SUU alm. del - svar på spm. 748 om kommentar til JydskeVestKystens artikel ”I Esbjerg reagerede man alt for sent på katastrofal blodprop – nu tager overlæge bladet fra munden: geografi bør ikke afgøre din behandling” udgivet 18/9-23

Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 748 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 748:
”Vil ministeren kommentere JydskeVestkystens artikel ”I Esbjerg reagerede man alt
for sent på katastrofal blodprop – nu tager overlæge bladet fra munden: geografi bør
ikke afgøre din behandling” udgivet den 18. september 2023 og herunder
kommentere overlæge Morten Hansens udtalelser om, at der er forskel på
behandling alt efter, hvor i landet man er, og at det bl.a. skyldes økonomi, sprog og
kultur? – Og vil ministeren samtidig kommentere Morten Hansens forslag om en
central visitation af trombolyse-kandidater?”
Svar:
Jeg kan som minister ikke gå ind i den konkrete sag, der henvises til i den omtalte
artikel. Men jeg tager udtalelsen om, at der skulle være geografisk forskel på den
akutte strokebehandling på tværes af landet, alvorligt. For det er helt centralt, at alle
borgere har adgang til hurtig og akut behandling, når de har behov for det, uanset
hvor i landet man bor. Vi ved, at tid er helt afgørende, når man rammes af et stroke
(blodprop eller blødning i hjernen), både for overlevelsen og for at reducere eller helt
undgå efterfølgende mén. I den forbindelse er det relevant at bemærke, at vi i
Danmark ligger i top internationalt, hvad angår antallet af patienter, der modtager
relevant strokebehandling, hvilket jeg finder positivt.
For så vidt angår forslaget om central visitation til trombolysebehandling har
Indenrigs- og Sundhedsministeriet til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Hurtig håndtering af patienter med symptomer på blodprop i hjernen (apopleksi) er
afgørende ift. optimale patientforløb med færrest mulige blivende symptomer. De
enkelte regioner har udarbejdet vejledninger med henblik på genkendelse af
symptomer i den præhospitale indsats – herunder visitation og behandling af
apopleksi. I vejledningerne er beskrevet de typiske symptomer for apopleksi således,
at personalet i den præhospitale indsats kan genkende disse symptomer. Ved
mistanke om apopleksi visiteres patienten til et sygehus, der kan foretage trombolyse
(medicinsk behandling som opløser blodproppen).
Dansk Neurologisk Selskab har udarbejdet en national behandlingsvejledning for akut
udredning og behandling af apopleksi, som beskriver hvilke patienter, der kan
behandles med trombolyse, tilbydes anden behandling samt indlæggelse på
apopleksiafsnit.
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-12-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: saw
Sagsnr.:2023 - 2747
Dok. nr.: 23492
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 748
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Trombolysebehandling er reguleret i specialeplanen, hvor det er en regionsfunktion i
specialevejledningerne for neurologi og radiologi.
Når en behandling er omfattet af specialeplanen er det, fordi den er defineret som
særlig vanskelig og/eller sjælden, og at man vurderer at kunne give et bedre tilbud til
patienterne ved at samle det på færre sygehuse. Ved godkendelse til en
specialfunktion, skal sygehuset opfylde en række krav, og ved trombolysebehandling
gælder, at det skal være muligt at få assistance fra en speciallæge i neurologi
umiddelbart. Det skal således være en speciallæge i neurologi til stede på sygehuset
døgnet rundt. Sygehuse, der har opnået godkendelse til en specialfunktion, har en
forsyningsforpligtigelse og er forpligtet til at orientere Sundhedsstyrelsen, såfremt de
ikke kan varetage funktionen ud fra de forudsætninger, de har fået godkendelsen på.
Vurderingen med henblik på trombolyse har tidligere været samlet på færre
sygehuse, men øgede behandlingsmuligheder, herunder tidsmæssige forhold samt at
der er regionsfunktioner ti steder i landet, har gjort, at flere patienter med apopleksi
har fået trombolysebehandling med en deraf bedre prognose for den enkelte patient.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at en central visitation til trombolysebehandling
risikerer at blive et forsinkende led i patientforløbet i forhold til den nuværende
praksis, hvor der visiteres direkte til trombolyseafdelingen ved mistanke om
apopleksi. Det vil i alle tilfælde være den behandlingsansvarlige læge på afdelingen,
som skal tage endelig beslutning om iværksættelse af trombolysebehandling, uanset
om der forinden er foretaget en telefonisk vurdering af en centralt placeret
trombolysevagt.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde