MOF alm. del - svar på spm. 799 om Miljøministeriet har været inddraget i spørgsmål om nulløsning og evt. afvigelse af Danmarks havstrategi m.v.

Tilhører sager:

Aktører:


MOF alm. del - Endeligt svar på spm. 799.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/mof/bilag/0/2772291.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2023 - 8630
Den 29. oktober 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 799 (MOF alm. del) stillet 8.
september 2023 efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 799
”Vil ministeren oplyse, om Miljøministeriet har været inddraget i spørgsmål om
nulløsning og evt. afvigelse af Danmarks havstrategi i forarbejdet til
miljøkonsekvensvurderingen vedr. Lynetteholmen og den efterfølgende
udformning af anlægsloven, og i givet fald med hvilken holdning til denne
afvigelse?”
Der blev afgivet et foreløbigt svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28.
september om, at det ikke var muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen på
grund af materialets omfang. Nedenfor følger det endelige svar.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”I forbindelse med forarbejdet til miljøkonsekvensvurderingen vedr.
Lynetteholmen i perioden før aftale om anlægslov (juli 2020) henviser
Miljøstyrelsen til besvarelse af Transportministeriets udvalgsspørgsmål 342 om
Lynetteholm.
Miljøstyrelsen har efter juli 2020 været fagligt ansvarlig for jordopfyldning,
klapning og indvinding af råstoffer og har konkret bidraget med udarbejdelse af
miljøvurderingsrapporterne og stillet konkrete vilkår. I de øvrige dele af projektet
har Miljøstyrelsen ageret som berørt myndighed, dvs. forholdt sig til
miljøvurderingsrapporter sendt i offentlig høring og afgivet høringssvar.
Implementering af bemærkninger var op til Trafikstyrelsen og bygherre.
I relation til spørgsmål om nulløsning og Danmarks havstrategi i forarbejdet til
miljøkonsekvensvurderingen og udformning af anlægsloven har Miljøministeriet i
det samlede høringssvar på miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm
af 16. februar 2021 således gjort opmærksom på følgende:
”Miljøministeriet bemærker, at efter havstrategilovens § 18 er myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af miljømål og
indsatsprogrammer. Miljømålet for hydrografiske ændringer fastslår, at
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 799
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden,
og som forårsager permanente hydrografiske ændringer, alene har lokale
virkninger på havbunden og i vandsøjlen og skal udformes under hensyn til miljøet
samt, hvad der er teknisk muligt og økonomisk rimeligt for at forebygge skadelige
virkninger på havbunden og i vandsøjlen (Danmarks Havstrategi II Første del).
Indsatsprogrammet skal sikre, at anlægsprojekter højst har lokale effekter, og at
der i de danske farvande ikke sker væsentlige påvirkninger af temperatur og
saltholdighed.
Miljøministeriet anbefaler på grund af ovenstående, at der inkluderes en vurdering
af potentielle påvirkninger på miljøet (hvis nogen) fra ændringerne i hydrografien
inklusive temperatur og saltholdighed, både lokalt og generelt gennem Øresund.
Det anbefales yderligere, at det diskuteres, om det er muligt ved
afværgeforanstaltninger (hvilke) at opnå en reel nulløsning ud fra, hvad der er
teknisk muligt og økonomisk rimeligt.
Miljøministeriet bemærker også, at Drogden/Limhamn-tærskelsen i forhold til
bl.a. saltvandsindbrud til Østersøen skal vurderes, og om det kan have betydning
for vandudskiftningen til/fra Østersøen.”
Desuden fremgår af samme høringssvar, at:
”Miljøministeriet bemærker, at vurdering i forhold til de enkelte deskriptorer skal
tage udgangspunkt i Danmarks Havstrategi II Basisanalyse samt EU-
Kommissionens GES-afgørelse fra 2017.
Akkumulerede påvirkninger er et vigtigt aspekt i forhold til havstrategien. Det
anbefales derfor, at der inkluderes et kort afsnit om akkumulerede påvirkninger.
Dette inkluderer blandt andet også en vurdering af den samlede lokale påvirkning i
driftsfasen, med en ændret vandgennemstrømning, ændrede temperatur forhold,
ændrede salinitet, etc.”
I perioden fra den 1. til den 30. marts 2021 leverede Miljøstyrelsen desuden
bemærkninger til fire supplerende miljøkonsekvensrapporter i relation til
Lynetteholm-projektet. Miljøstyrelsen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at
der i forhold til påvirkningen af Øresund (og Østersøen) ift. gennemstrømning og
salinitet ønskes en konkret vurdering af, om det har en betydning for havmiljø,
flora og fauna. Desuden blev der efterspurgt en vurdering af de kumulative
virkninger, dvs. det samlede pres på vandområdet fra de forskellige påvirkninger,
der hidrører fra projektet.
Endelig efterspurgte Miljøstyrelsen en beskrivelse og vurdering af ændringen af
vandudskiftningen i Øresund samt de potentielle miljøpåvirkninger som følge
heraf, dels ift. hvad blokeringseffekten på 0,25 pct. betyder for selve
gennemstrømningen i Øresund, herunder for saltvandsindbrud til Østersøen, dels
hvad denne ændring betyder for blandt andet salinitet og temperatur.”
Miljøministeriet har således løbende gjort opmærksom på, at etablering af
Lynetteholmen skal være i overensstemmelse med Danmarks havstrategi, og at
konsekvenserne af en ændret vandgennemstrømning i Øresund skal belyses.
3
Miljøministeriet har ikke været involveret i spørgsmålet, om der skulle vælges en
nulløsning og en evt. afvigelse af Danmarks havstrategi.
Magnus Heunicke / Tone Madsen