Fremsat den 15. november 2023 af Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 15. november 2023 af Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en dansk tiltræden til det forstærkede samarbejde i EU om en skat på
finansielle transaktioner
Folketinget pålægger regeringen at meddele Rådet og Europa-Kommissionen, at Danmark formelt tilslutter sig det forstær-
kede samarbejde i EU, der er skabt med henblik på at indføre en skat på finansielle transaktioner.
Beslutningsforslag nr. B 59 Folketinget 2023-24
AX029142
Bemærkninger til forslaget
Dette forslag er en delvis genfremsættelse af et beslut-
ningsforslag fremsat af Socialistisk Folkeparti i 2016 (folke-
tingsåret 2016-17, nr. B 24).
En række medlemslande i EU er gået sammen om at eta-
blere et forstærket samarbejde omkring indførelsen af en
skat på finansielle transaktioner, en såkaldt financial trans-
action tax (FTT). Europa-Kommissionen fremlagde i 2011
forslag om at indføre en FTT i EU (Europa-Kommissionens
forslag KOM (2011) 0594 af 28. september 2011). Da der
ikke kunne opnås enighed blandt medlemslandene i Rådet,
tog 11 medlemslande (Belgien, Estland, Frankrig, Græken-
land, Italien, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tysk-
land og Østrig) i 2013 initiativ til et såkaldt forstærket
samarbejde (jf. art. 20 i TEU) med henblik på at indføre
en FTT i disse lande (»Financial Transaction Tax (FTT) in
»An Economy that Works for People«, Legislative Train
Schedule, European Parliament, den 20. oktober 2023, og
Europa-Kommissionens forslag KOM (2013) 0071 af 14.
februar 2013). Den daværende SRSF-regering valgte at lade
Danmark stå uden for det forstærkede samarbejde (»Rege-
ringen klemt i debat om international finansskat«, Informa-
tion.dk, den 9. februar 2012).
Forhandlingerne i det forstærkede samarbejde pågår fort-
sat. I den forbindelse diskuteres der to mulige modeller for
en finansskat. Den første er Europa-Kommissionens model,
som i hovedtræk går ud på at indføre en afgift på 0,1 pct.
på finansielle transaktioner på handler med værdipapirer og
andre finansielle instrumenter (f.eks. transaktioner med ak-
tier, obligationer, investeringsbeviser og derivater). Afgiften
skal, efter to beskatningsprincipper (etableringsprincippet og
udstedelsesprincippet), pålægges finansielle transaktioner,
hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel
institution m.v., der anses for etableret i et land, der deltager
i det forstærkede samarbejde (Europa-Kommissionens for-
slag KOM (2013) 0071 af 14. februar 2013). Den anden mo-
del er den såkaldte franske model, der er opkaldt efter den
FTT-model, som Frankrig nationalt har indført. Den franske
model indebærer en afgift på 0,2 pct., som gælder for børs-
noterede virksomheder med en markedsværdi på mere end
1 mia. euro, der køber og sælger aktier. Den franske model
dækker altså ikke handler med obligationer og derivater
(»First compromise text on financial transaction tax based
on French model«, Europe Daily Bulletin No. 12261, den
24. maj 2019, og »Germany presents a proposal for a final
text on financial transaction tax«, Europe Daily Bulletin
No. 12387, den 11. december 2019).
Forslagsstillernes ræsonnement for at indføre en skat på
finansielle transaktioner er, at finanssektoren i høj grad
har været med til at fremkalde økonomiske kriser, men at
regningen for disse i høj grad bæres af regeringer og civil-
befolkningen. Finanssektoren skal i højere grad bidrage i
betragtning af omkostningerne i forhold til håndtering af
økonomiske kriser, hvortil finanssektoren er underlagt en
stærk underbeskatning. En finansskat ville kunne bidrage til
at sænke spekulative handler, samtidig med at det ville give
et provenu, som ville kunne bruges på vores velfærd, f.eks.
på at forbedre forholdene på hospitalerne, styrke trivslen
blandt unge, øge forholdene i ældreplejen, skattelettelser i
bunden og meget mere.
Finansministeriet har tidligere i et svar til Folketinget op-
lyst, at en FTT i Danmark efter Europa-Kommissionens
model vil indbringe et varigt årligt provenu på 8,1 mia. kr.,
mens det efter den franske model ville indbringe et varigt år-
ligt provenu mellem 300 og 800 mio. kr., jf. Skatteudvalget,
alm. del – svar på spørgsmål 315, folketingsåret 2020-21.
I 2019 udtalte daværende finansminister Nicolai Wammen
(S), at »Regeringen går ind for en finansiel transaktions-
skat på europæisk plan« (»Danmark samarbejder med ti
lande tæt på aftale om finansskat«, Finanswatch.dk, den
9. september 2019). Danmark har imidlertid aldrig formelt
tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, hvilket er en vigtig
forudsætning for at sikre, at initiativet bliver til virkelighed.
Et forstærket samarbejde kræver minimum deltagelse af ni
EU-lande. I det forstærkede samarbejde om FTT er man gå-
et fra 11 til 10 deltagerlande, da Estland forlod samarbejdet
i 2016. Flere lande har siden truet med at forlade samarbej-
det som f.eks. Østrig i 2020 (»Without a new proposal on
FTT, Austria threatens to withdraw from enhanced coope-
ration«, Europe Daily Bulletin No. 12408, den 22. januar
2020). Danmarks formelle deltagelse kan derfor få afgøren-
de betydning for, om samarbejdet bliver til noget. Samtidig
er det åbenlyst, at virkningen af FTT bliver større, jo flere
lande der deltager i samarbejdet.
2
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en dansk tiltræden til
det forstærkede samarbejde i EU om en skat på finansielle
transaktioner.
(Beslutningsforslag nr. B 59)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3