Fremsat den 15. november 2023 af Martin Lidegaard (RV), Samira Nawa (RV), Zenia Stampe (RV), Marianne Bigum (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Signe Munk (SF), Carl Valentin (SF), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Fremsat den 15. november 2023 af Martin Lidegaard (RV), Samira Nawa (RV), Zenia Stampe (RV),
Marianne Bigum (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Signe Munk (SF), Carl Valentin (SF), Pelle Dragsted (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at nedsætte en grøn grundlovskommission
Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en grøn grundlovskommission. Kommissionen skal have til formål at lave
det forberedende arbejde og udføre de nødvendige analyser med henblik på at igangsætte en proces for politisk at vedtage
en ændring af Danmarks Riges Grundlov, hvor miljø-, natur- og klimarettigheder indskrives. På baggrund af kommissionens
afrapportering opfordres regeringen til at indkalde Folketingets partier til politiske drøftelser senest inden udgangen af 2024.
Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2023-24
AX029157
Bemærkninger til forslaget
Danmarks grundlov er ikke grøn
Danmark tilhører i dag et fåtal af lande i verden, som end-
nu ikke har indført grønne bestemmelser i sin forfatning, og
sammen med Bosnien-Hercegovina er Danmark det eneste
land i verden med et civilretssystem, som endnu ikke har
en grøn forfatning (»Debat – Grøn Grundlov-koalition: Op-
datér grundloven, og bring Danmark tilbage i det grønne
førersæde«, borsen.dk, den 5. juni 2023). De fleste lande
indførte en grøn forfatning efter Stockholmdeklarationen i
1972 og Riokonventionerne i 1992, f.eks. indførte Sverige
en grøn forfatning i 1987, Norge i 1992, Tyskland i 1994
og Finland i 1995 (»The Environmental Rights Revolution:
Constitutions, Human Rights, and the Environment«, David
Richard Boyd, 2010). I lande med en grøn forfatning er
der påvist en 15-procentsforbedring af miljøet, og i disse
lande har den grønne forfatning haft betydning for udform-
ningen af almindelig lovgivning, fortolkning af lovgivning,
afgørelser af konkrete retstvister og den offentlige debat
(»Do Constitutions Matter? The Effects of Constitutional
Environmental Rights Provisions on Environmental Outco-
mes«, onlinelibrary.wiley.com, den 22. april 2016).
Indholdet i en grøn grundlov
Forslagsstillerne ønsker, at man i udarbejdelsen af en ny
grøn grundlov i Danmark skal lade sig inspirere af de andre
nordiske lande og grundfæste nuværende og kommende bor-
geres ret til ren luft, ren mad og rent drikkevand. Samtidig
skal en ny grøn grundlov forpligte staten til at beskytte natur
og klima.
Dermed vil de nuværende generationer tage ansvar for
både dem selv og de kommende generationer. Denne gene-
rationskontrakt vil ikke bare give mening for alle borgere i
Danmark, men også for den samlede kontrakt mellem gene-
rationer. Basale grønne rettigheder er blevet en forudsætning
for fremtidens velfærd og for, at vi kan give et bedre Dan-
mark videre.
Hvordan rettighederne nærmere skal beskrives og udmøn-
tes, og hvilke juridiske greb der med fordel kan tilvælges
og fravælges, er netop det arbejde, som en kommission skal
belyse med udgangspunkt i de udenlandske erfaringer. For-
slagsstillerne ønsker sig således forskellige scenarier for,
hvordan en grøn grundlov bedst kan give mening i Dan-
mark.
Det grundlæggende formål med en ny grøn grundlov vil
således være at skabe rammerne for en mere stabil og am-
bitiøs klima-, miljø- og naturpolitik på tværs af skiftende re-
geringer. Det må således konstateres, at hverken nulevende
eller fremtidige borgere i Danmark er garanteret de rettighe-
der, som dette forslag lægger op til. En yderligere fordel ved
en grøn grundlov vil være, at hensynet til natur, klima og
miljø vil veje tungere i retsafgørelser.
Proces for en grøn grundlov
Forslaget vil indebære en ændring af grundloven. Pro-
cessen for grundlovsændringer er beskrevet i grundlovens
§ 88. Følgende fremgår af »Min grundlov – Grundloven
med forklaringer«, 17. udgave, 1. oplag, Folketinget, fe-
bruar 2022: »Grundloven er den lov, som det er svæ-
rest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal
overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændrin-
gen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil
fremme sagen.
Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsæn-
dringen. Og forslaget skal formuleres præcis ligesom før.
Endelig skal grundlovsændringen sendes ud til folkeaf-
stemning. Her gælder nogle ganske særlige regler, som bety-
der, at det kan være svært i praksis at komme igennem med
en ændring. Det er nemlig ikke nok, at der er et flertal for
grundlovsændringen. Flertallet skal udgøre mindst 40 pct. af
alle de borgere, som er berettigede til at stemme. Det bety-
der faktisk, at alle stemmeberettigede tæller med, også selv
om de ikke stemmer eller stemmer blankt. Hvis mange bli-
ver hjemme på sofaen i stedet for at stemme, kan det blive
svært at få vedtaget en grundlovsændring. Folkeafstemnin-
gen skal finde sted, senest ½ år efter at grundlovsforslaget er
blevet vedtaget af Folketinget. Hvis et flertal og mindst 40
pct. af de stemmeberettigede stemmer for grundlovsændrin-
gen, gælder den, når regenten har skrevet under.«
Grundloven er blevet revideret fire gange, siden den blev
vedtaget i 1849. Den seneste ændring er fra 1953. Siden da
har der været gjort flere tilløb til en ny revision af grundlo-
ven.
Baggrund
Siden Danmarks grundlov blev underskrevet i 1849, er
den med jævne mellemrum blevet ændret i takt med sam-
fundsudviklingen. Grundloven blev senest ændret i 1953,
hvor tronfølgeloven blev ændret, Landstinget blev afskaffet
og valgretsalderen blev nedsat (»Grundlovens og folkesty-
rets udvikling«, www.ft.dk). Siden da er miljø, natur og
klima kravlet højere og højere op på den politiske dagsor-
den. Det er gået, fra at man i slutningen af 1960’erne be-
gyndte at blive opmærksom på de miljømæssige konsekven-
ser af den stigende industrialisering, til at man op gennem
det 20. århundrede vedtog mere og mere miljø- og klimapo-
litik både nationalt og internationalt (»Dansk miljøpolitik,
1970-1993«, danmarkshistorien.dk, og »FN’s klimamål og
verdensmål«, faktalink.dk).
I dag er beskyttelse af natur, miljø og klima meget vigtigt
for danskerne. Ved folketingsvalget i 2022 var den grønne
dagsorden mest afgørende for, hvor vælgerne satte deres
kryds (»Ny måling: Klima og sundhed var afgørende for
flest vælgere ved FV22«, pressemeddelelse, via.ritzau.dk,
den 5. december 2022). 67 pct. af danskerne er i dag
bekymrede for den globale opvarmning, mens 60 pct. er
bekymrede for forurening af naturen og miljøet (»Analyse
af danskernes syn på klima og bæredygtighed«, Landbrug
& Fødevarer, marts 2023). Danskerne har gode grunde til
2
at være bekymrede. Biodiversiteten i Danmark har længe
været under et voldsomt pres (»Fra tab til fremgang –
Beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv«,
Biodiversitetsrådet, den 29. november 2022). Vi mister fle-
re og flere plante- og dyrearter og får dermed en mindre
mangfoldig natur. Vi er heller ikke gode nok til at give
naturen plads. Kun 2,3 pct. af landarealet kan i dag betragtes
som beskyttet, selv om vi i EU har forpligtet os til 10 pct.
strengt beskyttet og 20 pct. beskyttet natur, jf. rapporten
fra Biodiversitetsrådet som omtalt ovenfor. Samtidig stiger
den globale udledning af drivhusgasser (»Her er de 4 vig-
tigste pointer fra den nye klimarapport«, pressemeddelelse,
Danmarks Naturfredningsforening, den 21. marts 2023). I
Danmark er det tvivlsomt, om vi når klimalovens 2025-mål
om 50-54 pct. reduktion af drivhusgasudledning i forhold til
1990-udledningen (»For tredje år i træk sår regeringens eget
råd tvivl om planerne for klimamålene. Alligevel er minister
»helt overbevist« om, at vi når i mål«, www.altinget.dk, 1.
marts 2023).
Eksempler på grønne forfatninger
FN’s Generalforsamling stemte den 28. juli 2022 med et
overvældende flertal for en erklæring, der anerkender, at
muligheden for at leve i et rent, sundt og bæredygtigt miljø
er en universel menneskeret (»With 161 Votes in Favour,
8 Abstentions, General Assembly Adopts Landmark Resolu-
tion Recognizing Clean, Healthy, Sustainable Environment
as Human Right«, press.un.org, den 28. juli 2022).
I 2019 vedtog Tyskland en klimalov med et mål om at re-
ducere drivhusgasudledningen med 55 pct. i 2030 i forhold
til niveauet i 1990 og derudover et mål om klimaneutralitet
i 2050, men i 2021 blev klimaloven dømt utilstrækkelig
ved den tyske forfatningsdomstol på baggrund af rettigheder
indskrevet i den tyske forfatning (»Klimadom over en af
Europas største økonomier«, verdensbedstenyheder.dk, den
23. maj 2021). Dommerne mente, at klimaloven skubbede
for meget af den nødvendige CO₂-reduktion foran sig til åre-
ne efter 2030, at virkemidlerne til at opnå disse reduktioner
ikke var specificeret, og at det ville pålægge fremtidige ge-
nerationer en for stor byrde, jf. artiklen fra verdensbedsteny-
heder.dk som omtalt ovenfor. Derfor blev den tyske regering
pålagt at specificere reduktionsmål for efter 2030 og fordele
ansvaret for drivhusgasreduktion mere retfærdigt mellem
generationerne, jf. artiklen fra verdensbedstenyheder.dk som
omtalt ovenfor.
I 2020 gik en sag i Norge helt til højesteret. Greenpeace
og organisationen Natur og Ungdom havde sagsøgt den
norske stat for brud på den norske grundlovs § 112, som
sikrer borgernes ret til et sundt miljø og en mangfoldig natur
(»Klimakamp er endt i den norske Højesteret – verden over
vinder klimaretssager frem«, www.information.dk, den 23.
november 2020). Årsagen var, at den norske stat havde gi-
vet tilladelse til olieudvinding i Barentshavet (»Den norske
Højesteret har afgjort sin første klimaretssag«, Kammerad-
vokaten, den 28. december 2020). Den norske stat vandt
sagen i højesteret, men sagen vakte stor opsigt og skabte
debat både i Norge og i udlandet (»»Århundredets retssag«
i Norge gav kæmpesejr til olieindustrien«, politiken.dk, den
22. december 2020).
3
Skriftlig fremsættelse
Martin Lidegaard (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en grøn
grundlovskommission.
(Beslutningsforslag nr. B 79)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4