladelse fra Spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis
tilladelsesindehaver udbyder egne onlinekasinospil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en tilladelses-
indehaver ikke må udbyde spil fra en spilleverandør, der
ikke har en tilladelse efter den foreslåede § 24 a. Spil, der
udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndig-
heden, vil skulle registreres i et spilregister. Tilladelsesinde-
havere vil skulle angive, hvilke spil og hvilke spilleverandø-
rer som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59,
stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf for overtræ-
delse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges
tilladelsesindehaveren.
Den foreslåede § 18, stk. 5, skal først træde i kraft den 1.
januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om indførelse af krav om dansk tilladelse
til en spilleverandør.
Til nr. 10
Muligheden for at udstede en begrænset tilladelse for indtil
1 års varighed til drift af onlinekasino med en begrænset
spilleindtægt på maksimalt 1.000.000 kr. er reguleret i § 42,
stk. 4, i lov om spil. Bestemmelsen regulerer dog ikke sms-
gættekonkurrencer direkte og angår hovedsageligt det gebyr,
der skal betales i forbindelse med ansøgning om sådanne
tilladelser. Det foreslås derfor at udskille sms-gættekonkur-
rencer til en selvstændig tilladelsesform.
Det foreslås, at der efter § 18 indsættes en ny overskrift
»Sms-gættekonkurrencer« og en ny § 18 a, hvorefter tilla-
delse kan gives for indtil 1 år ad gangen til udbud af sms-
gættekonkurrencer, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ik-
ke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen
ikke må overstige 10.000.000 kr.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en
selvstændig hjemmel til at udstede tilladelse til sms-gætte-
konkurrencer, og at der indføres en omsætningsbegrænsning
på 10.000.000 kr. Omsætningsbegrænsningen har til hensigt
at holde pengestrømmen i tilladelsen nede på et niveau,
hvor den stemmer overens med det tilsynsbeløb, der er afsat
hertil. Hensigten med tilladelsen er at tilvejebringe en let
indgang til det danske spilmarked med et lavt ansøgningsge-
byr og lempelige krav. Ansøgningsgebyret udgør 50.000 kr.
(2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau), og halvdelen af
gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens tilladte omsætning bør
derfor afspejle det beløb, der afsat til tilsynet.
Det er kun muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladel-
se til udbud af sms-gættekonkurrencer pr. år. Hvis en spilud-
byder har opnået en indtægtsbegrænset tilladelse til udbud
af sms-gættekonkurrencer, vil det ikke være muligt at opnå
en ny indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af sms-gætte-
konkurrencer, før den forudgående tilladelse er udløbet, og
der er forløbet en periode på minimum 12 måneder fra
gyldighedsdatoen for den forudgående tilladelse. Dette vil
være i overensstemmelse med den nuværende praksis for
indtægtsbegrænsede tilladelser.
34
En sms-gættekonkurrence afvikles oftest via radio eller som
en gættekonkurrence i et ugeblad, hvor der stilles et spørgs-
mål, og vinderen findes via lodtrækning blandt de korrekte
svar. Vinderen modtager en gevinst.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere
hjemlen til at udstede begrænset tilladelse til udbud af sms-
gættekonkurrencer.
Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse
overskrides, vil spillet skulle anses for udbudt uden tilladel-
se og dermed strafbart efter § 59, stk. 1. I forhold til ind-
tægtsgrænsen kan det først opgøres ved tilladelsens udløb,
om denne er overskredet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om omsætningsbegrænsning for indtægts-
begrænsede tilladelser, opgørelse af sponsorerede gevinster
og separat tilladelse for sms-gættekonkurrencer.
Til nr. 11
Der fremgår af lov om spil ikke et krav om, at en virk-
somhed, der leverer spil til en dansk tilladelsesindehaver,
skal have en tilladelse. Spillemyndigheden skal i forbin-
delse med tilsyn henvende sig til tilladelsesindehaver, der
vil skulle indhente de relevante oplysninger ved spilleve-
randøren. Dette mellemled øger risikoen for tidsspild og
misforståelser. Tilladelsesindehavere får testet og inspiceret
spilsystemet én gang årligt. Spilleverandørerne er omfattet
af denne inspektion, men kan have fået testet deres spil på
et andet tidspunkt. Spilleverandørens certificering af spillet
kan derfor udløbe få dage efter den årlige inspektion ved
tilladelsesindehaveren, og herefter vil spillet blive udbudt
ulovligt, uden at Spillemyndigheden har mulighed for at
opdage det.
Det foreslås, at der i et nyt kapitel 3 a i lov om spil indsættes
en bestemmelse med krav om tilladelser til leverandører af
spil.
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, at der vil kunne gives tilladelse
til leverandører, jf. kapitel 4 a, som er leverandør af online-
kasinospil til tilladelsesindehavere, jf. § 18, eller leverandø-
rer, der leverer væddemål, hvis denne håndterer afvikling og
afgørelse af væddemål for tilladelsesindehavere, jf. § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav om tilladel-
se for spilleverandører af onlinekasinospil og spilleverandø-
rer, der leverer væddemål, hvis disse håndterer afvikling
og afgørelse af væddemål for danske tilladelsesindehavere,
herunder spil til væddemål på resultatet af elektronisk si-
mulerede sportsbegivenheder. Som en konsekvens heraf for-
pligtes indehavere af tilladelser til at udbyde væddemål og
onlinekasino alene til at udbyde spil, der er leveret af en
spilleverandør med tilladelse fra Spillemyndigheden, jf. de
foreslåede § 11, stk. 6, og § 18, stk. 5, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4 og 9.
En virksomhed leverer væddemål, hvis denne håndterer af-
vikling eller afgørelse af væddemål for danske tilladelses-
indehavere. Dette omfatter også håndtering af puljevædde-
mål. Ved afvikling og afgørelse forstås de elementer af
væddemålsudbuddet, der direkte påvirker spillerens køb af
væddemål, herunder fastsættelse af odds. Livestreaming af
tv fra sportsbegivenheder vil derimod ikke være omfattet,
selvom det i nogle tilfælde er tilgængeligt direkte på tilladel-
sesindehavernes hjemmeside. Det samme gør sig gældende,
hvis der er tale om en leverandør af statistisk information,
der på samme måde er tilgængelig på tilladelsesindehave-
rens hjemmeside.
Indførelsen af spilleverandørtilladelser vil medføre, at spil-
leverandøren vil kunne holdes ansvarlig, hvis der opstår fejl
relateret til selve spillet (på spilniveau). Spilleverandøren vil
blive direkte ansvarlig for at få sine spil certificeret og doku-
mentere dette over for Spillemyndigheden. Spillemyndighe-
den vil udforme krav til spilcertificeringen. Dette vil sikre,
at et spil certificeres én gang hos spilleverandøren og ikke
ved hver enkelt tilladelsesindehaver, som spilleverandøren
leverer spil til. Derved undgås det, at samme spil unødigt
certificeres adskillige gange.
Derudover vil indførelsen af spilleverandørtilladelser give
Spillemyndigheden mulighed for at tilpasse sit tilsyn, så det
målrettes den relevante aktør. Hvis Spillemyndigheden vil
føre tilsyn med et område, der håndteres af en spilleveran-
dør, vil Spillemyndigheden kunne henvende sig direkte til
spilleverandøren. F.eks. vil Spillemyndigheden kunne anmo-
de om og indhente materiale direkte ved spilleverandøren i
forbindelse med et tilsynsprojekt.
Der kan ikke ansøges om en ”paraplytilladelse”, der gælder
for en koncern af selvstændige juridiske enheder, da det er
afgørende, at tilladelsen udstedes til, og dermed forpligter,
spilleverandøren som selvstændig juridisk enhed. Det bety-
der, at en spilleverandør, der indgår i en koncern, der er
struktureret i flere selvstændige selskaber, hvoraf flere mu-
ligvis agerer som spilleverandører, skal have en selvstændig
tilladelse.
Hvis en spilleverandør tager juridisk og teknisk ansvar for
andre spiludviklere, vil spilleverandøren kunne søge om
en tilladelse, som omfatter flere spil og spiludviklere end
spilleverandørens eventuelt egne udviklede spil. Dette for-
udsætter, at spilleverandøren samler spil fra de pågældende
spiludviklere i en teknisk løsning, som betyder, at en tilla-
delsesindehaver kun skal foretage teknisk integration med
én spilleverandør i stedet for mange spilleverandører. Den-
ne løsning kendes under begrebet ”aggregator”. Hvis en
spiludvikler både leverer deres spil gennem en aggregator
og direkte til tilladelsesindehavere som selvstændig spilleve-
randør, skal denne spiludvikler også have sin egen tilladelse
som spilleverandør.
Spil, der udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spil-
lemyndigheden, skal, som en del af ansøgningsprocessen,
registreres af en spilleverandør i et spilregister. Efter udste-
delse af tilladelse skal spilleverandøren løbende vedligehol-
35
de oplysningerne om udbudte spil i registeret. Tilladelses-
indehavere skal desuden angive, hvilke spil og hvilke spille-
verandører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.
Med tilladelse til spilleverandører og et register over udbud-
te spil vil Spillemyndigheden få mulighed for at reagere
umiddelbart og på tværs af tilladelsesindehavere, så snart
Spillemyndigheden bliver bekendt med et spil, der f.eks.
ikke er korrekt certificeret eller på anden vis ikke overholder
kravene til udbud af det pågældende spil. Dette vil øge for-
brugerbeskyttelsen, da risikoen for perioder, hvor spil ikke
lever op til reglerne, vil blive reduceret.
Et tilfredsstillende tilsyn forudsætter, at der i Spillemyndig-
heden udvikles en teknisk løsning (et register), hvor spil kan
registreres, og spilcertifikater kan uploades direkte af spille-
verandørerne. Registeret vil ikke indeholde personoplysnin-
ger. I registeret skal tilladelsesindehavere ligeledes registre-
re, hvilke spil de udbyder fra hvilke spilleverandører. Dette
vil give et værdifuldt overblik, som ligeledes vil gøre tilret-
telæggelsen af Spillemyndighedens tilsyn mere effektivt.
Den foreslåede § 24 a skal træde i kraft 1. juli 2024, men en
tilladelse givet efter § 24 a vil tidligst kunne have virkning
fra den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Dette
er for at sikre, at overgangen til, at der stilles krav om tilla-
delse for spilleverandører, bliver så fleksibel som mulig, så
spilmarkedet forstyrres mindst muligt i overgangsperioden.
Det foreslås i § 24 a, stk. 2, at tilladelse kan gives for indtil
5 år ad gangen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udgangspunktet
for en tilladelse til spilleverandører vil være en tilladelsespe-
riode på 5 år, men at der kan være forhold, som gør, at det
skønnes, at der kun bør meddeles en kortere tilladelsesperio-
de.
En kortere tilladelsesperiode kan være relevant, hvis den
undersøgelse, som en spilleverandør underlægges, giver an-
ledning til tvivl om ansøgerens evne til at levere spil på
en faglig forsvarlig måde. Med en kortere tilladelsesperiode
kommer tvivlen ansøgeren til gode og giver ansøgeren mu-
lighed for at vise, at ansøgeren opfylder betingelserne og
kravene for en tilladelse (til 5 år) – alternativet vil eventuelt
være et afslag.
Den foreslåede § 24 a skal træde i kraft 1. juli 2024, men en
tilladelse givet efter § 24 a vil tidligst kunne have virkning
fra den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Dette er
for at sikre, at overgangen til, at der stilles krav om tilladelse
for spilleverandører, bliver så fleksibel som muligt, så spil-
markedet forstyrres mindst muligt i overgangsperioden.
Det foreslås i § 24 a, stk. 3, at tilladelsesindehavere, der
udbyder egne onlinekasinospil eller håndterer afvikling og
afgørelse af væddemål, ikke skal have en særskilt tilladelse
som spilleverandør.
Det betyder, at en tilladelsesindehaver, der kun udbyder
spil, der er produceret af tilladelsesindehaveren selv, ikke
vil skulle ansøge om en særskilt tilladelse som spilleveran-
dør. Tilladelsesindehavere, der udbyder spil, der er produce-
ret af tilladelsesindehaveren selv, vil dog skulle registrere og
certificere spillene på samme vis som spilleverandører, da
dette omfattes af Spillemyndighedens certificeringsprogram,
jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 1276 af 29. november 2019
om online væddemål, § 31 i bekendtgørelse nr. 1140 af 28.
august 2023 om landbaserede væddemål og § 35 i bekendt-
gørelse nr. 1274 af 29. november 2019 om onlinekasino.
Afgørelser truffet af Spillemyndigheden efter kapitel 3 a
forventes at have tilsvarende karakter som efter kapitel 3
og 4, hvorfor de ikke kan forventes at have den enkle og
ikke komplicerede karakter, der kan indebære, at de er egnet
til delegation til Skatteankestyrelsen efter reglerne i skatte-
forvaltningslovens § 35 b. Det forventes derfor, at der vil
blive foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 967 af 28.
juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen
med henblik på, at klager over afgørelser efter kapitel 3 a
behandles på samme måde som klager over afgørelser efter
kapitel 3 og 4.
Til nr. 12
Der fremgår af § 28, stk. 1, i lov om spil, at de betingelser,
der skal opfyldes for, at tilladelse til udbud og arrangering
af spil kan meddeles til et selskab m.v. (juridiske personer),
herunder at selskabet bl.a. ikke må være under konkursbe-
handling, dømt for en strafbart forhold eller have forfalden
gæld til det offentlige. For medlemmer af direktionen og
bestyrelsen gælder ud over ovenstående krav, at de også skal
være fyldt 21 år og ikke må være under værgemål eller
samværgemål. Såfremt der indtræder et nyt medlem i besty-
relsen eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette
inden 14 dage anmeldes til Spillemyndigheden. Kravet skal
sikre, at det er egnede og hæderlige personer, der arbejder
med virksomhed med spil.
Det følger af den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om spil, at der efter »§ 26, stk. 1, nr. 3-5, og at«
indsættes »reelle ejere og«.
Det betyder, at der indsættes begrebet reelle ejere til bestem-
melsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at reelle ejere også er
genstand for en vurdering efter § 26, stk. 1, nr. 1-5, i en
ansøgningsproces.
Reelle ejere skal forstås i overensstemmelse med definiti-
onen af reelle ejere i hvidvaskloven. Efter hvidvaskloven
forstås reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder
som den eller de fysiske personer i en juridisk enhed, der i
sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en
tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne,
eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset
fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et regule-
ret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet
oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller til-
36
svarende internationale standarder. Hvis der, efter at alle
muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person, eller
hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er
identificeret, er den eller de reelle ejere, er det den daglige
ledelse, der anses som reelle ejere.
Spillemyndigheden indhenter i forvejen oplysninger om re-
elle ejere, da disse oplysninger er væsentlige for at vurdere,
om Spillemyndigheden kan udstede en tilladelse til udbud
af spil. Spillemyndigheden er med indsættelsen af begrebet
”reelle ejere” i bestemmelsen dermed også med til at sikre,
at myndigheden har hjemmel til at indhente alle nødvendige
oplysninger, så der opnås et tilstrækkeligt kendskab til an-
søgerselskabets reelle ejere, inden der udstedes en tilladelse
til udbud af spil.
Til nr. 13
Det fremgår af § 28 i lov om spil, at et selskab m.v. (juri-
diske personer) og medlemmer af henholdsvis direktionen
og bestyrelsen skal opfylde bestemte betingelser beskrevet
i § 26 i lov om spil for at opnå en tilladelse til at udbyde
spil. Selskabet m.v. (juridiske personer) eller medlemmer
af direktionen eller bestyrelsen må ikke have indgivet begæ-
ring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller
være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling
eller gældssanering, ikke være dømt for et strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at arbejde med spil eller have forfalden gæld til det offentli-
ge. Medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal derudover
også være fyldt 21 år og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værge-
målslovens § 7. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, såfremt med-
lemmet ikke længere opfylder betingelserne. Spillemyndig-
heden kan i visse tilfælde træffe afgørelse om, at et medlem
af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde.
Det foreslås, at der i § 28 efter stk. 1 indsættes et nyt stykke,
stk. 2, hvorefter reelle ejere og medlemmer af direktionen
eller bestyrelsen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks
skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller
medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrun-
der nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde
med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der over-
stiger 100.000 kr.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en reel
ejer eller et medlem af direktionen eller bestyrelsen, efter
at tilladelsesindehaver har fået tilladelse, bliver dømt for
et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for mis-
brug af adgangen til at arbejde med spil, eller hvis en reel
ejer eller et medlem af direktionen eller bestyrelsen har
forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.,
skal Spillemyndigheden straks modtage denne oplysning,
så det kan vurderes, om det bør have konsekvenser for
den reelle ejer eller medlemmet af bestyrelsen eller direktio-
nen. Bestemmelsen foreslås, da det er en forudsætning for
at kunne udøve forsvarlig drift af en spilvirksomhed, at til-
ladelsesindehaver opfylder betingelserne i § 28, stk. 1, i lov
om spil, hvad angår reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen
og direktionen.
Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino
indeholder i dag et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks
skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentli-
ge ændringer af de forudsætninger, hvorpå tilladelsen er
givet. Det vil være en væsentlig oplysning, hvis et medlem
af bestyrelsen eller direktionen bliver dømt for et strafbart
forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af ad-
gangen til at arbejde med spil, eller hvis denne har forfalden
gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Det er der-
for allerede praksis i dag, at Spillemyndigheden skal oplyses
i den forbindelse.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59,
stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtræ-
delse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges
tilladelsesindehaveren, den reelle ejer og medlemmet af be-
styrelsen eller direktionen.
Til nr. 14
Det fremgår af § 29, stk. 2, i lov om spil, at der ikke
kan gives tilladelse til at udbyde eller arrangere spil, hvis
ansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen el-
ler andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse på
virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet
på forsvarlig måde. Kravet sikrer, som § 26 og § 28, at de
nævnte personer er egnede og hæderlige til at arbejde med
spilvirksomhed.
Det følger af den foreslåede ændring § 29, stk. 2, at der efter
»hvis ansøgeren,« indsættes »reelle ejere,«.
Det betyder, at tilladelse ikke kan gives, hvis ansøgere, re-
elle ejere, medlemmer af direktionen eller bestyrelse eller
andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksom-
hedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig
vis.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver tydeligt,
at reelle ejere også er genstand for vurderingen. Spillemyn-
digheden vil herefter i tilladelsesperioden løbende skulle fo-
retage en screening af reelle ejere, herunder op mod diverse
sanktionslister.
Reelle ejere skal forstås i overensstemmelse med definiti-
onen af reelle ejere i hvidvaskloven. Efter hvidvaskloven
forstås reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder
som den eller de fysiske personer i en juridisk enhed, der i
sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en
tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne,
eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset
fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et regule-
ret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet
oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller til-
37
svarende internationale standarder. Hvis der, efter at alle
muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person, eller
hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er
identificeret, er den eller de reelle ejere, er det den daglige
ledelse, der anses som reelle ejere.
Henvisningen til andre personer, der kan udøve en bestem-
mende indflydelse, vil herefter f.eks. kunne være personer
med nær tilknytning til ansøgeren eller et direktions- eller
bestyrelsesmedlem, som f.eks. et familiemedlem eller en
samlever.
Til nr. 15
Det fremgår af lov om spil § 29, at tilladelse til udbud af
spil kun kan gives til ansøgere, der må antages at kunne
udøve spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis. Der kan
ikke gives tilladelse til at udbyde eller arrangere spil, hvis
ansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller
andre, der kan øve en bestemmelse indflydelse på virksom-
hedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på en
forsvarlig måde. Kravet er med til at sikre, som § 26 og
§ 28, at de nævnte personer er egnede og hæderlige til at
arbejde med spilvirksomhed.
Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino
indeholder i dag et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks
skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige
ændringer af de forudsætninger, hvorpå tilladelsen er givet.
Den følger af den foreslåede § 29, stk. 3, at tilladelsesind-
ehaver straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der
sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå en
tilladelse til at udbyde spil er givet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet bliver regule-
ret direkte i lov om spil. Det vil understrege vigtigheden af,
at spil udbydes fagligt og økonomisk forsvarligt i hele tilla-
delsesperioden. Ydermere bør regulering gennem vilkår så
vidt muligt begrænses til udelukkende at omhandle særlige
vilkår, som skal stilles over for lige præcis én specifik tilla-
delsesindehaver, og det foreslås derfor, at kravet reguleres
direkte i lov om spil. Kravet vil gælde for alle tilladelser til
udbud af spil.
Væsentlige oplysninger vil blandt andet være oplysninger,
som tilladelsesindehaver har angivet i forbindelse med ind-
leveringen af sit ansøgnings- og baggrundsmateriale, her-
under forhold vedrørende tilladelsesindehavers ejerskab og
reelle ejere, oplysninger om strafbare forhold, domme og
udenretlige forlig samt finansieringsgrundlaget for tilladel-
sesindehaver.
Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino
indeholder allerede i dag et vilkår om, at tilladelsesindeha-
ver straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker
væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå tilladel-
sen er givet. Det er derfor allerede praksis i dag inden for
disse spilområder, at Spillemyndigheden skal informeres i
den forbindelse. Der er derimod tale om et nyt krav for
spiludbydere med tilladelse til drift af landbaserede kasino-
er, da det ikke fremgår som et vilkår i deres nuværende
tilladelser.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59,
stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtræ-
delse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges
tilladelsesindehaveren.
Til nr. 16
Det fremgår af § 30, i lov om spil, at en udpeget repræsen-
tant for en tilladelsesindehaver, der er bosat eller etableret
uden for EU eller EØS, skal godkendes af Spillemyndighe-
den og leve op til betingelser i lov om spil § 26, stk. 1, og
have bopæl eller være etableret i Danmark.
Det foreslås i § 30, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 26, stk. 2, og
§ 27, stk. 2, « til: »§ 26, stk. 2, § 27, stk. 2, og § 32 a, stk.
2,«
Det betyder, at bestemmelsen udvides, så der også henvises
til en repræsentant for en spilleverandør, der er etableret
uden for EU eller EØS.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en repræsentant for
en spilleverandør, der ansøger om en tilladelse efter den
i lovforslaget foreslåede § 32 a, vil skulle leve op til de
samme krav, der stilles til en repræsentant for en tilladelses-
indehaver.
Repræsentanten for en spilleverandør vil skulle leve op til
de krav, der fremgår af § 26, stk. 1, som også stilles til
personer, før de kan opnå en tilladelse til udbud og arrange-
ring. Kravet om, at repræsentanten skal opfylde betingelser-
ne i § 26, skal bl.a. sikre, at denne er egnet og hæderlig til at
arbejde med virksomhed med spil.
Hvis repræsentanten er en person, vil denne skulle være
fyldt 21 år, personen må ikke være under værgemål eller
under samværgemål, personen må ikke have indgivet begæ-
ring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller
være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling
eller gældssanering, og personen må ikke være dømt for
et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for mis-
brug af adgangen til at arbejde med spil eller have forfalden
gæld til det offentlige. Repræsentanten skal ydermere have
bopæl i Danmark.
Hvis repræsentanten er et selskab m.v. (juridisk person) må
dette ikke have indgivet begæring om rekonstruktion, kon-
kurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbe-
handling, konkursbehandling eller gældssanering eller være
dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og selskabet
m.v. (den juridiske person) må ikke have forfalden gæld til
det offentlige. Repræsentanten skal ydermere være etableret
i Danmark.
38
Repræsentanten vil skulle have beføjelser til at repræsentere
spilleverandøren som subjekt i forvaltningsretlige, processu-
elle og strafferetlige anliggender, og repræsentanten vil skul-
le forestå den daglige kommunikation med Spillemyndighe-
den.
En godkendelse af en repræsentant vil kunne tilbagekaldes,
hvis repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der
indebærer nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil, har forfalden gæld til det offentlige, der
overstiger 100.000 kr., eller ikke længere har bopæl eller er
etableret her i landet.
En godkendelse bortfalder, hvis repræsentanten ikke længe-
re opfylder betingelserne om, at denne ikke må være under
værgemål eller under samværgemål, og at denne ikke må
have indgivet en begæring om rekonstruktion, konkurs eller
gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller gældssanering.
Ændringen er en følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor der
foreslås indført krav om tilladelse til en spilleverandør.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.1 om indførelse af krav om dansk tilladelse til en
spilleverandør og pkt. 9 om forholdet til EU-retten.
Til nr. 17
Der gælder ikke i dag regler om, hvilke kriterier en spilleve-
randør skal leve op til.
Det foreslås, at der i et nyt kapitel 4 a i lov om spil indsættes
tre nye bestemmelser, §§ 32 a – 32 c, der skal beskrive
de nærmere kriterier for at tildele en tilladelse til en spilleve-
randør. Om indførelsen af spilleverandørtilladelse henvises
der til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1 om
krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.
Afgørelser truffet af Spillemyndigheden efter kapitel 4 a
forventes at have tilsvarende karakter, som efter kapitel 3
og 4, hvorfor de ikke kan forventes at have den enkle og
ikke komplicerede karakter, der kan indebære, at de er egnet
til delegation til Skatteankestyrelsen efter reglerne i skatte-
forvaltningslovens § 35 b. Det forventes derfor, at der vil
blive foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 967 af 28.
juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen
med henblik på, at klager over afgørelser efter kapitel 4 a
behandles på samme måde som klager over afgørelser efter
kapitel 3 og 4.
(Til § 32 a)
Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en
ny § 32 a, der vil afgrænse, hvilke selskaber m.v. (juridiske
personer) der kan ansøge om en spilleverandørtilladelse.
Det følger af det foreslåede i stk. 1, at tilladelse som spille-
verandør vil kunne gives til selskaber m.v. (juridiske person-
er), der er etableret her i landet eller i et andet EU- eller
EØS-land, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det alene vil være
selskaber m.v. (juridiske personer), der kan søge tilladelse
som spilleverandør, modsat tilladelse til udbud og arrange-
ring af spil, der efter § 26 i lov om spil også kan ansøges om
af fysiske personer. Det skal ses i sammenhæng med, at det
ikke vil være realistisk, at en fysisk person vil kunne levere
spil til en tilladelsesindehaver, da der er store økonomiske
forpligtelser forbundet hermed, hvilket betyder, at en fysisk
person altid vil søge at begrænse sin hæftelse gennem et
selskab.
Det foreslås i stk. 2, at der kan gives tilladelse som spille-
verandør til selskaber m.v. (juridiske personer), der ikke er
etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land,
såfremt ansøger har udpeget en godkendt repræsentant, jf.
§ 30.
Den foreslåede ændring vil medføre, at selskaber m.v. (ju-
ridiske personer), der ikke er etableret i Danmark eller i
et andet EU- eller EØS-land, vil skulle have udpeget en
repræsentant til at repræsentere sig i alle sager, bl.a. over for
myndighederne, herunder Spillemyndigheden og Landsskat-
teretten, for at få tilladelse i Danmark til at levere spil til en
tilladelsesindehaver. Repræsentanten vil skulle leve op til de
krav, der stilles til repræsentanter i § 30.
(Til § 32 b)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 32 b, for
at beskrive de betingelser, der vil skulle være opfyldt for
at opnå en tilladelse som spilleverandør. Bestemmelsen vil
fastsætte, at de krav, der stilles for at opnå en tilladelse til
at udbyde spil, også vil være gældende for en spilleveran-
dør. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 28 i lov
om spil, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, side 54.
Det foreslås i stk. 1, 1.pkt., at det er en betingelse for at op-
nå tilladelse, at selskaber m.v. (juridiske personer) opfylder
betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 3-5, og at reelle ejere og med-
lemmer af direktionen og bestyrelsen opfylder betingelserne
i § 26, stk. 1, nr. 1-5. Det foreslås i 2. pkt., at anses en ny
person for at være reel ejer, indtræder der et nyt medlem i
bestyrelsen eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal
dette inden 14 dage anmeldes til Spillemyndigheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at selskabet m.v. (ju-
ridisk person) ikke må have indgivet begæring om rekon-
struktion, konkurs eller gældssanering eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssa-
nering eller være dømt for et strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med
spil, og selskabet m.v. (den juridiske person) må ikke have
forfalden gæld til det offentlige.
De reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
skal være fyldt 21 år, må ikke være under værgemål eller
under samværgemål, må ikke have indgivet begæring om
rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gælds-
sanering, må ikke være dømt for et strafbart forhold, der
39
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil eller have forfalden gæld til det offentli-
ge. Kravet skal bl.a. sikre, at disse er egnede og hæderlige til
at arbejde med virksomhed med spil.
Det foreslås i stk. 2, at reelle ejere og medlemmer af besty-
relsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer)
straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer
eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige,
der overstiger 100.000 kr.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en forud-
sætning for at kunne udøve forsvarlig drift med spil, at en
indehaver af en tilladelse til at levere spil opfylder betingel-
serne i § 32 b, stk. 1, i lov om spil, hvad angår reelle ejere,
medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Spillemyndighe-
den vil derfor straks skulle modtage oplysning om, hvis en
reel ejer eller et medlem, efter at en spilleverandør har fået
tilladelse, bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med
spil, eller hvis en reel ejer eller et medlem har forfalden
gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., så det kan
vurderes, om det bør have konsekvenser for medlemmet af
bestyrelsen eller direktionen.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59,
stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf for overtrædel-
se af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges spil-
leverandøren, den reelle ejer og medlemmet af bestyrelsen
eller direktionen.
Det foreslås i stk. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direk-
tionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af
bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet er dømt for
et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for mis-
brug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden
gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.
Det foreslåede vil medføre, at Spillemyndigheden kan træffe
afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem eller et medlem af
direktionen skal udtræde, såfremt den pågældende person er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller har
forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.
Bestemmelsen afspejler kriteriet for udbud af spil, hvor
Spillemyndigheden har mulighed for at træffe afgørelse om,
at et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen skal
udtræde, hvis medlemmet er dømt for et strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentli-
ge, der overstiger 100.000 kr., jf. § 28, stk. 2, i lov om spil.
Det foreslås i stk. 4, at medlemmer af bestyrelsen eller di-
rektionen skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis
medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i § 26,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen skal udtræde af bestyrelsen el-
ler direktionen, hvis medlemmet kommer under værgemål
eller indgiver begæring om rekonstruktion, konkurs ellers
gældssanering eller er under behandling herfor. Hvis ikke
dette sker, kan indehaveren af en tilladelse til at levere spil
blive straffet med bøde. Dette forudsætter dog, at spilleve-
randøren er bekendt med, at medlemmet ikke længere opfyl-
der betingelserne.
(Til § 32 c)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 32 c, for at
gøre det klart, at en tilladelse som spilleverandør forudsætter
faglig forsvarlig drift. Bestemmelsen svarer delvist til det
krav, der stilles til en spiludbyder om, at en spilvirksomhed
skal udøves på økonomisk og faglig forsvarlig vis. Der hen-
vises derfor til bemærkningerne til § 29 i lov om spil, jf.
Folketingstidende 2009-10, tillæg A, side 54.
Det foreslås i stk. 1, at tilladelse som spilleverandør kun vil
kunne gives til ansøgere, der må antages at kunne udøve
virksomhed med spil på faglig forsvarlig vis.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kun kan gi-
ves tilladelse til en spilleverandør, som Spillemyndigheden
vurderer, vil kunne drive spilleverandørvirksomhed på en
faglig forsvarlig måde, herunder i overensstemmelse med
god skik inden for den pågældende branche.
Bestemmelsen svarer delvist til § 29, stk. 1, i lov om spil,
men hvor § 29, stk. 1, ligeledes har et sigte på tilladelsesind-
ehavers økonomiske forsvarlige drift, vurderes det ikke at
være nødvendigt at fastsætte som kriterie for så vidt angår
spilleverandører. Vurderingen af den økonomisk forsvarlige
drift af tilladelsesindehaver til udbud af spil har det primære
formål at sikre, at der ikke tildeles tilladelser til virksomhe-
der, der ikke er i stand til at udbetale spillernes gevinster. Da
tilladelsesindehavere fortsat er ansvarlige over for spillerne,
herunder for så vidt angår udbetaling af gevinster, vurderes
det ikke, at det vil være nødvendigt at foretage en økono-
misk vurdering af spilleverandører.
Det foreslås i stk. 2, at tilladelse ikke skal gives, hvis ansø-
geren, reelle ejere, medlemmer af direktionen eller bestyrel-
sen eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på
virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på
faglig forsvarlig måde.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil kunne
gives tilladelse til at levere spil, såfremt en ansøger, en reel
ejer, et medlem af direktionen eller bestyrelsen, eller andre
der kan udøve en bestemmende indflydelse på virksomhe-
dens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på faglig
forsvarlig måde.
Formålet med kravet er at sikre, at de nævnte personer er
40
egnede og hæderlige til at arbejde med virksomhed med
spil, i lighed med § 29, stk. 2 i lov om spil.
Tilladelse kan nægtes, selv om ansøgeren, den reelle ejer
eller medlemmet af direktionen eller bestyrelsen ikke har
begået strafbare forhold, som indebærer en nærliggende fare
for misbrug af hvervet, hvis der er grund til at antage, at
en af de nævnte personer vil modarbejde en forsvarlig og
fornuftig drift.
Kravet omfatter også andre, der kan udøve en bestemmende
indflydelse på virksomhedens drift. Derved opnås, at det kan
forhindres, at personer, der ikke opfylder vandelskravet, i
realiteten alligevel driver virksomhed med spil gennem en
anden person, der formelt har de nødvendige adkomster.
Andre personer, der kan udøve en bestemmende indflydelse,
kan f.eks. være personer med nær tilknytning til ansøgeren
eller et direktions- eller bestyrelsesmedlem, som f.eks. et
familiemedlem, eller en samlever.
Det foreslås i stk. 3, at en spilleverandør straks skal informe-
re Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af
de forudsætninger, hvorpå en tilladelse som spilleverandør
er givet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at vigtigheden af, at
levering af spil sker fagligt forsvarligt i hele tilladelsesperio-
den, fremhæves.
Væsentlige oplysninger vil blandt andet være oplysninger,
som spilleverandøren har angivet i forbindelse med indle-
veringen af sit ansøgnings- og baggrundsmateriale, herun-
der forhold vedrørende spilleverandørens ejerskab og reelle
ejere, oplysninger om strafbare forhold, domme og udenret-
lige forlig.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt,
jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf
for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne
pålægges spilleverandøren.
Til nr. 18
Det fremgår af lov om spil § 22, at personer under 18 år ikke
må få adgang til spillehaller og ikke må spille på gevinstgi-
vende spilleautomater i restaurationer. Derudover fremgår
det af § 34, at modtagelse af indsatser til spil fra personer
under 18 år og anden formidling af sådanne personers del-
tagelse i spil ikke er tilladt, medmindre det er udbud af
almennyttigt lotteri, hvor der ikke er fastsat en aldersgrænse
eller landbaseret lotteri og klasselotteri, hvor aldersgrænsen
for modtagelse af indsats og anden formidling er 16 år.
Det foreslås i ny bestemmelse § 34 a, til brug for Spille-
myndighedens tilsyn med, at alderskravene i §§ 22 og 34
overholdes, kan Spillemyndighedens repræsentanter mod le-
gitimation og uden retskendelse kræve at få meddelt alle
nødvendige oplysninger fra personer i en spillehal samt fra
købere af spil, der kan fastslå den pågældendes alder.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Spillemyndig-
heden vil kunne kræve, at bl.a. køberen fremviser gyldig
billedlegitimation eller anden form for identifikation, der
kan medvirke til at fastslå køberens alder uden, at der skal
indhentes en retskendelse forud for et tilsynsbesøg.
Ved meddelelse af oplysninger forstås de oplysninger, der er
nødvendige for derved at kunne fastslå en købers identitet.
Formålet med bestemmelsen er at give Spillemyndigheden
et værktøj til at sikre, at der ikke sælges spil til personer
under aldersgrænsen for det pågældende spil. Bestemmelsen
vil i forhold til spil, der er omfattet af kravet om identifikati-
onsmiddel tilknyttet spilkontoen, være relevant for at sikre,
at der ikke er sket misbrug eller lån af andres identifikati-
onsmiddel.
Til nr. 19
Det fremgår af lov om spil § 37, at den daglige drift
af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller
væddemål, skal forestås af en tilladelsesindehaver eller en
bestyrer. Det fremgår af § 38, hvilke krav der stilles til,
at en bestyrer kan godkendes, herunder at en godkendelse
af en bestyrer kan tilbagekaldes, hvis bestyreren er dømt
for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at arbejde med spil.
Det foreslås, at der i § 38 efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4,
hvorefter en godkendt bestyrer straks skal informere Spille-
myndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et straf-
bart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at arbejde med spil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt be-
styrer bliver pålagt ansvaret for at skulle sikre, at Spillemyn-
digheden bliver bekendt med en dom for et strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at arbejde med spil umiddelbart efter, at bestyreren er blevet
med dommen. Spillemyndigheden vil herefter kunne vurde-
re, om dommen skal have konsekvenser for bestyrerens god-
kendelse. Kravet foreslås indført for at påpege vigtigheden
af, at spil udbydes fagligt og økonomisk forsvarligt i hele
tilladelsesperioden.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt,
jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf
for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne
pålægges bestyreren.
Til nr. 20
Det fremgår af lov om spil § 39, at en ansat i et landbaseret
kasino forud for sin ansættelse skal godkendes af Spillemyn-
digheden. For at opnå godkendelse må den ansatte ikke være
under værgemål eller være dømt for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil. Den ansatte skal give Spillemyndigheden
besked, hvis vedkommende kommer under værgemål. En
41
godkendelse kan tilbagekaldes, hvis en ansat har udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den ansatte
ikke vil udføre sit arbejde på forsvarlig måde. Godkendelsen
bortfalder, hvis den ansatte kommer under værgemål.
Det foreslås, at der i § 39 efter stk. 3, indsættes et nyt styk-
ke, stk. 4, hvorefter en godkendt ansat straks skal informere
Spillemyndigheden, hvis denne bliver dømt for et strafbart
forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af ad-
gangen til at arbejde med spil.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en godkendt ansat
vil blive pålagt ansvaret for at skulle sikre, at Spillemyndig-
heden bliver bekendt med en dom for et strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at arbejde med spil umiddelbart efter, at bestyreren er blevet
bekendt med dommen. Spillemyndigheden kan herefter vur-
dere, om dommen skal have konsekvenser for den ansattes
godkendelse. Kravet foreslås indført for at påpege vigtighe-
den af, at spil udbydes fagligt og økonomisk forsvarligt i
hele tilladelsesperioden.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt,
jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf
for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne
pålægges den ansatte.
Til nr. 21
Det fremgår af § 41, stk. 1, at skatteministeren kan fastsætte
regler om spillene og afviklingen af dem. Der er i bestem-
melsen oplistet en ikke udtømmende liste af områder, som
disse regler kan omhandle.
Det foreslås i § 41, stk. 1, at »og betalingsformidling«
ændres til »betalingsformidling«, og at der efter »ulovlig
spiludbyder« indsættes »og om spilleverandører, herunder
regler om tekniske forhold til certificering af spil og regler
vedrørende forhold, der understøtter tilsynet«.
Det betyder, at der vil kunne fastsættes nærmere regler
vedrørende spilleverandører, herunder regler om tekniske
forhold til certificering af spil og regler vedrørende forhold,
der understøtter tilsynet med spilleverandører.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministerens
bemyndiges til at kunne fastsætte regler om spilleverandø-
rer, herunder regler om tekniske forhold til certificering af
spil og regler vedrørende forhold, der understøtter et effek-
tivt tilsyn med spilleverandører.
Regler om tekniske forhold til certificering omfatter krav
til, hvilke test og inspektioner af spilleverandørernes spilsy-
stem, der skal foretages af en akkrediteret testvirksomhed,
så det sikres, at spillene afvikles korrekt i overensstemmelse
med lovgivningen. Det kan fx være krav til selve spilafvik-
lingen, særlige spilfunktioner til fx live kasinospil og online-
bingo samt spillenes skriftlige og visuelle præsentation.
Regler vedrørende forhold, der understøtter tilsynet med
spilleverandører, omfatter f.eks. krav til anvendelse af en
portal udviklet af Spillemyndigheden, hvor spilleverandører
skal indrapportere oplysninger om deres spil og uploade
spilcertifikater som dokumentation for, at en akkrediteret
testvirksomhed har testet og inspiceret spillene i henhold til
de gældende tekniske krav.
Tilladelsesindehaverne skal desuden anføre i portalen, hvil-
ke spil de udbyder, hvilket resulterer i, at Spillemyndighe-
den får et samlet overblik over, hvem der udbyder hvad på
det danske marked og derved får mulighed for at føre et
mere effektivt tilsyn samt placere ansvaret hos den rette.
Tilføjelsen til bestemmelsen er en følge af, at det med lov-
forslaget foreslås muliggjort at ansøge om en tilladelse til
at være spilleverandør. Der er derfor et behov for at udvide
skatteministerens bemyndigelse, så der også kan fastsættes
nærmere regler for spilleverandører.
Til nr. 22 og 23
Det fremgår af § 42, hvilke gebyrer der skal betales for
ansøgning om og tilsyn med tilladelser efter lov om spil. Be-
stemmelsen indeholder mange stykker, og det foreslås der-
for, at bestemmelsen deles op, jf. nedenfor. Der vil heref-
ter være gebyrbestemmelser for de forskellige spilområder,
f.eks. væddemål og onlinekasino og landbaserede kasino-
er. Dertil kommer bestemmelser om, hvad der sker, hvis
spilleindtægten ikke svarer til gebyret, regulering af geby-
rerne og skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om betaling af gebyr. Der vil være en gentagelse af
flere af de gældende gebyrbestemmelser med de nødvendige
tilpasninger. Der vil derfor også i et vist omfang være en
gentagelse af bemærkninger til tidligere ændringslove med
nødvendige tilpasninger.
Da § 42 foreslås opdelt i selvstændige paragraffer, flyttes
§ 42 a til § 42 f. Derudover tilføjes aftalt spil til bestem-
melsen, så det fremgår eksplicit, at Spillemyndigheden kan
anvende gebyrindtægten på at bekæmpe aftalt spil.
Det foreslås, at §§ 42-42 f skal træde i kraft den 1. juli
2024. Den foreslåede § 42 g skal først træde i kraft den 1.
januar 2025. Da de foreslåede §§ 42 c, 42 e og 42 f henviser
til § 42 g, når denne træder i kraft, affattes ændringen af
§§ 42 og 42 a to gange. Henset til, at der ikke er væsent-
lig forskel mellem de to affattelser, er der indsat samlede
bemærkninger.
Det bemærkes, at der i en tidligere ændringslov er vedtaget
en ændring af § 42, angående betaling af gebyrer for indgi-
velse af ansøgning om tilladelse til almennyttigt lotteri, i lov
nr. 650 af 8. juni 2016 § 4, nr. 7, som skatteministeren skulle
fastsætte et ikrafttrædelsestidspunkt for, jf. lov nr. 650 af 8.
juni 2016 § 6, stk. 2. Bestemmelsen er ikke blevet sat i kraft
og vurderes ikke længere relevant. Bestemmelsen ophæves
med § 2, nr. 1 i dette lovforslag.
(Til § 42)
42
Det fremgår af § 42, stk. 1 i lov om spil, at der ved ind-
givelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål,
jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal betales et gebyr
på 250.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4 og 5. Hvis ansøgeren på ansøgningstidspunktet har
tilladelse fra Spillemyndigheden, skal der for indgivelse af
ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller
onlinekasino, jf. § 18 betales et gebyr på 100.000 kr. (2010-
niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret
skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen.
Det foreslås i § 42, stk. 1, 1. pkt., at for indgivelse af ansøg-
ning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift
af onlinekasino, jf. § 18, skal en ansøger betale et gebyr
på 250.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4-6. Det foreslås i 2. pkt., at for indgivelse af ansøgning
om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af
onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstids-
punktet har tilladelse fra Spillemyndigheden, betale et gebyr
på 100.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4-6. Det foreslås i 3. pkt., at gebyret skal betales senest
samtidig med indgivelse af ansøgningen
Det foreslåede vil medføre, at der i forbindelse med ind-
givelse af ansøgninger om tilladelse til udbud af vædde-
mål og onlinekasino skal betales 250.000 kr. (2010-niveau)
(315.300 kr. i 2024-niveau), medmindre der ansøges om
en indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse
efter stk. 4-6. Gebyret vil skulle betales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen. Gebyret skal dække omkostnin-
gerne forbundet med Spillemyndighedens behandling af an-
søgningen.
Hvis der ansøges om en fornyelse af en gældende tilladelse
til væddemål eller onlinekasino, skal der betales et gebyr
på 100.000 kr. (2010-niveau) (126.100 kr. i 2024-niveau),
medmindre der ansøges om en indtægtsbegrænset eller om-
sætningsbegrænset tilladelse efter stk. 4-6.
Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænse-
de til 5 år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udste-
delse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a.
udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få tilladelse
efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må
ansøger ikke have forfalden gæld til det offentlige (hvilket
vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige,
eller at der er indgået en betalingsordning).
Ved fornyelse af tilladelser til væddemål eller onlinekasino
vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene
i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning
og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer
i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller
selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år, vil undersøgel-
serne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af
den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være
en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan
levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at
gennemgå på ny.
Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spille-
myndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse
af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekræven-
de end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås et
gebyr for ansøgningen om fornyelse af tilladelse til vædde-
mål eller onlinekasino på 100.000 i (2010-niveau) (126.100
kr. i 2024-niveau).
Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spilud-
byderne på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af
tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en
tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstids-
punktet, vil skulle betale gebyret på 250.000 kr. (2010-ni-
veau) (315.300 kr. i 2024-niveau).
Gebyret foreslås reguleret efter § 20 i personskatteloven, jf.
den foreslåede § 42 e.
Det fremgår af § 42, stk. 2, i lov om spil, at ved indgivelse
af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål
og onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på
350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau) til
Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis ansøgeren på
ansøgningstidspunktet har en tilladelse fra Spillemyndighe-
den, skal der for indgivelse af ansøgning om tilladelse til
udbud af både væddemål, jf. § 11, og onlinekasino, jf. § 18,
betales et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) (157.700 kr. i
2024-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Ge-
byret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.
Det foreslås i stk. 2, at for indgivelse af ansøgning om tilla-
delse til at udbyde både væddemål og drift af onlinekasino
skal ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-
niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden,
jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til
udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift af onlinekasino,
jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har
tilladelse fra Spillemyndigheden, betale et gebyr på 125.000
kr. (2010-niveau) (157.700 kr. i 2024-niveau) til Spillemyn-
digheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales samtidig med
indgivelse af ansøgningen.
Det foreslåede vil medføre, at hvis en spiludbyder søger om
tilladelse til både udbud af væddemål og drift af onlinekasi-
no, udgør det samlede ansøgningsgebyr 350.000 kr. (2010-
niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau). Gebyret skal betales
samtidig med indgivelse af ansøgningen.
På samme måde som i § 42, stk. 1, foreslås i § 42, stk.
2, et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en
fornyelse af en gældende tilladelse til både væddemål og
onlinekasino.
Tilladelser til væddemål og onlinekasino er tidsbegrænsede
til 5 år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udste-
delse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a.
udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få tilladelse
efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må
ansøger ikke have forfalden gæld til det offentlige (hvilket
43
vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige,
eller at der er indgået en betalingsordning).
Ved fornyelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino
vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene
i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning
og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer
i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller
selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år, vil undersøgel-
serne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af
den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være
en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan
levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at
gennemgå på ny.
Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spille-
myndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse
af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekræven-
de end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås fast-
sat et gebyr for ansøgningen om fornyelse af tilladelse til
både væddemål og onlinekasino på 125.000 (2010-niveau)
(157.700 kr. i 2024-niveau).
Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spilud-
byderne på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af
tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en
tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstids-
punktet, vil skulle betale gebyret på 350.000 kr. (2010-ni-
veau) (441.400 kr. i 2024-niveau).
Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
Det fremgår af § 42, stk. 3, i lov om spil, at der for til-
ladelser udstedt til udbud af væddemål eller onlinekasino
betales et gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige
spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil, til
Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales
senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning og
følger en skala efter spilleindtægtens størrelse.
Det foreslås i stk. 3, at for tilladelser udstedt til udbud af
væddemål eller drift af onlinekasino skal der betales et ge-
byr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt,
jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndighe-
den, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales senest 1 måned
efter, at tilladelsen har fået virkning, efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Gebyr (2024-niveau)
Under 5.000.000 kr. 53.250 kr. 67.200 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 133.250 kr. 168.100 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 239.800 kr. 302.400 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 479.600 kr. 604.800 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 852.600 kr. 1.075.200 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.598.650 kr. 2.015.900 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.664.400 kr. 3.359.900 kr.
500.000.000 kr. og derover 4.795.900 kr. 6.047.700 kr.
Det foreslåede vil medføre, at der for tilladelser til udbud
af væddemål eller drift af onlinekasino skal betales et gebyr
for Spillemyndighedens tilsyn m.v. Der skal betales et år-
ligt gebyr, som betales i henhold til tilladelsesindehaverens
spilleindtægt. Spilleindtægten svarer til afgiftsgrundlaget, jf.
§§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil.
Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
Det fremgår af § 42, stk. 4, at for tilladelser af maksimalt
1 års varighed udstedt til udbud af væddemål, jf. § 11, stk.
3, eller onlinekasino, jf. § 18, stk. 3, hvor den afgiftspligtige
spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et ge-
byr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau)
til Spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostnin-
ger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse
og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbeta-
les senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Hvis an-
søgningen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. til ansøger. Be-
løbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslås i stk. 4, at for tilladelser af maksimalt 1 års va-
righed udstedt til udbud af væddemål eller drift af onlineka-
sino, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000
kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige
1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau)
(63.100 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden til dæk-
ning af de samlede omkostninger ved behandlingen af an-
søgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelses-
indehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgningen, eller gives
der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-
niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) til ansøger.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en
tilladelse efter det foreslåede § 11, stk. 3, § 18, stk. 3 eller
§ 18 a, skal der betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-ni-
veau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til dækning af de samlede
omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse
af tilladelsen og tilsyn. Gebyret skal betales samtidig med
indsendelse af ansøgningen om tilladelse, og såfremt ansøg-
44
ningen afvises eller afslås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-
niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.
Da gebyret er fastsat til at dække både behandling af ansøg-
ningen og det efterfølgende tilsyn, foreslås det, at halvdelen
af gebyret 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-ni-
veau) tilbagebetales, hvis der gives afslag på ansøgningen.
Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
Der foreslås i lovforslaget, at der indsættes en særskilt be-
stemmelse om tilladelse til en indtægtsbegrænset tilladelse i
lov om spil § 11, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 18,
stk. 3 og § 18 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10. De tidli-
gere bemærkninger til bestemmelsen er i relevant omfang
gentaget der.
Det foreslås i stk. 5, at for tilladelser af maksimalt 1 års
varighed udstedt til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 4,
hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og
tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct., betales
et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-
niveau) til Spillemyndigheden til dækning af de samlede
omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse
af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises
ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbage-
betales 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau)
til ansøger.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en
tilladelse efter den foreslåede § 11, stk. 4, skal der betales et
gebyr på 50.000 kr. til dækning af de samlede omkostninger
ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og
tilsyn. Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af
ansøgningen om tilladelse, og såfremt ansøgningen afvises
eller afslås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600
kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.
Ansøgnings- og tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbagebe-
tales ved afslag eller afvisning, reguleres efter personskatte-
lovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.
Det er muligt for indehavere af en indtægtsbegrænset tilla-
delse til onlinekasino, jf. § 42, stk. 4, at udbyde gættekon-
kurrencer, herunder sms-gættekonkurrencer. Det foreslås, at
der indsættes en særskilt bestemmelse om indtægtsbegræn-
sede tilladelser til sms-gættekonkurrencer.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for tilladelser af maksi-
malt 1 års varighed udstedt til udbud af sms-gættekonkur-
rencer, jf. § 18 a, hvor spilleomsætningen ikke må oversti-
ge 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke
må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr.
(2010-niveau) til Spillemyndigheden til dækning af de sam-
lede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedel-
se af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Det
følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at gebyret skal beta-
les senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises
ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbage-
betales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en
tilladelse efter den foreslåede § 18 a, skal der betales et ge-
byr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau)
til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af
ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn.
Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af ansøgnin-
gen om tilladelse, og såfremt ansøgningen afvises eller af-
slås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i
2024-niveau) tilbagebetalt.
Ansøgnings- og tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbagebe-
tales ved afslag, reguleres efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
Der foreslås at ændre opgørelsesmetoden for sponsorerede
gevinster i forhold til indtægts- og omsætningsbegrænsede
tilladelser, så kun tilladelsesindehaverens faktiske udgift til
den sponsorerede gevinst kan fratrækkes og ikke den spon-
soreredes gevinsts værdi.
Det foreslås i stk. 7, at penge- og varegevinster omfattet af
tilladelser udstedt efter § 11, stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3 eller
§ 18 a, skal opgøres til den faktiske udgift for gevinsten.
Den foreslåede ændring vil medføre, at penge- og varege-
vinster omfattet af tilladelse udstedt efter § 11, stk. 3 eller 4,
§ 18, stk. 3 eller § 18 a, skal opgøres til den faktiske udgift
af gevinsten for tilladelsesindehaveren. Hvis en tilladelses-
indehaver har modtaget en sponsoreret gevinst, vil denne
ikke have haft en udgift forbundet hermed og vil ikke kunne
fratrække gevinstens værdi i spilleindtægten. Ved at indreg-
ne sponsorerede penge- eller varegevinster til den faktiske
udgift for den enkelte gevinst for tilladelsesindehaveren vil
den enkelte tilladelsesindehavers reelle fortjeneste blive ty-
deliggjort. Dette medfører, at tilsynsmidlerne i høj grad vil
matche formålet med tilladelserne samt disses omfang på
spilmarkedet.
(Til § 42 a)
Det foreslås, at der indsættes bestemmelser om, at der skal
betales et gebyr til brug for behandling af en ansøgning om
at blive spilleverandør, jf. forslagets § 24 a, til Spillemyn-
digheden og et årligt gebyr til brug for Spillemyndighedens
tilsyn med spilleverandøren.
Det foreslås i § 42 a, stk. 1, at for indgivelse af ansøgning
om tilladelse til en spilleverandør, jf. § 24 a, skal ansøger
betale et gebyr på (49.200 kr. i 2010-niveau) til Spillemyn-
digheden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af
ansøgningen.
Det foreslåede vil medføre, at der indføres et nyt gebyr
på (49.200 kr. i 2010-niveau) (62.100 kr. i 2024-niveau)
for ansøgning om tilladelse til at blive spilleverandør for
danske tilladelsesindehavere. Gebyret skal betales senest
45
samtidig med indgivelse af ansøgningen. Ansøgere om en
spilleverandørtilladelse skal leve op til de krav, der med
forslaget foreslås indført som §§ 32 a-32 c. Gebyret skal
dække omkostningerne forbundet med Spillemyndighedens
behandling af ansøgningen.
Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
Det foreslås i § 42 a, stk. 2, at for tilladelse udstedt til en
spilleverandør, jf. § 24 a, betales for et kalenderår et årligt
gebyr på (32.800 kr. i 2010-niveau).
Det foreslåede vil medføre, at der for tilladelser som spille-
verandør skal betales et gebyr på (32.800 kr. i 2010-niveau)
(41.400 kr. i 2024-niveau) for et kalenderår. Gebyret skal
dække tilsynet med spilleverandører.
I det første kalenderår, hvor en spilleverandør leverer spil til
en tilladelsesindehaver, foreslås det, at Spillemyndigheden
skal fastsætte det årlige gebyr forholdsmæssigt, så spilleve-
randører, der opnår tilladelse midt i året, ikke skal betale et
fuldt årsgebyr.
Tilladelsesindehavere, der producerer spil til eget udbud,
men uden at levere spillene til andre tilladelsesindehavere på
det danske marked, vil ikke skulle have en spilleverandørtil-
ladelse og vil ikke skulle betale et årligt gebyr.
Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
(Til § 42 b)
Det fremgår af § 42, stk. 6, at der for tilladelser udstedt til
oprettelse og drift af landbaserede kasinoer skal betales et
årligt gebyr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spille-
indtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndighe-
den. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen
har fået virkning og følger en skala efter spilleindtægtens
størrelse.
Landbaserede kasinoer er fysiske spilsteder med tilladelse
til blandt andet at udbyde roulette, poker, baccarat, punto
banco, black jack og spil på gevinstgivende spilleautomater,
jf. § 14, stk. 1, i lov om spil.
Det foreslås i § 42 b, at for tilladelser udstedt til oprettelse
og drift af landbaserede kasinoer, jf. § 14, stk. 1, betales et
årligt gebyr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spille-
indtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndighe-
den. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen
har fået virkning efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Gebyr (2024-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr. 167.500 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr. 335.000 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr. 502.400 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr. 837.400 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr. 1.395.600 kr.
Det foreslåede vil medføre, at der for landbaserede kasinoer
skal betales et årligt gebyr, som følger det enkelte landba-
serede kasinos realiserede årlige spilleindtægt. Det årlige
gebyr beregnes på grundlag af kalenderårets afgiftspligtige
spilleindtægt, jf. lov om afgifter af spil.
Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
(Til § 42 c)
Det fremgår af § 42, stk. 7, at hvis den realiserede spille-
indtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i
henhold til stk. 3 og 6, opkræves et beløb svarende til for-
skellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der
skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter op-
krævning. Er den realiserede spilleindtægt for et kalenderår
lavere end grundlaget for det betalte gebyr i medfør af stk. 3
og 6, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem
det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales.
Det foreslås i nr. 22 i § 42 c, at hvis den realiserede spille-
indtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i hen-
hold til § 42, stk. 3 og § 42 b, opkræves et beløb svarende
til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr,
der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter
opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt for et kalender-
år lavere end grundlaget for det betalte gebyr i medfør af
§ 42, stk. 3 og § 42 b, tilbagebetales et beløb svarende til
forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.
Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 23,
træder i kraft, vil bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter
ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen også
henvise til § 42 g på følgende måde:
Det foreslås i nr. 23 i § 42 c, at hvis den realiserede spil-
leindtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i
henhold til § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, opkræves et
beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det
faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest
1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt
for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalte gebyr
46
i medfør af § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, tilbagebetales et
beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det
faktiske gebyr.
Det foreslåede i nr. 22 og 23 vil medføre, at hvis den realise-
rede årlige spilleindtægt bliver større eller mindre end det
betalte gebyr, og det medfører et niveauspring i gebyrstør-
relsen, skal det allerede betalte gebyr efterreguleres, således
at gebyret betales ud fra den reelle årlige spilleindtægt. Re-
guleringen skal ske umiddelbart efter, at Spillemyndigheden
har konstateret, at spilleindtægten har oversteget eller er
under det oprindelige niveau. Opkrævning eller tilbagebeta-
ling af for meget eller for lidt indbetalt årligt gebyr kan først
ske efter kalenderårets udløb.
I forhold til gebyr betalt efter den foreslåede § 42 g, kan for
meget indbetalt gebyr tilbageholdes af Spillemyndigheden
til modregning af gebyret for det efterfølgende år i stedet.
(Til § 42 d)
Det fremgår af § 42, stk. 10, at skatteministeren kan fastsæt-
te regler om betaling af gebyrer for behandling af ansøgnin-
ger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til dækning
af omkostninger forbundet med administration af tilladelser,
tilsyn med tilladelsesindehavere, tilsyn, som er pålagt Spil-
lemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af
spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplys-
ning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og overvågning af
spillemarkedet med henblik på at forhindre, at der udbydes,
arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i landet uden
tilladelse efter denne lov.
Det foreslås i § 42 d, at skatteministeren kan fastsætte regler
om betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og
udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til dækning af om-
kostninger forbundet med administration af tilladelser, tilsyn
med tilladelsesindehavere og spilleverandører, tilsyn, som
er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, be-
skyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil,
herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og
overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre,
at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil
her i landet uden tilladelse efter denne lov.
Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af geby-
rer for tilladelsesindehavere, der skal gå til finansiering af
omkostningerne, som Spillemyndigheden har med admini-
stration af de foreslåede regler, herunder tilsyn med tilladel-
sesindehaverne. Gebyret skal fastsættes i overensstemmel-
se med Finansministeriets Budgetvejledning, og der skal
tilstræbes dækning for de omkostninger, der er forbundet
med det pågældende gebyrbelagte område. På nuværende
tidspunkt er der fastsat gebyrer for lotteri, jf. § 6, og klasse-
lotteri, jf. § 8.
Der kan endvidere fastsættes regler om gebyrer til dækning
af omkostningerne forbundet med overvågning af spilmar-
kedet med henblik på at forhindre ulovligt udbud af spil.
Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer
for tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af
hvidvaskloven samt i forhold til beskyttelse af spillere mod
at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyg-
gelse og selvudelukkelse m.v.
Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed i forhold til spilud-
bydernes overholdelse af hvidvaskloven. Det følger allerede
af § 42 a i lov om spil, der foreslås flyttet til § 42 f, at
Spillemyndighedens gebyrindtægter dækker bl.a. Spillemyn-
dighedens omkostninger forbundet med det tilsyn, som er
pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven.
Spilområder med lav risiko for hvidvask kan undtages helt
eller delvist fra efterlevelse af bestemmelserne om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask. I bekendtgørelse nr.
727 af 9. juni 2017 om delvis undtagelse af visse spil fra
hvidvaskloven fremgår, hvilke spilområder der på nuværen-
de tidspunkt er helt eller delvist undtaget hvidvaskloven. På
de spilområder, som er helt undtaget hvidvasklovens be-
stemmelser, vil gebyret til Spillemyndigheden ikke kunne
anvendes i forhold til Spillemyndighedens tilsyn m.v. på
hvidvaskområdet.
I forhold til spilafhængighed følger det af formålsbestem-
melsen i § 1 i lov om spil, at lovens formål bl.a. er at
beskytte unge og andre udsatte personer mod at blive ud-
nyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, og at
skatteministeren i medfør af § 41, stk. 1, i lov om spil kan
fastsætte regler om bl.a. foranstaltninger til beskyttelse af
spillerne.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling
af gebyrer for Spillemyndighedens omkostninger forbundet
med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af
spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.
Gebyret kan tillige anvendes til dækning af Spillemyndig-
hedens omkostninger forbundet med tiltag m.v. i forhold
til afhængighed af spil. Finansiering af Spillemyndighedens
omkostninger i forhold til spilafhængighed sker via de eksi-
sterende gebyrindtægter.
Beskyttelse af børn og unge samt voksne mod at udvikle
afhængighed af spil samt andre foranstaltninger med henblik
på forebyggelse af afhængighed af spil kan ske på mange
forskellige måder. Det kan bl.a. være i form af oplysnings-
kampagner og foredrag samt undersøgelser om spilafhæn-
gighed. Spillemyndigheden kan derfor bruge gebyrerne til at
etablere og drive en offentlig og uvildig spilafhængigheds-
hotline.
Formålet med en national spilafhængighedshotline er bl.a.,
at spillerne og deres pårørende får mulighed for anonymt
at kontakte en offentlig og uvildig instans for at tale om
spilproblemer og søge råd, vejledning samt oplysninger om
spilafhængighed. I forbindelse med kontakten kan der gives
kontaktoplysninger på behandlingsinstitutionerne, som be-
handler spilafhængighed, samt oplyses om muligheden for
selvudelukkelse fra spil i Spillemyndighedens Register Over
47
Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS). Spilafhængigheds-
hotlinen vil således tage den indledende dialog med bl.a.
spillere, som oplever, at deres spilomfang er på vej til eller
har taget overhånd.
Spilafhængighedshotlinen vil endvidere kunne påtage sig en
række opgaver, såfremt det ønskes og findes formålstjenligt
inden for rammerne af spilafhængighed, f.eks. arbejde med
forebyggelse.
Med spilafhængighedshotlinen er der skabt en mulighed for
at få et samlet overblik over spilafhængighed. Formålet med
spilafhængighedshotlinen vil derfor også være at indsamle
information anonymt til statistisk brug, f.eks. antal af opkald
fra pårørende, alders- og kønsfordeling, og hvilke spiltyper
der ligger bag henvendelsen. Informationen kan give myn-
dighederne og behandlingsinstitutionerne viden om f.eks. de
forskellige spilområder i forhold til spilafhængighed og mu-
lighed for at iværksætte tiltag på områder, der giver anled-
ning til problematisk spiladfærd. Den statistiske information
vil, foruden at være et supplement hertil, kunne bidrage til at
forbedre udformningen af fremtidige prævalensundersøgel-
ser om omfanget af pengespil og spilproblemer.
(Til § 42 e)
Det fremgår af § 42, stk. 11, at gebyrerne i stk. 1-6 og 8
reguleres efter personskattelovens § 20, og at gebyret i stk. 8
skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb.
Det foreslås i nr. 22 i § 42 e, at gebyrerne i §§ 42-42 b
reguleres efter personskattelovens § 20.
Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 23,
træder i kraft, vil bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter
ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen også
henvise til § 42 g på følgende måde:
Det foreslås i nr. 23 i § 42 e, at gebyrerne i §§ 42-42 b og
§ 42 g reguleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslåede i nr. 22 og 23 vil medføre, at indholdet af
§ 42, stk. 11, i lov om spil flyttes til en særskilt bestem-
melse, § 42 e, og at henvisningerne i bestemmelsen konse-
kvensændres som følge af, at der foreslås indført et nyt
ansøgningsgebyr og et årligt gebyr for spilleverandører i
§ 42 a, gebyret for landbaserede kasinoer foreslås flyttet
til § 42 b, og der foreslås indført en ny gebyrstruktur for
gevinstgivende spilleautomater i § 42 g. Derudover foreslås
det at udgå, at gebyret for gevinstgivende spilleautomater
skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb.
Gebyrerne i §§ 42- 42 b og § 42 g foreslås reguleret efter
personskattelovens § 20.
(Til § 42 f)
Det fremgår af § 42 a i lov om spil, at gebyrer, der opkræves
i henhold til lovens § 42, ud over det tilsyn, som følger lov
om spil, også skal dække Spillemyndighedens tilsyn, som
er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven og
Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttel-
se af spillere mod at udvikle spilafhængighed af spil, herun-
der oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.
Det foreslås i nr. 22 i § 42 f, at ud over det tilsyn m.v.,
som følger af bestemmelserne i lov om spil, så dækker
gebyrer opkrævet i henhold til §§ 42-42 b og 42 d tillige
bestemmelsens nr. 1-3. Det følger af det foreslåede nr. 1,
at gebyrer dækker Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt
Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller anden
lovgivning, Det følger af det foreslåede nr. 2, at gebyrer
dækker Spillemyndighedens omkostninger forbundet med
beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil,
herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v. Det
følger af det foreslåede nr. 3, at gebyrer dækker Spillemyn-
dighedens omkostninger forbundet med opdagelse, undersø-
gelse, forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.
Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 23,
træder i kraft, vil bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter
ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen også
henvise til § 42 g på følgende måde:
Det foreslås i nr. 23 i § 42 f, at ud over det tilsyn m.v., som
følger af bestemmelserne i lov om spil, så dækker gebyrer
opkrævet i henhold til §§ 42-42 b, 42 d og 42 g tillige
bestemmelsens nr. 1-3. Det følger af det foreslåede nr. 1,
at gebyrer dækker Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt
Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller anden
lovgivning, Det følger af det foreslåede nr. 2, at gebyrer
dækker Spillemyndighedens omkostninger forbundet med
beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil,
herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v. Det
følger af det foreslåede nr. 3, at gebyrer dækker Spillemyn-
dighedens omkostninger forbundet med opdagelse, undersø-
gelse, forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.
Det foreslåede i nr. 22 og 23 vil medføre, at indholdet af
§ 42 a flyttes til en ny bestemmelse, § 42 f, og udvides til
også at omfatte Spillemyndighedens omkostninger forbun-
det med aftalt spil, herunder Spillemyndighedens rolle som
sekretariat for den nationale platform for koordinering af
bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.
Gebyrer opkrævet efter lov om spil dækker alle Spillemyn-
dighedens tilsynsopgaver uanset, hvilken lovgivning tilsyns-
bestemmelserne fremgår af. Spillemyndighedens tilsyn med
spiludbydernes overholdelse af hvidvaskreglerne m.v. dæk-
kes således af det gebyr, der opkræves i henhold til lov om
spil.
Gebyrerne dækker også almindelig ministerbetjening, der
varetages af Spillemyndigheden, f.eks. bidrag til besvarelse
af udvalgsspørgsmål.
Det er hensigten, at Spillemyndighedens gebyrindtægter på
det liberaliserede spilmarked skal modsvare de faktiske om-
kostninger forbundet med tilsynet m.v. på det liberaliserede
marked over en årrække.
48
Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål, online-
kasino, landbaseret kasino og gevinstgivende spilleautoma-
ter i spillehaller og restaurationer skal betale et årligt ge-
byr til Spillemyndigheden. Det årlige gebyr beregnes på
grundlag af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt. For
indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål og onlinekasi-
no og for omsætningsbegrænsede tilladelser til væddemål
betales et fast beløb.
De årlige opkrævede gebyrer kan anvendes i forhold til Spil-
lemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed
og dermed bl.a. til oprettelse og drift af en uvildig spilaf-
hængighedshotline hos Spillemyndigheden.
Finansieringen af Spillemyndighedens omkostninger i for-
hold til spilafhængighed sker via de eksisterende gebyrind-
tægter, hvorfor der ikke vil ske en ændring af gebyrernes
størrelse.
Det foreslås at affatte § 42 f, således, at det eksplicit frem-
går, at de årlige opkrævede gebyrer tillige kan anvendes til
Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsatsen
mod aftalt spil.
Med den foreslåede ændring fjernes eventuel tvivl om, hvor-
vidt de årlige opkrævede gebyrer kan anvendes i forhold
til Spillemyndighedens omkostninger i forhold til aftalt spil
og dermed bl.a. til undersøgelser til brug for den nationale
platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af
idrætskonkurrencer, som er blevet placeret hos Spillemyn-
digheden ved bekendtgørelse nr. 315 af 22. marts 2023 om
ændring af bekendtgørelse om fremme af integritet i idræt-
ten.
(Til § 42 g)
Det fremgår af § 42, stk. 8, at der for tilladelser til opstilling
og drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1,
skal betales et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. spilleauto-
mat for et kalenderår. Gebyret skal angives og betales senest
ved udgangen af januar måned i det pågældende kalender-
år. Skal en gevinstgivende spilleautomat synes som følge af
foretagne ændringer af spilleautomaten, anses spilleautoma-
ten for nyopstillet.
Det foreslås i nr. 23 i § 42 g, at for tilladelser til opstilling og
drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, beta-
les et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindehavers årlige
afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil,
til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned
efter, at tilladelsen har fået virkning og efterfølgende årligt
inden udgangen af januar måned, efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Gebyr (2024-niveau)
Under 100.000 kr. 1.200 kr. 1.600 kr.
100.000 kr. indtil 250.000 kr. 2.000 kr. 2.600 kr.
250.000 kr. indtil 500.000 kr. 4.100 kr. 5.200 kr.
500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 8.200 kr 10.400 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 18.400 kr. 23.300 kr
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 36.900 kr 46.600 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 73.850 kr 93.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 155.950 kr. 196.700 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 369.400 kr. 465.900 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 718.350 kr. 905.900 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.477.800 kr. 1.863.600 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 4.515.550 kr. 5.694.200 kr.
500.000.000 kr. og derover 9.031.150 kr. 11.388.300 kr.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der for tilladelser til
opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19,
stk. 1, i lov om spil, skal betales et årligt gebyr afhængig af
et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 12 i lov om
afgifter af spil, til Spillemyndigheden.
En tilladelsesindehaver, der har tilladelse til opstilling og
drift af gevinstgivende spilleautomater, skal herefter betale
et årligt gebyr baseret på det foregående års afgiftspligtige
spilleindtægt i stedet for det årlige gebyr på 573 kr. (2010-
niveau) (723 kr. i 2024-niveau) pr. spilleautomat, der opstil-
les eller synes efter konstruktive ændringer.
Det er Spillemyndigheden, som foretager beregning, op-
krævning, regulering og eventuel tilbagebetaling af det år-
lige gebyr. Gebyret udregnes på baggrund af tilladelsesind-
ehavers samlede afgiftspligtige spilleindtægt for gevinstgi-
vende spilleautomater opstillet under tilladelsesindehavers
cvr-nummer.
Opgørelsen af gebyret sker på grundlag af de oplysninger
om spilleindtægten, som tilladelsesindehaver har angivet i
ansøgningsmaterialet samt løbende indberettet til Skattefor-
valtningen.
49
I det første kalenderår, hvor en ny tilladelsesindehaver op-
når tilladelse til udbud af spil på spilleautomater, fastsætter
Spillemyndigheden det årlige gebyr. Ved en ny tilladelses-
indehaver forstås en tilladelsesindehaver, der i det indevæ-
rende kalenderår ikke har en aktiv tilladelse til opstilling og
drift af gevinstgivende spilleautomater under tilladelsesinde-
havers cvr-nummer. Gebyret fastsættes med udgangspunkt
i den forventede spilleindtægt, som tilladelsesindehaveren
selv har angivet i det budget, der skal vedlægges ansøgnin-
gen.
I de følgende år beregnes gebyret på grundlag af det for-
gangne års faktiske spilleindtægt. Hvis tilladelsesindehaver
ved fastsættelsen af gebyret for et efterfølgende år endnu
ikke har udbudt spil i et fuldt kalenderår, fastsættes det
kommende års gebyr forholdsmæssigt ud fra det forgangne
års spilleindtægt.
Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf.
den foreslåede § 42 e.
Den foreslåede § 42 g skal træde i kraft 1. januar 2025, jf.
lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 24
Det fremgår af § 43, stk. 1, 1. pkt., at indehavere af tilladel-
se til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf.
§ 18, skal få udarbejdet en rapport, som redegør for, om det
udbudte spil har været i overensstemmelse med betingelser-
ne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes 1 år efter, at
tilladelsen er taget i brug.
Det følger af den foreslåede ændring af § 43, stk. 1, 1. pkt.,
at der efter »betingelserne for tilladelsen« indsættes »og den
lovgivning, som spillemyndigheden er tilsynsmyndighed for
efter spillemyndighedens nærmere anvisning herom«.
Det betyder, at indehavere af tilladelse til udbud af vædde-
mål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, 1 år efter, at
tilladelsen er taget i brug, skal få udarbejdet en rapport, der
redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år
har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for
tilladelsen og den lovgivning, som Spillemyndigheden er
tilsynsmyndighed for.
Den foreslåede ændring vil medføre, at anvendelsesområdet
for rapport om udbud af spil udvides til også at omfatte
områder, hvor Spillemyndigheden ved lov er tildelt tilsyns-
kompetence. Et eksempel på anden lovgivning, hvor Spille-
myndigheden er tilsynsmyndighed, er hvidvaskloven.
Formuleringen vil give mulighed for at tilpasse kravene til
indholdet af rapporten efter risiko og væsentlighed. Forsla-
get ændrer ikke ved, at en manglende udarbejdelse af en
rapport om udbud af spil fortsat vil skulle betragtes som
en grov overtrædelse af loven, og at en overtrædelse kan
medføre, at en tilladelse tilbagekaldes i medfør af § 44, stk.
1, nr. 1.
Materiale, som Spillemyndigheden vil modtage i forbindelse
med en rapport om udbud af spil, og som indgår i tilsynet
efter anden lovgivning, vil skulle behandles efter denne lov-
givning.
Til. nr. 25
Det fremgår af § 43, stk. 1, 2. pkt., at den rapport som
udbydere af væddemål eller onlinekasino skal få udarbejdet
1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, skal udarbejdes af en
af Spillemyndigheden godkendt virksomhed.
Det foreslås i § 43, stk. 1, 2. pkt., at der efter »godkendt
virksomhed« indsættes », jf. dog stk. 2«.
Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med
lovforslaget foreslåede nye stk. 2 i § 43, hvorefter der ved
indtægtsbegrænsede tilladelser og omsætningsbegrænsede
tilladelser ikke vil skulle anvendes en af Spillemyndigheden
godkendt virksomhed til udarbejdelse af rapporten.
Til nr. 26
Det fremgår af § 43, stk. 1, at indehavere af tilladelse til
udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18,
1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, skal få udarbejdet
en rapport, som redegør for, om tilladelsesindehaveren i
det forgange år har udbudt spil i overensstemmelse med
betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes af
en af Spillemyndigheden godkendt virksomhed. Rapporten
skal være Spillemyndigheden i hænde senest 14 måneder
efter den dato, hvor tilladelsen er taget i brug.
Det foreslås, at der i § 43, efter stk. 1 indsættes et nyt
stykke, stk. 2, hvorefter der ved tilladelse af maksimalt 1 års
varighed, jf. § 11, stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3 og § 18 a, ikke
er krav om, at rapporten efter stk. 1 skal udarbejdes af en
virksomhed, der er godkendt af Spillemyndigheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at indtægtsbegrænsede
og omsætningsbegrænsede tilladelser undtages kravet om
brug af godkendt virksomhed.
Indehavere af indtægtsbegrænsede og omsætningsbegrænse-
de tilladelser vil fortsat skulle udarbejde en rapport, men
denne rapport vil kunne udarbejdes af tilladelsesindehaveren
selv. Dette vil også være i overensstemmelse med den nuvæ-
rende praksis.
Til nr. 27
Det fremgår af § 43, stk. 2, der bliver stk. 3, at indehavere af
tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino,
jf. § 18, efter det første år, og senest 5 måneder efter afslut-
ningen af hvert regnskabsår, skal sende en årsredegørelse
til Spillemyndigheden med virksomhedens nøgletal og en
beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet
lovens krav.
Det foreslås i § 43, stk. 2, der bliver stk. 3, at »lovens krav«
50
ændres til »lovgivningen på spillemyndighedens tilsynsom-
råde efter spillemyndighedens nærmere anvisninger herom«.
Det betyder, at indehavere af tilladelse til udbud af vædde-
mål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, efter det første
år, og senest 5 måneder efter afslutningen af hvert regn-
skabsår, skal sende en årsredegørelse til Spillemyndigheden
med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan
tilladelsesindehaveren har efterlevet lovgivningen på Spille-
myndighedens tilsynsområde. Spillemyndigheden vil give
nærmere anvisninger i forhold til beretningens indhold.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden
kan indhente oplysninger på alle områder, hvor Spillemyn-
digheden har tilsynskompetence. Et eksempel på anden lov-
givning, hvor Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed, er
hvidvaskloven.
Formuleringen vil give mulighed for at tilpasse kravene
til indholdet af årsredegørelsen efter risiko og væsentlig-
hed. Det foreslås ikke at ændre ved, at en manglende udar-
bejdelse af årsredegørelsen fortsat vil skulle betragtes som
en grov overtrædelse af loven, og at en overtrædelse vil
kunne medføre, at en tilladelse tilbagekaldes i medfør af
§ 44, stk. 1, nr. 1.
Materiale, som Spillemyndigheden modtager i forbindelse
med årsredegørelsen, og som indgår i tilsynet efter anden
lovgivning, vil skulle behandles efter denne anden lovgiv-
ning.
Til nr. 28
Det følger af § 44, stk. 1, nr. 5, at Spillemyndigheden kan
tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelses-
indehaveren eller dennes repræsentant groft eller gentagne
gange ikke angiver gebyrer efter § 42, stk. 8 og 9.
Det foreslås at affatte § 44, stk. 1, nr. 5, således: »5) ikke
betaler forfaldne gebyrer efter § 42 g,«.
Den foreslåede ændring indebærer, at Spillemyndigheden
kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladel-
sesindehaveren ikke betaler forfaldne gebyrer efter § 42 g.
Da det foreslås i § 42 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, at ge-
byrreglerne for gevinstgivende spilleautomater ændres fra et
gebyr pr. spilleautomat til en gebyrtrappe, hvor gebyret af-
hænger af tilladelsesindehaverens årlige afgiftspligtige spil-
leindtægt, skal tilladelsesindehaveren ikke længere angive
gebyret.
Inden en tilladelse eventuelt tilbagekaldes, skal Spillemyn-
digheden meddele tilladelsesindehaveren, at manglende be-
taling af forfaldne gebyrer vil medføre, at tilladelsen tilbage-
kaldes. Dette medfører, at tilladelsesindehaveren har mulig-
hed for at bringe forholdene i orden.
Den foreslåede ændring af § 44, stk. 1, nr. 5, skal først træde
i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 29
Det følger af § 44, stk. 1, nr. 7, at Spillemyndigheden kan
tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelses-
indehaveren eller dennes repræsentant ikke betaler forfaldne
gebyrer efter regler fastsat i medfør af § 42.
Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 7, at »§ 42« ændres til
»§§ 42-42 b og 42 d«.
De foreslåede bestemmelser i §§ 42-42 b og 42 d vedrører
ændrede regler for gebyrer, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Den foreslåede ændring i § 44, stk. 1, nr. 7, indebærer, at
Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud
af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant
ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør af
§§ 42-42 b og 42 d.
Til nr. 30
Det følger af § 44, stk. 1, nr. 8, at Spillemyndigheden kan
tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelses-
indehaveren eller dennes repræsentant har forfalden gæld til
det offentlige, der overstiger 100.000 kr.
Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 8, at »100.000 kr., eller«
ændres til »100.000 kr.,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af, at det foreslås at indsætte et nr. 10 i § 44, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 31
Det følger af § 44, stk. 1, nr. 9, at Spillemyndigheden
kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladel-
sesindehaveren eller dennes repræsentant ikke har anmeldt
virksomheden til registrering hos Skatteforvaltningen, senest
4 uger efter at tilladelse er givet, jf. lov om afgifter af spil.
Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 9, at »spil« ændres til »spil
eller«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af, at det foreslås at indsætte et nr. 10 i § 44, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 32
Det følger af § 44, stk. 1, at Spillemyndigheden kan tilba-
gekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesinde-
haveren eller dennes repræsentant har foretaget en række
nærmere definerede handlinger opregnet i bestemmelsen.
Det foreslås i § 44, stk. 1, at der efter nr. 9 som nr. 10
indsættes »10) ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a«.
Det fremgår af det foreslåede § 49 a, at Spillemyndigheden
kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod bestem-
melser i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af
loven, og herunder kan påbyde, at forholdene bringes i or-
51
den eller ophører straks eller inden for en fastsat frist. Afgø-
relser kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende
eller betydelig fare for, at formålet med lov om spil forspil-
des. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige medde-
les skriftligt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden
herefter vil kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelses-
indehaver eller dennes repræsentant ikke efterkommer afgø-
relser om påbud efter lov om spil § 49 a eller afgørelser
om forhold, der strider mod bestemmelser fastsat i henhold
til denne lov, herunder i bekendtgørelse nr. 1274 af 29.
november 2019 om onlinekasino, bekendtgørelse nr. 1276
af 29. november 2019 om online væddemål, bekendtgørelse
nr. 1140 af 28. august 2023 om landbaserede væddemål,
bekendtgørelse nr. 1290 af 29. november 2019 om landba-
serede kasinoer, bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november
2019 om almennyttige lotterier og bekendtgørelse nr. 1289
af 29. november 2019 om gevinstgivende spilleautomater i
spillehaller og restaurationer.
Spillemyndigheden vil kunne tilbagekalde en tilladelse i det
tilfælde, at en tilladelsesindehaver ikke efterkommer afgø-
relser om påbud gentagne gange. Spillemyndigheden vil
tillige kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis afgørelsen om
påbud omhandler et forhold, der kan være med til at sikre
opfyldelsen af lovens formål, f.eks. aldersgrænserne. Et på-
bud om at overholde aldersgrænserne fastsat i lov om spil,
der angår lovens formål om bl.a. at beskytte unge eller andre
udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller
udvikle afhængighed af spil, kan vurderes at være af så
væsentlig karakter, at manglende efterkommelse af påbuddet
bør medføre, at tilladelsen tilbagekaldes.
Ændringen er en følge af, at der foreslås indført mulighed
for Spillemyndigheden til at udstede påbud, jf. de alminde-
lige bemærkninger til 2.5.2. om Spillemyndighedens mulig-
hed for at meddele påbud og påtale.
Til nr. 33
Det foreslås i kapitel 8 at indsætte en ny bestemmelse,
§ 45 a, hvorefter Spillemyndigheden kan tilbagekalde en
tilladelse til en spilleverandør. Bestemmelsen vil i et vist
omfang afspejle bestemmelsen i § 44 om tilbagekaldelse af
en tilladelse til udbud af spil med undtagelse af de situatio-
ner, der angår manglende angivelse eller betaling af afgift,
da en spilleverandør ikke pålægges en afgift.
Det følger af den foreslåede § 45 a, at Spillemyndigheden
vil kunne tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis
en af de seks nævnte situationer gør sig gældende i forhold
til spilleverandøren eller dennes repræsentant, som på spille-
verandørens vegne varetager dennes interesser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Spillemyndigheden kan tilbage-
kalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren
eller dennes repræsentant groft eller gentagne gange har
overtrådt lov om spil, bestemmelser fastsat i henhold til
loven eller vilkår for tilladelsen.
En grov overtrædelse af loven vil være, hvis selskabet ikke
efter kendskab hertil har givet Spillemyndigheden oplysnin-
ger om reelle ejere, direktører eller bestyrelsesmedlemmer,
som i hele tilladelses- eller ansættelsesperioden skal opfylde
en eller flere betingelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Spillemyndigheden kan tilbage-
kalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren
eller dennes repræsentant er dømt for et strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at arbejde med spil.
Det fremgår af den foreslåede ændring af § 32 b, stk. 1, 1.
pkt., at både selskabet, der ønsker at opnå en tilladelse som
spilleverandør, og reelle ejere, medlemmer af direktionen og
bestyrelsen skal leve op til bl.a. det foreslåede § 26, stk.
1, nr. 4. Det følger af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 4,
at tilladelse kun kan gives til personer, der ikke er dømt
for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at arbejde med spil.
Som udgangspunkt bør frakendelsesspørgsmålet i medfør af
straffelovens § 79 blive behandlet samtidig med strafspørgs-
målet i forbindelse med straffesagen vedrørende det forhold,
der begrunder den nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at arbejde med spil.
Hvis Spillemyndigheden ikke har været bekendt med den
verserende straffesag, og anklagemyndigheden ikke har ned-
lagt påstand om frakendelse, vil den foreslåede bestemmelse
give Spillemyndigheden mulighed for efterfølgende at tilba-
gekalde tilladelsen.
Hvis domstolen i forbindelse med straffesagen har taget
stilling til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse og fundet,
at der ikke skal ske rettighedsfrakendelse, vil Spillemyndig-
heden ikke efterfølgende på baggrund af dommen i straffe-
sagen kunne tilbagekalde tilladelsen, idet spørgsmålet må
anses for endeligt afgjort af retten.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Spillemyndigheden kan tilbage-
kalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren
eller dennes repræsentant ikke længere opfylder betingelsen
i § 32 c.
Det følger af det foreslåede § 32 c, at der kun kan gives
tilladelse som spilleverandør til ansøgere, der må antages at
kunne udøve virksomhed med spil på faglig forsvarlig vis.
Om begrebet ”faglig forsvarlig vis” bemærkes, at det er
spilleverandøren, der har bevisbyrden for, at vedkommende
opfylder den grundlæggende betingelse om at kunne drive
virksomheden på fuldt betryggende måde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Spillemyndigheden kan tilbage-
kalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren
eller dennes repræsentant ikke betaler forfaldne gebyrer ef-
ter reglerne fastsat i medfør af §§ 42 og 42 a.
Inden en tilladelse tilbagekaldes, vil Spillemyndigheden
52
skulle meddele spilleverandøren at manglende betaling
af forfaldne gebyrer vil medføre, at tilladelsen tilbagekal-
des. Dette medfører, at spilleverandøren har mulighed for at
bringe forholdene i orden.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Spillemyndigheden kan tilbage-
kalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren
eller dennes repræsentant har forfalden gæld til det offentli-
ge, der overstiger 100.000 kr.
Det fremgår af det foreslåede § 32 b, stk. 1, 1. pkt., at både
selskabet, der ønsker at opnå en tilladelse som spilleveran-
dør, og reelle ejere, medlemmer af direktionen og bestyrel-
sen skal leve op til bl.a. det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 5. Det
følger af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 5, at tilladelse kun
kan gives til personer, der ikke har forfalden gæld til det
offentlige.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede
§ 26, stk. 1, nr. 5, og som led i bestræbelserne på at mindske
restancerne til det offentlige. Der kræves mere graverende
forhold eller et større beløb for at kunne tilbagekalde en
tilladelse, end det kræves for at nægte en tilladelse, hvorfor
det foreslås, at gælden til det offentlige skal være 100.000
kr.
Gælden er ikke forfalden, hvis der er indgået en betalings-
ordning med inddrivelsesmyndigheden, eller der er stillet
fuld sikkerhed for den del af gælden, der overstiger 100.000
kr.
Hvis en person eller et selskab har flere tilladelser, vil alle
tilladelserne kunne tilbagekaldes, når personen eller selska-
bet har en forfalden gæld, der overstiger 100.000 kr. Det er
med andre ord underordnet, hvorfra gælden stammer.
Det er ikke afgørende, om gælden vedrører spilvirksomhed
i henhold til en gældende eller tidligere tilladelse, men det
er alene en forudsætning, at der er tale om gæld til det
offentlige. Beløbet skal ikke pristalsreguleres.
I vurderingen af, om en tilladelse bør tilbagekaldes, bør
det indgå, om gælden er pludselig opstået, f.eks. som følge
af likviditetsproblemer, eller om den gennem længere tid
er vokset, og om der i den forbindelse er truffet effektive
foranstaltninger fra spilleverandørens side til nedbringelse af
gælden inden for en rimelig tidsfrist.
Inden en tilladelse tilbagekaldes, jf. nr. 5, skal Spillemyndig-
heden meddele spilleverandøren, at en fortsat restance på
over 100.000 kr. vil medføre, at tilladelsen tilbagekaldes så-
ledes, at spilleverandøren har mulighed for at indfri restan-
cen, indgå en betalingsordning eller stille fuld sikkerhed for
den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at Spillemyndigheden kan tilbage-
kalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren
eller dennes repræsentant ikke efterkommer afgørelser efter
§ 49 a.
Det fremgår af det foreslåede § 49 a, at Spillemyndigheden
kan træffe afgørelse om påbud vedrørende forhold, der stri-
der mod bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat
i medfør af loven, og herunder kan påbyde, at forholdene
bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat
frist. Afgørelser kan meddeles mundtligt, hvis der er over-
hængende eller betydelig fare for, at formålet med lov om
spil forspildes. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt
tillige meddeles skriftligt.
Til nr. 34
Det fremgår af § 46, stk. 1, at Spillemyndigheden fører til-
syn med overholdelse af lov om spil, regler fastsat i medfør
af loven og tilladelsesindehaveres overholdelse af vilkår for
deres tilladelse.
Det foreslås i stk. 1, at der efter »tilladelsesindehaveres«
indsættes »og spilleverandørers«.
Det betyder, at Spillemyndigheden vil kunne føre tilsyn med
overholdelse af lov om spil, regler fastsat i medfør af loven
og tilladelsesindehaveres og spilleverandørers overholdelse
af vilkår for deres tilladelse.
Ændringen er en følge af, at der foreslås indført krav om
tilladelse til at være spilleverandører.
Til nr. 35
Det fremgår af § 41 i lov om spil, at skatteministeren kan
fastsætte regler om spillene og afviklingen af disse, herun-
der bl.a. regler om opbevaring af data.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 46 a,
som selvstændig og eksplicit hjemmel for Spillemyndighe-
den til behandling af data med henblik på at opfylde lov om
spils formål og forebygge problematisk spil og kriminalitet.
Spillemyndigheden har siden indførelsen af lov om spil i
2012 behandlet data til brug for tilsyn med det danske
spilmarked samt i forbindelse med markedsoplysning. Be-
handlingen af data har som hovedformål at afstemme tilla-
delsesindehaveres oplysninger samt at føre tilsyn med pulje-
væddemål og tilbagebetalingsprocenter. Bestemmelsen har
ligeledes til formål at styrke Spillemyndighedens tilsyns-
arbejde samt at forebygge problematisk spil og kriminali-
tet. Behandling af data baserer sig på Spillemyndighedens
aktuelle tilsynsforpligtelse.
Det følger af det foreslåede § 46 a, stk. 1, at Spillemyndig-
heden har adgang til at behandle indsamlede data, herunder
til profilering, samkøring og videregivelse af data, til brug
for opfyldelse af de i § 1 fastsatte formål. Adgangen gælder
også i forhold til overholdelse af anden lovgivning, hvor
Spillemyndigheden er pålagt en tilsynsforpligtigelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at muligheden for sam-
køring eller samstilling og i et vist omfang videregivelse af
data vil blive understøttet.
53
Begrebet ”indsamlede data” skal fortolkes bredt og dækker
bl.a. over den data, som Spillemyndigheden indhenter hos
tilladelsesindehavere, samt den data som Spillemyndigheden
behandler i forbindelse med tilsyn af tilladelsesindehaveres
overholdelse af spillelovgivningen. Den foreslåede bestem-
melse giver Spillemyndigheden adgang til at behandle ind-
samlede data til forskellige formål under fortsat hensyntagen
til lov om spils formål. Behandlingen af data skal bl.a. bi-
drage til udarbejdelse af statistik, forskning samt vidensind-
samling. Den foreslåede bestemmelse giver Spillemyndighe-
den mulighed for at benytte data til modellering af spilleres
og tilladelsesindehaveres adfærd, herunder profilering af
grupper af spillere, samt til at give tilsynet viden om bl.a.
spilleres og tilladelsesindehaveres adfærd.
Der vil kunne ske videregivelse af data med henblik på
opfyldelse af lov om spils formål. Videregivelse af data kan
ske for at beskytte spillere, herunder i forbindelse med fore-
spørgsler i ROFUS, hvor Spillemyndigheden ved samtlige
login ved tilladelsesindehavere sender data til tilladelsesind-
ehavere om, hvorvidt spillere, der forsøger at logge ind på
en spilkonto, er registreret i ROFUS. Data om registrering
i ROFUS gives ligeledes til tilladelsesindehaverne forud for
udsendelse af direkte markedsføring til registrerede spille-
re. Der kan ydermere videregives data for at sikre, at spil
udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde,
herunder ved at Spillemyndigheden kan videregive data til
Skatteforvaltningen og politiet i forbindelse med vurderin-
gen af ansøgninger om tilladelser til at udbyde spil.
Derudover vil der kunne ske videregivelse af data til brug
for efterforskning med henblik på at sikre den offentlige
orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminali-
tet. Spillemyndigheden vil i den forbindelse også kunne vi-
deregive data, herunder navn på bestyrere, til andre myndig-
heder, der anmoder om oplysninger i forbindelse med tilsyn
med spilsteder. Endelig vil der kunne ske videregivelse af
data til brug for forskning. Data skal dog i denne forbindelse
videregives i anonymiseret eller pseudonymiseret form.
Desuden vil den foreslåede bestemmelse give Spillemyndig-
heden mulighed for at anvende indsamlede data til at sikre
yderligere viden om ansvarligt spil ved, at data kan anven-
des til at udvikle algoritmer og programmer, der kan bidra-
ge til en forbedring af tilsynet med tilladelsesindehaveres
overholdelse af spillelovgivningen, der samtidig sikrer bedre
beskyttelse af spillere.
Det bemærkes, at personhenførbare data opbevares i et
spilsystem med adgangskontrol. Data opbevares i pseudony-
miseret form. Det er kun et begrænset antal medarbejdere i
Spillemyndigheden, der har adgang til at fremsøge oplysnin-
ger om konkrete personer i systemet i forbindelse med bl.a.
tilsynssager.
Spillemyndigheden vil sikre, at personhenførbare spildata
slettes efter udløbet af indeværende år plus fem år, efter da-
ta er indsamlet. Spillemyndigheden arbejder på en løsning,
hvor data slettes automatisk efter ovennævnte frist. Fri-
sten på udløbet af indeværende år plus fem år foreslås
på baggrund af forældelsesfristen for skattekontrolsager og
udgangspunktet for forældelsesfristen, jf. straffelovens be-
stemmelser om berigelsesforbrydelser, f.eks. bedrageri efter
§ 279, jf. § 285, stk. 1, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i § 46 a, stk. 2, at Spillemyndigheden kan på-
lægge tilladelsesindehavere at indsende oplysninger til brug
for Spillemyndighedens entydige identifikation af spilleren.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden
kan pålægge tilladelsesindehavere at indsende oplysninger
til brug for Spillemyndighedens entydige identifikation af
spilleren. Det foreslås at indføre et unikt spillerID, som vil
give Spillemyndigheden mulighed for at kunne identificere
den enkelte spiller ved den enkelte tilladelsesindehaver for
derved at kunne sammenholde spillerens aktiviteter på tværs
af samtlige tilladelsesindehavere.
Det unikke spillerID kan anvendes til at føre tilsyn med, om
der indgås irregulære og mistænkelige væddemål, eller om
spil på anden vis anvendes til at støtte for kriminalitet. Det-
te kan særligt være aftalt spil eller hvidvask. Det unikke
spillerID kan blandt andet også anvendes til brug for stati-
stik og tilsyn med tilladelsesindehavernes overholdelse af
bestemmelserne om ansvarligt spil.
Tiltaget medfører ikke en forpligtelse for Spillemyndighe-
den til at overvåge den enkelte spillers adfærd. Det betyder,
at Spillemyndigheden bl.a. ikke skal overvåge spillere med
henblik på at opdage tegn på problematisk spiladfærd, der
kan indikere spilafhængighed, samt at Spillemyndigheden
ikke skal overvåge enkelte spilleres adfærd med henblik
på at observere aktivitet og transaktioner, som kan indike-
re hvidvask. Spillemyndigheden fører tilsyn med tilladelses-
indehaverne, som skal sikre beskyttelsen af spillere, samt at
spil ikke bliver udnyttet til kriminalitet. Spillemyndigheden
får således ikke en handlepligt over for spillerne som følge
af tiltaget.
Tiltaget foreslås i sammenhæng med, at Spillemyndigheden
via en udvidelse af den spildata, som modtages fra tilladel-
sesindehaveren, skal modtage data om spillet, som nærme-
re angiver, hvad spilleren har spillet (begivenhedsinformati-
on). Det betyder for væddemål, at Spillemyndigheden skal
modtage oplysninger om bl.a., hvilken begivenhed og hvil-
ket udfald som spilleren har spillet på.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om hjemmel til øget databehandling.
Til nr. 36-38
Det fremgår af § 47, at Spillemyndigheden har adgang til at
foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige til-
ladelsesindehaver i forbindelse med udbud og arrangering af
54
spil og til at efterse disses tekniske faciliteter. Tilladelsesin-
dehaver skal i den forbindelse yde den fornødne vejledning
og hjælp. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindeha-
ver at afgive oplysninger om spillevirksomheden og anmode
om udlevering eller indsendelse af materiale.
Det foreslås i § 47, stk. 1, at »i forbindelse med udbud og
arrangering« ændres til »og den ansvarlige spilleverandør i
forbindelse med udbud, arrangering og levering«.
Det betyder, at Spillemyndigheden til en enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at
foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige
tilladelsesindehaver og den ansvarlige spilleverandør i for-
bindelse med udbud, arrangering og levering af spil og til
at efterse disses tekniske faciliteter til brug for spillene, for-
retningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance
og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet,
uanset om disse oplysninger er på papir eller på elektroniske
medier.
Det foreslås i af § 47, stk. 2, at »Tilladelsesindehaveren
og dennes ansatte« ændres til »Tilladelsesindehaveren og
spilleverandøren og deres ansatte«.
Det betyder, at tilladelsesindehaveren og en spilleverandør
og deres ansatte skal yde Spillemyndigheden fornøden vej-
ledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet.
Det foreslås i § 47, stk. 3, at »tilladelsesindehaverne at afgi-
ve oplysninger om spillevirksomheden« ændres til »tilladel-
sesindehavere og spilleverandører at afgive oplysninger om
virksomheden«.
Det betyder, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelses-
indehaverne og spilleverandører at afgive oplysninger om
virksomheden og anmode om udlevering eller indsendelse
af det i stk. 1 nævnte materiale.
De foreslåede ændringer vil medføre, at ordlyden tilpasses
i bestemmelsen, så den også vil omfatte spilleverandører. Ju-
steringerne er en konsekvens af forslaget om indførelse af
krav om tilladelse til spilleverandører.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om krav om dansk tilladelse til en spille-
verandør.
Til nr. 39
Spillemyndighedens reaktionsmuligheder i forbindelse med
tilsyn efter spillelovgivningen er begrænset til politianmel-
delse og tilbagekaldelse af tilladelse. Muligheden for at til-
bagekalde en tilladelse fremgår af § 44 i lov om spil. Det
er en del af Spillemyndighedens almindelige praksis, at en
overtrædelse af reglerne meddeles tilladelsesindehaver ved
en indskærpelse, der præciserer reglerne, men derudover
ikke pålægger modtageren en egentlig handlepligt. I forbin-
delse med tilsynssager har Spillemyndigheden ikke videre
kontrolbeføjelser til at træffe forvaltningsretlige afgørelser,
herunder påtale overtrædelser og udstede påbud.
Det foreslås, at der efter § 49 indsættes en ny bestemmelse
i kapitel 9 som § 49 a. Det foreslås i stk. 1, at Spillemyndig-
heden kan træffe afgørelse om påbud vedrørende forhold,
der strider mod bestemmelser i denne lov eller bestemmelser
fastsat i medfør af denne lov, og herunder kan påbyde, at
forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden
for en fastsat frist.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden
får mulighed for at træffe afgørelse om forhold, der strider
mod loven eller mod regler udstedt i medfør af loven. Spil-
lemyndigheden vil herunder kunne påbyde, at forholdene
bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat
frist.
Med lovforslaget foreslås det at give Spillemyndigheden
kompetence til at træffe afgørelser om påbud. Spillemyndig-
heden er en del af den offentlige forvaltning og skal over-
holde de forvaltningsretlige regler og principper, herunder
forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Det vil sige, at Spillemyndighedens afgørelser er underlagt
forvaltningsretlige regler og principper, når denne træffer
afgørelse. Spillemyndigheden vil derfor ved udnyttelse af
den foreslåede hjemmel f.eks. skulle foretage partshøring
af parterne, inden Spillemyndigheden kan træffe afgørelse
om udstedelse af et påbud. Klage over Spillemyndighedens
afgørelse efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ske
i medfør af §§ 50 og 54 a i lov om spil. Det betyder
bl.a., at Spillemyndighedens afgørelser vil kunne påklages
til Landsskatteretten, og at der i den forbindelse kan ydes
omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand
m.v.
Spillemyndigheden vil fastsætte det nærmere indhold af på-
buddet. Spillemyndigheden kan således udstede påbud af
konstaterende art, hvor modtageren bliver meddelt, at en
given handling eller undladelse er i strid med spillelovgiv-
ningen og skal ophøre (forbud), eller påbud med konkret
selvstændigt indhold, f.eks. påbud om indlevering af certi-
ficeringsrapporter inden for en fastsat frist, indlevering af
årsredegørelser og lovliggørelse af markedsføring af spil. De
påbudte foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til den
pågældende overtrædelse og aktuelle situation. Et påbud ef-
ter stk. 1 skal meddeles skriftligt.
Det foreslås, at Spillemyndigheden får mulighed for at med-
dele påbud med en nærmere angivet frist og strakspåbud,
hvor modtageren påbydes at efterkomme påbuddet straks.
Et strakspåbud kan være relevant i de tilfælde, hvor tilladel-
sesindehaver skal foretage en handling straks, f.eks. kan der
gives et strakspåbud om at slukke for en gevinstgivende
spilleautomat ved brudt plombe og at fjerne udbud af let
konstaterbart ulovligt spil.
Spillemyndigheden fastsætter skønsmæssigt en frist for at
55
efterkomme et påbud. I afvejningen af, hvor lang frist der
kan gives, indgår karakteren og grovheden af den pågælden-
de overtrædelse samt modtagerens mulighed for tidsmæssigt
at iværksætte nødvendige foranstaltninger til at efterkomme
påbuddet.
Grundlaget for at kunne udstede afgørelse om, at et forhold
skal bringes i orden straks, bygger på, at forholdet er let
konstaterbart og bygger derfor ikke på en skønsvurdering.
Hvis modtageren ikke kan overholde fristen for at efterkom-
me et påbud, kan Spillemyndigheden forlænge fristen. Frist-
forlængelse bør som udgangspunkt kun ske én gang og kun
i de tilfælde, hvor modtageren har udvist en vis vilje til at
efterkomme påbuddet, hvor det ikke skyldes modtagerens
forhold, at fristen ikke er overholdt, og hvor det klart for-
ventes, at påbuddet vil blive efterkommet inden udløbet af
den forlængede frist.
Den omstændighed, at lovliggørelse har fundet sted, enten
ved at påbuddet er efterkommet, eller der har været tale om
en enkeltstående eller kortvarig ulovlighed, udelukker ikke,
at forholdet kan politianmeldes. Spillemyndigheden kan rej-
se en straffesag uden forudgående påbud.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at afgørelser efter stk.
1 kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende eller
betydelig fare for, at formålet med lov om spil forspildes. En
mundtlig afgørelse vil snarest muligt tillige skulle meddeles
skriftligt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden
vil få adgang til at skride til handling med det samme i
tilsynssager, hvor formålet med en efterfølgende meddelelse
af et skriftligt påbud ellers forspildes.
Meddelelse af mundtlige påbud vil begrænses til de situati-
oner, hvor forholdet er let konstaterbart, og der klart konsta-
teres en betydelig eller overhængende fare for, at formålet
med lov om spil vil forspildes, herunder særligt hvor der er
øjeblikkeligt behov for en reaktion fra Spillemyndighedens
side. Lov om spils formålsbestemmelse i § 1 indgår i afvej-
ningen af bestemmelsens anvendelsesområde.
Et mundtligt påbud vil typisk udstedes som et strakspåbud
under et tilsynsbesøg.
Spillemyndigheden vil også være underlagt de forvaltnings-
retlige regler og principper, når der træffes afgørelse om et
mundtligt påbud, herunder et strakspåbud. Spillemyndighe-
den vil derfor i den forbindelse f.eks. skulle foretage forud-
gående mundtlig partshøring af parterne, hvis der ved et til-
synsbesøg skal udstedes et strakspåbud. Ligeledes vil Spil-
lemyndigheden skulle sikre, at f.eks. notatpligten iagttages,
og den efterfølgende skriftlige meddelelse af det mundtlige
påbud skal f.eks. ledsages af en klagevejledning i overens-
stemmelse med forvaltningslovens § 25.
I de situationer, hvor der meddeles mundtligt påbud, skal
Spillemyndigheden ikke fastsætte en frist for at efterkomme
påbuddet, ligesom en eventuel efterfølgende klage efter § 50
over påbuddet ikke tillægges opsættende virkning.
For at undgå senere tvivl om påbuddets indhold, foreslås
det i 2. pkt., at et mundtligt påbud snarest muligt tilli-
ge skal meddeles skriftligt i overensstemmelse med god
forvaltningsskik, da afgørelserne kan være af indgribende
karakter for modtageren. Den efterfølgende skriftlige med-
delelse anses for afgørelsen i forhold til formkravet i skatte-
forvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 1. pkt., og klagefristen i
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, sidste pkt. regnes fra
modtagelsen af den skriftlige meddelelse.
Da påbud og påtaler kan angå og basere sig på alle dele
af loven, vil klageadgangen i forhold til påbud og påtaler
indebære behov for stillingtagen til, hvorvidt behandlingen
og afgørelsen af klager over emner, der ikke tidligere har
kunnet påklages administrativt, skal foretages af Landsskat-
teretten eller Skatteankestyrelsen efter regler udstedt i med-
før af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Det forventes
på den baggrund, at bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023
om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen vil blive
ændret, herunder at klager over afgørelser om samme emne
vil blive behandlet ens efter bekendtgørelsen, uanset om
afgørelsen er i form af et påbud eller i øvrigt.
I de situationer, hvor en lovovertrædelse ikke længere be-
står, vil et påbud ikke kunne anvendes som tilsynsreaktion,
da der ikke fremadrettet er noget at rette op på. I stedet
for kan der træffes afgørelse om at give en påtale i de situa-
tioner, hvor der er konstateret en ikke længere bestående
lovovertrædelse.
Spillemyndighedens adgang til at give en påtale vil også
være relevant i de tilfælde, hvor det alene kan konstateres,
at spillelovgivningen har været overtrådt, men hvor der ikke
forudgående har været meddelt virksomheden et egentligt
påbud. En påtale indgår som grundlag i det fremadrettede
tilsyn med den pågældende virksomhed og i vurderingen af
fremtidige tilsynssager.
Manglende eller for sen efterkommelse af påbud vil kunne
medføre politianmeldelse, administrativt bødeforlæg samt
tilbagekaldelse af tilladelse efter lovens kapitel 8. Der vil
kunne ske politianmeldelse i de situationer, hvor et påbud
ikke efterkommes eller overholdes. Den omstændighed, at
lovliggørelse har fundet sted, enten ved at påbuddet er ef-
terkommet, eller der har været tale om en enkeltstående
eller kortvarig ulovlighed, udelukker ikke, at forholdet kan
politianmeldes. I de situationer, hvor en række forskellige
påbud ikke er efterkommet, kan der ske tilbagekaldelse af en
tilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om hjemmel til påbud og påtale.
Til nr. 40 og 41
Det fremgår af § 51 i lov om spil, at klager over Spille-
myndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser
56
til udbud af spil efter § 44, stk. 1, nr. 1-3, har opsættende
virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankesty-
relsen bestemmer andet. Klager over Spillemyndighedens
afgørelser om tilbagekaldelse efter § 44, stk. 1, nr. 4-9,
og § 44, stk. 2, har ikke opsættende virkning, men Lands-
skatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en klage
opsættende virkning.
Det følger af den foreslåede ændring af § 51, stk. 1, at der
efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »og afgørelser om
tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a,
stk. 1, nr. 1-3,«.
Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser
om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44,
stk. 1, nr. 1-3, og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser
til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3, har opsættende
virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankesty-
relsen bestemmer andet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 51, stk. 2, 1. pkt.,
at »nr. 4-9« ændres til »nr. 4-10«, og efter »§ 44, stk. 2,«
indsættes »og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til
spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 4-6,«.
Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser
om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44,
stk. 1, nr. 4-10, og § 44, stk. 2, og afgørelser om tilbagekal-
delse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr.
4-6, ikke har opsættende virkning.
De foreslåede ændringer vil medføre, at ordlyden tilpasses i
bestemmelserne, så de også vil omfatte spilleverandører. Ju-
steringerne er en konsekvens af indførelsen af krav om tilla-
delse til spilleverandører. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger om krav om dansk
tilladelse til en spilleverandør.
Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at henvis-
ningen til § 44, stk. 1, nr. 4-9, udvides til at omfatte den med
dette forslag foreslåede nr. 10, der vil fastslå, at tilladelse til
udbud af spil kan tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaveren
groft eller gentagne gange ikke efterkommer afgørelser efter
den med lovforslaget foreslåede § 49 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger om hjemmel til at meddele påbud og
påtale.
Til. nr. 42
Det fremgår af § 52, at klager over Spillemyndighedens
afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer
eller ansat, jf. § 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4, har opsættende
virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankesty-
relsen bestemmer andet.
Det foreslås i § 52 at ændre »§ 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4«
til »§ 38, stk. 5, eller § 39, stk. 5«.
Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser
om tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller an-
sat, jf. § 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4, har opsættende
virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankesty-
relsen bestemmer andet.
Henvisningen foreslås ændret som konsekvens af indførelse
af nyt stykke i §§ 38 og 39.
Til nr. 43
Det fremgår af § 54, stk. 1, at klager over Spillemyndighe-
dens afgørelse om, at medlemmer af bestyrelsen eller direk-
tionen skal udtræde på grund af, at medlemmet er dømt
for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 2,
har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller
Skatteankestyrelsen bestemmer andet.
Det foreslås i § 54, stk. 1, at ændre »§ 28, stk. 2« til »§ 28,
stk. 3«.
Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser
om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal ud-
træde på grund af, at medlemmet er dømt for et strafbart for-
hold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgan-
gen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 3, har opsættende
virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankesty-
relsen bestemmer andet.
Henvisningen foreslås ændret som konsekvens af forslaget
om at indføre et nyt stykke i § 28.
Til nr. 44
Det er i dag kun muligt for Spillemyndigheden at politian-
melde eller tilbagekalde en tilladelse. Spillemyndigheden
kan give en indskærpelse eller præcisere reglerne over for
tilladelsesindehaveren inden, at der foretages en anmeldelse
til politiet. En indskærpelse oplyser udelukkende modtage-
ren om Spillemyndighedens fortolkning af gældende ret på
et konkret område. En indskærpelse er ikke en afgørelse, da
den ikke pålægger modtageren en handlepligt. Det er derfor
ikke muligt at klage over en indskærpelse.
Det foreslås i kapitel 10 at indsætte en ny bestemmelse
§ 54 a. Bestemmelsen vil fastlægge, hvilke klager over
afgørelser om påbud der vil kunne tillægges opsættende
virkning. Systematikken følger den, der gælder for klager
over afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af
spil i § 51 eller godkendelse af en repræsentant i § 53.
Det foreslås i stk. 1, at klager over Spillemyndighedens
afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, har opsættende
virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankesty-
relsen bestemmer andet, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over Spille-
myndighedens afgørelser om påbud efter spillelovgivningen
vil blive tillagt opsættende virkning, hvor Spillemyndighe-
dens afgørelse bygger på en skønsvurdering, f.eks. påbud
baseret på grov eller gentagen overtrædelse, vurdering af
57
frist for at efterkomme forbuddet m.v. Landsskatteretten el-
ler Skatteankestyrelsen kan bestemme, at en klage ikke skal
have opsættende virkning.
Det foreslås i stk. 2, at klager over Spillemyndighedens
afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, som skal bringes
i orden straks, ikke har opsættende virkning. Landsskatte-
retten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage
opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler der-
for. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsfor-
mand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen efter bemyn-
digelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over afgørel-
ser om påbud, der tilkendegiver, at et forhold skal bringes i
orden straks, dvs. et strakspåbud, ikke vil have opsættende
virkning. Grundlaget for at kunne udstede afgørelse om, at
et forhold skal bringes i orden straks, bygger på, at forholdet
er let konstaterbart og bygger derfor ikke på en skønsvurde-
ring.
Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog finde,
at der foreligger særlige omstændigheder, der taler for at
tillægge en klage opsættende virkning. Landsskatterettens
afgørelse vil kunne træffes af en retsformand eller en kon-
torchef i Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse fra Lands-
skatterettens ledende retsformand. Det foreslås, at en afgø-
relse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand
eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen, så der ikke skal
deltage mindst tre retsmedlemmer i afgørelsen, som fastslået
i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at klager over Spillemyndighedens
mundtlige afgørelser truffet efter § 49 a, stk. 2, ikke har
opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankesty-
relsen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis
særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens af-
gørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef
i Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse fra Landsskatteret-
tens ledende retsformand.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over mundtli-
ge afgørelser om påbud, der tilkendegiver, at en afgørelse
træffes umiddelbart efter konstatering af det ulovlige for-
hold, ikke vil have opsættende virkning, medmindre Lands-
skatteretten eller Skatteankestyrelsen finder, at der forelig-
ger særlige omstændigheder herfor.
Grundlaget for at kunne udstede en mundtlig afgørelse om
påbud bygger på, at forholdet er let konstaterbart, og det
bygger derfor ikke på en skønsvurdering.
Det foreslås, at en afgørelse om opsættende virkning kan
træffes af en retsformand eller en kontorchef i Skatteanke-
styrelsen, så der ikke skal deltage mindst tre retsmedlemmer
i afgørelsen som fastslået i skatteforvaltningslovens § 13,
stk. 1.
Til nr. 45
Det fremgår af § 56, at der ved domstolsprøvelse af afgørel-
ser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil eller
godkendelse som repræsentant, bestyrer eller ansat gælder
de samme regler for opsættende virkning som ved klagebe-
handling ved Landsskatteretten.
Det foreslås i § 56, at der efter »udbud af spil« indsættes »,
tilladelser som spilleverandører«.
Det betyder, at ved domstolsprøvelse af afgørelser om tilba-
gekaldelse af tilladelser til udbud af spil, tilladelser som
spilleverandører eller godkendelse som repræsentant, besty-
rer eller ansat finder §§ 51-54 tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvi-
des til også at omfatte domstolsprøvelse af afgørelser om
tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører.
Ændringen er en følge af forslaget om at indføre mulighe-
den for at opnå tilladelse som spilleverandør efter den fore-
slåede § 24 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om indførelse af krav om dansk tilladelse
til spilleverandører.
Til nr. 46
Det fremgår af § 58, 1. pkt., at en afgørelse om tilbagekal-
delse af en tilladelse til udbud af spil efter § 44, stk. 1,
nr. 1-3, kan forlanges indbragt for domstolene af den, som
afgørelsen vedrører.
Det foreslås i 1. pkt., at der efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,«
indsættes »og afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse
som spilleverandør, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.
Det betyder, at en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladel-
se til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, og afgørelse om
tilbagekaldelse af en tilladelse som spilleverandør, jf. § 45 a,
stk. 1, nr. 1-3, kan forlanges indbragt for domstolene af den,
afgørelsen vedrører.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvi-
des, så en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til
spilleverandør som følge af § 45 a, stk. 1, nr. 1-3, også kan
forlanges indbragt for domstolene.
Ændringen er en følge af forslaget om at indføre mulighe-
den for at opnå tilladelse som spilleverandør efter den fore-
slåede § 24 a, og at denne tilladelse vil kunne tilbagekaldes
efter § 45 a, stk. 1, nr. 1-3. Der er ikke tilsigtet ændringer i
bemærkningerne til bestemmelsen i øvrigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger om krav om dansk tilladelse til spilleve-
randører.
Til nr. 47
Overskriften til kapitel 12 er straffebestemmelser.
58
Det foreslås, at overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Straf«.
Det følger af det foreslåede, at overskriften til kapitel 12
ændres til straf.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften ændres,
så der er overensstemmelse med de overskrifter, der anven-
des i de administrative forskrifter, der er fastsat i henhold
til lov om spil. Der er udelukkende tale om en sproglig
justering.
Til nr. 48
Det fremgår af § 59, stk. 1, at med bøde eller fængsel indtil
6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
udbyder eller arrangerer spil i Danmark uden tilladelse efter
lov om spil.
Det fremgår af § 62, at ved udmåling af bødestraf i henhold
til § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, skal der ud over de almindelige
principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens om-
sætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal
der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller
tilsigtet økonomisk fordel. Det er ikke opnået en fast bøde-
praksis gennem retspraksis.
Det foreslås i stk. 1, at »udbyder eller arrangerer spil her i
landet« ændres til »udbyder, arrangerer eller leverer spil her
i landet«.
Det betyder, at med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder,
arrangerer spil eller leverer spil her i landet uden tilladelse
efter denne lov.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvi-
des til også at omfatte de tilfælde, hvor der forsætligt eller
groft uagtsomt leveres spil her i landet uden tilladelse efter
lov om spil.
En virksomhed anses for at levere spil her i landet, hvis
virksomheden leverer onlinekasinospil til spiludbydere, der
henvender sig til danske spillere eller håndterer afvikling
og afgørelser af væddemål for spiludbydere, der henvender
sig til danske spillere. Dette omfatter også håndtering af
puljevæddemål.
Spilleverandører er ofte leverandører for flere spiludbydere
samtidig – både for spiludbydere med dansk tilladelse og
eventuelt spiludbydere, som opererer ulovligt i Danmark. Et
strafferetligt ansvar vil højne regelefterlevelsen og tvinge
leverandøren til at stoppe med at være leverandør til ulovligt
udbud af spil i Danmark.
Spillemyndigheden sender en anmeldelse af overtrædelse af
spillelovgivningen til behandling ved politiet med henblik
på en udenretlig behandling eller en domstolsprøvelse. Det
vil i forbindelse med en domstolsprøvelse være op til dom-
stolene at fastsætte bødeniveauet under hensyn til kriterierne
i § 62 i lov om spil.
Den foreslåede ændring af § 59, stk. 1, skal først træde i
kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 49
Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 1, at medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en nærmere
afgrænset række overtrædelser af lov om spil.
Det fremgår af § 62, at ved udmåling af bødestraf i henhold
til § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, skal der ud over de almindelige
principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens om-
sætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal
der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller
tilsigtet økonomisk fordel. Det er ikke opnået en fast bøde-
praksis gennem retspraksis.
Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 1, at tilføje en række overtræ-
delser til bestemmelsen. Der indsættes derfor henvisning til
§ 12, stk. 1, § 28, stk. 2 og 4 og § 29, stk. 3. Desuden
foreslås det, at henvisningen til § 38, stk. 1 og 3, og § 39,
stk. 1 og 3, udvides til § 38, stk. 1, 3 og 4 og § 39, stk. 1, 3
og 4.
De foreslåede ændringer vil medføre en udvidelse af straf-
bestemmelsen. Udvidelsen er en følge af, at der foreslås
indsat en forpligtigelse for tilladelsesindehaver til at afgive
oplysninger om en spillers adfærd og identitet til brug for
opdagelse og undersøgelser af aftalt spil, en forpligtelse til
at oplyse om væsentlige forhold, strafbare forhold og gæld
til det offentlige over 100.000 kr., efter der er givet tilladelse
til udbud af spil, levering af spil eller godkendelse af en
bestyrer eller ansat.
§ 12, stk. 1, fastslår, at Spillemyndigheden kan pålægge
tilladelsesindehaver at afgive oplysninger om en spillers ad-
færd og identitet, som er nødvendige for opdagelse eller
undersøgelse af aftalt spil. Straf for overtrædelse vil kunne
pålægges tilladelsesindehaveren.
§ 28, stk. 2, fastslår, at reelle ejere, medlemmer af direkti-
onen eller bestyrelsen i selskaber m.v. (juridiske personer)
straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis medlemmet
bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærlig-
gende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,
eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger
100.000 kr. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilla-
delsesindehaver og de reelle ejere, medlemmet af bestyrel-
sen eller direktionen.
§ 28, stk. 4, er allerede strafbelagt som § 28, stk. 3, men da
lovforslaget ændrer i rækkefølgen af stykker i § 28, ændres
henvisningen fra § 28, stk. 3, til § 28, stk. 4.
§ 29, stk. 3, fastslår, at tilladelsesindehaver straks skal infor-
mere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændrin-
59
ger af de forudsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde
spil er givet. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilla-
delsesindehaveren.
§ 38, stk. 4, fastslår, at en godkendt bestyrer straks skal
informere Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver
dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at arbejde med spil. Straf for
overtrædelse vil kunne pålægges bestyreren.
§ 39, stk. 4, fastslår, at en godkendt ansat straks skal infor-
mere Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt
for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for
misbrug af adgangen til arbejde med spil. Straf for overtræ-
delse vil kunne pålægges den ansatte.
Spillemyndigheden sender en anmeldelse af overtrædelse af
spillelovgivningen til behandling ved politiet med henblik
på en udenretlig behandling eller en domstolsprøvelse. Det
vil i forbindelse med en domstolsprøvelse være op til dom-
stolene at fastsætte bødeniveauet under hensyn til kriterierne
i § 62 i lov om spil.
Til nr. 50
Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 1, at tilføje en række overtræ-
delser til bestemmelsen. Der indsættes derfor henvisning til
§ 11, stk. 6, § 18, stk. 5, § 32 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 4,
og § 32 c, stk. 3.
De foreslåede ændringer vil medføre en udvidelse af strafbe-
stemmelsen. Udvidelsen er en følge af, at der foreslås indsat
et krav om tilladelse til spilleverandører. Den foreslåede
§ 59, stk. 5, nr. 1, skal først træde i kraft den 1. januar 2025,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
§ 11, stk. 6, fastslår, at tilladelsesindehaver kun må udbyde
spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilla-
delse fra Spillemyndigheden, eller hvis tilladelsesindehaver
selv håndterer afvikling og afgørelse af væddemål. Straf for
overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaveren.
§ 18, stk. 5, fastslår, at tilladelsesindehaver kun må udbyde
spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilla-
delse fra Spillemyndigheden, eller hvis tilladelsesindehaver
udbyder egne onlinekasinospil. Straf for overtrædelse vil
kunne pålægges tilladelsesindehaveren.
§ 32 b, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at hvis en ny person anses
for at være en reel ejer, der indtræder et nyt medlem i besty-
relsen, eller der ansættes et nyt medlem i direktionen, skal
det anmeldes til Spillemyndigheden inden 14 dage. Straf for
overtrædelse vil kunne pålægges spilleverandøren.
§ 32 b, stk. 2, fastslår, at reelle ejere, medlemmer af besty-
relsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer)
straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer
eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige,
der overstiger 100.000 kr. Straf for overtrædelse af bestem-
melsen vil kunne pålægges spilleverandøren, den reelle ejer
og medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.
§ 32 b, stk. 4 fastslår, at medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræ-
de af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet ikke
længere opfylder en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og
3. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges spilleverandø-
ren.
§ 32 c, stk. 3, fastslår, at en spilleverandør straks skal infor-
mere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændrin-
ger af de forudsætninger, hvorpå en tilladelse som spilleve-
randør er givet. Straf for overtrædelse af bestemmelsen vil
kunne pålægges spilleverandøren.
Til nr. 51 og 52
Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 7, at medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt varetager den daglige drift
efter § 37 som bestyrer uden at være godkendt af Spillemyn-
digheden.
Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 8, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
tilsynet med bidragsbetalingen og tilsynet med anvendelsen
af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter
af særlig interesse efter § 43 a.
Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 7, at ændre »spillemyndighe-
den eller« til »spillemyndigheden,«.
Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 8, at ændre »§ 43 a.« til »§ 43
a eller«.
De foreslåede ændringer foreslås som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 53, hvor der i § 59, stk. 5, foreslås indsat et nyt nr. 9.
Til nr. 53
Der fremgår af § 59, stk. 5, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
forsætligt eller groft uagtsomt foretager en række handlin-
ger, der fremgår udtømmende af bestemmelsen.
Det foreslås i § 59, stk. 5, at indsætte et nyt nr. 9 om, at det
vil være strafbart for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at efterkomme afgørelser truffet efter § 49 a.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være strafbart
at undlade at efterkomme en afgørelse fra Spillemyndighe-
den om påbud.
Spillemyndighedens vurdering af, om et ansvarssubjekt,
såsom en tilladelsesindehaver, en spilleverandør eller en
bestyrer, har undladt at efterkomme et påbud, bygger på
en skønsvurdering, der sammenholdt med en vurdering af
60
forsæt og grov uagtsomhed er grundlaget for, om der sker
politianmeldelse.
Straf vil kunne pålægges modtageren af Spillemyndighedens
afgørelse efter § 49 a.
Til nr. 54
Det fremgår af § 63 i lov om spil, at hvis en overtrædelse
ikke skønnes at ville medføre en højere straf end bøde,
kan skatteministeren, eller den, skatteministeren bemyndi-
ger hertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Adgangen til at udstede administrative bødeforlæg er dog
ikke udnyttet på nuværende tidspunkt, og Spillemyndighe-
den kan derfor ikke udstede administrative bøder.
Spillemyndigheden har i dag ikke mulighed for at offentlig-
gøre bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende
domme for overtrædelser af lov om spil og forskrifter ud-
stedt i medfør af lov om spil.
Det foreslås efter § 63 at indføre en ny bestemmelse, § 63 a,
der vil forpligte Spillemyndigheden til at offentliggøre bø-
devedtagelser, fældende domme for overtrædelse af lov
om spil og heraf afledte forskrifter, på Spillemyndighedens
hjemmeside med selskabets eller den personligt ejede virk-
somheds navn.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at bødevedtagelser, fæl-
dende domme og delvist fældende domme for overtrædelser
af denne lov og forskrifter udstedt i medfør af denne lov til
selskaber m.v. (juridiske personer) og personligt ejede virk-
somheder eller et resumé heraf skal offentliggøres af Spil-
lemyndigheden på Spillemyndighedens hjemmeside. Offent-
liggørelsen skal omfatte selskabet eller den personligt ejede
virksomheds navn.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden
forpligtiges til at offentliggøre domme og bødevedtagelser
på Spillemyndighedens hjemmeside. Det vil dermed ikke
være op til Spillemyndigheden at vælge, hvorvidt domme og
bødevedtagelser skal offentliggøres eller ej. Som følge heraf
vil virksomheder ikke kunne klage over Spillemyndighedens
offentliggørelse.
Formålet med at indføre en offentliggørelsesordning er at
sikre en bedre gennemsigtighed i forhold til Spillemyndig-
hedens tilsyn. Ordningen skal gøre det muligt for forbruger-
ne at orientere sig om, hvilke tilladelsesindehavere der ikke
overholder spillelovgivningen. Dermed vil ordningen også
have præventiv effekt og styrke tilladelsesindehavernes ef-
terlevelse af spillelovgivningen.
Der vil ikke pålægges virksomheder en tilsvarende pligt
til at offentliggøre bødevedtagelser, fældende domme og
delvist fældende domme på egen hjemmeside eller lignen-
de. Offentliggørelsesordningen vil være afgrænset til at om-
fatte domme og bødevedtagelser, herunder også udenretlige
vedtagne bødeforlæg. Beslutninger om oversendelse af sag-
er til politimæssig efterforskning (anmeldelser) vil ikke væ-
re omfattet af bestemmelsen.
Øvrige afgørelser truffet af Spillemyndigheden, herunder
afgørelser om påbud og påtaler samt andre kontrolresulta-
ter af Spillemyndighedens faktiske tilsynsvirksomhed, vil
heller ikke være omfattet af bestemmelsen. F.eks. vil en
påtale angående et forhold, hvor der er sket en overtrædelse,
men hvor forholdet er bragt i orden, ikke blive offentlig-
gjort. Ordningen vil endvidere være afgrænset til at omfatte
domme og bødevedtagelser til selskaber m.v. (juridiske per-
soner) og personligt ejede virksomheder.
Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf
vil skulle indeholde den involverede virksomheds navn. Et
resumé vil skulle indeholde en klar beskrivelse af den på-
gældende overtrædelse.
Offentliggørelse vil ske i overensstemmelse med de databe-
skyttelsesretlige regler om behandling og videregivelse af
personoplysninger. Offentliggørelsen må ikke indeholde for-
trolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om-
fattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen
om undtagelse af oplysninger om drifts- eller forretnings-
forhold, der er af væsentlig økonomisk betydning for den
pågældende virksomhed. Dette gælder dog ikke den risiko
for økonomisk tab, som virksomheden måtte lide på grund
af forringet omdømme som følge af offentliggørelsen.
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Offentliggørelsen skal ske senest 7 hverdage efter, at dom-
men er afsagt, eller efter bødeforlæg er endeligt vedta-
get. Det vil ikke være et krav, at Spillemyndigheden særskilt
orienterer de pågældende virksomheder forud for offentlig-
gørelsen på hjemmesiden.
Den foreslåede ordning vil adskille sig fra den offentlig-
gørelsespligt, der påhviler Spillemyndigheden efter hvid-
vasklovens regler, hvor Spillemyndigheden offentliggør alle
reaktioner, som Spillemyndigheden vedtager, herunder alle
afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at politianmel-
de en spiludbyder. Dette ændres ikke med forslaget om
§ 63 a, stk. 1.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at offentliggjorte bøde-
vedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme
efter stk. 1 skal forblive på Spillemyndighedens hjemmeside
5 år efter offentliggørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efter en perio-
de på 5 år vil Spillemyndigheden skulle fjerne oplysninger-
ne fra Spillemyndighedens hjemmeside. Offentliggørelses-
61
perioden vil svare til den periode, der gælder for offentlig-
gjorte reaktioner efter hvidvaskloven.
Bestemmelsen vil ikke afskære Spillemyndighedens mulig-
hed for, at en anonymiseret udgave af domme og principiel
praksis fortsat vil kunne være offentlig tilgængelig på Spil-
lemyndighedens hjemmeside eller i Den juridiske vejledning
efter offentliggørelsesperiodens udløb.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at hvis en dom ikke er
endelig, eller hvis den er anket eller genoptaget, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Hvis Spillemyndigheden mod-
tager dokumentation for, at sagen er afsluttet ved afsigelse
af hel eller delvis frifindende dom, skal Spillemyndigheden
fjerne alle oplysninger om sagen fra Spillemyndighedens
hjemmeside senest 7 hverdage efter modtagelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden
er forpligtet til at opdatere offentliggørelsesmeddelelsen på
Spillemyndighedens hjemmeside, f.eks. skal det fremgå af
offentliggørelsesmeddelelsen, hvis dommen ikke er endelig,
idet ankefristen ikke er udløbet. Spillemyndigheden skal
fjerne alle oplysninger senest 7 hverdage efter det tidspunkt,
hvor Spillemyndigheden modtager dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved frifindende dom. Anmoder en virk-
somhed Spillemyndigheden om at fjerne oplysningerne på
hjemmesiden, skal virksomheden samtidig fremsende doku-
mentation for, at sagen er afsluttet eksempelvis med kopi af
frifindende dom.
Til § 2
Til nr. 1-3
Ved lov nr. 650 af 8. august 2016 blev § 42 i lov om spil
ændret. Det blev bl.a. vedtaget ved ændring af § 4, nr. 7, at
fastsætte et gebyr for ansøgning om tilladelse til almennytti-
ge lotterier. Det fremgår af § 6, stk. 2 i lov nr. 650 af 8.
august 2016, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af ændringen i § 4, nr. 7. Ændringen i § 4, nr.
7 er aldrig blevet sat i kraft.
Det foreslås, at § 4, nr. 7, i lov nr. 650 af 8. august 2016
ophæves.
Det foreslås herudover, at i § 6, stk. 1, udgår », jf. dog stk.
2«.
Endeligt foreslås det, at § 6, stk. 2, ophæves.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at det med dette
lovforslags § 1, nr. 22 og 23, foreslås at nyaffatte § 42 i lov
om spil. Som følge heraf er § 4, nr. 7, i lov nr. 650 af 8.
august 2016 således ikke længere relevant og foreslås derfor
ophævet, ligesom at der foreslås konsekvensændringer som
følge heraf i § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 650 af 8. august 2016.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024,
jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 4, 9, 23, 28, 48 og 50, træder i
kraft den 1. januar 2025.
Det vil medføre, at § 11, stk. 6, jf. lovens § 1, nr. 4, og § 18,
stk. 5, jf. lovens § 1, nr. 9, og de tilhørende strafbestem-
melser, straf i forbindelse med kriterier for spilleverandører
samt straf for at levere spil uden tilladelse først træder i kraft
den 1. januar 2025. Tilladelsesindehaverne skal have mulig-
hed for at registrere de spilleverandører, som de anvender,
inden kravet om tilladelse træder i kraft.
Derudover vil det medføre, at den nye gebyrstruktur for
gevinstgivende spilleautomater først træder i kraft den 1.
januar 2025. Det gældende gebyr for gevinstgivende spille-
automater betales for et kalenderår og betales senest ved
udgangen af januar måned i det pågældende kalenderår og
er derfor betalt for 2024.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse for ge-
vinstgivende spilleautomater, der synes, som følge af fore-
tagne ændringer af spilleautomaten, fra den 1. juli 2024 til
og med den 31. december 2024 eller opstilles og tages i drift
fra den 1. juli 2024 til og med den 31. december 2024. For
sådanne spilleautomater finder de hidtil gældende regler i
§ 42, stk. 8, 9 og 11, i lov om spil anvendelse til og med den
31. december 2024, og der skal betales et gebyr på 573 kr.
(2010-niveau) pr. spilleautomat senest ved udgangen af den
følgende måned.
Det vil medføre, at der indsættes en overgangsbestemmel-
se, som skal sikre, at der fortsat skal betales gebyrer for
gevinstgivende spilleautomater, der synes som følge af æn-
dringer af spilleautomaten, eller opstilles og tages i drift i
løbet af kalenderåret. Ved den gældende ordning for gebyr
for gevinstgivende spilleautomater betales et gebyr på 573
kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et kalenderår. Geby-
ret skal angives og betales senest ved udgangen af januar
måned i det pågældende kalenderår. Dog skal der betales
et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) for gevinstgivende spille-
automater, der opstilles og tages i drift i løbet af kalender-
året, senest ved udgangen af den følgende måned. En ge-
vinstgivende spilleautomat, der synes som følge af foretagne
ændringer af spilleautomater, anses for at være nyopstillet.
Det foreslås i stk. 4, at tilladelser givet efter § 24 a i lov om
spil, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, tidligst kan have
virkning fra og med den 1. januar 2025.
Det vil medføre, at tilladelser til spilleverandører tidligst kan
have virkning fra og med den 1. januar 2025. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at overgangen til, at der i lov om
spil stilles krav om tilladelse for spilleverandører, bliver så
fleksibel som mulig for at sikre, at spilmarkedet forstyrres
mindst muligt i overgangsperioden.
Det foreslås i stk. 5, at § 42 f i lov om spil, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 22, finder også anvendelse for gebyrer,
der i perioden fra den 1. januar 2024 til og med den 30. juni
2024 opkræves i medfør af §§ 42 og 42 a i lov om spil, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020.
62
Det vil medføre, at den med lovforslaget foreslåede § 42 f,
der fastsætter hvad gebyrerne, som Spillemyndigheden op-
kræver i henhold til lov om spil, dækker, skal finde anven-
delse for gebyrer, der i perioden fra og med den 1. januar
2024 til og med den 30. juni 2024, er opkrævet i medfør af
gældende §§ 42 og 42 a i lov om spil.
Dette er af hensyn til, at Spillemyndigheden overtog sekre-
tariatsrollen for den nationale platform for koordinering af
bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer den 1.
april 2023. Skatteministeriet har sikret finansiering af Spille-
myndighedens sekretariatsrolle frem til og med den 31. de-
cember 2023. Sekretariatsrollen anses for en del af tilsynet
med aftalt spil og skal fremadrettet finansieres af de gebyrer,
der opkræves i henhold til lov om spil.
Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af § 11, stk. 5,
i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september
2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 12, stk. 4, i lov om spil, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
bekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den gæl-
dende § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås
ophævet, fortsat er gyldige, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af § 12, stk. 4, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 7, at regler fastsat i medfør af § 42,
stk. 10, i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4.
september af 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 42 d, i lov om
spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22 eller 23.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i den gælden-
de § 42, stk. 10, der med lovforslagets § 1, nr. 22 og 23,
foreslås nyaffattet, fortsat er gyldig, indtil den ophæves eller
afløses af en forskrift udstedt i medfør af § 42, stk. 10, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22 eller 23.
Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, da lov
om spil ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke
ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland.
63
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september
2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, § 2 i lov
nr. 533 af 27. marts 2021 og § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
1-9) ---
1. I § 5 indsættes som nr. 10 og 11:
»10) Tilladelsesindehaver: Person eller selskab m.v. (juridisk
person), der har tilladelse til at udbyde spil efter denne lov.
11) Spilleverandør: Leverandør af spil til tilladelsesindehaver til
udbud af væddemål, jf. § 11, eller til drift af onlinekasino, jf.
§ 18.«
§ 11. ---
Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen. 2. I § 11, stk. 2, indsættes efter »ad gangen«: », jf. dog stk. 3 og
4«.
Stk. 3. Der kan ikke med en tilladelse efter stk. 1 udby-
des væddemål på resultatet af lotterier eller andre tilfældigt
frembragte hændelser bortset fra landbaserede væddemål på
resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder.
3. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Tilladel-
se kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den afgiftspligtige
spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleom-
sætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.
Stk. 4. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor
spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og hvor
tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4. I § 11 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6. Tilladelsesindehavere må kun udbyde væddemål, hvis
spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra spille-
myndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver selv
håndterer afvikling og afgørelse af væddemål, jf. § 24 a, stk. 3.«
Stk. 4. Spillemyndigheden kan udveksle oplysninger om
aftalt spil med andre danske og udenlandske myndigheder
og enheder.
5. § 11, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyg-
gende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretnings-
pligt for tilladelsesindehavere til spillemyndigheden, herun-
der regler om, at underretningen skal være affattet på dansk
eller engelsk, og at underretningen skal ske i elektronisk
form (digital kommunikation).
§ 12. (Ophævet) 6. Efter § 11 indsættes før overskriften før § 13:
»§ 12. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere
at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er
nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil.
Stk. 2. Spillemyndigheden kan på tværs af tilladelsesindeha-
vere undersøge, om der indgås irregulære eller mistænkelige
64
væddemål, eller om væddemål anvendes til støtte for kriminali-
tet.
Stk. 3. Databeskyttelsesforordningens artikel 13, 14 og 15
finder ikke anvendelse på spillemyndighedens og tilladelses-
indehavers behandling af personoplysninger, når oplysningerne
er videregivet i henhold til stk. 1 og 4, og oplysningerne be-
handles med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt
spil.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyggende
foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for tilla-
delsesindehavere til spillemyndigheden, herunder regler om, at
underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, og at
underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunika-
tion).
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at tilladelses-
indehaveren skal have en ordning, hvor ansatte anonymt kan
videregive en viden eller mistanke om aftalt spil.
§ 12 a. Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige oplys-
ninger om aftalt spil med tilladelsesindehavere og andre danske
og udenlandske myndigheder og enheder. Databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 13, 14 og 15 finder ikke anvendelse på spille-
myndighedens udveksling af nødvendige oplysninger om aftalt
spil.
Stk. 2. Medlemmer af den nationale platform for koordine-
ring af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer i
Danmark kan uanset tavshedspligt videregive oplysninger til
myndigheder, virksomheder og enheder, der deltager i en dansk
eller udenlandsk national platform til bekæmpelse af aftalt spil,
hvis oplysningerne er nødvendige for at forebygge eller bekæm-
pe aftalt spil.
Stk. 3. Myndigheder, virksomheder eller enheder, der modta-
ger fortrolige oplysninger om aftalt spil i medfør af stk. 1 eller
2, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til
at hemmeligholde oplysninger, som modtages, jf. dog stk. 5. Vi-
deregivelse af oplysninger efter stk. 1 og stk. 2 til udenlandske
myndigheder eller enheder kan alene ske under forudsætning af,
at modtagerne er underlagt tavshedspligt, der mindst svarer til
tavshedspligten i medfør af 1. pkt.
Stk. 4. Tavshedspligten efter stk. 3 gælder også videregivelse
af oplysninger til den fysiske eller juridiske person, som oplys-
ningerne vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at
videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til anden
lovgivning, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Oplysninger omfattet af stk. 3 kan efter samtykke
fra den afgivende part inddrages i den modtagende myndighed
eller enheds offentliggørelse eller videregivelse af oplysninger-
ne. Foreligger der samtykke, finder de regler, der i almindelig-
hed gælder for den modtagende myndighed eller enhed, og som
i medfør af stk. 3 og 4 er fraveget, anvendelse.«
§ 18. ---
Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen. 7. I § 18, stk. 2, indsættes efter »ad gangen«: », jf. dog stk. 3«.
8. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
65
Stk. 3. Der kan gives tilladelse til andre former for spil,
ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller
flere spilleformer.
»Stk. 3. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor
den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000
kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000
kr.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
9. I § 18 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Tilladelsesindehaver må kun udbyde spil, hvis spillet
leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra spillemyndig-
heden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver udbyder egne
onlinekasinospil.«
10. Efter § 18 indsættes:
»Sms-gættekonkurrence
§ 18 a. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen til udbud
af sms-gættekonkurrencer, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt
ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen
ikke må overstige 10.000.000 kr.«
11. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Spilleverandører
§ 24 a. Der kan gives tilladelse til leverandører af spil, jf.
kapitel 4 a, som er leverandør af onlinekasinospil til tilladelses-
indehavere, jf. § 18, eller leverandører, der leverer væddemål,
hvis denne håndterer afvikling og afgørelse af væddemål for
tilladelsesindehavere, jf. § 11.
Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.
Stk. 3. Tilladelsesindehavere, der udbyder egne onlinekasino-
spil eller selv håndterer afvikling og afgørelse af væddemål,
skal ikke have en særskilt tilladelse som spilleverandør.«
§ 28. Det er en betingelse for at opnå tilladelse, at selska-
ber m.v. (juridiske personer) opfylder betingelserne i § 26,
stk. 1, nr. 3-5, og at medlemmer af direktionen og bestyrel-
sen opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1-5.
12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 26, stk. 1, nr. 3-5, og
at«: »reelle ejere og«.
Stk. 2. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at 13. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
et medlem af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v.
(juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direkti-
onen, hvis medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige,
der overstiger 100.000 kr.
»Stk. 2. Reelle ejere og medlemmer af direktionen eller besty-
relsen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal straks meddele
spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver
dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden
gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.«
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i sel-
skaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen
eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en
af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 29. ---
Stk. 2. Tilladelse kan ikke gives, hvis ansøgeren, medlem-
mer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en
bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist
14. I § 29, stk. 2, indsættes efter »hvis ansøgeren,«: »reelle
ejere,«.
66
en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomhe-
den ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.
15. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Tilladelsesindehaver skal straks informere spillemyn-
digheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætnin-
ger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er givet.«
§ 30. En udpeget repræsentant, jf. § 26, stk. 2, og § 27,
stk. 2, skal godkendes af spillemyndigheden.
16. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 26, stk. 2, og § 27, stk. 2, «
til: »§ 26, stk. 2, § 27, stk. 2, og § 32 a, stk. 2,«.
Stk. 2-4. ---
17. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Kriterier for spilleverandører
§ 32 a. Tilladelse som spilleverandør kan gives til selskaber
m.v. (juridiske personer), der er etableret her i landet eller i et
andet EU- eller EØS-land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tilladelse som spilleverandør kan gives til selskaber
m.v. (juridiske personer), der ikke er etableret her i landet eller i
et andet EU- eller EØS-land, såfremt en ansøger har udpeget en
godkendt repræsentant, jf. § 30.
§ 32 b. Det er en betingelse for at opnå tilladelse, at selskaber
m.v. (juridiske personer) opfylder betingelserne i § 26, stk. 1,
nr. 3-5, og at reelle ejere og medlemmer af direktionen og
bestyrelsen opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1-5. Anses
en ny person for at være reel ejer, indtræder der et nyt medlem
i bestyrelsen, eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal
dette inden 14 dage anmeldes til spillemyndigheden.
Stk. 2. Reelle ejere og medlemmer af bestyrelsen eller direkti-
onen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal straks meddele
spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver
dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden
gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.
Stk. 3. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske
personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis
medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nær-
liggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,
eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000
kr.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selska-
ber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller
direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en af betin-
gelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 32 c. Tilladelse som spilleverandør kan kun gives til ansø-
gere, der må antages at kunne udøve virksomhed med spil på
faglig forsvarlig vis.
Stk. 2. Tilladelse skal ikke gives, hvis ansøgeren, reelle ejere,
medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve
en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist
en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden
ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.
67
Stk. 3. En spilleverandør skal straks informere spillemyndig-
heden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger,
hvorpå en tilladelse som spilleverandør er givet.«
18. Efter § 34 indsættes:
Ȥ 34 a. Til brug for spillemyndighedens tilsyn med, at al-
derskravene i §§ 22 og 34 overholdes, kan spillemyndighedens
repræsentanter mod legitimation og uden retskendelse kræve at
få meddelt alle nødvendige oplysninger fra personer i en spille-
hal samt fra købere af spil, der kan fastslå den pågældendes
alder.«
§ 38. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Godkendelsen af en bestyrer kan tilbagekaldes, 19. I § 38 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i stk. 2
eller er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærlig-
gende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.
»Stk. 4. En godkendt bestyrer skal straks informere spillemyn-
digheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart for-
hold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af
Stk. 5. En godkendelse af en bestyrer bortfalder, hvis adgangen til at arbejde med spil.«
bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1,
nr. 2.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 39. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Godkendelsen af en ansat kan tilbagekaldes, hvis 20. I § 39 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
den ansatte ikke længere opfylder betingelsen i stk. 2 eller er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.
»Stk. 4. En godkendt ansat skal straks informere spillemyn-
digheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart for-
hold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af
Stk. 5. En godkendelse af en ansat bortfalder, hvis den adgangen til at arbejde med spil.«
ansatte ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr.
2.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Stk. 5. ---
§ 41. Skatteministeren kan fastsætte regler om spillene og
afviklingen af disse, herunder regler om indsatser og gevinst
i spillene, tilbagebetalingsprocenter, kontrolforanstaltninger,
der er nødvendige for lovens gennemførelse, godkendelse
og placering af teknisk udstyr, der anvendes til afvikling af
spil, informationsforpligtelser, registrering af spillere, opbe-
varing af data, foranstaltninger til beskyttelse af spillerne, 21. I § 41, stk. 1, ændres »og betalingsformidling« til:
krav til klagesagsbehandling, tilladelsesindehaverens perso-
nales deltagelse i spil, spillemyndighedens mærkningsord-
ninger, herunder at de kan gøres obligatoriske, og betalings-
formidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig
spiludbyder.
»betalingsformidling«, og efter »ulovlig spiludbyder« indsættes:
»og om spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til
certificering af spil og regler vedrørende forhold, der understøt-
ter tilsynet«.
Stk. 2. ---
22. §§ 42 og 42 a ophæves, og i stedet indsættes:
§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud
af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal
ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til
spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. For indgivelse af
ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, el-
ler onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgnings-
tidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et
gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden,
jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen.
»§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud
af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal
ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spil-
lemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning om
tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlineka-
sino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har
tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr.
(2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret
skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen.
68
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at ud-
byde både væddemål og onlinekasino skal ansøgeren betale
et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyn-
digheden, jf. dog stk. 4 og 5. For indgivelse af ansøgning
om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og on-
linekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstids-
punktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr
på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4 og 5. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af
ansøgningen.
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde
både væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren betale
et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndig-
heden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning om tilladelse
til udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift af onlinekasino,
jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har til-
ladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 125.000 kr.
(2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret
skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.
Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller
onlinekasino betales et gebyr afhængigt af et kalenderårs
afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 6 og § 11 i lov om afgifter
af spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret
skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen træder i
kraft, efter følgende skala:
Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller drift
af onlinekasino betales et årligt gebyr afhængigt af et kalender-
års afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter
af spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal
betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning efter
følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 5.000.000 kr. 50.000 kr. Under 5.000.000 kr. 53.250 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 125.000 kr 5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 133.250 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 225.000 kr. 10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 239.800 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 450.000 kr. 25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 479.600 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 800.000 kr. 50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 852.600 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.500.000 kr. 100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.598.650 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.500.000 kr. 200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.664.400 kr.
500.000.000 kr. og derover 4.500.000 kr. 500.000.000 kr. og derover 4.695.900 kr.
Stk. 4. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål eller onlinekasino, hvor den afgifts-
pligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., beta-
les et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndighe-
den til dækning af de samlede omkostninger ved behandling
af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilla-
delsesindehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig
med indgivelse af ansøgningen. Hvis ansøgningen afvises,
tilbagebetales 25.000 kr. til ansøger. Beløbet reguleres efter
§ 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.
Stk. 4. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 3, eller drift af onlineka-
sino, § 18, stk. 3, hvor spilleomsætningen ikke må overstige
10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må
overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-ni-
veau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkost-
ninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse
og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales
senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøg-
ningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales
25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, hvor spilleomsætningen ikke må
overstige 5.000.000 kr. og tilbagebetalingsprocenten ikke
må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-
niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede
omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse
af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises
ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til an-
søger.
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 4, hvor spilleomsætnin-
gen ikke må overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalingsprocen-
ten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000 kr.
(2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede
omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af til-
ladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises ansøgnin-
gen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000
kr. (2010-niveau) til ansøger.
Stk. 6. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af
landbaserede kasinoer betales et årligt gebyr afhængigt af
kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om
afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales,
senest 1 måned efter at tilladelsen træder i kraft, efter føl-
gende skala:
Stk. 6. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til
udbud af sms-gættekonkurrencer, jf. § 18 a, hvor spilleomsæt-
ningen ikke må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige
spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr
på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning
af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen,
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehave-
ren. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af
ansøgningen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på an-
søgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
69
Stk. 7. Overstiger den realiserede spilleindtægt det grund-
lag, der er betalt gebyr for i henhold til stk. 3 og 6, opkræves
et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og
det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales
Stk. 7. Penge- og varegevinster omfattet af tilladelse udstedt
efter § 11, stk. 3 eller 4, eller § 18, stk. 3 eller 18 a, skal opgøres
til den faktiske udgift for gevinsten.
senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spil-
leindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det
betalte gebyr i medfør af stk. 3 og 6, tilbagebetales et beløb
svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det
§ 42 a. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til en spil-
leverandør, jf. § 24 a, skal ansøger betale et gebyr på 49.200
kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret skal betales
samtidig med indgivelse af ansøgningen.
faktiske gebyr, der skal betales. Stk. 2. For tilladelse udstedt til en spilleverandør, jf. § 24 a,
Stk. 8. For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgiven-
de spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et gebyr på 573
betales for et kalenderår et gebyr på 32.800 kr. (2010-niveau).
kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et kalenderår. Geby-
ret skal angives og betales senest ved udgangen af januar
måned i det pågældende kalenderår. Skal en gevinstgivende
spilleautomat synes som følge af foretagne ændringer af
spilleautomaten, anses spilleautomaten for nyopstillet.
§ 42 b. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af landba-
serede kasinoer, jf. § 14, stk. 1, betales et årligt gebyr afhængigt
af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om
afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales se-
nest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning efter følgende
Stk. 9. For en gevinstgivende spilleautomat, der opstilles skala:
og tages i drift i løbet af kalenderåret, skal tilladelsesindeha-
veren, jf. § 19, stk. 1, angive og betale gebyret, jf. stk. 8,
senest ved udgangen af den følgende måned.
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling 20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af 50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
tilladelse og årlige gebyrer til dækning af omkostninger 100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
forbundet med administration af tilladelser, tilsyn med tilla-
delsesindehavere, tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i
medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at ud-
vikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,
selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med
henblik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller
formidles deltagelse i spil her i landet uden tilladelse efter
denne lov.
§ 42 c. Overstiger den realiserede spilleindtægt det grundlag,
der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3, og § 42 b,
opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte
gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal
betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede
spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det
betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3, og § 42 b, tilbagebetales et
beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det
Stk. 11. Gebyrerne i stk. 1-6 og 8 reguleres efter § 20 i lov faktiske gebyr.
om indkomstskat for personer m.v. Gebyret i stk. 8 afrundes
opad til nærmeste kronebeløb.
§ 42 d. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladel-
se og årlige gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med
§ 42 a. Ud over det tilsyn, som følger af bestemmelser i
denne lov, dækker gebyrer opkrævet i henhold til § 42 tillige
administration af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere og
spilleverandører, tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i med-
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndighe-
den i medfør af hvidvaskloven, og
før af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at udvikle
afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvude-
2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyt-
telse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herun-
der oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.
lukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med henblik på
at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagel-
se i spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.
§ 42 e. Gebyrerne i §§ 42-42 b reguleres efter personskattelo-
vens § 20.
§ 42 f. Ud over det tilsyn m.v., som følger af bestemmelser i
denne lov, dækker gebyrer opkrævet i henhold til §§ 42-42 b og
42 d tillige
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden
i medfør af hvidvaskloven eller anden lovgivning,
2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse
af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplys-
ning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og
3) spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse,
undersøgelse, forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.«
70
§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse 23. §§ 42-42 f ophæves og i stedet indsættes:
til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18,
skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau)
til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. For indgivelse af
ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, el-
ler onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgnings-
tidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et
gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden,
jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen.
»§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud
af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal
ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spil-
lemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning om
tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlineka-
sino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har
tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr.
(2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret
skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen.
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at ud-
byde både væddemål og onlinekasino skal ansøgeren betale
et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyn-
digheden, jf. dog stk. 4 og 5. For indgivelse af ansøgning
om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og on-
linekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstids-
punktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr
på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4 og 5. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde
både væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren betale
et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndig-
heden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning om tilladelse
til udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift af onlinekasino,
jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har til-
ladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 125.000 kr.
(2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret
skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.
ansøgningen. Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller drift
Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller
onlinekasino betales et gebyr afhængigt af et kalenderårs
afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 6 og § 11 i lov om afgifter
af spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret
skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen træder i
kraft, efter følgende skala:
af onlinekasino betales et årligt gebyr afhængigt af et kalender-
års afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter
af spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal
betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning efter
følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 5.000.000 kr. 50.000 kr. Under 5.000.000 kr. 53.250 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 125.000 kr. 5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 133.250 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 225.000 kr. 10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 239.800 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 450.000 kr. 25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 479.600 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 800.000 kr. 50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 852.600 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.500.000 kr. 100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.598.650 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.500.000 kr. 200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.664.400 kr.
500.000.000 kr. og derover 4.500.000 kr. 500.000.000 kr. og derover 4.695.900 kr.
Stk. 4. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål eller onlinekasino, hvor den afgifts-
pligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., beta-
les et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndighe-
den til dækning af de samlede omkostninger ved behandling
af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilla-
delsesindehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig
med indgivelse af ansøgningen. Hvis ansøgningen afvises,
tilbagebetales 25.000 kr. til ansøger. Beløbet reguleres efter
§ 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.
Stk. 4. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 3, eller drift af onlineka-
sino, jf. § 18, stk. 3, hvor spilleomsætningen ikke må oversti-
ge 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må
overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-ni-
veau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkost-
ninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse
og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales
senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøg-
ningen eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
til udbud af væddemål, hvor spilleomsætningen ikke må
overstige 5.000.000 kr. og tilbagebetalingsprocenten ikke
må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-
niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede
omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse
af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises
ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til
udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 4, hvor spilleomsætningen ik-
ke må overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalingsprocenten ik-
ke må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-ni-
veau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkost-
ninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse
og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises ansøgningen,
ansøger. eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr.
Stk. 6. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af (2010-niveau) til ansøger.
landbaserede kasinoer betales et årligt gebyr afhængigt af
kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om
Stk. 6. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til
udbud af sms-gættekonkurrencer, jf. § 18 a, hvor spilleomsæt-
71
afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales,
senest 1 måned efter at tilladelsen træder i kraft, efter føl-
gende skala:
ningen ikke må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige
spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr
på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, ud-
stedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Ge-
byret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgnin-
gen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgnin-
gen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr. Stk. 7. Penge- og varegevinster omfattet af tilladelse udstedt
Stk. 7. Overstiger den realiserede spilleindtægt det grund-
lag, der er betalt gebyr for i henhold til stk. 3 og 6, opkræves
et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr
efter § 11, stk. 3 eller 4, eller § 18, stk. 3 eller 18 a, skal opgøres
til den faktiske udgift for gevinsten.
og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales
senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spil-
leindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det
betalte gebyr i medfør af stk. 3 og 6, tilbagebetales et
§ 42 a. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til en spil-
leverandør, jf. § 24 a, skal ansøger betale et gebyr på 49.200
kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret skal betales
samtidig med indgivelse af ansøgningen.
beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det
faktiske gebyr, der skal betales.
Stk. 2. For tilladelse udstedt til en spilleverandør, jf. § 24 a,
betales for et kalenderår et gebyr på 32.800 kr. (2010-niveau).
Stk. 8. For tilladelser til opstilling og drift af
gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et
gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et ka-
lenderår. Gebyret skal angives og betales senest ved udgan-
gen af januar måned i det pågældende kalenderår. Skal en
gevinstgivende spilleautomat synes som følge af foretagne
ændringer af spilleautomaten, anses spilleautomaten for
§ 42 b. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af landba-
serede kasinoer, jf. § 14, stk. 1, betales et årligt gebyr afhængigt
af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om
afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales se-
nest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning efter følgende
skala:
nyopstillet. Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Stk. 9. For en gevinstgivende spilleautomat, der opstilles
og tages i drift i løbet af kalenderåret, skal tilladelsesindeha-
veren, jf. § 19, stk. 1, angive og betale gebyret, jf. stk. 8,
senest ved udgangen af den følgende måned.
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling 100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af
tilladelse og årlige gebyrer til dækning af omkostninger
forbundet med administration af tilladelser, tilsyn med tilla-
delsesindehavere, tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i
medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at ud-
vikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,
selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med
henblik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller
formidles deltagelse i spil her i landet uden tilladelse efter
denne lov.
§ 42 c. Overstiger den realiserede spilleindtægt det grundlag,
der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3, § 42 b og
§ 42 g, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det
betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret
skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realise-
rede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for
det betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g,
tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte
gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales.
Stk. 11. Gebyrerne i stk. 1-6 og 8 reguleres efter § 20 i lov
om indkomstskat for personer m.v. Gebyret i stk. 8 afrundes
opad til nærmeste kronebeløb.
§ 42 d. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladel-
se og årlige gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med
administration af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere
§ 42 a. Ud over det tilsyn, som følger af bestemmelser i
denne lov, dækker gebyrer opkrævet i henhold til § 42 tillige
og spilleverandører, tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i
medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at udvikle
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndighe-
den i medfør af hvidvaskloven, og
afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvude-
lukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med henblik på
2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyt-
telse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herun-
der oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.
at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagel-
se i spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.
§ 42 e. Gebyrerne i §§ 42-42 b og § 42 g reguleres efter
personskattelovens § 20.
72
§ 42 f. Ud over det tilsyn m.v., som følger af bestemmelser
i denne lov, dækker gebyrer opkrævet i henhold til §§ 42-42 b,
42 d og 42 g tillige
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden
i medfør af hvidvasklov eller anden lovgivning,
2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse
af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplys-
ning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og
3) spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse,
undersøgelse, forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.
§ 42 g. For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende
spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr afhængigt
af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf.
§ 12 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret
skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning,
og efterfølgende årligt inden udgangen af januar måned efter
følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 100.000 kr. 1.200 kr.
100.000 kr. indtil 250.000 kr. 2.000 kr.
250.000 kr. indtil 500.000 kr. 4.100 kr.
500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 8.200 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 18.400 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 36.900 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 73.850 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 155.950 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 369.400 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 718.350 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.477.800 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 4.515.550 kr.
500.000.000 kr. og derover 9.031.150 kr.«
§ 43. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf.
§ 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal, 1 år efter at tilla-
delsen er taget i brug, få udarbejdet en rapport, der rede-
gør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år har
udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for til-
ladelsen. Rapporten skal udarbejdes af en af spillemyndig-
24. I § 43, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »betingelserne for
tilladelsen«: »og den lovgivning, som spillemyndigheden er
tilsynsmyndighed for efter spillemyndighedens nærmere anvis-
ning herom«.
heden godkendt virksomhed. Rapporten skal være
spillemyndigheden i hænde senest 14 måneder efter den
dato, hvor tilladelsen er taget i brug.
25. I § 43, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »godkendt virksom-
hed«: », jf. dog stk. 2«.
Stk. 2. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, 26. I § 43 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal efter det første
år, senest 5 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår,
sende en årsredegørelse til spillemyndigheden med virksom-
hedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelses-
»Stk. 2. Ved tilladelser af maksimalt 1 års varighed, jf. § 11,
stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3 og § 18 a, er der ikke krav om, at
rapporten efter stk. 1 skal udarbejdes af en virksomhed, der er
godkendt af spillemyndigheden.«
indehaveren har efterlevet lovens krav. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
27. I § 43, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »lovens krav« til:
»lovgivningen på spillemyndighedens tilsynsområde efter spil-
lemyndighedens nærmere anvisninger herom«.
§ 44. ---
1-4) ---
5) groft eller gentagne gange ikke angiver gebyrer 28. § 44, stk. 1, nr. 5, affattes således:
efter § 42, stk. 8 og 9, »5) ikke betaler forfaldne gebyrer efter § 42 g,«.
73
6) ---
7) ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør
af § 42,
29. I § 44, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 42« til: »§§ 42-42 b og 42 d«.
8) har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 30. I § 44, stk. 1, nr. 8, ændres »100.000 kr., eller« til: »100.000
100.000 kr., eller kr.,«
9) ikke har anmeldt virksomheden til registrering hos told-
og skatteforvaltningen, senest 4 uger efter at tilladelse er
givet, jf. lov om afgifter af spil.
31. I § 44, stk. 1, nr. 9, ændres »spil.« til: »spil eller«.
32. I § 44, stk. 1, indsættes som nr. 10: »10) ikke efterkommer
afgørelser efter § 49 a.«
Stk. 2. ---
33. Efter § 45 indsættes i kapitel 8:
Ȥ 45 a. Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse
som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræ-
sentant
1) groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, bestem-
melser fastsat i henhold til denne lov eller vilkår for tilladelsen,
2) er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende
fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,
3) ikke længere opfylder betingelsen i § 32 c,
4) ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør af
§§ 42 og 42 a,
5) har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000
kr., eller
6) ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a.«
§ 46. Spillemyndigheden fører tilsyn med overholdelse af
denne lov, regler fastsat i medfør af loven og tilladelsesinde-
haveres overholdelse af vilkår for tilladelse, jf. dog stk. 2.
34. I § 46, stk. 1, indsættes efter »tilladelsesindehaveres«: »og
spilleverandørers«.
35. Efter § 46 indsættes:
Ȥ 46 a. Spillemyndigheden har adgang til at behandle ind-
samlede data, herunder til profilering, samkøring og videregi-
velse af data, til brug for opfyldelse af de i § 1 fastsatte for-
mål. Adgangen gælder også i forhold til overholdelse af anden
lovgivning, hvor spillemyndigheden er pålagt en tilsynsforplig-
tigelse.
Stk. 2. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere
at indsende oplysninger til brug for spillemyndighedens entydi-
ge identifikation af spilleren.«
§ 47. Spillemyndigheden har til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage efter-
syn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesinde-
haver i forbindelse med udbud og arrangering af spil og til
at efterse disses tekniske faciliteter til brug for spillene, for-
retningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance
og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet,
uanset om disse oplysninger er på papir eller på elektroniske
medier.
36. I § 47, stk. 1, ændres »i forbindelse med udbud og arrange-
ring« til: »og den ansvarlige spilleverandør i forbindelse med
udbud, arrangering og levering«.
Stk. 2. Tilladelsesindehaveren og dennes ansatte skal yde
spillemyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved
37. I § 47, stk. 2, ændres »Tilladelsesindehaveren og dennes
ansatte« til:
foretagelsen af eftersynet. »Tilladelsesindehaveren og en spilleverandøren og deres
Stk. 3. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindeha-
verne at afgive oplysninger om spillevirksomheden og
ansatte«.
anmode om udlevering eller indsendelse af det i stk. 1
nævnte materiale.
38. I § 47, stk. 3, ændres »tilladelsesindehaverne at afgive
oplysninger om spillevirksomheden« til: »tilladelsesindehavere
Stk. 4. --- og spilleverandører at afgive oplysninger om virksomheden«.
74
39. Efter § 49 indsættes i kapitel 9:
»§ 49 a. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om påbud
vedrørende forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov
eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, og kan herun-
der påbyde, at forholdene bringes i orden eller ophører straks
eller inden for en fastsat frist.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan meddeles mundtligt, hvis
der er overhængende eller betydelig fare for, at formålet med
denne lov forspildes. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt
tillige meddeles skriftligt.«
§ 51. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilba-
gekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr.
1-3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten
eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
40. I § 51, stk. 1, indsættes efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,«: »og
afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører,
jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.
Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om til-
bagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1,
nr. 4-9, og § 44, stk. 2, har ikke opsættende virkning. Lands-
skatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge
en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en
retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen
efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsfor-
mand.
41. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 4-9« til: »nr. 4-10«, og ef-
ter »§ 44, stk. 2« indsættes: », og afgørelser om tilbagekaldelse
af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 4-6«.
§ 52. Klager over spillemyndighedens afgørelser om til-
bagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller ansat, jf.
§ 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4, har opsættende virkning,
medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen
bestemmer andet.
42. I § 52 ændres »§ 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4« til: »§ 38, stk.
5, eller § 39, stk. 5«.
§ 54. Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde, på
grund af at medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
arbejde med spil, jf. § 28, stk. 2, har opsættende virkning,
medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen
bestemmer andet.
43. I § 54, stk. 1, ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 3«.
Stk. 2. ---
44. Efter § 54 indsættes i kapitel 10:
»§ 54 a. Klager over spillemyndighedens afgørelser om på-
bud efter § 49 a, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre
Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer an-
det, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om påbud
efter § 49 a, stk. 1, som skal bringes i orden straks, har ikke
opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvalt-
ningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis sær-
lige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse
kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteanke-
forvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende
retsformand.
Stk. 3. Klager over spillemyndighedens mundtlige afgørelser
truffet efter § 49 a, stk. 2, har ikke opsættende virkning. Lands-
skatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en
klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler
75
derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsfor-
mand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyn-
digelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.«
§ 56. Ved domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekal-
delse af tilladelser til udbud af spil eller godkendelse som
repræsentant, bestyrer eller ansat finder §§ 51-54 tilsvarende
anvendelse.
45. I § 56 indsættes efter »udbud af spil«: », tilladelser som
spilleverandører«.
§ 58. En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til
udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, kan af den, afgø-
relsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Dette
gælder dog ikke tilladelse til almennyttigt lotteri og lokale
puljevæddemål. Anmodning om domstolsprøvelse skal, in-
den 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende,
fremsættes over for spillemyndigheden. Spillemyndigheden
anlægger sag mod tilladelsesindehaveren i den borgerlige
retsplejes former.
46. I § 58, 1. pkt., indsættes efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,«: »og
afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse som spilleverandør,
jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.
Kapitel 12 47. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
Straffebestemmelser »Straf«.
§ 59. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder eller arran-
gerer spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.
48. I § 59, stk. 1, ændres »udbyder eller arrangerer spil her i
landet« til: »udbyder, arrangerer eller leverer spil her i landet«.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) overtræder § 13, stk. 3, § 15, § 16, § 20, § 21, § 22, § 23,
§ 28, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, § 30, § 34, stk. 1 og 3, § 35,
§ 36, stk. 1, § 37, § 38, stk. 1 og 3, § 39, stk. 1 og 3, § 40,
§ 43, § 43 a, stk. 4, og § 47, stk. 2-4,
49. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 12, stk.
1,«, »§ 28, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3,« ændres til: »§ 28, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2 og 4, § 29, stk. 3,«, og »§ 38, stk. 1 og 3, § 39,
stk. 1 og 3,« ændres til »§ 38, stk. 1, 3 og 4, § 39, stk. 1, 3 og
4,«.
50. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 11, stk.
6,«, efter »§ 16,« indsættes: »§ 18, stk. 5,«, og efter »§ 30,«
indsættes: »§ 32 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 4, § 32 c, stk. 3,«.
2-6) ---
7) varetager den daglige drift efter § 37 som bestyrer uden at
være godkendt af spillemyndigheden eller
51. I § 59, stk. 5, nr. 7, ændres »spillemyndigheden eller« til:
»spillemyndigheden,«.
8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalingen og
tilsynet med anvendelsen af indtægterne fra det særlige bi-
drag til dækning af udgifter af særlig interesse efter § 43 a.
52. I § 59, stk. 5, nr. 8, ændres »§ 43 a.« til: »§ 43 a eller«.
53. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 9: »9) undlader at efterkom-
me afgørelser efter § 49 a.«
54. Efter § 63 indsættes:
»§ 63 a. Bødevedtagelser, fældende domme og delvist fæl-
dende domme for overtrædelser af denne lov og forskrifter
udstedt i medfør af denne lov til selskaber m.v. (juridiske per-
soner) og personligt ejede virksomheder eller et resumé heraf
skal offentliggøres af spillemyndigheden på spillemyndighedens
hjemmeside. Offentliggørelsen skal omfatte selskabets eller den
personligt ejede virksomheds navn.
76
Stk. 2. Offentliggjorte bødevedtagelser, fældende domme og
delvist fældende domme efter stk. 1 skal forblive på spillemyn-
dighedens hjemmeside i 5 år efter offentliggørelse.
Stk. 3. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller
genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Modtager
spillemyndigheden dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
afsigelse af frifindende dom, skal spillemyndigheden fjerne al-
le oplysninger om sagen fra spillemyndighedens hjemmeside
senest 7 hverdage efter modtagelsen.«
§ 2
I lov nr. 650 af 8. august 2016 om ændring af registre-
ringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om regi-
strering af køretøjer og lov om spil (Ændring af reglerne om
forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring
af reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse, fastsættelse
af brændstofforbruget for særlig store biler, nedsættelse af pris-
tillægget for ønskenummerplader m.v.) foretages følgende æn-
dringer:
§ 4. ---
7. I § 42 indsættes som stk. 12-14: 1. § 4, nr. 7, ophæves.
Stk. 12. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til al-
mennyttige lotterier, jf. § 10, skal ansøgeren betale et ge-
byr. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af
ansøgning efter følgende skala:
Årlig lotterisalgssum Gebyr (2010-niveau)
Indtil 500.000 kr. 477 kr.
500.000 kr. og derover 3.820 kr.
Stk. 13. Overstiger den realiserede lotterisalgssum det
grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til stk. 12, op-
kræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte
gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal
betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede
lotterisalgssum for et kalenderår lavere end grundlaget for
det betalte gebyr i medfør af stk. 12, tilbagebetales et beløb
svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det fakti-
ske gebyr, der skal betales.
Stk. 14. Gebyret i stk. 12 reguleres efter personskattelo-
vens § 20. Gebyret afrundes opad til nærmeste kronebeløb.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli, jf. dog stk. 2. 2. I § 6, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 4, nr. 7. 3. § 6, stk. 2, ophæves.
Stk. 3. ---
77