SUU alm. del - svar på MFU spm. 634 om sundhedsudgifter til pensionister, der er henholdsvis enlige eller samlevende for årene 2012-2023

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 634 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 634:
”Ministeren bedes oplyse de samlede samt gennemsnitlige sundhedsudgifter til
pensionister, der er henholdsvis enlige eller samlevende for årene 2012-2023.
Hvis der er forskel på udgifterne per person i de to grupper, bedes ministeren
redegørefor, hvilke overordnede grunde der er til, at sundhedsudgifterne er
forskellige i de to grupper. Ministeren bedes oplyse de samlede årlige udgifter til
pleje og hjemmepleje for de 2 grupper i perioden 2012-2023.”
Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen og
Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
Sundhedsdatastyrelsen oplyser:
”Sundhedsdatastyrelsen har som bidrag til svaret estimeret de samlede og
gennemsnitlige sundhedsudgifter for pensionister fordelt efter civilstatus og alder. I
opgørelsen indgår udgifter til somatisk behandling på sygehus, honorarer for ydelser i
praksissektoren under den offentlige sygesikring samt estimerede udgifter til
kommunale sundheds- og plejeydelser, herunder forebyggende hjemmebesøg,
genoptræning og vedligeholdende træning, hjemmesygepleje, plejehjem,
rehabilitering og visiteret hjemmehjælp. Bidraget dækker perioden 2020-2022 for at
begrænse antallet af forbehold. For denne periode er antal kommuner med godkendt
data om kommunale sundheds- og plejeydelser højere og mere stabilt end for de
tidligere år. Desuden kan udgifter til somatisk sygehusaktivitet opgøres i samme
takstsystem for denne periode.
Det skal bemærkes, at antallet af kommuner, der indgår i opgørelsen af kommunale
udgifter varierer fra år til år, hvorfor udgifterne ikke kan sammenlignes på tværs af
årene.
Folkepensionister er identificeret ved brug af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings forløbsdatabase DREAM. Det er ikke muligt at foretage en entydig
opdeling af udgifterne i hhv. enlige eller samlevende. Der er derfor i stedet anvendt
oplysninger fra CPR, hvor pensionisterne er opdelt efter civilstatus i grupperne ”gift”
(gift/i registreret partnerskab) og ”ugift” (ikke gift/ikke i registreret partnerskab). Det
bemærkes, at pensionister, der er enker/enkemænd er indplaceret som ugifte i
opgørelserne.
De estimerede gennemsnitlige udgifter til kommunale sundheds- og plejeydelser er
behæftet med betydelig usikkerhed, idet der ikke nødvendigvis er overensstemmelse
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 17-01-2024
Enhed: SOA
Sagsbeh: NAK
Sagsnr.:2023 - 2078
Dok. nr.: 53153
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 634
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
mellem udgifterne i de kommunale kontoplaner og opgørelsen af antallet af
modtagere af de enkelte ydelser. Eksempelvis konteres udgifterne til
hjemmesygepleje samlet i kontoplanen for borgere, der er bosiddende i eget hjem og
borgere på plejehjem, mens der i opgørelsen af de gennemsnitlige udgifter kun
medtages borgere bosat i eget hjem.
I opgørelsen er udgifterne endvidere fordelt ligeligt mellem alle ydelsesmodtagere
uden hensyn til, hvor meget eller længe den enkelte har modtaget en ydelse. Alle
modtagere af en ydelse tildeles således det samme ressourcetræk. Hermed kan de
estimerede forskelle på tværs af alderstrin og ægteskabelig status alene skyldes
forskelle i, hvor mange der er i gruppen af modtagere. Dette skal der tages forbehold
for i tolkningen af tallene, ligesom tallene ikke kan sammenlignes på tværs af årene.”
Tabeller og dokumentation kan findes i vedlagte bilag 1 og 2.
Sundhedsstyrelsen oplyser:
”En række undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem samlivsstatus og en
række helbreds- og sundhedsforhold:
Sammenhæng mellem samlivsstatus, helbred og trivsel
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at gifte har et bedre helbred og højere
trivsel end ugifte. Dette gælder for følgende indikatorer:
- Selvvurderet helbred
- Fysisk helbred og mental helbred
- Stress
- Sociale relationer (uønsket alene)
Andre publikationer viser sammenhængen mellem ensomhed/svage sociale
relationer på den ene side og højere grad af sygelighed og øget brug af
sundhedsvæsenet på den anden. (SST, 2015: Forebyggelse på ældreområdet –
håndbog til kommuner).
Sammenhæng mellem samlivsstatus, sundhedsadfærd og risikofaktorer
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser også, at der er sammenhæng mellem
samlivsstatus, sundhedsadfærd og risikofaktorer. Gifte har på følgende indikatorer en
sundere adfærd end ugifte:
- Daglig rygning
- Binge drinking (fem eller flere genstande ved samme lejlighed): fo-
rekomsten er højere blandt både samlevende og ugifte (separerede, skilte,
enkestand, ugifte) end blandt gifte, når der tages højde for aldersforskelle
mellem grupperne.
- Sundt kostmønster
- Fysisk aktivitet (efter WHO’s minimumsanbefalinger)
- Stillesiddende fritidsaktivitet
- Svær overvægt. Andel af ældre, der har svær overvægt, er lavest blandt gifte
og enlige (enkestand)
Sammenhæng mellem samlivsstatus og sygelighed
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at der er sammenhæng mellem
samlivsstatus og sygelighed. Når man tager højde for aldersforskelle mellem
grupperne, har gifte en lavere forekomst af følgende indikatorer end ugifte:
. / .
Side 3
- Langvarig sygdom
- Generende smerter eller ubehag (dog har samlevende højere forekomst end
gifte)
- Søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage
- Lægebesøg inden for de seneste 12 måneder
Derudover viser databasen ”Danskernes sundhed”, som samler de resultater, der
ligger til grund for Den Nationale Sundhedsprofil, at forekomst af en række
sygdomme er højere blandt ugifte ældre end gifte eller samlevende ældre. Det
gælder eksempelvis diabetes eller depression.
Andre studier peger på, at køn udover samlivsstatus har en sammenhæng med
sundhed. Ældre mænd, der lever alene, har forøget risiko for funkti-
onsevnenedsættelse, social isolation, depression og selvmordsadfærd. Derudover har
mænd, der lever alene, også en mindre sund livsstil end gifte og samboende mænd
(SST 2015 Forebyggelse på ældreområdet – håndbog til kommuner).
En undersøgelse fra VIVE viser, at ”der er en klar social gradient i forbrug af
sundheds- og hjemmeplejeydelser for 65+-årige: Mænd, enlige og personer med lav
indkomst har højere gennemsnitlige omkostninger end kvinder, ægtepar/par i øvrigt
og personer med høj indkomst. Mænd, enlige og socioøkonomisk dårligt stillede (uden
uddannelse og lav indkomst) har højere sandsynlighed for et højt forbrug af
sundheds- og hjemmeplejeydelser end kvinder, ægtepar/par i øvrigt og
socioøkonomisk bedre stillede (høj uddannelse og høj indkomst).” (VIVE, 2021: Ældres
brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - En registerundersøgelse med fokus på
socioøkonomiske faktorer, komorbiditet og psykisk sygdom).”
Kompenserende tiltag
Sammenhængen mellem samlivsstatus og forskellige indikatorer for helbred og
sundhed er blandt de årsager, som de seneste år medført en række kompenserende
tiltag, herunder:
- Lovændring af tilbud forebyggende hjemmebesøg
Lovændring af Serviceloven §79a fra 2019 (stk. 3), hvor kommunerne
forpligtes til at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som
bor alene, i deres fyldte 70. år. Formålet med forslaget var at opspore og
forebygge ensomhed i de år, hvor mange er i risiko for at opleve ensomhed
(2019 L 148, Forslag til lov om ændring af lov om social service, Målretning
af de forebyggende hjemmebesøg og SST, 2023: Evaluering af forebyggende
hjemmebesøg).
- Forebyggelse af ensomhed, puljemidler
Sundhedsstyrelsen har i en årrække uddelt puljemidler til forebyggelse af
ensomhed. Ensomhedsforebyggelse sætter typisk fokus på livssituationer og
strukturelle faktorer, som har sammenhæng med ensomhed, herunder
samlivsstatus.
En oversigt over puljearbejdet samt erfaringsopsamlinger er tilgængelig på
Videnscenter for Værdig Ældreplejes hjemmeside.
- Initiativer i civilsamfund
En række civilsamfundsorganisationer sætter fokus på, at ældre der bor
alene kan have det svært med at finde motivation til at motionere, spise
sundt og nyde fællesskaber. På den baggrund tilbyder flere
civilsamfundsorganisationer f.eks. spisefællesskaber, fælles madlavning, gå
Side 4
klubber mv. Derudover er der specifikke initiativer rettet mod borgere, der
har mistet ægtefællen.
Forbehold
Opgørelse efter opdeling ”gift” og ”ugift”:
Opgørelsen over pensionisters sundhedsudgifter opdeler borgerne efter æg-
teskabelig status i grupperne ”gift” (gift/i registreret partnerskab) og ”ugift” (ikke
gift/ikke i registreret partnerskab). Der gøres opmærksom på, at der ikke sondres
mellem skilt/separeret, enlig/ikke-gift og civilstand/enke under kategorien ”ugift”.
Sondringen kan have betydning for redegørelsen af overordnede grunde til forskel på
sundhedsudgifter, da Sundhedsprofilen 2021 og databasen ”Danskernes Sundhed”
viser forskel i sundhedsadfærd imellem eksempelvis separeret og enke, som begge
opgøres under ”ugift”. Eksempelvis er der en højere andel af enlige/ikke-gifte som
ugentlig drikker fem genstande ved samme lejlighed (10,5 %) sammenlignet med
enlige/enkestand (4,3 %).”
I forhold forskelle i udgifter til praktisk hjælp (fx ydelser omfattet af servicelovens
paragraf 83 og 86) bemærker Sundhedsstyrelsen følgende:
”Ift. forskelle i til pleje og hjemmepleje kan der overordnet ses to forklaringer:
1) Når kommunen vurderer og udmåler behov for hjemmepleje i regi af
Servicelovens § 83 og 83a, vil man, hvis der er andre personer i husstanden f.eks.
en ægtefælle, tage med i vurderingen, om den pågældende kan bidrage til at løse
sin andel af opgaverne i hjemmet. Dermed vil den tildelte hjælp være mindre end
hvis man boede alene i husstanden. Dette kan derfor være en mulig forklaring på
forskellene, som handler om visitationspraksis. Se afsnit 60 i Vejledning om hjælp
og støtte efter serviceloven,
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9341
2) Den Nationale Sundhedsprofil viser, at personer der er samlevende oplever
bedre helbred end personer, der bor alene. Det betyder sandsynligvis, at de så
også har bedre funktionsevne da der ofte er en tæt sammenhæng mellem
oplevet godt helbred og funktionsevne. De samlevende kan derfor forventes at
klare daglige gøremål mv. bedre end enlige og har dermed mindre behov for
hjælp.
Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at da tallene er opgjort som totalsum af
deludgifter (herunder udgifter ift. SEL-ydelser, hvor paragraffer/ydelser ikke er er
specificeret) og det derfor ikke er tydeligt om forskellen mellem hhv. enlige eller
samlevende ift. SEL-udgifterne følger totaludgifterne. De nævnte forklaringer er
derfor med det forbehold, at de er generelle og ikke ift. konkret data.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde


Tabel 1 Pensionisters estimerede sundhedsudgifter (kr.), civilstatus og alder, 2020-2022
2020 2021 2022
Alder Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift
65-69 4.768.413.584 kr. 5.555.915.072 kr. 4.263.431.099 kr. 4.786.058.584 kr. 3.887.360.359 kr. 4.139.925.312 kr.
70-74 7.253.556.997 kr. 8.458.564.492 kr. 7.206.811.218 kr. 8.037.796.378 kr. 6.975.372.933 kr. 7.707.654.141 kr.
75-79 8.368.125.740 kr. 7.821.206.710 kr. 8.737.782.517 kr. 8.261.757.286 kr. 9.442.548.247 kr. 8.891.877.748 kr.
80-84 9.196.335.792 kr. 5.572.007.600 kr. 9.343.425.934 kr. 5.741.549.733 kr. 9.629.082.157 kr. 6.094.877.683 kr.
85-89 9.154.674.363 kr. 2.938.414.285 kr. 9.317.916.353 kr. 3.064.508.049 kr. 9.566.279.810 kr. 3.296.296.874 kr.
90-94 6.741.427.021 kr. 1.028.960.790 kr. 6.659.842.922 kr. 1.033.702.307 kr. 6.635.017.129 kr. 1.065.633.443 kr.
95+ 2.996.416.099 kr. 163.480.724 kr. 3.084.073.139 kr. 156.556.503 kr. 3.187.885.008 kr. 179.844.677 kr.
Total 48.478.949.596 kr. 31.538.549.674 kr. 48.613.283.181 kr. 31.081.928.839 kr. 49.323.545.644 kr. 31.376.109.878 kr.
Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) takstsystem 2023 pr. 10. marts 2023, Sygesikringsregisteret, Kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystem (EOJ), Plejehjemsdata (PLH), Kontoplaner fra
Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM og CPR, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Udgifterne til praksissektoren og kommunale sundheds- og plejeydelser i 2020, 2021 og 2022 er PL-reguleret til 2023 priser.
I de kommunale udgifter indgår kun godkendte kommuner, dette vil siges at de samlede kommunaleudgifter underestimeres. Antallet af kommuner der indgår i opgørelsen varierer fra år til år, og
udgifterne kan derfor ikke sammenlignes på tværs af årene (se Error! Reference source not found. i dokumentationen).
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 634
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Tabel 2 Pensionisters estimerede gennemsnitlige sundhedsudgifter (kr.), civilstatus og alder, 2020-2022
2020 2021 2022
Aldersgruppe Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift
65-69 47.513 kr. 31.478 kr. 47.695 kr. 31.239 kr. 48.691 kr. 31.127 kr.
70-74 59.994 kr. 39.521 kr. 60.139 kr. 38.754 kr. 59.604 kr. 38.973 kr.
75-79 80.220 kr. 53.233 kr. 79.035 kr. 52.146 kr. 80.516 kr. 52.355 kr.
80-84 114.821 kr. 75.231 kr. 112.917 kr. 72.993 kr. 112.880 kr. 73.692 kr.
85-89 165.271 kr. 110.409 kr. 165.329 kr. 107.387 kr. 165.923 kr. 107.110 kr.
90-94 231.410 kr. 155.573 kr. 228.507 kr. 153.232 kr. 228.904 kr. 152.212 kr.
95+ 307.388 kr. 212.589 kr. 307.884 kr. 185.055 kr. 317.234 kr. 206.008 kr.
Total 96.968 kr. 48.858 kr. 97.608 kr. 49.038 kr. 99.415 kr. 50.447 kr.
Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) takstsystem 2023 pr. 10. marts 2023, Sygesikringsregisteret, Kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystem (EOJ), Plejehjemsdata (PLH), Kontoplaner fra
Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM og CPR, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Udgifterne til praksissektoren og kommunale sundheds- og plejeydelser i 2020, 2021 og 2022 er PL-reguleret til 2023 priser.
I de kommunale udgifter indgår kun godkendte kommuner, dette vil siges at de samlede kommunale udgifter underestimeres. Antallet af kommuner der indgår i opgørelsen varierer fra år til år, og
udgifterne kan derfor ikke sammenlignes på tværs af årene (se Error! Reference source not found. i dokumentationen).
Tabel 3 Pensionisters estimerede udgifter til kommunale sundheds- og plejeydelser (kr.), civilstatus og alder, 2020-2022
2020 2021 2022
Aldersgruppe Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift
65-69 1.777.350.788 kr. 769.079.806 kr. 1.640.730.962 kr. 687.316.093 kr. 1.579.500.133 kr. 651.259.656 kr.
70-74 3.199.333.877 kr. 1.672.786.743 kr. 3.221.636.384 kr. 1.643.836.375 kr. 3.259.258.133 kr. 1.655.006.666 kr.
75-79 4.468.207.791 kr. 2.402.190.330 kr. 4.718.843.452 kr. 2.528.701.558 kr. 5.237.414.423 kr. 2.826.581.901 kr.
80-84 6.049.793.992 kr. 2.584.137.459 kr. 6.154.429.141 kr. 2.653.580.656 kr. 6.448.099.366 kr. 2.910.494.046 kr.
85-89 7.007.246.287 kr. 1.789.864.541 kr. 7.110.867.224 kr. 1.879.657.415 kr. 7.413.191.524 kr. 2.054.877.437 kr.
90-94 5.712.581.850 kr. 765.690.458 kr. 5.620.563.091 kr. 756.226.340 kr. 5.644.738.588 kr. 797.401.113 kr.
95+ 2.695.097.032 kr. 134.240.677 kr. 2.772.921.111 kr. 127.310.838 kr. 2.887.880.827 kr. 149.278.792 kr.
Total 30.909.611.616 kr. 10.117.990.014 kr. 31.239.991.365 kr. 10.276.629.275 kr. 32.470.082.995 kr. 11.044.899.611 kr.
Kilde: Kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystem (EOJ), Plejehjemsdata (PLH), Kontoplaner fra Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM og CPR,
Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Udgifterne til kommunale sundheds- og plejeydelser i 2020, 2021 og 2022 er PL-reguleret til 2023 priser.
I de kommunale udgifter indgår kun godkendte kommuner, dette vil siges at de samlede kommunaleudgifter underestimeres. Antallet af kommuner der indgår i opgørelsen varierer fra år til år, og
udgifterne kan derfor ikke sammenlignes på tværs af årene (se Error! Reference source not found. i dokumentationen).
Tabel 4 Pensionisters estimerede gennemsnitlige udgifter til kommunale sundheds- og plejeydelser (kr.), civilstatus og
alder, 2020-2022
2020 2021 2022
Aldersgruppe Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift
65-69 17.710 kr. 4.357 kr. 18.355 kr. 4.486 kr. 19.784 kr. 4.897 kr.
70-74 26.462 kr. 7.816 kr. 26.884 kr. 7.926 kr. 27.850 kr. 8.368 kr.
75-79 42.834 kr. 16.350 kr. 42.683 kr. 15.960 kr. 44.659 kr. 16.643 kr.
80-84 75.535 kr. 34.890 kr. 74.377 kr. 33.735 kr. 75.590 kr. 35.190 kr.
85-89 126.503 kr. 67.253 kr. 126.169 kr. 65.867 kr. 128.578 kr. 66.771 kr.
90-94 196.093 kr. 115.768 kr. 192.848 kr. 112.100 kr. 194.740 kr. 113.898 kr.
95+ 276.477 kr. 174.565 kr. 276.822 kr. 150.486 kr. 287.380 kr. 170.995 kr.
Total 61.826 kr. 15.674 kr. 62.725 kr. 16.213 kr. 65.446 kr. 17.758 kr.
Kilde: Kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystem (EOJ), Plejehjemsdata (PLH), Kontoplaner fra Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM og
CPR, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Udgifterne til kommunale sundheds- og plejeydelser i 2020, 2021 og 2022 er PL-reguleret til 2023 priser.
I de kommunale udgifter indgår kun godkendte kommuner, dette vil siges at de samlede kommunaleudgifter underestimeres. Antallet af kommuner der indgår i opgørelsen varierer fra år til år,
og udgifterne kan derfor ikke sammenlignes på tværs af årene (se Error! Reference source not found. i dokumentationen).


Dokumentation
Kilder: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) takstsystem 2023 pr. 10. marts 2023, Sygesikringsregisteret,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM, kommunale kontoplaner fra Danmarks
Statistik, Kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystem (EOJ), Plejehjemsdata (PLH), og CPR,
Sundhedsdatastyrelsen.
Definitioner og afgræsninger
Pensionist: Pensionister er identificeret ved indkomstgrundlag ’998’ (folkepension) pr. 1. januar i
opgørelsesåret, jf. oplysninger i DREAM.
Civilstatus: inddeling i gift og ugift afhænger af, om den enkelte er ”Gift”/i ”Registeret partnerskab” pr. 1
januar i opgørelsesåret, jf. CPR. Enker og enkemænd indgår i opgørelserne som ugifte.
Udgifter til somatisk sygehusbehandling og behandlinger i praksissektoren
Udgifter til somatisk sygehusbehandling opgøres på baggrund af DRG-værdi i det DRG-grupperede
landspatientregister. Der er afgrænset til somatisk behandling på offentlige sygehuse eller andre institutioner
betalt af bopælsregionen. Opgørelse af udgifter til praksissektoren er opgjort på baggrund af afregnede
bruttohonorar i Sygesikringsregisteret for personer med dansk bopæl.
Kommunale udgifter: De kommunale udgifter hentes fra regnskabstal for udvalgte funktioner under
hovedkonto 4 og 5 i den autoriserede kontoplan (hjemmehjælp: 5.30.26, plejehjem/plejebolig: 5.30.27,
hjemmesygepleje: 5.30.28, genoptræning: 4.62.82, forebyggende hjemmebesøg: 5.30.29.1.001 og
rehabilitering: 5.30.26). Udgifterne er opgjort eksklusive statslige løft til ældreområdet afsat på finansloven. De
kommunale udgifter fordeles på modtagere af de pågældende ydelser ud fra aktivitetsdata om kommunale
sundheds- og plejeydelser på individniveau, jf. nedenstående. Udgifter til et specifikt område, fx
hjemmesygepleje, bliver jævnt fordelt på borgere med kontakt inden for det område og ganget op med hver
gruppe (hhv. ikke pensionist, ”ugift” pensionist og ”gift” pensionist) og aldersgrupper. I den forbindelse
fordeles udgiften ligeligt mellem modtagere af ydelsen og der tages dermed ikke højde for, hvor længe den
enkelte har modtaget ydelsen eller hvor meget. Rehabilitering og visiteret hjemmehjælp er konteret på samme
kontoplan. Disse udgifter fordeles på de borgere, der har modtaget enten rehabilitering og/eller visiteret
hjemmehjælp.
Modtagere af kommunale sundheds- og plejeydelser: Modtagere af nedenstående ydelser er identificeret på
baggrund af data fra Kommunernes elektroniske omsorgsjournaler (EOJ) og SDS’ database over
plejehjemsadresser (med udgangspunkt i plejehjemsoversigten.dk).
Forebyggende hjemmebesøg: Borgere, der i løbet af opgørelsesåret har modtaget mindst ét forebyggende
hjemmebesøg, jf. serviceloven §86.
Genoptræning og vedligeholdende træning: Borgere, der i løbet af opgørelsesåret har modtaget
genoptræning eller vedligeholdende træning mindst én gang, jf. serviceloven §86.
Hjemmesygepleje: Borgere, der i løbet af opgørelsesåret har modtaget sygeplejeindsats i eget hjem, jf.
sundhedsloven §138. Det vil sige, at borgere, der bor på plejehjem ikke indgår i opgørelsen.
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 634
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Plejehjemsbeboere: Borgere, der pr. 1. januar i opgørelsesåret har adresse på et plejehjem.
Rehabilitering: Borgere, der i løbet af opgørelsesåret har modtaget rehabilitering, jf. serviceloven §83a.
Visiteret hjemmehjælp: Borgere, der i løbet af opgørelsesåret er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i mindst
én måned, jf. serviceloven §83. Borgere, der bor på plejehjem indgår ikke i opgørelsen. Det antages, at borgere,
der er visiteret til hjemmehjælp, har modtaget hjemmehjælp. Der er inkluderet borgere, der er visiteret til
enten personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Borgere der udelukkende er visiteret til madservice er således
ikke medtaget.
Afgrænsning af kommuner: Der skal være indberetninger til EOJ for alle årets 12 måneder. For forebyggende
hjemmebesøg, genoptræning og vedligeholdende træning og rehabilitering accepteres dog kommuner med
manglende indberetninger i op til to vilkårlige måneder i 2020 og 2021 for at tage højde for nedlukninger i
forbindelse med COVID. Derudover accepteres kommuner med manglende indberetninger i juli måned i de
øvrige år for at tage højde for sommerferien. Dette har stort set kun betydning for leverancen vedrørende
forebyggende hjemmebesøg. Antallet af godkendte kommuner inden for de forskellige områder ses i Error!
Reference source not found..
Tabel 1
Antal godkendte kommuner, 2020-2022
2020 2021 2022
Forebyggende hjemmebesøg 88 92 92
Genoptræning og vedligeholdende træning 91 94 97
Hjemmesygepleje 95 91 93
Plejehjem 98 98 98
Visiteret hjemmehjælp/Rehabilitering 91 86 93
Anm.: -
Kilde: Kommunernes elektroniske omsorgsjournal (EOJ) og Plejehjemsdata (PLH), Sundhedsdatastyrelsen.
Estimerede sundhedsudgifter: Summen af udgifter til somatisk sygehusbehandling, ydelser i praksissektoren
samt kommunale sundheds- og plejeydelser til pensionister fra de godkendte kommuner i det pågældende
opgørelsesår fordelt efter civilstatus og alder.
Estimerede gennemsnitlige udgifter: Ovenstående udgifter fordeles på antal pensionister i den specifikke
gruppe fra de godkendte kommuner.
Estimerede udgifter til kommunale sundheds- og plejeydelser: Summen af estimerede udgifter til kommunale
sundheds- og plejeydelser for pensionister i de godkendte kommuner i det pågældende opgørelsesår fordelt
efter civilstatus og alder.
Estimerede gennemsnitlige udgifter til kommunale sundheds- og plejeydelser: Ovenstående udgifter fordeles
på det samlede antal pensionister i den specifikke gruppe fra de godkendte kommuner.