SUU alm. del - svar på spm. 650 om VIRTU Research Group forventes tildelt en fast bevilling f.eks. på finansloven til at videreudvikle behandlingen af Virtual Reality behandlingsformen til psykiatrien

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 650.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/suu/bilag/0/2792346.pdf

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmål nr. 650:
”Vil ministeren redegøre for, om VIRTU Research Group forventes tildelt en fast
bevilling f.eks. på finansloven til at videreudvikle behandlingen af Virtual Reality
behandlingsformen til psykiatrien bl.a. set i lyset af den kommende 10-årsplan for
psykiatrien og ambitionen om at udarbejde en ny national strategi for personlig
medicin?”
Svar:
Jeg ser et stort potentiale i udviklingen og anvendelsen af digitale behandlingstilbud i
psykiatrien, herunder brugen af Virtual Reality (VR). Set i lyset af de præsenterede
positive resultater ved brugen af VR-teknologi, er jeg meget åben over for at se
nærmere på at styrke brugen af digitale tilbud til behandling af psykiske lidelser,
herunder VR-behandling.
Ved i højere grad at prioritere og udbrede digitale behandlingsmetoder, kan flere
patienter hurtigere få den relevante hjælp. Desuden har VR-metoden potentiale som
omkostningseffektivt behandlingsredskab, da VR-behandlingen potentielt kan
effektivisere behandlingen bl.a. ved brug af færre psykiatriske ressourcer som
eksempelvis ambulante kontakter, indlæggelser mv., ligesom patienternes livskvalitet
øges, hvilket både kommer patienter og psykiatrien til gavn.
Med den netop indgåede Aftale om en bedre psykiatri af 24 november 2023 har
regeringen og aftalepartierne prioriteret 3,0 mio. kr. årligt og varigt til VIRTU
Research Group mhp. at styrke udviklingen af behandlingstilbud med brug af virtuel
reality-teknologi til flere diagnosegrupper og til at understøtte udbredelsen af VR-
behandling af mennesker med svær psykisk sygdom.
I aftalen er der derudover prioriteret 20,0 mio. kr. årligt og varigt til
Internetpsykiatrien.dk til at opskalere det landsdækkende digitale behandlingstilbud
til personer med let til moderat angst og depression med henblik på at give flere
patienter hurtigere adgang til relevant behandling. Midlerne skal også anvendes til
digitale selvhjælpsprogrammer uden psykologstøtte.
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-12-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2468
Dok. nr.: 22784
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 650
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Der er endnu ikke taget stilling til konkrete tiltag i en ny strategi for personlig
medicin.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde