KEF alm. del - svar på spm. 455 om, hvilket energimærke Danmark har ønsket som minimumskrav, og hvilket årstal Danmark har ønsket, at minimumskravet skulle være indfriet for de enkelte bygningssegmenter
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 455)
Aktører:
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Signe Munk
Svar på alm. del 455.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/455/svar/1989584/2768138.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 20. oktober 2023 J nr. 2022 - 584 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig følgende spørgsmål 455 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF). Spørgsmål 455 Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf. Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret 2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde am- bitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere niveau.« Forhandlingsoplægget tager ikke konkret stilling til hverken ambitionsni- veau eller indfasningstider for eventuelle minimumskrav til bygninger. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvilke konkrete krav til boliger samt offentlige og øvrige bygninger som Danmark har arbejder for i forhandlingerne om Rådet position? Det ønskes oplyst, hvilket energimærke Danmark har ønsket som minimumskrav, og hvil- ket årstal Danmark har ønsket, at minimumskravet skulle være indfriet for de enkelte bygningssegmenter. Svar I løbet af forhandlingerne i Rådet om bygningsdirektivet arbejdede man fra dansk side på at præge direktivet i en ambitiøs og balanceret retning, der skulle være me- ningsfuld ift. de forskelligartede bygningsmasser, der er i de respektive medlemssta- ter. Det betød bl.a., at der var behov for at se nærmere på den foreslåede reskalering af energimærkningsskalaen, som Kommissionen oprindeligt foreslog, da den i en dansk sammenhæng ikke anses for at være den mest omkostningseffektive løsning. Det er derfor positivt, at reskalering ikke indgår i Rådets generelle indstilling, men at det i stedet er gjort muligt at sætte nogle højere minimumskrav for bygningers per- formance. Fra dansk side har man fsva. minimumskrav arbejdet for nogle ambitiøse krav, der fokuserer på at løfte den samlede bygningsmasse. Det er således muligt at øge am- bitionerne ved, at der i stedet ses på det samlede billede, hvor man sikrer bedre bygninger i form af renoveringer på tværs af bygningsmassen. Fra dansk side har man bakket op om en opdeling af de to boligtyper hhv. beboelse og ikke-beboelse, da det skaber bedre fleksibilitet ift. at sætte nogle højere delmål i form af højere krav til boligmassens samlede energimærke. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 455 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 Danmark indgår desuden i en gruppe af ligesindede lande, som i regi af trilogfor- handlingerne med Europa-Parlamentet arbejder for et mere ambitiøst og grønnere forslag end Rådets position. Med venlig hilsen Lars Aagaard