KEF alm. del - svar på spm. 407 om lækageargumentet ift. mere gasproduktion i Danmark

Side 1/2
Ministeren
Dato
11. oktober 2023
J nr. 2022 - 4131
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 407 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT) og ikkemedlem af udvalget (MFU)
Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål 407
Fortalere for mere gasproduktion i Danmark fremhæver ofte lækageargumentet,
hvorved andre lande vil øge indvindingen af gas, hvis Danmark indvinder mindre.
Vil ministeren redegøre for sin vurdering af lækageargumentet, og afviger den fra
Klimarådets vurdering om, at lækageeffekten ikke er særlig stor, hvorfor der vil
være en nettoreduktion af drivhusgasser, hvis Danmark dropper gasudbuddet, jf.
Klimarådets analyse »Danmarks indvinding af olie og gas i Nordsøen« fra juni
2020?
Svar
Der er forskellige faglige tilgange i litteraturen til spørgsmålet om lækageeffekt, som
er grundigt belyst i baggrundsanalysen til Nordsøaftalen 2020. Baggrundsanalysen
kan ses her: https://kefm.dk/Media/E/7/Baggrundsanalyse.pdf.
Analyserne af den globale klimaeffekt, som indgik i grundlaget bag Nordsøaftalen
2020, byggede i høj udstrækning på konklusionerne fra et norsk studie (Fæhn et al.
20171
). Studiet så på effekterne af en lukning af produktion i eksisterende norske
oliefelter. Forfatterne bag den norske analyse understreger, at konklusionerne ikke
kan overføres til gas, da der blandt andet er bedre substitutionsmuligheder mellem
gas og kul, hvor kul har et væsentligt højere klimaaftryk end gas. Klimarådet skriver
hertil i deres analyse fra juni 2020, at gas i dag måske er mere grøn end kul (udle-
der mindre CO2 ved afbrænding), men at naturgas fremadrettet i stigende grad er i
konkurrence med vedvarende energi og dermed skal betragtes som et sort brænd-
sel. Ministeriet bemærker således, at effekten dermed vil afhænge af, hvilket tids-
perspektiv der anlægges.
1
Taran Fæhn, Cathrine Hagem, Lars Lindholt, Ståle Mæland og Knut Einar Rosendahl (2017), Climate
Policies in a Fossil Fuel Producing Country: Demand versus Supply Side Policies, Energy Journal, Vol.
38, No. 1, s. 77-102
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 407
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Ministeriet bemærker, at konklusionen er foretaget i en tid, hvor gas til EU kunne
flyde frit fra Rusland. Den inddrager dermed ikke det langt større klimaaftryk fra fly-
dende naturgas - LNG - end produktion af naturgas og transport heraf via rørlednin-
ger fra den danske Nordsø. Klimaaftrykket varierer fra felt til felt, men Energistyrel-
sen har oplyst, at klimaaftrykket fra LNG ud fra en generel betragtning formentlig
typisk er over dobbelt så højt som dansk naturgas. Hertil kan jeg også oplyse, at
det i Klimarådets analyse 2020 fremgår, at ”erstattes dansk gas primært af russisk
gas eller LNG fra andre lande, som fragtes over lange afstande, vil dette trække i
retning af en højere lækagerate. Omvendt vil det trække i retning af en lavere læka-
gerate, hvis gassen i højere grad produceres i nordeuropæiske lande som fx Norge
eller Holland2
”. I den nuværende situation kan det norske og hollandske gas ikke
dække EU's behov. I de første 6 måneder af 2023 udgjorde LNG ca. 41 procent af
EU’s totale gasimport, herunder fra bl.a. USA, Mellemøsten og Nordafrika. Klima-
regnskabet ser derfor anderledes ud nu end, da Klimarådet foretog deres analyse.
Samtidigt konkurrerer EU med Asien om LNG, hvor en øget europæisk import af
LNG kan føre til øget brug af kul i Asien.
Samlet set er det således forbundet med stor usikkerhed at skønne globale klima-
effekter særligt i tiden efter reduceret europæisk import af russisk gas og deraf føl-
gende afhængighed af LNG.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
2
Klimarådet. Danmarks indvinding af olie og gas i Nordsøen juni 2020 s. 19