MOF alm. del - svar på spm. 853 om oversigt med en kort beskrivelse af frivillige fødevaremærkningsordninger, der er indført i henhold til lov om fødevarer § 20

Tilhører sager:

Aktører:


(20222)MOF alm. del - svar på spm. 853.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/mof/spm/853/svar/1989721/2768302.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
J.nr. 2023 - 6859
Den 22. oktober 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 853 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 853 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren lave en oversigt med en kort beskrivelse af frivillige fødevaremærkningsordninger, der
er indført i henhold til lov om fødevarer § 20?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Nedenstående mærkningsordninger er udstedt med hjemmel i fødevarelovens § 20.
Nøglehulsmærket
Nøglehulsmærket er et fælles, nordisk ernæringsmærke, som har til formål at hjælpe forbrugerne med
at træffe et sundere valg. Nøglehulsmærket er knyttet til en fødevares indhold af fedt, sukkerarter, kost-
fibre og salt.
Dyrevelfærdsmærket
Det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke har til formål at forbedre dyrevelfærden for flest mulige
grise, slagtekyllinger og kvæg gennem forbrugernes indkøb. Mærket gør det muligt for forbrugerne at
se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdsmærket findes i tre
niveauer med stigende krav til dyrevelfærden.
NaturSkånsom
NaturSkånsom er en mærkningsordning, som sikrer, at fisken er fanget på en skånsom måde, der passer
godt på havbunden og havets biodiversitet. Mærket opstiller fem krav, der omhandler skånsomme
fangstmetoder, sunde bestande, mindre fartøjer, kystnært fiskeri og kvalitet.
Derudover findes nedenstående frivillige fødevaremærkningsordninger med hjemmel i andre bestem-
melser i fødevarelovgivningen.
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 853
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Det røde Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke
Reglerne om mærkning af økologiske fødevarer findes i EU's økologiforordning. Da forordningen und-
tager storkøkkendrift, er der med hjemmel i økologiloven udarbejdet danske økologiregler om storkøk-
kendrift, herunder om brug af Det Økologiske Spisemærke. Bestemmelserne om den danske kontrol
med økologiske fødevarer, herunder brug af Ø-mærket (som er et kontrolmærke), er fastlagt i bekendt-
gørelsen om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv.
Fuldkornslogoet
Fuldkornspartnerskabet er et offentligt-privat partnerskab mellem Fødevarestyrelsen, Kræftens Be-
kæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen samt en række fødevarevirksomheder med det for-
mål at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Fuldkornsmærkede pro-
dukter skal leve op til en vis mængde fuldkorn. Derudover skal produkterne samtidig leve op til nøgle-
hulskriterierne i den pågældende produktkategori.”
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg