BUU alm. del - svar på MFU spm. 266 om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at undgå et arbejdsmiljø som beskrevet i artiklen ”Vold og trusler på københavnsk skole førte til 939 arbejdsskader på et år

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september
2023 stillet spørgsmål nr. S 809, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 809:
”Frygter ministeren ikke, at de varslede besparelser i kommunerne vil
forværre problemerne, som beskrevet i artiklerne »Lærere mangler hjælp
til inklusion: En klasse kan gå i stykker af det« bragt i Politiken den 4.
september 2023, »Stor rift om pressede specialskoler har en dyster bag-
side: Slag, spark og spyt« og »Særskole har haft 939 arbejdsskader på et
år« begge bragt i Berlingske den 4. september 2023?”
Svar:
Ansvaret for folkeskolen ligger i kommunerne. Det er dermed den en-
kelte kommune, der har ansvaret for den lokale prioritering af skoleom-
rådet, herunder også fordelingen af ressourcer på tværs af almen- og spe-
cialundervisningsområdet på kommunens folkeskoler, herunder special-
skoler.
Folkeskoleområdet er en vigtig prioritet for regeringen. Der er i de sene-
ste år prioriteret ekstra midler til folkeskoleområdet i kommunerne. Med
finansloven for 2020 blev der afsat ca. 850 mio. kr. årligt fra 2023 og
frem til et generelt løft af folkeskolen gennem flere lærerressourcer.
Dertil har kommunerne de seneste år også haft udvidede frihedsgrader i
folkeskolen. Frihedsgraderne giver blandt kommuner og skoler mulighed
for at afkorte skoleugen og prioritere de frigivne ressourcer til understøt-
tende indsatser i undervisningen efter de lokale forhold.
Jeg er opmærksom på, at der er et misforhold mellem, hvad der opleves
på skoler og i kommuner og regeringens prioritering af området. Jeg vil
fokusere på dette i min dialog med de relevante parter om rammerne for
skolerne.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
I forhold til det fremadrettede har regeringen med finanslovforslaget for
2024 foreslået, at der afsættes flere midler til folkeskolen i form af under-
visning i små hold. Konkret foreslår regeringen at afsætte 35 mio. kr. i
2024 stigende til 500 mio. kr. i 2028 og frem.
Endelig har regeringen besluttet at give kommuner og regioner en hånds-
rækning. Konkret er der samlet afsat 1 mia. kr. ekstra årligt til borgernær
velfærd fra 2024, hvoraf 650 mio. kr. går til kommunerne til løft af ser-
vicerammen.
Ovenstående prioriteter kan komme folkeskolens elever bredt til gavn.
Både de elever, som er i almene klasser og i specialklasser og på speciale-
skoler. Jeg har dog samtidig også et fokus på at god undervisning ikke
alene er et spørgsmål om tilførsel af yderligere ressourcer. Det handler
også om at få greb om udgiftsstigningerne på området, og om folkesko-
len har de rette rammevilkår. Regeringen har det som en prioritet at se på
behovet for ændringer på folkeskoleområdet, så vi sikrer det bedst mu-
lige fundament for god undervisning til alle.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september
2023 stillet spørgsmål nr. S 806, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 806:
Hvad er ministerens holdning til det arbejdsmiljø, der bliver beskrevet i
artiklerne »Stor rift om pressede specialskoler har en dyster bagside: Slag,
spark og spyt« og »Særskole har haft 939 arbejdsskader på et år« bragt i
Berlingske den 4. september 2023?
Svar:
Det skal være sikkert at gå på arbejde i Danmark. Dette gælder også for
det pædagogiske personale på specialskoler. Når børn er udadreagerende,
er det ofte fordi, at de forsøger at fortælle os, at de ikke har det godt. Det
er vigtigt, at alle børn mødes i deres støttebehov så de kan trives og udvikle
sig fagligt og socialt.
Det er et kommunalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige rammer,
ressourcer og specialpædagogiske kompetencer i specialskoler og special-
klasser til at imødekomme elevgruppens udfordringer og særlige behov.
Hvis en elevs udadreagerende adfærd kan skyldes specialpædagogiske be-
hov, sociale forhold eller alvorlig psykisk mistrivsel skal skolelederen i
samarbejde med forældrene inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Det skal ske med henblik på at vurdere, om den specialpædagogiske bi-
stand opfylder elevens behov for støtte, eller der er behov for at inddrage
de sociale myndigheder.
Skolens leder har pligt til at inddrage de sociale myndigheder, hvis elevens
udadreagerende adfærd kan skyldes sociale forhold. Hvis eleven har behov
for socialpædagogisk støtte eller behandling efter serviceloven, kan eleven
have behov for at blive henvist til en social foranstaltning.
De kommunale forpligtelser over for elever med vidtgående specialpæda-
gogiske behov kan ikke afvente en udvikling af almenundervisningen før
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
der sikres de fornødne rammer for de pågældende specialskoler, som det
nævnes i artiklen.
Fra centralt hold skal vi også understøtte, at det er sikkert og sundt at gå
på arbejde. Derfor er jeg glad for, at regeringen sammen med alle Folke-
tingets partier i marts 2023 har indgået en ny arbejdsmiljøaftale.
Til brug for besvarelsen har jeg bedt om bidrag fra Beskæftigelsesministe-
riet og har modtaget følgende udtalelse fra beskæftigelsesministeren:
”Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Ingen ansatte skal risikere
at blive syge eller komme til skade, fordi de passer deres arbejde. Arbejds-
giveren har ansvaret for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er
fuldt forsvarligt. Det er vigtigt, at arbejdspladserne systematisk forebygger
og håndterer problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor er jeg også glad for, at regeringen sammen med alle Folketingets
partier i marts i år har indgået en arbejdsmiljøaftale. Med den styrker vi
også indsatsen med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
Herudover er der fastsat mål for og afsat midler til branchearbejdsmiljøråd
til at færre udsættes for væsentlige psykiske belastninger, herunder vold og
trusler om vold i undervisningsbranchen, i forbindelse med en trepartsaf-
tale i 2020 om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet:
”Arbejdstilsynet kan oplyse, at der i implementeringen af arbejdsmiljøaf-
talen blandt andet er fokus på indsatser, der kan forebygge vold og trusler,
som er et stort problem i nogle brancher. Arbejdstilsynet igangsætter såle-
des en flerstrenget indsats målrettet forebyggelse af arbejdsrelateret stress,
og der bliver oprettet en hotline i Arbejdstilsynet, hvor ledere, fx på spe-
cialskoler, kan få hjælp og vejledning til, hvordan det psykiske arbejdsmiljø
kan styrkes for de ansatte.”
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye