KEF alm. del - svar på spm. 451 om ministeren vil give sin vurdering af opvarmningsbidraget fra afbrænding af træbiomasse, som opgjort i »Global Afrapportering 2022« fra april 2022, og fra halm, hvis opvarmningsbidraget fra netto CO2-udledningen ved biomasseafbrænding vurderes på samme tidsskalaer som øvrige drivhusgasser (dvs. henholdsvis GWP20 og GWP100)

Side 1/3
Ministeren
Dato
15. januar 2024
J nr. 2023 - 5115
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 451 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 451
Vil ministeren give sin vurdering af opvarmningsbidraget fra afbrænding af træbio-
masse, som opgjort i »Global Afrapportering 2022« fra april 2022, og fra halm, hvis
opvarmningsbidraget fra netto CO2-udledningen ved biomasseafbrænding vurde-
res på samme tidsskalaer som øvrige drivhusgasser (dvs. henholdsvis GWP20 og
GWP100)?
Svar
Opgørelserne i Global Afrapportering 2022 og Global Afrapportering 2023 (GA23)
følger som udgangspunkt et globalt udledningsprincip, og er dermed opgjort ud fra
et forbrugsbaseret perspektiv. Således kan disse opgørelser ikke sammenlignes
med de nationale opgørelser, der indrapporteres til EU og FN og følger FN’s ret-
ningslinjer.
Det bemærkes, at der i de opgjorte effekter i Global Afrapportering opereres efter et
beholdningsprincip, og ikke et emissionsprincip, hvor der sammenlignes et faktisk,
og et kontrafaktisk udledningsscenarie, hvilket samlet giver nettoeffekten på CO2-
indholdet i atmosfæren. Konkret betyder dette, at der for hvert år opgøres, hvor me-
get CO2 der findes i atmosfæren ift. en situation, hvor træet ikke var brændt men i
stedet deponeret i skoven til nedbrydning. Dette er i modsætning til de nationale kli-
maopgørelser, der følger FN retningslinjer, hvor der i stedet opgøres hvor mange
drivhusgasser, der er frigivet til atmosfæren i et givent år.
Det understreges, at alle relevante territoriale effekter allerede indgår i klimaopgø-
relserne, hvor der opgøres en nettoudledning fra skoven, i året hvor træet fældes
og afbrændes, og mindre udledning i årene derpå, når træet ikke langsomt forråd-
ner i skoven. Således er der ikke tale om ”oversete” udledninger, men blot en an-
den tilgang til at opgøre, attribuere og præsentere de samme udledninger ift. den
gængse anerkendte tilgang fra FN.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 451
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
GWP-faktorer for forbruget af træbiomasse
Beregningerne tager udgangspunkt i forbruget af træpiller og -flis til dansk produk-
tion af el og fjernvarme i 2021. Nettoudledningen afhænger bl.a. af træbiomassens
oprindelse, sammensætning, transportmetode og eventuel lagring via BECCS.
Figur 1 illustrerer, hvordan nettoudledningen til atmosfæren ift. reference scenariet
falder over tid
Figur 1: Illustration af nettoudledningen over tid ved forbrug af træbiomasse til energi-
produktion, sammenlignet med reference scenariet i 2021)
Kilde: Global afrapportering 2023
De i tabel 1 skønnede GWP værdier er på den baggrund ikke generelt gældende,
men omhandler alene biomasseforbruget som det så ud i forsyningssektoren i Dan-
mark i 2021. Der henvises til GA23 for en mere uddybet gennemgang af hvilke ef-
fekter der er medregnet.
Tabel 1: Faktorerne for GWP-20 og GWP-100 for udledninger fra forbruget af træbio-
masse til el og fjernvarme i 2021.
20-årig periode 100-årig periode
Agg. nettoudledning - biomasseforbrug 2021 114 mio. ton 218 mio. ton
Agg. nettoudledning, hvis udledningen havde
været fossil
213 mio. ton 1.065 mio. ton
GWP-faktor 0,53 0,20
0
2
4
6
8
10
12
0 20 40 60 80 100
Mio.
ton
CO
2
År efter forbrugsåret
20 år
100 pct. fossil CO2
100 år
Side 3/3
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har ikke mulighed for at foretage en tilsva-
rende beregning for halm. Dog må faktoren forventes at være mindre end for træ,
da halmen forrådner forholdsvis hurtigere, således at den primære forskel ift. den
rent fossile andel er den langsigtede lagring af kulstof i jorden.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard