BUU alm. del - svar på spm. 251 om kommunernes udgifter til specialundervisning og specialpædagogisk bistand i folkeskolen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 251)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Helena Artmann Andresen
Svar på BUU alm. del - spm. 251.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/spm/251/svar/1979096/2751602.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 19. september 2023 Sagsnr.: 23/11210 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 251 I brev af 28. august 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 251: Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunernes udgifter til specialun- dervisning og specialpædagogisk bistand i folkeskolen fastsættes i kommu- nerne? Modtager folkeskolerne f.eks. en takst pr. elev, der har behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand? Svar: VIVE har i 2022 som led i evalueringen af inklusion og specialpædagogisk bistand afdækket kommunernes modeller for økonomistyring af special- undervisningsområdet1 . Heri beskrives, at hovedforskellen i kommuner- nes modeller for økonomistyring af specialundervisningsområdet angår, hvorvidt betalingsansvar (og visitationskompetence) for segregeret speci- alundervisning er placeret centralt hos forvaltningen eller er – helt eller delvist – udlagt til de enkelte skoler. Den decentrale model anvendes af kommunerne for at øge skolernes tilskyndelse til at etablere inkluderende læringsmiljøer. Det decentrale betalingsansvar indebærer, at kommunen tildeler en andel af kommunens midler til specialundervisning til den enkelte skole. Den enkelte skole har til gengæld hele eller dele af betalingsansvaret for elever, såfremt eleverne henvises til et segregeret specialundervisningstilbud uden for skolen. Kommunerne kan have forskellige takstmodeller i forbindelse med den konkrete tildeling af midler. Det kan fx basere sig på en eller flere priser eller takster for forskellige tilbud. Derudover kan det også være forskelligt, om skolerne har betalingsansvaret for alle elever i skoledistrik- tet, der modtager specialundervisning, eller om skolerne alene betaler for elever, der gik på skolen på tidspunktet for henvisning til et segregeret specialundervisningstilbud. 1 VIVE (2022), Styring, organisering og faglig praksis. Delrapport 2. Inkluderende læ- ringsmiljøer og specialpædagogisk bistand Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 251 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Som led i VIVEs afdækning er der endvidere foretaget en undersøgelse af kommunernes placering af betalingsansvaret. I undersøgelsen angav 57 pct. af skolecheferne2 , at man i 2021 i kommunen anvendte en model med helt eller delvist decentralt betalingsansvar for segregeret specialundervis- ning, mens 43 pct. angav at anvende en model med centralt betalingsan- svar. Det skal slutteligt bemærkes, at VIVE ikke finder belæg for at konkludere, at kommunernes organisering i form af betalingsansvar for segregeret spe- cialundervisning og andel elever i segregerede specialundervisningstilbud har en entydig sammenhæng med, hvor godt elever med særlige behov klarer sig fagligt eller i forhold til deres trivsel i skolen. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye 2 82 kommuner deltog i undersøgelsen