SUU alm. del - svar på spm. 686 om årsagerne til den aktuelle mandskabsmangel inden for ambulancetjenesten

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 686:
”Vil ministeren redegøre for årsagerne til den aktuelle mandskabsmangel inden for
ambulancetjenesten, og hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at adressere
denne udfordring?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra
Danske Regioner, som oplyser følgende:
”Danske Regioner vurderer, at der er flere forskellige årsager til den aktuelle
mandskabsmangel inden for ambulancetjenesten. I dette bidrag beskrives en række
af dem.
En af årsagerne er den øgede efterspørgsel efter ambulancepersonale som følge af
den vedvarende aktivitetsstigning på det præhospitale område. Antallet af
sundhedsrelaterede 112-opkald er steget med knap 14 procent fra 1. kvartal i 2018 til
1. kvartal i 2022 og et forskningsprojekt har vist, at der fra 2007 til 2014 skete en
stigning på 65 procent. Desuden er der kommet en øget efterspørgsel efter
ambulancepersonale til at udføre nye typer af opgaver bl.a. i forbindelse med, at flere
regioner har overtaget dele af lægevagts-opgaven fra PLO. Samtidig er der kommet
en uforudset øget efterspørgsel på ambulancepersonale som følge af aftalen om en
sundhedsreform af 20. maj 2022, hvor Folketingspartierne bag aftalen afsatte midler
til ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler.
De lovgivnings- og uddannelsesmæssige rammer på ambulanceområdet gør det
vanskeligt at udvide ambulancearbejdsstyrken på kort sigt. Det er fastsat i
Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
(retsinformation.dk), at en ambulance skal bemandes med mindst to personer, som
har gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler. Eftersom
ambulancepersonale stort set kun anvendes i ambulanceberedskabet og regionernes
akutbiler, er det kun i begrænset omfang muligt at rekruttere (tidligere)
ambulancepersonale fra andre brancher.
Ambulancebehandleruddannelsen tager 4,7 år. For at blive uddannet skal man
ansættes og udlæres som elev i en ambulancetjeneste, hvilket udgør en stor og
langsigtet investering for arbejdsgiveren.
Indtil for nylig var ambulancemarkedet koncentreret omkring en stor privat
virksomhed, Falck A/S, som ansatte og uddannede langt de fleste elever på
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-11-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: saw
Sagsnr.:2023 - 990
Dok. nr.: 31260
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
ambulanceområdet. Regionerne har i forbindelse med de tidligste udbuds-runder
vurderet, at det er leverandørens ansvar at sikre et tilstrækkeligt niveau af relevant
personale for, at leverandøren kan drive deres virksomhed. Erfaringerne fra de
tidligste udbud har været, at der er behov for at fastsætte mere konkrete krav til
antallet af elever, som skal uddannes af leverandørerne, med henblik på langsigtet
rekruttering. I takt med at regionerne har hjemtaget dele af den præhospitale drift er
regionerne selv begyndt at ansætte og uddanne elever. Samtidig har regionerne i
deres udbud i stigende grad konkretiseret kravene til antallet af elever, som skal
uddannes af deres leverandører.
Børne og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik viser, at antallet af
ambulancebehandlerelever, der har indgået en uddannelsesaftale, er steget med
72,5 % fra 2019 til 2022. Elever udgør for nuværende 24 procent af den samlede
arbejdsstyrke på landsplan, hvilket vurderes at være historisk højt. Det vil give sig
udslag i flere færdiguddannede ambulancebehandlere de kommende år.
Danske Regioners bestyrelse har i 2019 besluttet et fælles minimumsniveau for
antallet af ambulancebehandlerelever i alle regioner. Desuden har regionerne
udviklet – og videreudvikler løbende på – et fælles analysegrundlag til brug for
regionernes planlægning af elevoptag på ambulanceområdet.
Som et af flere svar på de tiltagende kapacitetsudfordringer på ambulancesiden har
regionerne opjusteret antallet af liggende sygetransporter, hvor der ikke er
tilsvarende lange uddannelseskrav. Det har forøget kapaciteten på transport af
liggende patienter, og dermed frigivet flere ambulancer til de opgaver, der er livs-
eller førlighedstruende. For at de liggende sygetransporter kan aflaste ambulancerne
endnu mere, er der forskellige initiativer i gang i regionerne for at opkvalificere
personalet i de liggende sygetransporter yderligere. Samtidig arbejder regionerne
løbende med at styrke visitationen af 112-opkald og ude hos borgerne, så de får den
mest relevante hjælp og ambulanceberedskabet og akutmodtagelserne samtidig
aflastes. Set i lyset af den vedvarende aktivitetsstigning, den demografiske udvikling
med flere ældre og den generelle mangel på sundhedspersonale, er der behov for at
fortsætte dette arbejde.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger. Jeg har noteret mig de
forhold, som Danske Regioner beskriver. I den forbindelse finder jeg det positivt, at
Danske Regioner forventer, at der de kommende år vil kunne ses en tilvækst i antallet
af færdiguddannede ambulancebehandlere som følge af en stigning i antallet af
ambulancebehandlerelever, der har indgået en uddannelsesaftale.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at mit ministerium løbende er i dialog med Danske
Regioner om, hvordan der sikres de bedst mulige rammer for bemanding af
akutberedskaberne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde