SUU alm. del - svar på MFU spm. 537 om, hvor mange og hvilke skadestuer i Danmark der i dag er i stand til at teste for stoffer i blodet med politiets særlige kits, allerede når man henvender sig på skadestuen

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 537:
”Ministeren bedes svare på, hvor mange og hvilke skadestuer i Danmark der i dag er i
stand til at teste for stoffer i blodet med politiets særlige kits, allerede når man
henvender sig på skadestuen?
Der henvises til artiklen "Nyt tiltag skal sikre beviser for drugging i nattelivet" på dr.dk
1/6-23.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra
Danske Regioner, der har forhørt sig ved de fem regioner i forhold til
akutmodtagelsernes praksis for test for stoffer ved mistanke om drugging. En
redegørelse herfor fremgår af Danske Regioners bidrag, der er vedlagt denne
besvarelse.
Desuden har mit ministerium indhentet bidrag fra Justitsministeriet til brug for
besvarelsen, der har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som ligeledes er vedlagt
denne besvarelse.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Danske Regioner og Justitsministeriet,
herunder Rigspolitiet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 26-01-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: saw
Sagsnr.:2023 - 1013
Dok. nr.: 41741
. / .
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)


Side 1/3
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet om bidrag til besvarelse af
spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Spørgsmålet har følgende ordlyd:
”Ministeren bedes svare på, hvor mange og hvilke skadestuer i
Danmark der i dag er i stand til at teste for stoffer i blodet med
politiets særlige kits, allerede når man henvender sig på
skadestuen? Der henvises til artiklen "Nyt tiltag skal sikre
beviser for drugging i nattelivet" på dr.dk 1/6-23.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra alle politikredse i Danmark.
Nordjyllands Politi har i forhold til den i spørgsmålet omtalte
artikel oplyst, at politikredsen i nogle sager, hvor personer har
anmeldt sig ”drugget” i nattelivet, har oplevet, at der ikke forud
for anmeldelsen til politiet har været sikret anvendelige prøver i
forbindelse med behandlingen på hospitalet.
Politikredsen har i den forbindelse oplyst, at det er afgørende for
efterforskningen af sager om mulig ”drugging”, at der hurtigst
muligt udtages blod- og urinprøver, som efter politiets
modtagelse af en anmeldelse kan sendes til analyse på et af de
retsmedicinske institutter, da euforiserende stoffer henfalder
hurtigt i blod og urin. I sager, hvor forholdet først efterfølgende
anmeldes til politiet, og hvor der ikke er sikret anvendelige
prøver i forbindelse med behandling på hospitalet, kan det være
for sent at påvise eventuelle euforiserende stoffer i kroppen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
DK Danmark Dato: 18. december 2023
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green van de Ven
Sagsnr.: 2023-04565
Dok.: 2944014
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Politikredsen har endvidere oplyst, at selv om hospitalerne i
nogle tilfælde undersøger for påvirkning af visse euforiserende
stoffer i behandlingsøjemed, anvender politiet i straffesager
almindeligvis en retskemisk analyse fra et af de retsmedicinske
institutter, der undersøger prøverne for et bredt spektrum af
euforiserende stoffer og ved påvisning angiver koncentrationen
heraf. Det er imidlertid ikke afgørende, om prøverne udtages i
hospitalets eller politiets prøveglas, men at hospitalerne er i
stand til at udtage og opbevare en blodprøve i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens skrivelse af 19. april 1999 til landets
hospitaler med henblik på eventuel senere undersøgelse ved et
af de retsmedicinske institutter, hvis der opstår mistanke om, at
der er begået et strafbart forhold.
De prøvesæt, som Nordjyllands Politi har sammensat,
indeholder prøveglas til blodprøve, som er identiske med de
prøveglas, der allerede anvendes af politiet i forbindelse med
prøveudtagning ved mistanke om narkokørsel, ligesom
urinprøveglassene er identiske med de prøveglas, der anvendes
til personundersøgelse.
Nordjyllands Politi har endelig oplyst, at politikredsen har
indgået aftale med Aalborg Universitetshospital om, at
politikredsens prøveglas til optagelse af blod- og urinprøver
opbevares i Akutmodtagelsen, således at sundhedspersonalet
kan anvende disse, når der kan være mistanke om ”drugging”,
som ikke er anmeldt til politiet. Prøveglassene er således til
stede på Aalborg Universitetshospital på nuværende tidspunkt,
og politikredsens udlevering af disse har alene haft til formål at
bidrage til sundhedspersonalets fokus på, at prøverne udtages,
når det er relevant. Det er som nævnt ikke afgørende, om
prøverne udtages i hospitalets eller politiets prøveglas.
Landets øvrige politikredse har oplyst, at der ikke er indgået en
aftale med regionerne om udlevering af prøvesæt til landets
skadestuer med henblik på prøveudtagning ved mistanke om
”drugging” uden forudgående kontakt til politiet.
Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at politiet ikke kan
iværksætte efterforskningsskridt forud for politiets kendskab til
en mulig strafbar handling. Prøveudtagelse forud for en
anmeldelse til politiet sker dermed i medfør af
sundhedslovgivningen, og Rigspolitiet skal derfor henvise til de
relevante sundhedsmyndigheder for en nærmere redegørelse for
de retlige og praktiske rammer for udtagelsen af sådanne prøver.
Rigspolitiet vil drøfte med Nordjyllands Politi, hvorvidt
ordningen med udlevering af prøveglas fra politiet til Aalborg
Universitetshospital bør fortsætte, eller om sundhedspersonalets
opmærksomhed på udtagelse af relevante prøver bør sikres på
Side 3/3
anden vis i lyset af, at udtagelse af prøver på det tidspunkt, hvor
der ikke er sket anmeldelse til politiet, er en sundhedsfaglig
opgave i medfør af sundhedslovgivningen.”
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson


DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
31-08-2023
EMN-2023-00777
1645994
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Danske Regioners bidrag til besvarelse af alm. del spørgsmål
537 fra Folketingets Sundhedsudvalg vedr. test for stoffer ved
mistanke om drugging
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 3. juli 2023 anmodet Danske
Regioner om bidrag til besvarelse af alm. del spørgsmål 537 fra Folketingets
Sundhedsudvalg, der lyder:
”Ministeren bedes svare på, hvor mange og hvilke skadestuer i Danmark der i
dag er i stand til at teste for stoffer i blodet med politiets særlige kits, allerede
når man henvender sig på skadestuen?
Der henvises til artiklen ’Nyt tiltag skal sikre beviser for drugging i nattelivet’ på
dr.dk 1/6-23.”
Danske Regioners bidrag
Danske Regioner har på baggrund af spørgsmålet forespurgt de fem regioner,
hvordan praksis er på deres akutmodtagelser. Det fremgår af regionernes
tilbagemeldinger, at der opleves forskellige tilgange fra det lokale politis side,
da der ikke er fælles retningslinjer for politikredsene på området. Således er der
bl.a. forskel på, om akutmodtagelserne selv ligger inde med politiets særlige
testkits.
Det skal imidlertid understreges, at man på alle landets akutmodtagelser
udfører test for stoffer, når politiet anmoder herom.
I det følgende fremgår beskrivelser for akutmodtagelserne i hver region.
Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden er der erfaring med brug af politiets særlige kits på
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Rigshospitalets akutmodtagelse, Bispebjerg Hospitals akutmodtagelse og
Frederiksberg Hospitals akutklinik, Bornholm Hospitals akutmodtagelse samt
Hvidovre Hospitals Akutmodtagelse og Glostrup Hospitals akutklinik.
På akutmodtagelser og -klinikker tages prøver fra en patient til retsmedicinsk
analyse altid på baggrund af en bestilling fra politiet.
Politiet udleverer det særlige kit i forbindelse med, at testen bestilles
på hhv. Rigshospitalets akutmodtagelse, Bispebjerg Hospitals akutmodtagelse
og Frederiksberg Hospitals akutklinik, og testen udføres af sundhedspersonalet
på akutmodtagelser og -klinikker, da der er tale om bevisindsamling.
Politiet ved hhv. Bornholm Hospitals akutmodtagelse samt Hvidovre Hospitals
Akutmodtagelse og Glostrup Hospitals akutklinik har organiseret sig således,
at akutmodtagelserne og -klinikken altid har et lager af politiets særlige kits
liggende klar, hvis og når politiet bestiller testen på en patient.
Herlev Hospitals akutmodtagelse, Gentofte Hospitals akutklinik og
Nordsjællands Hospitals akutmodtagelse vil ved konkret henvendelse fra
politiet være i stand til at udføre testen.
Region Midtjylland
I det følgende beskrives praksis for test af stoffer ved akutmodtagelserne på
hospitalerne i Region Midtjylland.
Aarhus Universitetshospital:
• Politiet medbringer selv testkit, som anvendes i de tilfælde, hvor
politiet indbringer ofre til Center for Voldtægtsofre, og der er mistanke
om, at ofret er blevet drugged. Akutafdelingen har i øvrigt ingen
særlige fremgangsmåder i forbindelse med personer, der
indbringes/henvender sig med mistanke om, at de er blevet drugged.
Regionshospitalet Gødstrup:
• Akutafdelingen i Gødstrup tager diverse prøver på politiets
anmodning. Der findes et lager af kits i Gødstrup, som politiet sørger
for at fylde op til henholdsvis spritprøve og narkoprøve. Der er
udarbejdet en retningslinje, som beskriver, hvad de to kits indeholder.
I Gødstrup har man ikke et specielt "drug" kit.
3
Hospitalsenhed Midt:
• Akutafdelingen i HE Midt anvender en urinprøve til drugtest ved klinisk
mistanke om forgiftning med stoffer og alkohol. Positive testsvar
sendes altid til konfirmatorisk analyse hos Blodprøver og Biokemi.
Afdelingen har Politiets særlige drugtest-kits i Skadestuen, så de
hurtigt kan teste for stoffer og alkohol, såfremt Politiet ønsker det.
Afdelingen tester således kun med dette test-kit efter anmodning fra
Politiet, og det er ikke samme type kit som i Region Nordjylland.
Regionshospital Randers:
• Skadestuen på Regionshospitalet Randers anvender i første omgang
"Nanosticka", en multidrug screen test i en urinprøve, hvis patienten
frembryder symptomer på en evt. drug påvirkning. Den tester for bl.a.
hash, amfetamin, benzodiazepin, opiater, metadon og andet.
Derudover er der mulighed for efterfølgende at tage blodprøver for
screening af diverse stoffer.
Regionshospitalet Horsens:
• Akutafdelingen hjælper med en blodprøve eller urinprøve, når politiets
vagtchef anmoder om dette. I den forbindelse udbedes et
politijournalnummer. I andre situationer hvor patient eller pårørende
giver udtryk for ønske om en test, anbefales de at kontakte politiet.
Akutafdelingen har ikke selv kit liggende, det medbringer politiet.
Region Nordjylland
Alle regionens skadestuer (Aalborg, Hjørring og Thisted) kan på foranledning af
politiet altid teste euforiserende stoffer i blodet, idet politiets testkits anvendes
og analyserne foretages via politiet på Retskemisk Institut, Københavns
Universitet.
Regionen er aktuelt desuden i gang med at udarbejde en politik for test af
stoffer hos borgere, der skal sikre, at der også kan ske bevissikring i form af
blodprøvetagning i de tilfælde, hvor personer henvender sig i skadestuerne
med mistanke om/frygt for drugging uden der i forbindelse med kontakten
foreligger rekvisition fra politiet. Dette sker i samarbejde med Nordjyllands
Politi, som tilvejebringer relevante testkits til afdelingerne.
Region Sjælland
Region Sjælland gør opmærksom på, at der opleves forskellige tilgange fra det
lokale politis side, og at akutmodtagelsernes primære fokus er behandling.
Særlige prøver til bevisførelse indsamles kun på anmodning fra politiet, og alle
sygehuse kan tage almindelige blodprøver.
4
Holbæk Sygehus:
• Anvender ikke aktuelt politiets særlige kits til screening for
euforiserende stoffer i blodet.
• Foretager normalt urintest som diagnostik forud for evt. behandling,
herunder ved mistanke om drugging.
• Har mulighed for at indsamle prøvemateriale på anmodning fra
politiet, som politiet kan sende til retskemisk undersøgelse andetsteds,
herunder blodprøver.
NSR Sygehuse (Slagelse og Næstved):
• Anvender ikke aktuelt politiets særlige kits til screening for
euforiserende stoffer i blodet.
• Ved mistanke om drugging foretages i dag urintest til at screene for
euforiserende stoffer.
• Har mulighed for at indsamle prøvemateriale på anmodning fra
politiet, som politiet kan sende til retskemisk undersøgelse andetsteds,
herunder blodprøver.
Nykøbing Falster Sygehus:
• Anvender ikke aktuelt politiets særlige kits til screening for
euforiserende stoffer i blodet.
• Ved mistanke om drugging foretages i dag urintest til at screene for
euforiserende stoffer.
• Har mulighed for at indsamle prøvemateriale på anmodning fra
politiet, som politiet kan sende til retskemisk undersøgelse andetsteds,
herunder blodprøver.
Sjællands Universitetshospital (Køge og Roskilde):
• Har de særlige kits til rådighed og tester på anmodning fra politiet.
Det kan desuden oplyses, at Region Sjællands psykiatriske akutmodtagelser
ikke kender eller anvender de særlige testkits. De bruger også urinprøver ved
mistanke om indtag af misbrugsstoffer.
Region Syddanmark:
Alle akutmodtagelser i Region Syddanmark ligger inde med politiets testkit.
Dette omfatter akutmodtagelserne i Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg og
Aabenraa.
5
Hvis politiet ønsker test for alkohol og/eller narkotiske stoffer af personer, som
ikke er patienter, anvendes politiets testkit. Proceduren er, at politiet har aftale
med sygehusenes bioanalytikere, der står for at tage prøven. Det er således ikke
personale fra akutmodtagelserne, der tager prøven, og der kommer ikke
prøvesvar i patientjournalen.
Hvis akutmodtagelserne på baggrund af behandlingsmæssige årsager selv
vurderer, at der er behov for en indikation af, om der er narkotiske stoffer
involveret, anvendes urintest.