FIU alm. del - svar på MFU spm. 299 om, hvor mange forskellige myndigheder der fører tilsyn på daginstitutionsområdet

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FIU nr. 299 (Alm. del) af 18. august 2023.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fiu/spm/299/svar/1992675/2773037.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af 18.
august 2023 stillet efter ønske fra Astrid Krag (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange forskellige myndigheder der fører tilsyn på dag-
institutionsområdet, herunder hvor mange af disse der fører sektortilsyn. Dertil be-
des hyppigheden af tilsynsbesøgene på daginstitutionsområdet oplyst for henholds-
vis år 2023 og år 2003. Endelig bedes oplyst, hvad de samlede omkostninger er for
at håndtere sektortilsynene.
Svar
Dagtilbudsområdet hører under Børne- og Undervisningsministeriets ressort, som
oplyser følgende:
”Børne- og Undervisningsministeriet har i svaret lagt til grund, at der med ”daginstitutionsområ-
det” forstås alle typer af dagtilbud, der er etableret med hjemmel i dagtilbudsloven (kommunale,
selvejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje og
puljeordninger) samt private pasningsordninger. Det kan oplyses, at dagtilbudsområdet omfatter i
alt 12.196 enheder,1
heraf 8.293 kommunale dagplejer og 3.903 daginstitutioner per den. 3.
oktober 2021.2
På Børne- og Undervisningsministeriets område fører henholdsvis kommunerne og Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet (STUK) tilsyn på daginstitutionsområdet.
Det er kommunalbestyrelsen, der i medfør af dagtilbudslovens § 5 skal føre tilsyn med indholdet
i dagtilbuddene. Herudover skal kommunalbestyrelsen i medfør af dagtilbudslovens § 81 føre til-
syn med private pasningsordninger. Dagtilbudsloven fastsætter ikke krav om, at kommunerne
gennemfører et bestemt antal tilsynsbesøg i de enkelte dagtilbud og private pasningsordninger, og
1 Aldersintegrerede daginstitutionsenheder, dvs. daginstitutioner, som både har en vuggestue og børnehaveaf-
deling, indgår i opgørelsen som en daginstitution.
2 Kilde: Danmark Statistik statistikbanken BOERN4. Opgørelsen er lavet på enhedsniveau og inkluderer
kommunal dagpleje, kommunale, selvejende, privat og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger. Opgø-
relsen inkluderer ikke privat dagpleje og private pasningsordninger. Danmarks Statistisk kan ikke oplyse et
sikkert estimat på antallet af private dagplejer, men vurderer at der er tale om få. Danmark Statistik opgør ikke
antallet af privat pasningsordninger, men i stedet antallet af børn, som passes i private pasningsordninger.
Den 3. oktober 2022 var der 9.723 børn, hvis forældre modtog tilskud til pasning i en privat pasningsordning,
jf. Danmarks Statistik statistikbanken DAGTIL4.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 299
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
ministeriet er ikke bekendt med antallet af tilsynsbesøg i dagtilbud og private pasningsordninger i
henholdsvis år 2023 og 2003, idet kommunerne ikke indberetter data herom til ministeriet.
Børne- og Undervisningsministeriet har på ulovbestemt grundlag en generel forpligtelse til at følge
med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivnin-
gen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn). Det ulovbestemte sek-
tortilsyn varetages i udgangspunktet af STUK.
STUK har oplyst, at de i 2023 har gennemført et undersøgende tilsyn i medfør af det ulovbe-
stemte sektortilsyn. Formålet med undersøgelsen var at opnå viden om, hvordan kommunerne
anvender deres tilsyn som led i kvalitetsudviklingen på dagtilbudsområdet. Der er ikke gennem-
ført tilsynsbesøg i forbindelse med undersøgelsen. Styrelsens samlede omkostninger til håndtering
af de ulovbestemte sektoropgaver på dagtilbudsområdet i 2023 skønnes at være 0,25 årsværk.”
I tillæg til ovenstående føres der en række statslige tilsyn på daginstitutionsområ-
det, som ikke hører under Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Finansmi-
nisteriet har på den baggrund bedt relevante ministerier om at opliste eventuelle
tilsynsmyndigheder på deres ressort, som fører tilsyn på daginstitutionsområdet.
Under Beskæftigelsesministeriets ressort fører Arbejdstilsynet tilsyn med arbejds-
miljøet på institutionerne på daginstitutionsområdet. Under Fødevareministeriets
ressort fører Fødevarestyrelsen fødevarekontrol med institutioner på daginstituti-
onsområdet som en del af kontrollen med fødevarevirksomheder.
På baggrund af bidrag fra de nævnte ministerier er der udarbejdet en oversigt over
myndigheder, der fører tilsyn på dagtilbudsområdet, herunder hvorvidt myndighe-
derne fører sektortilsyn, hyppigheden af tilsynsbesøgene på dagtilbudsområdet i
henholdsvis 2023 og 2003 samt et skøn over udgifter forbundet med sektortilsy-
nene, jf. tabel 1.
Tabel 1
Oversigt over myndigheder, der fører tilsyn på dagtilbudsområdet
Tilsynsmyndighed
Sektor-
tilsyn
Hyppighed af tilsynsbesøg i 2023
Hyppighed af tilsynsbe-
søg i 2003
Udgifter
ved
sektortils
yn
Kommunalbestyrelsen Nej - - -
Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet
Ja Ingen
Det har ikke været muligt,
at identificere oplysninger
om gennemførte tilsyns-
besøg i 2003.1
0,2 mio.
kr.2
Arbejdstilsynet Nej
Arbejdstilsynet udtager virksomheder til
tilsyn ud fra en risikovurdering.3
Der er
således ingen fast hyppighed for Arbejds-
tilsynets tilsyn med institutioner på dagin-
stitutionsområdet. Det kan dog oplyses, at
Arbejdstilsynet i 2023 indtil 19/9 har gen-
nemført 801 tilsynsbesøg på daginstituti-
onsområdet.4
I 2022, som er det senest
afsluttede regnskabsår, har Arbejdstilsy-
net gennemført 1.297 tilsynsbesøg.
Det kan oplyses, at
Arbejdstilsynet i 2012
gennemførte 2.934
tilsynsbesøg på
daginstitutionsområdet.5
-
Fødevarestyrelsens
kontrol med fødevare-
virksomheder
Nej
Kontrollen er tilrettelagt ud fra en vurde-
ring af risiko af hver enkelt fødevarevirk-
somhed og gennemføres med passende
hyppighed under hensyntagen til bl.a.
Det er ikke muligt at op-
gøre hyppigheden af til-
synsbesøg på dagtilbuds-
området.
-
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
virksomhedernes aktiviteter, jf. kontrolfor-
ordningens art. 9, stk. 2, litra a. Det er
ikke muligt at opgøre hyppigheden af til-
synsbesøg på dagtilbudsområdet.6
Anm.: 1) Ressortansvaret for dagtilbudsområdet henhørte i 2003 under det daværende Socialministerium. Det har
ikke været muligt for Social-, Bolig- og Ældreministeriet at identificere oplysninger om hyppigheden af det
ulovbestemte sektortilsyn på dagtilbudsområdet i 2003. 2) De samlede omkostninger ved sektortilsyn er
opgjort på baggrund af en beregnet gennemsnitspris inkl. overhead for et årsværk i Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. 3) Udtaget sker dels via en datadreven risikomodel, der på baggrund af objektive
parametre udvælger de virksomheder, som har størst risiko for at have problemer med arbejdsmiljø, og dels
på baggrund af konkrete anledninger såsom arbejdsulykker og klager over arbejdsmiljøet. Derudover
udtages en mindre andel af virksomheder fuldt tilfældigt via en stikprøve. 4) Der tages forbehold for
efterregistreringer af tilsyn i 2023. 5) Arbejdstilsynet har ikke umiddelbart tilgængelige og sammenlignelige
data før 2012, hvorfor tal for 2012 er angivet. 6) Fødevarestyrelsen har ikke kategoriseret institutioner med
fødevareaktiviteter på en måde, som gør det muligt at opgøre hyppigheden af tilsynsbesøg på
dagtilbudsområdet.