BUU alm. del - svar på spm. 252 om mulighed for, at folkeskoleelever med talehandicap kan få lov at gennemføre folkeskolens mundtlige eksaminer på særlige vilkår, således at der i karaktergivningen, f.eks. i dansk, ikke tages

Tilhører sager:

Aktører:


Svar alm. del - spm. 252.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/bilag/0/2751643.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
19. september 2023
Sagsnr.: 23/11280
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 252
I brev af 28. august 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 252
Vil ministeren oplyse, om der i dag er mulighed for, at folkeskoleelever
med talehandicap kan få lov at gennemføre folkeskolens mundtlige eksa-
miner på særlige vilkår, således at der i karaktergivningen, f.eks. i dansk,
ikke tages højde for en klar og tydelig tale?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet om en redegørelse for muligheden for at aflægge prø-
ver på særlige vilkår og vurderingskriterier ved karakterfastsættelsen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at elever med psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse, herunder talevanskeligheder såsom stammen,
skal tilbydes prøver på særlige vilkår, når dette er nødvendigt for at lige-
stille disse elever med andre i prøvesituationen. Formålet med prøven i
mundtlig dansk er at afprøve elevernes kompetencer inden for lærerpla-
nens kompetencemål for dansk med særligt fokus på kompetenceområ-
derne læsning, fortolkning og kommunikation.
Det er skolelederens ansvar, i samarbejde med faglærer og efter samråd
med eleven og dennes forældre, i god tid inden prøven at tilrettelægge en
prøvesituation, som eleven, der aflægger prøve på særlige vilkår, er tryg
ved, og hvor der tages højde for elevens funktionsnedsættelse.
Udgangspunktet for tildeling af særlige prøvevilkår er, at prøvens niveau
og bedømmelsesgrundlaget for prøven ikke ændres, men at eleven kom-
penseres på anden vis for sine specifikke vanskeligheder. Med andre ord
skal bedømmelse af prøvepræstationen for en elev, der aflægger prøve på
særlige vilkår, ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som
gælder for øvrige elever, jf. § 33 i Bekendtgørelse nr. 1224 af 31. august
2022 om folkeskolens prøver.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 252
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
For at understøtte skolelederne i tilrettelæggelsen af prøver på særlige vil-
kår har styrelsen udarbejdet en vejledning, som skolens leder kan søge in-
spiration i. I vejledningen til skolerne indgår følgende forslag til, hvordan
en prøve kan tilrettelægges, så elever med stammen og andre talevanske-
ligheder kan få en retfærdig og tryg prøvesituation:
• Medhjælper til eksamen: En praktisk medhjælper i form af en logo-
pæd eller en anden tryghedsskabende person kan være tilstede til prø-
ven og støtte eleven taleteknisk i situationer, hvor elevens stammen
består af så lange og hårde blokeringer, at eleven skal have hjælp til at
håndtere dem.
• Tekniske hjælpemidler: Hvis eleven i den daglige undervisning benyt-
ter tekniske hjælpemidler, der kan medvirke til at øge elevens andel af
mere flydende tale, kan dette hjælpemiddel benyttes i prøvesituatio-
nen, for så vidt det ikke ændrer prøvens niveau, og der ikke i øvrigt er
noget til hinder for det i reglerne for prøven.
• Forlænget prøvetid: Skolens leder kan tilbyde forlænget prøvetid, så
eleven, selvom eleven bliver forsinket af sine talevanskeligheder, kan
levere en ligeså fyldestgørende præstation som de øvrige elever.
Ved folkeskolens prøver beror karakterfastsættelsen på en helhedsvurde-
ring af samtlige vurderingskriterier for prøven. I den mundtlige prøve i
dansk skal eleven ved vurderingskriteriet, der omhandler formulering og
artikulation, vise, at vedkommende kan benytte et relevant sprog i sin
fremlæggelse, overvejelser og efterfølgende dialog i en form, der passer til
situationen samt at udtrykke sig på en klar måde.
En elev med talehandicap vil kunne være udfordret på at opfylde den del
af vurderingskriteriet, som omhandler artikulation, hvor eleven skal ud-
trykke sig på en klar måde. Eleven vil i både sin præsentation og efterføl-
gende dialog med bedømmerne kunne benytte et relevant sprog i en form,
der passer til situationen, og dermed vil eleven kunne opfylde den del af
vurderingskriteriet, som omhandler formulering, hvor eleven viser, hvor-
dan relevante formuleringer understøtter de overvejelser og tanker, eleven
har i forhold til sit prøveoplæg.
At en elev ikke opfylder enkelte dele af et vurderingskriterium, fx ”at for-
mulering og artikulation er klar og tydelig” i mundtlig dansk, betyder ikke,
at eleven ikke kan opnå karakteren 12, der gives for en præstation med
ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts
2007 om karakterskala og anden bedømmelse.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye