MOF alm. del - svar på spm. 854 om, hvorvidt Rødlisten i Danmark udarbejdes efter de internationale vejledninger og krav, eller om der anvendes særlige vejledninger eller fortolkninger

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2023 - 9271
Den 18. oktober 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 854 (MOF alm. del) stillet 26. september 2023 efter
ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).
Spørgsmål nr. 854
” Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Rødlisten i Danmark udarbejdes efter de internationale
vejledninger og krav, eller om der anvendes særlige vejledninger eller fortolkninger?
Der henvises til ”Redelighed er ikke en bi-ting”, Nordjyske Stiftstidende Aalborg (sektion 2, side 22),
den 24. september 2023.”
Svar
Jeg henviser til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 159 (MOF alm. del).
Magnus Heunicke / Charlotte Brøndum
./.
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 854
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)


Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2023 - 1690
Den 28. februar 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 159 (MOF alm. del) stillet 6. februar 2023 efter ønske fra
Kim Edberg Andersen (NB).
Spørgsmål nr. 159
” Vil ministeren besvare følgende spørgsmål om Den danske Rødliste:
- Kan ministeren bekræfte, at det fulde beregningsgrundlag for Rødlisteindeks (RLI)
beregningerne, som muliggjorde eftervisning af Aarhus Universitets - DCE’s beregninger, først
blev offentliggjort den 21. marts 2022 – 2 år efter Rødliste 2019 konklusionernes
offentliggørelse i januar 2020?
- Kan ministeren bekræfte, at AU-DCE ikke har medtaget 1.805 ud af 7.036 ekspertvurderede
arter i RLI-sammenligningen mellem 2010 og 2019 pga. manglende ekspertsvar på et
obligatorisk spørgsmål?
- Kan ministeren bekræfte, at der i det reducerede beregningsgrundlag (de 5.231 arter) for
Rødliste 2019, RLI beregninger og konklusionerne således kun indgår under halvdelen af de
arter, der var vurderet truede i 2010 (709 ud af 1520 2010-truede arter = ca. 46 pct.)?
- Kan ministeren bekræfte, at der ud af de 1.805 ikke medtagne artsvurderinger er 811 2010-
truede arter, og at 351 af disse ifølge artseksperternes 2019 vurderinger ikke længere
kategoriseres som truede?
- Kan ministeren bekræfte, at såfremt man beregner RLI på baggrund af de ovenfor nævnte
7.036 ekspertvurderede arter, viser dette en fremgang for biodiversiteten på 0,1 procentpoint?
- Mener ministeren - set i lyset af, at under halvdelen (kun 46 pct.) af de 2010 truede arter
indgår i sammenligningen af Rødliste 2010 og 2019, og at 43 pct. eller 351 ud af 811 ikke
medregnede 2010-truede arter faktuelt ved 2019 vurderingerne ikke længere blev vurderet
som truede – at AU-DCE’s officielle RLI-beregninger giver et sikkert og retvisende billede af
udviklingen i arternes truethed i den danske natur fra 2010 til 2019?”
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 159
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 854
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene Miljøstyrelsen, som oplyser at:
1. Der henvises til tidligere svar på MOF alm. del spørgsmål 1043 (samling 2021/22).
2. Der henvises til tidligere svar på MOF alm. del spørgsmål 1039 (samling 2021/22).
3. Der kan være mange forskellige årsager til, at arterne har skiftet trusselsstatus fra én
rødlistevurdering til den næste. Det kan eksempelvis være taksonomiske ændringer eller et
forbedret datagrundlag, hvilket ikke er reelle ændringer i arternes truethed. Hvis man vil se de
faktiske forandringer i, hvor truede arterne er, kan man benytte IUCN’s
rødlisteindeksberegning, hvori der korrigeres for forskellene. Der medtages derfor kun arter,
hvor eksperterne har vurderet, at årsagen til kategoriskiftet skyldes en reel ændring i, hvor
truet arten er i naturen.
4. Der henvises til svar ovenfor.
5. Det vil kræve en ny rødlisteindeksberegning for at kunne be- eller afkræfte dette. DCE vil
skulle bidrage til at udføre beregningen.
6. Rødlisten er et internationalt anerkendt værktøj, og Rødlisteindekset (RLI) er udviklet for at
kunne analysere trends i den overordnede risiko for, at arter uddør i en given artsgruppe, og
derved kunne følge udviklingen i arternes mangfoldighed i et givent område. De artseksperter,
som udfører rødlistevurderingerne, følger DCE’s Manual til rødlistevurdering af danske arter
2013–2019, som på dansk beskriver alle de elementer af processen, der er relevante for
rødlistevurdering i Danmark. Manualen er baseret på de guidelines og kriterier, som IUCN har
udviklet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at rødlisten er en god indikator for udviklingen i
biodiversiteten i Danmark, og rødlisteindeksberegningen fra 2019 bekræfter også resultaterne
fra det nationale vand- og naturovervågningsprogram NOVANA, som viser, at der fortsat er
tab og forringelser af levestederne for vilde dyr, planter og svampe i alle de vigtigste
økosystemer i Danmark.”
Magnus Heunicke / Charlotte Brøndum
./.
./.