Allan Tarp deputation den 28. sept. 2023

Fra en udelt institutions-rettet skole, til en todelt individ-rettet skole
Udarbejdet af Allan Tarp, cand.scient., forskeruddannet konsulent ved Mellemskolen.net, 28.9.2023.
Anmodninger til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
A01. Brug landstingssalen til en høring om det amerikanske individ-rettede skolesystem med selvvalgte
daglige boglige og praktiske halvårshold. Og dets ligheder og forskelle til det danske institutions-rettede
skolesystem med stavnsbånd til årgangens stamklasse, hvor drenge er 2 år bagud i modenhed. Også
gerne en høring om praksis-matematik. Blot et enkelt medlem af Folketinget kan arrangere en høring.
A02. En samlingsregering hen over midten bør nedsætte kommissioner for alle vigtige velfærdsområder,
herunder især skolen. Så nedsæt en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke dansk skoling hele
vejen fra førskole til forskerskole baseret på OECD’s Learning Framework 2030, hvori det hedder, at
fremtidens skole skal ”forpligte sig til at hjælpe den unge med at udvikle sig til en hel person, der kan
udnytte sit potentiale og bidrage til at forme en fælles fremtid. For at gøre den unge til aktør skal skolen
anerkende den unges individualitet.” Hvis regeringen ikke selv vil nedsætte en OECD-ledet skolings-
kommission, bør ét eller flere partier uden for regeringen forlange det.
A03. Indfør to straks-indgreb til at forbedre den danske udelte institutions-rettede skole: Det første straks-
indgreb todeler enhedsskolen som i resten af verden: En primærskole for børn med hønemorlærere i de
første klasser. Samt en sekundærskole for unge gerne med selvvalgte boglige og praktiske halvårshold
som i USA, men i hvert fald med et pause-år før syvende klasse til drengene, som her kan udvikle deres
regnetalent på praktiske opgaver inden for det tekniske STEM-område. I en todelt skole vil lærernes
arbejdsglæde stige, da de nu kan vælge mellem børn eller unge. Så vil halvdelen af de nyuddannede ikke
mere være væk efter fem år, som på den nuværende udelte skole. Det andet straks-indgreb er en skriftlig
stopprøve efter første år på gymnasierne. Mange følger blot vennerne ind på gymnasiet, hvor mundtlige
prøver sikrer, at alle gennemfører, så skolen kan få sit fulde taksameter-tilskud. En skriftlig stopprøve
med to forsøg vil vise den unge, om talentet er bogligt, eller udvikles bedre på en praktisk erhvervsskole.
A04. Tag på studietur til Skåne for at studere en todelt skole, med hønemorlærere de første skoleår,
og med universitetsuddannede lærere.
A05. Tag på studietur til Ontario og Buffalo (eller NewYork), men denne gang som etnografer, der
bliver siddende i samme klasseværelse to dage i træk for at opleve CHOKKET på egen krop:
NEJ, læreren forlader ikke lokalet, han bliver, de unge forlader lokalet. Og NEJ, de unge går ikke i
samme stamklasse, men på forskellige selvvalgte boglige og praktiske halvårshold med en mester,
der kun underviser i sit spidskompetencefag. Og NEJ, næste dag er ikke forskellig fra den forrige,
for de selvvalgte hold er daglige, så man kan få hjælp på klassen. Og NEJ, der findes ikke
mundtlige prøver hvor alle kan bestå med ledende spørgsmål, alle er skriftlige, men kan tages om.
Og NEJ, alle består ikke, man dumper hvis man ikke får 70% af de tildelte points for fremmøde,
aflevering, samt uge- og måneds-prøver. Og NEJ, man har ikke stavnsbånd til årgangens
stamklasser, hvor drenge er to år bagud i modenhed. Og NEJ, man mistrives ikke, da holdet er
selvvalgt. Og NEJ man behøver ikke skifte skole for at komme væk fra klassen, for dagligt skifter
man hold 5 gange, og hvert halve år skiftes alle hold, og det sidste halvår kan man tage collegehold.
Baggrund: Den danske skole adskiller sig på alt for mange områder fra andre lande:
• Den danske skole er en udelt enhedsskole efter sovjetisk model, hvor resten af verden har todelte skoler,
en primærskole for børn og en sekundærskole for unge.
• Den danske skole bruger ikke som andre lande trygge og varme hønemorlærere de første skoleår.
• Den danske skole brugermodsat resten af verden næsten ingen skriftlige prøver, kun dumpefri mundtlige.
• Den danske skole brugerterminskarakter, der kun må medtage aktivitet ugen før og ikke i terminen.
• Den danske skole har modsat resten af verden ingen læreruddannelse på universiteter. Folkeskolens
lærere (og for mange vikarer) er uddannet uden. Gymnasiets lærere modtager kun faglig uddannelse.
• Bestå-grænsen ved afgangsprøven i matematik er 16% og 25% i folkeskolen og på gymnasiet.
• Stamklasse-stavnsbåndets ti plager: Støj, mobning, fravær, bundkarakter, snyd, druk, flugt, vikarer,
mistrivsel samt affolkning, da piger på en dumpefri skole ringeagter drengene,der er bagud i modenhed.
OECD’s Learning Framew. 2030 (www.oecd.org/education/2030/E2030%20Position%20Paper%20(05.04.2018).pdf)
A. Tarp: ”Skole-miraklet 2030, individrettet og intelligent”, ”Matematik-miraklet 2030, Brug Barnets BundtTal”, e-bøger.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 183
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Stop affolkningen:Fraen udelt institutions-rettet til en todelt individ-rettet skole
Baggrund: Alle politiske partier burde kunne løse landets (og EU's) tre største problemer: • Affolkning på
grund af et for lavt fødselstal • Misrøgt af de unges individuelle talenter i den institutions-rettede folkeskoles
fælles-klasser • Skovafbrænding på vores kraftværker. Og burde derfor kunne tage ejerskab til at kræve
nedsat tre kommissioner, delsaf folketinget,men også af partierne selv, for i en globaliseret videns-økonomi
tilhører fremtiden partier med egne videns-paneler:
• En affolknings kommission til at stoppe den nuværende affolkning, • En OECD-ledet skolingskommission
til at gøre børn trygge og unge selvhjulpne.• En energikommission til at sikre en stabil og billig el-leverance.
• En affolknings-kommission skal stoppe vores affolkning, der årligt fjerner 60.000 hænder fra arbejdsmarkedet
på grund af et alt for lavt fødselstal på 1½ barn perpar. Som betyder 1 barn i næste generation, altså en halve-
ring på 50 år. En stabil befolkning kommerved et fødselstal på 2,1 barn per par, som i USA. Stabilisering kan
opnås ved at pålægge befolkningen fødepligt og kuldpligt, 3 børn per kvinde, og to kuld ellerto koner per mand.
Det ønsker naturligvis ingen. Men så er alternativet, at skolen skal gøre de unge selvhjulpne, så 25% af de
offentligt ansatte kan overføres til den private sektor. Dette ses nemt ved at sammenligne Afrika, Europa og
USA. Afrika harfå offentligt ansatte og et højt fødselstal, Europa har det modsatte,kun USA har en balance. Så
Europas affolkning skyldes over-institutionalisering. Modsat kan USA nøjes med få og slanke institutioner ved
at gøre de unge selvhjulpne med et individrettet skolingssystem, der anerkender den unges individualitet.
Affolkning medfører tab af national og international indflydelse, da ingen ønsker at høre på den der er på vej ud.
• En skolingskommission ledet af OECDskal nytænke dansk skoling hele vejen fra førskole til forskerskole
byggende på OECD’s Learning Framework 2030,hvori det hedder, at fremtidens skole skal ”forpligte sig til at
hjælpe den unge med at udvikle sig til en hel person, der kan udnytte sit potentiale og bidrage til at forme en
fælles fremtid. For at gøre den unge til aktørskal skolen anerkende den ungesindividualitet.”. Det gør de unge
selvhjulpne.Modsat harEuropas skoler stavnsbånd til årgangens stamklasser,der er rettet mod de institutioner,
som visner på grund af arbejdskraftmanglen,som skyldes det lave fødselstal, som den institutions-rettede skole
er skyld i, fordi den ikke gør de unge selvhjulpne, men afhængige af stadigt flere velfærds-institutioner.
• En energikommission skal sikre stabil og billig leverance af el fra svenske kernekraftværker til erstatning af
sol og vind. Som skaberafhængighed af Østasiens sjældne jordarter og billige anlæg, der udkonkurrerer de
europæiske, og hvis leverance er så ustabil, at det smitter af på såvel elnet som elpriser, og hvor 80-90%
forsvinder ved stabilisering med Power-to-X. Naturgas, biogasog træpiller udleder CO2, der burde opsuges
af de skove,der i stedet afbrændes på kraftværker på trods af,at træs watt-indhold er forsvindende lille, da
energien skal deles med ca. 2 mia., det antal sekunder der går, før det nye træ kan fældes efter 60 år. Vi bør
derfor melde os som kunder hos de mange grønne CO2 neutrale kernekraftværker, som Sverige nu vil
udvide. En anden stor CO2 pumpe er de mange lastbiler, ca.2.000 per maxi-skib,der dagligt sendes til og fra
den sidste maxi-havn inden Østersøen, Rotterdam, med containere fra Østasien til Østeuropa. Og hvoraf
mange kører til Aarhus,som nu vil bygge en tunnel under byen til de stadigt flere CO2 pumpende lastbiler.
Endnu en stor CO2 pumpe er de mange skibe, der sejler til og fra Aarhus midi-havn, hvor de på grund af
manglende dybde kun kan lastes halvt,så der skal 2 skibe ind for at få 1 last ud. På havnen ophobes derfor
tomme containere,som så udgør endnu en stor CO2 pumpe, når de skal køres 30 km til og fra den nye store
tørhavn vest for Aarhus. Containere skal ikke køres på lastbiler mellem havne, de skal naturligvis sejles.
Maxi-skibene fra Østasien skal derfor først omlade med fødeskibe i en maxi-havn ved Glatved på Djursland
svarende til den nye omladningshavn ’MedPort Tangier’ ved Tanger i Gibraltarstrædet. Og hele Østjylland
kan så nyde godt af, at landets vækstcenter flytter hertil fra museumsbyen Køben-mini-havn.
Den førende klimaforsker Hans von Storch betvivler, at ‘klimakrisen’ er en krise. I sin nye bog om
menneske-klima komplekset skriver han,at klimaforskningen blot er en samling af meninger, men ikke en
videnskab, da den ikke kan lave forsøg. I stedet skal skolen producere mange flere ingeniører til at opfinde
nye teknologier,der kan stoppe naturens uddøen. Så også klimaet får nytte af, at EU’s institutions-rettede
embedsskoler erstattes af en fælles europæisk amerikansk skole, der er individ-rettet og producerer
ingeniører i samarbejde med de teknologiførende Amerikanske skoler, så de unge frit kan vælge mellem
praktiske og teoretiske matematikhold på begge sider af Atlanten.
Så Danmark og EU kan kun bevare folketallet ved at indføre et fælles amerikansk individrettet skolingssystem.
Stemmer vil derfor gå til de partier, der tager ejerskab til denne dagsorden.
• H. Storch: ”Der Mensch-Klima-komplex” (2023). • A. Tarp: ”Skole-miraklet 2030, individrettet og intelligent”, e-bog.
• OECD’s Learning Framework 2030 (www.oecd.org/education/2030/E2030%20Position%20Paper%20(05.04.2018).pdf)
• Foucault: Overvågning og straf. • Deneen: “Why Liberalism Failed” & “Regime Change, Towards a postliberal Future”.


1
Stop affolkningen:Fraen udelt institutions-rettet til en todelt individ-rettet skole
Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg 28.9.2023.
Udarbejdet af Allan Tarp, cand.scient., forskeruddannet konsulent ved Mellemskolen.net.
01. Mange tak fordi jeg har fået foretræde for Folketingets børne og undervisnings udvalg. Jeg
henvender mig fordi jeg tror, at den nuværende affolkning i Danmark kan stoppes ved at ændre
vores skolesystem fra at være institutions-rettet til at være individrettet.
Så baggrunden er den, at alle politiske partier burde kunne løse landets (og EU's) tre største
problemer:
• Affolkning på grund af et for lavt fødselstal
• Misrøgt af de unges individuelle talenter i den institutions-rettede folkeskoles fælles-klasser
• Skovafbrænding på vores kraftværker.
Og alle partier burde derfor kunne tage ejerskab til at kræve nedsat tre kommissioner, dels af
folketinget, men også af partierne selv, for i en globaliseret videns-økonomi tilhører fremtiden
partier med egne videns-paneler:
• En affolknings kommission til at stoppe den nuværende affolkning,
• En OECD-ledet skolingskommission til at gøre børn trygge og unge selvhjulpne.
• En energikommission til at sikre en stabil og billig el-leverance.
02. Den danske skole adskiller sig på alt for mange områder fra andre lande:
• Den danske skole er en udelt enhedsskole efter sovjetisk model, hvor resten af verden har todelte
skoler, en primærskole for børn og en sekundærskole for unge.
• Den danske skole bruger ikke som andre lande trygge og varme hønemorlærere de første skoleår.
• Den danske skole bruger modsat resten af verden næsten ingen skriftlige prøver, kun dumpefri
mundtlige.
• Den danske skole bruger terminskarakterer, der kun må medtage aktivitet ugen før og ikke i
terminen.
• Den danske skole har modsat resten af verden ingen læreruddannelse på universiteter.
Folkeskolens lærere (og for mange vikarer) er uddannet udenfor. Gymnasiets lærere modtager kun
faglig uddannelse.
• Bestå-grænsen ved afgangsprøven i matematik er meget lav, 16% og 25% i folkeskolen og på
gymnasiet.
• Stamklasse-stavnsbåndets ti plager: Støj, mobning, fravær, bundkarakter, snyd, druk, flugt, vikarer,
mistrivsel da pigerne ringeagter drengene, der er to år bagud i modenhed, samt en affolkning med et
for lavt fødselstal.
03. En affolknings-kommission skal stoppe vores affolkning, der årligt fjerner 60.000 hænder fra
arbejdsmarkedet på grund af et alt for lavt fødselstal på 1½ barn per par. Som betyder 1 barn i næste
generation, altså en halvering på 50 år. En stabil befolkning kommer ved et fødselstal på 2,1 barn per
par, som i USA. Stabilisering kan opnås ved at pålægge befolkningen fødepligt og kuldpligt, 3 børn
per kvinde, og to kuld eller to koner per mand. Det ønsker naturligvis ingen. Men så er alternativet, at
skolen skal gøre de unge selvhjulpne, så 25% af de offentligt ansatte kan overføres til den private
sektor. Dette ses nemt ved at sammenligne Afrika, Europa og USA. Afrika har få offentligt ansatte og
et højt fødselstal, Europa har det modsatte, kun USA har en balance. Så Europas affolkning skyldes
over-institutionalisering. Modsat kan USA nøjes med få og slanke institutioner ved at gøre de unge
selvhjulpne med et individrettet skolingssystem, der anerkender den unges individualitet. Affolkning
medfører desuden tab af national og international indflydelse, da ingen ønsker at høre på den, der er på
vej ud.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 183
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
04. En skolingskommission ledet af OECD skal nytænke dansk skoling hele vejen fra førskole til
forskerskole byggende på OECD’s Learning Framework 2030, hvori det hedder, at fremtidens skole
skal ”forpligte sig til at hjælpe den unge med at udvikle sig til en hel person, der kan udnytte sit
potentiale og bidrage til at forme en fælles fremtid. For at gøre den unge til aktør skal skolen
anerkende den unges individualitet.”. Det gør de unge selvhjulpne. Modsat har Europas skoler
stavnsbånd til årgangens stamklasser, der er rettet mod de institutioner, som visner på grund af
arbejdskraftmanglen, som skyldes det lave fødselstal, som den institutions-rettede skole er skyld i,
fordi den ikke gør de unge selvhjulpne, men afhængige af stadigt flere velfærds-institutioner.
05. To studieture kan inspirere til nytænkning. En studietur til Skåne for at studere en todelt skole, med
hønemor-lærere de første skoleår, og med universitetsuddannede lærere. Samt en studietur til Ontario og
Buffalo (eller NewYork), men denne gang som etnografer, der bliver siddende i samme klasseværelse to
dage i træk for at opleve CHOKKET på egen krop: NEJ, læreren forlader ikke lokalet når det ringer, han
bliver, de unge forlader lokalet. Og NEJ, de unge går ikke i samme stamklasse, men på forskellige
selvvalgte boglige og praktiske halvårshold med en mester, der kun underviser i sin spidskompetence.
Og NEJ, næste dag er ikke forskellig fra den forrige, for de selvvalgte hold er daglige, så man kan få
hjælp på klassen. Og NEJ, der findes ikke mundtlige prøver hvor alle kan bestå med ledende spørgsmål,
alle er skriftlige, men kan tages om. Og NEJ, alle består ikke, man dumper hvis man ikke får 70% af de
tildelte points for fremmøde, aflevering, samt uge-prøver og måneds-prøver. Og NEJ, man har ikke
stavnsbånd til årgangens stamklasser, hvor drenge er to år bagud i modenhed. Og NEJ, man mistrives
ikke, da holdet er selvvalgt. Og NEJ man behøver ikke skifte skole for at komme væk fra klassen, for
dagligt skifter man hold 5 gange, og hvert halve år skiftes alle hold, og det sidste halvår kan man tage
collegehold.
06. To straks-indgreb vil kunne forbedre den danske udelte institutions-rettede skole:
Det første straks-indgreb todeler enhedsskolen som i resten af verden: en primærskole for børn med
hønemorlærere i de første klasser. Samt en sekundærskole for unge, gerne med selvvalgte boglige og
praktiske halvårshold som i USA, men i hvert fald med et pause-år før syvende klasse til drengene, som
her kan udvikle deres regnetalent på praktiske opgaver inden for det tekniske STEM-område.
I en todelt skole vil lærernes arbejdsglæde stige, da de nu kan vælge mellem børn eller unge. Så vil
halvdelen af de nyuddannede lærere ikke mere være væk efter fem år, som på den nuværende udelte
skole.
Det andet straks-indgreb er en skriftlig stopprøve efter første år på gymnasierne. Mange følger blot
vennerne ind på gymnasiet, hvor mundtlige prøver sikrer, at alle gennemfører, så skolen kan få sit fulde
taksameter-tilskud. En skriftlig stopprøve med to forsøg vil vise den unge, om talentet er bogligt, eller
udvikles bedre på en praktisk erhvervsskole.
07. En individ-rettet skole kan gøre hver anden dreng til ingeniør som 22årig. Den førende
klimaforsker Hans von Storch betvivler, at ‘klimakrisen’ er en krise. I sin nye bog om menneske-
klima komplekset skriver han, at klimaforskningen blot er en samling af meninger, men ikke en
videnskab, da den ikke kan lave forsøg. I stedet skal skolen producere mange flere ingeniører til at
opfinde nye teknologier, der kan stoppe naturens uddøen. Så også klimaet får nytte af, at EU’s
institutions-rettede embedsskoler erstattes af en fælles europæisk amerikansk skole, der er individ-
rettet og producerer ingeniører i samarbejde med de teknologi-førende Amerikanske skoler, så de
unge frit kan vælge mellem praktiske og teoretiske matematikhold på begge sider af Atlanten.
08. En samlingsregering hen over midten bør naturligvis nedsætte kommissioner for alle vigtige
velfærds områder, herunder især skolen, med en OECD-ledet skolings kommission, til at nytænke
dansk skoling hele vejen, fra før skole til forsker skole. Det mindste man kan gøre, er at bruge
landstingssalen til en høring om det amerikanske individ-rettede skolesystem, med selvvalgte
daglige boglige og praktiske halvårs hold. Og dets ligheder og forskelle til det danske institutions-
rettede skolesystem, hvor stavnsbånd til årgangens stamklasse skaber de ti vel dokumenterede
plager, hvoraf det største problem er vores affolkning, som USA netop undgår med sin individ-
rettede skole. Blot et enkelt medlem af Folketinget kan arrangere en sådan høring. Der gerne må
3
efterfølges af en høring der spørger: Kan erstatning af teoretisk matematik med praktisk matematik
gøre hver anden dreng til ingeniør som 22årig, og dermed hjælpe til at stabilisere både klima og
befolkning.
09. Mange tak for udvalgets to spørgsmål. Det første spørgsmål lød: ” Regeringen har planer om at
frisætte institutionerne. Du foreslår vel nærmest det modsatte?” Det andet spørgsmål lød. ”Polen har
opnået store forbedringer ved at erstatte et todelt skolesystem med en enhedsskole. Hvorfor skal vi så
gøre det modsatte?”
10. Når man ønsker at frisætte institutionerne, bør man nok skelne mellem de forskellige institutioner,
og mellem individ og institutioner. Endemålet er vel mere frihed for individer inden for faste
institutioner. Og med hensyn til institutioner er der forskel på fx ældreplejen og skolen. I ældreplejen
er det ofte den samme pleje, der skal ydes gang på gang. Modsat er det i skolen ikke de samme emner,
en klasse skal undervises i og lære gang på gang. Læring bygger på fremdrift, progression. Og der vil
så opstå problemer hvis forskellige skoler vælger forskellige rækkefølger. Ligger brøkregning i femte
klasse i Ribe, men i men i sjette klasse i Viborg, bliver eleverne let stavnsbundet til den udelte
institutions-rettede skoles stamklasser.
En frisætning kan derimod let gennemføres på en todelt holdopdelt individ-rettet skole som i USA, der
de første skoleår tilbyder børnene en hønemor-lærer, som er alene med klassen og derfor ikke skal
forhandle progression med andre lærere.
Og som tilbyder de unge selvvalgte boglige og praktiske halvårshold med mesterlærer, som også er
alene med sine hold, der ovenikøbet kan tilbydes i flere varianter, fx boglig eller praktisk brøkregning,
så alle unge kan lære emnet ud far deres individuelle intelligens.
Den amerikanske skoleform er derfor den ideelle, og måske den eneste form til at frisætte både
primærskolen og sekundærskolen. Og bør derfor undersøges nærmere gennem en høring og en
skolingskommission.
11. Europas forskellige skolesystemer har uden tvivl forskellige kvaliteter. Men de er alle institutions-
rettede, da hele Europa går ind for mange og store velfærds institutioner. Som dog i stigende grad
mangler ansatte, da hele Europa har et meget lavt fødselstal på eller under 1½ barn per par, og derfor
er godt i gang med at affolke sig selv. Hvilket USA undgår med et individ-rettet skolesystem, som gør
de unge selvhjulpne så de senere kun får brug for få og slanke institutioner.
12. Affolkning er et alvorligt problem. Det medfører tab af indflydelse, da ingen ønsker at høre på den,
der er på vej ud. Og det medfører tab af kvalitet på både offentlige og private virksomheder, når der
kommer tusind nye ubesatte jobopslag hver uge, altså ca. 50.000 på årsbasis.
Det er derfor mit håb, at hele udvalget eller i det mindste enkeltmedlemmer snarest vil arrangere en
høring om forskellen på et udelt institutions-rettet skolesystem med stavnsbånd til stamklasser sammen
med lærere som måske er uddannet i det, der undervises i, og hvor halvdelen er væk fem år senere. Og
et todelt individ-rettet skolesystem med selvvalgte boglige og praktiske halvårshold, sammen med
mester-lærer, der stortrives i sin stamklasse.
13. Som referencer kan jeg anbefale
• OECD: Improving Schools in Sweden, an OECD Perspective,
https://www.oecd.org/education/school/improving-schools-in-sweden-an-oecd-perspective.htm.
• OECD Learning Framework 2030,
https://www.oecd.org/education/2030/E2030%20Position%20Paper%20(05.04.2018).pdf.
• H. Storch: ”Der Mensch-Klima-komplex” (2023).
• P. J. Deneen: “Why Liberalism Failed” & “Regime Change, Towards a postliberal Future”.
• M. Foucault: “Overvågning og straf”.
• A. Tarp: ”Skole-miraklet 2030, individrettet og intelligent” & ”Matematik-miraklet 2030, Brug
Barnets BundtTal”, e-bøger.
• YouTube videoen: Linjeopdelt eller blokopdelt skole,
https://www.youtube.com/watch?v=zQNn1nCOuss.