BUU alm. del - svar på spm. 248 om ministeren mener, at det er i orden, at forældre til børn i skolealderen holder ferie med deres børn uden for skolernes ferier

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU alm del - 248.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/spm/248/svar/1979123/2751658.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
19. september 2023
Sagsnr.: 23/11198
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 248
I brev af 25. august har udvalget efter ønske fra Helena Artmann Andre-
asen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 248:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at det er i orden, at
forældre til børn i skolealderen holder ferie med deres børn uden for sko-
lernes ferier?
Svar:
Lovgivningsmæssigt har vi i Danmark undervisningspligt og ikke skole-
pligt. Hvis forældrene har valgt, at eleven skal gå i folkeskolen, så har ele-
ven mødepligt til undervisningen. Dette udledes af folkeskolelovens § 39,
stk. 1, hvorefter skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen,
deltager i undervisningen.
I forhold til ferier fastsætter folkeskoleloven rammerne for elevernes som-
merferie. De øvrige ferier som fx efterårsferie og juleferie fastsættes efter
lokal kommunal beslutning.
De nærmere regler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om
opfølgning på fravær, fremgår af bekendtgørelse om elevers fravær fra un-
dervisningen i folkeskolen.
Det fremgår heraf, at skolelederen i ganske særlige tilfælde kan tillade fra-
vær i form af ekstraordinær frihed. Tilladelse til ekstraordinær frihed sker
på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at
holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil
indebære for eleven og for klassen.
I denne vurdering skal særligt lægges vægt på, om fraværet ud fra en kon-
kret vurdering har negativ betydning for elevens tilegnelse af kundskaber
og færdigheder, elevens motivation og læringsparathed, elevens alsidige
udvikling eller andre elevers tilegnelse af kundskaber og færdigheder.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 248
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Det fremgår videre, at der skal anlægges en restriktiv vurdering og navnlig
udvises tilbageholdenhed, hvis eleven inden for det seneste år har haft fra-
vær af større omfang.
Jeg finder disse regler fornuftige, og det er vigtigt, at både forældre og
skole er opmærksomme på dem.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye