KEF alm. del - svar på spm. 431 om årsagen til, at overskudsvarmeprojekter baseret på en punktkilde og en varmepumpe er omfattet af prisloftsreguleringen, mens fjernvarmeselskaberne frit kan investere i varmepumper på udeluft

Side 1/3
Ministeren
Dato
11. oktober 2023
J nr. 2023 - 4118
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 431 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 431
Vil ministeren oplyse årsagen til, at overskudsvarmeprojekter baseret på en punkt-
kilde og en varmepumpe er omfattet af prisloftsreguleringen, mens fjernvarmesel-
skaberne frit kan investere i varmepumper på udeluft? Mener ministeren, at dette er
hensigtsmæssigt?
Svar
Vi skal have de rigtige rammer for udnyttelse af overskudsvarme i Danmark, og jeg
er derfor også glad for, at der allerede som følge af de politiske aftaler om over-
skudsvarme fra 2018, 2019, 2020 og 2021 er gennemført en række tiltag, der gør
det mere attraktivt at udnytte overskudsvarme i Danmark.
Aftaleophæng og politiske intentioner bag prisloftet
I Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. af 7. september 2021
besluttede et bredt flertal, at overskudsvarme skal reguleres med et VE-prisloft. Af-
talepartierne blev enige om en model for den fremtidige prisregulering, hvor en
overskudsvarmeleverandør og en fjernvarmevirksomhed frit kan aftale en pris for
overskudsvarmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse af overskuds-
varmen holdes under et VE-prisloft.
VE-prisloftet er baseret på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alterna-
tive eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi, idet der
dog ses bort fra atypisk billige anlæg. Den politiske intention har været, at over-
skudsvarme skal udnyttes, hvor det giver mening, dvs. hvor de samlede udgifter til
udnyttelse af overskudsvarmen ikke overstiger alternative investeringer i VE-anlæg
og dermed pålægger forbrugerne unødige omkostninger.
Omkostninger under prisloftet
Ofte kræver udnyttelse af overskudsvarme større investeringer i ny infrastruktur fx i
form af fjernvarmerør, der kan forbinde overskudsvarmekilden med fjernvarmenet-
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 431
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
tet, og investeringer i fx en stor varmepumpe, der kan løfte temperaturen på over-
skudsvarmen til en højere temperatur, så varmen bliver anvendelig i fjernvarmenet-
tet.
Det er de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen, der skal holdes
under prisloftet. Det gælder således også omkostninger til fx en varmepumpe, der
kan hæve temperaturen fra punktkilden. Dette skyldes, at den samlede pris for ud-
nyttelse af overskudsvarme skal være sammenlignelig med den alternative investe-
ring i et VE-anlæg.
Behovet for et prisloft ud over den eksisterende regulering
Den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarmen, er fortsat omfattet af den
almindelige prisregulering om fastsættelse af prisen på fjernvarme, herunder den
såkaldte substitutionspris. Det betyder bl.a., at fjernvarmevirksomheden ikke kan
indregne omkostninger til overskudsvarme, der overstiger den laveste af enten pris-
loftet eller substitutionsprisen, i varmepriserne. Endvidere skal overskudsvarmepro-
jekter godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen, herunder leve op til sam-
fundsøkonomikravet.
På trods af den øvrige regulering, vurderes det, at der - i fravær af prisloftet – kan
være en risiko for, at fjernvarmeselskabet investerer i eller køber og udnytter over-
skudsvarme til højere omkostninger end omkostningerne for fjernvarmeselskabet
ved varmen fra et alternativt, nyt VE-anlæg. Det vil være til ulempe for de lokale
varmeforbrugere.
Det kan fx være i områder med fossilt baserede anlæg, hvor substitutionsprisen
ofte vil være højere end prisloftet. Substitutionsprisen er fastsat ud fra omkostnin-
ger ved eksisterende, lokale anlæg, mens prisloftet fastsættes ud fra de forventede
investerings- og driftsomkostninger ved et nyt VE-anlæg.
For høje priser kan ligeledes forekomme, hvis fjernvarmeselskabet ikke har et
stærkt incitament til at forhandle lave priser hjem (da priserne overvæltes på var-
meforbrugerne), samt i situationer, hvor den overskudsvarmeleverende virksomhed
har en høj forhandlingsmagt, fx hvis overskudsvarmeleverancen udgør en stor an-
del af forsyningsselskabets energimix.
Afslutningsvis bemærkes det, at prisreguleringen indeholder flere fleksibilitetsmulig-
heder. En af mulighederne er, at fjernvarmevirksomheden kan ansøge Forsynings-
tilsynet om at få godkendt et individuelt prisloft. Det bliver fx muligt i særlige tilfælde
at få godkendt et individuelt prisloft i en periode, såfremt fjernvarmeselskabet kan
dokumentere, at prisloftet ikke er en relevant reference for det billigste alternative
VE-baserede varmeproduktionsanlæg i deres fjernvarmeområde, eller hvis den nye
ordning rammer en fjernvarmevirksomhed atypisk hårdt.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Lars Aagaard