Fremsat den 5. december 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Nikoline Erbs Hillers-‍Bendtsen (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Fremsat den 5. december 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT),
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod pelsavl i Danmark
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024
at udarbejde en plan for at gennemføre et permanent forbud
mod og udfasning af pelsavl i Danmark. Regeringen skal
herudover indkalde partierne, der har stemt for forslaget, til
forhandlinger om mulighederne for finansiering af planen.
Beslutningsforslag nr. B 94 Folketinget 2023-24
AX029348
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
I Danmark avles flere dyr med det primære formål at
bruge pelsen kommercielt.
Hold af ræve blev forbudt i Danmark ved lov nr. 466 af
juni 2009, og efter en lang overgangsordning lukkede den
sidste rævefarm i 2020. Forbuddet blev indført, fordi rævene
levede i bure under ringe forhold og udviste så mange tegn
på mistrivsel, at der reelt var tale om dyremishandling. Ræ-
vens naturlige behov og frygtsomme natur kan ikke tilgode-
ses i fangenskab i små bure.
Mink lever også under lignende kummerlige forhold og
udviser tydelige tegn på mistrivsel, de såkaldte stereotypier
og pelsgnav, ved at blive holdt i små bure imod deres natur-
lige behov og for tævernes vedkommende ved at blive udsat
for såkaldt huldtilpasning op til parring, der på almindelig
dansk betyder, at man sulter dyrene i et omfang, så de mister
40 pct. af deres kropsvægt på 7 uger. Længerevarende sult
påfører selvklart dyr lidelse, som naturligvis også viser sig
i øget mistrivsel. Mink er i øvrigt unitære dyr, der har brug
for et territorium på 2-7 km langs et vandløb. Hvis de ca.
17 millioner mink, der tidligere blev holdt i småbure i Dan-
mark, skulle have sådanne forhold, ville det kræve et 76,5
mio. km langt vandløb – hvilket er længere end herfra og til
Jupiter (»Det blinde øje«, Mathilde Walter Clark, Politiken,
2023).
For chinchillaer, som der er en mindre produktion af i
Danmark fordelt på omkring 40 farme, gælder det også, at
de i produktionen holdes i alt for små bure i forhold til
deres naturlige behov for udfoldelse (»De glemte chinchil-
laer«, www.worldanimalprotection.dk, den 18. november
2022). Chinchillaer holdes også privat som kæledyr, hvor
der er andre standarder for, hvordan de skal behandles, f.eks.
kræves der meget større bure.
I »Udtalelse om minkproduktion« af 1. november 2021
slog Det Dyreetiske Råd fast, at de meget restriktive former
for dyrehold ikke er tidssvarende og ikke er dyrevelfærds-
mæssigt forsvarlige ud fra den viden, vi har i dag om dyrs
adfærdsmæssige behov. Rådet udtalte også, at frygtreaktion
er en naturlig adfærd for mink, som ikke helt kan avles væk,
selv om man i avlen har sigtet mod mink, som reagerer
mindre frygtsomt på forholdene i minkfarmen.
Normerne for dyrehold og dyrevelfærd har udviklet sig
både i Danmark og i resten af verden, i takt med at borgerne
har opnået større indsigt i, hvordan dyrene i produktionen
behandles. Denne indsigt afstedkommer naturligt ubehag
hos de fleste mennesker og en vilje til at ville ændre på
forholdene.
Designere og store modehuse lægger nu afstand til pels-
industrien med henvisning til dyreetik, og de oplever ikke
forhindringer i forhold til at erstatte pels med andre materia-
ler. Der produceres i dag kunstig pels, som har en kvalitet og
æstetisk værdi, som er på højde med pels fra dyr.
20 lande i Europa har allerede forbudt pelsavl. Senest har
Litauen i 2023 vedtaget, at alle mink- og chinchillafarme
skal være lukket i 2027. Også i Sverige, Polen, Rumænien
og Bulgarien tages der skridt i retning af udfasning af pels-
avl. Det europæiske borgerinitiativ Fur Free Europe arbejder
for et EU-forbud mod pelsavl og har i 2023 indsamlet mere
end 1,5 millioner underskrifter fra borgere i EU (»I fælles
kamp for pelsdyrene«, www.dyrenesbeskyttelse.dk).
At dyr er levende, sansende væsener, blev slået fast med
dyrevelfærdsloven i 2020 (lov nr. 133 af 25. februar 2020),
som også har til formål at varetage dyreetiske hensyn.
Tiden må nu være inde til, at vi som samfund træder i
karakter, tager dyrevelfærdsloven alvorligt og forbyder al
produktion af pels i Danmark, som bygger på en skånselsløs
udnyttelse af dyr, som ikke etisk kan forsvares. Danmark er
desværre ikke et foregangsland, når det kommer til dyreetik,
men vi skal undgå at blive fodslæberne i Europa på så vig-
tigt et felt om, hvordan vi behandler dem, der ikke selv kan
sige fra over for deres lidelser: pelsdyrene i produktionen.
Planen skal indeholde en opgørelse af omkostningerne
ved forbuddet mod og udfasningen af pelsavl. Regeringen
skal indkalde partierne, der har stemt for forslaget, til for-
handlinger om mulighederne for finansiering af planen.
2
Skriftlig fremsættelse
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pelsavl i
Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 94)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3