SUU alm. del - svar på spm. 509 om øget priser på cigaretter vil føre til at færre danskere ryger
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 509)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Per Larsen
SUU alm. del. - svar på spm. 509.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/suu/spm/509/svar/2006796/2796133.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. juni 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF). Spørgsmål nr. 509: ”Vurderer ministeren at øget priser på cigaretter vil føre til at færre danskere ryger?” Svar: Prisstigninger er generelt effektive i forhold til at nedbringe forbruget. Effekten er størst hos dem, der er mest prisfølsomme, hvilket bl.a. gælder børn og unge. Den 14. november 2023 indgik regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Dan- marksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet en aftale om en fo- rebyggelsesplan målrettet børn og unge om tobak, nikotin og alkohol. Som en del af aftalen skal afgiften på nikotinprodukter sættes op til 10 øre pr. mg nikotin. Det fremgår også af aftalen, at de danske afgifter på cigaretter er blandt de højeste i EU og er højere end i nabolandene Sverige og Tyskland, og at en forhøjelse af afgiften på cigaretter, så en pakke kommer til at koste omkring 100 kr., skønnes at medføre et mindreprovenu i omegnen af 5 mia. kr. årligt. Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 507 og 508. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-12-2023 Enhed: FOST Sagsbeh.: DEPMARP Sagsnr.: 2308991 Dok. nr.: 2820671 . / . Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 509 Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU alm. del - svar på spm. 507.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/suu/spm/509/svar/2006796/2796134.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 507 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. juni 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF). Spørgsmål nr. 507: ”Vil ministeren oplyse de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at hæve prisen på en pakke cigaretter med henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 kr.?” Svar: Jeg har til besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Skatteministeriet, som jeg kan henholde mig til. ”De samfundsøkonomiske konsekvenser ved en forhøjelse af tobaksafgifterne omfat- ter øgede forbrugs- og grænsehandelsforvridninger, afledte provenuvirkninger fra ændringer i arbejdsudbuddet samt mindskede eksterne omkostninger (eksternalite- ter) på grund af et lavere forbrug. En afgiftsforhøjelse indebærer et samfundsøkonomisk tab fra en forvridning af sam- mensætningen af danskernes forbrug og øget grænsehandel. Forbrugsforvridningen afspejler, at afgiften fører til, at den enkelte forbruger ændrer sit forbrug væk fra af- giftsvaren og i retning af andre varer og tjenester. Grænsehandlen mindsker omsæt- ningen i den danske detailhandel og medfører samtidig, at staten mister afgifts- og momsprovenu. Hertil kommer en beskeden arbejdsudbudsvirkning. En afgiftsforhøjelse indebærer omvendt en samfundsøkonomisk gevinst fra lavere eksterne omkostninger på grund af det lavere forbrug. De eksterne omkostninger af- spejler de omkostninger ved forbruget af en vare, der ikke bæres af forbrugeren selv. Det gælder fx omkostninger i sundhedsvæsenet, udgifter til dagpenge mv. i forbin- delse med sygdom, ændrede skatteindtægter knyttet til helbredsbetinget lavere ar- bejdsindkomst osv. Der er meget stor usikkerhed forbundet med at kvantificere disse forskellige eksterne omkostninger. Det skal også ses i lyset af, at de fleste eksterne omkostninger forbun- det med rygning først indtræffer mange år efter forbruget. I opgørelsen af eksterne omkostninger medregnes ikke individuelle omkostninger knyttet til de skader, der rammer den enkelte ryger, idet det forudsættes, at rygeren har truffet en bevidst og informeret beslutning om at ryge. De individuelle omkostninger ved rygning kan dog muligvis være ”uerkendte” på forbrugstidspunktet, fx hvis risikoen for afhængighed undervurderes af den enkelte. Såfremt den enkelte ikke i tilstrækkelig grad har indar- bejdet disse konsekvenser i beslutningen om at ryge, vil de opgjorte samfundsøkono- miske omkostninger forbundet med tobaksrygning derved undervurderes. Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-12-2023 Enhed: FOST Sagsbeh.: DEPMARP Sagsnr.: 2023-945 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 509 Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 De eksterne omkostninger tager udgangspunkt i nettoomkostningen forbundet med rygning opgjort på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Dan- mark – risikofaktorer 2016. En forhøjelse af tobaksafgifterne skønnes samlet set at indebære et samfundsøkono- misk tab, såfremt de øgede forbrugs- og grænsehandelsforvridninger mv. overstiger de mindskede eksterne omkostninger. Modelbaserede skøn for den samfundsøkono- miske virkning af afgiftsforhøjelser svarende til de efterspurgte prisstigninger med udgangspunkt i en gennemsnitspris på ca. 60 kr. pr. pakke med 20 stk. cigaretter fremgår af tabel 1. Det fremgår fx af tabellen, at en afgiftsforhøjelse svarende til en prisstigning på 10 kr. pr. pakke skønnes at medføre et samfundsøkonomisk tab på ca. 0,9 mia. kr. Tabel 1. Modelbaseret skøn for den samfundsøkonomiske virkning af afgiftsforhøjelser svarende til prisstigninger med 10 til 50 kr. pr. 20 stk. cigaretter Prisstigning Samfundsøkonomi Kr. pr. 20 stk. Mia. kr. 50 -7,7 40 -5,5 30 -3,7 20 -2,1 10 -0,9 Anm.: Der er taget udgangspunkt i et gennemsnit på ca. 60 kr. pr. pakke med 20 cigaretter. Der er forudsat, at afgif- terne på røgtobak forhøjes tilsvarende. Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Beregningerne tager udgangspunkt i de opdaterede forudsætninger anvendt i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort for år 2025 (2024-niveau). Kilde: Skatteministeriet. De afledte virkninger af ændrede afgiftsforhøjelser bygger på modelbaserede skøn, som er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder særligt ved meget store afgifts- ændringer, idet der blandt andet er risiko for, at der vil opstå større uforudsete æn- dringer i form af såkaldte ketchup-effekter i grænsehandlen, når nye handelsmønstre fx i form af et illegalt marked etableres. Modelberegningerne er derfor mest veleg- nede til konsekvensberegninger af mere begrænsede afgiftsændringer.” Med venlig hilsen Sophie Løhde
SUU alm. del - svar på spm. 508.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/suu/spm/509/svar/2006796/2796135.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 508 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. juni 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF). Spørgsmål nr. 508: ”Vurderer ministeren at øget cigaretpriser vil føre til en besparelse i sundhedssekto- ren, og i så fald på hvor meget, hvis prisen på en pakke cigaretter bliver øget med henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 kr.?” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Skatteministeriet, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Sundhedsomkostninger ved rygning er et blandt flere elementer, der indgår i de op- gjorte eksterne omkostninger forbundet med rygning i Skatteministeriets beregnin- ger af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved forhøjelse af afgiften på cigaretter, jf. svar på SUU alm. del spm. 507. Besparelser i sundhedssektoren indgår ikke i Skatteministeriets provenuberegninger, som alene vedrør konsekvenserne for statens skatte- og afgiftsindtægter.” Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-12-2023 Enhed: FOST Sagsbeh.: DEPMARP Sagsnr.: 2023-945 . / . Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 509 Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)