KEF alm. del - svar på MFU spm. 443 om kommentar til henvendelse af 11/9-23 fra Morten Kastrup, Haslev, om solceller

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF alm. - spm 443.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/443/svar/1988709/2766705.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
17.oktober 2023
J nr. 2023 – 5126
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål 443
Vil ministeren kommentere på henvendelsen, jf. KEF alm. del – bilag 420, og forholde
sig til den udfordring, der beskrives i henvendelsen, hvor naboer til solcelleprojekter i
Faxe Kommune ignoreres, og hvor der ikke lyttes til borgernes indvendinger? Vil mini-
steren desuden redegøre for, om regeringen har planer om at sikre naboer til store
VE-anlæg en retssikkerhed i forhold til kompensation ved opsætningen af VE-anlæg?
Svar
Jeg har ikke mulighed for at kommentere på den konkrete situation, der fremgår
af henvendelsen. Generelt gælder det dog, at naboer til VE-anlæg kan få kom-
pensation fra de fire VE-ordninger: værditabsordningen, salgsoptionsordningen,
VE-bonusordningen og grøn pulje. Der redegøres for VE-ordningerne i BOU
alm. del. 119.
For regeringen er det vigtigt, at der er lokal opbakning til nye vindmøller og sol-
celleanlæg, samt at naboer og lokalsamfund oplever, at de får en klar gevinst,
når der opstilles VE. Derfor har regeringen med udspillet Klimahandling - Sam-
men om mere grøn energi fra sol og vind af 9. oktober 2023 præsenteret en
række forslag, som markant øger to af de nuværende kompensationsordninger,
VE-bonus og Grøn Pulje.
Det kan hertil bemærkes, at det er lovpligtigt for opstiller at afholde et offentligt
møde, hvor der redegøres for projektets konsekvenser for de omkringliggende
beboelsesejendomme. Mødet vil som udgangspunkt blive afholdt i høringsperio-
den for det kommunale plangrundlag for vindmølle- og solcelleprojekter.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 443
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)