Fremsat den 7. november 2023 af Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Henrik Dahl (LA), Sólbjørg Jakobsen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Fremsat den 7. november 2023 af Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Henrik Dahl (LA),
Sólbjørg Jakobsen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre vilkår for private universiteter
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der skal
understøtte bedre vilkår for private universiteter. Lovforsla-
get skal understøtte, 1) at private universiteter kan opnå
akkreditering af sine uddannelser, 2) at private universiteter
må opkræve betaling, som de selv fastsætter, 3) at private
universiteter gives selvbestemmelse i forhold til optagelses-
og procedurekrav, 4) at studerende på private universiteter
berettiges til at modtage uddannelsesstøtte, 5) at dimittender
fra private universiteter kan erhverve sig en dansk titel på
deres fuldførte uddannelse, og 6) at private universiteter kan
modtage bevillinger fra forskningsrådssystemet. Regeringen
pålægges desuden at undersøge mulighederne for at frem-
sætte en særskilt lov om private universiteter, ligesom det er
tilfældet på skoleområdet, hvor der findes en særskilt lov om
friskoler og private grundskoler.
Beslutningsforslag nr. B 34 Folketinget 2023-24
AX029085
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at indføre en række
tiltag for at skabe bedre vilkår for private universiteter i
Danmark.
Private universiteter er ikke et udbredt fænomen i Dan-
mark, selv om flere af de nuværende offentlige universite-
ter tidligere har været private. Eksempelvis blev Aarhus
Universitet etableret i 1928 som et privat universitet af Uni-
versitets-Samvirket, Aarhus, der bestod af en bred kreds af
borgere fra byens erhvervsliv, organisationer, institutioner
og Aarhus Kommune. Ligeledes blev Handelshøjskolen i
København (Copenhagen Business School) etableret som
en privat institution og på privat initiativ i 1917. I dag
findes der kun få private udbydere af videregående uddan-
nelser i Danmark, herunder f.eks. AVT Business School og
Henley Business School. Af notatet »Idéoplæg om private
universiteter« fra januar 2020, udarbejdet af Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, fremgår det, at disse
udbydere er af begrænset størrelse og ikke er omfattet af
universitetslovens bestemmelser, jf. Udvalget for Videnskab
og Teknologi, alm. del – bilag 86, folketingsåret 2009-10.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at virksomheden
LEGO i 2010 havde planer om at etablere et privat uni-
versitet i Billund. LEGOs universitet skulle tiltrække uden-
landske topforskere og beskæftige sig med al forskning og
uddannelse vedrørende børn. LEGO ville gøre Billund til
»Børnenes hovedstad« (»Lego har planer om privat univer-
sitet«, Altinget.dk, den 13. januar 2010). Desværre blev
LEGOs universitet aldrig en realitet. Endelig har der været
drøftelser om at oprette et privat universitet på Bornholm
(»Planer om privat universitet på Bornholm«, Bornholm.nu,
den 8. april 2016).
Ifølge dansk lovgivning er det i dag muligt at oprette
et privat universitet i Danmark, men det er desværre ikke
muligt for private universiteter at opnå offentlig anerkendel-
se af udbudte uddannelser og akkreditering af Akkrediterin-
gsrådet, jf. »Idéoplæg om private universiteter« som omtalt
ovenfor.
Forslagsstillerne mener, at private universiteter skal aner-
kendes på lige fod med offentlige universiteter, og at uddan-
nelser fra private universiteter bør kunne akkrediteres på
samme vilkår som uddannelser fra offentlige universiteter.
Derudover foreslås følgende ændringer foretaget:
– Private universiteter skal kunne opkræve betaling, som
de selv fastsætter.
– Private universiteter skal selv kunne bestemme deres
optagelses- og procedurekrav.
– Studerende på uddannelser på private universiteter skal
være berettiget til at modtage uddannelsesstøtte.
– Dimittender fra private universiteter skal kunne erhverve
sig en dansk titel på deres fuldførte uddannelse.
– Private universiteter skal på lige fod med offentlige uni-
versiteter kunne modtage bevillinger fra forskningsråds-
systemet baseret på en forskningsfaglig vurdering.
Det er ikke første gang, at man fra politisk side forsø-
ger at forbedre vilkårene for private universiteter i Dan-
mark. Under VK-regeringen luftede daværende videnskabs-
minister Helge Sander (V) ideen om bedre vilkår for pri-
vate universiteter under et samråd i Udvalget for Viden-
skab og Teknologi den 21. januar 2010, jf. Udvalget for
Videnskab og Teknologi, alm. del – bilag 98, folketingsåret
2009-10. Desværre ville den efterfølgende minister for vi-
denskab, teknologi og udvikling, Charlotte Sahl Madsen
(K), ikke arbejde videre med ideen, jf. svar på spørgsmål
S 1397, folketingsåret 2009-10. I 2016 skrev den tidligere
VLAK-regering i sit regeringsgrundlag, at regeringen var
åben over for private universiteter (»Regeringsgrundlag:
Marienborgaftalen 2016: For et friere, rigere og mere trygt
Danmark«, Regeringen, november 2016).
Der er ifølge forslagsstillerne mange fordele ved at skabe
bedre vilkår for private universiteter. Ifølge det tidligere
Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan in-
troduktionen af private aktører i det danske universitetsland-
skab ses som et element i udviklingen af universitetssekto-
rens internationale konkurrenceevne og samfundsmæssige
relevans, jf. »Idéoplæg om private universiteter« som omtalt
ovenfor. Derudover vil private universiteter i højere grad
kunne specialisere sig. Det kunne f.eks. være, at en stor me-
dicinalvirksomhed opretter et universitet, der vil specialisere
sig i udviklingen af medicinalprodukter.
Derudover forventer forslagsstillerne, at private universi-
teter i højere grad end offentlige universiteter vil kunne
bedrive fri forskning, da forskningen bedrives uden politisk
indblanding. Kritikere vil bestride dette synspunkt og påpe-
ge, at private universiteter vil have sværere ved at bedrive
kritisk forskning end offentlige universiteter, da et privat
universitets investorer potentielt kan have en særlig interes-
se i, hvilken retning forskningen skal være rettet mod. Hertil
bemærker forslagsstillerne, at virksomheder allerede i dag
bidrager til forskningen på offentlige universiteter, hvilket
tydeliggør, at der ikke vil være særlige interessekonflikter
mellem forskning og virksomheder på private universiteter
sammenlignet med offentlige universiteter.
En anden problematik, som kritikere kan rejse, dækker
over den gængse antagelse om, at private universiteter er
forbeholdt velstillede studerende. Hertil bemærker forslags-
stillerne, at der i dag findes mange muligheder for tildeling
af legater, som studerende har mulighed for at søge, hvis de
mangler finansiering til uddannelse. Hvis en studerende ikke
modtager et legat til et privat universitet, har vedkommende
på samme måde som i dag mulighed for at blive optaget på
et offentligt universitet.
Endelig mener forslagsstillerne, at private velgørende fon-
de skal drive de private universiteter. Private universiteter
skal ikke drives af offentlige midler.
Forslaget forventes at medføre få merudgifter til behand-
ling af akkrediteringer m.v., som kan rummes inden for de
nuværende bevillingsmæssige rammer.
2
Skriftlig fremsættelse
Sandra Elisabeth Skalvig (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for
private universiteter.
(Beslutningsforslag nr. B 34)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3