KEF alm. del - svar på spm. 430 om overskudsvarmeprojekter baseret på spildevand er omfattet af prisloftsreguleringen på overskudsvarme

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF alm. del spm. 430.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/bilag/0/2763501.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
11. oktober 2023
J nr. 2023 - 4118
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- Forsyningsudvalget har i brev af 13. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 430 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 430
Vil ministeren oplyse, om overskudsvarmeprojekter baseret på spildevand er omfat-
tet af prisloftsreguleringen på overskudsvarme?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
"Ved overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand forstås uundgåelig varme
produceret som biprodukt fra bl.a. industrianlæg, der ville blive bortledt uudnyttet i
luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem, jf. § 1 a, nr. 2.
Rensningsanlæg er kendetegnet ved, at der foregår en række kemiske og /eller
biologiske processer og derfor er at sidestille med et industrianlæg. Den varme, der
opstår i disse processer anses for at være et biprodukt, der uden udnyttelse til
fjernvarme ville blive bortledt i navnligt vand. Overskudsvarmeprojekter baseret på
spildevand anses derfor for at være omfattet af varmeforsyningsloven og dermed
også prisreguleringen af overskudsvarme.
Det indebærer, at reglerne i overskudsvarmebekendtgørelsen finder anvendelse,
herunder de fleksibilitetsmuligheder, som bekendtgørelsen indeholder."
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Korrigeret svar på KEF alm. del - svar på spm. 430

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/430/svar/1986990/2792089.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
1. december 2023
J nr. 2023 - 4118
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 430 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 430
Vil ministeren oplyse, om overskudsvarmeprojekter baseret på spildevand er omfat-
tet af prisloftsreguleringen på overskudsvarme?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Varmeforsyningslovens § 1 a, nr. 2, indeholder følgende definition af overskuds-
varme:
2) Overskudsvarme: Uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri-
eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyt-
tet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
Det er Energistyrelsens vurdering, at varme fra spildevand ikke må anses for at være
uundgåelig varme, der er produceret som biprodukt fra et industrianlæg. Dermed
vurderes det, at varme fra spildevand ikke er omfattet af varmeforsyningslovens de-
finition af overskudsvarme, og derfor heller ikke af prisloftreguleringen på overskuds-
varme.
Energistyrelsen har i denne vurdering navnlig lagt vægt på, at spildevandet efter
gennemførelse af renseprocessen i hovedsagen vil have samme temperatur som det
havde ved tilløb, og at varmen således allerede findes i spildevandet, før det bliver
behandlet på spildevandsanlægget. Det er derfor vurderingen, at varmen ikke kan
anses for at være produceret som biprodukt fra spildevandsanlægget.
Vurderingen er foretaget på baggrund af den gældende regulering. Det bemærkes,
at der netop er vedtaget nye EE- og VE-direktiver, og at Energistyrelsen endnu ikke
har færdiggjort arbejdet med at gennemgå, hvad disse direktiver evt. måtte have af
betydning for reguleringen af varmeområdet, herunder på overskudsvarmeområdet
og i forhold til udnyttelse af varme fra spildevandsanlæg.”
Offentligt
(Omtryk - 01-12-2023 - Berigtigelse af besvarelsen) KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Brev vedr. berigtigelse af svar på KEF alm. del spm. 430

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/430/svar/1986990/2792088.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
1. december 2023
J nr. 2023 - 4118
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Berigtigelse af svar på KEF-udvalgets spørgsmål 430 af 11. oktober 2023
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, om overskudsvarmeprojekter baseret på spildevand er om-
fattet af prisloftsreguleringen på overskudsvarme?”
Jeg besvarede spørgsmålet d. 11. oktober 2023. I svaret er anført:
”Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
"Ved overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand forstås uundgåelig varme
produceret som biprodukt fra bl.a. industrianlæg, der ville blive bortledt uudnyttet i
luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem, jf. § 1 a, nr. 2.
Rensningsanlæg er kendetegnet ved, at der foregår en række kemiske og /eller bio-
logiske processer og derfor er at sidestille med et industrianlæg. Den varme, der
opstår i disse processer anses for at være et biprodukt, der uden udnyttelse til fjern-
varme ville blive bortledt i navnligt vand. Overskudsvarmeprojekter baseret på spil-
devand anses derfor for at være omfattet af varmeforsyningsloven og dermed også
prisreguleringen af overskudsvarme.
Det indebærer, at reglerne i overskudsvarmebekendtgørelsen finder anvendelse,
herunder de fleksibilitetsmuligheder, som bekendtgørelsen indeholder."
Energistyrelsen er blevet opmærksom på en fejl i ovenstående svar.
Fejlen består i, at varme fra spildevand ikke, som det ellers er angivet ovenfor, i
nævneværdigt omfang ’opstår’ i selve renseanlægget, men kommer til renseanlæg-
get med det tilledte spildevand.
Fejlen består endvidere i, at det i svaret herefter anføres, at reglerne i overskuds-
varmebekendtgørelsen finder anvendelse for varme fra spildevand. Energistyrelsen
er imidlertid kommet frem til den vurdering, at varme fra spildevand ikke falder ind
Offentligt
(Omtryk - 01-12-2023 - Berigtigelse af besvarelsen) KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
under varmeforsyningslovens definition af overskudsvarme og dermed heller ikke
er omfattet af reglerne i overskudsvarmebekendtgørelsen.
Energistyrelsen har i denne vurdering navnlig lagt vægt på, at varmen ikke kan an-
ses for at være produceret som biprodukt fra spildevandsanlægget, jf. ovenstående
om, at varmen ikke i nævneværdigt omfang ’opstår’ i selve renseanlægget, men
kommer til renseanlægget med det tilledte spildevand.
Energistyrelsen gør endvidere opmærksom på, at der netop er vedtaget nye EE- og
VE-direktiver, og at Energistyrelsen endnu ikke har færdiggjort arbejdet med at gen-
nemgå, hvad disse direktiver evt. måtte have af betydning for reguleringen af varme-
området, herunder på overskudsvarmeområdet og i forhold til udnyttelse af varme
fra spildevandsanlæg.
Jeg finder det derfor relevant at fremsende et korrigeret svar på spm. 430, som
præciserer ovenstående.
Energistyrelsen oplyser, at de vil tage kontakt til branchen mhp. at gøre opmærk-
som på den nye vurdering af, at varme fra spildevand ikke anses for at være over-
skudsvarme.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard