KEF alm. del - svar på spm. 446 om, hvordan det ville påvirke Danmarks manko i forhold til LULUCF-forpligtelsen, hvis afbrændingen af biomasse stoppede og dansk halm i stedet blev pløjet ned, og den danske træbiomasse, der anvendes til energiproduktion, i stedet blev i skoven

Side 1/2
Ministeren
Dato
25. januar 2024
J nr. 2023 - 569
9
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 39 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 446
Hvordan ville det påvirke Danmarks manko i forhold til LULUCF-forpligtelsen, hvis
afbrændingen af biomasse stoppede og dansk halm i stedet blev pløjet ned, og den
danske træbiomasse, der anvendes til energiproduktion, i stedet blev i skoven?
Svar
Danmark er underlagt EU's LULUCF-forordning, som medfører en national redukti-
onsforpligtelse i perioden 2026-2030 i LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use
Change & Forestry), der omfatter nettoudledninger fra dyrket jord, græsarealer,
vådområder, skov og bebyggelse. Bidrag til LULUCF-forpligtelsen kan bl.a. ske
som følge af skovrejsning eller reduceret hugst.
CO2-udledninger i LULUCF-sektoren opgøres årligt som ændringer mellem størrel-
sen på kulstofpuljer mellem to år. Hvis en kultofpulje øges mellem to år, medfører
det et øget CO2-optag, som bidrager til LULUCF-forpligtelsen.
Biomassen opgøres efter IPCCs retningslinjer, hvor udledningerne forbundet med
nedbrydning af biomassen opgøres i LULUCF-sektoren, og det antages, at biomas-
sen er nedbrudt, så snart den forlader skoven/marken. Som følge af dette opgørel-
sesprincip, opgøres der ikke yderligere udledninger, hvis biomassen efterfølgende
afbrændes.
Hvis træbiomasse derimod overgår til træprodukter, som fx papir eller byggemateri-
aler, opgøres der et yderligere CO2-optag i LULUCF-puljen høstede træprodukter
(Harvested wood products, HWP). Puljen nedskrives herefter med en nedbryd-
ningshastighed afhængigt af typen af træprodukter. Tilsvarende vil der, hvis halm-
biomasse udbringes på marken, ligeledes opgøres et midlertidigt CO2-optag som
følge af en kulstoflagring i jordens kulstofpulje.
Det bemærkes, at fx et forbud mod brug af træbiomasse og halm i energisektoren
ikke nødvendigvis vil være et tilstrækkeligt virkemiddel til, at træet og halmen forbli-
ver i hhv. skoven og på marken. Halm vil fx kunne afbrændes på marken, og træ og
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
halm vil kunne eksporteres. Der vil derfor skulle benyttes yderligere virkemidler,
hvis det skal sikres, at halm og træ bliver på marken og i skoven.
Der skønnes i Klimastatus- og fremskrivning 2023 at være 13,4 PJ halm til forbræn-
ding i el- og fjernvarmesektoren i 2026 af dansk oprindelse, samt 20 PJ træflis, 1
PJ træpiller og 8 PJ øvrig træbiomasse af dansk oprindelse.
Antages det, at den samlede danske halm, der går til forbrænding, i stedet udbrin-
ges på marken, skønnes det under en række antagelser isoleret at medføre CO2-
reduktioner på ca. 0,07 mio. ton CO2 i 2026 stigende til ca. 0,1 mio. ton 2030. Her-
udover vil der evt. være afledte effekter i landbrugs- og LULUCF-sektoren i Dan-
mark eller internationalt som følge af, at halm til varmeproduktion potentielt erstat-
tes af anden dansk biomasse, importeret biomasse, naturgas eller affaldsforbræn-
ding. Det er ikke muligt at skønne over de afledte effekter på biomassemarkedet el-
ler i energisektoren.
Træbiomasse til forbrænding vil i mange tilfælde være et restprodukt af produktion
af træ til træprodukter, hvorfor træbiomassen dermed alligevel ville være blevet fæl-
det. Antages det dog, at den samlede danske træbiomasse til forbrænding bliver
stående i skoven, skønnes det isoleret at medføre CO2-reduktioner på ca. 2,9 mio.
ton i 2026 faldende til ca. 2,8 mio. ton i 2030. Det er ikke muligt at skønne over de
afledte effekter på biomassemarkedet eller i energisektoren, herunder effekter for
forsyningssikkerheden. Derudover er det mulige CO2-optag, der kan ske gennem
en øget tilvækst i skoven, når træ fældes til forbrænding, ikke medregnet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard