Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 15-16/5-23 (uddannelse- og ungdomsdelen)

Den 3. maj 2023
Samlenotat for Rådsmødet (ungdom og uddannelse) den 15.-16. maj 2023
Ungdom
Punkt 5: Rådskonklusioner om den sociale dimension i et bæredygtigt Europa for unge
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 6: Rådsresolution om resultaterne af den 9. cyklus af EU’s Ungedialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 5)
Punkt 7: Rådsresolution om revision af arbejdsplanen for EU’s Unge-strategi 2022-2024
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 8)
Punkt 8: Sikring af inklusionen af unge mennesker i EU’s samfund: Fokus på inklusion af unge
ukrainere
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 10)
Uddannelse
Punkt 9: Rådsresolution om det europæiske uddannelsesområde: Blik frem mod 2025 og videre
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 12)
Punkt 10: Rådskonklusioner om videre skridt til at virkeliggøre automatisk gensidig anerkendelse inden
for uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 16)
Punkt 11: Læsning og dens betydning for læring, lighed og aktiv deltagelse i samfundet
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 20)
Offentligt
Rådsmøde 15-16/5-23 - uddannelse m.v. - Bilag 2
Europaudvalget 2023
2
Punkt 5: Rådskonklusioner om den sociale dimension i et bæredygtigt Europa for unge
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume: Det svenske formandskab ønsker i forlængelse af både det europæiske ungdomsår 2022 samt resultaterne
på ungdomsområdet i de foregående formandskaber at få vedtaget et sæt rådskonklusioner med fokus på at fremme den
sociale dimension af et bæredygtigt Europa for unge. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på
dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Det svenske formandskab ønsker at vedtage et sæt rådskonklusioner med fokus på den sociale
dimension af et bæredygtigt Europa for unge, hvilket bl.a. omhandler, at alle unge skal opleve sig
inkluderet. Det skal ses i lyset af unges sårbarhed i forhold til de sidste års kriser for eksempel i forhold
til påvirkningen af mentalt og fysisk helbred, leve- og boligforhold, adgang til uddannelse,
jobmuligheder og fritidsaktiviteter. Hertil kommer, at unge, og særligt unge som på forskellig vis er
afhængige af naturens ressourcer i forhold til livsgrundlag, arbejde eller kultur (f.eks. unge i landbruget),
vil blive mere berørt af klimaændringer end ældre generationer. I tillæg hertil pegede EU-
ungdomskonferencen i marts 2023 på vigtigheden af at styrke unge ved at give dem færdigheder,
redskaber og information om, hvordan de kan blive involveret i bæredygtige (f.eks. faste strukturer) og
inkluderende beslutningsprocesser.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er – i sammenhæng med mål nr. 3 i EU’s ungdomsstrategi om at
styrke unges engagement i dialog og social sammenhængskraft, og mål nr. 10 om at skabe et samfund,
hvor alle unge er aktive, uddannede og i stand til at gøre en forskel i forhold til miljødagsordenen – at
adressere den sociale dimension i den bæredygtige udvikling som et afgørende aspekt i at styrke sårbare
grupper i samfundet.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne til at arbejde for at
1. skabe beslutningsstrukturer, der er tilgængelige, bæredygtige og hvor ungdomsorganisationer og
unge kan få indflydelse på alle niveauer, herunder underrepræsenterede grupper af unge.
2. fremme uddannelsesmuligheder for ungdomsarbejdere med henblik på at udvikle nødvendig
viden, færdigheder og kompetencer, der adresserer problemer med social inklusion og
bæredygtig udvikling i deres praktiske virke, på en ikke-formel måde.
3. tilskynde til udvikling af træning og uddannelsesmuligheder for lærere, herunder
ungdomsarbejdere, med fokus på bedre information, uddannelse og at styrke alle unge i forhold
til bæredygtig udvikling, så de kan tage beslutninger på et informeret og bæredygtigt grundlag,
samt indgår i beslutningsprocesser.
4. prioritere mental sundhed og velbefindende blandt unge, bl.a. ved at anerkende mentale
problemer, som en af de mest signifikante helbredsbekymringer for unge.
5. overveje at indføre et rettighedsbaseret ungdomsperspektiv i forhold til politikker for
bæredygtig infrastruktur, herunder offentlig transport og boliger.
Derudover opfordres medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at
6. overveje resultaterne fra den 9. cyklus i EU-ungedialog ved design og implementering af
fremtidige poltikker relateret til social inklusion og bæredygtig udvikling.
3
7. sikre alle unges rettigheder i overensstemmelse med internationale deklarationer og
konventioner ved at inkludere et rettighedsbaseret ungdomsperspektiv i design,
implementering, monitorering og evalueringstiltag, som påvirker unge på alle niveauer.
8. yderligere støtte forskning og analyser ved at bruge eksisterende redskaber som Youth Wiki, og
samle data på social eksklusion, og hvordan klimaændringer hænger sammen med unges
mentale sundhed, velbefindende og livsvilkår i øvrigt.
9. forbedre adgangen til forskellige deltagelsesmekanismer, som f.eks. ungdomsråd, ungehøringer
og deltagerinvolverende konferencer, herunder EU-ungedialog og brug af digitale redskaber.
10. gøre brug af det fulde potentiale af Erasmus+-programmet, det Europæiske Solidaritetskorps
og ALMA.
EU-Kommissionen opfordres afslutningsvist til at
11. sikre langsigtede informationstiltag på europæisk niveau, herunder gennem EU’s
ungdomsportal, samt andre relevante kanaler på en ungdomsvenlig, inkluderende, multisproglig
og let tilgængelig måde i forhold til EU’s politikker og programmer relateret til bæredygtig
udvikling og klimaændringer.
12. lette mulighederne for peer learning aktiviteter om bæredygtighed og inklusion.
13. fremme og støtte en tværsektoriel tilgang og skabe synergi med andre initiativer, som f.eks.
”Education for Climate Coalition” m.fl.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark har en lang tradition for, at unge indgår i dialog på tværs af generationer i forskellige
civilsamfundsfællesskaber, herunder via foreningslivet og i ungdomsorganisationer. Regeringen
værdsætter unges engagement og noterer sig samtidig, at danske unge er engagerede i
samfundsspørgsmål. Regeringen søger generelt at inddrage unge i politikudviklingen, herunder på det
4
grønne område, hvor unge har en særlig rolle i lyset af den påvirkning, som de vil opleve fra globale
klimaforandringer. Regeringen ser også alvorligt på udfordringen i forhold til børn og unges trivsel, og
derfor vil regeringen nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå
anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed
og myndiggørelse styrkes. Regeringen noterer sig, at dette fokus også er relevant i mange andre EU-
lande og støtter på den baggrund rådskonklusionerne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
Punkt 6: Rådsresolution om resultaterne af den 9. cyklus af EU’s Ungedialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé: Med udgangspunkt i EU’s ungdomsdialog ønsker det svenske formandskab at vedtage en rådsresolution
med fokus på anbefalinger for de kommende cyklusser baseret på resultater og erfaringer fra den 9. cyklus af EU’s
ungdomsdialog, for at sikre kvalitet og forsat implementering af ungdomsdialogen som instrument for involvering af unge i
dialog med beslutningstagere. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet
15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 og de underliggende europæiske ungdomsmål har fokus
på at unge involveres i dialogen med beslutningstagere og på at engagere unge med forskellige
baggrunde og fra forskellige sociale grupper. Et af instrumenterne til at opnå ungdomsmålene er EU’s
ungedialog (EUYD), hvor den 9. cyklus afsluttes med det svenske formandskab.
Resultatet af den 9. cyklus baserer sig på tre EU ungdomskonferencer, tilbagemeldinger på nationale og
EU-konsultationer blandt unge, samt implementeringsfasen i medlemslandene og på EU-niveau.
Det svenske formandskab har på denne baggrund, og i forlængelse af det europæiske ungdomsår 2022,
forhandlet en rådsresolution med fokus på anbefalinger for de kommende cyklusser baseret på
resultaterne og erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD.
3. Formål og indhold
Formålet med rådsresolutionen er at sikre anerkendelse af erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD,
samt at disse bliver fulgt op af relevante interessenter. Derudover er formålet at sikre kvaliteten og den
fortsatte implementering af ungedialogen og dens resultater.
På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at
1. overveje anbefalingerne fra EU-ungdomskonferencen under det svenske formandskab ved
implementering og evaluering af relevant politisk respons på konferencens fem underemner.
2. overveje resultatet og erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD ved implementering og evaluering
af eksisterende politik på ungdomsområdet, samt udvikling af nye politikker, herunder
undersøge muligheder for øget implementering af ungdomsmål 3 og 10, som handler om hhv.
at styrke unges engagement for dialog og social sammenhængskraft og om at skabe et samfund,
hvor alle unge er miljømæssigt aktive, uddannede og i stand til at gøre en forskel),
3. sikre muligheder for finansiel støtte til aktiviteter og programmer iværksat og ledet af unge i
forbindelse med bæredygtig udvikling, især til de der arbejder for, at bekæmpe klimaændringer
og øget inklusion, med henblik på at de unge kan blive forandringsagenter i samfundet.
4. styrke EUYD ved at sætte unge og ungdomsorganisationer i centrum for dialogens proces og
sikre, at den ledes af unge, hvor unge og beslutningstagere kan have en konstruktiv
løsningsfokuseret dialog.
5. bemyndige de nationale ungdomsråd i deres rolle som ledende interessent i den nationale
arbejdsgruppe og gøre det muligt for dem at koordinere og implementere EUYD på nationalt
niveau.
6. opsøge relevante parter for at sikre stabile administrativ og finansiel støtte, samt nødvendige
redskaber til de nationale ungdomsråd, så de har mulighed for at indgå i det fælles formandskab
i den europæiske styregruppe, så det bliver muligt for dem at tage en ledende rolle i EUYD
6
under deres medlemsstats formandskabsperiode, særligt gennem ungdomskapitlet i Erasmus+
programmet.
7. tilskynde unge, ungdomsorganisationer og andre interessenter på ungdomsområdet til at gøre
brug af de finansieringsmuligheder, som tilbydes gennem ungdomskapitlet af EU-programmet
Erasmus+ med henblik på at styrke unges deltagelse og sikre ungdomsdialog på lokalt, regionalt
og nationalt niveau og derigennem knytte dem tættere til processen i EUYD.
8. anerkende at involvering og bidrag fra de internationale ungdomsorganisationer i EUYD er
vigtige for at sikre, at ungdomsdialogen har en stærk europæisk dimension, samt at de har
forudsætningerne for deres aktive deltagelse og involvering i processen.
9. prioritere og styrke synligheden af EUYD på alle niveauer i forlængelse af det europæiske
ungdomsår samt promovere en inklusiv ungdomsdeltagelse i beslutningsprocesser.
10. udarbejde en langsigtet kommunikationsstrategi (i form af logo og mærkningsordning af
aktiviteter) med henblik på at nå længere ud på en ungdomsvenlig måde og give de nationale
arbejdsgrupper supplerende støtte for at forbedre deres egen kommunikation.
11. tage initiativer til at ensrette meningsfuld ungdomsdeltagelse på tværs af alle relevante
politikområder for at fostre et ungdomsperspektiv i alle relevante politikområder og for at sikre
børn og unges stemme i andre sektorer end ungdomssektoren.
12. yderligere udvikle monitorering og tilbagemelding relateret til resultaterne ad EUYD for at sikre
gennemsigtighed og meningsfuld ungdomsdeltagelse i alle dele og alle stadier af
beslutningsprocesser.
13. give støtte og målrettede redskaber og metoder til at nå og forberede unge, som normalt ikke
deltager, herunder unge med færre muligheder, i EUYD.
14. udvikle metoder og implementeringsredskaber på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau, der
kan imødekommer anbefalinger og krav som resultat fra EUYD, EU-ungdomskonferencer og
fra det europæiske ungdomsår.
Derudover opfordres EU-kommissionen specifikt til
15. yderligere at udvikle EU-ungdomsportalen og andre relevante kommunikationsredskaber på en
ungdomsvenlig måde i forhold til at øge brugervenlighed og synlighed af EUYD, baseret på
gode eksempler fra det europæiske ungdomsår og erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD.
16. yderligere at engagere EU-ungdomskoordinatoren i ensretning af ungdomsdeltagelse på tværs af
alle relevante EU-politikområder på linje med eftermælet fra det europæiske ungdomsår og give
øget synlighed til EUYD som instrument for en ensrettet ungdomsdeltagelse.
Til sidst noteres det i rådsresolutionen, at
17. det kommende trioformandskab (Spanien, Belgien og Ungarn) vil have fokus på, at vi har brug
for ungdommen (”We need youth”).
18. det er ambitionen at videreudvikle og styrke EUYD gennem den 10. cyklus ved at stå på
erfaringerne fra tidligere resultater, anbefalinger, markeringer og evalueringer af de tidligere
cyklusser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark har en lang tradition for inddragelse af unge, og regeringen søger at inddrage unge og deres
holdninger på forskellige måder i blandt andet uddannelsespolitikken og den grønne politikudvikling,
ligesom ungdomsorganisationerne er naturlige høringsparter på lige vilkår med andre interessenter i
forbindelse med politikudvikling. Regeringen har samtidig fokus på, at fremtidens unge udvikler de
nødvendige kompetencer til at indgå i og bidrage til et demokratisk samfund i både formel, ikke-formel
og uformel uddannelse, og regeringen anerkender civilsamfundets betydning i denne sammenhæng.
På EU-niveau og i forhold til EUYD ønsker regeringen, at disse erfaringer og strukturer, herunder et
tæt samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, kan bidrage som inspiration til at skabe bedre rammer
for unges deltagelse via den fortsatte implementering af EUYD på både nationalt og EU-niveau. På den
baggrund støtter regeringen vedtagelsen af rådsresolutionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
Punkt 7: Rådsresolution om revision af arbejdsplanen for EU´s Unge-strategi 2022-2024.
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume: Arbejdsplanen for implementering af EU´s Unge-strategi 2022-2024 følger formandskabernes
trioperioder og det svenske formandskab har i samarbejde med de seks formandskaber i perioden revideret arbejdsplanen
baseret på information modtaget fra den foregående trioperiode: Frankrig, Tjekkiet og Sverige, - og dækker således den
kommende trioperiode: Spanien, Belgien og Ungarn. Arbejdsplanen fremlægges til godkendelse i nærværende
rådsresolution. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj
(uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 vedtaget i november 2018 inviterer medlemslandene og
EU-Kommissionen på hver deres kompetenceområde til at implementere strategien med konkrete
instrumenter, herunder arbejdsplaner. Arbejdsplanen for implementering af den europæiske
ungdomsstrategi 2022-2024 er et instrument, som fungerer som kompas, der guider medlemsstaterne,
EU-Kommissionen og alle interessenter i arbejdet mod opfyldelsen af ungdomsmålene.
Arbejdsplanen følger formandskabernes trioperioder og denne arbejdsplan er baseret på information
modtaget fra den foregående trioperiode: Frankrig, Tjekkiet og Sverige, - og dækker således den
kommende trioperiode: Spanien, Belgien og Ungarn. På denne baggrund, har det nuværende svenske
formandskab udarbejdet udkast til rådsresolution om revision af arbejdsplan 2022-2024 for EU’s Unge-
strategi.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til rådsresolution er at præsentere en revideret handlingsplan for de kommende
formandskabers implementeringsarbejde for at nå strategiens ungdomsmål i 2027. EU-Kommissionen
kan støtte og supplere formandskabernes handlingsplan især ved at opmuntre til samarbejde, støtte
unge og ungdomsarbejderes mobilitet og opmuntre til unges deltagelse i demokratisk liv. De forskellige
instrumenter, der tidligere er udviklet til at støtte implementeringen af EU’s Ungestrategi, kan
anvendes, hvor det måtte være passende. Støtten kan yderligere forstærkes gennem partnerskaber og
samarbejder med andre internationale organisationer, især Europarådet. Det kommende trio-
formandskab har valgt det overordnede tema: ”Inklusive samfund ”. Et særligt punkt i denne arbejdsplan
er opfølgningen på resultaterne af det Europæiske ungdomsår 2022, som vil have en plads i
arbejdsplanen frem til 2024.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
9
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på den kontinuitet og synergi, der opnås i trio-samarbejdet, og som udmøntes
med arbejdsplanen. Regeringen støtter på den baggrund vedtagelsen af rådsresolutionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
Punkt 8: Sikring af inklusionen af unge mennesker i EU’s samfund: Fokus på inklusion af
unge ukrainere
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé: Alle unge skal have adgang til at gøre brug af deres rettigheder i overensstemmelse med internationale
erklæringer og konventioner og alle unge bør have gode levevilkår, beskæftigelsesperspektiver og magt til at forme deres liv.
Sidstnævnte omfatter også muligheden for at påvirke politikudformningen og samfundsudviklingen. På denne baggrund
ønsker det svenske formandskab at drøfte inklusion af alle unge. Formålet med drøftelsen er at udveksle erfaringer om
inklusion af alle unge på alle niveauer - også med hensyn til de ukrainske unge, der har fået ophold i EU. Regeringen vil
benytte drøftelsen til at fremhæve den danske indsats for struktureret inddragelse af børn og unge i de forskellige arenaer,
hvor de befinder sig som f.eks. i skoler og i demokratisk dannende civilsamfundsorganisationer. Sagen er på dagsordenen
for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på drøftelse.
2. Baggrund
De tre hjørnesten i EU’s ungdomsstrategi - engagement, netværk, og mobilisering - er fundamentale
fokusområder i arbejdet for at sikre inklusion af alle unge i samfundet. Alle unge skal have adgang til at
gøre brug af deres rettigheder i overensstemmelse med internationale erklæringer og konventioner, og
alle unge bør have gode levevilkår, beskæftigelsesperspektiver og magt til at forme deres liv. Sidst
nævnte omfatter også muligheden for at påvirke politikudformningen og samfundsudviklingen.
På denne baggrund ønsker det svenske formandskab en drøftelse og erfaringsudveksling om inklusion
af alle unge i beslutningsprocesser på alle niveauer, herunder også med hensyn til unge fra Ukraine i
EU.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter og erfaringer om inklusion i beslutningsprocesser
på lokalt, nationalt og EU-niveau.
Regeringen vil benytte drøftelsen til at fremhæve den danske indsats for struktureret inddragelse af
børn og unge i de forskellige arenaer, hvor de befinder sig som f.eks. i skoler og i demokratisk
dannende civilsamfundsorganisationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der tale om en politisk drøftelse.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
11
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil benytte drøftelsen til at fremhæve betydningen af indsatsen for struktureret inddragelse
af børn og unge i de forskellige arenaer, hvor børn og unge befinder sig som f.eks. i undervisningen, i
elevråd på skoler og i demokratisk dannende civilsamfundsorganisationer. Strukturer, som de ukrainske
børn og unge, der opholder sig i Danmark stifter bekendtskab med og inkluderes i.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12
Punkt 9: Rådsresolution om det europæiske uddannelsesområde: Blik frem mod 2025 og videre
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé: Formålet med rådsresolutionen er på overordnet vis at gøre status for det europæiske samarbejde inden for
uddannelse på baggrund af Kommissionens fremskridtrapport fra november 2022 og se frem mod 2025, hvor den
såkaldte ”Strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske
uddannelsesområde og videre (2021-2030)” skal revideres med henblik på den anden arbejdscyklus 2025-2030.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og
ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Baggrunden for rådsresolutionen er, at det af rådsresolutionen fra februar 2021 om den ”Strategiske
ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske
uddannelsesområde og videre (2021-2030)” fremgår, at der i 2023 skal være en midtvejsevaluering af
den første arbejdscyklus 2021-2025 med udgangspunkt i en fremskridtsrapport fra Kommissionen, som
blev offentliggjort i november 2022.
3. Formål og indhold
Formålet med rådsresolutionen er på overordnet vis at gøre status for det europæiske samarbejde inden
for uddannelse og se frem mod 2025, hvor den strategiske ramme for samarbejdet og det europæiske
uddannelsesområde skal revideres med henblik på den anden arbejdscyklus 2025-2030.
Rådsresolutionen tager Kommissionens fremskridtsrapport for det europæiske uddannelsesområde til
efterretning. Det understreges, at det europæiske uddannelsesområde anlægger en livslang
læringstilgang, der dækker undervisning og læring i alle sammenhænge, niveauer og former, formel,
ikke-formel og uformel, fra dagtilbud til videregående uddannelse og voksenuddannelse. Tværsektorielt
samarbejde bør styrkes mellem relevante EU-initiativer inden for uddannelse og beslægtede
politikområder, bl.a. beskæftigelse, socialpolitik og forskning, og behovet for koordination og
sammenhæng mellem alle EU-initiativer på uddannelsesområdet understreges, særligt inden for
færdigheder og kompetencer.
Det anerkendes i rådsresolutionen, at Europas grundlæggende og demokratiske værdier er udfordret, og
Ruslands angreb på Ukraine har ændret det geopolitiske landskab, men medlemsstaternes og EU's
samarbejde på uddannelsesområdet som svar herpå har også styrket nøgleværdier og principper som
inklusion, lighed, akademisk frihed, institutionel autonomi og fælles værdier. Det understreges, at det er
centralt for at opnå et europæisk uddannelsesområde, dvs. visionen om, at det i 2025 skal være meget
mere normalt at studere eller uddanne sig i en periode i en anden medlemsstat, og hvor de unge i
Europa skal være bedre til fremmedsprog, end de er i dag og at identificere og fjerne de resterende
forhindringer for studerendes og underviseres mobilitet.
Det anerkendes, at der er sket fremskridt imod at virkeliggøre et europæisk uddannelsesområde, og at
der er iværksat en lang række tiltag på tværs af EU for at bidrage til prioriteterne inden for den
strategiske ramme for det europæiske uddannelsessamarbejde (2021-2030). Der skal således fokuseres
på implementering på nationalt og europæisk niveau i den resterende del af første arbejdscyklus frem
mod 2025.
13
De fem strategiske prioriteter fra den strategiske ramme udgør grundlaget for arbejdet, og den
igangværende midtvejsevaluering og den fulde rapport om det europæiske uddannelsesområde, som
Kommissionen skal offentliggøre i 2025, skal fokusere på disse fem prioriteter inkl. en mere
dybdegående analyse af de nedenstående specifikke områder.
Opfølgningen på de europæiske referencemål viser positive tendenser, idet bl.a. flere børn er i
dagtilbud, færre afbryder tidligt deres skole og flere unge gennemfører en videregående uddannelse.
Den viser dog også, at mange udfordringer består, særligt effekten af socioøkonomisk status på
uddannelsesresultater og de studerendes trivsel. Således skal de følgende områder have særlig fokus
frem mod 2025.
- Forbedring af lighed, inklusion og uddannelsesmæssig succes for alle, samt nøglekompetencer
herunder grundlæggende færdigheder.
- Styrkelse af lærerprofessionen og fokus på lærermangel.
- Fjernelse af resterende barrierer for mobilitet herunder via automatisk gensidig anerkendelse.
- Fremme af livslang læring, herunder voksenuddannelse, opkvalificering og omskoling med
særligt fokus på færdigheder og kompetencer til den grønne og digitale omstilling.
Endvidere bør der reflekteres over den strategiske ramme og den mulige revision af de strategiske
prioriteter og andre justeringer med henblik på anden arbejdscyklus frem mod 2030. Den reformerede
styringsstruktur på EU-niveau med styrkelse af højniveaugruppen for uddannelse har vist sig nyttig i
forbindelse med kriser som Covid-19 og den russiske invasion af Ukraine, men der er stadig behov for
at se på, hvordan vidensdeling og synergieffekter styrkes mellem det tekniske og politiske niveau i
samarbejdet.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at styrke deres indsats for sammen at skabe det
europæiske uddannelsesområde i samarbejde med interessenter på nationalt og europæisk niveau.
Kommissionen opfordres til at overveje at forberede og fremlægge et forslag til et Europæisk Lærerår.
Endvidere opfordres Kommissionen til at bygge videre på Rådets vejledning og tidligere
rådskonklusioner og –resolutioner om det europæiske uddannelsesområde i sit arbejde med
midtvejsevalueringen i 2023 og udarbejdelsen af den fulde rapport i 2025, herunder det forberedende
arbejde, der kan føre til en revision af Rådet af de europæiske referencemål for arbejdscyklussen frem
mod 2030. Endelig opfordres Kommissionen til at fortsætte arbejdet med indikatorer eller europæiske
referencemål inden for lighed og inklusion, for lærerprofessionen og læring om bæredygtighed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
14
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.
Der indkom følgende bemærkninger, som gengives i fuldt omfang:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
Med forbehold for at EU-Specialudvalgets medlemmer ikke har adgang til udkastet til rådsresolution og
der ikke har været mulighed for at spørge ind til indholdet ved et møde i EU-Specialudvalget forud for
rådsmødet, har DLI nedenstående bemærkninger. Danske Lærerorganisationer International (DLI)
repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet.
DLI anser det for væsentligt at et af fokusområderne frem mod 2025 bliver ’rammer og vilkår for
uddannelser og uddannelsessystemer som grundlæggende faktor for fremme af kvalitet’. Dette er delvist
rammesat af fokusområdet ”styrkelse af lærerprofessionen og fokus på lærermangel” i udkastet til
rådshenstillingen. Men der er behov for at der arbejdes med et mere generelt blik på de samlede
rammer og vilkår. DLI kan derudover tilslutte sig de fire fokusområder frem mod 2025, som er
skitseret i udkastet til samlenotat.
Der er en udtalt mangel på reel involvering af arbejdsmarkedets parter i udvikling og implementering af
det europæiske uddannelsesområde. Der er i udkastet til samlenotatet ikke refereret til elementer i
udkastet til rådsresolutionen der beskriver denne involvering. OECD har gentagne gange påpeget hvor
afgørende det er at involvere de fagprofessionelle, underviserne, og deres faglige organisationer hvis
man ønsker at lykkes med uddannelsesreformer. Set i lyset af at der i perioden frem mod 2025 skal være
fokus på implementering, er Rådet tilsyneladende fortsat for uambitiøse i kravene til Kommissionen og
medlemsstaterne i genuint at involvere arbejdsmarkedets parter på henholdsvis europæisk og nationalt
niveau i styringsrammen. I den sammenhæng spiller Det Europæiske Semester en vigtig rolle, hvor
medlemsstaterne bør rapportere i hvilket omfang de involverer parterne i de forskellige processer. Det
skal samtidig bemærkes, at der bør ske en tydelig distinktion mellem arbejdsmarkedets parter og
interessenter. Herunder er det væsentligt at tydeliggøre hvilken rolle kommercielle aktører kan og ikke
kan indtage.
DLI og dets medlemsorganisationer ønsker at bidrage med input til det fortsatte arbejde med
”indikatorer eller europæiske referencemål inden for lighed og inklusion, for lærerprofessionen og
læring om bæredygtighed” som der refereres til i udkastet til samlenotat. Dette også med henvisning til
vores synspunkter ovenfor om vigtigheden af at inddrage relevante aktører.
For en uddybning af DLI’s synspunkter, henvises der til vores høringssvar fra 1. februar 2021 (udkast
til samlenotat for rådsmødet 19/2 2021) samt høringssvar fra 21. oktober 2020 (Kommissionens
Meddelelse om et europæisk uddannelsesområde i 2025). Begge høringssvar kan findes på
www.dus.dk/dli/hoeringssvar/
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
15
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen bakker op om de tidligere vedtagne
strategiske prioriteter for det europæiske uddannelsessamarbejde og støtter de ovennævnte særlige
fokusområder for arbejdet frem mod 2025, herunder særligt vigtigheden af arbejdet med at sikre digitale
og grønne færdigheder.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsresolutionen om den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej
mod det europæiske uddannelsesområde og videre (2021-2030) blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 11. februar 2021.
16
Punkt 10: Rådskonklusioner om videre skridt til at virkeliggøre automatisk gensidig
anerkendelse inden for uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume: Rådskonklusionerne har til formål at opretholde et fokus på arbejdet hen mod at opnå automatisk gensidig
anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser i 2025 og understrege, at der i den
forbindelse fortsat er udfordringer i nogle medlemsstater. Rådskonklusionerne peger på EU-indsatser, der kan understøtte
medlemsstaternes videre implementering af rådshenstillingen om automatisk gensidig anerkendelse fra 2018.
Rådskonklusionernes ambitioner ligger i direkte forlængelse af den danske praksis på anerkendelsesområdet. Dette
underbygges af Kommissionens rapport fra februar 2023 om implementering af rådshenstillingen fra 2018, hvoraf det
fremgår, at dansk praksis efterlever rådshenstillingen. Rådskonklusionerne vil ikke medføre ændringer i dansk praksis
på området. Regeringen støtter rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og
ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Baggrund for rådskonklusionerne er vedtagelsen af rådshenstillingen om fremme af automatisk gensidig
anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af
læringsophold i udlandet den 26. november 2018 samt Kommissionens rapport om implementeringen
heraf fra den 23. februar 2023. Rapporten viste, at implementering af rådshenstillingen fortsat har
udfordringer i nogle medlemsstater. Desuden indgår opnåelse af automatisk anerkendelse som en af
forudsætningerne for skabelsen af et Europæiske Uddannelsesområde i 2025.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at opretholde et fokus på arbejdet hen mod at opnå automatisk
gensidig anerkendelse i 2025, og understrege at der i den forbindelse fortsat er udfordringer i nogle
medlemsstater.
I rådskonklusionerne noteres det, at der fortsat eksisterer misforståelser om begrebet automatisk
gensidig anerkendelse i forhold til at skelne mellem adgang og optag. Det fremhæves, at automatisk
anerkendelse omhandler berettigelsen til at ansøge om videre studier, men ikke automatisk optag på
videre studier.
Rådskonklusionerne noterer, at arbejdet med automatisk anerkendelse er længere fremme på det
videregående uddannelsesområde end på ungdomsuddannelserne, da man gennem Bologna-processen,
som er betegnelsen for et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for
videregående uddannelser i Europa, har flere etablerede redskaber. Samtidig er der dog fortsat en uens
implementering af Bologna redskaber. Der er desuden udfordringer for anerkendelse af læringsophold i
udlandet på de videregående uddannelser - blandt andet grundet forskellige administrativ praksis på
fakultetsniveau og begrænset brug af ECTS guiden. For anerkendelse af ungdomsuddannelser, som skal
forstås som ungdomsuddannelser, der giver adgang til videre uddannelse (dvs. stx, hhx, htx, hf og eux),
er udfordringen blandt andet manglen på fælles værktøjer og forskelle i uddannelsessystemer. Det
anføres, at der er sket fremskridt på området, men at manglende automatisk gensidig anerkendelse
fortsat hæmmer uddannelsesmobilitet i EU. Der er derfor behov for en yderligere indsats frem mod
2025.
17
Det fremhæves, at tillid og gennemsigtighed mellem uddannelsessystemer er af afgørende betydning for
automatisk anerkendelse. Her spiller det arbejde som foregår for de videregående uddannelser i
Bologna-processen en vigtig rolle – blandt andet i forhold til fælles rammer for kvalitetssikring.
I tillæg til at anvende eksisterende redskaber er det også vigtigt, at vidensniveauet ved
uddannelsesinstitutionerne øges, hvilket blandt andet kan ske ved at fremme udvekslings- og
samarbejdsprojekter blandt undervisere og ansatte. Videregående uddannelsesinstitutioner, nationale
vurdering- og anerkendelsescentre og akkrediteringsinstitutioner har en nøglerolle i at fremme
informationsindsatsen.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til med respekt for institutionel autonomi og
akademisk frihed og i overensstemmelse med nationale omstændigheder at:
• Konsolidere deres indsats for sikre automatisk gensidig anerkendelse i overensstemmelse med
rådshenstillingen fra 2018.
• Tage yderligere skridt for at skabe et tankesæt, hvor et bestemt videregående uddannelsesniveau
opnået i én medlemsstat, automatisk anerkendes ift. adgang til at søge ind på en videregående
uddannelse i én anden medlemsstat.
• Støtte de videregående uddannelsesinstitutioner i at anvende automatisk gensidig anerkendelse
som defineret i rådshenstillingen fra 2018.
• Sørge for, at ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelsesinstitutioner gennemføres af
uafhængige akkrediteringsinstitutioner registreret i European Quality Assurance Register
(EQAR) i henhold til de europæiske standarder og retningslinjer.
• For ungdomsuddannelser fortsætte udviklingen af eksisterende kvalitetsinstrumenter for at
fremme automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og mobilitetsophold.
• At fremme synergier mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske
videregående uddannelsesområde (Bologna-processen).
• Gøre fuld brug af redskaber fra Bologna-processen, EU og Københavnsprocessen (dvs. det
europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet).
• Samarbejde på EU niveau om videns- og erfaringsudveksling med henblik på at fremme tillid
og transparens mellem uddannelsessystemer.
• Fremme information om automatisk gensidig anerkendelse blandt relevante aktører.
• I en kontekst af anerkendelse af tidligere læring mellem uddannelsessystemer overveje
overgange mellem og fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser.
• Fortsat støtte nationale vurdering- og anerkendelsescentre og udforske muligheder for at følge
og evaluere anerkendelsessystemer gennem brug af disse eller andre relevante institutioner.
• Fremme samarbejde mellem beslutningstagere på anerkendelsesområdet og nationale vurdering-
og anerkendelsescentre.
• Deltage i tillidsbaseret gensidigt samarbejde på tværs af grænser for at fremme
mobilitetsmuligheder – særligt mulighederne for at fremme længere mobilitetsophold på
ungdomsuddannelserne. I den forbindelse gøre brug af mulighederne i Erasmus+.
Endelig opfordres Kommissionen – med respekt for nærhedsprincippet og nationale omstændigheder –
til at:
• Støtte og arbejde med medlemsstater i blandt andet Bologna-processen og
Københavnsprocessen om at fremme samarbejde og vidensdeling om gensidig automatisk
anerkendelse indenfor særligt de områder, som Kommissionens statusrapport fra februar 2023
viser, at der er udfordringer.
18
• I samråd med medlemsstater overveje måder at understøtte medlemsstaterne i implementering
af automatisk gensidig anerkendelse med fokus på erfaringsudveksling og byggende på nationale
vurdering- og anerkendelsescentres ekspertise.
• Fortsat støtte medlemsstater og nationale vurdering- og anerkendelsescentres arbejde med
automatisk gensidig anerkendelse gennem Erasmus+ programmet.
• Fortsat støtte EU-processer på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at fremme tillid og
transparens.
• Tage en holistisk tilgang til at støtte medlemsstaterne i at opnå gensidig automatisk
anerkendelse inden for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser gennem fremtidige
strategiske initiativer i regi af det Europæiske Uddannelsesområdet frem mod 2025 i
overensstemmelse med eksisterende redskaber og strukturer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Rådskonklusionernes ambitioner ligger i direkte
forlængelse af den danske praksis på anerkendelsesområdet. Dette underbygges af Kommissionens
rapport fra februar 2023 om implementering af rådshenstillingen fra 2018, hvoraf det fremgår, at dansk
praksis efterlever rådshenstillingen.
Rådskonklusionerne sætter fokus på behovet for fortsat at styrke kapaciteten til at anerkende
uddannelser og læringsophold og at udvide samarbejdet om dette i alle medlemslande. Den danske
lovgivning om anerkendelse, lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., giver
allerede hjemmel til, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan behandle ansøgninger om
anerkendelse af udenlandske uddannelser på alle niveauer. Dette har været dansk praksis siden 2000.
Rådskonklusionerne vil ikke medføre ændringer i dansk praksis på området.
19
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådshenstillingen om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra videregående
uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet blev forelagt
Folketingets Europaudvalg den 23. november 2018.
20
Punkt 11: Læsning og dens betydning for læring, lighed og aktiv deltagelse i samfundet
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resume: Det svenske formandskab ønsker en politisk drøftelse med fokus på læsning som grundlæggende for
menneskers liv på det personlige niveau, men også for uddannelse, beskæftigelse og social integration. PISA-undersøgelsen
fra 2018 viste, at resultaterne for læsning i perioden 2009-2018 blev forringet på EU-niveau. I 2021 vedtog
medlemsstaterne et europæisk referencemål om, at andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og
naturvidenskab bør være mindre end 15 pct. i 2030. Selv om nogle medlemsstater viser positive tendenser for læsning, er
der lang vej igen for at nå målet. Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for
at udveksle synspunkter om vigtigheden af at hæve niveauet i læsning, hvilke udfordringer det rummer, og hvad man kan
gøre. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på drøftelse.
2. Baggrund
I det svenske formandskabs baggrundsnote understreges det, at læsning er grundlæggende for
menneskers liv på det personlige niveau, men også for uddannelse, beskæftigelse og social integration.
Det fremgår af Kommissionens publikation ”Education and Training Monitor 2022”, at elever med
ringe socioøkonomisk baggrund har seks gange større risiko for at klare sig dårligt i skolen end elever
med en privilegeret baggrund. Evnen til at læse fra en tidlig alder er derfor af stor betydning for
menneskers liv, ligesom litteratur og læsning også er værdifuldt i egen ret.
PISA-undersøgelsen fra 2018 viste, at resultaterne for læsning og naturvidenskab over perioden 2009-
2018 blev forringet på EU-niveau, mens matematikresultaterne var stabile. I rådsresolutionen om den
strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske
uddannelsesområde og videre (2021-2030), som blev vedtaget i 2021, vedtog medlemsstaterne et
europæisk referencemål om, at andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og
naturvidenskab bør være mindre end 15 pct. i 2030. Selv om nogle medlemsstater viser positive
tendenser for læsning, er der lang vej igen for at nå målet. For Danmark var der i 2021 16 % af unge
med ringe færdigheder i læsning, mens det på EU-niveau var 22,5%.
På samme dag som rådsmødet den 16. maj 2023 offentliggøres resultaterne af PIRLS 2021-
undersøgelsen (Progress in International Reading Literacy Study), som sammen med resultaterne af
PISA 2022, der offentliggøres af OECD den 5. december 2023, vil vise det aktuelle billede af børns
læsefærdigheder.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle
synspunkter om vigtigheden af at hæve niveauet i læsning.
Drøftelsen forventes at omhandle udfordringerne ved arbejdet med at hæve elevernes niveau i læsning,
og hvad der kan gøres på nationalt og europæisk niveau for at styrke læseevnerne hos elever og
studerende i alle aldre.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
21
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen, da PISA-resultaterne for læsning i EU-
landene viser en generelt faldende tendens, hvorfor det er en udfordring i mange EU-lande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at læseevner er af central betydning for menneskers personlige liv og
uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige succes. Regeringen ser derfor frem til at bidrage med
danske perspektiver på, hvordan læsning kan fremmes, og udfordringerne forbundet hermed.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 3. maj 2023
SAMLENOTAT
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj
2023
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2023 –
dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den
15.-16. maj 2023 – vedlægges Børne- og Undervisningsministeriets sam-
lenotat vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen
fsva uddannelses- og ungdomsdelen.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
Rådsmøde 15-16/5-23 - uddannelse m.v. - Bilag 2
Europaudvalget 2023