Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsskema.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l100/bilag/1/2817074.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod matchfixing, forbed- rede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleau- tomater og diverse justeringer af spilområdet). Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 30. januar 2024 J.nr. 2023 - 1252 Offentligt L 100 - Bilag 1 Skatteudvalget 2023-24 Side 2 af 18 Organisation Bemærkninger Kommentarer Anti Doping Danmark (ADD) ADD har tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. Danmarks Idrætsfor- bund (DIF) DIF bemærker, at de er meget po- sitive overfor lovforslaget og be- tragter tiltagene som en betydelig styrkelse af mulighederne for at kunne forebygge og bekæmpe matchfixing i Danmark. DIF anfører, at lovforslaget grund- læggende styrker Spillemyndighe- dens muligheder for at analysere og opdage mistænkelige spillemøn- stre ved etableringen af unikt spil- lerID, og at viden kan deles med relevante medlemmer af den natio- nale platform, herunder DIF. Dansk Automat Bran- cheforening (DAB) DAB anfører, at det ikke er hen- sigtsmæssigt at opkræve gebyr for gevinstgivende spilleautomater ba- seret på bruttospilleindtægten (BSI), da nogle spiludbydere vil skulle betale mere end de gør nu. DAB tilføjer, at udbyderne kan forsøge at omgå gebyrer ved at op- dele deres tilladelser på flere sel- skaber. Udbydere vil også ved års- skiftet skulle vurdere, om de skal tiltrække flere kunder eller lukke spillesteder. Som retsstillingen er nu, skal en spiludbyder ved udgangen af ja- nuar hvert år betale et årsgebyr for hver spilleautomat, der sættes i drift for det pågældende år. Efter- følgende skal spiludbyderen betale et fuldt årsgebyr pr. spilleautomat, der yderligere opstilles og for hver spilleautomat, der bliver synet som følge af opdatering eller konstruk- tive ændringer, herunder ændring af spiludbuddet på spilleautoma- ten. Dette resulterer i en tung ad- ministration, hvor der både skal angives og betales gebyrer for spil- leautomater i januar måned og ved løbende efterangivelser i resten af året. Dette har medført, at flere spilud- bydere har tøvet med at opdatere Side 3 af 18 Organisation Bemærkninger Kommentarer og reparere deres spilleautomater samt udvide det samlede antal af spilleautomater i løbet af året. I stedet for at opdatere og dermed øge sikkerheden og eventuelt også spiludbuddet på spilleautomaterne, har spiludbyderne ladet spilleauto- materne være og måske endda holdt dem slukket i store dele af året for så at betale for opdatering og reparation i forbindelse med nytår, hvor der alligevel skal beta- les årsgebyr for alle spilleautoma- ter. Et årsgebyr, der opgøres på bag- grund af BSI, skal gøre det mere fleksibelt for spiludbyderne at op- datere spilleautomaterne løbende. DAB anfører, at et gebyr skal dække udgifter til Spillemyndighe- dens tilsyn, og at det ikke er af- hængigt af størrelse på BSI. Jo større virksomheden er, jo større er udgifterne til Spillemyn- dighedens tilsyn. BSI er en god in- dikator for virksomhedens stør- relse. Gebyret for Spillemyndighe- dens tilsyn er derfor fastsat ud fra BSI, som det også er ved andre li- beraliserede spil i lov om spil. DAB foreslår, at gebyret skal op- kræves månedligt pr. spilleauto- mat, der er registreret hos spilud- byderen i løbet af en måned, og som har været i brug, og at gebyret skal baseres på Spillemyndighe- dens faktiske omkostninger til til- syn delt med det antal spilleauto- mater, der er opstillet i Danmark. Hvis der i stedet for det nuvæ- rende årsgebyr på spilleautomater skulle indføres et månedsgebyr, hvor hver spiludbyder på måneds- basis angiver og betaler gebyr ud fra antallet af opstillede spilleauto- mater, vil den administrative byrde blive tungere for både spiludbyde- ren og Spillemyndigheden end i dag. Der vil både være et større admini- strativt arbejde ved at beregne og Side 4 af 18 Organisation Bemærkninger Kommentarer behandle de månedlige gebyrangi- velser og betalinger og et større til- synsarbejde ved at kontrollere an- givne opdateringer og andre syn af spilleautomaterne på månedsbasis. DAB foreslår en gebyrtrappe, der er opdelt i flere trin og at opdele gebyret i to perioder, så der opkræ- ves i januar og juli. I det konkrete forslag til et BSI-ba- seret årsgebyr for spilleautomater er der taget udgangspunkt i gebyr- trappen for onlinekasino og væd- demål for at harmonisere gebyr- strukturen på tværs af spiltyper. DAB anfører, at det er positivt, at Spillemyndigheden får mulighed for at udstede påbud og strakspå- bud. DAB støtter ydermere mulig- heden for at inddrage tilladelser, hvis der ikke betales gebyrer retti- digt, og er enige i Spillemyndighe- dens mulighed for at kræve legiti- mation ved mistanke om mindre- årige ved spilsteder. DAB anfører, at det bør præcise- res, hvornår en ansøger kan leve op til kravet om faglig forsvarlig vis, således at der i stedet kræves faglig indsigt, da DAB oplever ud- fordringer med regeloverholdel- sen. Justeringer i de grundlæggende krav, der stilles til at opnå en tilla- delse til udbud og arrangering af spil ligger uden for lovforslagets ramme. DAB anfører, at Spillemyndighe- dens mulighed for at offentliggøre bøder og domme kun bør anven- des i tilfælde, hvor bøderne eller dommene når en vis størrelse. Offentliggørelsesordningen indfø- res med henblik på at skabe åben- hed om Spillemyndighedens til- synsvirksomhed, gennemsigtighed for spillerne og dermed øget for- brugerbeskyttelse samt styrke den præventive effekt af sanktioner. Side 5 af 18 Organisation Bemærkninger Kommentarer Det er også relevant for spillere at vide, hvis en spiludbyder har mange mindre bøder eller domme, ligesom at åbenhed om Spillemyn- dighedens tilsynsvirksomhed og styrkelse af den præventive effekt af sanktioner ikke afhænger af bø- den eller dommens størrelse. Dansk Erhverv (DE) DE anfører, at de ser positivt på de foreslåede ændringer, der har til formål at sikre en styrket indsats mod matchfixing, herunder den udvidede adgang til videregivelse og samkøring af data, som DE an- ser for et vigtigt tiltag til at styrke indsatsen mod matchfixing. DE bakker op om Danske Spils høringssvar og DE anbefaler, at Danske Spils bemærkninger tages til efterretning. DE fremhæver i den forbindelse Danske Spils be- mærkning til lovforslagets offent- liggørelsesordning sammenholdt med spillelovens eksisterende be- stemmelse om bestyrere. Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Danske Spil. Danske Spil (DS) DS hilser de foreslåede ændringer, der har til formål at sikre en styr- ket indsats mod matchfixing vel- kommen, herunder den udvidede adgang til videregivelse og samkø- ring af data, som DS anser for et afgørende tiltag til at styrke indsat- sen mod matchfixing. DS bemærker, at indførsel af selv- stændig hjemmel for de begræn- sede tilladelser vil kræve De relevante bekendtgørelser vil blive justeret, og det vil i den Side 6 af 18 konsekvensændringer i bekendtgø- relserne, der henviser til den nuvæ- rende hjemmel § 42, stk. 4 og 5. Ydermere bør udbuddet af mana- gerspil undtages for bekendtgø- relse om online væddemål og be- kendtgørelse om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven, da det ellers vil pålægge udbydere af managerspil uproportionale byr- der. forbindelse blive vurderet, om nogle af kravene kan fraviges. DS henstiller til, at skatteministe- ren benytter bemyndigelsen til at forbyde eller begrænse indskuddet på væddemål på bestemte katego- rier af begivenheder. Forbud eller begrænsning af ind- skud på væddemål på bestemte ka- tegorier af begivenheder ligger uden for lovforslagets ramme. DS vurderer, at der for de større udbydere af gevinstgivende spil- leautomater ikke er den fornødne proportionalitet mellem tilsynsop- gavens størrelse og de foreslåede gebyrer for udbud af gevinstgi- vende spilleautomater. Gebyrerne i den foreslåede gebyr- skala er fastsat på baggrund af til- synsudgifterne for den mulige ind- tjening inden for trinnet. Ydermere vurderer DS, at det ikke er hensigtsmæssigt ved høje geby- rer at anvende en gebyrskala til fastsættelse af et gebyrs størrelse, idet én krone kan medføre, at der skal betales 4.515.600 kr. mere i gebyr. Gebyrerne på det liberaliserede marked er inddelt i skalatrin. Det er korrekt, at én krone kan gøre, at en spiludbyder rykkes op til næste trin på skalaen lige så vel som én krone kan gøre, at en spiludbyder rykkes ned på skalaen. Dette er gældende for alle de eksisterende gebyrer for liberaliserede spil i lov om spil. DS foreslår, at gebyrfastsættelsen sker ud fra en procentdel af spilud- byderens spilleindtægter ud fra Det følger af den politiske aftale, at det årlige gebyr for gevinstgi- vende spilleautomater skal ændres Side 7 af 18 Skatteministeriets forventninger til gebyropkrævninger for alle spilud- bydere. Alternativt foreslår DS, at der skal indsættes væsentligt flere trin i skalaen for gøre den ligelig og retfærdig. fra et gebyr pr. spilleautomat til en gebyrtrappe, hvor gebyret afhæn- ger af den samlede omsætning om- fattet af tilladelsen. Strukturen for gebyrfastsættelse for liberaliserede spil i lov om spil er generelt fastsat som gebyrska- laer. I det konkrete forslag til et BSI-ba- seret årsgebyr for spilleautomater er der taget udgangspunkt i gebyr- trappen for onlinekasino og væd- demål for at harmonisere gebyr- strukturen på tværs af spiltyper. Gebyret er fastsat ud fra Spille- myndighedens udgifter forbundet med den byrde, der forventes fra spiludbydere på det pågældende trin. DS ser positivt på, at det med for- slaget om indførelsen af unikt spil- lerID bliver muligt at undersøge matchfixing på tværs af spiludby- dere. DS finder det dog uforståe- ligt, at Spillemyndigheden ikke også gives kompetence til at un- dersøge, om spillere viser tegn på problematisk spilleradfærd og til at reagere herpå. DS foreslår, at der indsættes en be- stemmelse, der giver Spillemyndig- heden adgang til at undersøge, om spillere viser tegn på problematisk spilleadfærd. Lov om spil regulerer som ud- gangspunkt spiludbydere og stiller krav om, at de skal leve op til spil- lelovgivningens regler. Spiludbyderne har således selv et ansvar for at sikre, at de udbyder ansvarligt spil. Spillemyndigheden skal derfor ikke overvåge spillernes adfærd kontinuerligt, men Spille- myndigheden kan anvende data til at føre tilsyn med, om spiludby- derne overholder spillelovgivnin- gens bestemmelser om ansvarligt spil. DS bemærker, at lovforslaget ikke indeholder ændringer til lovens be- stemmelser angående bestyrere og personale. I det tilfælde, at en spiludbyder vælger ikke selv at forestå den dag- lige drift, skal den daglige drift fo- restås af en godkendt bestyrer. Side 8 af 18 DS henstiller til, at der med lov- forslaget indføres ændringer i ord- ningen med godkendelse af besty- rer og personale, da spiludbyderen på nuværende tidspunkt er ansvar- lig for en manglende godkendt be- styrer i stedet for forhandleren. DS anfører, at det er særligt rele- vant, da Spillemyndigheden efter lovforslaget skal offentliggøre bø- deforlæg. Spiludbyders eventuelle bødevedtagelser om manglende godkendte spilbestyrer vil derfor skulle offentliggøres. Det er spiludbyderen, der vælger, hvem der skal forhandle spiludby- derens produkter og på hvilke vil- kår. Det er derfor spiludbyderen, der er ansvarlig for at sikre, at den daglige drift altid forestås af en godkendt bestyrer, hvis spiludby- deren ikke selv forestår driften. Offentliggørelsesordningen vil så- ledes også offentliggøre sanktioner ifm. overtrædelse af reglerne om godkendte bestyrere. Hvis der ikke foretages ændringer til ordningen med bestyrergodken- delser, foreslår DS, at der indsæt- tes en beløbsgrænse, så det kun er mere væsentlige bødeforelæg og domme, som offentliggøres. Der henvises til bemærkningerne til Dansk Automat Branche. Dataetisk Råd (DAR) DAR har alene kommenteret på lovforslagets foreslåede § 46 a. DAR anerkender forslagets legi- time formål om bl.a. at bekæmpe matchfixing, men mener, at forsla- get giver Spillemyndigheden en be- tænkelig vidtgående adgang til at foretage omfattende behandling af data om spillerne. Bestemmelsen angående databe- handling er foreslået for at imøde- komme Spillemyndighedens behov for at sikre, at den modtagne data kan analyseres med henblik på at opfylde lovens formål og fore- bygge problematisk spil og krimi- nalitet i form af matchfixing og hvidvask. Det bemærkes i den forbindelse, at Spillemyndigheden fører tilsyn med, at spiludbydere overholder spillelovgivningen, og at spil ikke anvendes til kriminalitet. Spille- myndighedens tilsyn målrettes der- for ikke den almindelige spiller. Side 9 af 18 DAR opfordrer til at analysere og dokumentere overvejelser om da- taetiske spørgsmål ved forslaget, og om formålet kan indfries med mindre indgribende midler. Ligesom DAR anbefaler, at der fo- retages en dataetisk konsekvens- vurdering, herunder om og i hvil- ket omfang principper om datami- nimering, opbevaringsbegrænsning og formålsafgrænsning og videre- givelsen af oplysninger konkretise- res og begrænses, herunder i for- hold til slettefrister, pseudonymise- ring eller indskrænkelse. Ydermere foreslår DAR, at det beskrives, hvordan samkøring og profilering forventes at fungere. For at imødekomme bekymrin- gerne er lovforslagets bemærknin- ger justeret, så det fremgår mere klart, at data opbevares i pseudo- nymiseret form, at det vil være et begrænset antal medarbejdere i Spillemyndigheden, der har adgang til data, og at Spillemyndigheden vil sikre, at personhenførbare spil- data slettes efter udløbet af inde- værende år plus fem år. DAR fremhæver, at det er en be- kymrende bred adgang til behand- ling af personoplysninger, da for- slaget også indfører et unikt spil- ler-ID, og der derfor er tale om behandling af data, der kan være særlig følsom. Lovteksten er justeret, så det frem- går, at adgangen også gælder i for- hold til overholdelse af anden lov- givning, hvor Spillemyndigheden er pålagt en tilsynsforpligtigelse. Det bemærkes ydermere, at Spille- myndigheden ikke fører tilsyn med spillerne, men med spiludbydernes overholdelse af spillelovgivningen, der blandt andet skal sikre, at spil- udbyderne lever op til deres for- pligtelse til at sikre, at spillere ikke udvikler spilproblemer. Datatilsynet (DT) DT anfører, at det ikke står DT klart, hvorfor der henvises til data- beskyttelseslovens § 8 i forbindelse med forslaget vedrørende offent- liggørelse af bødevedtagelser, Lovforslaget er justeret efter be- mærkningerne. Side 10 af 18 fældende domme og delvist fæl- dende domme for overtrædelse af spil. DT bemærker, at den foreslåede ændring i § 46 a ses at kunne med- føre en meget vid og generel hjem- mel til behandling af personoplys- ninger, og DT lægger til grund, at Skatteministeriet grundigt har overvejet bestemmelsens proporti- onalitet. Der henvises til bemærkningerne til Dataetisk Råds høringssvar. DT anfører endvidere, at ”videre- givelse af data” bør uddybes nær- mere i lovforslagets bemærkninger Forslaget er justeret, så det frem- går mere klart i hvilke tilfælde, der vil ske videregivelse af data. DT anfører afslutningsvis, at den foreslåede bestemmelse om data- behandling bør give anledning til, at der som led i Spillemyndighe- dens løbende myndighedsudøvelse foretages grundige overvejelser om mængden og karakteren af de op- lysninger, som er nødvendige at behandle for at forfølge et eller flere konkrete formål, samt om hvor længe indsamlede oplysninger vil være tilgængelige for Spillemyn- digheden til at forfølge (nye) for- mål. Betragtningen er noteret, og Spille- myndigheden vil tage det med i sine videre overvejelser. De Samvirkende Køb- mænd (DSK) DSK tilslutter sig Danske Spils be- mærkninger angående godkendelse af bestyrere og personale. Der henvises til bemærkningerne til Danske Spils høringssvar. Erhvervsstyrelsen – Om- råde for Bedre Regulering (OBR) OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konse- kvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være Side 11 af 18 under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Fonden for Alm. Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet) Varelotteriet anfører, at varelotte- riet er organiseret som ”Fonden for Alm. Dansk Vare- og Industri- lotteri” og et af fonden helejet dat- terselskab med navnet ”Varelotte- riet A/S”, og at der derfor er be- hov for tilpasning af lovforslagets ordlyd. Varelotteriet anfører, at de anser tilladelsens overdragelse med skatteministerens godkendelse for en formssag, da tilladelsen allerede er overdraget til datterselskabet. Det bemærkes, at der er foretaget ændringer i lovforslaget, således at bestemmelserne vedrørende den kongelige resolution og klasselotte- rierne ikke længere fremgår af lov- forslaget. Ændringerne på baggrund af den kongelige resolution vil blive gen- nemført på et senere tidspunkt. Varelotteriet foreslår, at lov om spils § 8, stk. 2, udvides med et nyt punktum, der foreskriver, at tilla- delserne med skatteministerens godkendelse kan overdrages til et selskab i fuldt sameje mellem mindst to af klasselotterierne, for at optimere de tre klasselotteriers selskabsstrukturer og åbne mulig- hed for fremtidige optimeringer, uden at loven skal genbehandles. Dette vil også smidiggøre Spille- myndighedens tilsyn. Varelotteriet finder, at ændringen af § 8, stk. 1, kan skabe uklarhed om hjemlen til de opgaver, der fortsat skal varetages af Justitsmi- nisteriet. Fonden for Alm. Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet) og Land- brugslotteriet Varelotteriet og Landbrugslotteriet foreslår, at lov om spils § 8, stk. 2, ændres, så der gives mulighed for, at tilladelsen kan overdrages til et selskab i fuldt sameje mellem Der henvises til bemærkningen til høringssvaret fra Fonden for Alm. Dansk Vare- og Industrilotteri. Side 12 af 18 mindst to af klasselotterierne, for at optimere de tre klasselotteriers selskabsstrukturer. FSR – danske revisorer FSR - danske revisorer har tilken- degivet, at de for nærværende ikke har bemærkninger. International betting in- tegrity association (IBIA) IBIA anfører, at de byder propor- tionale foranstaltninger for at styrke kampen mod aftalt spil i Danmark velkomne. IBIA støtter især udvekslingen af oplysninger om aftalt spil mellem Spillemyn- digheden, spiludbydere, danske og udenlandske myndigheder og en- heder og bemyndigelsen til skatte- ministeren til at fastsætte forebyg- gende foranstaltninger, herunder et register over idrætsudøvere og andre aktører, der har mulighed for at påvirke resultatet af en sportsbegivenhed. IBIA bemærker, at yderligere for- anstaltninger bør inkluderes i for- slaget for at styrke monitoreringen og rapporteringen af mistænk- somme væddemål, såsom at stille krav om, at danske spiludbydere skal være medlem af internationale monitorerings- og alarmnetværk. Det er ikke en del af den politiske aftale, som lovforslaget udmønter, at der skal stilles krav om et med- lemskab af et internationalt moni- torerings- og alarmnetværk. Det bemærkes, at Spillemyndighe- den har indgået et samarbejde med tre alarmselskaber, og spiludbydere kan derfor underrette Spillemyn- digheden ved mistænkelige vædde- mål. IBIA foreslår en række initiativer, der kan implementeres for at for- hindre matchfixing og sikre Nogle af de initiativer, som IBIA nævner, vil blive overvejet ifm. Side 13 af 18 underretningsforpligtigelser for spiludbydere. ændringer i bekendtgørelsen rela- teret til gennemførelsen af lov- forslaget. Landbrugslotteriet (LL) LL foreslår, at ændringen til § 8, stk. 2, ændres, så der også gives mulighed for, at tilladelsen med skatteministerens godkendelse kan overdrages til et helejet dattersel- skab eller et selskab i fuldt sameje mellem mindst to af enhederne. LL anfører, at ændringen vil præci- sere, at alle tre klasselotterier kan drives i datterselskaber direkte un- der de tre tilladelsesselskaber og give mulighed for at optimere de tre klasselotteriers selskabsstruktu- rer via fx et fælles driftsselskab, uden at ejerkredsen kan udvides ud over de tre spiludbydere. Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Fonden for Alm. Dansk Vare- og Industrilot- teri. Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen Landsskatteretten og Skatteanke- styrelsen har anført, at der med lovforslaget vil optræde nye typer afgørelser i form af påbud og tilla- delser til spilleverandører, og der derfor kan forventes nye klager. Landsskatteretten og Skatteanke- styrelsen noterer derudover, at lov- forslaget indebærer, at der foreta- ges ændringer i bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skattean- kestyrelsen. Playtech Playtech anfører, at de ikke anser det for en løsning på ulovligt spil at indføre leverandørtilladelser. Playtech bemærker, at for at undgå, at spillere går over til spil på det ulovlige marked, bør en ordning med krav om tilladelse til Kravet om spilleverandørtilladelser foreslås indført for at sikre, at spil- leverandørerne også lever op til spillelovgivningen, og at de kan sanktioneres, hvis de ikke gør. Til- ladelseskravet vil således medføre, at spilleverandøren kan gøres Side 14 af 18 leverandører bygge på evidens, og ellers bør mindre indgribende værktøjer udforskes, som f.eks. et register ved Spillemyndigheden og/eller en ændring til lov om spil, hvorefter danske spiludbydere kun må indgå kontrakt med tredjepar- ter, der lever op til lov om spil. strafferetligt ansvarlig, og at tilla- delsen til at levere spil kan tilbage- kaldes, hvilket vurderes at ville højne regelefterlevelsen og få leve- randøren til at afholde sig fra at være leverandør til ulovligt udbud af spil i Danmark. Playtech påpeger, at det er essenti- elt, at byrden og udgiften for leve- randører skal holdes på et fornuf- tigt niveau, og der derfor bør tilla- des paraplytilladelser. Lovforslaget er justeret, så det fremgår af bemærkningerne, at der ikke kan ansøges om ”paraplytilla- delse”, der gælder for en koncern af selvstændige juridiske enheder, da det er afgørende, at tilladelsen udstedes til, og dermed forpligter, spilleverandøren som selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at en spilleverandør, der indgår i en kon- cern, der er struktureret i flere selvstændige selskaber, hvoraf flere muligvis agerer som spilleverandø- rer, skal have en selvstændig tilla- delse. Hvis en spilleverandør tager juri- disk og teknisk ansvar for andre spiludviklere, vil spilleverandøren kunne søge om en tilladelse, som omfatter flere spil og spiludviklere end spilleverandørens eventuelt egne udviklede spil. Dette forud- sætter, at spilleverandøren samler spil fra de pågældende spiludvik- lere i en teknisk løsning, som bety- der, at en spiludbyder kun skal fo- retage teknisk integration med én spilleverandør i stedet for mange spilleverandører. Denne løsning kendes under begrebet ”aggrega- tor”. Hvis en spiludvikler både le- verer deres spil gennem en aggre- gator og direkte til spiludbydere, som selvstændig spilleverandør, Side 15 af 18 skal denne spiludvikler også have sin egen tilladelse som spilleveran- dør. Playtech anfører, at kravet om, at en spilleverandør, der ikke er etab- leret i Danmark eller i et EU eller EØS-land skal udpege en god- kendt repræsentant, vil medføre at leverandører, der er etableret i Det Forenede Kongerige eller Gibral- tar, skal udpege en repræsentant. Der gælder et tilsvarende krav for spiludbydere, der ønsker at opnå tilladelse til at udbyde spil, og spil- leverandører pålægges derfor samme krav. Playtech bemærker, at formålet med forslagets bestemmelse om hjemmel til øget databehandling ikke er klar, og Playtech stiller spørgsmål ved formålet om at bruge data til at føre tilsyn med spiludbyderne i stedet for at foku- sere på spillerne og forhindre pro- blematisk spil. Der henvises til bemærkningerne til Danske Spils høringssvar. SPILLEBRAN- CHEN (SB) SB anfører i forhold til definitio- nen af spilleverandører, at det er essentielt, at lovens bestemmelser tillader, at aggregation suppliers kan fungere som tilladelsesindeha- vere, og det skal gøres mere klart, hvilke virksomheder der vil blive omfattet af lovens krav om tilla- delse. Der henvises til bemærkningerne til Playtechs høringssvar. SB anerkender, at der er behov for at styrke Spillemyndighedens evne til at rapportere mistænkelige til- fælde af matchfixing, men finder, at den foreslåede løsning er ufor- holdsmæssig, da ordningen vil medføre byrder for myndigheden og for spiludbyderne for at løse et Det blev ved den politiske aftale, der udmøntes med lovforslaget, besluttet, at der skal indføres nye krav til udbyderne af væddemål, der forpligter dem til at forebygge og bekæmpe matchfixing. Side 16 af 18 problem, der rækker ud over Dan- mark. Spiludbyderne er allerede i dag for- pligtet til at have foranstaltninger, som er egnede til at reducere risi- koen for aftalt spil i væddemål, og de skal nægte modtagelse af ind- sats i væddemål, hvor der er be- grundet mistanke om aftalt spil. Det er korrekt, at matchfixing er grænseoverskridende, men der er behov for en national indsats, der kan medvirke til at løse den inter- nationale udfordring. Endelig må det også anses for at være i spiludbydernes egen inte- resse, at deres tjenester ikke bliver udnyttet til matchfixing. SB anfører, at deres medlemmer, der er spiludbydere, generelt er po- sitive over for et krav om spilleve- randørtilladelse. SB bemærker dog også, at deres medlemmer, der er spilleverandører, ikke ser et formål med at etablere et krav om spille- verandører og ønsker en mulighed for at få paraplytilladelser. Der henvises til bemærkningerne til Playtechs høringssvar. SB påpeger, at det i bemærknin- gerne nævnes, at en tilladelsesperi- ode kan være kortere end fem år, hvis der kan rejses tvivl om en an- søgers økonomiske stabilitet, men at en spilleverandør ikke håndterer spillernes midler. Lovforslagets bemærkninger er ju- steret, så der ikke længere lægges vægt på en ansøgers soliditet ved vurderingen af, om en kortere tilla- delsesperiode kan være relevant. SB ønsker at opfordre til ændre reglerne således, at det bliver let- tere at få adgang til at udbyde nye typer af onlinekasinospil. SB fore- slår ydermere en revision af Revidering af de pågældende regler ligger uden for lovforslagets ramme. Side 17 af 18 certificeringsprogrammet for at re- ducere byrderne forbundet her- med. SB udtrykker bekymring for, at an- søgningsgebyr og det årlige gebyr for spilleverandører er for højt, hvilket vil kunne få konsekvenser for små spilleverandører. Gebyrerne er fastsat ud fra de for- ventede udgifter forbundet med Spillemyndighedens udstedelse af tilladelse og tilsyn med spilleveran- dørerne. Skulle det vise sig, at ge- byret er sat for lavt eller for højt, kan gebyret justeres. SB er meget bekymret over, at det årlige gebyr for udbydere af væd- demål og onlinekasino bliver for- højet, og frygter, at flere spiludby- der vil forlade spilmarkedet, og henviser til, at manglende ressour- cer hos Spillemyndigheden bør dækkes gennem effektiviseringer. Spillemyndigheden er gebyrfinan- sieret, og gebyret skal derfor dække de udgifter, der er forbun- det med spilmarkedet, herunder tilsyn med spiludbydernes udbud, det ulovlige marked og omkostnin- ger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængig- hed af spil. Det foreslåede øgede tilsyn med matchfixing vil medføre, at udgif- terne til Spillemyndighedens tilsyn stiger, hvorfor gebyret foreslås for- højet. SB støtter forslaget om at bruge data til at forebygge spilafhængig- hed, matchfixing og hvidvask, men mener, at det er bekymrende, at Spillemyndigheden ikke forpligtes til at beskytte spillere med tydelige spilproblemer. Der henvises til bemærkningerne til Danske Spils høringssvar. SB påpeger, at det kan være van- skeligt for spilleverandører at sikre, at spiludbydere ikke målretter de- res spil mod det danske marked, og ønsker en dialog med Spillemyndigheden har oplyst, at de gerne indgår i en dialog herom. Side 18 af 18 Spillemyndigheden med henblik på at finde praktiske løsninger på, hvordan spilleverandører forhin- drer ulovligt spiludbud i Danmark. SB bemærker afslutningsvis, at lovudkastet ikke indeholder æn- dringer til bestemmelser om god- kendelse af bestyrere og personale, og tilslutter sig de problemstillin- ger, som Danske Spil har rejst i de- res høringssvar vedrørende § 63 a. Der henvises til bemærkningerne til Danske Spils høringssvar. Skatterevisorforeningen (SRF) SRF har tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger.
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l100/bilag/1/2817075.pdf
Offentligt L 100 - Bilag 1 Skatteudvalget 2023-24