Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 23/5-23

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 9. maj 2023
SAMLENOTAT
Rådsmøde (konkurrenceevne – forskning og rum) den 23. maj
2023
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023 –
dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne – forskning og rum) den
23. maj 2023 – vedlægges Uddannelses- og Forskningsministeriets samle-
notat vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
Rådsmøde 23/5-23 - konkurrenceevne - Bilag 1
Europaudvalget 2023


Notat
Side 1/10
26. april 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Forsknings- og Innovationspolitik
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Frederik Carsten Pedersen
Tel. 72 31 88 92
fiks@ufm.dk
Ref.-nr.
318260
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg forud for møde i Konkur-
renceevnerådet (forskning/rum) den 23. maj 2023
Forskningsdelen
1. Rådskonklusioner om høj kvalitet, gennemsigtighed, åbenhed,
troværdighed og lighed i akademiske udgivelser .................................................... 2
- Vedtagelse
- KOM-dok foreligger ikke
2. Politisk drøftelse af ansvarlig internationalisering ............................................... 5
- Drøftelse
- KOM-dok foreligger ikke
Rumdelen
3. Rådskonklusioner om ”Retfærdig og bæredygtig brug af rummet” ..................... 7
- Vedtagelse
- KOM-dok foreligger ikke
4. Politisk drøftelse af hvordan EU’s rumprogram kan bidrage til EU's
rumstrategi for sikkerhed og forsvar. ....................................................................... 9
- Drøftelse
- KOM-dok foreligger ikke
Offentligt
Rådsmøde 23/5-23 - konkurrenceevne - Bilag 1
Europaudvalget 2023
Side 2/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1. Rådskonklusioner om høj kvalitet, gennemsigtighed, åbenhed, tro-
værdighed og lighed i akademiske udgivelser
- Vedtagelse
KOM-dok foreligger ikke.
1. Resumé
Rådskonklusionerne om fri adgang til videnskabelige udgivelser har til formål at øge
tilgængeligheden, gennemsigtigheden og troværdigheden af videnskabelige publi-
kationer. Rådskonklusionerne understreger bl.a. vigtigheden af at styrke den øje-
blikkelige og ubegrænsede adgang til forskningsresultater, forskningsdata og forsk-
ningsudgivelser og til at understøtte en større variation i publiceringsformer og ud-
givelseskanaler. Rådskonklusionerne fremhæver videre behovet for at mindske in-
stitutionelle og kulturelle barrierer for en fri, troværdig og transparent adgang til og
brug af videnskabelige udgivelser.
Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Generelt anser regeringen
det som positivt, at Rådet har fokus på at fremskynde overgangen til åben viden-
skab og fremme et system, der udnytter de teknologiske muligheder for at øge ad-
gangen til forskningsdata og forskningsresultater og diversiteten i udgivelseskana-
ler. Regeringen er enig i vigtigheden af at styrke tillid, gennemsigtighed og kvalitet i
forskningsresultater og forskningsdata. Samtidig er regeringen optaget af – også
når det gælder forskningspublikationer – at etiske og sikkerhedsmæssige risici og
dilemmaer overvejes. Det er regeringens vurdering, at rådskonklusionerne ligger i
naturlig forlængelse af det arbejde med åben videnskab, som er foregået over flere
år.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne henviser til rådskonklusionerne fra juni 2022 om hhv. (i) forsk-
ningsvurdering og implementering af åben videnskab (Open Science) og (ii) prin-
cipper og værdier for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation.
Rådskonklusionerne henviser ligeledes til Rådets henstilling af april 2022 om at
bygge broer til et effektivt europæisk samarbejde inden for videregående uddannel-
ser, som understreger betydningen af støtte til afprøvning af open source-løsninger
for at overvinde fælles udfordringer. Derudover henviser rådskonklusionerne til
rådskonklusionerne fra maj 2016 om overgangen til et åbent videnskabeligt system,
og rådskonklusionerne fra december 2015 om forskningsintegritet, som anerkendte
betydningen af åben videnskab, som en mekanisme til styrkelse af forskningsinte-
gritet.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at fremskynde overgangen til et åbent, retfær-
digt og bæredygtigt system for videnskabelige publikationer. Den digitale omstilling
giver nye muligheder for at publicere forskning og dele data, men rådskonklusio-
nerne noterer sig, at potentialet herfor stadig ikke udnyttes fuldt ud. Rådskonklusio-
nerne understreger, at øjeblikkelig og ubegrænset adgang til offentlig finansieret
forskning til en gennemsigtig og rimelig pris bør være normen.
Side 3/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Rådskonklusionerne vil fremme et publiceringssystem, hvor der er diversitet og lig-
hed i udgivelseskanaler- og udgivelsesformer, og som øger tilliden, kvaliteten, gen-
nemsigtigheden og integriteten i akademiske udgivelser. Der peges på flere ele-
menter, som er væsentlige for at understøtte dette, herunder:
• Variationer i udgivelsespraksis mellem fagfelter
• Nonprofit udgivelsesmodeller med åben adgang
• Frihed til at vælge publikationskanal blandt forskere
• Stærke peer review-praksisser
• Fokus på reproducerbarhed af forskningsresultater
Rådskonklusionerne opfordrer Europa-Kommissionen til at undersøge og foreslå
tiltag på EU-niveau mhp. fjernelse af barrierer for adgang til offentligt støttede forsk-
ningsresultater. Rådskonklusionerne inviterer medlemslandene til at opdatere deres
nationale lovgivning om åben adgang til videnskabelige publikationer, så de inde-
holder en målsætning om øjeblikkelig åben adgang og brug af FAIR-principper for
data (findable, accessible, interoperable and reusable).
Rådskonklusionerne understreger behovet for en ændring i forskningskulturen, så-
ledes at denne i højere grad anerkender en større variation af forskningsaktiviteter
og -former. Yderligere opfordres medlemslande og Kommissionen til at opbygge
institutionel kapacitet for at øge forskere og studerendes viden om intellektuelle ret-
tigheder, samt udvikle fælles læringsaktiviteter om principper og praksis for peer
review.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne vil støtte vedtagelsen af rådskonklusio-
nerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Generelt anser regeringen
det som positivt, at Rådet har fokus på at fremskynde overgangen til åben viden-
skab og fremme et system, der udnytter de teknologiske muligheder for at øge ad-
gangen til forskningsdata og forskningsresultater og diversiteten i udgivelseskana-
ler. Regeringen er enig i vigtigheden af at styrke tillid, gennemsigtighed og kvalitet i
Side 4/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
forskningsresultater og forskningsdata. Samtidig er regeringen optaget af – også
når det gælder forskningspublikationer – at etiske og sikkerhedsmæssige risici og
dilemmaer overvejes. Det er regeringens vurdering, at rådskonklusionerne ligger i
naturlig forlængelse af det arbejde med åben videnskab, som er foregået over flere
år.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Side 5/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
2. Politisk drøftelse af ansvarlig internationalisering
- Drøftelse
KOM-dok foreligger ikke.
1. Resumé
Formandskabet har lagt op til en drøftelse af, hvordan medlemsstaterne kan under-
støtte en ansvarlig internationalisering ifm. internationalt forsknings- og innovations-
samarbejde, herunder ift. vidensikkerhed og begrænsning af uønsket fremmed ind-
blanding.
Regeringen bakker op om drøftelsen og støtter en balanceret og realistisk EU-til-
gang til internationalt samarbejde om forskning og innovation. Regeringen støtter et
stærkere fokus på strategiske interesser i internationalt forsknings- og innovations-
samarbejde og finder, at internationalt samarbejde bør være så åbent som muligt,
og så lukket som nødvendigt, med blik for etiske og sikkerhedsmæssige risici og
dilemmaer. Regeringen er enig i, at der fortsat er behov for at udveksle viden og
erfaringer med ligesindede lande i og udenfor EU om, hvordan man bedst håndterer
disse udfordringer.
2. Baggrund
Konkurrencevenerådet vedtog den 10. juni 2022 rådskonklusioner om principper og
værdier for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation. De opfor-
drede Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde videre med pro-
blemstillinger knyttet til håndtering af udenlandsk indblanding rettet mod EU's forsk-
nings- og videregående uddannelsesinstitutioner. Kommissionens offentliggjorde
den 18. maj 2021 en meddelelse om den globale tilgang til forskning og innovation
– Europas strategi for internationalt samarbejde i en verden i forandring.
3. Formål og indhold
Forskning og innovation foregår i høj grad gennem internationale samarbejder. Et
stærkt internationalt forsknings- og innovationssamarbejde øger adgangen til højt-
specialiserede forskningsfaciliteter og den nyeste viden. Den geopolitiske udvik-
ling det seneste årti betyder dog, at internationalt samarbejde på forsknings- og in-
novationsområdet er blevet mere komplekst at navigere i. Det rejser nye spørgs-
mål om etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici.
Der er bred enighed i EU om, at internationalt forsknings- og innovationssamar-
bejde skal ske på et langt mere strategisk grundlag, hvor der insisteres på gensi-
dighed og transparens, men samtidig stilles skarpt på egne interesser. Mange
lande, herunder Danmark, har udformet retningslinjer og politikker for at adresse-
rer dette. Dog er der fortsat behov for at udveksle erfaringer og afstemme tilgan-
gen på tværs i EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Side 6/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om drøftelsen og støtter en balanceret og realistisk EU-til-
gang til internationalt samarbejde om forskning og innovation. Regeringen støtter et
stærkere fokus på strategiske interesser i internationalt forsknings- og innovations-
samarbejde og finder, at internationalt samarbejde bør være så åbent som muligt,
og så lukket som nødvendigt, med blik for etiske og sikkerhedsmæssige risici og
dilemmaer. Regeringen er helt enig i, at der fortsat er behov for at udveksle viden
og erfaringer med ligesindede lande i og udenfor EU om, hvordan man bedst hånd-
terer disse udfordringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Side 7/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
3. Rådskonklusioner om ”Retfærdig og bæredygtig brug af rummet”
- Vedtagelse
KOM-dok foreligger ikke.
1. Resumé
Rådskonklusionerne om ”Retfærdig og bæredygtig brug af rummet” adresserer, at
den stigende brug af rummet medfører en lang række udfordringer for den fremti-
dige brug af rummet. Allerede i dag er der satellitbaner, der er ved at blive overbe-
lastet, der er lysforurening fra især satellitkonstellationer, der hæmmer astrono-
misk forskning mv. Rådskonklusionerne opfordrer Europa-Kommissionen til, under
hensyntagen til den europæiske rumindustris konkurrenceevne, at undersøge mu-
lighederne for at stille krav om sikkerhed og bæredygtighed til satellitoperatører,
muligheden for øget brug af frivillige ordninger og øget internationalt frivillig imple-
mentering af retningslinjer for retfærdig og bæredygtig brug af rummet, bl.a. gen-
nem støtte til FN’s traktater, konventioner og retningslinjer på rum-området.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder råds-
konklusionernes fokus på retfærdig og bæredygtig brug af rummet væsentlig. Re-
geringen er enig i, at der er behov for en fælles tilgang til styring af trafik i rummet,
og at det kan være relevant at undersøge muligheden for at stille krav om sikker-
hed og bæredygtighed til udbydere af satellitbaserede serviceydelser og se på
muligheder for øget brug af frivillige ordninger. Regeringen kan i den forbindelse
støtte rådskonklusionernes fokus på at styrke europæiske virksomheders konkur-
renceevne. Regeringen er enig i at støtte arbejdet i FN-regi og arbejde for global
implementering af retningslinjer for bæredygtig brug af rummet.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne tager afsæt i rådskonklusionerne om en "EU-tilgang til
rumtrafikstyring (STM)" fra juni 2022, formandskabets rapport om STM af 4. no-
vember 2021 samt EU's fælles bidrag til gennemførelsen af retningslinjerne for
langsigtet bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum fra FN's Komité for Fredelig
Anvendelse af det ydre Rum.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne har fokus på den grundlæggende udfordring, at mens rum-
teknologi, -data og -tjenester spiller en stadig større rolle for europæernes hverdag
og Europas økonomi, så udgør den stigende brug af rummet en selvstændig ud-
fordring for den fremtidige brug af rummet. Specifikke satellitbaner, især Low
Earth Orbits (LEO), er ved at blive overbelastede og farlige på grund af den sti-
gende mængde af forskellige rumobjekter, herunder rumskrald. De frekvenser, der
benyttes til rum-baserede tjenesteydelser, er en begrænset naturlig ressource.
Lysforurening og elektromagnetisk interferens, især fra satellitkonstellationer er en
udfordring for astronomisk observation og forskning. Rådskonklusionerne ønsker
at håndtere dette samtidig med, at den europæiske rumindustris konkurrenceevne
styrkes.
Rådskonklusionerne nævner betydningen af, at EU har kapaciteter inden for rum-
overvågning og en fælles tilgang til rumtrafikstyring. I forlængelse heraf opfordres
Side 8/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kommissionen til at undersøge muligheden for at stille krav om sikkerhed og bæ-
redygtighed (også ift. forsvar) til alle satellitudbydere, der sælger tjenesteydelser til
EU og dets borgere. Endvidere inviteres Kommissionen til at overveje, hvordan
der kan udformes incitamenter til øget brug af frivillige ordninger om bæredygtig
brug af rummet. Samtidig opfordres Kommissionen til at udvikle sine kapaciteter
inden for rumvejr og medlemsstaterne til at administrere tildelingen af frekvenser
på en rimelig og bæredygtig måde.
Rådskonklusionerne har endvidere fokus på behovet for international koordinering
og udtrykker støtte til FN’s arbejde på området. Rådskonklusionerne opfordrer
bl.a. Kommissionen til at tage de nødvendige skridt mod accept af rettigheder og
pligter under en række FN-traktater og konventioner om rummet og til at arbejde
for global implementering af retningslinjer for bæredygtig brug af rummet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne vil støtte vedtagelsen af rådskonklusio-
nerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder råds-
konklusionernes fokus på retfærdig og bæredygtig brug af rummet væsentlig. Re-
geringen er enig i, at der er behov for en fælles tilgang til styring af trafik i rummet,
og at det kan være relevant at undersøge muligheden for at stille krav om sikker-
hed og bæredygtighed til udbydere af satellitbaserede serviceydelser og se på
muligheder for øget brug af frivillige ordninger. Regeringen kan i den forbindelse
støtte rådskonklusionernes fokus på at styrke europæiske virksomheders konkur-
renceevne. Regeringen er enig i at støtte arbejdet i FN-regi og arbejde for global
implementering af retningslinjer for bæredygtig brug af rummet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Side 9/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
4. Politisk drøftelse af hvordan EU’s rumprogram kan bidrage til EU's
rumstrategi for sikkerhed og forsvar.
- Drøftelse
KOM-dok foreligger ikke.
1. Resumé
Det svenske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse af, hvordan EU’s eksi-
sterende rumprogram(mer) kan bidrage til målsætningerne i EU’s rumstrategi for
sikkerhed og forsvar, som blev offentliggjort i marts 2023. Strategien har som ho-
vedformål at opbygge en fælles forståelse af trusler fra rummet, udvikle passende
modsvar og kapabiliteter med henblik på at kunne reagere bedre og hurtigere i kri-
sesituationer samt at styrke modstandsdygtigheden af rumaktiver og –systemer.
Regeringen hilser drøftelsen velkommen. Det er relevant at diskutere, hvordan og
i hvilket omfang EU’s nuværende rumprogrammer kan bidrage til at realisere mål-
sætningerne i EU’s nye rumstrategi for sikkerhed og forsvar.
Regeringen er foreløbigt positivt indstillet i forhold til den nye rumstrategi, som
bl.a. lægger op til en styrkelse af EU’s adgang til sikker brug af rummet samt øget
modstandsdygtighed og beskyttelse af EU’s rumaktiver. Regeringen finder det væ-
sentligt, at EU’s rumprogrammer forsat også udvikles med civil anvendelse for øje.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen og EU’s Udenrigsrepræsentant offentliggjorde den 10.
marts 2023 en fælles meddelelse ’EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar’ (JOIN
(2023) 9 final). Rumstrategien er en udløber af EU’s Strategiske Kompas af marts
2022, hvoraf det fremgik, at der er et behov for at supplere den nuværende rum-
strategi og styrke Unionens sikkerheds- og forsvarsdimensioner i rummet med en
ny EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar.
3. Formål og indhold
Formålet med EU’s rumstrategi for sikkerhed og forsvar er at opbygge en fælles
forståelse af trusler fra rummet, udvikle passende modsvar og kapabiliteter med
henblik på at kunne reagere bedre og hurtigere i krisesituationer samt at styrke
modstandsdygtigheden af rumaktiver og –systemer.
Rumstrategien er inddelt i fem kapitler: 1) trusselsbilledet i rummet, 2) styrkelse af
modstandsdygtigheden og beskyttelsen af rumsystemer og -tjenester i EU, 3) reak-
tion på trusler fra rummet, 4) øget brug af rummet til sikkerhed og forsvar og 5)
partnerskaber for ansvarlig adfærd i det ydre rum.
Den nuværende sikkerhedspolitiske situation har medført en øget opmærksomhed
om sikkerheds- og forsvarsdimensioner af rummet. Med offentliggørelsen af rum-
strategien sætter EU for alvor fokus herpå.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Side 10/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil tage positivt imod drøftel-
sen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser drøftelsen velkommen. Det er relevant at diskutere, hvordan og i
hvilket omfang EU’s nuværende rumprogrammer kan bidrage til at realisere mål-
sætningerne i EU’s nye rumstrategi for sikkerhed og forsvar.
Regeringen er foreløbigt positivt indstillet i forhold til den nye rumstrategi, som bl.a.
lægger op til en styrkelse af EU’s adgang til sikker brug af rummet samt øget mod-
standsdygtighed og beskyttelse af EU’s rumaktiver. Regeringen finder det væsent-
ligt, at EU’s rumprogrammer forsat også udvikles med civil anvendelse for øje.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.