MOF alm. del - svar på spm. 792 om kontrol ved flytninger af grise m.v.

Tilhører sager:

Aktører:


(20222)MOF alm. del - svar på spm. 792.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/mof/spm/792/svar/2003218/2789960.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
J.nr. 2023 - 6416
Den 29. november 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 792 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (K).
Spørgsmål nr. 792 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I besvarelsen af MOF alm. del – spørgsmål nr. 524 om forskellen i synstiden ved kontrol ved flytninger
af grise inden for landets grænser og synstiden ved eksport af grise fremgår det, at ”Den politiske aftale
af 18. december 2018 om styrket kontrol med dyretransporter indførte en øget synstid på 50 pct. i peri-
oden fra den 15. august 2019 til 15. november 2019 for Fødevarestyrelsens kontrol af grises transport-
egnethed til eksport. Det øgede fokus på eksportsynet blev videreført med den politiske aftale af 25. juni
2020...” Som det fremgår i MOF alm. del - spørgsmål 524 er kontrollen i praksis i gennemsnit øget med
hhv. 27 pct. ved eksport fra direkte læsninger, og med 78 pct. ved eksport fra virksomheder, som be-
skæftiger sig med sammenbringning af dyr.
Vil ministeren på den baggrund kommentere på følgende:
- Er arbejdsopgaverne forbundet med kontrollen de samme, som før aftalen blev indgået i 2018? Såfremt
arbejdsopgaverne skulle være ændret, bedes de således specificeres.
- Finder ministeren finder denne ulige fordeling i øget kontroltid rimelig?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der med synstid spørges til tidsforbruget per gris ved kontrol af grise
i forbindelse med certificering til eksport.
Arbejdsopgaverne forbundet med kontrollen af grisetransporter har ændret sig siden 2018. Som en del
af implementeringen af Aftale om styrket kontrol med dyretransporter fra 2018 blev det aftalt, at gri-
sene skulle synes fra begge sider og fremdrives langsommere, så embedsdyrlægerne har bedre tid til at
gennemføre kontrollen.
Derudover blev det pr. 1. juli 2019 obligatorisk for eksportører at anvende Eksportportalen, som er et
system til elektronisk indberetning af eksporter til Fødevarestyrelsen og overførsel af data til Svineflyt-
tedatabasen. De oplysninger, der indtastes her, skal valideres og godkendes af en embedsdyrlæge.
Fødevarestyrelsen oplyser, at forskellen i synstiden per gris skyldes, at forholdene omkring syn ved ek-
sport fra sammenbringningsvirksomheder og eksport direkte fra besætninger ikke er direkte sammen-
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 792
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
lignelige. Forskellen i synstid skyldes forskellige omstændigheder ved de to syn. Jeg henviser til besva-
relsen af MOF alm. del - spørgsmål 524 for en uddybning heraf. Fødevarestyrelsen oplyser videre, at
synstiden ved eksport fra både direkte læsninger og fra sammenbringningsvirksomheder er faldet siden
2019.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
.
.
.
.
..
.
.
.
.
.
.


(20222)MOF alm. del - svar på spm. 524.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/mof/spm/792/svar/2003218/2789961.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 1. juni 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 524 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. maj 2023 Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Det fremgår af Fødevarestyrelsens evaluering, at synstiden ved flytninger af grise inden for Danmarks
grænser til slagterier er uændret, efter den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter fra 2018
trådte i kraft. Samtidig er kontrollen i gennemsnit øget med 27 pct. ved eksport fra direkte læsninger, og
med 78 pct. ved eksport fra virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning af dyr. Der hen-
vises til ”Evaluering af den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter”, Fødevarestyrelsen,
den 24. januar 2020, jf. MOF alm. del – bilag 445 (2019-20). Hvordan ser ministeren på den store for-
skel i synstiden ved kontrol ved flytninger af grise inden for landets grænser og synstiden ved eksport af
grise?”
Svar
Den politiske aftale af 18. december 2018 om styrket kontrol med dyretransporter indførte en øget
synstid på 50 pct. i perioden fra den 15. august 2019 til 15. november 2019 for Fødevarestyrelsens kon-
trol af grises transportegnethed til eksport. Det øgede fokus på eksportsynet blev videreført med den
politiske aftale af 25. juni 2020 om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkon-
cept for dyretransporter.
Baggrunden for indførelsen af den øgede synstid var en rundspørge i efteråret 2018 blandt Fødevaresty-
relsens embedsdyrlæger i veterinærenhederne, der viste, at flere følte sig presset på tid, og at grisene
blev drevet frem i et tempo, som besværliggjorde fund af skader på grisene, som gjorde dem uegnede til
fremtidig transport.
Disse forhold gør sig ikke gældende for kontrollen på danske slagterier, og der var derfor ikke et veteri-
nærfagligt belæg for at indføre krav om øget synstid for disse transporter.
Til brug for yderligere uddybning af besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen,
der har oplyst følgende:
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 524
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 792
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
”Der er en række væsentlige forskelle mellem den situation, hvor transporten sker til et slagteri, og den
situation, hvor transporten sker til eksport, og det er disse forskelle, der begrunder, at den øgede synstid
alene finder anvendelse i sidstnævnte situation.
For det første er der forskel på, hvad embedsdyrlægen skal kontrollere. Ved transport til slagterier i
Danmark kontrollerer embedsdyrlægen dyrenes transportegnethed efter aflæsning fra transportmidlet,
dvs. efter afslutning af transporten. Embedsdyrlægen skal således alene vurdere, hvorvidt dyrene har
lidt overlast ved den foretagne transport. Ved eksport direkte fra besætninger skal embedsdyrlægen kon-
trollere og vurdere dyrenes transportegnethed til den planlagte transport. På sammenbringningsvirk-
somheder skal embedsdyrlægen både vurdere, hvorvidt dyrene har lidt overlast ved den foretagne trans-
port, og om dyrene er egnede til den planlagte videre transport.
For det andet er der i de fleste tilfælde tale om forskellige kategorier af dyr. På slagterier er hovedparten
af dyrene slagtesvin på ca. 100 kg, mens eksportdyr overvejende er smågrise på ca. 30 kg. Der er derfor
forskel på dyrenes bevægelsesmønstre og hastighed, hvilket vanskeliggør synet af smågrise i forhold til
slagtesvin.
For det tredje er der på slagterierne mulighed for at afklare tvivl om transportegnethed efter aflæsningen
af dyrene – enten ved at vende tilbage til dyret, mens det venter på at blive slagtet, eller efter at det er
blevet slagtet.
Tidsforbruget til syn af grise ved afgang direkte fra en besætning eller ved aflæsning på en sammen-
bringningsvirksomhed omfatter desuden tid til en sundhedsundersøgelse af dyrene i henhold til de EU-
retlige veterinærforskrifter samt sagsbehandling, herunder udfærdigelse af sundhedscertifikat.
Kontrol af transportegnethed på henholdsvis slagterierne og i besætninger og på sammenbringnings-
virksomheder er således forskellige situationer, der ikke kan sammenlignes.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby