KEF alm. del - svar på spm. 288 om oversendelse af et opdateret virkemiddelkatalog med en særskilt redegørelse for, hvorfor skyggeprisen på højere CO2-afgift på brændstof er højere end på forøgelse af CO2e-fortrængningskrav i »Klimaprogram 2022«

Side 1/3
Ministeren
Dato
11. oktober 2023
J nr. 2023 - 3263
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 7. juni stillet mig følgende spørgs-
mål 288 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 288
Vil ministeren oversende et opdateret virkemiddelkatalog med en særskilt redegø-
relse for, hvorfor skyggeprisen på højere CO2-afgift på brændstof er højere end på
forøgelse af CO2e-fortrængningskrav i »Klimaprogram 2022«? Kataloget ønskes
suppleret med en beregning af skyggeprisen og de provenumæssige effekter ved
henholdsvis en øget iblanding af 2. generations biobrændstoffer og ved at øge die-
selafgiften med 1 kr. pr. liter med en modsvarende sænkelse af udligningsafgiften.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb
og adfærd, hvilket bedes opgjort for alle årene 2023-2027 og i varig virkning, og der
bedes anvendt 2023-niveau og faste 2023-priser. Derudover bedes ministeren op-
gøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på dispo-
nibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 ind-
komstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig
bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Der blev bl.a. i forbindelse med Klimaprogram 2022 udarbejdet et virkemiddelkatalog
med udvalgte virkemidler på baggrund af input fra en række ministerier. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet ligger dog ikke inde med et generelt virkemiddelka-
talog, der kan opdateres.
Det bemærkes, at effektvurderingerne til Klimaprogram 2022 var baseret på et øje-
bliksbillede af daværende viden, grundlag og antagelser, hvorfor det ikke vil kunne
udelukkes, at estimaterne ændres ved nye beregninger af lignende initiativer.
Øget iblanding af anden generations biobrændstof:
Der tages udgangspunkt i en beregning, hvor en forhøjelse af CO2e-fortrængnings-
kravet inkluderer fastsættelse af et loft for anvendelse af første generations bio-
brændstof, hvorved den øgede iblanding sker med anden generation biobrændstof
(2.g). Nedenstående beregning er lavet med udgangspunkt i 2025 med en øget
iblandingsprocent af anden generation på 2,4 pct. Det antages, at eventuelle pris-
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 288
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
ændringer på anden generations biobrændstoffer over perioden 2023-2027 vurde-
res at være marginale, hvorfor der for alle årene er taget udgangspunkt i beregnin-
gen for 2025.
Loftet på første generations biobrændstoffer fastsættes svarende til det i Klimasta-
tus og -fremskrivning 2023 skønnede forbrug af første generations biobrændstoffer
i 2025. Iblandingen af anden generations biobrændstof, skønnes med betydelig
usikkerhed at reducere CO2-udledningerne med ca. 1,0 mio. ton i 2025, jf. tabel 1.
En prisstigning som følge af et øget fortrængningskrav vil indebære en række ad-
færdsændringer i form af øget grænsehandel og mindre trafikarbejde, hvormed for-
slaget skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 1,5 mia. kr. årligt i perioden.
Tabel 1
Konsekvenser ved øget iblanding af anden generations biobrændstoffer i 2025
CO2-effekt i 2025,
mio. ton
Stat,
mio. kr.
Stigning i pris på
diesel,
øre/liter ekskl.
moms
(inkl. moms)
Gnsn.
skyggepris,
kr. pr. ton CO2e
Iblanding af anden generation bio-
brændstof
Øget iblanding af anden generations
biobrændstoffer på 2,4 pct.
1,0 1.450 61 (77) 4.150
Anm.: 2023-priser. *) Adfærdseffekt består af mere energieffektive køretøjer, et mindre trafikarbejde i Danmark
og en øget grænsehandel med diesel, hvoraf grænsehandel skønnes at udgøre ca. 80 pct. af
adfærdseffekten. **) Tilpasningen af udligningsafgiften betyder, at personbiler i gennemsnit ikke påvirkes
af afgiftsændringen.
Kilde: Klima- Energi- og forsyningsministeriet og Skatteministeriet.
Den øgede iblanding af anden generations biobrændstof, skønnes at medføre en
prisstigning på diesel på 77 øre pr. liter inkl. moms. Den gennemsnitlige skyggepris
for tiltaget skønnes til ca. 4.150 kr. pr. ton CO2e.
Det bemærkes, at fortrængningskravet, som regulerer iblanding af VE-brændstoffer
i diesel til brug i transportsektoren, i beregningerne øges fra 3,4 pct. til 5,2 pct. i
2025. Den øgede iblanding af anden generations biobrændstoffer er i beregnin-
gerne også forudsat øget med 2,4 pct. i perioden 2023-2027.
Et øget iblandingskrav skønnes at øge udgiften svarende til 0,17 pct. af den dispo-
nible indkomst for befolkningen under ét, jf. tabel 2. Udgiften opgjort relativt til den
disponible indkomst øges overordnet set en smule, hvilket indebærer, at virkningen
på indkomstforskellene skønnes reduceret med 0,01 pct.-point opgjort ved Gini-ko-
efficienten.
Side 3/3
Tabel 2
Fordelingsvirkninger og ækvivalent virkning på Gini-koefficienten ved at øge iblandingskrav
Indkomst
decil
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Hele
befolk.
Pct. af
disponibel
indkomst
0,16 0,16 0,16 0,17 0,18 0,19 0,19 0,19 0,18 0,14 0,17
Øget udgift
pga
iblanding,
kr.
150 252 300 350 450 500 550 600 650 850 450
Ændring i Gini.koefficient (pct.-point)
-0,01
Anm.: Øgede udgifter til brændstof, hvis prisen øges sfa ændrede iblandingskrav, indgår ikke i opgørelsen af den disponible
indkomst og påvirker dermed ikke indkomstforskelle (i de disponible indkomster) målt ved Gini-koefficienten.
Fordelingsvirkningerne af den forventede prisstigning afspejler således beregningsteknisk, hvor meget en ækvivalent
ændring af den disponible indkomst, der svarer til den marginale forventede prisstigning, påvirker indkomstfordelingen.
Det er ikke muligt at opgøre virkningen på percentilniveau.
Kilde: Skatteministeriet.
Forhøjelse af dieselafgiften med 1 kr. pr. liter:
Fsva. effekterne af forhøjelse af dieselafgift med 1 kr. pr. liter med en modsvarende
sænkelse af udligningsafgiften henvises der til KEF alm. del – endeligt svar på
spm. 277. Skyggeprisen for tiltaget skønnes med betydelig usikkerhed at være ca.
2.250 kr. pr. ton CO2, mens virkningen på de offentlige finanser er ca. -650 mio. kr. i
2025, og at indkomstforskellene skønnes at være uændret målt ved Gini-koefficien-
ten.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard