SUU alm. del - svar på spm. 753 om, i hvilke sygehusklynger, der i dag er mulighed for hjemmedialyse

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 753.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/suu/spm/753/svar/2006745/2796023.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 753 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 753:
”Vil ministeren redegøre for i hvilke sygehusklynger, der i dag er mulighed for
hjemmedialyse?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Der er mulighed for hjemmedialyse i alle regioner.
Region Midt: I Region Midtjylland er det for velfungerende selvhjulpne kroniske
dialysepatienter muligt at modtage hjemmedialyse (hæmodialyse) i alle
hospitalsklyngerne.
Region Syd: Der er i Region Syddanmark 4 sygehusenheder, der varetager det
nefrologiske speciale, specifikt findes der således nyremedicinske afdelinger på
Odense Universitetshospital (med dialysecenter i Odense og som satellitfunktion på
OUH Svendborg Sygehus), Sygehus Lillebælt: Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus og
Sygehus Sønderjylland: Sønderborg Sygehus. Alle 4 sygehusenheder tilbyder
hjemmedialyse i form af såvel hjemmehæmodialyse (bloddialyse) samt peritoneal
dialyse (Posedialyse i bughulen).
Region Sj.: Hjemmedialyse udbydes som standard til dialysepatienter i Region
Sjælland via Holbæk Sygehus og Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge.
Region Nord: I Region Nordjylland er der indgået en tværsektoriel samarbejdsaftale
vedr. hjemmedialyse. Aftalen er indgået mellem regionen og alle 11 nordjyske
kommuner, og der er derfor mulighed for hjemmedialyse i alle sygehusklynger i
Nordjylland. Hjemmedialyse iværksættes af Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg
Universitetshospital.
Region H: Dialysebehandling til borgere i hele Region Hovedstaden varetages af
Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital.
Hjemmedialyse tilbydes på alle tre hospitaler som et samarbejde mellem den enkelte
patient og den nefrologiske afdeling.”
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-12-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: emi
Sagsnr.:2023 - 3108
Dok. nr.: 29761
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 753
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Jeg henholder mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde