KEF alm. del - svar på spm. 456 om Danmark, jf. sit forhandlingsmandat fra Europaudvalget, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev tilpasset, så den dårligste del af bygningsmassen løftes først

Side 1/2
Ministeren
Dato
20. oktober 2023
J nr. 2022 - 584
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 456 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 456
Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.
Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret
2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde am-
bitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere
niveau.« Rådets position vedrørende minimumskrav til eksisterende boliger under
bygningsdirektivet er imidlertid, at den samlede bestand af boliger ud fra en gennem-
snitsbetragtning skal opnå energimærke D i 2034. Denne position tillader, at med-
lemsstaterne kan indfri kravene ved at hæve den bedste del af bygningsmassen. Vil
ministeren derfor oplyse, om Danmark, jf. sit forhandlingsmandat fra Europaudval-
get, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev tilpasset, så den dårligste del af
bygningsmassen løftes først?
Svar
Fra dansk side har man arbejdet på et ambitiøst og balanceret direktiv, da der er
forskellige nationale hensyn at varetage i forbindelse med fastsættelse af minimums-
krav til den europæiske bygningsmasse. Medlemsstaterne kommer fra forskellige
udgangspunkter, og det har derfor fra dansk side været vigtigt at sikre, at minimums-
kravene til bygningsmassen tager højde for, at f.eks. Danmark har en forholdsvis
sund bygningsmasse sammenlignet med andre europæiske lande.
I Rådets position fastsættes kravene med henblik at sikre trinvise forbedringer ud fra
en gennemsnitsbetragtning af bygningsmassen. Det er centralt at få fastsat trinvise
forbedringer i form af minimumskrav til energiperformancestandarder (MEPS) for at
sikre, at EU når klimaneutralitet i senest 2050. Set ud fra et klimamæssigt perspektiv
er det dog ikke nødvendigvis mest hensigtsmæssigt udelukkende at kigge på de dår-
ligste bygninger, men der vil unægtelig være store gevinster at hente i den del af
bygningsmassen. En gennemsnitlig opgørelse sikrer fleksibilitet, da der også vil være
nogle bygninger, som ikke er meningsfulde at renovere og derfor potentielt vil skulle
rives ned og erstattes af nye. Dette giver ikke nødvendigvis en klimamæssig gevinst.
Det vil både være nødvendigt at forbedre store dele af de dårligst performende byg-
ninger, samtidig med at vi sikrer et helhedsperspektiv. Vi arbejder for, at denne ba-
lancerede tilgang bliver fastholdt i trilogforhandlingerne.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 456
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Aagaard